|
Dagsordenens punkt 14-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.
Idag tirsdag den 22. april er der følgende punkter på dagsordenen. Første punkt på dagsordenen er 1. behandling af pkt. 14, forslag til landstingstillægsbevillingslov I for 1993.
Der er 2. behandling af pkt. 54. forslag til landstingslov om optagelse af lån i udlandet.
Der er 1. behandling og pkt. 24 forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om underholdsbidrag m.v. til børn.
Der er også en 1. behandling pkt. 25 forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om særlige institutioner for voksne.
Og endelig pkt. 8, Hjemmestyrets udtalelse til udkast til forslag til lov om ændring af lov om folketingsvalg i Grønland.
Endelig er der 3. behandling af pkt. 54. Inden vi går over til dagsordenen, vil jeg gerne til landstingsmedlemmernes orientering sige, at vi har lavet en procedurefejl igår, nemlig vedr. pkt. 20 vedr. skattemæssige fradrag, hvor jeg afslutningsvis sagde, at det var 1. behandling af punktet. Punktet skulle imidlertid kun behandles en gang, hvorfor punktet blev færdigbehandlet igår.
Emil Abelsen, landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender:
Jeg skal hermed på Landsstyrets vegne fremsætte forslaget til tillægsbevillingslov I, for 1993.
I det fremlagte forslag har Landsstyret fastholdt det mål for Landskassens økonomi, som er vedtaget i Finansloven for 1993.
Lovforslaget indeholder dog en række omprioriteringer indenfor det samlede budget. Disse omprioreteringer har været nødvendige p.g.a. af et pres på Landskassens udgifter, der dels er betinget af en stigning i driftsudgifterne på social- og uddannelsesområdet og dels ønsket om gennemførelse af en række projekter, der har til hensigt at forbedre forholdene på forskellige områder, som for eksempelvis etablering af et Center for Sundhedsuddannelser og en lettelse i finansceringsforholdene for bankfinansierede kuttere.
Den overordnede målsætning ved udarbejdelsen af tillægsbevillingsloven har været en fastholdelse af overskudsmålet på niveauet 150 mill. kr., således at gældsafviklingspolitikken fortsættes.
Forslaget fastholder samtidig den økonomiske politik der har til hensigt at styrke indkomstdannelsen og beskæftigelsen i de kommende år.
I min forelæggelse skal jeg nævne de elementer i lovforslaget, som det efter Landsstyrets opfattelse er vigtigt at gøre Landstingets medlemmer opmærksom på og i øvrigt henvise til de uddybende bemærkninger, der fremgår af budgetbidragene til det enkelte forslag.
Vedrørende beskæftigelsesfremme så indebærer Landsstyrets forslag til Landstingets tillægsbevillingslov en forsættelse af de betydelige beskæftigelsesfremmende initiativer, som blev vedtaget i forbindelse med Finansloven for 1993, og som er blivet yderligere styrket af de fornuftige overenskomster, der er indgået på arbejdsmarkedet i den senere tid.
Lovforslaget indeholder således en udmøntning af den afsatte bevilling på 74 mill. kr. til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.
Den betydelige bevilling, som er afsat til beskæftigelsesfremme, skal ses som en udtryk for den store vægt Landsstyret lægger på at sikre beskæftigelse til arbejdsstyrken i Grønland.
Som bekendt undersøger Landsstyret i øjeblikket mulighederne for etablering af en zink-raffinaderi ved Nuuk. Såfremt dette zink-raffinaderi bliver en realitet, ventes værket at kunne give varig beskæftigelse i størrelsesordenen 380 mand.
Etableringen af et zinkraffinaderi vil således have en meget betydelig beskæftigelsesmæssig effekt.
Netop denne type af projekter er særdeles velegnede til at opsuge overskydende arbejdskraft fra en stadig mere gennemrationaliseret fiskerisektor.
Konkret er der på tillægsbevillingslovsforslag I, for 1993 afsat 8 mill. kr. til en nærmere undersøgelse af mulighederne for at udvide vandkraftværket ved Buksefjorden, således at der kan leveres tilstrækkelige mængder energi til et zinkraffinaderi.
Med henblik på en stabilisering af beskæftigelsen indenfor kutterfiskeriet, er der på forslaget til tillægsbevillingslov afsat 5 mill. kr. til at reducere finansieringsomkostningerne for bankfinansierede kuttere.
Vedrørende Sundhedsvæsenet er der i lovforslaget afsat 9 mill. kr. til dækning af Sundhedsvæsenets indtægtstab som følge af, at den planlagte indførelse af en udvidet brugerbetaling ikke gennemføres i 1993.
Et andet initiativ, som Landsstyret har igangsat på sundhedsområdet, er etableringen af en sygeplejerskeuddannelse.
Ved at etablere en sygeplejerskeuddannelse tager Landsstyret et afgørende skridt i retning af at afskaffe den store mangel på sygeplejersker.
Hvad angår uddannelsesstøtten er udgiftpresset på denne vokset kraftig siden vedtagelsen af Finansloven for 1993.
Baggrunden for det stigende udgiftpres er for så vidt glædelig, idet stigningen skyldes en kompination af at flere unge vælger at tage en uddannelse, samtidig med at færre falder fra under vejs.
Uddannelse til de unge har igennem alle årene været en højt prioriteret område, Landsstyret har derfor besluttet at afsætte 15 mill. kr. til forhøjelse af bevillingerne til uddannelsesstøtte.
Set i lyset af Landskassens stramme økonomi har Landsstyret i midlertid fundet det nødvendigt at foreslå den nye ordning med ydelse af en ekstra måneds uddannelsesstøtte ophævet allerede fra i år.
Som følge af den generelle økonomiske afmatning i samfundet er pensionisternes indkomster ved siden af pensionen faldet.
Samtidig ser vi i disse år en stigning af antallet af pensionister. Sammenlagt betyder disse forhold en stor stigning i udgifterne til de sociale pensioner.
Nærværende forslag til tillægsbevillingslov indeholder således forslag om en mer bevilling på området på ca. 25 mill. kr.
Forslaget til nærværende tillægsbevillingslov er karakteriseret ved et forøget udgiftpres.
Der har derfor været nødvendig at indarbejde nogle budgetforbedrende forslag, med henblik på at skabe den nødvendige balance mellem indtægter og udgifter.
De foreslåede budgetforbedringer fordeler sig over en række konti og det vil føre for vidt at komme ind på de enkelte forslag her. Jeg henviser derfor til det omdelte materiale, hvoraf det præcis fremgår hvilket forslag der er tale om.
Det foreliggende forslag til tillægsbevillingslov afspejler de vanskelige vilkår Landsstyret arbejder under.
Den økonomiske afmatning på verdensplan indebærer bl.a. at værdien af den grønlandske eksport til udlandet er faldet med mere end 30 % siden 1989.
I en sådan situation må der advares mod at vælge kortsigtede løsninger, der indebærer en lempelse af udgiftspolitikken.
En sådan løsning ville kun være en stakket frist, der uundgåeligt ville føre til et øget gældsætning overfor udlandet, hvorefter problemerne ville vende tilbage med foryget styrke.
Under disse økonomiske omstændigheder er det vigtigt at understrege nødvendigheden af, at man opretholder en social balance, hvor vi alle solidarisk deltager i løsningen af de økonomiske problemer.
Varige forbedringer i velstandsniveuet kan kun skaffes gennem en økonomisk vækst i den produktive sektor af økonomien, hvilket primært vil sige eksporterhvervene.
Landsstyrets strukturpolitiske initiativer har netop haft til hensigt at forbedre konkurrenceevnen for erhvervslivet.
Landsstyret skal henvise til at containericeringen af atlanttrafikken, opførelsen af vandkraftværket i Buksefjorden, markedsorienteringen af Royal Greenland og KNI, samt kapacitetstilpasningen og effektifeceringen af rejefiskeriet.
Alle er faktorer der medvirker til at styrke og ef-
fektifecerer erhvervslivet til gavn for eksporten og dermed indkomstdannelsen og beskæftigelsen.
