Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 36-1

1. behandling 2-1. behandling 2-2. behandling 3. behandling

Mandag den 26. april

 

Dagsordenens punkt 36.

 

 

Forslag til landstingsforordning om erhvervsstøtte.

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Peter Ostermann, Nikolaj Heinrich og Atassut)

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Emilie Lennert.

 

 

Peter Ostermann, Atassut:

Jeg har til Landstingets nærværende samling fremsat følgende forslag:

 

Det er blevet almindeligt inden for lovgivningen i ESU, at man kan yde lån til præmieindbetalinger for enkelte fiskere med afdragsproblemer, fordi det er et krav om forsik­ring for disse fiskefartøjer.

 

Erhvervsstøtteudvalget ophævede denne ordning under sit møde i vinters, fordi udvalget ikke kan acceptere disse forhold, men  denne beslutning er jeg ikke enig i.

 

Alle er bekendt med torskens for­svinden. Ikke mindst i de syd­lige regioner er det blevet tvingende nødvendigt med ydelser af lån til præmieindbetalinger. Hvis præmi­en ikke bliver indbe­talt, vil restancen til ESU være forfalden til betaling umiddelbart derefter, og hvordan kan en fisker uden mulighed for indtjening bære dette.

 

Jeg vurderer oplevelsen af denne ordning, som tiltag til mini­mering af antallet af fiskefartøjer, idet en fisker, der ikke kan klare sine afdragsforpligtigelser vil blive frataget sit fartøj.

 

På denne baggrund kræver jeg debat omkring den ophævede ordning om ydelse af lån til præmieindbetalinger med henblik på genind­førelse af ordningen.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Jeg har til landstingets forårssamling i år fremsat følgende ændringsforslag til ESU-forordningen, som ly­der således:

 

Ved Landstingets efterårssamling 1992 drøftede vi fi­skeriets grundlæggende problemer, og på grundlag af denne fastlagdes forskellige tiltag til ordninger. En af disse var radikale æn­dringer i landstingsforord­nin­gen om erhvervsstøtte.

 

Blandt tiltag for at lette vilkårene for fiskefartøjse­jerne var, at man skabte mulighed for at redere, der har skaffet sig fartø­jer gennem pengeinstitutterne kan kon­vertere disse til ESU-lån, såfremt de måtte ønske det.

 

Da dette tiltag blev budt vel­kommen i Landstinget og blev vedtaget, var jeg ikke i tvivl om, at vi god­kendte muligheden for, at man kunne overføre hele lånet, men det har vist sig, at det ikke blev sådan.

 

Når man nu slår op i landstingsforordning nr. 12 af 30. oktober 1992 om erhvervsstøtte, er det fastlagt i ? 34, at man højest kan søge om at få overført højest 25 % af lånesummen for fartøjer anskaffet uden om ESU.

 

Da jeg ikke mener, at dette stemmer overens med ud­fal­det af sidste efterårs debat, skal jeg herved fore­slå, at der skabes mulighed for, at fartøjsejere, der an­skaffer sig fartøjer uden om ESU, vil kunne få over­ført hele lånet til ESU-lån.

 

Det må her understreges, at da Landstinget sidste år blandt andet særskilt bevilgede 100 mio. kr. til let­tel­ser af fiskeri­ets vilkår, var der ikke en eneste krone af disse midler, til de fartøjsejere, der an­skaf­fede sig fartøjer helt uden om ESU, selvom disse har langt tungere problemer end fartøjsejere, der anskaffer sig fartøjer gennem erhvervs­støtten.

 

Fisker, der har anskaffet sig fartøjer uden om ESU, har haft forskel­lige grunde til at måtte gå en anden vej for at an­skaffe sig et far­tøj.

 

Nogen må gå til pen­gein­sti­tutterne p.g.a. mang­lende ESU-midler, og nogen går til pengeinstitutter for på den måde at kunne an­skaffe sig fartøj på en hurtigere måde.

 

Men jeg kender også nogen, til hvem man i forbindelse med en ESU-ansøgning har sagt, at da du er god til at holde øje med økonomien, er det bedre for dig at gå til et pengein­stitut.

 

I dag, hvor driftsvanskelighederne til stadighed for­værres, er det ikke mærkeligt, at fartøjsejerne nu så vidt muligt går den, for dem mest fordelagtige vej, og derfor er det ikke mærkeligt, at fartøjsejere, der har anskaffet sig fartøjer gennem pengein­stitutter nu søger andre muligheder.

 

Vi, der arbejder for samfundet, må søge at skabe mulig­hederne, for vi er jo med til at styre deres midler.


 

Jeg vil til slut bemærke, at blandt de forhold under­­tegnede har lagt mærke til er, at blandt de fartøj­se­jere der anskaffer sig fartøjer uden om ESU, findes nogle der har en helt utrolig energi, og når de er så­dan, vil det selvfølgelig være med til at bevirke et bedre økonomisk fundament for dette land. Derfor må vi passe på ikke at iværksætte tiltag, der afskiller denne persongruppe fra andre.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Vi til Landstingets nærværende samling fremsendt føl­gende forslag om ændring af landstingsforordning om erhvervsstøtten.

 

Da forslaget er omdelt, vil jeg ikke læse selve for­sla­get, men kun nævne vore begrundelser. Jeg vil dog ind­ledningsvis udtale, at baggrunden for vores forslag er, at der skal være een lov for hele erhvervsudvik­lingen, og dette forslag var optaget på efterårssam­lingen 1992.

 

Forslaget blev førstebehandlet, men under forslagets 2. og 3. behandling druknede forslaget i fiskeripolitik, med det resultat, at Landstinget slet ikke debaterede forslaget og Landstingets formandskab glemte aldeles at sætte forslaget til afstemning. Derfor denne genfrem­sættelse.

 

Forordningsforslaget fremsættes for at give det land­baseret erhvervsliv en helt nødvendig saltvandsind­sprø­jtning. Vi må væk fra den ensidige satsning på fiskeri­erhvervet.

 

En så ensporet erhvervssatsning, gør vores land alt for sårbar, hvilket vi tidligt mærker i den nuværende situ­ation, hvor fiskeriet er i krise.

Vi har forårsaget, at hele samfundet er i krise, med økonomisk tilbagegang, konkurser og manglende inve­ste-r­ingsmulighed og lyst.

 

Vi må få samfundet igang igen. Vi må skabe et reelt grund­lag for en ny erhvervsudvikling, så vi kan få op­timis­men tilbage og arbejdspladser til de mange ar­bejdsløse.

 

Det koster mange penge, men ligesom vi igennem en lang årrække har satset hundredevis af millioner, ja milli­arder på vort fiskerierhverv, så må vi nu kunne vende bøtten og satse på udviklingen af de landsbaserede er­hverv.

 

For kun på den måde, kan vi genskabe vort lands leve­dygtighed og derved grundlag for, at vort samfund i fremtiden ikke bliver så sårbar over for naturens lu­ner.

 

Mødeleder:

Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug forelægger forelæggelsesnotatet.

 

Hans Iversen, landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed lægge forslag til landstingsforordning om erhvervsstøtte.

 

Erhvervsstøttereglerne blev senest ændret i 1992, hvor der blev vedtaget flere vigtige bestemmelser til gavn for såvel fiskeri- som fåreholdererhvervet. Med den sidste ændring af forordningen om erhvervs­støtte blev der som en nydannelse indført mulighed for, at der kan bevilges rente- og afdragsfri lån til fartø­jer, som ikke er finansieret med erhvervsstøttelån.

 

Landstinget fraveg dermed det hidtidige princip om at erhvervsstøtteudvalget ikke yder lån til hel eller del­vis betaling af banklån eller kommunale lån m.m.

 

Reglerne indeholder bl.a. de begrænsninger, at der ikke kan ydes støtte til fartøjer, som er ældre end 10 år for glasfiberfartøjer og l5 år for fartøjer af træ el­ler stål.

 

Det har vist sig, at kun nogle få fartøjer kan opnå støtte som følge af aldersbegrænsingerne, og lands­styr­et ønsker derfor en mere fleksibel ordning.

 

Landsstyret har ønsket at tilvejebringe et overblik over, hvilke fartøjer, der eventuelt kan blive tale om at financiere med lån efter ? 34, såfremt aldersbe­græns­ningerne ophæves, og der i stedet anlægges en in­di­vidu­el vurdering.

 

Derfor blev der i begyndelsen af året udsendt en pres­semeddelelse om Landsstyrets planer om at foreslå æn­dringer i reglerne. I pressemeddelelsen blev det med­delt, at ansøgning skulle indsendes senest den 1. fe­bruar 1993 for at komme i betragtning.

 

Der er indkommet ialt 51 ansøgninger om støtte, og dis­se dækker en investering i fartøjer på ca. 80. mio. kr. Efter en foreløbig vurdering anses dog maksimalt 20-22 ansøgninger at kunne komme i betragtning, og disse om­fatter investeringer på ca. 60 mio. kr.

 

Med en støtte på 25 % bliver der tale om et ekstraordi­nært bevillingsbehov på l5 mio. kr.

 

I lyset af det fremlagte forslag til TBI-93 kan lands­styret ikke anbefale, at der anvendes et beløb i denne størrelsesorden til formålet.

 

Landsstyret fremsætter derfor i stedet forslag til en midlertidig ekstraordinær rentetilskudsordning for 1993.

 

Ordningen skal give erhvervsstøtteudvalget mulighed for at yde et rentetilskud en gang for alle til de fartø­jer, hvor det kan vurderes, at der er udsigt til renta­bel drift.

 

Da der som nævnt er tale om en ekstraoprdinær ordning, forslår Landsstyret samtidig, at den nuværende ? 34 op­hæves, idet der ikke bør være regler om støtte, som det af bevillingsmæssige grunde ikke er muligt at udnytte.

 

Ordningen fremsættes som nævnt som ændringsforslag til forslag til TB I-93, og jeg skal derfor ikke her komme ind på forslaget, men henvise til behandlingen af for­slaget under behandlingen af tillægsbevillingsloven.

 

Idet jeg iøvrigt skal henvise til bemærkningerne til forslaget til landstingsforordningen skal jeg endvidere omtale to forslag fra landstingsmedlem Nikolaj Heinrich og landstingsmedlem Peter Ostermann.

 

Begge forslag er henvist til behandling sammen med nær­værende punkt.

 

Forslaget fra landstingsmedlem Nikolaj Heinrich går ud på, at ? 34 i landstingsforordningen om erhvervsstøtte ændres således, at banklån kan overføres fuldt ud til erhvervsstøttelån.

 

Jeg anser det for velbegrundet, at der ikke består en ubegrænset mulighed for at konvertere banklån til er­hvevsstøttelån.

