Dagsordenens punkt 28-1

Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 28-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Tirsdag den 11. maj

Dagsordenens punkt 28.

Redegørelse til Landstinget fra arbejdsgruppen vedrørende takstmæssig hjælp.

(Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked).

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

Henriette Rasmussen, landsstyremdlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:

Idet sekretariatsfunktionen for arbejdsgruppen vedr. takstmæssig hjælp er henlagt til mit ansvarsområde, skal jeg hermed forelægge arbejdsgruppens redegørelse.

At sekretariatsfunktionen er henlagt til mit ansvarsområde betyder blandt andet, at selve udarbejdelsen af redegørelsen er foregået i direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked på arbejdsgruppens vegne.

Arbejdsgruppen har som sit kommissorium primært haft til opgave at undersøge, hvilke økonomiske konsekvenser, der vil være forbundet med en udvidelse af den berettigede personkreds i landstingsforordningen om takstmæssig hjælp fra det offentlige.

Som det fremgår af redegørelsen vil der ikke overraskende være forbundet en forholdsvis stor forøgelse af det offentliges forpligtelser på hele offentlig hjælpområdet, såfremt personkredsen i landstingsforordningen om takstmæssig hjælp udvides til at omfatte alle lønmodtagere.

Arbejdsgruppen konkluderer, at den ikke kan anbefale en udvidelse af personkredsen i landstingsforordningen om takstmæssig hjælp, idet der til trods herfor i kraft af det tostrengede system med såvel landstingsforordningen om takstmæssig hjælp fra det offentlige som landstingsforordningen om hjælp fra det offentlige stadig vil være en forskelsbehandling af befolkningen, - en opdeling i hjælpmodtagere på 1.- henholdsvis 2. klasse.

Arbejdsgruppen foreslår i stedet en ny enstrenget model, hvis hovedlinier og foreslåede indhold er nærmere beskrevet i selve redegørelsen, som er omdelt til landstingsmedlemmerne.

Landsstyret ser med stor interesse på dette forslag, og Landsstyret kan umiddelbart tilslutte sig ideen om et enstrenget system, der sikrer en lige behandling af befolkningen. Landsstyret kan derfor også anbefale Landstinget at tilslutte sig indstillingen om, at arbejdsgruppen arbejder videre mod konkretisering af den foreslåede model, herunder udarbejder forslag til finansiering af den nye ordning.

Med hensyn til spørgsmålet om etablering af en generel arbejdsløshedsforsikringsordning og en sygelønsordning har arbejdsgruppen konkluderet, at der på længere sigt bør arbejdes henimod oprettelse af sådanne.

Som arbejdsgruppen endvidere tydeligt har påpeget, vil en afklaring af financieringsspørgsmålet imidlertid være en meget afgørende forudsætning for at der kan etableres et sådant sikkerhedsnet.

Det er også Landsstyrets opfattelse, at det vil være en nødvendighed, at arbejdsmarkedets parter inddrages i finansieringen, idet der vil være forbundet betydelige merudgifter ved etableringen, og idet Landskassen vanskeligt vil kunne finansiere etableringen alene.

Idet der i arbejdsgruppen netop er repræsentanter fra såvel Hjemmestyret som fra arbejdsmarkedets parter, skal jeg derfor også på Landsstyrets vegne anbefale Landstingets medlemmer at tilslutte sig arbejdsgruppens indstilling om, at den gives mandat til at arbejde videre med opstilling af konkrete financieringsforslag vedr. en generel arbejdsløshedsforsikring og sygelønsordning.

Idet jeg iøvrigt henviser til det i redegørelsen fremførte skal jeg med disse få bemærkninger overlade redegørelsen og de af arbejdsgruppen fremsatte indstillinger til Landstingets velvillige behandling.

Ane-Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:

Vi fra Siumut vil komme med følgende bemærkninger til redegørelsen til Landstinget fra arbejdsgruppen vedrøende takstmæssig hjælp.

Det er nu blevet helt nødvendigt at overskueliggøre forordningen vedrørende takstmæssig hjælp, således at den bliver lettere at fortolke, både af brugerne og af myndighederne.

Det er således, at forskellige kommuner fortolker og administrerer forordningen forskelligt, således at forordningen synes at være uklar for modtagerne af takstmæssig hjælp på grund af de forskellige fortolkninger.

Arbejdsgruppen ønsker at få bemyndigelse til at fortsætte deres arbejde med undersøgelsen af ændringen af forordningen vedrørende takstmæssig hjælp, bl.a. til at undersøge mulighederne og derefter komme med klare retningslinier for finansiering af administreringen af forordningen, samt at få bemyndigelse til at undersøge finansieringsmulighederne for en arbejdsløshedskasse og til løn under sygdom.

