|
Dagsordenens punkt 14-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.
Peter Grønvold Samuelsen, Siumut, formand for Landstingets Finansudvalg:
Finansudvalgets betænkning vedrørende forslag til landstingstillægsbevillingslov I for 1993, afgivet til Landstingets behandling.
Jeg anmoder om at fremkomme med udtalelser inden, jeg fremkommer med selve betænkningen.
Efter at Finansudvalget har afgivet betænkning til Landstingets 2. behandling af TB I-forslaget, har Landsstyret fremsat forslag om afgiftsændringer.
Disse ændringsforslag er siden formelt tilgået Finansudvalget, som på denne baggrund anmodede Landstinget om at udsætte 2. behandlingen af TB I-forslaget til i dag.
Herefter har Finansudvalget under et samråd med landsstyreformanden og landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger udtrykt betænkelighed over den tidsmæssige tilrettelæggelse af den fremsatte afgiftspakke.
Landsstyreformanden og landsstyremedlemmet har meddelt Finansudvalget, at Landsstyret ved eventuelle tilsvarende fremtidige initiativer i god tid agter at give Finansudvalget fortrolige orienteringer, så ændringer kan indgå i Finansudvalgets udgiftspolitiske helhedsvurderinger.
Finansudvalget holdt møde lørdag for at drøfte sagens videre forløb. Partiet Atassuts repræsentanter har beklageligvis meddelt, at de ikke ønsker at deltage i udvalgets videre behandling af TB I-forslaget.
På denne baggrund afstår Udvalget derfor fra, at fremkomme med en tillægsbetænkning her til 2. behandlingen af TB 1-forslaget.
Jeg har i mellemtiden som formand for Finansudvalget haft lejlighed til at drøfte sagen mere indgående med landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og jeg kan sige, at der hersker fuld gensidig forståelse om at finde fremgangsmåder, der både kan sikre hensynet til fortrolighed i sådanne sager og hensynet til Finansudvalgets generelle og finanspolitiske arbejde.
Herefter går jeg over til Finansudvalgets betænkning vedrørende forslag til landstingstillægsbevillingslov I for 1993, afgivet til Landstingets 2. behandling.
Udvalget har følgende medlemmer :
Landstingsmedlem Peter Grønvold Samuelsen (formand), Siumut.
Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge (næstform.), Inuit Ataqatigiit.
Landstingsmedlem Pavia Nielsen, Siumut.
Landstingsmedlem Peter Ostermann, Atassut.
Landstingsmedlem Knud Sørensen, Atassut (suppleant for Konrad Steenholdt).
Landsstyret fremsatte torsdag den 22. april forslag til landstingstillægsbevillingslov I for 1993.
Finansudvalget har herefter behandlet forslaget til tillægsbevillingslov på 7 møder. Herudover har der været holdt samråd med landsstyremedlemmerne Marianne Jensen og Ove Rosing Olsen.
Udvalgets ændringsforslag, herunder udvalgets indstilling til de af Landsstyret fremsatte ændringsforslag, fremgår af betænkningens pkt. 3 og 4.
1. Generelle bemærkninger.
Finansudvalget vil fremkomme med nogle generelle bemærkninger her til Landstingets 2. behandling af forslaget til tillægsbevillingslov I for 1993.
Ved behandlingen af forslaget til tillægsbevillingslov I for 1993 har Finansudvalget, i øvrigt i lighed med tidligere lagt vægt på, at loven fortrinsvis indeholder bevillinger til at afholde udgifter, ikke kunne forudses under vedtagelsen af Finansloven.
Finansudvalget må desværre konstatere, at der fortsat er en faldende økonomisk aktivitet i vores samfund og at ledigheden er stigende. Disse forhold viser sig også i såvel Finanslovens som TB-forslagets udgiftsmæssige prioritering. Der er eksempelvis afsat betydelige beløb til kondemneringsstøtte og ligeledes til beskæftigelsesfremme.
Finansudvalget finder, at det fremlagte forslag til tillægsbevillingslov generelt set er rimeligt afbalanceret og udvalget kan give sin tilslutning til forslaget. Finansudvalget tilslutter sig ligeledes de økonomisk-politiske synspunkter, som er kommet til udtryk ved Landsstyrets forelæggelse af lovforslaget.
Finansudvalget skal påny fremhæve det meget væsentlige i at der fortsat føres en stram økonomisk politik, således at Finanslovens overskudsmål på ca. 150 mio. kr. kan opretholdes og således at vores troværdighed overfor omverdenen også opretholdes. Betydningen heraf ses bl.a. i forbindelse med de gode vilkår vi har fået ved optagelse af refinancieringslån på ca. 700 mio. kr.
Finansudvalget er opmærksom på, at TB I-forslaget indebærer, at der i budgetoverslagsårene 1994 - 96 er indsat negative budgetreguleringer under anlægsreserven på fra ca. 40 mio. kr. i det første år til ca. 20 mio. kr. i det sidste år.
Udvalget imødeser en udmøntning heraf og en samlet budgettilpasning i forbindelse med Landsstyrets fremlæggelse af forslag til Finanslov for 1994 til efteråret.
Finansudvalget forventer dog allerede til sit møde ultimo juni, at modtage en foreløbig orientering om status i arbejdet med forslaget til Finanslov 1994.
Finansudvalget forudsætter, at finanslovsforslaget for 1994 bliver udarbejdet med en rimelig social balance og ligeledes sikrer afsættelse af midler til beskæftigelsesfremme, svarende til det afsatte beløb i år.
Finansudvalget har bemærket sig, at der i TB I-forslaget er indregnet en betydelig stigning i udgifterne til sociale pensioner og uddannelsesstøtte. Der er tale om lovbundne udgifter, som åbenbart viser betydelige årlige stigninger.
Selv om det for så vidt angår uddannelsesstøtteområdet, er glædeligt, at frafaldet er mindsket og der er flere i gang med uddannelser, så giver det anledning til bekymring, når der indenfor 1/2 år viser sig behov for en forøgelse af bevillingen med 20%, dette behov burde i højere grad have været forudset. Det samme kan siges om stigningen i efterreguleringen af sociale pensioner.
Finansudvalget skal på denne baggrund anmode Landsstyret om en redegørelse for den forventede samlede udvikling i de kommende år i overførselsudgifterne.
Finansudvalget har dog i den nuværende situation indstillet, at der afsættes yderligere 3,5 mio. kr. til uddannelsesstøtte, således at støtte fortsat udbetales i 12 måneder, således at den samlede ekstrabevilling ved TB 1-forslaget bliver 18.342.000 kr.
Udvalget har også fundet det rigtigt at afsætte yderligere 5 mio. kr. til at lette financieringsforholdene for bankfinancierede kuttere.
Finansudvalget skal fremhæve, at det er nødvendigt fortsat at afsætte betydelige midler til beskæftigelsesfremme, men samtidig hermed skal der også tages de nødvendige vækstfremmende initiativer m.v. så mulighederne for vedvarende virksomheder og arbejdspladser bliver bedre.
På denne baggrund skal Finansudvalget erklære sin støtte til Landsstyrets politik, der går ud på at søge gennemførelse af generelle omkostningsreduktioner, således at konkurrenceevnen bedres. Der skal peges på nedsættelse af el-takster til virksomheder, sænkning af fragtpriser og ligeledes forbrugerpriserne, således at reallønnen for borgerne ad denne vej søges stabiliseret.
Vi går over til Finansudvalgets bemærkninger iøvrigt.
Finansudvalget støtter Landsstyrets arbejde på at få belyst og afklaret de samfundsøkonomiske og miljømæssige virkninger af et eventuelt zinkraffinaderi ved Nuuk. Finansudvalget forventer at blive løbende orienteret om udviklingen i disse undersøgelser.
For så vidt angår projektet "Apussuit", så ser udvalget frem til en nærmere redegørelse for Landsstyrets tanker og planer herfor, inden der foretages videre investeringer i projektet.
Finansudvalget skal påny fremhæve, at Landsstyret bør være meget opmærksom på de beskæftigelsesmæssige virkninger af større aktiviteter/strukturændringer, som f.eks. kondemneringsstøtteordningen.
Finansudvalget har fuldt ud tilsluttet sig denne ordning, men ønsker at påpege, at Landsstyret fremover bør være opmærksom på de beskæftigelsesmæssige virkninger af tilsvarende større aktiviteter.
Der bør naturligvis udover de generelle initiativer m.h.t. beskæftigelsesfremme også kunne iværksættes specifikke initiativer og der efterlyses derfor konkrete initiativer, når større grupper rammes af bl.a. strukturtilpasninger.
Der er medtaget et ændringsforslag til TB 1-lovforslaget, som foreslår bevilling af godt 2 mio. kr. til at færdiggøre "Træningsskolen i Aasiaat". Udvalget skal påpege, at man finder det bevillingsmæssige forløb af projektet beklageligt, således som det fremgår af budgetbidraget.
Finansudvalget skal på baggrund af de nye regler for beregning af husleje for lejligheder, der er blevet renoveret, bemærke at fremover bliver huslejerne kun forøget på baggrund af den del af renoveringsudgiften, der medfører en konkret forbedring af ejendommen.
Af regneeksempler Finansudvalget har fået forelagt fremgår det, at huslejestigningerne stort set modsvares af en tilsvarende nedsættelse af varmeudgiften.
Finansudvalget har nøje gennemgået TB 1-forslaget. På denne baggrund skal Landsstyret påny opfordres til at sikre, at budgetbidrag til bevillingslovene er tilstrækkeligt oplysende, således at det er muligt at vurdere konsekvenserne.
Der vedlæges eksempelvis 2 nye budgetbidrag for hovedkonto 73.09 og 73.10 vedr. henholdsvis helistops og landingsbaner; disse bidrag erstatter de tidligere fremsatte.
For så vidt angår budgetbidraget for standardkonto 66.10.04 Regulering vedr. barsel og pension, så medfører en vedtagelse af ændringsforslaget til hovedkonto 92.66 Udlån til kommuner, at det tekstafsnit, som nævner, at det forudsættes, at der indgås en aftale med KANUKOKA om ekstraordinære afdrag på kommunernes gæld til Landskassen, udgår.