 

Samfundet kan ikke blot overtage alle økonomiske for­pligtelser, som de enkelte har påtaget sig frivilligt på et tidspunkt, hvor de og bankerne må have forventet en økonomisk gevinst.

 

Vi må også tænke på, at mange, der lever som fangere eller lønmodtagere, ikke får direkte del i de store beløb, som gives i støtte til fiskere, men tværimod må være med til at betale udgifterne gennem skatten.

 

Jeg skal fremhæve, at forslaget om at konvertere bank­lån fuldt ud til erhvervsstøttelån vil medføre en ud­gift for Landskassen på mindst 60 mio. kr., og det er der ikke bevillinger til.

 

Landsstyret kan således ikke anbefale forslaget fra landstingsmeldem Nikolaj Heinrich, som iøvrigt ikke har oplyst, hvorledes forslaget skal finansieres.

 

Landsstyret er dog enig i landstingsmedlem Nikolaj

Hei­nrichs synspunkt om, at fiskere, som har vist stor evne og vilje til at drive effektivt fiskeri, bør støt­tes, og dette imødekommes også i Landsstyrets forslag til en midlertid rentetilskudsordning.

 

Forslaget fra landstingsmedlem Peter Ostermann går ud på, at genindføre erhvervsstøtteudvalgets tidligere praksis med hensyn til betaling af forsikringspræmier over lånekontoen.

 

Det anføres i forslaget, at torskens forsvinden især i de sydlige regioner gør det tvingende nødvendig med lån til betaling af forsikringspræmier.

 

Jeg skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at der efter erhvervsstøtteudvalgets undersøgelse er tale om et problem, som har eksisteret i stort omfang og i

man­ge år.

 

Således har Erhvervsstøtteudvalget i perioden fra 1988 til 1992 betalt forsikringspræmier på ialt 32,3 mio. kr., og beløbet har været forholdsvis konstant med 8-9 mio. kr. hvert år.

 

Undersøgelsen viser også, at udvalget for 62,5 % af fartøjerne har betalt præmier i mere end 3 tilfælde.

Samtidig skal det fremhæves, at der i alle områder fin­des fartøjsejere, som altid betaler præmierne.

 

Det må derfor slås fast, at der er tale om et problem, som ikke alene skyldes begrænsede fiskerimuligheder.

 

Det er beklageligt, at der ikke er mange torsk tilbage i farvandene, og desværre tyder flere bioligundersøgel­ser på, at der ikke kommer torsk flere år frem i tiden.

 

Denne situation forværrer både de enkeltes og samfun­dets økonomi.

 

Det er derfor så meget mere nødvendigt, at der ikke ofres unødvendige yderligere bevillinger på fartøjer, som af forskellige årsager ikke fisker nok til at be­tale de løbende udgifter.

 

Jeg skal her oplyse, at der i første omgang er bevilget ca. 50. mio kr. til gældssanering af de kystnære fartø­jer. Der er yderligere afsat 50 mio. kr til gældssa­ne-r­ing af ældre rejekuttere, som udgår af rejefiskeriet i for­bindelse med den strukturtilpasning i rejefiskeri­et, som Landstinget vedtog på efterårssamlingen 1992.

 

Ud over disse midler er der for torskefartøjerne be­vil­get rentefritagelse i årene 1993 til 1995.

 

Til gengæld for disse betydelige lettelser i fiskernes lån må samfundet nu forlange, at fiskerne selv kan tje­ne til forsikringspræmierne og afdrage den gæld, som efter gældssaneringen er blevet mindre byrdefuld.

 

Landsstyret, som har godkendt Erhvervsstøtteudvalgets beslutning om en mere restriktiv praksis med hensyn til overholdelse af de meget lempelige lånevilkår, kan der­for ikke gå ind for, at man vender tilbage til den tid­ligere praksis.

 

Endelig skal jeg nævne, at landstingsmedlem Konrad

Ste­enholdt har fremsat et forslag til landstingsfor­ord­ning om ændring af landstingsforordning om erhvervs-

­s­tøtte, som er henvist til behandling under nærværende punkt.

 

Da forslaget vedrører støtte til landbaseret industri m.m., som hører under landsstyreområdet for Handel og Industri, skal jeg overlade til landsstyremedlem Ove Rosing Olsen, men da han er ude at rejse, så fremkommer jeg med hans besvarelse.

 

Landstingsmedlem Konrad Steenholdt har stillet forslag om ændring af erhvervsstøtteforordningen, således at den også omfatter landbaseret industri, handel og hånd­værk m.v., der i dag er undtaget i forordningen.

Jeg skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at der i finansloven er afsat midler til fremme af sådanne er­hverv, idet der afsat midler på konto 27.13 rente- og afdragsfrie lån til øvrige erhverv, samt konto 29.40 landbaseret industri.

 

Der er i 1993 afsat 12,7 mio. kroner på konto 27.13 og 18 mio. kroner på konto 29.40.

 

I henhold til bemærkningene til Finansloven dispo­neres bevillingen på konto 27.13 som indskud i nye vir­ksom­heder, medens bevillingen på konto 29.40 anvendes til forundersøgelse i forbindelse med mulighederne for e­­tablering for nye virksomheder med henblik på at mind­ske importen, herunder markedsundersøgelser og bra­nche­un­dersøgelser samt ikke mindst turisme.

 

Det fremgår heraf at området har høj prioritet, men det er klart at øgede midler kan iværksætte yderligere ud­vikling.

 

De afsatte midler er i høj grad anvendt til turismeer­hvervet, fordi det er Landsstyrets opfattelse, at der i dette erhverv er mulighed for udvikling i større skala.

 

Derudover er der disponeret midler til konkrete pro­jek­ter, som f.eks. sæbefabrikken i Qaqortoq, plastik­fa­brikken i Nuuk, samt det nye flyselskab Suluit-Air.

 

Disse projekter, skyldes dels projektforslag fra priva­te igangsættere, dels initiativer fra landsstyreom­rå­det.

 

Støtten har hidtid været dels udmøntet i form af mere generel støtte til mere overordnede projekter, så som Santa Claus-projektet og turismeselskabet, dels som selektiv støtte til enkelte projekter som de nævnte.

En meget væsentlig støtte som har været givet eller formidlet af landsstyreområdet, og som jeg vil tillægge mindst lige så stor betydning som den financielle støt­te.

 

Administrationen er hidtid sket ud fra den målsætning, at etablering sker på et økonomisk bæredygtigt grund­lag, frem for at der etableres mere urentable virksom­heder, der siden er nødsaget til at søge landskassen om forsat støtte for at være i stand til at opretholde driften.

 

Den primære opgave er således, at deltage som en form for fødselshjælpere ved planlægningen eller oprettelse af nye virksomheder, som efter indkøring er i stand til at klare sig selv.

 

Erfaringsmæssigt er der stor variation i de indkomne projektforslag, hvilke gør det vanskeligt at indføre deltajerede støtteregler, idet et fast regelsæt at den­ne art kan afskære atypiske projekter fra at søge støt­te.

 

For at give erhvervslivet bedre mulighed for at vurdere dets støttemuligheder fra landskassen samt præcisere formelle og indholdsmæssige krav til støtteværdige pro­jekter er Direktoratet for Handel og Industri igang med udarbejde et sæt generelle retningslinier vedrøren­de tildeling af støtte til erhvervsprojekter ud over de der i dag er gældende.

 

Under udarbejdelsen vil retningslinierne løbende blive dis­kuteret med erhvervslivets parter. Det er endvidere planen at retningslinierne samt en generel strategi for en industriel udvikling, skal diskuteres ved en kon­fe-r­ence, før end der tages endelig politisk stilling.

Jeg mener, der er behov for en velplanlagt udvikling og at der er behov for at støttemulighederne for de sam­lede, lokale og regionale industriudviklingsplaner for­bedres.

 

Samtidig vil jeg understrege, at vi skal sikre en kor­rekt og effektiv anvendelse af samfundets midler.

 

Jeg er enig med Konrad Steenholdt i, at støttemulig­he­derne bør forbedres, men jeg er ikke enig i, at dette sker bedst ved ESU-ordningen.

 

Jeg vil til slut bemærke, at produktive arbejdspladser som hviler på et sundt forretningsmæssigt grundlag, er varrige arbejdspladser, og det er netop sådanne ar­bejd­spladser, vi bør skabe.

 

Landsstyret kan derfor ikke tilslutte forslaget.

 

Med disse bemærkninger overlader jeg hermed forslag til landstingsforordning om erhvervsstøtte til Landstinget.

 

Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:

Siumut skal fremkomme med følgende bemærkninger til landstingsforordning om erhvervstøtte.

 

Under efterårssamlingen blev forordningsforslaget de­batteret grundigt i Landstinget og i befolkningen.

 

På baggrund af denne debat blev der skabt en mulig­hed for delvis konvertering af banklån til erhvervsstøtte­lån.

 

Siumut lægger vægt på, at de effektive fiskere som er med til at forsyne vore landanlæg, kan hjælpes når de uforskyldt kommer ud i økonomiske problemer som følge af prisfald.

 

Dette er også baggrunden for at vi har ydet tilskud til gældsreduktion for fartøjer der er finan­cieret af Er­hversstøtteudvalget, men tilsvarende hjælp til bankfi­nancierede fartøjer har hidtil skabt proble­mer.

 

Siumut mener at disse fartøjer også bør hjælpes og at

? 34 i forordningen bibeholdes med en tilpasning af ordlyden, altså i ændret form og at der skabes grundlag for financieringen af tilskuddet.

 

Derfor skal vi fore­slå, at forslaget behandles i

Fi­skeriudvalget og Fi­nansud­valget inden 2. behandlin­gen.

 

Landstingsmedlem Nikolaj Heinrich stiller forslag om at bankfinancierede fartøjer fuld ud skal kunne konver­tere lånene til erhvervsstøttelån.

 

Siumut er tilfreds med Landsstyrets svar til forslaget og vi mener at vores forslag om ændring af ? 34 skaber grundlag for den nødvendige hjælp til disse fartøjer.

 

Landstingsmedlem Peter Ostermann foreslår at Erhvervs­støtteudvalget praksis med udlæg af forsikringspræmien genindføres.

 

Vi forstår på landstyremedlemmets svar at ordningen i visse tilfælde har været misbrugt og at der har været for meget automatik ved ordningen, således at der ikke engang skulle ansøges forud for ESUs udlæg.

Derfor har vi forståelse for, at man har strammet reg­lerne, men eftersom en del af fiskeriet er i alvorlige økonomiske vanskeligheder som følge af torskens for­svinden og de strenge isvintre, mener Siumut at der bør være mulighed for at foretage udlæg til betaling af forsikringspræmien efter ansøg­ning.

 

Derfor skal vi indstille at Erhvervsstøtteudvalget ud­arbejder retningslinier for at tilgodese en sådan ord­ning.

