Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 20-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Fredag den 27. marts 1992

Dagsordenens punkt 20.

 

Forslag til landstingsforordning om ændring af lands­tin­gsfor­ordning om sociale pensioner og ældreinstitutio­ner m.v..

(Landsstyremedlemmet for sociale anliggender og Atassut).

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen

 

Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Sociale anlig­gender:

Hermed fremlægges forslag til ændringer i Landstingsfor­ordningen om sociale pensioner og ældreinstitutioner m.v.. Et ændringsfor­slag fra partiet Atassut er henvist til behandling under dette punkt. Samtidig hermed er omdelt en foreløbig redegørelse fra den af Hjemmestyret nedsatte tværdirektorale projekt­gruppe, som har fået til opgave at vurdere hele pensionsområdet.

 

Det foreliggende forslag indeholder Landsstyrets forslag til, hvorledes ekstrabevillingen på 12 mio. kr. til pen­sionsgrundbe­løb, som Landstinget bevilgede på efterårs­samlingen 1991, kan fordeles til pensionisterne. Forsla­get har været forelagt fi­nansudvalget, der har tiltrådt den foreslåede fordeling af eks­trabeløbet.

 

Forslaget betyder, at bundgrænsen for indkomstregulerin­gen ikke længere starter ved de først tjente 1.000 kr. ud over social pension. Reguleringen starter i stedet for, når der er skat­tepligtige indkomster ud over social pension på 14.000 kr. og derover for enlige og på 21.000 kr. og derover for par. Over­grænsen for bortfald af gru­ndbe­løb er hævet med tilsvarende beløb.

Alle pensio­nister med skattepligtige ind­komster ud over social pension op til den nye undergrænse er herefter berettiget til fuldt grundbeløb. Dette betyder en gradvis stigning i grundbe­løbet for alle med indkomster op til den nye bundgrænse - bort­set fra dem, der allerede får fuldt grundbeløb. Alle, der har skatteplig­tige ind­komster ud over social pension fra den nye bundgrænse og op til den tidligere overgrænse får samme stigning i grundbeløb. Stigningen i grundbeløb pr. måned før skattetræk for de pensionister, der vil opnå de største stigninger, bliver ca. 670 kr til en enlig og ca. 1.000 kr. til et par, hvor begge er berettiget til social pension.

 

I ændringsforslaget indgår tillige en bestemmelse, der giver Landsstyret hjemmel til udstede en bekendtgørelse vedrørende reguleringen af pensionsforhold for personer, der bor på døgnin­stitutioner, hvor det offentlige afholder udgifterne ved ophol­det. Der er allerede bestemmelser om, hvorledes pensionsforhol­dene reguleres ved optagelse på sociale døgninstitutioner, men der har vist sig behov for at kunne udstikke særlige retnings­linier i tilfælde af blandt andet pensionisters op­tagelse i Anstalten for domfældte og ved anbringelse i Danmark efter dom­fældelse. Herudover er der medtaget et par konsekvensrettelser.

 

Da ekstrabevillingen på 12 mio. kr. skal fordeles ligeligt gen­nem 1992, er det foreslået, at denne ændring sættes i kraft med virkning fra den 1. januar i år.

 

Det af partiet Atassut fremsatte forslag svarer, for så vidt angår grundbeløb og indkomstregulering, til det forslag, Atassut fremsatte til efterårssamlingen 1991. Det blev i den forbindelse beregnet, at en gennemførelse af forslaget ville betyde årlige merudgifter for Landskassen på 35,7 mio. kr..

 

Da et enigt Landsting på efterårssamlingen 1991 tiltrådte, at Landsstyret, med finansudvalgets tilslutning, skulle udarbejde forslag til forbedring af sociale pensio­ners grundbeløb inden for den rammeudvidelse på ialt 12 mio. kr., der blev udmeldt af finansudvalget, indstiller jeg Atassuts ændrings­forslag afvist.

 

Jeg skal, med hensyn til det videre arbejde med pen­sions­ordnin­gen, oplyse, at arbejdet i den af Landsstyret i efteråret 1991 nedsatte projektgruppe nu er godt igang. Jeg henviser til den omdelte redegørelse for så vidt angår kommissorium, tidsfrister m.v. for projekt­gruppens arbejde.

 

Landsstyret finder det nødvendigt, at projektgruppen får den nødvendige tid og ro til sit arbejde, herunder til at få afdæk­ket levevilkårene for såvel pensionisterne som for andre befolk­ningsgrupper. Resultaterne af det arbejde, der er igangsat med hensyn til afdækning af mulighederne for en arbejds­markedspen­sion, er også af stor betydning for, hvorledes socialpensions­ordningen skal se ud på længere sigt.