Finansudvalget vil til 3. behandlingen af TB 1-lovforslaget fremkomme med et ændringsforslag til hovedkonto 76.60 Offentlig byggemodning, som foreslår afsættelse af 1,5 mio. kr. i 1993 til forbedring af veje i Kangaatsiaq. Landsstyret skal anmodes om at fremkomme med et forslag til financiering heraf.
Finansudvalget vil ligeledes til 3. behandlingen af TB 1-lovforslaget fremkomme med et ændringsforslag til hovedkonto 49.23 Oplysning om alkohol, som foreslår afsættelse af 653.000 kr. i 1993.
Dette beløb svarer til, hvad Landsstyret i sit forslag til TB 1 har foreslået bevillingen til denne konto nedsat med. Landsstyret skal anmodes om at fremkomme med et forslag til financiering af denne merudgift.
Jeg går over til Landsstyrets ændringsforslag til forslag til bevilling i tillægsbevillingslov 1 for 1993.
Hovedkonto 24.10 KNI-Service A/S.
Finansudvalget, bortset fra Peter Grønvold Samuelsen og Aqqaluk Lynge, der erklærede sig inhabile ved behandlingen af dette punkt, indstiller, at bevillingen nedsættes med 3 mio. kr. som følge af, at det forventes, at kystpassagertrafikken ændres fra 1.10.1993.
Denne ændring går ud på, at kun 2 skibe skal dække trafikken på hele Vestkysten; herved forventes besparelser for KNI-Service på ca. 3 mio. kr.
(Ændringsforslag nr. 1)
Hovedkonto 27.11 Rente- og afdragsfri lån.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 5 mio. kr. i 1993, således at der ialt er afsat 10 mio. kr. til rente- og afdragsfri lån til financiering af fiskefartøjer, der ikke tidligere har været financieret med lån fra Erhvervsstøtteudvalget.
(Ændringsforslag nr. 2)
Hovedafsnit 28 Tilskud til erhvervsmæssige uddannelser.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 3,5 mio. kr. således, at der fortsat kan udbetales uddannelsesstøtte i 12 måneder på et år.
(Ændringsforslag nr. 3)
Hovedkonto 41.08 Adoptionstilskud.
Finansudvalget indstiller, at der gives en bevilling på 280.000 kr. til adoptionstilskud til barnløse ægtepar, som ønsker at adoptere et udenlandsk barn.
(Ændringsforslag nr. 4)
Hovedkonto 69.09 Driftsreserven.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med 280.000 kr., m.h.p. at financiere ekstraudgiften på hovedkonto 41.08 Adoptionstilskud.
(Ændringsforslag nr. 5)
Hovedkonto 73.00 KNI Service A/S, anlæg, Samfundsmæssige investeringer.
Finansudvalget, bortset fra Peter Grønvold Samuelsen og Aqqaluk Lynge, der erklærede sig inhabile ved behandlingen af dette punkt, indstiller, at bevillingen nedsættes med 6,3 mio. kr. i 1993. Der er i Finansloven afsat 10 mio. kr. til investeringer i forbindelse med tilpasning af havnepakhuse. Det forventes nu, at denne bevilling kan nedsættes med 6,3 mio. kr. i 1993 som følge af delvis udskydelse af byggerier fra 1993 til 1994 samt besparelser. Dette betyder således, at der i forbindelse med udarbejdelsen af FFL 1994 kan være behov for at afsætte midler til nærværende formål.
(Ændringsforslag nr. 6)
Standardkonto 74.00.37 Sociale institutioner, budgetregulering.
Finansudvalget indstiller, at der afsættes en negativ budgetregulering på 2.257.000 kr. m.h.p. at finansiere en tilsvarende udgift til Træningsskolen i Aasiaat på hovedkonto 74.03 Landsdækkende institutioner .
(Ændringsforslag nr. 7)
Hovedkonto 74.01 Vuggestuer og børnehaver.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen forøges med 800.000 kr. i 1993 til dækning af udgifterne ved ombygning af lokaler til daginstitutionen "Nuka" i Kangerlussuaq.
(Ændringsforslag nr. 8)
Hovedkonto 74.03 Landsdækkende institutioner.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen forøges med 2.257.000 kr. i 1993 til færdiggørelse af "Træningsskolen i Aasiaat". Udgiften kompenseres ved en tilsvarende negativ budgetregulering på konto 74.00.37.
(Ændringsforslag nr. 9)
Hovedkonto 76.60 Offentlig byggemodning.
Finansudvalget indstiller, at de i budgetbidraget til kontoen anførte rokeringer m.h.p. udmøntning af en negativ budgetregulering, godkendes.
(Ændringsforslag nr. 10)
Standardkonto 79.00.37 Anlægsreserven, budgetregulering.
Finansudvalget indstiller, at der i budgetoverslagsårene 1994 - 96 afsættes henholdsvis 3,2 mio. kr. , 2,7 mio. kr. og 1,5 mio. kr. på budgetreguleringskontoen, således at TB 1-forslaget i budgetoverslagsårene fortsat er uændret i forhold til finanslov 1993.
(Ændringsforslag nr. 11)
Hovedkonto 92.66 Udlån til kommuner.
Finansudvalget indstiller, at forslaget og budgetbidraget vedr. nærværende konto i TB 1-forslaget, lydende på en mindreudgift på 10 mio. kr. i 1993, udtages, som følge af at der ikke forventes indgået en aftale med KANUKOKA om ekstraordinære afdrag fra kommunerne.
(Ændringsforslag nr. 12)
Hovedkonto 92.66 Udlån til kommuner.
Finansudvalget indstiller, at der efter udtagningen af det tidligere forslag, jfr. ændringsforslag nr. 12, godkendes en nedsættelse af bevillingen med 10 mio. kr. i 1993. Baggrunden herfor er, at nyudlån til kommunerne kan nedsættes fra de i Finansloven for 1993 budgetterede 10 mio. kr. til 1,5 mio. kr., som følge af likviditetsforbedringen hos kommunerne ved efterregulering af bloktilskuddet til pensioner og barselsdagpenge. Hertil kommer, at en konkret aftale med en kommune om afdrag medfører, at der ekstrordinært afdrages 1,5 mio. kr. i 1993.
(Ændringsforslag nr. 13)
Jeg går over til Landsstyrets ændringsforslag til forslag til tekstanmærkninger i tillægsbevillingslov 1 for 1993.
Til hovedafsnit 35 og 37.
Finansudvalget indstiller, at følgende tekstanmærkning medtages i den eksisterende tekstanmærkning vedrørende hovedafsnit 35 og 37 :
"Inden afsnittet "Pr. 1.1. 93 beregnes lejen for renoverede boliger således", indsættes:
Hjemmestyret yder tilskud til beboerrepræsentationer, der er oprettet i Hjemmestyrets udlejningsboliger efter reglerne i Hjemmestyrets bekendtgørelse om beboerrepræsentationer, og til Lejernes Landsorganisation i Grønland. Tilskuddet ydes til dækning af relevante udgifter til beboerrepræsentationernes og Lejernes Landsorganisations daglige drift.
Til beboerrepræsentation ydes tilskud på indtil 100 kr. pr. lejemål pr. år.
Til Lejernes Landsorganisation, der er oprettet 1. april 1993, ydes tilskud på indtil 12.000 kr. pr. måned.
Ydelse af tilskud forudsætter godkendelse af budget og regnskab".
(Ændringsforslag nr. 14)
Jeg går over til henstillinger fra Finansudvalget.
Hovedkonto 29.03.
Finansudvalget henstiller, at Landsstyret er opmærksom på behovet for beskæftigelsesfremmeforanstaltninger bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af finanslovsforslag.
Hovedkonto 71.12.
Finansudvalget henstiller, at Landsstyret fremlægger en nærmere redegørelse for Landsstyrets tanker og planer for projektet "Apussuit", inden der foretages videre investeringer i projektet, og inden forslaget til finanslov for 1994 skal vedtages.
Hovedafsnit 75.
Finansudvalget henstiller, at et minihalsprojekt i Ittoqqortoormiit søges indpasset i budgetoverslagsårene, evt. ved en delvis medfinanciering fra kommunens side.
Hovedafsnit 92.
Finansudvalget henstiller, at Landsstyret m.h.p. indarbejdelse i forslag til Finanslov 1994 får undersøgt de tekniske og økonomiske spørgsmål vedrørende råvandsledning i Ittoqqortoormiit. Alternativt forudsættes etablering af en ekstra vandtank vurderet.
Finansudvalget henstiller, at Landsstyret i samarbejde med Ittoqqortoormiit kommune igangsætter et projekt omkring erhvervsudviklingsplaner, evt. ved ansættelse af en erhvervsudviklingskonsulent.
Finansudvalget henstiller, at Landsstyret er opmærksom på de beskæftigelsesmæssige virkninger af større strukturændringer og samtidig hermed tager konkrete initiativer til beskæftigelsesaktiviteter.
Finansudvalget henstiller, at Landsstyret sikrer, at budgetbidrag udformes tilstrækkeligt informative.
Til slut vil jeg gå over til revideret oversigt over Landskassens økonomi.
Under forudsætning af Landstingets vedtagelse af de indstillinger, der fremgår af denne betænkning, vil nettoresultatet i 1993 være uændret i forhold til Landsstyrets forslag til TB 1/1993, som fremlagt for Landstinget den 22. april.
Nettoresultatet i 1993 er således :
FL 1993 159.001.000 kr.
TB 1/1993 (forslag) - 8.466.000 kr.
Ændringsforslag 0 kr.
Nettoresultat herefter 150.535.000 kr.
Forslaget til landstingstillægsbevillingslov 1 for 1993 - således som det indstilles af Finansudvalget til Landstingets vedtagelse ved 2. behandlingen - fremgår af vedlagte bilag 1, 2 og 3.
Med disse bemærkninger indstiller Finansudvalget, at lovforslaget overgår til 3. behandling.
Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender:
Jeg vil komme med følgende bemærkninger til 2. behandlingen af dette punkt.
Jeg vil takke Finansudvalget for det grundige arbejde, de har udført ved gennemgangen af Landsstyrets forslag til tillægsbevillingslov 1 for 1993.
Jeg vil også gerne udtale min glæde over, at Finansudvalget er enig med Landsstyret i, at den stramme økonomiske politik skal fastholdes. Herved kan vi fastholde den planlagte afvikling af Landskassens gæld til udlandet.