Jeg skal konkret henvise til virkningerne på pris- og omkostningsniveuet og de seneste tal for inflationen udtrykt ved reguleringspristallet, viser en stadig faldende tendens og en forventet stigningstakt på 0 % for hele 1993, hvor den tilsvarende gennemsnitlige stigningstakt i slutningen af 1980-erne var mere end 5 % om året.
Dette gunstige udgangspunkt for erhvervslivet konkurrenceevne vil blive søgt yderligere forbedret gennem omkostningsægte priser på produktionsfaktorer så som el, vand og fragt.
Det skal bemærkes, at en sådan yderligere forbedring af konkurrenceevnen er af afgørende betydning ikke mindst for fiskerisektoren, idet vores udlandske konkurrenter har fået en betydelig forbedring i deres konkurrenceevne, som følge af devalueringer af deres nationale valutaer i forhold til den danske krone.
Afslutningsvis skal jeg nævne, at Landsstyret vil indarbejde de afledte virkninger af forslaget til tillægsbevillingslov I for 1993.
Jeg vil med disse bemærkninger overlade forslaget til behandling i Landstinget og anbefaler at det herefter overgives til behandling i finansudvalget.
Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslaget til landstingtillægsbevillingslov I, 1993.
Under Landstingets efterårssamling i 1992 blev Finansloven for 1993 vedtaget af et ensstemmigt landsting. I den forbindelse blev det besluttet, at Finansloven skal udvise et overskud på 150 mill. kr., blandt andet for at have et godt grundlag til at tilbagebetale udenlandslånene.
Forslaget til landstingstillægsbevillingslov I/1993 indeholder punkter, hvor der med god grund i flere tilfælde er sket markante ændringer i de oprindelige forudsætninger.
I en periode med stor arbejdsløshed har det været nødvendigt, at der i indeværende år afsættes 74 mill. kr. for at fastholde beskæftigelsen.
Disse midler vil i løbet af foråret i år resultere i en gavnlig virkning på beskæftigelsessituationen forskellige steder langs kysten. På trods af dette, er det overordentligt nødvendigt at fastholde bestræbelserne på at skabe nye arbejdspladser med en uformindsket styrke. I de forbindelse skal det nævnes, at der for at sikre tiltaget til etablering af zinkraffinaderiets realisering, er søgt afsat midler til undersøgelser.
Siumut støtter dette forslag, da dette er en investering for fremtiden. Siumut vil benytte lejligheden til at opfordre til, at undersøgelserne også kommer til at omfatte andre potentialer til udnyttelse af vandkraft, idet det må siges, at mulighederne for udnyttelse af vandkraft efterhånden er den råvare, som vi skal satte vort lid til under de herskende forhold.
Selvom mulighederne for at overføre banklån der er benyttet til finansiering i forbindelse med anskaffelse af fiskekuttere, til erhvervsstøttelån er blevet mindre i tilknytning til besparelsesforslagene, skal vi fra Siumut give udtryk for vores tilfredshed med, at der i forslaget til landstingstillægsbevillingslov I er medtaget en mulighed for at yde støtte til nedbringelse af finansieringsomkostningerne til kutterejere, der har finansieret deres kuttere med banklån ved anskaffelsen.
Vi skal på nuværende tidspunkt ikke komme ind på, hvilke kriterier, der skal ligge til grund for tildeling af støtte, idet dette punkt vil blive behandlet særskilt, i forbindelse med Landstingets behandling af landstingsforordningen om erhvervsstøtte.
Vi vil fra Siumut stærkt påpege, at der skal udvises stor forsigtighed i forbindelse med besparelser indenfor erhvervsstøtteområdet, idet disse midler har en vigtig sammenhæng med værfternes økonomi og beskæftigelse, da bevilgede lån fra erhvervsstøtten benyttes til nyanskaffelser af fiskerkuttere, der er lavet på værfterne, reparationsarbejder samt forbedringsarbejder.
Vi vil fra Siumut ikke undlade at give udtryk for vores tilfredshed med det økonomiske resultat, som værfterne har opnået. Vi stillede et stort krav for to år siden, om at værfternes underskud, der på det daværende tidspunkt udgjorde 50 mill. kr. om året, blev vendt til at balancere. Selvom dette krav ikke er opfyldt idag, er der sket markante forbedringer.
Der er i Finansloven for 1993 forudsat indtægter ved salg af to nye passagerskibe. Siumut lægger stor vægt på, at disse indtægter reelt kommer ind i Landskassen i 1993, og derfor ønsker Siumut, at der hurtigst muligt foretages en indgående undersøgelse af på hvilken måde denne indtægt kan komme ind til Landskassen.
Siumut vil give udtryk for sin glæde over at antallet af uddannelsessøgende, der afbryder deres uddannelser, er faldet markant, og at antallet af uddannelsessteder samt personer der har mulighed for at gennemføre en uddannelse er steget.
På denne baggrund støtter Siumut, at den samlede økonomiske ramme til uddannelsesstøtte benyttes til finansiering af uddannelsesstøtte for den nye tilgang af uddannelsessøgende, ved at der ikke ydes uddannelsesstøtte i sommerferien.
Vi har i Siumut med tilfredshed bemærket, at der er skabt mulighed for ydelser af et særligt huslejetilskud i den indtægtfrie periode i sommeren, for personer der ikke har mulighed for en lønindtægt. Det er vigtigere at der kommer flere i uddannelse end at der ydes uddannelsesstøtte under sommerferien.
Siumut har med glæde konstateret, at antallet af ældre er blevet større, og at de ældre er blevet sundere. Da aldersrenten udregnes på baggrund af de foregående års indtægt, er det svært at budgettere udgifternes størrelse, og ordningen vil derfor til stadighed kræve, at der foretages justeringer i den økonomiske ramme for området.
Siumut støtter forslaget om forhøjelse af bevillingerne til brug for aldersrente.
I forbindelse med afholdelse af sociale udgifter f.s.v. angår sociale pensioner, barselsdagspenge m.m. lægger kommunerne i første omgang pengene ud, hvorefter kommunerne modtager refusion fra Hjemmestyret.
Siumut ønsker derfor, at der foretages en revurdering af refusionsordningen mellem kommunerne og Hjemmestyret i samarbejde med De grønlandske Kommuners Landsforening.
Siumut mener, at der skal udvises tilbageholdenhed med udskydelsen af det planlagte boligbyggeri i forbindelse med besparelserne, idet besparelser indenfor dette område vil medføre større boligmangel og arbejdsløshed.
Forslaget til landstingstillægsbevillingslov 1, 1993 er omfangsrigt, men vi har fra Siumut med tilfredshed bemærket, at Landsstyret ikke har planer om at hente penge fra befolkningen ved at foretage forhøjelser af afgifter eller på anden måde give befolkningen andre byrder.
Samt at det overordnede økonomiske mål er søgt fastholdt ved at foretage en tilpasning af driftsudgifterne samt en omprioritering af anlægsplanerne, således at der er skabt en balance mellem udgifter og indtægter.
Siumut vil fremføre sin fulde støtte og tilfredshed med Landsstyrets økonomiske politik, og vi har lagt mærke til, at omkostningsniveauet i samfundet har fået en positiv drejning i takt med realisering af de tiltag, som vi har været med at beslutte.
Varepriserne er i 1. kvartal 1993 faldet med 2,2 %,
fragtraterne er faldet med 10%, og det er bebudet, at Teles takster falder med 6%, og huslejestigningerne er stoppet.
Med disse bemærkninger går Siumut ind for, at forslag til landstingstillægsbevillingslov I, 1993 overgår til 2. behandling, og at den også bliver behandlet nøje i Finansudvalget.
Peter Ostermann, ordfører for Atassut:
For kort tid siden stod samfundet overfor en landsomfattende strejke, en strejke, hvis den var blevet gennemført, ville have fået meget alvorlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Atassut vil benytte denne lejlighed til at udtrykke sin tilfredshed med forhandlingsresultatet mellem SIK og Landsstyret. Begge parter har udvist stort samfundssind og er kommet til et resultat, alle kan være tilfredse med.
Den forelagte tillægsbevillingslov, er uden tvivl den mest omfattende i Landstingets historie, og viser, at vores økonomi er meget anstrengt, og at der er behov for megen stram styring af udgifterne.
