Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 49-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Onsdag den 5. maj

 

Dagsordenens punkt 49.

 

 

Betænkning afgivet af Fiskeriudvalget.

(Udvalgets formand)

 

 

 

Mødeleder: Emilie Lennert.

 

 

Kaj Egede, Siumut, formand for Landstingets Fiskeriud­valg:

Udvalget har holdt møder i dagene 26., 28. og 30. april, hvor man behandlede et forslag af landstingsmed­lem Hans Pavia Egede om etablering af permanent flåde­strukturtil­pasningsordning og forslag af landstingsmed­lem Ole Lynge om ændringer af fiskerigrænserne ved Disko samt fore­spørgsler om, hvor langt man er nået med undersøgelse omkring mulighederne for fjernfiskeri samt om hvilke planer man har for garnfiskeri efter helle­fisk.

 

Ovennævnte har Landstingets Præsidium optaget som dagsordenens punkt 49.

 

For øvrigt har udvalget genbehandlet følgende fiskeri­er­hvervsspørgsmål som blev behandlet under et møde den 18. februar.

 

Og der er følgende.

 

For det første, forespørgsel om fangstbevisordning.

 

For det andet, ordning omkring fiskefartøjer til kyst­nær fiskeri.

 

For det tredje, forespørgsel om ophævelse af ESUs ydelser til dækning af forsikringspræmier.

 

Og endelig, for det fjerde, omstrukturering af konsu­lentforvaltningen KIS.

 

Udvalget har endvidere behandlet et dagsordensforslag til landstingspunkt 36 om forslag til landstingsfor­ordning om erhvervsstøtte. Betænkning om dette punkt vil blive forelagt til for­slagets 2. behandling.

 

Idet man henviser til ovennævnte forslag og forespørg­sler vil udvalget afgive følgende betænkning.

 

Landstingsmedlem Hans Pavia Egede har foreslået etab­lering af permanent flådestrukturtilpasningsordning og som følge deraf, ønsker at der inden for en meget kort tidsfrist oprettes en fond, som hurtig kan indgribe ved svigtende kapacitetstilpasninger.

 

Myndighederne har i de seneste år ydet mange penge til kondemneringsord­ninger ved betydelig nedskæring af fiskerikvoter, hvilken ordning nu er ved at være af­sluttet med positiv virk­ning.

 

Alligevel vil det fortsat være nødvendigt at koordinere trawlerflådens antal og tildeling af fangstkvoter. Dette gælder både for trawlere og kuttere.

 

Udvalget skal derfor anbefale, at der oprettes en fond ved proportional financiering mellem Hjemmestyret og fiskeriorganisationerne.

 

Nærværende er et forslag til Landsstyret med et ønske om at undersøge mulighederne nærmere.

 

Landstingsmedlem Ole Lynge har foreslået fornyet over­vejelse af fiskerigrænserne ved Diskobugten nærmere betegnet en distance fra Nuussuaq til Qeqertarsuaq samt farvandene uden for Kangaatsiaq og omkring Killiaq.

 

Forslaget er baseret på en begrænset trawlerfiskeri efter rejer i de omtalte områder. Dette omtalte fiske­felter, som forslagsstilleren påpegede, blev først af Landstinget demarkeret fra 1. januar 1993 og af den grund er erfaringerne endnu mangelfulde for at bedømme forslaget nærmere. For øvrigt har biologerne endnu ikke  tilkendegivet svigtende rejeforekomster i de omtalte områder.

 

Udvalget vil foreslå til Landsstyret at tage nærmere beslutning efter opfiskning af kvoterne for 1993 og efter fiskeriet.

 

Landstingsmedlem Ole Lynge har endvidere fremsat en forespørgsel om hvilke planer man har for garnfiskeri efter hellefisk især ved Ilulissat.

 

Ud­valget har besluttet følgende:

Det blev til udvalget oplyst, at der i 1992 til fabrik­ken i Ilulissat blev indhandlet ca. 5.000 tons helle­fisk. Endvidere blev der oplyst at hellefisk med vægt indtil 3,5 kg. i % er stærkt stigende.

 

Udvalget blev ligeledes underrettet om, at fiskeriorga­nisationer og Fiskeridirektoratet har dannet en ar­bejds­gruppe med opgave at undersøge ophævelse af garn­fiskeri.