Det er også væsentligt, at vores troværdighed over for omverdenen bliver opretholdt. Som Finansudvalget har påpeget, ser vi betydningen heraf i forbindelse med de gode vilkår, vi har fået ved den nylige optagelse af et refinancieringslån på ca. 700 mio. kr.
Jeg er endvidere glad for, at Finansudvalget støtter Landsstyrets beskæftigelsesfremmende politik.
Her tænker jeg på de ekstraordinære beskæftigelsesaktiviteter og på indsatsen for at skaffe varige arbejdspladser og dermed indkomstdannelse i vores samfund.
Jeg vil også her fremhæve, at det er vigtigt, at vi kan fortsætte den omkostningsdæmpende politik.
F.s.v. angår Finansudvalgets bemærkninger til væksten i uddannelsesstøtte og til sociale pensioner, er Landsstyret enige i, at udviklingen skal følges tæt på dette område.
Det er vigtigt, at vi har overblik over den forventede udvikling i det kommende år, Landsstyret vil derfor også i det kommende år, altså inden vi fremsætter forslaget til Finanslov 1994, påny vurdere den forventede udvikling i udgiftsbehovet på disse områder.
Landsstyret har bemærket sig, at Finansudvalget til 3. handlingen ønsker fremsat et ændringsforslag, som betyder, at der afsættes 1,5 mio. kr. i 1993 til forbedring af veje i Kanqaatsiaq, og en besparelsen på godt
600.000 kr. på oplysning om alkohol udtages af lovforslaget.
Jeg kan allerede nu oplyse, at Landsstyret i formiddag har besluttet at fremsætte ændringsforslag til Lands-
tingets 3. behandling af TB 1 forslaget, så det bliver muligt at gennemføre det varslede ændringsforslag for Finansudvalget.
Jeg takker påny Finansudvalget for det grundige arbejde, de har udført her til 2. behandlingen af lovforslaget, jeg kan oplyse, at Landsstyrets ændringsforslag til 3. behandlingen vil blive fremsendt til Finansudvalget snarest muligt.
Marianne Jensen, landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning:
Jeg vil blot gøre opmærksom på omkring midler til uddannelse, at det blev udtalt fra Finansudvalget, at man har været nødsaget til at forhøje disse med 20% i løbet af kun et halvt år, og at man ellers burde have regnet med disse.
I den forbindelse skal jeg blot gentage det, som jeg gjorde opmærksom på under 1. behandlingen, d.v.s. at til tekstanmærkninger til lovforslaget kan det siges, at man i udvalget har godkendt færre procentsatser end ellers foreslået, d.v.s. at de afsatte midler er omkring 18-19 mio. kr., og nu er den kun på 18,4 mio.kr.
Dermed skal jeg endnu engang gøre opmærksom på, at vi fra direktoratet for Uddannelse på baggrund af forudberegninger har afsat midler, men man behøver jo ikke at hente disse, men vi skal selvfølgelig i direktoratet arbejde på, at vi også så vidt muligt i fremtiden laver så korrekte budgetter, som muligt.
Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:
Jeg har følgende bemærkninger til forslag til landstingsbevillingslov 1 - 1993.
Jeg skal gøre opmærksom på, at det er de ting, som jeg ville have fremlagt i forbindelse med den oprindelige behandling.
Idet vi henviser til vores bemærkninger i forbindelse med 1. behandlingen at forslag til landstingstillægsbevillinlgslov 1-1993 skal vi fra Siumut give udtryk for vores tilfredshed med forløbet af forslagets udvalgsbehandling, hvor samtlige partier trods grundlæggende meningsforskellige, som til tider giver sig til udtryk her i salen i forståelse og enighed og hensyntagende til landets økonomiske situation, har opnået et godt resultat. Det er vi glade for i Siumut.
Vi vil ikke fremkomme med bemærkninger til de enkelte punkter, men vil kun kommenterer et par punkter.
Uddannelsesstøtte skal tildeles som planlagt i årets 12 måneder, og i den forbindelse skal vi henvise til Peter Grønvold Samuelsens ordførerindlæg under Landstingets behandling af forslaget til landstingsforordning om erhvervsuddannelse og erhvervsvejledning.
Siumut går ind for en yderligere forhøjelse på 5 mio. kr. af de afsatte midler til brug for støtte ved konvertering af en del af de banklån, der optaget i forbindelse med anskaffelse af fiskefartøj til erhvervsstøtten.
Vi skal også fra Siumut nævne, at der i forbindelse med disse større og hårde krav fra aftagerne af vores fiskeprodukter, at produktionsstederne tilpasses nutidens krav og normer.
Da der allerede eksisterer store problemer langs kysten, er det nødvendigt, at tilpasning sker hurtigst muligt.
Nogle bygder mangler råvarer til produktion, andre bliver overfyldte, især i Nordgrønland. Vi skal derfor fra Siumut kræve, at Royal Greenland A/S i samarbejde med udvalget for bygdeudviklingen udarbejder en realistisk realisabel og langsynet plan snarest muligt.
I forbindelse med overgangen fra singelgarnsfiskeri bl.a. efter hellefisk til langliniefiskeri skal vi henstille, at der findes midler til brug for nedbringelse af udgifter i forbindelse med langliniefiskeri f.eks. nedbringelse af agnpriser.
Med disse bemærkninger går Siumut ind for forslag til Landstingstillægsbevillingslov 1 - 1993 og går ind for, at den overgår til 3. behandling.
Peter Ostermann, ordfører for Atassut:
Jeg skal først udtale at betænkningen fremsat af Finansudvalgets formand, og efter at den var blevet underskrevet, så fik udvalget meddelelse om, at der manglede 20 mio. kr. til tillægsbevillingsloven, d.v.s. efter at samtlige medlemmer i Finansudvalget har underskrevet betænkningen.
Da Landsstyret den 22. april 1993 fremlagde sit forslag til tillægsbevillingslov 1, var Landsstyret vidende om, at der mangelede 20 mio. kr., derfor må Atassut konstatere, at Landsstyret er utroværdigt og har holdt hele samfundet for nar, inklusiv landets øverste lovgivende forsamling, nemlig Landstinget.
Landsstyret har bevidst ført befolkningen og specielt fagorganisationerne bag lyset ved offentligt og under overenskomstforhandlinger at love, at der ikke vil komme nogle skatte- og afgiftsstigning i overenskomstperioden.
Landsstyret har bevidst holdt Landstingets Finansudvalg for nar ved at hemmeligholde, at der manglede 20 mio. kr. på tillægsbevillingsloven.
7 møder har Finansudvalget afholdt for at få tillægsbevillingsloven til at hænge sammen og for at skabe forlig om loven.
Landsstyret, har i Finansudvalgets 7 møder, bevidst tilbageholdt afgørende materiale for dets arbejde.
Under 7 møder har Finansudvalget, der er underlagt streng tavhedspligt således arbejdet under falske forudsætninger.
Atassut må understrege, at der ingen undskyldende omstændigheder findes for Landsstyret i denne sag, ej heller findes der noget fortilfælde, som kunne begrunde dette bitre bidrag fra Landsstyret.
Nok skal afgiftsforhøjelser, at denne karakter komme pludseligt og hurtigt.
Det er normalt og forståeleligt, men det er helt uhørt og aldrig sket tidligere, at Landsstingets Finansudvalg ikke har fået forelagt korrekt talmateriale.
Udvalget har således ikke haft den fjerneste mulighed for at vurdere, om afgiftsforhøjelser er den rigtige løsning i den nuværende situation.
I demokratiske lande, som vi normalt sammenligner os med f.eks. de nordiske lande, vil en minister, der bevidst har vildledt den parlarmentariske forsamling med urigtige oplysninger selv vælge at gå af, idet respekten for den parlarmentariske forsamling vejer tungere ind alle andre hensyn, men det skete ikke her i Landstinget den 6. maj.
Det ansvarlige landsstyremedlem forbliver tavs, og landsstyreformanden går op på talerstolen og forsøger at bortforklare det skete.
Atassut må konstatere, at vi ikke kan regne med, at det materiale, som Finansudvalget får forelagt, giver et sandfærdigt billede af landets økonomi.
I konsekvens heraf ser vi indtil videre ingen grund til at deltage i Finansudvalgets behandling af tillægsbevillingsloven, dette har vi meddelt Finansudvalgets formand.
På baggrund af disse forhold må Atassut udtrykke sin absolutte mistillid til det sidende Landsstyre i henhold til paragraf 43 i Landstingets Forretningsorden og skal opfordre Landstinget til at stemme for følgende.
Idet Landsstyret bevidst har tilbageholdt væsentlige oplysninger for Landstinget og Finansudvalget, og iøvrigt har brudt et offentligt afgivet løfte om ikke at vedtage skatte- og afgiftstigninger i løbet af indeværende indkomstperiode, skal Landstinget udtrykke sin mistillid til Landsstyret og anbefale landstyreformanden at udskrive nyvalg til Landstinget.
Vi ønsker, at der sker en afstemning herom.
Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Vi skal ikke vende tilbage til de mange ord, der er blevet sagt om dette punkt under dets 1. behandling, men udelukkende kommenterer den form, som TB I-eren nu har fået efter udvalgsbehandlingen i Finansudvalget.
IA skal starte med en kommentar til partisamarbejdet i Finansudvalget. Vi kan godt forstå Atassuts frustrationer i torsdags, da forhøjelsen på afgifter blev vedtaget.
De benyttede deres oppositionsstilling til, at fremsætte et mistillidsvotum overfor Landsstyret. Men at de derefter udvandrer og udebliver fra Finansudvalgets møder, mener vi, er en unødvendig demonstration.
Der er altid mulighed i Landstinget, og især i udvalgene, for at forsvare sine synspunkter, selv når man sidder i et mindretal. Indtil nu har Atassut haft en stor indflydelse i Finansudvalget, og jeg vil sige, at der har været et glimrende samarbejde mellem partierne i Finansudvalget.
Men at forhøjede afgifter på giftholdige luksusvarer som spiritus og cigaretter skal give anledning til sådan en ståhej, mener vi er ude af proportioner, og at det viser en manglende respekt for det parlarmentariske arbejde.