Dette er meget nødvendigt, hvis overskudsmålet skal fastholdes. Det er også meget vigtigt, at vi ikke foretager tiltag, der vil betyde stigning i driftsudgifterne.
Atassut er sikker på, at beskæftigelsessituationen vil blive forbedret mærkbart, når de betydelige beskæftigelsesfremmende bevillinger på 74 mio kr. slår helt igennem med det resultat, at mange kommuners økonomi forbedres væsentligt.
Atassut skal anmode Landsstyret om, at der ved forberedelserne til Finanslov for 1994 tages højde for betydelige bevillinger til beskæftigelsesfremmmende foranstaltninger i lighed med det, der er gjort i Finans-loven for 1993.
Men dette er ikke nok. Dette er sidste udkald for bedre erhvervsorienteret:
- erhvervsstøttepolitik
- skattepolitik/derunder virksomhedsbeskatning.
Landsstyremedlemmet var i sin forlæggelse flere gange inde på, at man skal fremme beskæftigelsen. Dette er Atassut helt enig i. Derfor mener Atassut, at erhvervsstøtteloven skal ændres, således at landbaserede virksomheder også kan få gavn af ESU`s favorable vilkår.
Skatteloven skal ændres vedrørende virksomhedsbeskatning, som Atassut tidligere har foreslået.
Begge tiltag vil nemlig betyde, at der bliver flere, der vil investere i arbejdspladser på land. De andre partier i Landstinget må nu forstå, at vi ved nævnte lovændringer må skabe bedre vilkår for investorer, der ved deres investering i virksomheder vil skabe arbejdspladser.
Principielt går Atassut indfor opførelse af zinkraffinaderi dog under forudsætning af at resultaterne af de undersøgelser omkring miljømæssige og sociale virkninger i og ved Nuuk falder gunstigt ud.
Benyttelse af lokal arbejdskraft og lokale entreprenører vil også veje tungt i forbindelse med den endelige beslutning.
Atassut mener også, at vi i den nærmeste tid påny må revurdere mineloven og foretage ændringer, således at investering i minevirksomhed vil blive mere attraktivt.
I en verden, der har ændret sig meget i de seneste år, har vi fået mange konkurrenter på dette område, og åbner vi os ikke mere og slækker på vores krav, specielt på de beskatningsmæssige områder, skaber vi ikke større interesse.
Landsstyret søger om 5 mio kr. til at reducere financieringsomkostningerne for bankfinancierede kuttere.
Dette er i sig selv et godt forslag, som Atassut kan støtte, men hvad med de mange andre ESU-financierede kuttere, der mange steder har svært ved at komme igang igen?
Hvorfor søger Landsstyret ikke om støtte til disse fiskere, således at de kan komme igang igen med andet fiskeri.
Landsstyret foreslår vedrørende uddannelsesstøtten, at den nye ordning med ydelse af en ekstra måneds uddannelsesstøtte ophæves allerede fra i år. Dette er Atassut meget betænkelig ved.
Hvad skal disse uddannelsessøgende leve af? Mange af dem har jo også børn.
Der er flere besparelsesforslag, f.eks. oplysningsvirksomhed om alkohol, som Atassut ikke kan acceptere. Der må findes flere besparelser på administrationsområdet, specielt indenfor rejsekontiene, således at vi kan friholde bevillingerne vedrørende børn og unge.
Det er glædeligt for Atassut, at mange flere unge nu går ind i uddannelsessystemet og får en uddannelse, og at mange færre falder fra undervejs. Det styrker Atassuts tro på, at uddannelse og atter uddannelse er vejen frem.
Udfra den holdning skal Atassut forlange, at behovet for nytilkaldt arbejdskraft i Hjemmestyret og dets
virksomheder snarest analyseres nøje. Atassut kan ikke acceptere, at flere og flere uddannede hjemmehørende bliver arbejdsløse, altimens der fortsat sker nytilkaldelse udefra indenfor deres områder.
Atassut kræver også, at alle kystpassagerskibe bemandes med hjemmehørende søfolk med den klare hensigt at sænke driftsomkostningerne samt finde beskæftigelse for de søfolk, der bliver arbejdsløse i den kommende tid.
Atassut tror ligesom Landsstyret på, at de strukturpolitiske initiativer, der er igangsat indenfor KNI, Royal Greenland og rejefiskeriet vil styrke og effektivisere erhvervslivet, men Atassut savner en klar takstpolitik på el fra Buskefjorden. En erhvervsvenlig
takstpolitik vil også animere til investering i virksomheder her i Nuuk.
Atassut vil granske tillægsbevillingslov 1 forslaget i Finansudvalget, og skal med disse bemærkninger gå indfor, at forslaget behandles i Finansudvalget inden 2. behandlingen her i salen.
Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
De nuværende hårde økonomiske tider lader sig ikke
skjule i det nærværende forslag til tillægsbevillingslov 1 for 1993. Udarbejdelsen af lovforslaget har været et slalom mellem onder, og de nødvendige besparelser er forsøgt gennemført med så få negative konsekvenser for levevilkårene som muligt.
Det er vigtigt for IA, at landsstyrekoalitionens økonomiske politik hviler på solidaritetsprincipper. Vi mener, at Landsstyret forslag til TB 1 er udformet med disse principper for øje, og det må også siges, at de politiske mål om generelle omkostningsreduktioner for hele samfundet hidtil er blevet genneført planmæssigt.
Et element i den økonomiske politik er fastholdelsen af Landskassens overskudsmål med henblik på en stabil afvikling af Hjemmestyrets gæld.
Ligeledes er et af målene med omstruktureringen af KNI nedsættelse af priserne, hvilket nu også er begyndt at slå igennem hos forbrugerne.
Vi kan også regne med yderligere prisfald, hvis ellers kronekursen, verdensmarkedspriserne og det generelle omkostningsniveau holder sig stabilt.
I den forbindelse er det da også værd at nævne, at priserne på el, vand og varme ikke er steget i perioden, og at telefontaksterne formodentlig også kan nedsættes yderligere.
Senere skal vi også diskutere priserne i passagertrafikken.
I økonomisk magre år er omkostningsreduktioner og stabile priser de vigtigste økonomiske instrumenter, som vi har.
IA er tilfreds med de overenskomster, SIK og de øvrige organisationer har opnået.
De generelt faldende tendenser i leveomkostningerne som jeg har omtalt, har bevaret købekraften i lønningerne og visse steder forøget den, hvilket selvsagt ikke giver grundlag for de meget store forhøjelser i lønningerne.
Vi må dog også i IA erkende, at den nødvendige politik også fører større arbejdsløshed med sig. Men hvis det er sådan, at søfolkene der bliver nødt til at gå i land blot skal lodses af på havnen til arbejsløshedsflokken, og hvis det er sådan, at lukninger af arbejspladser blot skal efterlade folk med hænderne i lommen, og hvis det er sådan, at vi i spareiveren fjerner arbejspladser til stor skuffelse for de unge, så må vi sætte spørgsmåltegn ved den økonomiske politik.
Hvis det forholder sig sådan, at medarbejdere ved den ene offentligt ejede virksomhed blot kan fyres på gråt papir, og i en anden har garanti for ikke at blive afskediget, må det være fordi, der skiftevis menes det modsatte af, hvad man mente sidst. Og Landstinget må så holde nøje øje med, hvem man lover hvad.
Det kan ikke være meningen, at der lovgives forskelligt fra befolkningsgruppe til befolkningsgruppe.
Jeg blev i en pressedebat i løbet af vinteren kritiseret af
Landssstyret, fordi jeg mente, at de besætningsmedlemmer, der bliver ramt af reduktionerne i fiskeriflåden, burde gives en chance for at få nyt arbejde eller efteruddannelse.
Reaktionen var, at man ikke kan behandle en udvalgt gruppe anderledes end andre, på trods af at det var blevet besluttet at en anden gruppe, nemlig de ansatte i KNI, ikke måtte miste deres
arbejdspladser.
For ikke at risikere at blive misforstået skal jeg understrege, at vi fuldt ud støtter denne beslutning, men vi mener at Landstinget også burde tilbyde denne mulighed til andre borgere.
