Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 21-22-23-2
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Mandag den 3. maj

 

Dagsordenens punkter 21, 22 og 23.

 

 

Forslag til landstingsforordning om kommunale beskæfti­gelses­projekter og løntilskud. Forslag til landstings­for­ordning om ændring af landstingsforordning om hjælp fra det offentlige. Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om takstmæssig hjælp fra det offentlige.

(Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Ar­bejds­marked)

(2. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Emilie Lennert.

 

 

Bendt Frederiksen, Siumut, formand for Landstingets Socialudvalg:

Landstingets Socialudvalg og Landstingets Erhvervsud­dannelses- og Arbejdsmarkedsudvalg har forud for Lands­tingets anden behandling i fællesskab drøftet den af Landstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejds­marked fremsatte lovpakke.

 

Lovpakken omfatter forslag til landstingsforordning om

kommunale beskæftigelsesprojekter og løntilskud, for­slag til landstingsforordning om ændring af lands­tingsforordning om hjælp fra det offentlige samt for­slag til landstingsforordning om ændring af landstings­forord­ning om taktsmæssig hjælp fra det offentlige.

 

I forbindelse med drøftelsen af forslagene på udvalgs­mø­det har der været tilforordnet repræsentanter fra Suli­nermik Inuutissarsiuteqartut Kattuffiat, fra Grøn­lands Arbejdsgiverforening samt fra Kommunernes Lands­forening, KANUKOKA.

 

Disse organisationer har således haft mulighed for at komme med en udtalelse om det fremlagte forslag og de en­kelte bestemmelser deri.

 

Udvalgene bemærkede sig, at organisationerne udtalte sig positivt med hensyn til forslagets intentioner og sigte.

 

SIK udtalte bl.a., at organisationen kræver, at alt løn­arbejde aflønnes i henhold til gældende over­enskom­ster, hvorfor SIK ikke kunne tilslutte sig for­slaget om, at der for deltagelse i beskæftigelsespro­jekter aflønnes med en takst, der svarer til takstmæssig hjælp.

 

Fra flere udvalgsmedlemmers side blev der i forlængelse heref udtalt, at man ikke ønsker indført såkaldte "løns­laver".

 

Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejds­marked orien­terede herefter udvalgene og de fremmødte repræ­sen­tanter for de faglige organisationer om bag­grunden for det fremsatte aflønningsforslag.

 

Det blev her indledningsvis præciseret, at der er fore­slået forskellig aflønning, afhængig af om der er tale om beskæftigelse i kommunalt beskæftigelsesprojekt eller ansættelse med løntilskud på det ordinære ar­bejdsmarked.

 

Ved ansættelser med løntilskud er der foreslået en af­lønning efter gældende overenskomster og på overens-­

komstmæssige arbejdsvilkår iøvrigt.

 

Således at personer der er bekæftiget med samme ar­bejde får den samme løn, selv om den ene er ansat med løntil­skud.

 

Kommunerne kan i henhold til forslaget selv aftale til­skuddets størrelse med virksomhederne, blot det sikres, at den ansatte aflønnes overenskomstmæssigt. Det præci­seredes, at der her er tale om egentlig ansættelse på det almindelige arbejdsmarked.

 

Med hensyn til kommunale bekæftigelsesprojekter har det ikke været hensigten, at der med den foreslåede afløn­ning skulle skabes såkaldte "lønslaver".

 

I modsætning til ansættelser med løntilskud er der her tale om bekæf­tigelsesprojekter, hvilket vil sige, at der ud over en arbejdsforpligtelse også typisk ligger andre elemen­ter i projektet, såsom vedligeholdelse af ar­bejdsevnen og op­kvalificering generelt.

 

I erkendelse af at der dog også er en arbejdsdel, er der foreslået en aflønning, der ligger væsentlig over den offentlige hjælp, nemlig en sats der svarer til den takstmæssige hjælp.

 

Det blev i denne forbindelse pointeret, at den takst­mæssige hjælp er en skattefri ydelse, hvilket for den enkelte projektbeskæftigede i realiteten betyder, at det disponible beløb ikke adskiller sig væsentligt fra det niveau, der svarer til aflønningen efter SIK-mind­stelønnen for ufaglær­te.