 

Udvalget skal derfor foreslå at garnfiskeriet søges omstillet til linefiskeri uden økonomiske konsekvenser for fiskerne.

 

Udvalget mener iøvrigt at omstilling til linefiskeri kan gennemføres hurtigere ved at yde tilskud til line­fiske­rejer og agn.

 

Da hellefiskefiskeri ved Ilulissat har stor økonomisk betydning for erhvervet i byen, skal udvalget indstille til Landsstyret, at man i samråd med fiskeribiologerne undersøger hvorvidt hellefiskebestanden forsvarligt kan beskyttes.

 

Ole Lynge har også forespurgt hvor langt man er nået med undersøgelse omkring mulighederne for fjernfiskeri.

Udvalget er i denne forbindelse orienteret om Lands­styrets planer på området, hvilket man tog orienterin­gen til efterretning. Da der efterhånden træffes flere og flere internationale aftaler og da forhandlingerne med EF snart skal påbegyndes, ønsker udvalget af blive løbende orienteret.

 

Da udvalgets arbejde fra første del af 1993 blev efter­lyst, skal man afgive følgende redegørelse.

 

I forbindelse med ændringer i jagtbevissystemet i 1992, hvor man fremsendte en vejledning til kommunerne har udvalget i februar 1993 over for landsstyreområdet for fiskeri opfordret til ændringer med hensyn til mulig­hederne for salg af fangst, hvilket er blevet bragt i orden.

 

For den omdelte orientering vedrørende ændringer i jagtbevissystemet, har udvalget følgende bemærkninger, og jeg håber den er omdelt til samtlige medlemmer.

 

Udvalget kan ikke anbefale, at der til institutioner udstedes særlige beviser. Men under henvisning til dispensationsreglen, jævnfør vedlagte bilag,  (det er pkt. G det drejer sig om her) mener udvalget at der kan udstedes beviser til sådanne institutioner med til­knytning til erhvervsfaglig og pædagogisk undervisning.

Endvidere mener udvalget, at virksomheder og enkelt­personer der er medejere af trawlere og som ønsker at erhverve sig erhvervsmæssig fiskeribevis, afgøres af Fiskeridirektoratet. Begrundelsen er at man har erfaret at udstedelse af beviser er for forskellig fra kommune til kommune.

 

Udvalget mener også, at der i ikke åbenvandsområder og hvor i perioder arbejdsløsheden florerer, åbnes mulig­hed for, at kommunerne kan give dispensation for at udstede erhvervsmæssig fiskeribeviser.

 

Udvalget er tilfreds med at ESU fortsat kan dække forsikringspræmier for fiskere, der ingen midler har at betale med. Alligevel vil udvalget foreslå, at sådanne ydelser først kan ske når pågældende har indsendt en seriøs ansøgning og at pågældende ikke har misbrugt ESU-reglerne.

 

Der skal jeg lige tilføje at man er i gang med at udarbejde det af Peter Ostermann fremlagte forslag til Landstinget.

 

Landets eneste konsulentvirksomhed for fiskerierhvervet er ikke med et enkelt konsulentkontor som undtagelse, tilfredsstillende for udvalget.

 

Udvalget blev dog af landstyremedlemmet for Fiskeri underrettet om, at konsulentvirksomheden er under omstrukturering hvor et fornyet forslag forelægges til Landstingets efterårs­sam­ling.

 

Udvalget tager tilsagnet til efterretning idet man noterer, at arbejdet foregår i nært samarbejde med KNAPK. Således forelægger jeg Landstingets Fiskeriud­valgets beretning til drøftelse i Landstinget.

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen:

På vegne af landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug vil landsstyremedlemmet for Handel og Industri frem­komme med hans besvarelse.

 

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, på vegne af landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

Jeg takker for betænkningen fra Landstingets Fiskeriud­valg efter drøftelse af spørgs­mål vedrøren­de fiskeri, opgaven er blevet behand­let grundigt og seriøst.

 

Landsstyret vil behandle indstillingerne i samarbejde med de involverede parter.

 

Jeg er fuldstændig enig med forslaget om etablering af per­ma­nent flådestrukturtilpasnin­gsordning fra Hans Pavia Egede og indstillingerne fra Lands­tingets Fi­skeriudvalg, og vil foreslå punktet til vi­dere behand­ling med følgende tilfø­jel­ser.