Efter disse kritiske bemærkninger skal vi meddele, at vi stort set er enige i betænkningen til Landstingets 2. behandling af tillægsbevillingsloven. Med vedtagelsen af forhøjelsen af afgifterne har vi undgået at spare på vores udgifter til social-, sundheds-, uddannelses- og erhvervsformål.
De krav, som IA stillede i forbindelse med 1. behandlingen, er alle blevet medtaget. Ikke mindst er alle partierne blevet enige om, ikke at formindske uddannelsesstøtten. Desuden er IA godt tilfreds med den håndsrækning, som der er foretaget overfor fiskere, som ikke nyder ESU-støtte.
Derudover mener IA, at det er vigtigt at bibeholde det afsatte beløb til vejbyggeri i Kangaatsiaq, da det er på tide, at Kangaatsiaq ikke kun benævnes som "by", men tillige også bør behandles som sådan. Desuden har byen jo også sin betydning i produktionsøjemed.
Den store betænkning, som er indstillet ensstemmigt fra Finansudvalget, har sine gode hensigter, og viderefører den førte økonomiske politik, som alle i denne sal er enige om.
På disse grundlag skal IA stemme for vedtagelsen af lovforslaget ved 2. behandlingen.
Kaj Egede, Siumut:
Vedrørende den videre behandling af TB 1 og selvom partiordføreren har sagt det vi skal sige, da har jeg alligevel anmodet om at få ordet.
Jeg skal indledningsvis gøre opmærksom på, at Siumut lægger afgørende vægt på politisk arbejde på grund af de demokratiske principper.
For et øjeblik siden meddelte et af landstingspartierne fra denne talerstol, nemlig Atassut, at partiet ikke længere agter at deltage i Finansudvalgets videre arbejde.
Dette er en foragt for demokratiet, vi må spørge Atassut om partiet agter at afholde sig helt fra arbejdet i Finansudvalget.
Vores form for demokrati er opbygget på den måde, at der i forbindelse med udvalgsarbejdet er mulighed for mindretalsudtalelser, der herefter fremgår i udvalgsbetænkningen.
Vi befinder os imidlertid i en anden situation, eftersom Atassut meddeler, at partiet ikke vil udføre de af Landstinget pålagte opgaver, uagtet at partiet ikke har udnyttet sin lovgivningsmæssige ret til at komme med en midretalsudtalelse i forbindelse med udvalgets afgivelse af betænkningen.
I forbindelse med vores normale arbejsform er vi pålagt at arbejde på en sådan måde, at vi tager sagen op til drøftelse og beslutning her i salen på grundlag af udvalgets betænkninger, som er enstemmigt vedtaget i udvalgene.
Det er endnu engang den måde, som vi arbejder på, eftersom vi befinder os en i vanskelig politisk situation, skal jeg spørge Formandskabet, om det er nødvendigt at udpege nye medlemmer til et udvalg, når det er klart, at et enkelt parti som har siddet i udvalget ikke længere ønsker at være medansvarlig for det videre arbejde.
Situationen ser sådan ud, at det er nødvendigt at udpege nye medlemmer til Finansudvalget, såfremt Atassut fastholder at afholde sig for at medvirke ved Finansudvalget videre arbejde.
Jeg stiller dette spørgsmål, fordi jeg mener, at et enkelt parti prøver at undergrave vores demokratiske system, og at man ikke kan lade være ved at stille spørgsmåltegn ved, hvorvidt et parti, som nægter at tage medansvar for landets økonomiske politik, er berettiget til at være repræsenteret i Finansudvalget alene af politiske og moralske årsager.
Med disse ord skal vi klart fra Siumut meddele, at vi vil stemme imod Atassuts forslag om afstemning om mistillidsvotum til Landstinget.
Mødeleder:
Inden vi går over til næste ordfører, vil jeg prøve at besvare spørgsmålet fra Siumuts taler.
I henhold til loven om Landsting og Landsstyre er der fordeling af medlemmer i udvalget, og denne lov er gældende.
Derfor er Atassut berettiget til 2 medlemmer, indtil Atassut selv afgiver disse 2 mandater.
I henhold til Forretningsordenens ? 12 stk. 2, udvalget fastsætter selv deres forretningsorden og foretager Finansudvalgets forretningsorden, som er fastsat den 17. august 1991 ? 6 og lyder således:
Udvalget er beslutningsdygtigt, såfremt mindst halvdelen af medlemmerne er tilstede.
Og i punkt 2. Samtlige beslutninger skal tages med simpelt flertal.
I landstingslov om Landstinget fra 1988 ? 23, punkt 3, den vil jeg henvise til, idet den vedrører finanslov og landstingstillægsbevillingslov, om at beslutningen skal tages i Landstinget.
Finansudvalget, hvis halvdelen af Finansudvalgets medlemmer er tilstede, så kan udvalget arbejde videre, og den endelige beslutning tages her i salen.
Såfremt Atassut beslutter sig til at afgive sine 2 mandater, skal de forblive i udvalget.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Jeg mener, at der er grund til at gøre opmærksom på Atassuts ordførers indlæg, om at vores Finanslov mangler 20 mio. kr. Det er ikke korrekt.
Jeg mener, at der er grund til at gøre opmærksom på, at dette ikke er korrekt. Vores Finansudvalg mangler ikke 20 mio. kr. Man mangler ikke 20 mio. kr., men i løbet af dette års tre første måneder har forbruget af tobak, spiritus og andre afgiftsvarer, været mindre end forventet, så kan man ud fra det regne med, at årets forbrug vil være ca. 20 mio. kr. mindre end end tidligere beregnet.
Jeg håber at dette vil blive forstået. Det vil sige i løbet af de tre første måneder af året har forbruget af tobak, spiritus og andre afgiftsvarer, hvis denne tendens fortsætter vil vores beregnede indtægter være 20 mio. kr. mindre og på baggrund heraf fremsatte Landsstyret et ændringsforslag og jeg skal også gøre
opmærksom på, at Landsstyret er forpligtet til, i forbindelse med Finansudvalget under 2. eller 3. behandling, at kunne fremsætte et ændringsforslag.
Nu er man ikke færdig med behandling af Finansloven, vi er kun nået til 2. behandlingen og derfor kan Landsstyret fremkomme med ændringsforslag, ligesom de kan gøre det i alle andre love. Derfor fremsætter Landsstyret to ændringsforslag.
Det vil sige, at indtægter på tobak og spiritusafgifter nedsættes med 20 mio. kr. og for at kompensere dette forhøjes afgiften for spiritus og tobak, således at man kan få indtægter op til 20 mio. kr. Hvis man skal diskutere dette, om det sætter spørgsmålstegn ved Landsstyrets troværdighed, så må vi spørge om Landsstyrets troværdighed kan vurderes på baggrund af formindskelse af tobak og spiritusforbruget, således at man bliver nødt til at fremkomme med et ændringsforslag, det er ændring af forholdene og det er heller ikke korrekt arbejde.
Derfor må jeg udtale, at fremsættelse af de to
ændringsforslag har udspring i, at da vi beregnede Finansloven sidste år har vi her i Landstinget regnet med, at man har forbrugt mindre spiritus og tobak og dermed har vore beregnede indtægter været 20 mio. kr. mindre.
For at kompensere dette, fordi hvis vi ventede med sådan en kompensation til efteråret, så ville vores muligheder være meget små, derfor har vi brugt denne mulighed og derfor de stærke ord, som Atassuts nuværende formand bruger, at man bevidst prøver på at holde disse for nar. Det er ikke for at holde nogen for nar.
Landsstyret har gjort brug af sin ret til at komme med ændringsforslag og disse ændringsforslag kan jo kun vedtages hvis flertallet støtter det i Landstinget.
Det er ikke for at holde nogen for nar, det er ganske almindeligt lovarbejde og derfor skal jeg gøre opmærksom på, at de beregnede 20 mio. kr. mindre i indtægt og de ændringsforslag man lavede og en kompensation af dette, at man kan få dette og som blev udarbejdet i torsdags, at man kan få disse indtægter, det er ikke et mærkværdigt arbejde, men jeg finder det lidt mærkeligt, at man meddeler, at man ikke længere vil samarbejde og at man også sætter spørgsmålstegn ved Landsstyrets troværdighed om denne Atassuts metode, om man kan gøre Landsstyret ansvarlig for, at man har forbrugt mindre spiritus og tobak.
Det er netop dette der er grundlag for, at Landsstyret fremsatte et ændringsforslag. Der er ikke andre grunde.
Peter Ostermann, ordfører for Atassut:
Med hensyn til de sidste bemærkninger, hvis jeg skal indlede med disse først, så skal vi ikke prøve på at få et helt andet grundlag, ligesom Landstingets ordfører Aqqaluk Lynge sagde, at vi arbejder sådan.
Det står helt klart på dansk og grønlandsk og det kan jeg selv læse, at Landsstyret fremkommer med dette ved brug af denne talerstol vi har et ændringsforslag med Finanslov med 150 mio. kr. overskud, det er det, som vi finder kritisabelt.
Hvis blot Finansudvalget havde fået meddelelse derom fra starten af, ligesom landsstyremedlemmet nævnte hvis vi kun havde beregnet at man havde mistet indtægter på
20 mio. kr., så kunne vi have videreført sagen i forståelse og været medvirkende helt uden at lave noget andet.
Vi kunne måske eventuelt have været gået ind for afgiftsforhøjelsen, hvis Finansudvalget havde fået mulighed for at finde andre veje end at forhøje afgifter med 20 mio. kr. Hvis man havde haft nogle andre muligheder.
Det er dette vi er imod, derfor at vi fra talerstolen offentligt blev bekendt med, at det som Landsstyret fremkom med, selvom de vidste, at der manglede 20 mio. kr.
Med hensyn til Kaj Egedes udtalelser, at det er et demokrati vi lever i. Demokrati skal være sådan, at man her fra talerstolen får korrekte oplysninger.
Vi skal ikke have urigtige oplysninger og hvis vi skal være medansvarlige, så skal vi have korrekte oplysninger, især i udvalgene. Hvis forholdene ikke er sådan kan vi ikke have nogen tillid. Det er Landstinget, der blev orienteret. Derfor har vi også behov for korrekte forhold. Hvis der er grund til hemmeligholdelse, så er det korrekt at så kan vi få orientering i udvalget, så kan vi også hemmeligholde det.