 

At der ikke er foreslået aflønning efter SIK-mindste­løn­nen, skyldes primært, at kommunerne således indirek­te ville komme til at betale for en øget skatteindtægt for Landskassen. Der måtte i så fald aftales en regu­lering af bloktil­skud­det, hvilket ville være meget svært at beregne, idet det ikke på forhånd kan vur­deres, i hvil­ket omfang kommunerne vil benytte for­ordningens tilbud.

 

Aflønning efter satsen for takstmæssig hjælp er således en slags teknisk løsning, der for den enkelte omtrent giver det samme resultat som aflønning efter SIK-mind­stelønnen.

 

Udvalgene besluttede på grundlag af de fremførte be­mærkninger at tilslutte sig den i forordningsforslaget foreslåede aflønningsform, og tilkendegav samtidig, at man ønsker at vurdere dette spørgsmål igen efter en prøve­periode.

 

Fra såvel SIK som Grønlands Arbejdsgiverforening blev der udtrykt bekymring for, at der vil ske misbrug af løntilskudsordningen, og der efterlystes bedre kontrol­foranstaltninger hermed.

 

Fra arbejdsgiverforeningens side blev det dog samtidig til­kendegivet, at netop løntilskudsdelen vil give kommu­nerne mulighed for en erhvervsudvikling, der er hårdt til­trængt.

 

Udvalgene skal derfor indstille til Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, at kommunerne bliver grundigt orienteret om, hvordan man sikrer sig overholdelsen af de enkelte bestemmelser i forordnin­gen.

 

Udvalgene har endvidere drøftet spørgsmålet om de økono­mi­ske konsekvenser for kommunerne ved forordnin­gens vedtagelse, hvilket flere partier ved 1. behand­lingen udtrykte ønske om at få belyst.

Tilsvarende havde KANUKOKAs repræsentant ligeledes betænkelighed ved dette.

 

Det blev for udvalget redegjort for, at det ikke er muligt at foretage egentlige økonomiske beregninger af konsekven­serne, idet der netop ikke pålægges kommunerne yderli­gere forpligtelser, men alene gives dem nogle tilbud, som det står dem frit for at benytte.

 

I hvilket omfang kommunerne benytter tilbudene, kan ikke siges på forhånd, hvorfor det heller ikke kan beregnes, hvor store ekstraudgifterne vil blive for kommunerne.

 

I forbindelse med denne drøftelse blev det endvidere oplyst overfor udvalgene, at der i et vist omfang var mulighed for aktivering, uden at dette vil betyde merudgifter for kommunen.

 

Eksempelvis ved ansættelse med løntilskud svarende til den ydelse, der tidligere er ydet som offentlig hjælp eller som takstmæssig hjælp.

 

Endelig blev det pointeret, at kommunerne naturligvis på kort sigt kan få forøgede udgifter, men at der ved en aktivering i et vist omfang vil kunne spares på andre områder. Eksempelvis på hjælp til betaling af husleje eller faste udgifter.

 

Der vil måske også kunne spares på udgifter, der er afledt af sociale problemer i forbindelse med arbejds­løshed.

 

Endvidere vil der ved ansættelse med løntilskud til­falde kommunen skatteindtægter.

 

Udvalgene ønskede på denne baggrund ikke at kræve en nærmere økonomisk beregning af konsekvenserne, idet dette kun lader sig gøre med meget stor usikkerhed.

 

Det blev overfor udvalgene godtgjort, at der ikke  vil opstå en væsentlig forøget administration i forbindelse med forordningen. Den kvar­talsvise indberetningspligt vil ske med et let-udfyldeligt skema, og at oplysnin­gerne vil være i kommunens interesse at indsamle i forvejen.

 

Udvalgene kan derfor ikke anbefale en særskilt godt­gørelse for en eventuel meradministration til kommuner­ne for de kvartalsvise indberetninger.

 

Med hensyn til indberetningspligten gjorde udvalgsmed­lemmerne opmærksom på, at der syntes at være en uover­ensstemmelse mellem den danske og den grønlandske forordningstekst, da der i den danske er indføjet en kvartalsvis indberetning, mens der i den grønlandske er indført indberetning hver fjerde måned, dog i parentes anført kvartalsvis.