Disse ønsker fra arbejdsgruppen støtter vi fuldt ud fra Siumut, idet vi mener, at en ny forordning, som er entydig og klar og samtidig er ukompliceret og ikke-diskriminerende, kan bane vej til en bedre forståelse af forordningen for modtagerne af takstmæssig hjælp og for myndighederne.

Til spørgsmålet om hvordan sådan en ordning kan finansieres, mener vi fra Siumut, at dette bør afklares mellem Grønlands Hjemmestyre og arbejdsmarkedets parter under udarbejdelse af forslaget.

Til slut skal vi fra Siumut pålægge arbejdsgruppen om at komme med en redegørelse vedrørende deres videre arbejde til Landstingets efterårssamling i 1993.

Emilie Lennert, ordfører for Atassut:

De gange vi har diskuteret takstmæssig hjælp i de foregående år, har vi påpeget, at kun en del af befolkningen, der er medlemmer af en bestemt organisation, får en særlig behandling, hvad angår udbetaling af takstmæssig hjælp under sygdom og arbejdsløshed.

Vi er glade for, at arbejdsgruppen i sin konklusion i redegørelsen ikke anbefaler en udvidelse af personkredsen i landstingsforordningen om takstmæssig hjælp, idet der fortsat vil være forskelsbehandling, såfremt man fastholdt det nugældende tostrengede system.

Atassut og Issittup Partiia er helt enig i arbejdsgruppens forslag om, at der som mål i stedet indføres en enstrenget model, der sikrer en lige behandling af befolkningen.

Vi støtter som nævnt i redegørelsen, at den model, arbejdsgruppen satser på, skal være opbygget lovgivningsmæssigt enkel og at den sikrer minimumsydelser og ligeledes sikrer mulighed for aktivering af hjælpen til beskæftigelsesfremmende formål.

Ligesom vi i forbindelse med behandling af forslag til landstingsforordningerne pkt. 21, 22 og 23 har åbnet adgang til mulighed for aktivering af hjælpen til beskæftigelsesfremmende formål, kan vi støtte, at man tager forannævnte spørgsmål med til grundig viderebehandling i arbejdsgruppen.

Jeg skal beklage, at man havde glemt en del af vores bemærkninger, at A-kasseordninger samt sygelønsordningen, det der fremgår af arbejdsgruppens redegørelse, den støtter vi også og at det må være en af de ting, der skal realiseres på længere sigt.

Og med hensyn til financieringen af ordningen bør ske både fra det offentliges side samt arbejdsmarkedets parter.

Denne tanke støtter vi også, fordi vi mener, at arbejdsgruppen fortsat skal arbejde videre med denne holdning.

Med disse bemærkninger skal vi gentage, at vi i princippet støtter de af arbejdsgruppen i redegørelsen fremsatte 4 indstillinger, idet vi regner med, at arbejdsgruppen fremlægger sine resultater af sit arbejde til forårssamlingen 1994.

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Vi skal fra Inuit Ataqatigiits side give vores støtte til principperne i landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarkeds fremlæggelse af arbejdsgruppens redegørelse, og mener, at overvejelserne i redegørelsen er interessante.

Inuit Ataqatigiit har, da spørgsmålet kom op til debat på efterårssamlingen 1992 ønsket, at den i 1982 oprettede arbejdsgruppe skulle genetableres, og at arbejdsgruppens opgaver skulle tages op igen. Endvidere blev det indstillet, at ordningen skulle gælde for alle løn

modtagere.

I dag er den offentlige hjælp todelt, d.v.s., offentlig hjælp og takstmæssig hjælp. Arbejdsgruppen foreslår, at målet i det videre arbejde skal være, at hjælpen bliver énstrenget, endvidere foreslår arbejdsgruppen, at der udarbejdes bedre materiale til ændringen af forordningerne for offentlig hjælp og takstmæssig hjælp.

Udover dette vil måden ved at give ydelser blive undersøgt, og endelig vil forsikring ved sygdom og arbejdsløshed, som skal gælde for alle, blive undersøgt. På baggrund af dette skal der komme et klart forslag til videre arbejde.

Arbejdsgruppens indstillinger ligger tæt på Inuit Ataqatigiits indstillinger. Vi vil i særdeleshed nævne, at et énstrenget offentlige hjælp system vil betragte alle brugere som lønmodtagere. En énstrenget offentlig hjælp vil medføre en bundgrænse og at hjælpen vil være skattepligtig, endelig vil administrationen blive lettere, end det er tilfældet i dag. Med denne ordning vil der blive åbnet bedre mulighed for - indenfor socialforsorgen - at hjælpsøgende får bedre rådgivning, vejledning og i det hele taget bedre service end man får i dag.

