Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 34-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Onsdag den 5. maj

 

Dagordenens punkt 34.

 

 

Forslag til landstingsforordning om sygeplejerskeuddan­nelsen.

(Landsstyreområdet for Kultur, Undervisning og Forsk­ning)

(2. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

 

 

Peter Grønvold Samuelsen, Siumut, formand for Erhvervs­uddannel­ses- og Arbejdsmarkedsudvalget:

Erhvervsuddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget har fremsat betænkning vedrørende uddannelsen til Sundheds­assistent og sygeplejerske.

 

Udvalget har følgende medlemmer:

              Johan Lund Olsen, IA

              Agnethe Nielsen, Atassut

              Lars Chemnitz, Atassut

              Uusaqqak Qujaukitsoq, Siumut og

              Peter Grønvold Samuelsen, formand, Siumut

 

Udvalget har holdt møde den 28. april 1993 og drøftet det fremlagte forordningsforslag.

 

Udvalgets drøftelser tog udgangspunkt i de spørgsmål, der blev rejst under Landstingets 1. behandling af forordningsforslaget, dagsordenspunkt 34.

 

 

 

 

Opsummering af de rejste spørgsmål:

      -       Decentralisering af kursusafdelingen på center for sundhedsuddannelser.

      -       Orlovsperioden på 3 år.

      -       Ansvarsfordelingen mellem DSM og KIIP.

      -       Autorisationsmulighed i andre lande.

      -       Videreuddannelsesmuligheden, med løn, for sund­hedsmedhjælperne.

 

Kursuslinien for center for sundhedsuddannelser pla­ceres i Nuuk, fordi man derved i undervisningsmæssig sammen­hæng kan udnytte den faglige ekspertise, der ikke mindst ved special­lægerne, er repræsenteret på Dronning Ingrids Hospital.

 

Ligeledes forventers lærerkræfterne ved sygeplejeuddan­nelsen at kunne forestå en del af undervisningen på centrets kursuslinie.

 

Udvalget skal udtrykke tilfredshed med, at det er hensigten at selve afholdelsen af kurser kan foregå regionalt eller lokal, fordi det i mange tilfælde vil være hensigtsmæssigt, at læreren rejser til kursister­ne.

 

Vedrørende orlovsperiodens længde tillægger udvalget det afgørende betydning, at der ud fra uddannelses­faglig vurdering ikke er betænkligheder ved orlov fra ud­dannelsen i op til 3 år.

 

Derudover er det udvalgets opfattelse, at sundheds­assistenter, der efter et par års praktisk arbejde med faget, vender tilbage for at færdiggøre sygeplejer­skeuddannelsen, vil være lige så godt kvalificerede som de studerende der kommer direkte fra uddannelsens første del.

 

Da der ikke på embedsmandsplan udtrykkes betænkelig­heder ved en ansvars- og kompetancefordeling mellem de to resortdirektorater, kan udvalget tilslutte sig den foreslåede ordning, idet det bemærkes, at klagevejene forventes klarlagt ved administrative foreskrifter.

 

Udvalget hæfter sig ved, at der forventes indført en selvstændig grønlandsk autorisationslovgivning, som giver de studerende ret til autorisation efter endt uddannelse.

 

Den grønlandske uddannelse bliver på mindst lige så højst niveau som den danske. Da de nordiske sygepleje­skeuddannelser ligger på et væsentligt højere fagligt niveau, end uddannelser i det øvrige Europa, vil det derfor ikke blive problematisk for en grøn­landsk ud­dannet sygeplejeske at få bevilget autorisa­tion i et europæisk land.

 

Udvalget tillægger det stor betydning, at gruppen af sundhedsmedhjælpere ikke kommer i klemme i forbindelse med denne omlægning af uddannelsesmulighederne på sundhedsområdet.

 

Udvalget finder det således afgørende at der sikres denne gruppe mulighed for dygtiggørelse via forskellige kurser, som naturligt ville kunne pla­ceres under kur­suslinien på center for sundhedsuddan­nelser.