 

Det blev over for udvalgene præciseret, at der er tale om en skrive­fejl i den grønlandske version, og at indbe­ret­ningen således skal ske kvartalsvis, som anført i parentesen, hvilket vil sige hver tredje måned. Fejlen vil blive rettet forud for 3. behandlingen af forslaget.

 

Fra samtlige organisationers side blev det udtrykt, at forordningen er ønskelig, dog at den bør iværksættes som en forsøgsordning, hvilket den også af landsstyre­med­lemmet er præsenteret som.

 

 

Udvalgene tilsluttede sig dette.

 

Udvalgene har endelig drøftet lovpakkens ikrafttrædel­sestidspunkt, og skal af hensyn til, at kommunerne sikres den fornødne forbe­redelse, og at der sker den bedst mulige opfølgning med cirkulærer og vejledning i øv­rigt, foreslå, at ikrafttrædelsen udsættes til den 1. juli 1993.

 

Fra direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejds­marked er det afslutningsvis påpeget overfor udvalgene, at det i bemærkningerne til ? 5 i forslag til lands­tingsforordning om kommunale beskæftigelsesprojekter og løntilskud er anført, citat: "Oplysning om sædvanlig avance for de enkelte brancheområder vil kunne indhen­tes hos de enkelte brancheforeninger eller i Direktora­tet for Handel og Industri."

 

Det er fra direktoratet for Handel og Industri imid­lertid blevet oplyst, at direktoratet ikke på nuværende tids­punkt ser sig i stand til at yde denne service, hvorfor det overfor udvalgene blev foreslået, at denne passus vedrørende direktoratet for Handel og Industri slettes i bemærkningerne til ? 5.

 

Dette tilsluttede udvalgene sig.

 

Udvalgene skal derefter i enighed indstille til Lands­tinget, at forordningsforslaget overgår til 3. behand­ling i dets foreliggende form, dog således at ikraft­trædelsestidspunktet ændres til 1. juli 1993, og med den ovenfor nævnte ændring af bemærkningerne til ? 5 i forslag til lands­tingsforord­ning om kommunale be­skæfti­gelsesprojekter og løntilskud, og endelig med den anførte tilretning i den grønlandske version med hensyn til den kvartalsvise indberetning.

 

Udvalgene skal afslutningsvis indstille, at forord­ningen om kommunale beskæftigelsesprojekter og løntil­skud betragtes som en forsøgsordning, og at den skal tages op til revision i efteråret 1994.

 

Landstingets Erhvervsuddannelses- og Arbejdsmarkedsud­valg består af:

 

Peter Grønvold Samuelsen, Ussarqak Qujaukitsoq, Agnethe Nielsen, Lars Chem­nitz og Johan Lund Olsen.

 

Landstingets Socialudvalg består af:

Emilie Lennert, Agnethe Nielsen, Johan Lund Olsen, Ane Sofie Hammeken og Bendt Frederiksen.

 

Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejds­marked:

Vi har under 2. behandlingen af den fremlagte beskæfti­gelseslovpakke netop fået forelagt en fælles betænkning fra Landstingets Socialudvalg og Landstingets Er­hver­vs­Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalg.

 

Jeg har med stor tilfredshed forstået, at samtlige partiers repræsentanter i disse udvalg kan tilslutte sig mine forslag.

 

SIK, Grønlands Arbejdsgiverforening og KANUKOKA, der har været tilforordnet under udvalgsbehandlingen, har også udtalt sig overvejende positivt om forslaget, omend der ha været nogle forskellige betænkeligheder.

 

Det er imidlertid mit indtryk, at disse betænkeligheder er blevet grundigt drøftet under udvalgsbehandlingen, og at organisationerne herefter kan tilslutte sig for­slagenes vedtagelse.

 

Fra organisationernes side er der udtrykt et stærkt ønske om, at den nye forordning kommer til at virke som en forsøgsordning, og at der sker en løbende evalu­ering.

 

Dette er jeg helt enig i. Derfor kan jeg også anbefale udvalgenes forslag om at tage ordningen op til revision i efteråret 1994.