Og landstingsmedlem Kaj Egede, så skal jeg anmode om med hensyn til Peter Grønvold Samuelsen, finansudvalgsformand, hvad der står i vores brev, fordi i vores brev står der helt klart, at Atassut ikke kan deltage i behandlingen af tillægsbevillingsloven. Når den er blevet behandlet færdig, så genoptager vi vores deltagelse igen.
Emil Abelsen, landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Atassuts ordfører, Peter Ostermann, sagde helt klart, at jeg er en minister, der bevidst har holdt Landstinget for nar og bør gå af.
Lad mig understrege, at jeg ikke har fremsat nogle urigtige oplysninger. Man kan allerhøjest sige, at fordi jeg har fremsat mangelfulde oplysninger, fordi visse oplysninger er fortrolige og overfor Finansudvalget har vi haft redegørelse, der er noget korrekt, at Finansudvalget, vi burde nok have orienteret medlemmerne af Finansudvalget og Skatteudvalget, sådan som tingene står i TB 1.
Der vil jeg sige, at jeg måske har begået en lille fejl. Men Peter Grønvold Samuelsen sagde også i sit indlæg, at sådanne forhold vil blive meddelt noget før til medlemmerne af Finansudvalget og eventuelt til partiformændene.
Men disse ord, at man bevidst har holdt Landstinget for nar og Landsstyrets troværdighed, hvis partiet Atassut anmoder mig om at træde tilbage, så vil jeg bede jer selv om at vurdere det, men deri skal indgå jeres overvejelser om jeres fremgangsmåde også er den rigtige. Vi har fulgt den sædvanlige procedure i denne sag.
Hvis Atassuts ordfører virkelig har ment, at Emil Abelsen skal træde tilbage, så realisér det. Jeg vil ikke selv trække mig tilbage og hvis det bliver det næste skridt, kan Atassut stille forslag om, at jeg trækker mig tilbage som landsstyremedlem.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:
Uanset hvor uenige vi er, så har vi altid respekteret Landstingets Forretningsorden. At Landstinget pålægger udvalgene, det respekterer vi også og vi går ud fra, at andre landstingsmedlemmer også respekterer det.
Ud fra den gældende Forretningsorden er det sådan, at udvalgene får de forskellige opgaver fra Landstinget og det er vores ansvar, at det bliver gennemført.
Det samme gælder her i forbindelse med Finansudvalget, at udføre den pålagte opgave ud fra de instrukser, som Landstinget har givet.
I udvalgsarbejdet har vi altid mulighed for en mindretalsudtalelse, uanset om vi er Atassut, Inuit Ataqatigiit, Issittup Partiia eller Siumut.
Der er flere gange nævnt her i salen, at Landsstyrets partier ikke har egentligt flertal, men bliver nødt til at samarbejde. Med hensyn til det arbejde her burde Atassut respektere demokrati, hvorfor de også burde have været med til arbejdet i Finansudvalget, hvorved de har mulighed for at fremkomme med en mindretalsudtalelse.
Det er ikke noget særsyn. Man gør det i demokratisk parlamentarisme og det har altid været sådan her i Landstinget og Atassut har jo førhen benyttet sig af denne mulighed, hvilket vi også har benyttet som et mindretalsparti i forskellige udvalg.
Det fremgår klart, at Atassut har haft mulighed for at gøre det og det ved Atassut udmærket godt. Inuit Ataqatigiit kender deres forpligtelser.
Vi vil arbejde med og vi mener, at Atassut også bør kunne gøre det. Vi skal derfor fra Inuit Ataqatigiits side sige, at det er upassende at fremkomme med mistillid til det siddende Landsstyre. Vi kender vores forpligtelser og ansvar i den sammenhæng.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
At Atassut trækker sig ud af samarbejdet med Finansudvalget og at de derfor er gået, det vil vi ikke kommentere, men hvis Atassut gerne vil afgive sine to mandater, så er vi parate til at overtage dem.
I forbindelse med afgiftsforhøjelse og den debat, der pågik i forgårs, så beklager vi stærkt fra Akulliit Partiiat, omkring fremgangsmåden eller formen de fremkom med.
Dengang udtalte jeg, at sådan en afgiftsforhøjelse er naturlig og sådanne sager, at der er grund til at hastebehandle disse sager, det er korrekt og vi mener også til stadighed, men vi beklager meget, at vi landstingsmedlemmer og som også mener, at Landsstyret ser i Landstinget, så er vi overhovedet ikke blevet orienteret om kommende afgiftsforhøjelser og grunden til vores klage er, som jeg også udtalte, at sådan en sådan en fremgangsmåde, så har partierne i landsstyrekoalitionen allerede skrevet deres kommentarer, mens vi først senere fik orientering om det der skete. Jeg mener, at der er grund til at komme med sådan en stærk klage, også i dag.
Vores ordfører i Akulliit Partiiat, fordi vi er ikke kommet til partiernes ordførere, så vil vores ordfører ellers afslutte, således at Akulliit Partiiat derfor må konstatere, at vi ikke kan stemme ja eller nej ved 3. behandling af lovforslaget. Vi besluttede også i Akulliit Partiiat, at med hensyn til mistillid til Landsstyret, at vi hverken vil stemme ja eller nej.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Landstingstillægsbevillingslov I og under 1. behandlingen, så er det korrekt, at der er sket nogen fejltagelser og hvis jeg skal komme med min egen vurdering, så er denne fejltagelse gjort til genstand for et stort ståhej her i salen.
Landsstyreformanden sagde i sit indlæg, at man vil komme til at mangle omkring 20 mio. kr., idet forbruget af spiritus og tobak i løbet af de 3 måneder har været faldende.
Da dette er en realitet og ud fra min egen personlige vurdering, så burde dette ellers være orienteret overfor Landstinget i forbindelse med 1. behandling af tillægsbevillingsloven, således at afgiftsforhøjelser og udsagnet om, at man vil forhøje afgifterne, allerede burde være behandlet dengang.
Som Atassuts ordfører også sagde, hvis forslaget var fremkommet tidligere, så er det nok sikkert, at vi også har stemt for denne afgiftsforhøjelse, men beklageligvis skete der ikke det dengang og derfor blev en landstingstillægsbevillingslov, som allerede er behæftet med fejl, fremkommet og fejlen ligger også der.
Jeg vil ikke undlade at fremkomme med et eksempel. I forbindelse med regeringsskiftet i Danmark, hvor man orienterede Folketinget urigtigt omkring flygtninge, skete der det, at regeringen trådte tilbage uden at gøre stor ståhej ud af det.
Jeg ved også, at hvis Landsstyret for at kunne forsvare sig, vil kunne fremkomme med dette, fordi vi ikke har indført udenlandske tilstande her og vi ikke rigtig ved hvornår vi kan indføre sådan nogle tilstande. Men jeg beklager ligesom Atassut, at korrekte oplysninger ellers burde have været behandlet her under 1. behandlingen og jeg vil afsluttende udtale, at Atassuts udtalelser, at de ikke længere vil være med i behandlingen af Finansudvalget, det finder jeg også lidt stærkt og derfor vil jeg anmode Atassut, om når forholdene er rettet og at man i respekt i flertalsbeslutninger, kommer tilbage til sine to stole igen, i stedet for at overlade dem til Akulliit Partiiat.
Landsstyreformanden:
Atassuts ordfører nævnte i sit andet indlæg, at om man skal regne med et ændringsforslag, at det burde Landsstyret allerede have orienteret om. Landstinget har rettigheder til i forbindelse med 1. behandling, 2. behandling eller 3. behandling at kunne fremsætte ændringsforslag.
Landstingets rettighed og den rettighed hvis man skal prøve på at gøre den mærkelig, hvis man har i vores lov og forretningsorden mulighed for, at Landsstyret til et hvilket som helst lovforslag at kunne fremsætte et ændringsforslag, og det er på baggrund heraf, at vi gør brug at denne mulighed ved at fremkomme med ændringsforslag, og det vil også være tilfældet i fremtiden.
Man skal også kunne regne med, at vi vil kunne fremsætte ændringsforslag i forbindelse med behandling af lovforslag. Det er heller ikke korrekt. Det vil ikke være således, at vores intentioner om at kunne fremsætte ændringsforslag vil blive meddelt flere uger frem.
Vi brugte vores mulighed og fremkom med et ændringsforslag og Atassuts ordfører nævnte, at tillægsbevillingslov 1 for 1993 allerede er færdigbehandlet. Det er overhovedet ikke korrekt. Vi behandler den kun anden gang nu.
Hvis Atassut mener, at man kan prøve på at finde andre muligheder for at kunne komme ind med 20 mio. kr. end afgiftsforhøjelser, har Atassut denne mulighed, hvis de vil være med i Finansudvalget, men man kan ikke gøre brug af denne mulighed, hvis man ikke vil være medvirkende i Finansudvalget.
Man kan undersøge, om der findes andre muligheder i Finansudvalget, det kan man ikke opnå ved at man siger nej tak til samarbejde i Finansudvalget.
Derfor de stærke ord, som blev fremsat overfor Finansudvalget og til Landsstyret, det finder jeg er lidt for meget, at man bevidst har holdt dem for nar. Ændringsforslag til lovforslag, det er ikke at holde nogen for nar. Det er en mulighed som Landstinget kan sige ja eller nej til.
Hvornår er ændringsforslaget blevet lavet om til at man gør nogen nar, vi prøver ikke i Landsstyret mulighed for at man bevist vil gøre Landstinget for nar.
Vi gør brug af vores redaktør, vi overholder vores møderække, vi gå ikke frem og tilbage fra vores udvalgsmøder, derfor skal vi ikke sige at vi holder nogen for nar.
Vi gør brug af vores muligheder for at kunne fremsætte ændringsforslag. Skatteudvalget blev orienteret torsdag kl. 10.00 og et enigt Skatteudvalg tog afgiftsforhøjelsen til efterretning, og Atassut har også repræsentationer i Finansudvalget og disse repræsentanter tog også denne til efterretning.
Efter at den var blevet taget til efterretning og da Finansudvalget blev orienteret, så fik Atassut en anden ide og selv om de har fået en sådan anden ide, så har der ikke været fremsat nogen klager fra medlemmerne i Finansudvalget.