Sagt med andre ord bør Landstinget lade noget af den store interesse, som der blev udvist for medarbejderne i KNI også komme andre befolkningsgrupper til gode. Det gode ved ordningen i KNI er, at KNI har fået ansvaret for etablering af nye arbejdspladser, således at de, der blev overflødiggjort i deres gamle jobs, kan beskæftiges i nye.
Dette var grundlaget for mit synspunkt i sagen om
trawlerbesætningerne, der bliver nødt til at gå i land.
I Statens tid blev medarbejderantallet i en given virksomhed ikke fastsat efter virksomhedernes økonomiske formående. Idag skulle der gerne ligge rentabilitetsbetragtninger og forretningsmæssige principper bag beslutningerne, men sommetider træffer Landstinget altså nogle mærkelige og modstridende beslutninger.
Vi skal fra IA understrege, at det bedste middel til bekæmpelsen af arbejdsløsheden, er etablering af nye arbejdspladser og vel at mærke arbejdsopladser indenfor produktionen og især produktion indenfor eksportsektoren. Derfor er det også nødvendigt at skabe flere mu-ligheder indenfor uddannelsesområdet og ikke mindst indenfor efteruddannelsesområdet.
Der blev i efteråret 1993 i forbindelse med udarbejdelsen af Finansloven udvist udstrakt vilje til at etablere sådanne muligheder, IA håber inderligt, at denne velvilje også holder til efterårssamlingen i år.
Med hensyn til beskæftigelsessituationen mener vi, at den passive understøttelse af arbejdsløse i højere grad skal drejes til, at man bruger de samme midler til at beskæftige de arbejdsløse.
Vi har allerede set, hvor stor en effekt indkøb af fisk i udlandet til forarbejdning på fabrikkerne, kan have, hvilket også vil blive mærkbart i de kommende måneder.
Denne fremgangsmåde kan også udmærket benyttes i is-lægsområderne f.eks. i Diskobugten, hvor der jo allerede er store moderne fiskefabrikker og store fryseanlæg. Ved at fylde fryserne op før islægsperioden vil man derved også kunne mindske hvert efterårs tilbagevendende tema - nemlig frygten for vinterarbejdsløshed.
Værditilvæksten ved produktionen vil jo også tilfalde det øvrige samfund, som derved også opnår fordele.
Også at hensyn til beskæftigelsen og økonomien tilslutter vi os Landsstyrets ansøgning om midler til gennemførelse af lønsomhedsstudier i forbindelse med planerne om opførelse af et zinkraffinaderi. Vi mener, at der i disse undersøgelesr bør indgå overvejelser om metoder, som kan hindre større forureningstilfælde.
Endvidere mener vi, det er nødvendigt allerede nu at arbejde for at import af arbejdskraft udefra i forbindelse med projektet bliver så begrænset som muligt, samtidig med at den grønlandske arbejdskraft allerede fra nu af forberedes til det kommende arbejde.
Uden at komme ind på alle detaljerne i lovforslaget, skal vi dog meddele vores tilfredshed med, at brugerbetalingen i Sundhedsvæsenet er blevet droppet, til trods for at dette giver mindre indtægter i størrelsesordenen 9 mio. kr.
Vi kan også tilslutte os, at uddannelsesstøttemidlerne bliver forhøjet med 15 mio. kr., men samtidig erindre at der i følge bemærkningerne er et yderligere behov på 5,2 mio. kr., som for os at se i virkeligheden burde være 9,4 mio. kr.
Vi vil anmode Landsstyret om at tilkendegive, hvordan dette yderligere behov imødekommes.
Sidste år blev det besluttet, at uddannelsesstøtten fra 1.8.1992 skulle gælde i alle årets 12 måneder - mod tidligere 11 måneder.
IA er opmærksom på, at der i forslaget til TB 1, er lagt op til at fravige denne beslutning, og gå tilbage til den gamle ordning med 11 måneders støtteudbetaling.
IA finder, at dette er ærgeligt, men vi skal samtidig meddele, at vi er enig i med Landsstyret at der bør kigges nærmere på støttereglerne med henblik på ændringer.
Vi skal heller ikke undlade at bemærke, at forslaget om at forhøje midlerne til uddannelsesstøtte med 15 mill. kroner, fordi antallet af uddannelsessøgende stadigvæk er stigende, mens antallet af afbrudte uddannelser er stadig faldende. Det er vi også glade for fra Inuit Ataqatigiit.
Det er tendenser som samfundet kun kan glæde sig over. Vejen til større selvstændighed nødvendiggør en stabil udvikling af uddannelserne, men vi er også tvunget til at se på landets økonomi under et, og det er det hensyn der tages, når talen falder på en eventuel tilbagevenden til øge uddannelsesstøtte i 11 måneder i stedet for 12 måneder.
Vi kan tage et valg, om vi vil tilgodese et begrænset antal studerende med 11 måneders uddannelsesstøtte eller give flere muligheder for at starte en uddannelse.
Inuit Ataqatigiit mener, at vi skal tilgodese så mange uddannelsessøgende så muligt, især i disse år hvor arbejdsløsheden er stigende også selvom vi skulle blive nødt til at give uddannelsesstøtte i kun 11 måneder af året.
Den økonomiske situation giver os ikke andre muligheder. Det skal dog fremhæves, at vi i sammeligning med andre lande har en støtteordning som er en af de bedste. Dette skal understreges, da de studerendes foreninger næppe vil råbe hurra for initiativet her ved TB 1/93.
Som det allerede er sagt, er vi stillet overfor et valg vi ikke kan krybe uden om. Derfor skal vi opfordre de studerendes organisationer til at udvise solidaritet overfor andre unge, der hvert år må afvises fra uddannelsessystemet ind i rækken af arbejdsløse. Det er samfundsmæssige hensyn vi må tage i stedet for at bekrige hinanden.
Med disse bemærkninger skal vi opfordre til at finansudvalget nøje overvejer, om vi er i stand til at tilbyde dækning af huslejeudgifterne for de studerende i den 12. måned, således at de studerende ikke kommer til at stå boligløse på grund af afskaffelse af den 12. måneds støtte.
Fra Inuit Ataqatigiit anmoder vi om, at emnet bliver behandlet således, idet det er et problem, som stude-rende rejst gentagne gange det senere år.
Afslutningsvis er vi tilfreds med, at der nu sættes en øvre grænse for, hvor meget huslejen kan stige i forbindelse med renovering at boligen. For fremtiden skal kun udgifter, der medfører direkte forbedringer medtages ved beregning af huslejen.
I modsætning til den nuværende praksis, hvor alle renoveringsudgifter medtages i beregningen. Konsekvenserne vil være en mindre stigning i huslejen, som vil kunne modsvares af f. eks. mindre udgifter til varme, således at det endelige resultat bliver den samme samlede udgift til boligen som før renoveringen.
Med disse lange bemærkninger henstiller Inuit Ataqatigiit, at lovforslaget før anden behandling behandles i finansudvalget.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:
Fra Akulliit Partiiats side vil vi koncentrere os om nogle få af de mange konti, hvor bevillingerne foreslås justerede. Indledningsvis skal jeg dog bemærke, at vi er godt tilfredse med den overordnede målsætning, der sigter på at fastholde overskudsmålet på det nævnte niveau på 150 millioner.
Der lægges på til besparelser på 200.000 kr. på Grønlands Fiskeriundersøgelsers budget. Man kan kalde beløbet bagatelagtigt, men det er en kendsgerning, at presset på ny og aktuel viden om vore levende resourser i havet er større end nogensinde før.
Derfor er det slet ikke tiden til at spare på netop denne institutions midler.
Grønlands værfter kører bedre end tidligere, men der søges trods alt om både 5,6 millioner ekstra og ekstra trækningsret på 20 millioner i Landskassen. Vort parti går i denne sammenhæng stærkt ind for, at der nu ses alvorligt på muligheden for privatisering af Grønlands Værfter.
Noget lignende kan man sige om Lufthavnsvæsenet, der har behov for yderligere 4,4 millioner og en trækningsret på 40 millioner kroner i Landskassen.