 

Med hensyn til ikrafttrædelsestidspunktet sagde jeg under 1. behandlingen, at jeg ville være åben overfor en kortere udsættelse, hvorfor jeg kan gå ind for udvalgenes forslag om ikrafttrædelse den 1. juli 1993, og ikke som oprindeligt foreslået den 1. juni 1993.

 

Hermed vil kommunerne få bedre tid til at forberede sig på anvendelsen af de muligheder, som den nye forordning giver.

 

Afslutningsvis vil jeg nævne et aspekt i denne sag, som jeg synes, vi hidtil har vist for lidt opmærksomhed.

 

Udover de muligheder, der gives kommunerne for at få aktiveret de sociale ydelser, ligger der bag forslagets fremsættelse i lige så høj grad et ønske om at kunne give de ledige et tilbud om en mere indholdsrig hver­dag, end den de er henvist til ved modtagelse af en passiv ydelse.

 

Arbejdsløse føler sig jo tilsidesat af samfundet, når de bare modtager passive ydelser.

 

I den forbindelse vil jeg betone, at jeg synes, at man skal passe på med at opdele arbejde i forskellige kategorier. Alt arbejde, der tjener et samfundsnyttigt

formål, er derfor for mig at se ligeværdigt, og den enkelte skal påskønnes for sin indsats, uanset hvilket arbejde han eller hun har udført.

 

I et lille samfund som det grønlandske er der brug for udnyttelse af alle vore menneskelige ressourcer. Vi kan alle sammen hjælpe til på en eller anden måde.

 

Med den nye aktiveringsmulighed, er det mit håb, at mange flere får lejlighed til at vise, at netop også de kan.

 

Med disse bemærkninger takker jeg endnu engang for forslagets tilslutning, og foreslår, at forslaget går videre til 3. behandling i den foreliggende form, dog med de rettelser, som fremgår af udvalgsbetænkningen.

 

Ane-Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:

Vi i Siumut er enige i, at en prøveperiode i forbindel­se med det fremlagte forslag til landstingsforordning om kommunale beskæftigelsesprojekter og løntilskud er hensigtsmæssig.

 

Vi begrunder vores tilslutning til forslaget med, at kommunerne i flere tilfælde har påpeget, hvorfor man ikke kunne benytte nogle af de tildelte sociale midler til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

 

Vi forsøger at skabe en ny socialreform, hvor den enkeltes eget initiativ er et væsentligt moment i nytænkningen, som det står i forslaget til landstings­for­ordning om kommunale beskæftigelsesprojekter og løntil­skud kapitel 1, ? 1, hvorfra jeg citerer:

 

"For at afhjælpe øjeblikkelig ledighed, og for at forbedre  beskæftigelsesmulighederne for ledige kan kommunerne oprette beskæftigelsesprojekter".

 

Med denne målsætning gives kommunerne efter eget ønske en ny mulighed til at tage initiativ til nytænkning.

Ændringen skal naturligvis ske inden for kommunernes eget spillerum, ligesom man ikke skal glemme, at ny­tænkningen også skal være fleksibel.

 

Vi fra Siumut mener, at det er af overordentlig stor betydning, at flest mulige får tilbud om en eller anden form for arbejde, da sådan en foranstaltning vil give de arbejdssøgende en følelse af højere menneskelig værdi med større selvrespekt til følge.

 

At give kommunerne mulighed for gennem socialforvalt­ningerne at yde beskæftigelsesfremmende foranstalt­ninger er ikke et pålæg men et tilbud.

 

Jeg gentager, at det er et tilbud, der i vores be­stræ­bel­ser på at gennemleve de økonomiske vanskelige tider, skal give hver mand mulighed for at vise samfundssind og medansvar.

 

Forslaget om ændring af forordningerne er et foreløbigt forsøg på at give kommunerne en tidsbegrænset periode til at løse deres arbejdsløsheds- og sociale problemer.

 

Vi fra Siumut mener ikke, at denne ordning vil give kommunerne ekstra omkostninger, men tværtimod vil dette hjælpe kommunerne med at reducere andre sociale ud­gifter væsentligt.