 

Derudover finder udvalget, at kursustilbuddet til Sundhedsvæsenets personale i bygderne må prioriteres højt, idet dette personale i mange tilfælde er ufag­lært. Udvalget finder, at denne personalegruppe, der ofte har en mangeårig erfaring med arbejde i sundheds­sek­toren, også bør gives mulighed for faglig udvikling og ud­dannelse.

 

Muligheden for at sundhedsmedhjælpere kan få orlov med løn med henblik på at videreuddanne sig til sygeplejer­sker, kan godtages, når der tages hensyn til den store mangel på sygeplejersker i Grønland. Ved at tilbyde denne gruppe et uændret indtægtsniveau under uddannel­sen, vil der i løbet af få år kunne færdigud­dannes et relativt stort antal grønlandske sygeplejer­sker.

 

Det formelle grundlag for en ordning om orlov med løn, forventes at blive indarbejdet i en overneskomst ved forhandling mellem de berørte faglige organisationer og hjemmestyret.

 

Udvalget vil af hensyn til kontinuiteten i uddannelses­systemet på sundhedsområdet anbefale, at der inden for STI etableres en grundlæggende social-og sund­hedsud­dannelse med start senest sommeren 1994.

 

Udvalget skal på denne baggrund udtrykke sin fulde støtte til indførelsen af uddannelsen til sundheds­assistent og sygeplejerske.

 

Det indstilles, at forordningsforslaget i den forelagte form fremsættes til videre behandling i tin­get.

 

Marianne Jensen, landsstyremedlem for Kultur, Uddannel­se og Forskning:

Landsstyret er glad for udvalgets positive modtagelse af forordningsforslaget, og tilslutter sig udvalgets overvejelser og konklusioner.

 

STI-uddannelsen på social- og sundhedsområdet er al­lerede under planlægning, og jeg kan oplyse, at ud­dannelsen forventes opstartet i sommeren 1994.

 

Social- og sundhedslinien på STI bliver den brede almene uddannelse på området. Med denne uddannelse færdiggøres det grønlandske ud­dannelssystem inden for sundheds­sektoren, så vi kan tilbyde grønlandske ud­dannelser fra medhjælperniveau til sygeplejerske.

 

Hermed vil jeg foreslå, at foreslaget fremsættes til 3. behandling i den foreliggende form.

 

Ussarqak Qujaukitsoq, ordfører for Siumut:

Uden at kommentere forslaget til landstingsforordning om uddannelse til sundhedsassistent og sygeplejerske yderligere, skal vi henvise til vores bemærkninger i forbindelse med forordningsforslagets første behand­ling.

 

Vi skal her blot komme med et par bemærkninger til den fremsatte betænkning fra landstingets erhvervsuddannel­se- og arbejdsmarkedsudvalg.

 

Fra Siumut støtter vi fuldt ud, at center for sundheds­uddannelser både bliver rammen om uddannelserne til sundheds­assistent og sygeplejerske, og kursuscenter for Sund­hedsvæsenets personale, da der i denne forbindelse kan trækkes på den faglige ekspertice fra Dronning Ingrids Hospital.

 

Vi støtter de af et enigt udvalg fremsatte synspunkter og vurderinger, og skal blot påny bemærke, at vi i Siumut finder det vigtigt, at den kommende STI-uddan­nelse på social- og sundhedsområdet får en høj priori­tet, både under forberedelsesfasen og efter etablerin­gen af de grundliggende uddannelser i sommeren 1994. Her tænker vi specielt på den store mangel på uddannet personale på alderdomshjemmmene, i handicapforsorgen og andre sociale- og forsorgsmæssige institutioner.

 

Allersidst vil vi fra Siumut påpege, at vi stadig mener, at det er yderst påkrævet, at sundhedsvæsenets personale i bygderne og yderdistrikterne kontinuerligt tilbydes kurser og videreuddannelse.

 

Med disse bemærkninger foreslår vi fra Siumut, at forslaget går over til 3. behandling, uden udval­gsbe­handling.