 

Landsstyret vil snarest muligt i samarbejde med fi­skeri­er­hver­vets to organisationer under­søge muligheder­ne for opret­telse af en fond samt undersøge, hvordan denne kan financi­eres.

 

I sit forslag kom Hans Pavia Egede ind på nødvendig­heden af, at man i fremtiden også koordinerer traw­lerflådens antal og tildeling af fang­stkvoter, ligesom

 

 

dette også gør sig gældende for det kyst­nære kutterfi­skeri, hvilket han har fuldstændig ret i, idet fangst­kvoter­ne i fremtiden fortsat bør koordi­neres. Dette er der givet mulighed for ved en min­dre regulering af fiskerilov­givningen.

 

Jeg er enig med Fiskeriudvalget i den indstilling om, lands­tingsmedlem Ole Lynges forslag om overvejelse af fiskeri­græn­serne ved Diskobugten, nærmere betegnet i en distance fra Nuus­suaq til Qeqertarsuatsaaq, samt far­vandene udenfor Kangaatsiaq omkring Killiaq.

 

Idet de nye fiskefelter først trådte i kraft 1. januar i år og biologerne endnu ikke har kunnet udtale sig om evt. ændringer af rejebestanden, vil man tage stilling til sagen efter biologer­nes vurderinger.

 

Jeg er ligeledes fuldstændig enig med Fiskeriudvalgets stil­lingtagen til landstingsmedlem Ole Lynges fore­spørgsel om garn­fiskeri efter hellefisk ved Ilulissat.

 

At hellefiskefangsten om­kring Ilulissat har en vital erhvervsmæssig be­tydning, det ved vi alle sammen. For at bevare hellefiske­bestanden omkring Ilulis­sat, er det nødvendigt at behandle biologernes orientering til Fiskeridirektora­tet om bestanden af hellefisk seriøst og ansvarsbevidst.

 

På denne bag­grund er en arbejds­gruppe med repræsenta­tion fra fiskeriorgani­sationerne, KANUKOKA og Fi­skeri­direk­toratet sat igang med hen­blik på gradvis ophævel­se af garnfiskeriet over hele landet.

 

I for­bindelse med omstil­ling af garnfiskeriet til linefiskeri på lands­plan er Fi­skeridirektoratet i samar­bejde med direktora­tet for Handel og Industri i gang med at undersøge KNIs udvalg af garn og liner samt udstyr til liner, for denne vej at finde den bed­ste ordning for over­gangen til linefiskeri.

 

Med hensyn til agn, der er uundværlig i linefiskeri, har Fiskeridirektoratet bedt biologerne om at gøre forsøg med forskellige arter af fisk som agn, sidelø­bende med forsøgs­fi­skeri med liner til sommer. På denne måde vil man kunne fin­de den billigste form for agning samt de fisk, som landet kan give.

 

I den forbindelse skal jeg henvise til vedlagte bilag, der vi­ser ændringer i størrelsen af hellefisk i felter, hvor der fi­skes med liner alene og felter, hvor der fiskes med både liner og garn.

 

Jeg vil takke for den tilfredshed med vores orientering ved­rørende landstingsmedlem Ole Lynges fore­spørg­sel om, hvor langt man er nået med undersøgelserne omkring muligheder for fjern­fiskeri.

 

I den forbindelse har jeg, som landsstyremed­lem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, følgende svar til ud­val­gets ønske om løbende orien­tering om de stigende inter­natio­nale aftaler samt forhand­lingerne med EF.

 

Natur­ligvis vil Landstingets Fi­skeriud­valg hurtigt blive orienteret om de kommende forhandlin­ger og resul­tater deraf og samtidig op­lyse, at de fremtidige inter­natio­nale forhandlinger fort­sat vil blive ført i sam­arbejde med fiskeri­organisationerne KNAPK, APK og Royal Green­land.

 

Jeg skal ikke komme nærmere ind på ændringerne i jagt­bevis­sy­stemet, og da Landstingets Fiskeriudvalg allere­de har været stærkt involveret heri, skal jeg blot henvise til de forelagte ændringer.