Med hensyn til at Bjarne Kreutzmann finder det vanskelig at partierne i koalisionssamarbejdet allerede har lavet deres kommende indlæg, at det først blev orienteret er ikke korrekt, samtlige partier i Finansudvalget fik meddelelse om, at Landsstyret vil fremsætte sådanne forslag i løbet af eftermiddagen.
Derfor har partiordførerne faktisk haft mulighed for at kunne lave deres indlæg.
Jeg vil ligesom landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender sige, som landsstyreformand, at så bør man ændre fremgangsmåderne i fremtiden, i sådanne ændringsforslag, således at Finansudvalget og Skatteudvalget vil få et længere tid, måske evt. en hel dag til at få orientering, men jeg skal erindre, at sådanne lovforslag som kan medføre, at befolkningen hamstrer, dem skal man udarbejde meget forsigtigt.
Sidste år på lige netop på dette tidspunkt af foråret, da vi fremkom med et ændringsforslag til forhøjelse af radio- og TV-afgiften, brugte vi denne fremgangsmåde, måske eventuelt fordi man ikke kan blive beruset af radio og TV, men jeg skal endnu engang gøre opmærksom
på, at Landsstyret har mulighed for at kunne fremsætte ændringsforslag og man kan sige, at kan gøre denne mulighed til at man gøre nogen nar, det er alt for meget.
Før vi stemmer om Atassuts mistillidsvotum, så vil jeg bede dem der vil kommentere dette, fatte sig i korthed.
Jeg kommer med et spørgsmål til vores Formandskab omkring vores Forretningsorden, idet jeg mener at partierne, som har repræsentationer i udvalget også har pligt til at deltage i udvalgsmøderne.
I svaret står der at Atassut har pligt til, i henhold til vores demokratiske Forretningsorden, at den kan have to medlemmer i Finansudvalget og hvis de ikke er enige, så har de muligheder for at fremkomme med en mindretalsudtalelse, men det der skete, det er at man løb væk fra ansvaret, man flygtede fra ansvaret og sådan at man gik bort fra ansvaret, det vil ikke styrke tilliden til dem der gik bort fra ansvaret.
Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:
Atassuts ordfører sagde at de ikke længere havde tillid til Landsstyret, det har partiet Siumut politiske ordfører allerede sagt imod, det vil jeg ikke gentage, men at deres ønske om at landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender træder tilbage, det er vi ikke enig i, og det kan vi ikke acceptere, fordi i løbet af en radioudsendelse, et offentlig radioudsendelse, så vidt jeg husker også kunne ses af TV, mens man drøfter landets økonomiske situation, her har landstingsmedlem fra Atassut Lars Chemnitz, bl.a. i et spørgerunde klart sagt, at da Emil Abelsen blev landsstyremedlem, så har han reddet vores lands økonomiske situation.
I og med at Emil Abelsen blev Landsstyremedlem så har han reddet landets økonomi og det er det som landsstingsmedlem Lars Chemnitz har udtalt meget rosende, og det har vi accepteret og derfor kan vi ikke forstå Atassuts intentioner nu og vil jeg gerne have at man lige også erindrer, hvad man har sagt tidligere.
Peter Ostermann, ordfører for Atassut:
Det er ligesom om man taler for døve ører, man gentager endnu engang at vi flygter fra vores ansvar, hvem har sagt det?
Hvis vi skal opfylde vores ansvar i vores arbejde og hvis vi skal være med til at bære den, så er det, at vi skal have korrekte oplysninger herfra, vi skal have korrekte oplysninger i udvalgene og derefter kan vi først følge vores ansvar i det der er sket.
Da Landsstyret fremkom med deres forslag, vidste de at man manglede 20 mill. kroner.
Der blev ikke orienteret til nogen som helst. Det som vi ikke kan acceptere, som vi aldrig vil komme til at acceptere, det at Landsstinget og udvalgene, at man får, at de får en urigtigt oplysninger, det er det som vi er ude efter.
Vi går ikke ud efter udvalgsarbejdet, vi drøfter ikke forhøjelse af afgiftsforhøjelserne, vi sætter heller ikke spørgsmålstegn ved at Landsstyret har ret til at kunne fremsætte ændringsforslag, det er ikke det vi har sat spørgsmålstegn ved.
Jeg har arbejdet i flere år i Finansudvalget, tidligere har vi ikke gjort sådan, at når der mangler penge, så plejer vi at få det meget betingelser, plejer vi at finde nogen frem og tilbage og skabe en balance, men nogen gange kan det være nødvendigt at forhøje afgifter eller indføre helt nye afgifter. Det er det som ikke er sket nu.
Fordi vi ikke fik nogen orientering om at der manglede 20 mill. kr., det er det vi fra starten har været imod.
Lars Chemnitz, Atassut:
Det blev sagt, at til Skatteudvalget så blev der givet en orientering kl. 10.00, og at vi ikke har kommenteret dette, det er ikke korrekt, fordi vi først vil tage den med tilbage til gruppen og fordi man skulle tage stilling her i salen.
Men grunden til at jeg kom herop til, det er at landsstyreformanden udtalte, at man er nød til at skulle regne med at man vil have mindre indtægter.
Da vi mødte til mødet i Skatteudvalget, så står der deri dagsordenen, til mødet at der ikke var nogen dagsorden, derfor kan vi allerede fornemme, at der vil fremkomme noget, der vil sige, at Landsstyret allerede fra dengang har vidst, at der vil ske noget.
Men de blev tavse her eller de holdt tæt med dette i Finansudvalget og det lige netop det, der blev påpeget fra Atassut.
Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Vigtigheden af Finansudvalget ligger heri, at den under samlingerne, ikke kun behandler tillægsbevillingslove, derfor mener jeg, at det der blev fremsat her, det vigtigste det er at, hvordan partierne med hensyn til
diciplin at hvis et parti blot udvandrer fra de andre mødedeltagere, så kan de ikke udtale sig på vegne af partiet.
Vi holdt tre vigtige møder, som ikke vedrører denne lov, men som har vigtighed for hele samfundet, også vigtighed for Atassuts stemmer.
Dette blev ikke opfyldt fra Atassut og det er lige netop det som vi skal, eller skulle stemme om og om Atassuts væremåde er troværdig her i salen.
Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender:
Efter Peter Ostermanns indlæg, han bruger denne igen urigtig, jeg nævnte at der måske ikke nok, i mit indlæg, og andre ordførerindlæg.
Udfra dette så kom der Tamilsagen, så lad mig udtale, at Tamilsagen og denne sag og forskellen, der i det meget dybere, jeg mener at de personer og Tamiler, at vi er fra og hvis man skulle sige det som et menneske, så er punktet her vigtigere og det er alt for meget at bruge det som et eksempel.
Landsstyreformanden:
Jeg mener at Atassuts forslag om, forinden vi går afstemning om mistillidsforslag, så vil jeg ikke undlade, at ligesom at man direkte peger på landsstyremedlem Emil Abelsen, der vil jeg knytte nogen kommentarer.
Jeg er overhoveder ikke i tvivl om at mange personer i landet mener også det samme. Vi mener også ligesom i Landsstyret at hvis man skal have sådan en korrekt, så vil hele Landstinget udtale, at der overhovedet ikke er grund til at sætte spørgsmålstegn ved, både ved hans politiske og menneskelige egenskaber.
Og hvis man skulle sætte spørgsmålstegn ved, så må forslagstillerens troværdighed være meget lille og derfor mener jeg at det er forhold som har udspring i meget urigtige forhold, at man fremsætter, at man ikke har nogen tillid til landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender.
Jeg skal også gøre opmærksom på, at man ikke siger nej til Atassut, at kunne fremsætte andre muligheder i stedet for at det ikke, i stedet for at de fremkommer med dette, heraf hermed at de deltager i udvalget.
Man er ikke gået i gang med 3. behandling, og hvis Atassut vil, så har de også mulighed for at kunne fremkomme med andre forslag.
Og andre landstingsmedlemmer, ud over Landsstyret og landstingspartierne, de har også mulighed at kunne fremsætte ændringsforslag.
Landstingsmedlem Lars Chemnitz sagde i sit indlæg, at det ikke er korrekt at vores indtægter på indtægterne der trænger til at blive eller får dem vurderet, også udfra i forbruget i de tre første måneder.
Det er på baggrund, det er lige netop på baggrund der er ved vurdering, det er ikke sådan at man kom til at mangle 20 mill. kr., men det er sådan at der er, hvis forbruget var lige så lav som til de resterende og for at kunne modvirke kompensering, at vi fremkom med sådan en afgiftsforhøjelsesforslag.
Og ikke mindst Skatteudvalget og Finansudvalget, så har de ret til, på hvilket som helst tidspunkt, at kunne find ud af, både til Skattedirektoratet og Sekretariatet for Landsstyret, og indhente oplysninger om hvormange, hvor meget man har på indtægtside på afgifterne.
Det er på baggrund på af udviklingen i år at vi fremkom med sådan kompenserende forslag.
Mødeleder:
Idet Landsstyret bevidst har tilbageholdt væsentlige oplysninger for Landstinget og Finansudvalget og iøvrigt har brudt et offentligt løfte om ikke at vedtage skatte- og afgiftstigninger i af indeværende overensskomstperiode, skal Landstinget udtrykke sin mistillid til Landsstyret og anbefale landsstyreformanden at udskrive nyvalg til Landstinget.
7 går ind for forslaget.
16 går imod forslaget.
3 undlod at stemme.
Således er Atassuts forslag i henhold til ? 43 i landstingsforordning mistillidsvotummet afslået.
Peter Ostermann, ordfører for Atassut:
Til en så omfattende tillægsbevillingslov som her bliver fremsat for Tinget til 2. behandling, er jo sig selv udtryk to ting.
For det første:
- at Landsstyret overfor Landstinget fremlægger yderst mangelfulde budgetoplysninger, i forbindelse med behandlingen af Finansloven, således at Landstinget vedtager en Finanslov på et delvis falsk grundlag.
For det andet:
- at samfundet er i så dybt økonomiske krise, at Landsstyret har mistet kontrollen med rigets finanser.
Atassut er derfor meget utryg ved landets nuværende situation og skal anmode Landsstyret om ikke som tilfældet var under den økonomiske politiske debat i sidste uge, at bilde befolkningen og Landstingets medlemmer ind, at alt er i den skønneste orden. Vi har styr på tingene.