 

Vi er tilfredse med Landsstyrets svar til Konrad Steen­holdts forslag på vegne af Atassut, om en forordning omkring tilskudsgivning til landbaseret industri, idet vi forstår at der til efteråret afholdes konference med

deltagelse fra de interesserede parter, forinden der udarbejdes retningslinier for fremtidige tilskudsgiv­ning.

 

I forbindelse med dette arbejde skal Siumut foreslå, at vores forslag om at muligheden for, at indskud af kapi­tal i de ny arbejds­pladser bliver skattemæssigt fra­dragsberettiget, inddrages.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut indstille at forordningsforslaget behandles i udvalgene forinden 2. behandling.

 

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:

I følge den nuværende landstingsfor­ordning om erhvervs­støtte i Grønland er der kun følgen­de erhverv i Grøn­land, nemlig fiskeri, fåreavl og re­navl.

 

En tømrer med et værksted og dertil hørende nødvendige transportskøretøjer, er ikke betragtet som erhvervsdri­vende og dermed udelukket fra erhvervsstøtte.

Vi må nu spørge landsstyremedlemmet for erhverv om det ikke er på tide, at betragte de landbasserede arbejds­pladser med adskillige ansatte, som støtteværdige fra erhvervstøtten i disse tider hvor alle politikkere sna­­ker om dannelse af vedvarende arbejdspladser og ikke mindst bekæmpelse af arbejdsløsheden.

 

Der bliver jo flere og flere arbejdsløse. Tømreren er brugt som et eksempel alene, men forholdene gælder man­ge andre land­basserede er­hve­rv.

 

Vi ved, at der er mange private tømrer som har været nødt til at lukke deres værksteder og afskedige deres ansatte p.g.a. sparebestræbelser indenfor byggefagene.

 

Tømrerne har financieret deres virksomheder ved hjælp af lån fra pengeinstitutter og landstyremandem kender forskellen på kravene fra henholdsvis bank og erhvervs­støtte.

 

Det forannævnte er årsagen til Atassuts forslag, skønt forslaget vedrørende erhvervstøtteloven har landsstyre­medlem­met for erhvervsstøtte ikke besvaret det, men henviste det til landstyremedlemmet for Handel og In­dustri.

 

I den forbindelse vil vi opfordre Landstinget til, med hensyn til Atassuts forslag, at være med til at samle alle erhvervsmæssige initiativer, både på land og ha­vet, i et landstyreområde for erhverv.

 

Landstyremedlemmet for Handel og Industri henviste til to nye konti, nemlig 27.13 og 29.40, i sin besvarelse af Atassuts forslag. Efter vores mening kan de to kon­ti være under erhvervs­støtten og ESU burde være den der vurderer ansøgnin­gerne om lån, på samme måde som for fiskere, fåreavlere og renavlere.

 

Vi får at vide fra landstyremedlemmet for handel og industri, at støttemulighederne i Grønland bør forbed­res.

 

Men han afviser Atassuts forslag om netop forbed­ring af disse, hvor er Landsstyrets troværdighed i dette

spø­rgs­mål? Det er ligesom om man snakker i øst, men hand­ler i vest.

 

Peter Ostermanns forslag må ses fra to sider, man kan fristes til at svare kort som følgende; hvis man ikke kan betale forsikringen, hvordan og hvor­ledes kan man så betale afdragene til ESU.

 

Forslaget udspringer fra de nuværende kedelige til-

stan­de. Vi er sikre på, at flere landstingsmedlemmer har fået henvendelser fra fiskere som ikke har betalt deres forsikringer i adskillige år.

 

Disse fiskere er nemlig bange for at miste deres far-

tø­jer.

 

I disse år er det meget vanskeligt at drive fiskeri, ikke mindst i Sydgrønland. Fiskerens udgifter er jo ikke kun renter og afdrag, og forsikringspræmier. Han har også mange andre udgifter, også på landjorden.

 

I den forbindelse vil vi opfordre Landstinget til at have mere forståelse for en del af fiskerne. ESU må behandle fiskerne, som har gæld til ESU, enkeltvis og vurdere om nogle fiskere foreløbig kan få deres forsik­ringer betalt af ESU-ordningen.

 

I den forbindelse støtter vi ESUs forslag i princip­pet, nemlig at fiskerne selv skal betale forsikring, men ved individuel vurdering vil det kunne ses, hvem der ellers har råd til at betale forsikring og på hvil­ken bag­grund, samt hvem der ikke har råd.

 

Der findes jo også mennesker, som driver fiskeri ved siden af deres anden erhverv, det er dem der først og fremmest skal rammes af ESUs krav.

 

Vi ved at KNAPK er imod ESU' s forslag eller Landsty-rets forslag, det er meget mærkeligt at der i økonomi­ske opgangstider ses bort fra at fiskernes skal betale forsikringen, mens man nu i økonomiske nedgangs­tider kræver en ny ordning omkring betalingen af for­sik­rings­præmien.

 

Man får denne tanke, at håndhævelsen nu blot er et skjult redskab til at komme af med flere og ældre far­tøjer fra fiskeriet.

 

Nikolaj Heinrich har været meget hurtigere til at sende sit forslag for at effektivisere Landstinget's vedta­gelse fra sidste år, end landstyremedlemmet har regnet med.

 

Det samme landstyremedlem har i efteråret sagt, at det nu er muligt at bevilge rente- og afdragsfri lån til fartøjer som ikke er financieret med erhvervsstøttelån,

men nu har piben fået et anden lyd, fra samme landstyremedlem og jeg citerer:

 

"Samfundet kan ikke blot overtage alle økonomiske for­pligtelser som de enkelte har påtaget sig frivilligt på et tidspunkt, hvor de og bankerne må have forventet en øko­nomisk gevinst".

Og han fortsætter: "Vi må også tænke på, at mange der lever som fangere eller lønmodtagere ikke får direkte del i de store beløb, som gives i støtte til fiskerne, men tværimod må være med til at betale udgifterne gen­nem skatten", citat slut.

 

Denne passus burde landstyremedlemmet og hans embeds­mænd have brugt sidste efterår 1992, til sig selv og Lands­tinget, og ikke nu til Nikolaj Heinrich, nu 6 må­neder efter.

 

Idet landstyremedlemmet fremkom med et forslag for at rette op på andre fiskeres forhold. Nu må ? 34 ophæves af bevillingsmæssige grunde, vedkommende landstyreom­råde må betegnes som værende uden bedømmelsesevne.

 

Befolkningen eller en del af fiskerne havde fået en glædelig meddelelse for knap et halv år siden, men nu er den glædelige meddelelse blevet trukket tilbage, ved at man trak forslaget tilbage.

 

Bare SIUMUT-gruppen holder møde i aften og fastholder den sidste landstingsbeslutning fra 6 måneder siden, trods landstyremedlemmet for fiskeri's faste beslutning om at fjerne ? 34.

 

Vi er efterhånden i forvirring ved spørsmålet om, hvem der er lovgivende forsamling i dagens Grønland. SIUMUT's hovedbestyrelse eller Landstinget.

Vi er dog tilfreds med at Landsstyret er enig  med Landstingsmed­lem Heinrich om, at der burde være ret til tilskudsord­ning for fiskere som har lån i pengeinstitu­ter.

 

Fordi vi husker også at nuværende Landstyremedlem for Fiskeri, i sidste debat i efteråret sagde, at man skal vurdere fiskekutterne individuelt for at finde ud af om de har mu­lighed for tilskud.

 

Erhvervsudvalget må tage sagen op inden 2. behandling af loven og genbehandle det.

 

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Under Landstingets efterårssamling 92, ved behandlin­gen af landstingsforordning vedrørende erhvervsstøtte,

fre­m­kom IA med en del spørgsmål til forordningens ? 34, idet vi mente, at den aldersbegrænsning ville være

uhensigtsmæssig og ikke afspejle fartøjernes reelle

eg­nethed.

 

Vi er tilfreds med at Landsstyret nu melder klart ud i deres forelæggelsesnotat, omend de reelle forhold er mindre glædelige, idet vi må konstatere, at der i dag ikke er økonomisk mulighed for at konvertere de bank­financierede fartøjer, hverken hel eller delvist til ESU financiering.

 

Inuit Ataqatigiit går ind for Landsstyrets forslag om at fjerne ? 34 fra forordningen. Og i stedet indføre en midlertidigt rentetilskudsordning for i år som fore­slå­et.

 

IA ønsker at Landsstyret og Finansudvalget i samarbejde bestræber sig på at finde midler til fuld økonomisk dækning af ordningen i forbindelse med 2. behandlingen af forslaget til tillægsbevillingslov I, for 1993.

 

Med hensyn til landstingsmedlem Nikolaj Heinrichs for­slag, kan vi blot tilslutte os landstyremedlemmets

sva­rnotat.

 

Ligeledes tager vi svaret til Peter Ostermanns forslag til efterretning, idet det må anses for at være er- hverv­ets egen økonomi, der må bære en forsikringsord­­ning. Dette må også være et bærende princip i erhver­vets fremtidige grundlag.

 

Eftersom vi er enig i Landsstyrets svarnotat vedr. Atassuts forslag, vedrørende støtte til landbasseret indu­stri m.m., skal vi ikke kommentere dette yderli­gere.

 

Og med disse bemærkninger gå IA ind for, at ændrings­for­slaget til forordning vedrørende erhvervsstøtte går vi­dere til 2. behandling.

 

Hans Pavia Egede, Akulliit Partiia.

Det har været noget af en mærkesag for Akulliit Partiia at søge vilkårene for fiskeriet lempet, ikke mindst på okonomisiden.

 

Derfor er det utilfredsstillende for os at de oprinde­lige hensigter bag adgangen til ESU financieringen nu er både forsinket og temmelig udvandet.

 

Vi er enig med Landsstyret i, at der passende kan stra­m­mes op omkring overholdelsen af regler, der gælder for betaling af ydelser for ESU lånene. Men vi er ikke enig i, at der nu i stedet for ren financiering, blot skal udbetales et rentetilskud, een gang for alle.

 

Vi frygter at der hermed blot er tale om en lappeløs­ning og at problemerne meget hurtigt vil vise sig igen.

Et hovedproblem i fiskeriet er de investeringer, der skal forrentes og problemmet bliver større, når res­sour­cen er så forholdsvis ustabil, som eksempelvis tor­skene i vore hjemmelige farvande.

 

Ligeledes er det klart at klimatiske forhold som isslæg, gør fiskerimønstret svingende.

 

Derfor er der al mulig grund til at mindske rentebyrden for den enkelte fartøjsejer, og der er også al mulig grund til at regne med, at sådan formindskelse vil vir­ke positivt på fartøjets økonomi.