 

Spørgsmålet om forsikring af fiskeriflåden har været under læn­gere debat i ESU og Lands­tingets Fiskeriud­valg, hvorfor jeg ikke skal komme nærmere ind på det og blot henvise til den fær­dige bekendtgørelse.

 

Med hensyn til omstrukturering af konsulentformidlingen (KIS) skal jeg orientere Lands­tingets Fiskeriudvalg om, at vi efter to år nu kan se, at konsulentformidlingen beman­dings­mæssigt skal ændres.

 

En af årsagerne hertil er kravet om besparelser i samtlige direktora­ter, hvor alle direk­tora­ter er blevet ramt af en eller anden form for be­sparel­ser i år.

 

Konsu­lentformidlingen vil imid­lertid fort­sætte uæn­dret i år, men regionalt vil der ske beman­dingsmæs­sige æn­dringer. Jeg skal understrege, at der vil blive fore­lagt grundigt planlagte ændrings­forslag til Landstin­gets efter­årssamling. Omstruk­tur­ering sker iøvrigt i samar­bejde med KNAPK.

 

Vi går over til partiordførerne.

 

Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:

Vi fra Siumut skal først ud­trykke vores glæde over, at udvalget fremsætter i enighed en betænkning, hvor udvalget har behandlet forslagene i stor fordragelighed og vi skal herefter fremkomme med korte bemærkninger til de enkelte lands­tingsmedlemmers forslag.

 

Vedrørende landstingsmedlem hr. Hans Pavia Egedes for­slag om, "etablering af permanent flådestrukturtil­pasningsordning" er udvalget delvis enig i forslaget, selvom en hurtig etablering nok bliver vanskelige på grund af tidens økonomiske kår som ikke er gunstige for vort land, og for det kystnære og udenskærsfiskeri, men vi vil bede Landsstyret om, at de sammen med fiskerior­ganisationerne igangsætter en undersøgelse af mulig­hederne om etablering af dette.

 

Landstingsmedlem hr. Ole Lynge har fremsat forslag om revurdering af fiskerigrænserne ved Diskobugten speci­elt fra Nuussuaq til harø-området og udenfor Kangaat-si­aqs "Kalliap karra" med henblik på at lave rejekassen større.

 

Som bekendt er der oprettet flere rejekasser langs kysten, hvor nogle først er etableret i dette år. Da forslagets indhold sigter til en bæredygtig udnyttelse af ressoucerne, bliver det nok en nødvendighed at revurdere for ordningen kontinuerligt, men henblik på at bevare bestanden af rejer.

 

Til hr. landstingsmedlem Ole Lynges forslag om at gøre noget ved garnfiskeriet efter hellefisk, specielt ved Ilulissat og Torsukattak, er vi enig med udvalgets indstilling om en omstilling fra garnfiskeri til line­fiskeri uden at det for økonomiske konsekvenser for fiskerne.

 

Vi er også enig i udvalgets indstilling om, at i man i forbindelse med gennemførelsen af omstillingen til linefiskeriet, omstillingen skal hurtigere og at der ydes tilskud til linefiskegrejer og agn.

 

Til hr. landtingsmedlem Peter Ostermanns forslag om udlæg i forbindelse med manglende udbetaling af for­sikringspræmier for fiskerne, er vi fra Siumut til­fredse med at muligheden for at få forsikringspræmier dækket ved udlæg, at det stadig er gældende, men at sådanne udlæg først kan ske, når pågældende har ind­sendt en ansøgning og efter vurdering af ansøgningen.

 

Udvalget har også drøftet konsulentvirsomhed for fi­skerier­hvervet, og Siumut mener, at der er nødvendigt med at styrke og effektivisering af konsulentvirksom­heden i kysten, da det vandskelige vilkår for fiskerne gør det endnu mere nødvendigt at forbedre konsulent­virksom­heden.

 

Derfor bør denne forbedring forsætte. Med disse ord tilkendegiver Siumut sin fulde støtte til udvalgets betænkning.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Vores økonomiske grundlag i landet, fiskeriet er de­sværre kommet i nedgang i stedet for at blive bedre. Dette foruroliger Atassut og Issittup Partiia og anser det som meget vigtigt, at politiker­ne og borgerne følger vågent med i vedkommende erhverv.

 

Ind­tægterne fra fiskeriet er jo stadigvæk et vigtigt grundlag i erhvervslivet, men til trods herfor, har den i det senere år på den anden side medført udgifter for sam­fundet.