Denne tillægsbevillingslov viser, det stik modsatte.
Ligesom befolkningen selv kan mærke på deres egen situation, at Landsstyrets problemløse drømmeland ikke eksisterer andre steder end i Landsstyrets fantasi.
Vi er i Atassut begyndt at spørge os selv, om de hasteoptagne udlandslån, der nødvendiggjorde en hævning af låneloftet, var andet og mere end praktisk foranstaltning, på et gunstigt tidspunkt, således som Landsstyret har fortalt Tinget.
Når Landsstyret var så nervøs for Atassuts forslag om tidsbegrænsning af låneloftet, var det måske andet og mere end et par dage fra eller til.
Er sandheden, også i denne sag, skjult for Landstinget?
Er sandheden den, at den reelle dobbelte låntagning var streng nødvendigt på nuværende tidspunkt, for at dække over manglende likviditet.
Atassut ønsker disse forhold nøje belyst i Finansudvalget. Atassut skal beklage at Landsstyret helt tydeligt ikke vil se kendsgerningerne i øjnene og vi skal herefter kommentere de enkelte punkter i den foreliggende tillægsbevillingslov, således, lad os for det første udtale, at vi har noteret at Finansudvalget i sin betænkning har imødekommet Atassuts kritikpunkter, under 1. behandlingen.
Det drejer sig om følgende:
- støtten til uddannelsessøgende, som bibeholder støtten i den 12. måned.
- ekstra støtte på 5. mill. kr. til rente- og afdragsfrie lån, til financiering af fiskefartøjer, der tidligere ikke har været financieret ved lån fra erhvervsstøtteudvalget.
- undladelse af besparelser på oplysningsvirksomheder om alkohol.
- henstilling fra Finansudvalget om at være opmærksom på beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, i forbindelse med udarbejdelse af Finanslovsforslaget.
- henstilling fra Finansudvalget til Landsstyret om at være opmærksom på de beskæftigelsesmæssige virkninger af større strukturændringer og samtidig hermed tage konkrete initiativer til beskræftigelsesaktiviteter.
Før dette forslags overgang til 3. behandling skal Atassut anmode Finansudvalget om yderligere at behandle de negative budget reguleringer under anlægsreserver, hvor der er henlagt betragtelige beløb til udmøntning i Finanslov for 1994.
Atassut ønsker også genvurdere standard konto 74.00.37, sociale institutioner, hvor der er igangsat en anlægsopgave til 2,2 mill. kr., og som ikke er medtaget i Finanslov 93, således at man har været nødsaget til at afsatte beløbet i en negativ budget regulering, med andre ord, til senere financiering.
Atassut kan ikke acceptere den slags dispositioner og skal kraftigt påpege, at landsstyremedlem Henriette Rasmussen, i denne sag har foretaget politiske dispositioner, der ikke kan accepteres.
Atassut kan ikke have tillid til et Landsstyremedlem der foretager den slags dispositioner.
At den økonomiske situation er alvorlig, kan bl.a. ses på driftsreservens nuværende situation, den er helt nede på 1,5 mill. kr., og det er i et samfund, hvis indtægter falder og falder, og hvor arbejdsløsheden stiger.
Atassut skal derfor anmode Finansudvalget om, på ny
at genvurdere hele Finansloven for 1993, og specielt kigge på rejseudgifter, samt anlægsopgaver der vil medføre forøgede driftudgifter.
Anlægsplaner for KNI-Service foreligger nu og i den forbindelse skal Atassut spørge, hvor butiksanlægget i fåreholderområdet Ikulooq ligger, sagen blev 1. behandlet i Landstinget 1984, blev syltet og glemt, genbehandlet i 1992, hver gang vedtaget, hvor ligger sagen i dag?
I forbindelse med behandling af Finanslov 1993, efteråret 1992, vedtog Landstinget henstilling fra Finansudvalget om at Landsstyret skal søge at indarbejde et produktionsanlæg i Ammassalik.
Atassut mener at denne sag nu må få realitiske mål og indarbejdes i Finansloven for 1994.
Atassut er helt enig i Finansudvalgets indstilling vedrørende Appusuit, der er et godt initiativ, men vi skal passe på, at det ikke kommer til at lugte af ørred.
Atassut har tidligere godkendt en ekstrabevilling til Great Greenland, men vi spørger idag, hvad sker der dernede i dag?
Prøver Landsstyret at få Great Greenland til at indføre indhandlingsbegrænsning vedrørende sælskind. En beslutning Landsstyret selv ellers skulle tage.
I forbindelse med de netop overståede overenskomster, er det kommet frem i pressen, at Personaledirektoratet og dermed Landsstyret har undladt at fortælle sandheden om overenskomsternes reelle indhold.
Atassut skal i denne forbindelse anmode Landsstyret om oplysninger om de faktiske forhold, og om de indgåede overenskomster får uforudsete konsekvenser for Finansloven.
Også på dette punkt har Landsstyret et troværdighedsproblem.
Vi finder denne tillægsbevillingslov alt for omfattende, og som udtryk for manglende styring og krise.
Da vi tilmed ikke har den ringeste tillid til, at Landsstyret og Finansudvalget har fået rigtige oplysninger om den financielle status, kan vi selvfølgelig ikke stemme for denne tillægsbevillingslov.
Vi kan på den anden side heller ikke stemme imod en lov, som isoleret set indeholder elementer, der er nødvendige og støtteværdige.
Vi vil derfor undlade at stemme.
Hans-Pavia Egede, Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat havde en række forslag og kommentarer, som blev fremlagt i forbindelse med 1. behandlingen af TB I for 1993.
Det er bemærkelsesværdigt, at Finansudvalget kun i så ringe omfang har fundet anledning til at tage stilling til disse forslag.
Vi hilser det velkomment, at puljen til konvertering af banklån til ESU-lån for fiskefartøjer er forøget fra 5,0 mio. kr. til kr. 10,0 mio. kr.
Derimod finder vi det yderst betænkeligt, at driftsreserverne nu stort set er nulstillet både i 1993 og i overslagsårene.
I vores parti har vi uhyre svært ved at acceptere en landskasseøkonomi, der kører stort set uden reserver.
Vore betænkeligheder gøres endnu større ved det utroværdige hemmelighedskræmmeri, som Landsstyret har ført overfor såvel Finansudvalget som det samlede Landsting.
Vi er i det store og hele enige med Atassut i, at Landsstyret har handlet så vildledende, at de har fortjent den mistillidserklæring, som Atassut lægger op til.
Vi har allerede tidligere anmodet om samråd omkring den financielle stilling, og ser nødvendigheden af et sådan samråd endnu mere påtrængende med det forslag til tillægsbevillingslov, som nu ligger til 2. behandling.
I fald Landsstyret fortsat nægter en bred konsultation omkring udkastet til tillægsbevillingslov, må jeg konstatere, at vi ikke kan stemme for overgangen til 3. behandling.
Landsstyrepartierne må være alene om at bære ansvaret, idet vi hverken agter at stemme for eller imod.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Jeg vil nævne, at mine bemærkninger er udarbejdet før der blev skabt uro om Landsstyrets tillægsbevillingslov. Derfor den blide tone.
Jeg har forventet, at forslaget er nøje overvejet under udarbejdelsen, men blot i løbet af 3 måneder er der opstået så store forskydninger, at det er historisk, at man fremsætter et forslag med så omfangsrig en tillægsbevillingslov.
Herved har jeg fået den formodning, at der må være noget galt med vores styring af økonomien. Jeg mener, at man normalt udarbejder finanslovsforslag til efterfølgende år meget omhyggeligt.
Lad mig sige, at mine bange anelser er blevet bekræftet.
For eksempel en bevilling til Træningsskolen i Aasiaat. Denne bevilling fremgår ikke af Finansloven for 1993, men desuagtet er anlægsopgaven igangsat.
Det blev nævnt, at vore ældre er blevet flere, end det var forventet. Det er sådan en ting, der viser, at vores tiltro til budgetteringen skal tages med forbehold.
Vi er et lille folk, hvorved så store uoverensstemmelser i budgetteringen kunne have været undgået ved et nøjere forberedelsesarbejde.
Finansudvalget har udført et godt arbejde. Med disse bemærkninger vil jeg ud fra de i fremlæggelsen fremlagte ting sige, at jeg støtter disse, hvorfor jeg vil stemme for forslaget ved 2. behandlingen.
Mødeleder:
Inden landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked kommer med en besvarelse, skal jeg henstille til, at landstingsmedlemmerne efter næste indlæg indtager deres pladser, idet der umiddelbart herefter er afstemning.
Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for Sociale Anliggender:
Omkring træningsskolen i Aasiaat har Finansudvalget anmodet om oplysninger, og Atassut har endnu engang vist mistillid.
Her vil jeg præcisere visse ting om træningsskolen, der er placeret i Aasiaat, der er plads til 25 unge mennesker, som samfundet ikke kan placere andre steder.
I 1988 blev arbejdet igangsat ved financiering fra Foreningen for hjælp til grønlandske børn.
Det blev besluttet, at foreningen skulle finansiere anlægget, og Socialdirektoratet driften.
Anlægsarbejdet blev igangsat i 1988 først kontoret og værkstedet, som blev færdigbygget.
Derefter har Foreningen for hjælp til grønlandske børn ikke længere kunnet financiere opgaven, hvorfor anlægsopgaven og driften er overført til Socialdirektoratet.
Landskassen har ligeledes måtte overtage midlerne til færdiggørelsen af anlægget ved at bevilge midler i 1992 og 1993 på kr. 650.000.
Jeg skal understrege, at bevillingen i TB 1 1993 ikke skyldes, at der har været merforbrug på anlægssiden.
De midler, der blev afsat, var til at opfylde licitationsopgaven med. Dette er en meget teknisk ordning, idet de kr. 2,2 mio., der er på tillægsbevillingsloven, virker som et nul, fordi der er reguleret på andre anlægsopgaver inden for Socialdirektoratet.
Peter Ostermann, ordfører for Atassut:
Vedrørende Træningsskolen i Aasiaat, så er denne overhovedet ikke nævnt i vores indlæg, og vi var heller ikke imod hverken formål eller hensigt. Vi støtter fuldt ud denne sag, og vil være med til færdiggørelsen.