 

Vi har været i kontakt med pengeinstitutterne og det ser ud til, at de har financieret noget, der ligner

50 mill. kr., og altså ikke fuldt ud de 60 mill. kr., som omtaltes i landsstyremedlemmet's forelæggelsesno­tat.

 

Landsstyremedlemmet siger i sit forelæggelsesnotat, at han anser det for vel begrundet, at der ikke består en ubegrænset mulighed for at konvertere banklån til erhvervsstøttelån og han fremfører, at både fangere og lønmodtagere jo ikke får direkte del i de store beløb, som gives i støtte til fiskerne, men som altså både fangere og lønmodta­gere er med til at betale over skat­tebilletten. Jeg opfatter en sådan påstand som en "sy­pigeregning".

 

De sidste år har med al ønskelig tydelighed vist os, at hele samfundet må bære tab, når hovederhvervet har det dårligt. Når hovederhvervet går dårligt, har det af­- smi­ttende virkning på hele samfun­det. Det vil sige, at virksomheder i land går konkurs, lukker og flere og flere bliver arbejdsløse o.s.v. Jeg kan ydermere for­stå, at Siumutpartiet heller ikke er tilfreds med Land­sstyrets holdning til den nye ESU-forordning. Dette er for mig en meget beroligende viden.

 

Jeg skal derfor på vegne af Akulliit Partiiat's, Cen­terpartiet's, vegne foreslå, at der etableres et bredt samråd omkring finansudvalget med henblik på at finde de nødvendige midler til gennemførelse af refinan­ci­e-ri­ngen i det omfang, der oprindeligt var tænkt på.

 

Bendt Frederiksen, Mødeleder:

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiiat

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiiat:

Alle vil sikkert erindre, at der onsdag den 21. oktober 1992 var debat vedrørende fiskerierhvervet her i salen. Debatten der afdækkede tunge fiskerimæssige problemer har sikkert vakt nye håb hos mange fiskere, da selv, erhvervsstøtteforordningen dengang blev fornyet be­tyde­ligt på flere områder, på baggrund af debatten.

 

Da man efter vedtagelsen af mulighederne i nyordningen fortsatte debatten via pressen blev det lovet fra Land­sstyrets side, at der endda kan loves endnu bedre ord­ninger, end det allerede vedtagne. Disse løfter var ganske anbefalelsesværdige for os, der fulgte med i sagen, da der indledtes tiltag til lettelse gældende indenfor fiskerisektoren i bredere omfang, herunder bl.a. dette.

 

Lad mig citere udtalelsen fra landsstyremedlemmet for fiskeri, da han lovede fiskerne, der anskaffer sig far­tøjer uden om ESU.

 

Citat: "Landsstyret har endvidere foreslået, at der i er­hvervsstøttereglerne indsættes bestemmelser om støtte til fiskere, der ejer nyere bankfinancierede fartøjer".

 

Dette løfte fra Landsstyret blev støttet af alle parti­er. Dermed blev der skabt mulighed herfor gennem ? 34 i landstingsforordningen, nr. 12 af 30. oktober 1992, om erhvervsstøtte. Da muligheden i forordningen ikke synes at stemme overens med Landstingets ved­tagelse, har jeg til denne samling stillet forslag om mulighed for over­førsel af lån i større omfang. Lad mig nævne, at fi­skere med bankfinancierede fartøjer ikke fik nogen an­del af frugterne fra efterårsdebatten, end ikke en ene­ste krone fra de 100 mio. kr., der blev udmøntet til gældssanering, selvom de har langt strengere af­dragsbe­tingelser end ejere af ESU-financierede fartø­jer, og selvom det også har en stor beskæftigelses­mæssig betyd­ning i vort land.

 

Men hvad skete der. Landsstyret, der i efteråret kom med store løfter, kommer nu med et forslag om, at denne mulighed udelukkes totalt. Det er helt ufatteligt, at vore, med tillid udpegede politisk ansvarlige, kan ar­bejde så tillidssvækkende, at de nu har kunnet se, hvor stort et behov der er for forordningens mulighed blandt befolkningen. Hvor stor en opbakning den har hos parti­erne, kommer de nu ved først givne lejlighed, med et forslag om bortfald af denne ? snarest muligt.

 

Det er anført, at jeg i forbindelse med mit ændrings­for­slag i forordningen ikke har medtaget økonomiske løsningsmuligheder. Dette er korrekt. Grunden til, at jeg ikke har peget på den økonomiske side af sagen, er den, at landsstyremedlemmet i sin forelæggelse i efter­året nævnte, at bankfinanciering af fartøjer vil kunne konverteres om til ESU-lån indenfor rammebeløbet for ESU-lån, hvilket jeg er vidende om, da ESU-lånemu­lig­hederne ikke har været udnyttet fuldt ud i de senere år. Dels fordi antallet af fartøjer, der ønskes anskaf­fet via ESU, stadig har været dalende. Derfor er jeg ganske bestemt modstander af afskaffelsen af ? 34 i erhvervs­støtteforordningen. Jeg skal derfor anmode

La­ndsstyret om at genoverveje denne.

 

Peter Ostermann har stillet forslag om, at ESU's udlæg i forbindelse med restancer til fartøjsforsikringen bibe­holdes. I efteråret, da erhvervsstøtteudvalget holdt møde, drøftedes den kraftige stigning af restan­cer til fartøjsforsikringspræmierne, således at det trænger til en særskilt drøftelse. På den baggrund be­sluttede er­hvervsstøtteudvalget, efter drøftelse, at indføre strengere administrative tiltag og selvfølgelig var der utilfredshedsaktioner herom fra fiskernes side. Som følge heraf har vi forstået, at modparterne har indgået aftaler om en ny ordning.

 

Jeg skal udtale, at jeg anser ordningen som tilfreds­stillende. Der er delte meninger om den store stigning i fartøjsforsikrings­præ­mierne og såfremt man skal følge Landsstyrets me­ning, skyldes det bl.a. andet, at der er fiskere, der ellers har råd, kommer i restancer p.g.a. beta­lingsuvilje. Dette kan forekomme, men når man ser på fiskernes andre for­plig­telser, det er især i den senere tid, meget tun­gere kår, de har haft. Der er vel ingen grund til at mistro en fisker, der siger, at han ikke har råd, hvor­for det er meget vigtigt, at være lydhør overfor deres kla­ger gennem deres sammenslut­ning.

 

Fra Atassut har man stillet forslag om, at muligheden for oprettelse af landbaserede erhverv via ESU genind­føres. Forslaget er af stor vigtighed, især i disse år, hvor behovet for arbejdspladser er særligt stort. For­slaget er besvaret af landsstyremedlemmet for handel og industri. Af svaret fremgår det, at der er afsat midler i år til brug for fremme af erhvervene. Jeg er af den mening, at forslagsstilleren i sit forslag, ikke alene har tænkt på at fremme erhvervslivet, men også på etab­lering af virksomheder i almindelighed ved finan­ciering gennem ESU.

 

Førhen da ESU virkede generelt for hele erhvervslivet i landet, har det også været med til at etablere vigtige landbaserede erhvervsvirksomheder. Dette har været af påviselig gavn og har også været aktiv i etableringen af arbejdspladser. Når man i dag vil etablere sig i landbaseret erhverv, kan man kun gøre det gennem ban­kerne, selvom dette selvsagt er en god forretning for bankerne, har det været alt for dyrt driftsmæssigt for virksomhederne.

 

En af de uheldige følger af dette har været, at mange virksomheder p.g.a rentebyrde og afdrag over en kort årrække ikke mere kan magte dette og har måttet lukke. Dette er dyrt for vort land, hvorfor jeg mener, at for­slaget ikke bare skal besvares, men må behandles mere seriøst.

 

De økonomiske vanskeligheder i vort land er i dag til­tagende og jeg mener, at tendensen mod det værre skyl­des alt for mange politiske nyordninger. Efter at have konstateret dette påviseligt skal jeg forslå, at de emner, der drøftes her, først bliver behandlet grundigt i Landstingets erhvervsudvalg, således at Landstinget grundigere og mere fuldstændigt kan 2. behandle forord­ningens ændringsforslag.

 

Må jeg til slut bemærke, at det punkt vi drøfter her, ligesom viser os en uhensigtsmæssig fordeling af res­sortområderne mellem landsstyremedlemmerne. Vi har et landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug, men fangernes vigtigste fangstdyr, såsom sæler og deres skind, rensdyr og lignende varetages af et andet lands­styremedlem.

 

Erhvervsstøtten, som hører ind under et bestemt lands­styremedlem, har de vigtigste af sine opgaver under et andet landsstyremedlem.

 

En sådan ressortfordeling skaber vanskeligheder og der­for er det ganske nødvendigt, at Landsstyret over­vejer fordelingen endnu en gang.

 

Hans Iversen, landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

Essensen af det vi drøfter er, at når man har anskaf­fet fartøjer udenom erhvervsstøtten, kan man så kon­ver­tere det til erhvervsstøtte ved brug af ? 34. Det blev der fremsat temmelig skarpe bemærkninger om fra samtlige partiordførere.

 

Jeg skal gøre opmærksom på, at det er korrekt, at det er anderledes, end det jeg har fremsat på efterårssam­lingen. For på efterårssamligen foreslog vi, at man kunne vurdere udfra alder, således, at glas­fiberfartø­jer, skal være mindst 10 år gamle og træ­byg­gede kuttere mindst 15 år.

 

Hvis man havde bibeholdt dette, havde vi kunne udmønte vores forslag fuldt ud. Efter at dette blev fremsat, kom samtlige partimedlemmer fra bestemte steder, og oplyste, at man har så og så mange fartøjer, som er ældre end 15 år og de er blevet bankfinancieret, om man måtte indføre den mulighed at foretage en individuel  vurdering. Det må samtidig vurderes, om det er ren­ta­belt at drive dem.

 

Det der blev fremsat fra partierne, har vi vurderet i Landsstyret. Netop udfra dette har vi lavet en presse­meddelelse i efteråret omkring, at man kan gøre brug af denne mulighed, for dem der har opnået banklån, så det­te  kan være med i vurderingen.

 

Jeg nævnte i mit forelæggelsesnotat, at der har været 51 ansøgere til denne mulighed pr. 1. februar 1991. Der har været meget begrænsede muligheder eller bevillinger til dette.

 

Vi har ikke lovet for meget og det må vi også huske på. Det er de ændrede forudsætninger, der har gjort, at der ikke var flere midler. Vi har i fore­læg­gelses­notatet sidste år fremsat, at der vil blive hel eller delvis mulighed for konvertering.

 

Vi ved, at et fartøj, som generelt drives, bliver 25 - 30 % af det anskaffet ved rente- og afdragsfrie lån.

 

Hvis man skal give mulighed for at konvertere banklån til erhvervs­støttelån og hvis der maksimalt skal bevil­ges til 20 - 22 ansøgere, så skal man an­søge om ekstra­ordi­nær bevil­ling på 15 mio. kr. ved TB I 1993.