 

Vi fra Siumut er enige med udvalgene i, at kommunerne ikke skal have ekstra tilskud til meradministration i for­bindelse med forordningen, da alle de nødvendige regi­streringer og skemaer allerede er under udarbejdel­se.

 

Til ændringsforslagets grønlandske del skal vi tilføje, at man inden 3. behandling af forslaget ændrer, at den pligtige rapportering skal ske hver tredje måned, og ikke som i forslaget hver fjerde måned.

 

Ligeledes er vi enige i, at man i bemærkningerne til ? 5 fjerner sætningen om direktoratet for Handel og Industri.

 

Vi fra Siumut er også enige med udvalget i at udskyde ikrafttrædelsestidspunktet fra 1. juni 1993 til 1. juli 1993.

 

Vi skal fra Siumut anbefale, at forslaget går til 3. behandling.

 

Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:

Ved 1. behandlingen af forordningsforslaget ønskede vi fra Atassut og Issittup Partiaa en redegørelse om forordningens økonomiske konsekvenser fra ikrafttrædel­sestidspunktet.

 

Vi har forstået, at vores ønske er blevet drøftet indgående i udvalgene, og svar derefter afgivet.

 

Vi forstår godt, at man ikke kan foretage grundige beregninger, før man ved, i hvor stort omfang kommuner­ne ønsker at bruge forordningsforslage­ne.

 

Der er selvfølgelig noget rigtigt i en sådan vurdering, men vi er allerede vidende om den store arbejdsløshed i alle kommunerne i vore land, og derfor skal vi regne

med, at kommunerne vil gøre brug af de nye muligheder i stort omfang i arbejdsløshedsbekæmpelsen. Dette vil selv­følgelig have økonomiske konsekvenser.

 

Vi er i Atassut og Issittup Partiaa enige med udvalge­ne i forslaget om, at ikrafttrædelsesdatoen udsættes til 1. juli 1993, da det er nødvendigt for kommunerne med mere tid til planlægning og igangsætning af an­vendel­sen.

 

Da forordningsforslagene vil blive taget op til gen­vurdering i Landstingets efterårssamling 1994, vil vi stemme for disse i den foreliggende form.

 

Fra Atassut og Issittup Partiaa skal vi igen give udtryk for glæde over realisering af vores forslag i forord­ningerne, og håber, at de bliver til nytte for

kommunerne ved arbejdsløsheds­bekæmpelsen.

 

Vi er kommet med mange bemærkninger under 1. behand­lingen, hvorfor vi kun har disse kommentarer under 2. behandlingen.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Ved landsstyremedlemmets forelæggelse af forslagene om kommunale beskæftigelsesprojekter og løntilskud, æn­dring af landstingsforordning om hjælp fra det offent­lige samt forslag til ændring af landstingsforordning om takst­mæssig hjælp fra det offentlige fremførte Inuit Ataqati­giit flere aspekter, som vi mente burde behand­les mere indgående i udvalgene.

 

Inuit Ataqatigiit er tilfreds med, at udvalgene har behandlet flere spørgsmål grundigt under deres møder, hvilket vi er glade for i Inuit Ataqatigiit.

 

Vi er enige i følgende punkter fremført i udvalgenes betænkning.

 

For det første ændringsforslagets formål: at give kommu­nerne nye muligheder for at tage initiativer med hensyn til beskæftigelsesprojekter og -formål.

 

For det andet i forbindelse med beskæftigelsesprojekter med løntilskud: skal de gældende overenskomster og øvrige gældende regler på arbejdsmarkedet følges.

 

For det tredje: størrelsen af løntilskuddet forhandles mellem arbejdspladserne og kommunerne selv.

 

Løntilskuddet må ikke betragtes som tilskud til ek­sisterende virksomheders drift.

 

For det fjerde: det er ikke et formål, at midlerne til taksts­mæssig hjælp skal forøges via beskæftigelsespro­jekterne.

 

For det femte: de muligheder, der åbnes op for, skal ses som tilbud for alle arbejdsduelige.

 

For der sjette: de nye muligheder, der åbnes op for kommunerne, skal ikke medføre øget administration i kommunerne.