Vi føler os overbeviste om, at Lufthavnsvæsenet ved højere grad at trække på private ressourser til en lang række tjenesteydelser, her tænkes der på de store maskiner og andre der bliver brugt, så ville man kunne opnå et bedre resultat.
Det er en meget glædelig udvikling, der åbenbart kan registreres omkring unge menneskers uddannelsesforløb herhjemme. Derfor kan vi fuldt ud gå ind for bevillingen på 13,3 millioner kroner på denne konto.
Der søges nu om yderligere 8,2 millioner kroner til skindindhandlingen. Her har vi fra Akulliit Partiiat tidligere sagt, at der er brugt tilstrækkeligt med penge til virksomheden Great Greenland og dens aktiviteter. I betragtning af den alvorlige situation for fangererhvervet stemmer vi imidlertid for denne bevilling.
Det er sikkert relevant at regne med tab på både rejeafgift samt konverterings- og kondemneringslån. At tabene skulle kunne begrænses til kun at omfatte 1993, tror vi ikke rigtigt på. Der vil sikkert også måtte tages tab i overslagsårene.
De 11,7 millioner kroner, der ønskes afsat til et nyt Center for Sundhedsuddannelser, er efter vores mening udtryk for en forhastet tænkemåde. Naturligvis skal vi sikre os, at vi kan forsyne vores sundhedssektor med kvalificeret plejepersonale, men projekterne skal være gennemtænkte, inden de startes op.
Det fremgår af bilagene til tillægsbevillingsloven, at Finansudvalget og Landsstyret allerede tidligere har godkendt beløbet, ligesom ombygningerne allerede er gået i gang. Dette forhold placerer også ansvaret for det stærkt omdiskuterede og kritiserede projekt helt klart.
Skal Akulliit Partiiat være med til at bære et medansvar for dette store beløb, kræver vi også på en hel anden måde at blive inddraget i diskussionerne omkring både indhold og rammer for Centeret for Sundhedsuddannelser.
Landsstyret må meget gerne opfatte mine ord som kritik af den valgte fremgangsmåde, der ikke er en ansvarlig regering værdig.
Det er med vilje, at jeg har gemt konto 29.05 og 63.10 til sidst. Det er tale om kondemneringsstøtten, hvor effekten af det foreslåede bliver en tilbageførsel af 7 millioner fra kondemneringspuljen til Landskassen. Der er herudover tale om den ekstraordinære beskæftigelsesaktion, hvor 40,6 millioner kroner føres over til serviceaftalen med Royal Greenland.
I Akullit Partiiat går vi ikke ind for fjernelsen af de 7 millioner kroner. Når kondemneringsrunden omkring årskiftet kun resulterede i, at der disponeredes 97 millioner kroner, er dette ikke udtryk for, at kapitalbehovet i den havgående flåde dermed er opfyldt.
Generelt kan man sige, at nedbringelse af værdierne i rederierne vil øges disses muligheder for at gå på fiskeri, der i dag måske er uinterressant, fordi afkastet er for ringe til at finansiere investeringerne.
Havde Landsstyret derfor foreslået, at vi skulle bevilge penge til en sådan sanering af økonomien i flåden, havde man været helt sikker på vore støtte, også fordi vi derigennem havde været med til at skabe nye arbejdspladser.
Derfor frygter vi også, at den ekstraordinære beskæftigelsesaktion ret og slet bliver en bekæmpelse af symptomer, hvor man slet ikke når frem til at skabe varige og profitable arbejdspladser.
Når talen er om beskæftigelsesfremme, kan jeg ikke undlade at nævnte de forhandlinger med blandt andet Rusland og Norge, som fiskeriets organisationer - i denne sammenhæng APK - har været stærkt involveret i gennem det seneste par år, og som til dato har resulteret i godt 100 nye arbejdspladser inden for fjernfiskeri i Barentshavet.
Her i Tinget kan vi gøre beskæftigelsen en stor tjeneste ved at yde et konkret tilskud til de mange rejser, der er nødvendige i denne sammenhæng. Og endnu flere penge bliver uden tvivl nødvendige i forbindelse med de kommende EF-forhandlinger.
Jeg skal derfor konkret foreslå, at der afsættes 300.000 kroner til organisationers nødvendige rejseudgifter i forbindelse med med internationale fiskerifor-handlinger, samt at pengene tages af puljen ekstraordinær beskæftigelsesaktion.
Som sidste punkt vil jeg godt understrege, at tinget allerede sidste år gav grønt lys for refinansiering af bankfinansierede kuttere. Det er trist, at denne sag nu dukker op igen, fordi Landsstyret egenmægtigt åbenbart har valgt at sidde en landstingsbeslutning overhørig.
Med disse bemærkninger giver Akullit Partiiat sin tilslutning til, at TB 1/1993 sendes til Finansudvalget med henblik på forberedelse af 2. behandling.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Da vi sidste år behandlede landstingsFinansloven for 1993, behandlede vi hele Finansloven så grundigt som muligt under hensyn til landets dystre økonomiske udsigter, men til trods herfor har det første halve år vist, at det er meget svært at efterleve Finansloven helt.
Når man udformer et billede ved vi allesammen, hvor svært det er at kunne se, hvad der ligger bag ved billedet. Her i landet, hvor man faktisk kun har et eenstrenget erhvervsliv har vi svært ved at forudse, hvordan de kommende dage og måneder vil komme til influere på vort erhvervsliv, hvorfor jeg i forbindelse med finanslovsdrøftelserne plejer at give udtryk for, hvor vigtigt det er at have hensættelser til reserve i loven.
Af tillægsbevillingslovforslaget fremgår det, at vi har måttet bruge flere midler end forventet inden for forskellige områder, hvorimod vore eksportindtægter har været faldende.
Disse forhold undrer jeg mig slet ikke over, da den førte erhvervspolitik gennem de senere år ikke har kunnet undgå at få sådanne følger.
Vort vigtigste erhverv fiskeriet er hendøende, ikke alene på grund af fiskebestandens nedgang, men da det er den fiskeripolitik, der føres, der har afkræftet den glæde, som førhen hørte til i erhvervet.
Dette skulle uundgåeligt medføre nedgang i vores indhandling, og på den anden side forøgelse af udgifterne til arbejdsløse.
Udgifterne i forbindelse med alderspension er blevet større end forventet, og hvorfor? Vi ved, at vi har en pensionsordning, hvor pensionsstørrelsen er afhængig af størrelsen af andre indtægter.
Dette har medført en stor nedgang i lysten til selv at udføre en arbejdsindsats, og jeg er af den mening, at mange ældre, der ellers fortsat gerne vil have arbejde, har trukket sig tilbage for at kunne hæve det fulde pensionsbeløb. Dette har sandsynligt været medvirkende til nedgangen i vores produktion.
Vores indtil nu eneste eksportvirksomhed udover fiskeriet, er skindvareproduktion, som stadig går dårligt. Det er ikke blevet bedre, uanset at man udskrifter lederne for at rette op på forholdene.
Efter hvad vi ved, er vi ikke det eneste folk, der har skindvareproduktion, og vi ved, at det går bedre hos de andre, end det går for os. Når man ser på dette, må det man skal søge efter være, at vi også skal forbedre vores skindproduktion.
Vi kan ikke længere basere os på skindvareproduktionen i Qaqortoq alene. Vi må til at søge andre veje, for selv om vi har mulighed skindproduktion i større stil, giver vi nu os selv tab ved kun at koncentrere os om et produktionssted. Derfor vil jeg hermed indtrængende ønske, at Landstingets Erhvervsudvalg arbejder mere vågent.
Når talen falder på den økonomiske styring, samt når denne bliver omtalt i pressen, bliver det gerne udtalt fra Landsstyrets side, at styringen bliver udført med nøje planlagt anvendelse af midlerne.
Denne tone er behagelig at høre på, men om det bliver ført ud i livet i alle forhold er vanskelig at forstå ind imellem, især når man ind imellem i for stort omfang vil gøre brug af udefra tilkaldt arbejdskraft samt når de mange rejser fra direktoraterne begynder at overlappe hinanden.