 

Da vi drøf­tede TB I for et par dage siden, kom man ind på lige netop dette, hvor samtlige partier allerede har set, at der burde gives en ander­ledes mulighed der, idet opsparing og at man har for få indtægter, fordi  vi drikker mindre og alt mu­ligt andet har gjort, at det jeg sagde sidste år, ikke kan opfyldes, og s­amt­lige lands­styreområder er blevet ramt af den ind­t­ægt­snedgang og dette har også haft konsekvenser for vore lands­styremed­lemmer.

 

Derfor er der behov for at for­mindske de oprindelige 15 mio. kr. til 5 mio. kr. Det er netop derfor, vi har æn­dret vor lov.

 

Jeg er også glad for, at samtlige partier i drøftelsen af TB I ønskede,  at udvalget når at vurdere, om man kan give en mulighed der. Vi har også drøftet dette internt i partiet.

 

I partiets hovedbestyrelsesmøde har vi fået indstil-

lin­ger og samtlige partier har også stæ­rkt ind­stillet, at man bør vurdere dette meget nøje og så ar­bejde for, at bevillingerne overholdes.

 

Man kan ikke sige, at det er Siumuts hovedbestyrelse, der er lands­styremedlem. Derfor har vi sagt det gennem presse­medde­lelsen. Jeg håber derfor, at samtlige ord­førere også støtter, at vi i Landsstyret i dag vil fin­de nog­le andre muligheder.

 

Udfra de faldne bemærkninger må vi håbe på, at der vil være bedre muligheder til 2. behandlingen og at vi kan fremsætte et anderledes forslag til 2. behandlingen efter nøje vurdering i Fiskeriudvalget og Finansud­val­get.

 

Dette vil være en god vurdering og jeg vil heller ikke vurdere det som noget, hvor man har lovet for me­get. Det er netop det, som samtlige partier drøftede, at man derigennem må fremdrage nye mulig­heder.

 

Omkring Nikolaj Heinrichs forslag, som ikke kan god­ken­des fuldt ud, fordi det vil koste omkring 80 mio. kr. At man kan tilnærme sig ved at bruge disse midler, at man kan bane vejen, for at de kan gå videre gennem den­ne mulighed.

 

Forsikringspræmier blev også nævnt af samtlige par­ti­er. Hvor erhvervsstøtten betalte forsikrings­præmi­er­ne, om man skal stoppe dem eller om man skal vurdere dem en­kelt­vis, har Erhvervsstøtteudvalget på sit møde i ef­teråret fremsat forslag og Landsstyret har så drøftet dette. Man må også sige, at det er helt uaccep­tabelt.

 

Udfra de oplysninger vi fik fra udvalget må vi sige, at de ting, der blev fremført fra udvalget og efter nøje vurdering i Erhvervsstøtteudvalget, så har vi også haft belæg for at lave en ændring på det område.

 

Hvor der er tale om samme typer fartøjer med samme

fan­gstmuligheder og hvor man kan se ensartetheden i fang­strapporterne, har det ene fartøj betalt samtlige forsikrings­præ­mier og et andet med tilsvarende fangst­muligheder, hvor de siden starten af fiskeriet, over­hovedet ikke har betalt en eneste gang til erhvervs­støtten, hvor man har betalt op til 1,8 mio. kr. fra erhvervsstøtten til for­sik­ringen.

 

Dette forhold kan ikke fortsætte. Da dette blev fremsat fra Erhvervsstøt­teudvalget til os, har vi gen­nem pres­semeddelelsen gjort opmærksom på, at vi bli­ver nød til at gøre som foreslået.

 

Men Erhvervs­støtteudval­get må nøje vurdere, om der er behov for at gøre sådan noget. For de tidligere forhold har været, at når der ikke har været nogen betaling, hvor man har over­skredet 2 eller 3 dage fra betalings­fristen, gik erhvervsstøt­ten auto­matisk ind og betalt det.

 

Denne ord­ning har forkæ­let mange fiskere. Derfor har Er­hvervs­støtteudval­get krævet, at man laver en an­søg­ning der­igennem og at man laver en vurdering. Først der­igennem kan man betale præmierne. Hvis de har mulig­hed for at be­tale, i stedet for at bruge dem til biler og alt muligt andet, skal de først betale deres for­pligtelser.

 

Det kan være lidt stærke ord, men de faktiske forhold er sådan.

 

Det der blev fremsat af Erhvervsstøtteudvalget har vi fulgt fra Landsstyret.

 

Jeg vil ikke kommentere de enkelte partiers bemærk­nin­ger, men blot komme med en generel besvarelse.

 

Omkring det der blev udtalt fra samtlige partier, og som jeg allerede har nævnt, vil dette blive vurderet nøje i Fiskeriudvalget og Finansudvalget. Det finder jeg meget nødvendigt.

 

Selvom man laver besparelser kan man også lave en skæv besparelse, hvor man laver be­spa­relse med den følge at indtægterne falder. Vi skal lave besparelser for at øge vore indtægter. Jeg mener også, at dette kan vurderes ved en nøje behandling.

 

Omkring det der blev fremsat fra Atassut, om at det ansvarlige landsstyremedlem ikke sidder på sin plads, må vi sige, at de eneste erhverv vi har, er fiskeri, fåreavl og renavl.

 

Landsstyremedlemmet for Industri har i sin besvarelse adskilt dette. Da jeg citerede hans besvarelse, og da jeg nævnte de konti, har disse konti givet mulighed for at der kan ydes midler til land­ba­seret industri og øv­rige erhverv, hvor det tidligere var ESU, der stod for det.

 

Med hensyn til de virksomheder, som er blevet oprettet, så er flertallet af disse oprettet udenom erhvervs­støt­ten. Hvis vi skal oprette erhverv gennem ESU, hvor der er op til 30% rente- og afdragsfrie lån, hvem skal så betale dette.

 

Hvis vi ikke konverterer de andre til den­ne mulighed, vil dem vi giver mulighed konkurrere de andre ud, fordi de får lettere vilkår. Man skal derfor være påpasselig, så man ikke skaber forvirring i kon­kurrenceområderne.

 

For dem der får op til 30% rente- og afdragsfrie lån, vil skabe meget stærk konkurrence til de andre, derfor nævnte landsstyremedlemmet for in­du­stri, at man skal være påpasselig med, at man bruger disse konti til op­rettelse af landbaseret industri.

 

Det er sådanne for­hold der måske gør, at erhvervsstøt­ten er mere tilba­geholdende til folk, der gerne vil starte landbaserede erhverv. Som sagt findes der mulig­heder ved brug af disse konti. Det er landsstyremedlem­met for meget vågen for.

 

Da jeg kom med nogle mere generelle besvarelser, mener jeg, at det er helt klart, at det der blev frem­sat fra partierne i deres bemærkninger er ret ensly­den­de, og derfor har jeg blot sagt det under et.

 

Hvis jeg har glemt noget, vil der utvivlsomt være no­gen, som vil klage, selv om jeg mener, at jeg har be­svaret alt der blev fremsat.

 

Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:

Jeg har få bemærkninger til de faldne bemærkninger. Først til Atassuts ordfører, da han sagde noget rig-tig­t, om at arbejdsløsheden bliver større og større her i landet. Det er rigtigt, men her i Landstinget, som Ata­ssut har været med til at vedtage, har man i Finans­lo­ven hen­sat 74 mio. kr. Ud af det kan man også se, at man har gjort noget for at be­kæmpe arbejdsløs­heden.

 

Her vil jeg også sige, at det er rigtigt, for nogle  fiskere, at er­hvervsstøtten har strammet op omkring for­sikrings­præmi­erne, og det har ramt enkelte fiskere og de kriti­seret dette. Det er også rigtigt.

 

Da KNAPK havde landsmøde, er fiskere, som var med un­der konferencen, fremkommet med den mening, at man eksem­pelvis vil kræve, at forsikringspræmierne dækkes om vinteren.

 

Ikke fordi, det har været misforstået af fi­skerne, at man når forsikringspræmier betales foreløbigt, så skal det ikke forstås så­dan, at det bliver betalt, men der er kun tale om et mid­lertidige udlæg, som bliver lagt oveni ESU-lånet.

 

Jeg skal lige konkretisere igen, at konferencedelta­ger­ne har krævet, at man skal åbne mu­lighed for, at sådan en mulighed skal være til stede  om vinteren. Jeg hå­ber, at disse ting bliver vedtaget under udvalgs­ar­bej­det.

 

Atassuts ordfører er blevet i tvivl, ja måske hele par­tiet om hvem der er lovgivende. Man kan ikke sætte

spø­rg­smålstegn ved den lovgivende forsamling. Det er jo Lands­tinget, der er den lovgivende forsamling.

 

Partihovedbestyrelsen kan kræve noget af sine medlem­mer og dette vil vi køre videre. Siumut hovedbestyrel­se har krævet, at der skal findes midler og man vil prøve at finde midler. Vi skal nok prøve at finde mid­ler til uddannel­sesstøtten og erhvervsstøtten.

 

Med hensyn til Akulliit Partiiats ordfører, da han om­talt de 80 mio. kr., men ved kon­takt til pengein­sti­tut­terne har fundet ud af, at de ligger på 50 mio. kr.

 

Vi kan bede bestyrel­serne i bankerne om at komme og gøre rede for de ting, der er blevet sagt. Jeg skal som med­lem i Finansudvalget, ind­kalde til møde og så vur­dere disse ting i Finansud­val­get. Vi kan alle sammen tage fejl.

 

Atassut og Issittup Partiiat forlanger at sagerne skal køres i erhvervsudvalget, men efter hvad jeg husker, blev det besluttet i sin tid, at alt hvad der vedrører fi­skeri, skal Fiskeriudvalget tage sig af og det er Lands­tinget, der har taget denne beslutning.

 

Uden at komme ind på de forskellige partiordføreres ind­læg. Dem vil jeg ikke kommentere, fordi det de har sagt, har de sagt udfra de faktiske forhold. Jeg kan kun hen­vise til at det skal vurderes nøje i udvalget.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Fra Inuit Ataqatigiit har vi vores forelæggelsesnotat omkring ? 34, hvor Landsstyret indstillede, at man af­skaffede dette og det accepterede vi. Jeg vil lige kom­me med et par begrundelser for vores beslut­ning.

 

At man laver en rentetilskudsordning i stedet for den, hvor bl.a. baggrunden er dem der indtil dato har opta­get banklån og deres gæld. Vi vil vurdere udfra hvor stor gæld de har oparbejdet i bankerne og hvor store for­pli­gtelser bankerne har.