 

Fisk, der kan fiskes til produktion, er for de flestes ved­kommende blevet sværere at lande, ikke fordi de bliver over­fisket, men da vort lands skiftende klimati­ske forhold også har stor indflydelse herpå, og vi er i disse år inde i strenge årstidsperioder, hvor denne ikke alene har indvirkning for landets økonomi, men samtidig også har stor virkning på fiskernes økonomiske forhold. Derfor må vi være særdeles vågne for forhold, der kan have uheldig virkning på erhvervslivet.

 

Lad mig som eksempel tage et fiskefartøj, der for at kunne fortsætte hurtigt igen efter et uheld, ved en ansøgning til ESU helt unødvendigt og uden særlig grund, lades vente helt op til et halvt år.

 

Disse unødvendige ventetider har ikke alene indvirkning på fiskeren, men har også virkning på ESU ved manglende låneafdrag hertil, og ikke mindst får en uheldig virk­ning på vor samlede produktionsøkonomi.

 

Denne stive arbejdsform kan Atassut og Issittup Partiia ikke godkende.

 

Torsken er midlertidigt forsvundet, og rejerne er ikke til­strækkelige for fiskerne, og allerede nu omtales hellefisken, der er et vigtigt erhvervsgrundlag i Nordgrønland, for at blive overfisket, selvom dette endnu ikke kan fastslåes nøje.

 

Til trods herfor, skal vi fra Atassut og Issittup Partiia kræve, at vi i gensidig forståelse samarbejder om en velplanlagt udnytttelse af vore rigdomme for at sikre denne fisk som fortsat erhvervsgrundlag, vi skal være påpasselige med udnyttelsen af vore rigdomme for at kunne sikre dem som et erhvervsgrundlag også i fremtiden. Derfor er det meget vigtigt at overvåge, hvilke fangstredskaber, der anvendes inden for fiskeri­et.

 

Vi ved, at forskellige kommuner i dag har bestemmelser om fangstredskaber, der enten må eller ikke må anvendes på fastlagte områder, og dette respekterer Atassut og Issittup Partiia, men til trods herfor, er det meget vigtigt med grundige kontrolforan­staltninger for at bevare bestandene af vore rigdomme, og dette må vi fra det offentlige følge meget nøje med i.

 

Selvom det for havfiskeriets vedkommende drejer sig mest om en enkelt fiskeart, kan det for det kystnære fiskeri være tale om flere mulige fiskeriprodukter, men til trods herfor, er der i de senere år kun været muligt at indhandle ganske få fiskearter til produk­tion, og det er ikke tilfredsstillende for de erhvervs­drivende, der har stort behov for mulige indtægtskil­der.

 

Derfor skal Atassut og Issittup Partiia anmode Lands­styret og Royal Greenland om at arbejde for mulig­heden af produktion af andre fiskearter. Vi har jo fiskear­ter, vi ellers ville kunne udnytte bedre.

 

Til dette møde har landstingsmedlemmerne Hans Pavia Egede, Ole Lynge og Peter Ostermann stillet forskellige forslag, og efter vores viden er der taget stilling til forslagene efter grundig behandling.

 

Og derfor skal vi uden yderligere bemærkninger ved­rørende forslagene kun udtale, at vi er enige med alle de forslag Fiskeriud­valget i enighed har stillet.

 

Endvidere er vi fuldt ud enige med udvalget i det, det har forelagt i forbindelse med andre sager, og derfor skal vi uden yderligere bemærkninger til disse, blot opfordre de andre landstingspartier til at støtte det fremlagte.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Til de af et enigt udvalg indstillinger har Inuit Ataqatigiit følgende bemærkninger.

 

Til forslaget om at etablere "et permanent flådestruk­turtilpas­ningsordning" fra landstingsmedlem Hans Pavia Egede samt udvalgets instillinger dertil, er Inuit Ataqatigiit helt enig i.

 

Da man for ikke lang tid siden indførte kondemnerings­ordning i forbindelse med tilpasning af fiskeriflåden, havde vi også regnet med, at det vil være nødvendigt at indføre en eller anden form for ordninger, således at man sikrer, at man på lang sigt har et apparat til strukturtilpasninger evt. gennem en fond, som begge parter kan financiere.