Efter at have set på disse faktiske forhold gentagne gange, skal jeg igen stille krav om, at man giver de hjemmehørende forret til stillingerne, såfremt omstændighederne ikke gør dette muligt.
Vi må også nu tænke mere over de mange tjenesterejser, da det ind imellem synes klart, at der er unødvendige imellem disse. I den forbindelse vil jeg kræve, at møderne i Landstingets forskellige udvalg planlægges til at blive afholdt der, hvor det er billigst at gennemføre møderne. På denne måde kan der også spares penge.
Når tillægsbevillingsloven bliver behandlet, er det ikke særsyn med tillægsbevillinger til værftstilskuddene. Dette er i sig selv godt, det skaber beskæftigelse og indtægtsmuligheder der, hvor de anvendes.
Jeg har gennem ikke så få år fulgt med i værfternes drift, og på den baggrund flere gange har givet udtryk for, at disse må kunne afhændes på grundlag af de private næringsdrivendes interesser, for derved at kunne bane vejen for besparelser fra det offentlige samt for at kunne øge interessen for værfternes virke.
Det er nemlig ikke til at overse, at værftskunderne først og fremmest ønsker at blive serviceret af selvstændige virksomheder, da det her drejer sig om at kunne blive serviceret på kortest mulig tid. Jeg mener, at dette nu er blevet særligt aktuelt, især når det er blevet vanskeligt, at overgive arbejdet til værfterne på grund af Landsstyrets krav til værfterne. For det er sådan, at en fisker ikke kan komme til et værft, før han for egen regning har brudt isen i værftets nærhed.
Vi er nødsaget til at gå ind for forslaget til landstingstillægsbevillingslov under hensyn til, at vores økonomiske mulighed indtil videre vil se sådan ud, for endnu i dag har vi ikke andre produktionsmuligheder, end fiskeriet og fangsten.
Vi ved ikke, hvornår vi kan få nye muligheder. Vi må derfor fra nu af i samarbejde med kommunerne og institutioner, hvor end i landet de ligger, endnu mere ihærdigt arbejde på, at skabe nye produktionsmuligheder.
Vi har alle set og er vidende om nødvendigheden og vigtigheden af dette. Udover produktionsindkomstmuligheder er det også meget vigtigt til hver en tid at finde besparelsesmuligheder, som det har vist sig i de senere dage, hvor store besparelser der vil kunne findes indenfor persontrafikken ad søvejen.
Af det fremlagte lovforslag kan det siges, at der bl.a. er bud om betydelig stigning i uddannelsesudgifterne og selvom det betyder forbrug af flere midler, er det kun glædeligt, at de er udtryk for stigning i interessen for at ville kunne uddanne sig mere.
Med disse bemærkninger vil jeg afslutningsvis give udtryk for min glæde over, at de afsatte midler i landstingsfinansloven for 1993 fastholdes af Landsstyret, selvom vi er i en økonomisk vanskelig situation og jeg håber, at Finansudvalget har den samme holdning.
Til slut vil jeg ønske Finansudvalget et veludført arbejde i denne vanskelige sag.
Mødeleder:
Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning har bedt om ordet, værsgod.
Marianne Jensen, landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning:
Samtlige partiordførere kom ind på uddannelsesområdet. Der vil jeg komme med nogle konkretiseringer.
Lige i øjeblikket er det sådan, at det største er på 20,1 mio. kr. på nuværende tidspunkt. Dette tal er ikke noget nyt, men svarer temmelig nøje til, hvad der blev budgetteret med i forbindelse med Finanslov 1993 og det kan ses i bemærkningerne til loven, at afbrudte uddannelser vil ligge på samme stade som hidtil, men man kan ikke budgettere med nøjagtige tal.
Hvor mange starter uddannelser, hvor mange uddannelsessøgende har børn, det er sådan nogle spørgsmål, der spiller ind.
Vi har i mit direktorat kunnet se, at afbrydelse af uddannelser bliver færre, og at flere og flere tager videregående uddannelser.
Landsstyreområdet ser det som meget vigtigt, at uddannelsessøgende har gode forhold at leve under og vil gerne se, at tillægsbevillingsloven bliver vedtaget på det område.
Men på grund af Landskassens situation har man måttet foreslå, at uddannelsessøgende skal være med til at bære byrden, ligesom alle andre. For at komme frem til et punkt, hvor det gør mindst ondt, har vi foreslået, at man sløjfer den 12. måned i forbindelse med uddannelsesstøtte.
Vi ved i Landsstyret, at det er svært for de uddannelsessøgende, men som Siumuts ordfører kom ind på, har vi i Landsstyrets forslag taget højde for, at de uddannelsessøgende i den måned de ikke får uddannelsesstøtte, har mulighed for anden hjælp.
Med hensyn til IAs indlæg vil jeg lige understrege, i forbindelse med hovedafsnit 28. Uddannelsesstøtte, der regner vi med, at der er behov for ekstra 20,1 mio. kr. Her bliver foreslået, at 14,8 mio. kr. skal bevilges som tillægsbevilling. Således at vi kommer til at mangle 5,3 mio. kr. indtil videre.
Den 12. måned i forbindelse med uddannelsesstøtte kommer til at koste 4,2 mio. kr. og derfra har vi afsat 750.000,- kr. i Landsstyret til dækning af evt. ydelse af huslejetilskud.
Landsstyret foreslår, at man ved at sløjfe den 12. måned, kan spare 3,5 mio. kr. Vi mangler stadig 1,8 mio. kr. og da vi i Landsstyret er bekendt med, at man ikke kan budgettere med nøjagtige tal, har vi besluttet, at vi vil vente med behandlingen af TB II, for at se, hvor stort behovet er til den tid.
Til slut vil jeg sige, at jeg er helt enig i Atassut's indlæg, at man skal være opmærksom på, at mange af de uddannelsessøgende, der har gennemført, skal have mulighed for at få et arbejde, når de har gennemført deres uddannelse, det skal vi huske på.
Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender:
Efter fremlæggelsen blev der fremsat partiordførerkommentarer, og disse fokuserer meget nøje på de forhold, vi lever under samt at de har en stor forståelse for de forhold, vi gerne vil rette op på.
Jeg har ikke set på enkelte områder indenfor erhvervslivet og om der er sket en opsplitning af partiernes meninger, men jeg har forstået, at udfra landets særlige økonomiske situation har samtlige partier forstået, at vi sammen har et ansvar for at få denne tillægsbevillingslov igennem.
Det er mit indtryk, at samtlige partier giver udtryk for, at det man lægger mest vægt på i samfundet er beskæftigelse, uddannelse samt ordentlige forhold for fiskeriet.
Jeg har fuld tiltro til, at man herefter kan få en udbytterig debat i finansudvalget, som må være det rette forum for videre diskussion.
Mødeleder:
To landsstyremedlemmer har bedt om at kommentere de faldne bemærkninger, først Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for Sundhed og Miljø.
Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for Sundhed, Miljø, Handel og Industri:
Jeg har bemærkninger til to forskellige ting. Først blev der fra Akulliit Partiiats Hans Pavia Egede sagt, at Landsstyret har handlet uansvarligt i sagen om Center for Sundhedsuddannelser.
Der vil jeg lige sige, at da vi overtog ansvaret for Sundhedsvæsenet var der 32 mio. kr. i uforbrugte midler fra tidligere år, som nu er blevet overført til uddannelser indenfor sundhedsområdet.
Nu foreslår vi, at omkring 12 mio. kr. bliver brugt til etablering af den skole eller uddannelsescenter.
De er taget fra de midler, vi har overtaget fra Staten, og som vi har budgetteret med. Jeg skal lige sige, at ansvarligheden ligger heri, at man uddanner personale, således at hjemmehørende arbejdskraft kan overtage de tilkaldtes arbejde i dag. Der har været uro omkring ansøgning til sygeplejeuddanelsen og der har været en hel del ansøgninger.
Hvis vi skal handle ansvarligt overfor disse, skal vi have etableret et uddannelsescenter så hurtigt som muligt.
Når vi behandler tillægsbevillinger, har Great Greenland været fremme flere gange. Nu er det åbenbart ganske normalt, at det skal med hver gang. Vi mener, at det ikke er normalt og Landsstyret har jo også meldt ud i sagen tidligere.