 

Det er det udgangspunkt, man skal have. Vi mener til stadighed, at vi skal være påpasse­lige med at fiske­far­tøjer, som er anskaffet gennem ban­klån og deres for­pligtelser, så vidt muligt ikke be­grænses så meget, at konsekvenserne kan være, at det til sidst er Lands­tin­get, som kommer til at sidde som en bank.

 

Dertil kan man måske politisk komme med nogle partipo­litiske tvi­stig­heder omkring financiering. Derfor fin­der vi, at Issit­tup Par­tiias forslag er alt for vidt­gående så­fremt at man konver­terer banklån fuldt ud til er­hvervsstøttelån.

 

Jeg vil sige, at vi mener til stadighed, at bankernes forpligtelser er, at de også må være med til at bære den byrde, som f.eks. alene i 92 har bankerne udvist dette, idet man i 92 ville have op til 60 mio. kr. i udgifter. De har afsat disse midler.

 

Dette viser også, hvor stort et behov der er for at bankerne også bærer byrden i sådan en financiering. Når man ser på finan­cieringen under et, skal man ikke få fiskerne til at tro, at det er noget, de kan gøre uden videre, idet vi mener, at sådan en forplig­telse mellem de økonomiske ansvarlige og de lovgivende, kan blive ændret meget radikalt derigennem.

 

Efter at have udtalt dette, vil vi sige omkring ? 34, har vi ikke blot været imod i 92. At de enkelte fiske­fartøjer kan have problemer og at ledigheden kan vok­se.

For at undgå dette har vi godkendt dette begræn­set. Man skal nok huske på, at vi til stadighed mener, at denne kutyme ikke har været brugt. Derfor skal der ske en meget forsigtig vurdering i financieringsmulig­heder.

 

Efter at have sagt dette mener vi i Inuit Ataqatigiit, omkring det der blev fremsat af samtlige andre parti­er, at det bliver medtaget i Fiskeriudvalgets behand­ling.

 

Jeg håber, at man der kan tage nogle beslutnin­ger, der har rod i de faktiske forhold.

 

Omkring forsikring er vi meget enige med landsstyre­med­lemmets andet svar og for at undgå misforståelser mener vi principielt, at man har indhentet oplysnin­ger, så findes der desværre fiskefartøjsejere, som ellers kan betale, men hvor de nok er blevet vant til, at andre dækker deres forpligtelser.

 

Ud fra den bag­grund har Er­hvervsstøtteudvalget taget beslutning og Inuit Ataqa­ti­giit har været med til at træffe denne beslut­ning.

 

Med hensyn til andre partiers ønsker i den forbindel­se, at der gives helt ekstraordinær muligheder og der­igen­nem skal man i udvalget vurdere, hvilke krav der skal stil­les. Det ønsker vi bliver medtaget i udvalgsarbej­det.

 

Afslutningsvis skal jeg lige opfordre til, at man hu­sker, at man fra Atassut nævnte landsstyremedlemmets ressor­tområder, at han også har områderne omkring de landba­serede erhverv.

 

Da man skulle placere Lands­sty­re­områderne i 1991, gik Atassutgruppen ud og deltog såle­des ikke i vores be­slutning om at nedsætte sådan nogle landsstyreom­råder. Så må vi håbe, at dette ikke genta­ger sig i frem­tiden.

 

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiiat:

Indledningsvis skal jeg udtale, at jeg er glad for at flertallet var tilstede, ønsker, at man foreløbig ikke tager ? 34 ud af forordningen.

 

Vedrørende konvertering af bankfinancieringslån til ESU-lån, så ved vi, at man har lavet beregninger her­om, som også landsstyremedlemmet var inde på i sit forelæg­gel­sesnotat.

 

Det ved vi godt og baggrunden for, at jeg bl.a. ikke turde at sætte tal på i mit forslag var de ting der har været fremme i landstingsforord­ningen.

 

Den grundlæggende tanke bag mit forslag var, at man måske kunne afsætte et fast beløb i Finansloven år for år, således at man trinvis konverterede dem til er- hvervsstøttelån, således at det hele ikke pludse­lig skete på en gang, men trinvis efterhånden.

 

Jeg har ikke samme mening, som landsstyremedlemmet om mindre vir­ksomheder, som bl.a. kan have behov for ESU-støtte. Jeg mener ikke, at man kan nævne disse små vir­ksomhe­der som konkurrenter til store virksomheder, som bl.a. er fi­nan­cieret af kapital ude fra.

 

Jeg har forstået Atas­suts forslag på den måde, at man her tænker på små virksomheder, som vi har brug for i dette land, som bl.a. de virksomheder, som før i tiden kunne få støtte fra erhvervsstøtten. Jeg mener ikke, at man skal være bange for, at der kan være nogen kon­kur­renceforvridning i dette.

 

Jeg vil også gerne komme lidt ind på Akulliit Partii­at's forslag, hvor de fremfører, at både fangere og løn­modta­gere jo ikke får deres del i de store beløb, som gives i støtte til fiskerne. Jeg vil her nævne, at de fiskere, som vi her taler om, skaber en hel del ar­bejdspladser på land gennem deres indhandlinger.

 

Li­ge­som vi også giver tilskud til fangerne, som også må­ske kommer fra de beløb, som fiskerne indbetaler i der­es skatter. Jeg finder ikke, at der er noget for­kert i dette.

 

Afslutningsvis vil jeg også sige, at vedrørende ud­valgsbehandling i Fiskeriudvalget, så er jeg ikke uenig i dette og jeg har forstået Atassut's for­slag således, at de enkelte forslag overgår til behand­ling i Er­hvervsudvalget.

 

Jeg forstår det således, at de ting vi drøfter nu, ikke kun vedrører fiskeriet men også vedrører landba­seret industri, hvorfor den er hen­vist til behandling i Er­hver­vsudvalget. Jeg har selv­følgelig heller ikke noget i mod, at den også er hen­vist til behandling i Fi­skeriudvalget.

 

Mødeleder:

Ud over partiordførerne har Kaj Egede, Siumut bedt om ordet. Næste taler er forslagsstilleren Peter Oster­mann.

 

Kaj Egede, Siumut:

Vedrørende de landbaserede erhverv, tilskud og kri­teri­er man efterlyste, hvor Atassut fremkom med for­slag, så har vi fuld forståelse for forslaget fra Siu­mut.

 

Med hensyn til den beslutning der skal tages omkring forslaget til nye ??, der må vi sige, at forinden vi tager en beslutning, skal vi først lave en hel del un­dersøgelser, menlig, at man internt i de lokale byer og omkring de konkurrencemæssige forhold, der kan ska­bes internt imellem byerne.

 

Det burde ikke være sådan, når man giver denne mulig­hed og hvis man har bygget til­sva­rende i 2 byer og den ene kun får financiering gennem ESU og den anden ikke gør det, at man derigennem kan skabe en stor konkur­rence­for­vridning. Jeg mener, at vi for allerede eksisterende virk­som­heder har det sigte, at gøre dem mere ren­ta­ble med de initiativer vi udviser.

 

De kører fuldt ud tilfredsstil­lende. Så erhvervenes om­kostninger bliver formindsket. Man formindsker elpri­sen, man nedsætter transportra­terne og telefonom­kost­ninger og alt muligt andet. Man arbejder for at nedsæt­te sådan nogle omkostninger med det sigte, at man be­varer erhver­vene.

 

Jeg mener om konto 27.13 og konto 29.40, at de mid­ler, der er blevet afsat omkring 30 mio. kr. til op­rettelse af nye erhverv, at disse midler bør bruges til opret­telse af helt nye erhverv.

 

For at opnå den bedste ef­fekt og hvor Landsstyrets ini­tiativer er, at man afhol­der en konferen­ce. I konferen­cen, hvor poli­tikerne også skal deltage, at man i sådan en nøje vur­dering der ta­ger beslutning om, hvilke reg­ler der skal gælde. Jeg mener, at det vil være til al­les gavn.

 

Med hensyn til Landsstyrets muligheder for til­skudsord­ningen, hvis den skal gøres gældende for alle, mener jeg, at det vil være bedst, at man kan tage en vur­dering lige netop der, som foreslået.

 

Med hensyn til fartøjsforsikringen og udlæg af dette, så har vort partis ordfører nævnt, at man kan lempe eller åbne flere muligheder. Jeg mener, at der er til­pasning af samtlige partier.

 

Der er vist ingen af os, hvor man laver en automatisk udlægning, men derimod  må man først sen­de en ansøgning og efter en nøje vur­dering, kan man få et eve­ntuelt tilskud. Det er det, som er essen­sen.

 

Med hensyn til de bankfinancierede, foreslår vi fra Siu­mut, at man bør give mulighed for konvertering og at man med ændringer af ordlyden i ? 34, at man bibe­holder ? 34. Når vi siger dette, så mener vi, at vi fra Siumut er parate til at fremsætte vores forslag til ordlyden i ? 34, men da det er 1. behandling af forslaget vil vi frem­sætte vores forslag gennem udval­get.

 

Det vi skal fremsætte mener vi ikke alene kan behand­les af Fi­skeri­udvalget, men også fordi man skal tage stil­ling, hvor store midler, der skal være i det for­slag.

 

Derfor mener vi, at den skal behandles både i Fi­skeriudvalget og Finansudvalget for at finde de mid­ler, der er behov for.

 

Akulliit Partiiat nævnte ellers, at man for at finde mid­lerne kan man bruge repræsentanter. Jeg mener at vort Finans- og Fiskeriudvalg har vi tillid til, og de har medlemmer fra Landstinget, og jeg er helt over­be­vist om, at de kan klare opgaven.

 

Peter Ostermann, Atassut:

Jeg vil gerne kommer med bemærkninger til to forslag, dels mit eget forslag og dels Atassuts forslag.

 

Vedrørende mit eget forslag om forsikringer og

præmi­eindbetalingerne som fremgår af mit forslag, så står det klart, at jeg ikke ønsker, at man vender til­ba­ge til den gamle ordning.

 

Da jeg første gang via pressen hørte om de nye ordnin­gerne, så har jeg selv taget initiativ for at få be­kræf­tet, at det virkelig er tilfældet, at den gamle ordning er blevet helt afskaffet.

 

Og på grundlag af mit kendskab til forholdene i Syd­grøn­land så har jeg fremlagt forslag om en lille åb­ning.

 

Og jeg er glad for, at Landsstyret og de andre partier er enig med mig heri, såfremt vi ikke gør det, kan det af­stedkomme alvorlige problemer, vi kan tage adskilli­ge eksempler, og jeg vil blot tage et par eksempler her.

 

I Arsuk har der ikke været mær­k­bart fiskeri de sidste par år, og siden efteråret har fisker­ne ikke mindst i Paamiut og Arsuk rettet adskillige henvendelser til Landsstyret og administrationen om tilskud til start af andre fi­skeriformer.