 

På baggrund af forslaget, og hvorledes sådan en ordning kan financieres, skal man undersøge og drøfte med fiskeriorganisatio­nerne. Til det skal vi blot kræve, at man inddrager besætnings­medlemmernes organisation - KAIK.

 

Vedrørende forslagene på vegne af Inuit Ataqatigiit som udvalget også har behandlet, har vi følgende bemærk­ninger:

 

Med hensyn til en evt. fornyet overvejelse omkring fiskerigræn­serne i Diskobugten, nærmere betegnet en distance fra Nuussuaq til Qeqertarsuattaaq, samt far­vandene uden for Kangaatsiaq omkring Killiaq, har man som sagt begrænsende erfaringer indtil nu, til at kunne vurdere omfanget af fiskeritrykket og flådekapa­citeten

i området, hvilket vi tager til efterretning, men vil blot kræve, at man nøje holder tilsyn med fiskeriet i disse områder.

 

Med henblik på at beskytte hellefiskebestanden, især ved Ilulissat og Torsukattak området, og for at kunne udnytte hellefisken i fremtiden forsvarligt, er Inuit Ataqatigiit enig i de fremlagte indstillinger både fra udvalget og Landsstyret.

 

På baggrund af de erfaringer man har indhøstet i de senere år i forbindelse med hellefiskeriet kystnært, mener vi derfor, at det er på sin plads, at man be­skytter de fiskesteder idag, da man har erkendt at den bestand er en af de vigtigste ressourcer i dag.

 

På baggrund af de tal som man har fremlagt, kan man se, at der har været stigende fiskeri i visse steder, og med hensyn til garnfiskeriet har man konstateret, at disse redskaber opfisker især de mindste fisk.

 

Vi har ikke blot taget udgangspunkt i disse tal for at bedømme bestanden i visse steder, men har også haft høringer blandt fisker- og fangerforeningens repræsen­tanter, medlemmer og fabriksledere m.m.

 

Under disse høringer kan der selvfølgelig komme vidt forskellige oplysninger. Nogle kan tale for garnfi­skeriet med den begrundel­se, at det i nogle steder og især omkring Ilulissat området, kan være livsfarligt at fiske med liner. Nogle har den opfattelse, at de tabte garn ikke fisker ustandseligt, men som regel filtrer sammen.

 

Linefiskeriets modsætning for den eksisterende fi­skeri, kommer an på hvilke agn man benytter, for at de berører andre fiskear­ter eller pattedyr.

 

Derfor skal vi ind­stille overfor den nedsatte arbejds­gruppe om at under­søge andre fiskearter end hellefisk f.eks fjord­torsk eller lodder kan bruges som erstatning for det oven­nævnte, således fiskerne kan supplere deres ind­tjening. Det kommer vel også an på, hvad hellefiske­ne bedst kan lide.

 

Vedrørende de revurderede fiskeri/jagtbevis-system, er vi godt tilfredse med ordningen, da den er klart for­muleret. Endvidere med hensyn til det man har sagt omkring forsikringsbekendt­gørelsen for fiskeriflåden, tager vi til efterretning.

 

Uden yderliger bemærkninger til andre punkter i be­tænkningen tager vi i IA betænkningen til efterretning.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Landstingets Fiskeriudvalg har behandlet forskellige forslag fra forskellige landstingsmedlemmer, som Lands­tingets Formandskab har henvist til Fiskeriudvalget med henblik på afgive sig en betænkning omkring forslagene.

 

Fra Akullit Partiiat er vi tilfredse med betænkningens indhold.

 

Vi er glade for at Fiskeriudvalget støtter landstings­medlem Hans Pavia Egedes forslag til etablering af permanent flådestruktur­tilpasning for de grønlandske fiskerierhverv.

 

Et forslag som nødvændig i den svære, men nødvendige flådestruk­tur. Udvalget er enige i forslaget, trods Landsstyret ikke kan anbefale for­slaget.

 

Vi vil lige som udvalget, ønske at Lands­styret i sam­arbejde med fiskeriets organisatio­ner går igang med at undersøge mulighederne omkring oprettelse af en fond med en proportional financiering mellem Hjemmestyret og fiskeriorganisa­tionerne.