 

Nærværende ordning er en forsøgsordning og er ikke et pålæg til kommunerne.

 

Ud fra ovenstående bemærkninger skal jeg meddele, at Inuit Ataqatigiit støtter formålene i ændringsforslage­ne fuldt ud.

 

Med hensyn til de øvrige indstillinger går vi også ind for, at forordningen træder i kraft pr. 1. juli 1993.

Hvad angår indstillingen om ordlyden af bemærkningerne til paragraf 5 tilslutter vi os denne.

 

I forbindelse med det store arbejde der er udført her, skal vi takke Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked for det store arbejde. Vi går således ind for, at ændringsfor­slagene til lovpakken overgår til 3. behandling i den foreliggende form.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Med henvisning til bemærkningerne under 1. behandling af forslag til ændring af landstingsfor­ordningen, skal Akulliit Partiiat fremkomme med følgende bemærkninger til betænkningen fra Lands­tingets Socialudvalg.

 

Akulliit Partiiaat/Centerpartiet er enige i følgende:

 

For det første: den i forordningsforslaget foreslåede afløn­nings­form og genvurdering af dette spørgsmål efter en prøve­periode.

 

For det andet: bedre kontrolforanstaltninger, og kommu­nerne bliver grundigt orienteret om, hvorledes man sikrer sig overholdelse af de enkelte bestemmelser i for­ordningen.

 

For det tredje: at der ikke laves beregning af de økonomiske konsekvenser, idet dette kun kan lade sig gøre med meget stor usikkerhed.

 

For det fjerde: ikrafttrædelsestidspunktet bliver 1. juli 1993.

 

Akulliit Partiiat/Centerpartiet skal her indstille til Lands­tinget, at forordningsforslaget overgår til 3. behandling i den foreliggende form.

 

Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggen­der:

Ud fra de bemærkninger der er faldet fra partiernes repræsen­tan­ter i udvalgene og medlemmerne her i Tinget, kan jeg se, at man går ind for forslaget.

 

Jeg vil blot afslutningsvis minde om, at der er frem­lagt en stor redegørelse omkring arbejdsmarked og at vi stadigvæk arbejder på redegørelser endnu.

 

Hjemmestyret har sendt det til høring for at høre hvilke tiltag man ønskede fra kommunerne. Næsten samt­lige kommuner pegede på projekter i kommunalt regi, hvor opgaverne udføres af ledige samt af kommunerne selv.

 

Hvad angår styring og arbejdsledelse, peger kommunerne enten direkte på arbejdsmarkeds­konsulenten eller på lederen af Ungdoms­tjenesten. Ellers er det underfor­stået, at kommunen forestår styringen. Ligeledes er der peget på, at styringen kan ske gennem teknisk for­valt­ning.

 

Generelt har kommunerne peget på opgaver som ellers ikke vil blive udført og derfor heller ikke virker konkurren­ceforvriden­de.

 

Til allersidst vil jeg blot minde om, at i en tid hvor vi har så store økonomiske problemer bør vi vide, at vi grønlændere stadigvæk har vores arbejdsevne i behold. Og det er sådanne egenskaber vi skal satse på i vores udvikling af Grønland.

 

Jeg mener også, at jeg som landsstyremedlem for Sociale An­liggender har oplevet, at mennesker der ganske vist ikke har deres fulde arbejdsevne bliver sat til at lave nogle ting, som de klarer upåklageligt.

 

Jeg har også set, hvordan deres selvværdsfølelse sti­ger, når de udfører sådanne arbejder, og at de er istand til at præstere et godt arbejde med pæne resul­tater. Derfor må vi udnytte vores arbejdsevne her i Grønland endnu bedre og fortsat styrke den fremover.

 

Mødeleder:

De medlemmer der stemmer for andringsforslaget i den fore­liggende form, og dem der stemmer for at det fore­slåede ikraft­træder 1. juli 1993, bedes rejse sig.

 

26 stemmer for.

 

Således er forslaget vedtaget i sin foreliggende form. De 3 punkter, 21, 22 og 23 går således videre til 3. behandling.

 

Mødet er slut for idag.

 

Punktet sluttet.