 

Det er da klart, at sådanne fiskere ikke kan have pen­ge til rene indbetalinger, og det er på denne bag­grund, at jeg har fremlagt mit forslag, og jeg er glad for, at man har forståelse for problemet.

 

For så vidt angår Atassuts forslag om ændring af lan­ds­tingsforordning om erhvervsstøtte, så nævnte jeg i min første indledning, at formålet er, at man samler støt­te­formålene til erhverv på havet såvel som til lands un­der eet.

 

 

For hvad betyder erhvervsstøtte. Landerhverv er også et erhverv ligeså meget, som fiskerierhvervet.

 

Vi mener, og vi er bekendt med, at der i de forskelli­ge Landsstyreområder er forskellige initiativer igang, som blandt andet kan afstedkomme mindre udgifter til drif­ten. Det er ikke disse ting, vi stiller spørgsmåltegn ved.

 

Jeg ved godt, at der foregår effektivi­tetsanalyser, men det er ikke disse ting, vi stiller spør­gsmåltegn ved, det er ikke første gang, at vi fremlægger dette for­slag.

 

Baggrunden ligger i at vi mener, at de kan danne grun­d­lag for oprettelse af flere arbejds­pladser på land. Det er derfor, vi gentager forslaget gang på gang.

 

Og de folk der har midler til at starte alternative

vir­ksomheder, de må vide hvilke muligheder, der er in­den­for erhvervsstøtten f.eks. vedrørende renter og des-l­ige, det er det, som vi efterlyser, at folk der gerne vil lægge penge ud ved, hvilke forhold der vil være gæl­dende med hensyn til financieringen.

 

Man henviser til konto 29.40 i svarnotatet, det er kun Landsstyret, der kan bestemme hvor meget, der skal gi­ves i tilskud til dem, der sender ansøgning, der er ikke no­gen videre kontrol, hvis vi ligger denne konto ind under erhvervsstøtten, så vil arbejdet foregå un­der Landstin­gets kontrol.

 

Vi stiller ikke her spørgsmåltegn ved Landsstyrets po­li­tik, men vi finder det ikke betryggende, at Lands­tin­gets midler til beskæftigelsesfremmende foranstalt­nin­ger ikke har et reelt lovgrundlag, og vi finder det be­tænke­ligt, at der ikke er flere, der har viljen til at starte ar­bejdsvirksomheder på land.

 

Vi ved, at det kan betale sig at oprette arbejds­pladser på land, det har eksemplerne med f.eks. sæbe­fabrikken i Qaqortoq og plastikfabrikken her i Nuuk vist.

 

Det er sådanne virksomheder, vi tænker på. Vi tænker ikke på konkurrenceforvridende virksomheder, det vi tæn­ker på er helt nye virksomheder som f.eks. sæbefa­brikken og plastikfabrikken, som har vist, at der vir­kelig kan ska­bes arbejdspladser på land.

 

Vi mener, at vi på dette grundlag må revurdere sagen i erhvervsudvalget, fordi vi klart har fremlagt, hvad vort for­slag er, og vi anmoder om, at man viser for­stå­else for dette.

 

Og på en anden måde mener vi også, at vi ikke kan ska­be arbejdspladser ved at etablere flere konferencer.

 

Otto Steenholdt, Atassut:

Jeg mener, at når man ser debatten under et, så må man udtale, at man næsten er enige.

 

Det siger jeg efter nøje at have fuldt landsstyremed­lems Hans Iversens bemærkninger omkring forsikrings­for­hold, der bliver lempet lidt, når der søges, når der er be­hov, og at man ikke stopper dem ved at man giver dem en me­get lil­le mulighed, det sagde Siumuts ordfører, men det er ikke blot et tilskud, det er et udlæg, der lægges oven i deres gamle lån.

 

Det er korrekt at landsstyremedlemmet nævnte, at de som har indtjent omkring 8 mio. kr. ikke har betalt præ­mi­er­ne til forsikring, det er sådan noget, man ved nøje un­der­søgelse må sige, at man ikke bliver nødt til at be­tale.

 

Det er sådanne nogle ting, vi fra Atassut har sagt, det som vi i opgangstider har betalt, og hvor man så i ned­gangstider ligger beløbet oveni deres gamle lån.

 

Det er korrekt, at der er blevet ofret en nøje vur­der­ing om op­sparing og indtægter, og er der en in­vester til det, er vi helt enige i, at det kan være omkring de far­tøjer på baggrund af, at de ikke har betalt der­es for­sik­rings­præmier, hvorved man måske kan stoppe deres fi­skeri.

 

Det kan jo også få dårlige konsekvenser for landanlæg­gene istedet for at man ikke blot stopper dem helt, at man derigennem kan bruge opsparing til at få indtæg­ter.

 

Omkring konkurrence, som landsstyremedlemmet nævnte, men det som vi plejer at høre, er nu forretningsmæssi­ge

p­rin­cipper, det er på baggrund af disse, at der er la­vet en hel konkurrence.

 

Jeg er glad for Pavia Nielsens udtalelser om hvad KNAPK har ment dengang, men da han satte spørgsmåltegn der­ved, hvem er det, som vi har som landsstyremedlem­mer ud fra noget, som er sket igår.

 

Eleverne eller de studerende de skal nok få deres ud­dannelsesstøtte som de mister, det er kun en enkelt må­neds støtte, men fiskerne som vi taler om, hvis der­es fartøjer bliver stoppet, på grund af at de ikke har be­talt forsikring, det er ikke kun en måneds indtje­ning, der er tale om, men noget som bevirker arbejds­løshed re­sten af livet.

 

Hvis jeg som medlem må sige, at hvis Siu­muts hovedbe­styrelse efter at have afholdt mødet i af­ten ikke st­op­per fartøjsfiskeriet, men finder nogle andre veje for at financiere dette tab.

 

Jeg husker ordret at Ole Lynge, dengang da Hans Iver­sen blev landsstyremedlem, selvom vi ikke var tilstede her i sa­len, og vi skal også huske på, at dengang man op­ret­te­de landsstyremedlemmer, var vi her heller ikke.

 

Vi har ikke været der, og vi har sagt, at det er uden betyd­ning om vi er tilstede i salen eller ej, og det er på baggrund af dette, vi har gjort en forskelsbe­hand­ling med hensyn til landsstyremed­lem­met Hans Iver­sen.

 

Omkring Kaj Egedes udtalelse om man formindsker om­kostningerne til erhverv, at man .. og alt muligt gad vide, hvor glædeligt det vil være, når man har lånt nog­le .... man så kommer med disse tiltag for at få landet til at køre bedre, det vil blive meget glæde-

­li­gt.

 

Det er derfor vi henviser til, at man kan oprette små land­baserede erhverv.

 

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for Han­del og Indu­stri:

Først må jeg undskylde overfor Landstinget, at jeg ikke har kunnet deltage fra starten i denne debat, fordi jeg har været nødsaget til at være i Napasoq, idet der er sket noget helt ekstraor­dinært i Napa­soq, som kan be­tegnes som en katastrofe, hvor der ikke læn­gere findes fiskefabrik, og man bli­ver så nødt til at lave nogle midlertidige ordninger.

 

Den debat der foregår omkring erhvervsstøtte, og hvil­ke muligheder, der er for en sådan debat, er jo meget in­ter­essant, også fordi vi har til formål at skabe så man­ge erhverv, som kan været til gavn for samfundet.

 

Men vi bør også have smidige ordninger og også omkring tilskudsordninger, og de gældende tilskudsordninger bør også være mere smidige.

 

Vi har en repræsentant, som i samarbejde med inter­es­sere­de parter kan finde ud af, hvor mange initiativer man kan opnå i samarbejde med disse.

 

Vi har også iværksat initiativer omkring tilskudsord­nin­ger og forøgelse af regler omkring tilskudsordnin­ger, og man skal i samråd til efteråret se på opret­tel­se af nyt erhverv. Jeg mener, at vi alle bør delta­ge for at opnå det bed­ste.

 

Om reglerne skal være forordninger eller ej, el­ler om de skal have form som cirkulærer, det ved vi ikke på nuværende tidspunkt. Jeg mener, at vi i det sam­råd der skal afholdes til den tid skal have i overvejel­serne, og man til den tid kommer med en indstilling både til Lands­styret og til Landstinget.

 

Jeg mener ligesom Peter Ostermann, at Landstinget i

pri­ncippet kan have medindflydelse ved oprettelse af er­hverv, og dermed ved behandlingen.

 

Jeg har frem­sat, at der er behov for en nytænkning in­den­for udvalgene, jeg mener at man bør slå handel- og in­dustriud­valgene sammen, derfor afgav jeg et forslag til Landsstyret for 14 dages side om, at der nedsættes et Industri- og Handelsudvalg, altså et Markedsudvalg, således at man kan have et udvalg, som løbende kan del­ta­ge og være med til at vurdere sagerne.

 

Jeg er helt enig med Peter Ostermann, da han udtalte at Landstinget skal have mere medindflydelse i den al­min­de­lige opbygning.

 

Jeg mener, at vi ikke er uden intentioner om, hvad man ger­ne vil have, men at man i den kommende tid må have et sam­arbejde for at opnå de initiativer, som vi har sat os til mål.

 

Til sidst så vil jeg kort kommenterer det som Otto

Stee­nholdt fremsatte omkring Siumuts hovedbestyrelse, selv­følgelig arbejder vi seriøst i partiet, og i vores ho­ved­bestyrelses drøfter vi også seriøst de ændringer og tiltag, der skal ske i samfundet, og derefter sender partiet forslag til Landsstyret.

 

Selvfølgelig skal vi beslutte i Landstinget og Land­s­styret, om vi skal følge vores partiers henstillinger, og det har vi også ment her idag, så det har været hen­si­gts­mæs­sigt at følge vores hovedbestyrelses ind­stil­ling, og derfor håber vi os at det ærede Landsting  vil følge dette.

 

Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

Det er korrekt, at der kan opnås enighed, det er hår­de ord, der plejer at falde i 1. behandlingen, og 1. be­hand­lingen plejer at blive meget mildnet i forbin­delse med 2. behandlingen.

 

Og derfor takker jeg for den store enighed, der er op­nå­et, således at vi til 2. behandlingen kan tage de fal­dende bemærkninger som et godt udgangspunkt.

 

Men jeg vil lige udtale, at samtlige partier undtagen IA har fremsat forslag om, at man bibeholder, paragraf 34.

 

I vores første forelæggelse har vi ønsket, at paragraf 34 udgår, fordi der er ikke nogen bevillingsmæssig dæk­ning til dette, men ud fra de bemærkninger der er fal­det både fra partierne, og de muligheder der gives i TB 1, så syntes der at være mulighed for, at man kan bibe­holde paragraf 34.

 

Således kan vi nu have et udgangspunkt, måske ikke to­talt, men måske kun op til 20-25 % med, at der kan sø­ges rente- og afdragsfrit lån.