 

Landstingsmedlem Ole Lynge har fremsat forslag omkring fiskeri­grænserne i Diskobugten, og forbud om brug af garn i forbindelse med hellefiskefiskeri. Vi vil fra Akulliit Partiiat anbefale at disse forslag henvises til det allerede igangværende tiltag fra Fiskeridirek­toratet og Fiskerirådet imellem.

 

I øvrigt tager vi de øvrige punkter i betænkningen til efter­retning og udtrykker vort tilfredshed med Lands­tingets Fiskeriud­valgs betænkning.

 

Kaj Egede, Siumut:

Fra udvalgets side har Landsstyret taget venligt mod forslaget, og det vil jeg også takke for. At samtlige partier støtter det forslag, der er fremsat i betænk­ningen, der vil jeg ikke komme med yderligere betænk­ninger, men i forbindelse med overgang fra garnfiskeri til liniefiskeri, har jeg lagt mærke til at IA er lidt tilbageholdende, men denne arbejdsgruppe der er igang med opgaven, der er jeg overhoved ikke i tvivl om, at den vil arbejde seriøst.

 

De begrænsninger der sættes i forbindelse med over­gangen fra garnfiskeriet til liniefiskeri, det er, at agnsæt­ning det meget omfattende arbejde, og jeg håber, at der kan komme nogle lettelser på det område, f.eks. med hensyn til de mindre kuttere, at man på land kan

have et fælles agnsætning, og at det kan blive oprettet med videre, og at det er noget ting, der synes at være værd at overveje.

 

Med disse bemærkninger skal jeg takke udvalgets med­lemmer, at vi har kunne lave så godt udvalg.

 

Landstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, på vegne af landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

Jeg vil ellers også gerne have mulighed for at sige som landss­tyremedlem for Miljø, idet når vi snakker om fisk, som vores erhverv ligger i, og at der kommer man må tro at det må have begrænsninger at man kan udnytte dem til produktion og hvordan man kan gå videre i det frem­tidige arbejde ved brug af disse.

 

Jeg mener at man med hensyn til hellefiskebestanden i Dis­kobugten, og at den rapport der fremkom, og som vi fik for en måned siden, fortalte om en udvikling, som vi helst ikke skal følge, og så vidt muligt skal vi i samarbejde med fiskeriorgani­sationerne og de berørte kommuner, har fremsat krav om at der laves en ordning, fremsat hurtigere. Derfor med hensyn til at denne bliver realiseret.

 

Med hensyn til hellefiskebestanden i bunden af Dis­kobugten, så mener jeg at man ikke bør afvente alle mulig udvalg, før man kan lave ordning på det område.

 

Jeg skal også lige sige, at en del af det fremlagte, allesammen efterlyste en god overgang fra garnfiskeri til linefisker, og at man mere seriøst arbejder på det område, og at det fremkommer med deres ønsker dertil.

 

Jeg mener, at man uden alt for store armbevægelser, kan fremkomme med billigere agn, og hvis det er muligt, at man kan få nogle folk til at sætte agn. Nu koster agn mellem 5 kroner og 14 kroner byerne imellem, jeg mener at dette kan ordnes smidigere, dette skal vi sørge for i Landsstyret i de kommende måneder.

 

Med disse bemærkninger, det der blev fremsat i udval­gets betænkning og partiernes ønsker, skal vi så vidt muligt rea­lisere, og jeg skal også særskildt afslutten­de bemærke, at man med hensyn til de de internationale forhandlinger, at udvalget vil blive orienteret herom.

 

 

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Det er med hensyn til, at man vil ophæve garnfiskeri­et, og udvalgets formand Kaj Egede, nok har misforstået mit udlæg, vil jeg præcisere, at fiskerne som sætter garn til og at hvorfor de lige netop sætter på det område, det har jeg prøvet på at præcisere.

 

Vi ved, at forskellige kommuner har mere eller mindre forskellige forbud for garnfiskeri, men da Ilulissat kommune også må ses særskilt deri, der orienterede jeg til, men vi støtter et enigt fiskeriudvalgsbetænkning.

 

Mødeleder:

Således er dagsordenens punkt 49, betænkning afgivet af Fi­skeriudvalget og debatten heraf, færdig, og dermed også Lands­tingets møde slut.

 

Mødet hævet.

 

Punktet sluttet.