 

Emilie Lennert, ordfører for Atassut:

Med henvisning til udtalelser fra Atassut og Issittup Partiia under 1. behandlingen af dette punkt, skal vi bemærke, at vi er tilfredse med de i udvalgsbetænk­ningen fremsatte udtalelser vedrørende partiernes og vore egne spørgsmål under førstebehandlingen.

 

Vi vil specielt bemærke, at vi er glade over og til­fredse med, at der bliver mulighed for afholdelse af kurser regionalt og/eller lokalt, da der derved bliver lavere omkostninger og mulig­hed for, at flere kan deltage i kurserne uden at forlade familien. Dette er specielt vigtigt for dem der har stiftet familie og det betyder mindre spild af arbejds­dage.

 

I udvalgets betænkning er der givet klar besked ved­rørende autorisation til sygeplejersker.

 

Det er for os meget vigtigt, at sundhedsmedhjælperne og bygdepersonalet fortsat vil have mulighed for at dyg­tig­gøre sig under omstruk­tureringen. Vi skal dog under­strege, at vi fortsat mener, at formålet må være, at bygderne får ansat uddannet personale på lige fod med byerne.

 

Vi forstår, at sundhedsmedhjælperne kan få tjenestefri­hed med løn under uddannelsen, da den store og aktuelle mangel på sygeplejersker derved afhjælpes, og vi for­står, at dette bliver indarbejdet i en overenskomst ved for­handling mellem de berørte faglige organisationer og Hjem­mestyret.

 

Vi er enige i forslaget om etablering af en grund­læg­gende social- og sundhedsuddannelse senst sommeren 1994.

 

Med disse bemærkninger går vi ind for, at forslaget går til 3. behandling i sin nuværende form.

 

Mødeleder:

Inden vi går over til næste ordførertale, skal jeg gøre medlemmerne opmærksom på, at vi skal stemme om de to næste punkter.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ataqatigiit kan fuldt ud tilslutte sig be­tænk­ningen vedrørende de nye uddannelser til sund­heds­assi­stent og sygeplejerske, idet vi særligt bemær­ker, at et enigt udvalg fremlægger en be­tænkning, der støtter forslaget.

 

Med disse korte bemærkninger, skal jeg således blot på vegne af Inuit Ataqatigiit erklære, at vi stemmer for forordningsforslaget i den foreliggende form og blot henstille, at forslaget overgår til 3. be­handling i den foreliggende form.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

I forbindelse med første behandlingen af forslag til landstingsforordning om uddannelse til sundhedsassi­stent og sygeplejerske, fremsatte vi fra Akulliit Partiiat en række synspunkter.

 

Jeg skal ikke gentage de fremsatte synspunkter. Vi kan se, at Erhvervsuddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget under udarbejdelsen af betænkningen har drøftet nogle af vore fremsatte synspunkter. Selvom vi ikke er enige i konklutionerne, tager vi betænkningen til efter­ret­ning.

 

Uden at fremkomme med yderligere, bortset fra, at vi savner et konkret grønlandsk navn, går vi ind for, at forslaget fremsættes til 3. behandling i den fore­lig­gende form.

 

Marianne Jensen, landsstyremedlem for Kultur, Uddannel­se og Forskning:

Jeg vil blot udtrykke min glæde over, at de forskellige spørgsmål, der har relation til denne sag er behand­let i udvalgets betænkning. Ved nye tiltag, som har så stor betydning for samfundet, er det meget vigtigt, at man har en åben debat og får gennem­arbejdet tingene.

 

Med hensyn til navnet, der håber jeg, at vi i for­bin­delse med 3. behandlingen kan vende tilbage til dette fra Landsstyrets side.

 

Mødeleder:

Således er forslag til landstingsforordning om sygeple­jeskeuddannelsen, betænkning og besvarelsen dertil færdigbehandlet.

 

Dem, der går ind for, at forslaget overgår til 3. behandling i sin foreliggende form, bedes rejse sig. 21 stemmer for.

 

Således er forslaget klar til 3. behandling i sin foreliggen­de form.

 

Punktet sluttet.