 

Og de midler man skal nå til enighed om, det er de ting, man skal drøfte i Fiskeriudvalget. Disse ting vil vise, om der er belæg for, at man kan bibe­holde para­graf 34 i for­bindelse med 2. behandlingen.

 

Vedrørende de landbaserede erhverv og selvom lands­styre­medlemmet for industri kom med besvarelser, så vil jeg lige citerer Peter Ostermann, Atassut som i sin frem­læggelse nævnte tømrere og andre, som har behov for støtte­mu­lig­heder, og at man kan bruge erhvervs­støtten til yde til­skud til disse.

 

Vi er bange for, at hvis vi kan yde tilskud til tøm­rere igennem ESU, så vil man skabe konkurrenceforvrid­ning, og da han kom til talerstolen for anden gang, så sagde han at vi taler om sæbefabrikker og plastikfa­brikker. Det er også sådanne nye erhverv, vi taler om.

 

Vi mener, at der er divergerende meninger internt i

Ata­ssut partiet, og det kan skabe misforståelser, men der er ting man skal vurdere meget nøje, også i forbin­del­se med at man har fået 2 nye konti til oprettelse af nye er­hverv, hvilket vi blot kan henvise til.

 

Afslutningsvis kan jeg sige, at vi er enige med samt­lige partier om, at man også kan finde muligheder om­kring refi­nanciering af banklån, selvom man først

næv­nte, at vi har lovet alt for meget, men som sagt så har partier­ne Atas­sut og Siumut henvist os uden at gøre brug af disse ord, og det gør det umuligt, at man kan konvertere ban­klån helt.

 

Men som sagt skal den behand­les i udvalge­ne og med hen­syn til paragraf 34, vil man tage s­til­ling hertil ef­ter, at udvalgene har be­handlet deres sager.

 

Kaj Egede, Siumut:

Jeg er enig med Peter Ostermann i et enkelt punkt, nem­lig da han nævnte at overskriften at denne forord­ning eller lov, som vi taler om, må ændres, idet den lov vi taler om, er en lov som vedrører forhold inden­for

fi­skeriet, men den har en overskrift så den vedrører sam­tlige erhverv.

 

Deri er jeg enig med Peter Oster­mann, og derfor er der behov for at ændre ordlyden i o­ver­skriften i den kom­men­de tid.

 

Med hensyn til oprettelsen af nye erhverv, er der ble­vet oprettet sæbefabrik og plastikfabrik, og hvis der er en lov til oprettelse af disse, så kan vi op­ret­te flere erhverv.

 

Man har oprettet disse to erhverv ved, at bruge midler fra de 2 konti, nemlig konto 27.13 og 29.40.

 

Men man kan jo ikke blot tale om de muligheder, der kan gives omkring oprettelsen af nye erhverv, det man skal tale om er, hvordan man kan gøre det mere attrak­tivt at indskyde risikovillig kapital i oprettelsen af nye er­hverv.

 

Derfor har vi i Siumut første gang sagt, at i for­bin­del­se med financiering så skal man også vurdere vores for­slag om skattelettelse, det mener vi, bør vurderes i fre­mti­den.

 

Derfor er vi også fuldstændige enige med Landsstyret, som frem­kommer med, at de vil fremsætte forslag til nye reg­ler til sagen, efter at man har drøftet disse.

 

Med hensyn til Atassuts ønsker, om at Siumut har en stor hovedbestyrelse, dertil må jeg sige, at Siumut er et meget stort parti, og en hovedbestyrelse tager en be­slut­ning, så partiets landstingsmedlemmerne kan kom­me i­gang med initia­tiver, og det er glædeligt at de laver gode ini­tiati­ver her i Landstinget.

 

Pavia Nielsen, Siumut:

Jeg vil blot lige sige, at jeg er meget glad for, at Atassuts ordfører har fået en meget stort tiltro til Siumut, fordi han sagde, mon ikke det er på tide, at Siu­muts hovedbestyrelse holder møde, således, at de kan finde nogle midler til at komme over den problema­tik, der findes.

 

På baggrund af dette, er jeg meget glad for hans udta­lel­ser, men vi skal også lige huske på, at samtlige lands­tin­gs­med­lemmer har været med til at behandle en lettel­se af fi­skeriflå­dens gæld, h­vil­ket vi også kan være om 70 fi­ske­fartø­jer om­kring ky­sten, så deres gæld

for­svin­der, og at man der­igen­nem hal­verer gælden, hvis man ikke ser på den gæld, der har udspring i, at de forsent har be­talt for­sik­ring.

 

Derfor mener jeg, at det vil blive meget lettere at be­tale deres forsik­ringer, og at man fra Landsstyret side har en mu­lighed herfor i islægsperioden, hvilket jeg også er meget taknemmelig for.

 

Mødeleder:

I 1. behandlingen plejer man også have anledning til debat, og de mange kommentarer de skal jo behandles via Fiskeriudvalget, og hvis der er behov derfor i

Er­hver­vs­udvalget og så selvfølgelig i Finansudvalget, så kan Finansudvalget indkalde repræsentanter, derfor vil jeg anmode de seneste ordfører om at fatte sig i kort­hed.

 

Peter Ostermann, Atassut:

Hvis man havde tid nok så kunne man ellers fremkomme med så og så mange eksempler, Hans Iversen, ja, vi er viden­de om, at en tømrer kan lave døre og vinduer i Amerika, det er sådan nogle ting vi har i tankerne, nu hvor man im­porter færdigvarer og det er på baggrund af dette, vi har bestræbt os på at sætte noget igang.

 

Både sæbefabrikken og plasticfabrikken har allerede vist, at man kan oprette sådanne erhverv.

 

Hvis man har haft tid nok, kan man fremkomme med utal­lige eksempler, vi har ikke ændret vores meninger der­om.

     

 

Lars Chemnitz, Atassut:

Det er således, at Siumut vil fremføre deres mening, og eftersom de har ændret deres mening, vil jeg udtale føl­gende:

 

Landstingsmedlemmerne er dem, som tager beslutnin­ger­ne, landsstyremedlemmerne er dem, som fremkom­mer med for­slag, og Landsstyret fremkommer på vegne af Siu­mut, og det får kommentar, og hovedbestyrelsen si­ger, at de vil ændre dette, og det er så det, der er den øve­rste myn­dighed i det folkevalgte, som viser, hvor de­res partis tilhørsforhold ligger og det er det, som jeg be­klager.

 

Johan Lund Olsen, IA:

Altså meget kort omkring paragraf 34, og for at undgå misforståelser så vil jeg lige udtale, at vi fra IA har foreslået Landstinget, at den udgår, som den har ordlyd og form, det er vi fuldstændige enige om fra IA, fordi man skal have klarhed om, hvordan man kan forstå lo­vens pa­ra­graf­fer.

 

Fordi Siumuts ordfører nævnte at paragraf 34 kan bi­be­holdes ved at lave en tilpasning ved ordly­den, hvil­ket  vi har forståelse for ligesom de øvrige partier.

 

Vi har også forstået, at paragraf 34 udgår i den nu­værende form, og at den så indsættes med en anden ord­lyd, hvilket vi overhovedet ikke har noget imod, hvor­for vi også vil være med dertil.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Man skal lave en politisk beslutning omkring lovene, som Otto nævnte, og meget kort til det som Kaj Egede nævnte, må jeg udtale, at vi udmærket i partiet Siumut som er et meget stort parti og har en meget stor på­virkning på det arbejde, der udføres i samfundet.

 

Men når der sker så mange tvister her internt i parti­et, så plejer jeg at spørge: "Gad vide, hvor mange par­tier der findes indenfor det parti?"

 

Og lad mig sige, at når et parti er så stort så frem­sæt­ter det for sig selv, og efter at det er blevet be­slut­tet i Landstinget, så tager Siumut først stilling, når det kommer ud til debat i samfundet.

 

Jeg mener ikke at det skal følges i det poli­tiske ar­bej­de, jeg mener, at man først skal tage standpunkt og der­efter fremsætte forslaget i Landstinget. Vi fra de små par­ti­er, følger denne fremgangsmåde.

 

Otto Steenholdt, Atassut:

Jeg er meget glad for mit landstings­medlemsskab, og at jeg er medlem af den lovgivende for­samling, og det, som vi plejer at beslutte her, er love.

 

I kan nok huske, at vi har været med til møder, men der var ikke nogen i mødelokalet, for der skal ikke afhol­des noget møde, idet flertallet har allerede ta­get be­slut­ning.

 

Vi har sagt, at vi bliver nødt til at afholde møde, man kan ikke blot sige sådan, bare fordi man har flertal­let, det er præcis det samme, som Ove Rosing Olsen

næv­nte og som Pavia Nielsen omkring Siumut.

 

Man er allerede begyndt at sige tak, derfor er det me­get uforstående som lovgivende myndighed, det er lige­som om, man har taget en beslutning, og det er på bag­grund af disse, jeg kommer for, at man skal være på­pas­selig og ikke for sjov.

 

Siumuts hovedbestyelse skal afholde møde, det er det jeg gerne vil påpege at sige, vi har allerede sikret dette men lad nu være med at sige tak, før man har ta­get en beslutning her i Landstinget, fordi det ikke er partiets hovedbestyrelse der skal tage denne beslut­ning.

 

Hans Iversen det er korrekt, at såfremt tømrerne kom­mer til at konkurrere, gad vide hvordan vi har gjort det med fiskerne, jeg ved, at der er temmelig mange, der har bedt om ansøgninger, og der er også temmelig mange, der har bedt om at få nye fiskemuligheder. Man gav en del af fiske­rne den mulighed, og man glemte de andre.

 

Hvis man ikke kan gøre det samme overfor tømrerne gad vide, hvordan det vil ende.

 

Jeg vil til slut sige, at man kan financiere ved let­tel­ser i skattetrykket ved oprettelse af landbaserede er­hverv. Hvilket vi også skal støtte.

 

Mødeleder:

Således er behandlingen af dagsordenens punkt 36, 1. be­handling færdig, og de mange bemærkninger, der her er kommet, skal Landstinget ud fra partiernes ønske fore­slå, at denne sag behandles i Fiskeriudvalget, og jeg kan sige, at Fiskeriudvalget og Erhvervsudvalget har sam­me sammensætning, derfor mener jeg at det vil være bedst at behandle det i Fiskeriudvalget, fordi hvis et udvalg med samme sammensætning behandler det samme emne ens, så derfor mener jeg, at Fiskeriudvalget skal be­handle det.

 

Omkring det økonomiske, hvis Finansudvalget ikke selv kan klare det, kan de indkalde repræsentanter til af­kla­ring af punktet, og dermed er vi færdige og igennem vores dagsorden for idag.

 

Punktet sluttet.