Som en vigtig ting skal det nævnes, at i dagens Grønland er tildeling af offentlig hjælp meget forskellig fra sted til sted. Dette begrundes i, at man ikke har en nedre grænse for tildeling af offentlig hjælp.

Arbejdsgruppens redegørelse er omfattende. Arbejdet i den tidligere arbejdsgruppe manglede den økonomiske og administrative del, men hvor den nuværende arbejdsgruppe har udarbejdet en udredning på disse punkter.

Da arbejdsgruppen indstiller, at man fortsat vil lave et grundigere og mere realistisk udredningsarbejde, skal vi fra Inuit Ataqatigiits side give vores fulde opbakning.

Inuit Ataqatigiit støtter arbejdsgruppens indstilling om at komme med redegørelse til forårssamlingen 1994. På dette tidspunkt vil man have erfaringer i, at bruge beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i kommunerne. Dette har også betydning i forhold til revision af hele offentlig hjælps område.

Med disse ord støtter vi arbejdsgruppens indstillinger og ønsker arbejdsgruppen et fortsat godt arbejde.

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

I redegørelsen erfarer Akulliit Partiiat, at det vil være forbundet med en forholdsvis stor forøgelse af det offentliges forpligtelser på hele det offentlige hjælpeområde.

Såfremt personkredsen i landstingsforordningen om takstmæssig hjælp udvides til at omfatte alle lønmodtagere. Derfor er Akulliit Partiiat enig i arbejdsgruppens forslag, nemlig en ny enstrenget model.

Dette skulle sikre en lige behandling af befolkningen.

Herefter vil arbejdsgruppen arbejde videre hen imod en konkretecering af den foreslåede model og herunder udarbejde forslag til finansciering af den nye ordning.

Akulliit Partiiat mener også, at der på længere sigt, bør arbejdes henimod oprettelse af en generel arbejdsløshedsforsikring.

Derfor må financieringsspørgsmålet være afklaret, da det vil være en afgørende forudsætning for at der kan etableres en sådan sikkerhedsnet.

Akulliit Partiiat går derfor ind for indstillingen om at arbejdsgruppen gives mandat til at arbejde videre med opstilling af konkrete financieringsforslag vedr. generel arbejdsløshedsforsikring og sygelønsforsikring.

Med disse få ord gå vi i Akulliit Partiiat ind for den af arbejdsgruppen fremsatte indstilling.

Ane-Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:

Jeg vil blot understrege, at jeg i et slutning af min bemærkninger at arbejdsgruppens videre arbejde, der kom jeg til at sige 1993 forårssamlingen, men her tænker vi forårssamlingen 1994.

Desværre har tolkene oversat det forkert, således at det først skal fremkomme med min forslag efterssamlingen 1994.

Siumut skal pålægge arbejdsgruppen om at komme en redegørelse vedr. deres videre arbejde til Landstingets forårssamling 1994.

Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:

Der er et stor enighed i Landstingets medlemmer og partierne imellem, vedr. arbejdsgruppens redegørelse.

Og jeg vil benytte lejligheden til at takke arbejdsgruppens fine og meget omfattende arbejde fra Landstingets side.

I arbejdsgruppen har deltaget KANUKOKA, SIK, Sulisitsisut Kattuffiat og Arbejdsgivernes Forening, Økonomidirektoratet, Socialdirektoratet og Personaledirektoratet.

Jeg mener, at da det meget omfattende og klar redegørelse, selv om vi på nuværende tidspunkt ikke kan sige, at vi skal have den og den ordning fremover.

Disse forordninger berører mange menneskers daglig dag, men giver alligevel forskellige muligheder for de forskellige grupper, og skal vi lade opnå et godt resultat

må vi arbejde meget nøje.

Og derfor skal jeg blot indstille, at vi giver arbejdsgruppen en mulighed for at arbejde videre med opgaven.

Arbejdsgruppen har indvidere peget på, at der i forbindelse med ændring af nuværende forordninger med henblik på bedre udnyttelse af de givne ressourcer, at man også medtager disse forordninger i deres videre arbejde og den bør vi støtte fra Landstingets side.

Der er klare signaler fra Landstinget, derfor vil jeg ikke kommentere det yderligere, blot sige, at arbejdsgruppen arbejder videre sin opgave.

Talerne er enig om at arbejdsgruppen går videre med sin arbejde og fremlægger en redegørelse i forbindelse med forårssamlingen 1994.

Mødeleder:

Landsstyremedlemmet går også ind for den, så kan vi således afslutte behandlingen af redegørelsen, men at der så kommer en ny redergørelse i forbindelse med forårssamlingen 1994.

Punktet sluttet.

Grønlands Landsting