Erhverv, der er baseret på skindindhandling, bør have bedre forhold og vi bør kunne se, hvor langt erhvervet er nået. Vi er alle enige om, at det erhverv skulle kunne bære sig selv eller hvile i sig selv, og jeg mener, at vi må lave en redegørelse fra Landsstyrets side, således at man klart kan se, hvor langt man er nået og hvilke mål man har inden for det erhverv, det vil sige skindindhandling.
Det vil vi overveje endnu en gang, og jeg vil så vidt muligt få det realiseret inden for det indeværende år.
Kuupik Kleist, landsstyremedlem for Teknik og Trafik.
Med hensyn til værfter må jeg lige bemærke, at Landsstyret ikke har nogen planer om at holde auktion over værfter og det samme gælder med hensyn til lufthavne.
Vi må sige, at Landstinget har stillet store krav overfor værfterne. Så vidt jeg husker, har vi krævet, at de 60 mio. kr. der var i underskud i 1990, skulle nedbringes, og vi afsluttede forrige år med kun ca. 5 mio. kr. i underskud.
Det er et godt stykke arbejde. De har haft store vanskeligheder og problemer, men ved at tage initiativer, der ikke er populære, har man kunnet få rettet op på de skæve forhold. Vi må sige, at værfternes servicering er blevet bedre.
Det er sådan, at værfterne har været udsat for kritik med hensyn til vinterperioden, hvor der er is omkring værfterne, men disse forhold er blevet mærkbart forbedret.
Værftet her i Nuuk, er der stillet forslag om, bliver overtaget af private og vi har haft drøftelser med interesserede virksomheder. Jeg ved, at værftets ledelse ligeledes har sådanne drøftelser i gang.
Som jeg sagde før, vil vi ikke holde auktion over disse virksomheder, men vi er helt åbne overfor at have et samarbejde med virksomheder, der beskæftiger sig med reparationer af skibe. Vi vil gerne se, hvordan vi kan samarbejde indenfor serviceringen overfor skibene.
Udvikling indenfor værfternes servicering kører således med en 5 års plan. Som konsekvens heraf. er værftet i Nuuk blevet så meget bedre, at opgaverne vokser, selvom vi er inde i en økonomisk svær periode. Vi håber, den udvikling fortsætter og de der er blevet fyret de sidste år, kan blive genansat i og med, at der kommer flere opgaver.
Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Vi ved udfra ansøgninger, at behovet for rente- og afdragsfrie lån har været omkring 15 mio. kr. Derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiit bede Finansudvalget undersøge hvordan man ellers kan forhøje disse tilskud, uden at sige et eksakt tal.
Med hensyn til Akulliit Partiiats kommentarer, som vi er enige i fra IA, nemlig at man skal undersøge endnu en gang hvor mange levende ressourcer vi har.
Der lægges op til besparelser på Grønlands Fiskeriundersøgelser på 200.000 kr. Selvfølgelig kan man tænke nærmere over disse beløb.
Selvfølgelig findes der ikke et enkelt svar, ligesom komdemneringsordningen heller ikke har skabt nye arbejdspladser, men uanset disse, har vi kunne afsætte flere mio. kr. for at kunne realisere dette.
Men uanset, om man har kunne afhjælpe ejerne af trawlerne, har det fået konsekvenser på forskellige områder i samfundet. Når man har været tilfreds med dette, så kan man ikke have noget i mod, at dem der bliver arbejdsløse eller blot bliver sat i land i havnen, at man også medtager dem ved at lave en ordning, det kan vi ikke komme udenom.
Hans Iversen, landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:
I forbindelse med udarbejdelsen af tillægsbevillingsloven fastholder man målet med, at man skal 150 mio. kr. i overskud.
I og med at landet har færre indtægter har man måttet ramme forskellige landsstyreområder temmelig hårdt. Det fremgår jo, at man har arbejdet hårdt for at kunne nå dette mål. Vi er alle sammen blevet ramt hårdt.
En af de ting der bliver ramt i mit landsstyreområde er konvertering af banklån til erhvervsstøtte. Mulighederne er blevet mindre der. Det er jo ganske naturligt, at alle partierne påpeger dette forhold.
Hvis vi skal arbejde med at finde løsningsmuligheder, må vi til stadighed regne med at vores indtægter på landsbasis bliver færre og færre. Vi kan ikke komme uden om, under det punkt, der bliver behandlet på mandag, at komme ind på denne problematik.
Derfor vil jeg opfordre Finansudvalget til, at de ved deres prioritering prøver at finde løsninger, der gør mindst muligt ondt på disse områder. Vi har et stort behov for at fastholde de mio. der blev nævnt i og med, at det også rammer flere landsstyreområder.
Der er det sådan, at jeg gerne vil opfordre Finansudvalget til, at de prioriterer udfra de bemærkninger, der er kommet fra partierne.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:
Landsstyremedlemmet for Sundhedsvæsenets svar til vores påpegning om oprettelse af en sygeplejerskeuddannelse, vil jeg gerne kommentere.
Som sagt skal vi sikre, at Sundhedsvæsenet har dygtige og stabile medarbejdere og dette kan opnåes ved oprettelse af en uddannelse.
Men vi påpeger, hvordan sagen har været kørt. Vi kan jo ikke undgå dette uddannelsescenter, men vi siger, at det er lige som en sag, man har hastet igennem.
Sidste år omkring 1. november godkendte vi Finansloven og efter der kun er kørt få måneder kom det frem, at ansøgere til sådan en uddannelse ikke har kunnet få et eksakt svar, fordi der ikke findes nogen planlægning.
Dette blev dokumenteret i Sundhedsvæsenets øverste myndighed, at direktoratet for uddannelse på det område har været for sent ude.
Lad mig præcisere, at vi har behov for sundhedsuddannelsescentret, men et så vitalt spørgsmål for samfundet burde det være sådan, at man havde planlagt dette nøje og derefter godkendt opstarten af dette, i stedet for, at man blot tager opstarten med i tillægsbevillingen.
Jeg mener også, at dette spørgsmål er af så vital betydning for samfundet, at dette Center for Sundhedsuddannelser burde have været debatteret her i salen dengang vi debatterede Sundhedsvæsenet.
Man kom godt nok lidt ind på uddannelsen. Jeg mener ikke, at det var nok, men sagen kører allerede nu og der er ikke behov for at man stopper den, da vi har behov for oprettelse af denne skole.
Landsstyremedlemmet for Offentlige Anliggender, Kuupik Kleist nævnte også nogen, som gerne ville sælge ud af lufthavnene. Vi sagde det ikke sådan.
Vi ønsker, at det undersøges, om man kan afhænde værfterne vil private, men det gælder ikke for lufthavnene. Det er omkring debatten af Lufthavnsvæsenet, hvor vi endnu en gang skal yde så og så mange mio. kr., at vi siger, at man måske i nogen højere grad kan trække på private ressourcer i deres drift og opnå et bedre resultat.
Selvfølgelig skal man, når vi debatterer beskæftigelse, også være meget påpasselig med omkostningerne. Vi kan jo heller ikke sælge ud af lufthavnene. Det vil ellers også være mærkeligt, hvis vi gjorde det.
Omkring værfterne mener jeg, at vi nøje skal overveje om der ikke er behov for en omstrukturering. Det er korrekt, at de kører bedre end tidligere, men hvor ligger deres bedre drift henne.
Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:
Til forslaget til tillægsbevillingslovens første behandling vil jeg ikke komme ind på samtlige partiers bemærkninger, i og med at landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender har lovet, at det bliver behandlet seriøst i Finansudvalget.
Der er en ting, vi ikke kan lave om på og det er, at hovederhvervet - fiskeriet - er gået meget skidt og dets bidrag til beskæftigelse er faldet meget. Det har så influeret på eksporten og eksportpriserne er faldene.
Grønlands eksport kan ikke bære, at man øger beskæftigelsen med 100 %, uanset hvor meget vi gerne vil. Selvom vores bestræbelser på at bekæmpe arbejdsløsheden ikke er 100 %, er jeg helt sikker på, at samfundet godt kan forstå os.