Vi tror på vore egne repræsentanter i Finansudvalget, da disse kom med en klar redegørelse om, at der er lavet besparelser, og at man vil starte op på et senere tidspunkt.
Dette har man først redegjort for Økonomidirektoratet på et tidspunkt, hvor kontrakter allerede var indgået. Herved er der opstået en merudgift.
Jeg mener, at der har været tale om en negativ budgetregulering, hvor de kr. 2,2 mio. er hensat på denne konto til finansiering på et senere tidspunkt.
Denne redegørelse fik vi fra vores repræsentanter i Finansudvalget, og den tror vi på.
Det, vores kritikpunkt gik på, var, at hvis vi skal gøre sådan i vores økonomiske situation, vil dette medføre en meget skæv fordeling.
For opgaver som denne med et godt formål er det i orden, og de bør udføres, men ud fra en god og korrekt planlægning er det forkert.
Standardkontiene har af og til en negativ budgetregulering. Hvis man ikke umiddelbart kan placere reguleringen, bliver den placeret der. Dette er hensigten med denne kontotype. Dem skal ikke bruges til anlægsopgaver, der ikke er med i anlægsplanen.
Det er det, vores kritikpunkt går på, og det ønsker vi nøje undersøgt i Finansudvalget.
Peter Grønvold Samuelsen, Siumut:
Først skal jeg udtale, at jeg er glad for, at flere af partiernes ordførere er tilfredse med Finansudvalgets arbejde, som blandt andet Atassut udtalte.
Omkring landsstyremedlem Marianne Jensens udtalelse om, at uddannelsesstøtten er steget med 20% i løbet af få måneder, er det sådan, at Landsstyret nogle gange bør nedskrive, hvad der behandles i Finansudvalget, idet dette somme tider går ud over finanslovsforslaget.
Henriette Rasmussen udtalte sig omkring Træningsskolen.
Der er fuld støtte til sagen fra Finansudvalget, som selv har besøgt stedet, men i TB 1 forslaget er der lavet en negativ budgetregulering, der vil indebære, at andre anlægsopgaver må udsættes, med mindre der findes en anden løsning.
Dette har vi påpeget.
Jeg er glad for, at Finansudvalget og Skatteudvalget
til deres kommende arbejde har et tættere samarbejde både indbyrdes og med Landsstyret. Dette er glædeligt.
Denne sag har været en lærerig oplevelse. Samarbejdet i Finansudvalget lægger vi meget vægt på. Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassuts samarbejde i Finansudvalget er et godt samarbejde, der må bibeholdes.
Jeg håber efter uroen i de sidste dage, at vores samarbejde vil blive forbedret. Det bør ikke være anderledes.
Atassut ønskede noget undersøgt i Finansudvalget, hvilket vi vil arbejde med, men en del af det ønskede er allerede igangværende arbejde, for eksempel produktionsanlægget i Taasilaq Kommune, hvilket er en sag, som Landsstyret vil få en orientering om fra Royal Greenland i løbet af maj måned. Det er der givet tilsagn om.
Akuliit Partiiat gentog flere gange at de som følge af at partiet manglende repræsentanter i udvalgene ikke får orientering med videre.
Her nævnte Bjarne Kreutzmann, at partierne allerede har nedskrevet, hvad der foregår i for eksempel Skatteudvalget, hvor man skriver ned, hvad der sker på baggrund af mødedeltagelsen. På disse møder fremsættes oplysninger, der ikke refereres andre steder.
Ønsket om deltagelse i Skatteudvalget fra IPs side, selvom det kun har ét enkelt medlem, er dette i orden, da det allerede er repræsenteret i flere andre udvalg og herved får en god orientering.
Ved sidste valg fik Akuliit Partiiat to repræsentanter her i salen, men har siden blot ventet på en henvendelse fra andre partier her i salen. Vil man have indflydelse, må man samarbejde. Dette kan enhver forstå.
Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:
Jeg kom op til talerstolen for indtrængende at anmode Atassut om, at stemme for ved 2. afstemningen efter 2. behandlingen af tillægsbevillingsloven. Dette fordi Atassuts forslag og ønsker ligeledes er medtaget i forslaget.
Da Atassut ikke deltog i Finansudvalgets møde, er Bygdeudvalgets ønsker taget til efterretning.
Man arbejder med denne sag, der ligeledes har virkning for Østkysten.
Derfor anmoder jeg Atassut om at stemme for ved denne landstingstillægsbevillingslov, idet det ikke harmonerer, at man først stiller krav, der imødekommes, hvorefter man stemmer imod.
Hans-Pavia Egede, Akulliit Partiiat:
Peter Grønvold Samuelsen skal ikke vejlede os om eller fortælle os, at vi har to sæder i Landstinget, og hvad vi ellers burde have gjort.
Vi har ikke siddet afventende, men har haft samtaler, det er ikke emnet her.
Vi behandler landets økonomi, som er meget anstrengt. Her mener vi, at vi bør deltage med noget. Vi har fra denne talerstol udtalt, at vi meget gerne vil deltage i udvalg til samråd. Vi ønsker ikke at blive indbudt, men vil gerne deltage alligevel.
En sådan opfordring til Finansudvalget om nedsættelse af et sådan samordningsudvalg, således at landets økonomi kan behandles under ét. Det er det vi har opfordret til og ikke andet.
Vi ved godt, at vi ikke kan have udvalgspladser, hvis vi ikke har et samarbejde med andre partier, men det er det, at vi har vilje til at deltage, og har fremsat forslaget, der gælder, men vi er ikke blevet hørt.
Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender:
Det er så teknisk, men jeg har forstået, at selv formanden for Finansudvalget har misforstået det.
Vi har ikke udsat nogen anlægsopgave i forbindelse med financieringen af træningsskolen, idet disse er taget af et overskud fra andre opgaver, som det fremgår af papirerne vedrørende konto 74.00.37, der er medtaget på denne tillægsbevillingslov.
Vi skal gøre opmærksom på, at der har manglet midler til denne færdiggørelse af arbejdet, men at vi har en negativ budgetregulering, er ikke enestående, da vi også har haft en sådan i 1991 og 1992.
Jeg skal gøre opmærksom på, at vi indtil dato ikke har overskredet vores bevillinger. Derfor vil denne sag blive færdiggjort inden for de bevilgede midler.
Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender:
Meget kort vil jeg udtale, at Akulliit Partiiats forslag om et samarbejdsudvalg og dets afventen af et sådant udvalg, her mener jeg, at dette er acceptabelt, set i forhold til landets generelle økonomiske situation samt at vi også har forpligtelser til at orientere samtlige partier. Dermed regner jeg med, at vi også der kan gøre det.
Det er ellers nærliggende at kommentere det, der blev fremsat af Atassut fra side til side, det vil jeg ikke gøre, men det der blev fremsat af Atassut, første side, at sådan en reelt dobbeltlåntagning, om det skal dække over manglende likviditet.
Der mener jeg, at jeg her fra Landstingets talerstol må udtale, at det ikke harmonerer med de betingelser og de rettigheder vi fik af Landstinget, omkring låntagning og frister og alt muligt andet blev afklaret.
Det er ikke noget hastværk, at Landskassen er ved at løbe tør, sådan misinsinuationer vil jeg ikke finde mig i. Det er et krav fra Landstinget, vi har opfyldt samt at vi også bl.a. urigtigt fra Landsstyret og som ikke harmonerer med vores dygtige medarbejderes arbejde, omkring fremsættelse af overenskomstresultater at der er sket forkerte oplysninger både fra Personaledirektoratet og Landsstyret.
Jeg har hørt op til flere, som ikke ved bedre, der har udtalt dette. Vi må også huske, om det er nettorammen eller bruttorammen, man taler om.
Jeg har også i radioen hørt, at da vi har fået overenskomsterne på plads, at en del af dem vi indgik overenskomst med, har klaget over de forhold, der er gældende ved overenskomster og omkring midler til disse, at vedkommende kom med en udtalelse uden at have forstået det, man har indgået.
Selvfølgelig er samtlige udsagn interessante, der er så heller ikke noget i vejen for at sætte spørgsmålstegn ved deres troværdighed.
Peter Ostermann, ordfører for Atassut:
Jeg vil blot lige gentage, omkring Træningsskolen, det er korrekt, at man ikke har overskredet bevillingerne for i år, men vi kan ikke godkende, at en sag som ikke er med i anlægsplanerne, at det bliver udført, således at financieringen vil indebære, at man udskyder en del af anlægsopgaverne. Anlægsloven er en lov og man kan ikke overtræde en lov.
Vi tager orienteringen omkring overenskomsterne til efterretning og jeg skal udtale, at man er begyndt at savne os i Finansudvalget og vores gode samarbejdskolleger savner os.
Der vil jeg sige, at når 2. behandlingen af denne sag er færdig, vil vi indtræde igen i Finansudvalgets arbejde. Jeg skal endnu en gang gøre opmærksom på, at vi på nuværende tidspunkt ikke vil stemme for, vi skal se, hvad der vil ske i forbindelse med 3. behandlingen.
Mødeleder:
Nu går vi over til afstemningerne. Vi skal stemme om 1 og 6. Hvor 2 finansudvalgsmedlemmer har været inhabile, derfor skal vi først stemme for ændringsforslag fra 2 - 5 og fra 7 - 14, at et enigt udvalg har fremsat ændringsforslag.
Dem der går ind for disse forslag bedes rejse sig.
17.
Dem der er i mod dette forslag bedes rejse sig.
Ingen.
Dem der undlod at stemme bedes rejse sig.
Der er 10.
For det andet skal vi stemme om ændringsforslag nr. 1 og nr. 6, som vedrører KNI. Dem der går ind for forslagene bedes rejse sig.
17.
Dem der er i mod bedes rejse sig.
Der er ingen imod.
Dem der undlod at stemme bedes rejse sig.
9.
Dem der stemmer for, at lovforslaget skal overgå til 3. behandling i sin foreliggende form bedes rejse sig.
26.
Således har man vedtaget med 26 stemmer, at det går til 3. behandling i sin foreliggende form.
Vi går videre til næste dagsordenspunkt. Det er punkt 7.
Punktet sluttet.