Til Issittup Partiia, med Nikolaj Heinrich, som partiordfører, vil jeg lige knytte nogle bemærkninger. Ved produktion af sælskind påpegede han ang. Great Greenland, at man også bør søge andre veje inden for skindproduktionen. Vi ved, at der er skindbehandlingssteder lokalt forskellige steder.
Great Greenlands vanskeligheder ved eksport skyldes jo også GreenPeaces initiativer på det internationale marked.
At man siger, at Landstingets Erhvervsudvalg bør arbejde mere vågent, har jeg lidt svært ved at forstå, for udfra forretningsordenen for Grønlands Landsting er det sådan, at sådanne opgaver bliver overført til Erhvervsudvalget.
Hvis Erhvervsudvalget får de nødvendige opgaver, kan det godt arbejde seriøst, men hvis der ikke kommer nogen opgaver, kan vi ikke arbejde. Jeg håber, at jeg kan være med til i kraft af mit medlemsskab af Finansudvalget at løse disse problemer, der er fremkommet.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Først vil jeg lige kommentere de ting, jeg er fuldstændig enige i med partiernes ordførere og det er IAs ordfører, Aqqaluk Lynges udtalelse om, at det er korrekt, at når man tænker på beskæftigelsen, plejer Landstinget nogen gange at tage beslutninger, som strider mod hinanden. Det er så korrekt, at det ligesom billedet
fremkommer.
Når man tænker på forskellige beskæftigelsesmuligheder og oprettelsen af erhverv, plejer man at diskutere dette meget nøje.
Den gang, da vi endnu ikke havde hjemmestyre og ansvaret var placeret ved Staten ansatte man folk udfra beskæftigelsessituationen og ikke udfra den enkelte virksomheds behov. Den gang var der ikke nogen arbejdsløshed.
Med hensyn til Ove Rosing Olsens kommentar omkring skindbehandling og Great Greenland, skal produktionen
selvfølgelig gerne hvile i sig selv. Det er jeg meget enig i, men lad mig spørge, hvor mange år skal vi bruge for at opnå dette.
Vi ved også, at de største grunde til Great Greenlands problemer det er, at de har indkøbt flere skind, end der er behov for og derfor bliver den nødsaget til at søge om flere penge til indkøb.
Derudover må vi også til at finde ud af, hvilke andre muligheder der findes dernede. Vi ved, at der findes andre samfund, som har sådan nogle tilsvarende produktioner. Man kan samarbejde med dem, i stedet for blot at konkurrere med dem.
Pavia Nielsen nævnte ellers i sit svar, at man også har oprettet skindbehandlingssystuer. Det er også korrekt.
Det er også taknemmeligt, at man derigennem kan skabe noget arbejde, men det er ikke nok til at kunne bruge dem til eksport erhvervene. I den forbindelse vil jeg lige kommentere Pavias klynkeri.
Jeg mener ikke, at Landstingets Erhvervsudvalg, som ikke blot alene skal arbejde udfra opgaver, det får fra Landstinget. Hvis man ser erhverv, som er i nedgang, kan de også stille forslag om, at dette kan medtages i opgaverne.
Med hensyn til besvarelserne om værfterne fra Kuupik, vil jeg tage hans besvarelse til efterretning. Det han nævnte præcist er, at man ikke har ønske om at sælge ud af værfterne.
Med hensyn til Akulliit Partiiat, omkring 200.000 til Grønlands Fiskeriundersøgelser, vil jeg lige nævne, at siden vi var små og børn, har vi set, at der var kontrollører på fiskeriet.
Gad vide hvor længe man skal køre denne kontrol. Den levende ressource, som er vores natur formindsker og forøger, kan vi ikke ændre ved, at man forøger midlerne til Grønlands Fiskeriundersøgelser.
Peter Ostermann, ordfører for Atassut:
Som det fremgår klart af Landsstyrets oplæg er det sådan, at man for at kunne finde dækning til merudgifterne faktisk har skrabet bunden en gang i mellem.
I forbindelse med første indlæg har man kunnet se, hvor hårdt vi har arbejdet. Vi kan kun skabe tiltag, der ikke øger driftudgifter. Vi er stadig bange for, at vores økonomi bliver værre med tiden, men vi håber selvfølgelig, at det ikke bliver så slemt. Vi kan godt regne med, at forhandlingerne i TB II bliver hårde. Vi må allerede på nuværende tidspunkt tænke på, at man ikke øger omkostningerne i samfundet.
Det er derfor, at vi fra Atassuts side fremkom med, at man, ved at ændre erhvervsstøtteloven, har mulighed for at ændre tingene i umiddelbart, det er her landbaserede arbejdspladser vi tænker på.
Vi må ikke tænke kun på kort sigt, men vi må også tænke på længere sigt, og det er derfor vi har peget på, at vi må regulere erhvervsstøtteloven. På den måde kan initiativtagerne se, hvilke muligheder de har.
Man har flere gange været inde på skindproduktion, det jeg savner i den forbindelse er, at Landsstyret og forskellige landsstyreområder har været for passive med hensyn til oplysninger om, hvordan man kan bruge skind.
Da vi kom her til, opdagede vi at vores kaffestue var blevet ommøbleret med møbler, der er betrukket med oksehud. Vi ved, at sælskind udemærket kan bruges til betræk til møbler.
Hvis man skal sige at Great Greenland skal køre godt, så må vi være de første til at vise, at der er dé og dé muligheder, og dé muligheder kan anvendes så og sådan.
I mit første indlæg sagde jeg, at jeg er betænklig ved ændring af uddannelsesstøtte, det vil jeg godt lige understrege. Jeg har sagt, at det er svært at få ændret økonomien og vi kan godt være med til at sløjfe den tolvte måned, men det vi tænker på, det er uddannelsessøgende med børn.
Vi må kompensere for at tilgodese de uddannelsessøgende med børn, der stadig vil have store problemer. Vi må være åbne for løsninger indenfor denne problematik. Der blev fra Siumuts side sagt, at der foregår en afveksling af økonomiske midler mellem kommuner og Hjemmestyre. Jeg mener at inden for det område, må Landsstyret og kommunerne tage forhandlinger for at opnå bedre resultater.
Aqqaluk fra IA kom ind på/har været med til at tage beslutninger, der medfører øget arbejdsløshed, og vi er enige med IA i, at man i den kommende tid, bør bruge mere tid på at få rettet familiernes daglige økonomi.
Kaj Egede, Siumut:
Med hensyn til oprettelse af nye arbejdspladser i fremtiden, så har man planlagt undersøgelser om oprettelse af zinkraffinaderi, og vi vil gerne afsætte midler til undersøgelse af dette.
Jeg mener, at det er meget tilfredsstillende at vi allesammen godkender dette tiltag, idet vi på den måde kan oprette 400 nye arbejdspladser.
Når ledigheden er så stor, og de foreløbige undersøgelser viser at man skal bruge omkring 1 milliard kroner til finansiering før man kan oprette disse arbejdspladser.
Jeg mener, at med hensyn til den undersøgelse, så bør man også undersøge samtlige muligheder, der findes langs kysten, fordi vi landstingemedlemmer her mener, at uanset hvor raffinaderiet bliver oprettet, så skal vi være med til at godkende dette. Men vi skal stile hen mod, at vi skal placere det et sted, hvor det er mere billigt at drive.
Baggrunden for mit udsagn det er, at vi skal financiere med 1 milliard kroner, så kan også tænke på, at man kan bane vejen for vandkraftbaseret elforsyning langs kys-ten.
Dengang man undersøgte dette, var det formålet at man kan bruge vandkraft til elproduktion ved uranbrydning. De undersøgelser der har været gennemført, der er blevet færdiggjort, og jeg mener også, at man skal medtage disse i den kommende undersøgelse.
Mødeleder:
Således er behandling af dagsordenspunkt 14, forslag til landstingstillægsbevillingslov 1 for 1993, første behandling færdig.
Vi går over til næste punkt på dagsordenen, der er punkt 54 i dagsordenen, forslag til landstingslov om optagelse af lån i udlandet. Det er 2. behandlingen.
Punktet sluttet.