 

Landsstyret har dog fundet det ønskeligt allerede nu at få til­kendegivelser på følgende delområder:

 

       1.           Landsstyret har ønsket spørgsmålet om den til kommuner­ne udlagte til­kendelseskompetencen ved­rørende social førtids­pension vurderet. Social­direktoratet har derfor i efter­året 1991 gennem­ført en under­søgelse af kommu­nernes prak­sis på området. Resultatet af undersøgelsen viste, at kom­munerne har forvaltet landstingsforord­ningens bestemmelser tilfredsstil­lende og i overens­stem­melse med intentionerne bag reformen.

 

                    

                     På denne baggrund indstilles til Landstinget, at til­ken­del­ses­kompetencen på førtidspensionsområdet skal forblive i kommuner­ne.

 

       2)           Landsstyret har endvidere ønsket spørgsmålet om tilgangs­alderen for retten til alderspension drøftet på baggrund af, at der bliver et stigende antal ældre, samtidig med at leve­alderen og sundheds­tilstanden generelt er forbedret. Til­gangsalderen på 60 år er endvidere lav i forhold til de lan­de, Grønland typisk kan få forplig­telser over for via kon­ventioner, fortrinsvis de nordiske lande samt EF-lande­ne. Såfremt tilgangs­alderen for alderspension hæves, skal adgan­gen til at søge social førtidspen­sion udvides til at omfatte personer i de aldersgrupper, som ikke længere er berettiget til alderspension.

 

                     På denne baggrund indstilles til Landstinget, at der ar­bejdes henimod en gradvis hævelse af til­gangsal­deren for ret til alderspension, så den i 1995 bliver 62 år og i 2000 bliver 65 år

 

Idet jeg iøvrigt henviser til det omdelte forslag med be­mærk­ninger og den omdelte redegørelse, foreslår jeg Lands­styrets forslag til ændring af lands­tingsfor­ord­ningen om sociale pensio­ner og ældreinstitu­tioner m.v. henvist til behandling i Lands­tingets Socialud­valg, før det går til 2. behandling her i Lands­tinget, idet Atassuts forslag samtidig hermed afvises.

 

Jeg foreslår endvidere, at Socialudvalget drøfter indstil­lingen vedrørende tilkendelseskompetencen på førtidspensi­onsom­rådet og indstillingen vedrørende en gradvis hævelse af tilgangsalderen for alderspension, og at disse spørgs­mål tages op i forbindelse med 2. behandlingen af det foreliggende ændringsforslag.

Jeg skal afsluttende nævne, at KANUKOKA deltager ved behandlin­gen af forslaget i Lands­tingets Socialudvalg. En­dvidere skal jeg nævne, at formændene for "Utoq­qaat Nipaat"/"De ældres Røst" og "Atorfillit Kattuffi­at"/­Tjene­stemandspensionisternes Forening har været til samråd i Landstingets Socialudvalg.

 

Med disse bemærkninger overlader jeg sagen til Lands­tingets velvillige behandling.

 

Mødeleder:

Der foreligger en procedurefejl, idet Atassut som for­slagsstil­ler bør fremsætte deres forslag før landsstyret. Selvom Atassut allerede har fået besvarelse af deres forslag, skal partiet fremlægge forslaget.

 

Konrad Steenholdt, Atassut:

Selvfølgelig kan man blive skuffet som forslagsstiller, når man får et svar inden man fremsætter sit forslag, og får afslag oven i købet.

 

I henhold til landstingets forretningsorden, skal partiet Atas­sut hermed genfremsætte sit forslag til behandling på den kom­men­de forårssamling, idet foreslaget efter vor opfattelse, blev udsat for en procedurefejl, idet et flertal i landstinget den 15. oktober under punkt 2 genoptagelse af dagsordensdebatten vedtog at optage punktet som et selvstændigt punkt på dagsorde­nen.

 

Dette fremgår af båndreferatet, samt af den af Landstings­bu­reauet udsendte reviderede dagsordenen, dateret l5. oktober l99l.

 

Vi stiller forslag om ændring af landstingsforordning nr. 8  af 22. oktober l990 om sociale pensioner og ældreinsti­tutioner.

I kap. 4 paragraf 8 stk 1 ændres det årlige kronebeløb til hhv. l00.000 kr. og l50.000 kr.

 

Og kap. 4 paragraf 8 stk. 2 ændres og får følgende ordlyd:

80% af grundbeløbet hhv. l00.000 kr. og l50.000 kr indkomstregu­leres og bortfalder helt når den skat­teplig­tige indkomst for det se­nest kendte skatteår overstiger følgende grænser:

 

     1.   l40.000 kr i indkomst for enlige

     2.   210.000 kr i  samlet indkomst for et par

 

Indkomstreguleringen sker på følgende måde:

80 % af højeste årlige kronebeløb, minus (80 % af højeste grund­be­løb, divideret med den skattepligtige indkomst­grænse) ganget med den skattepligtige indkomst ud over social pension.

 

Den skattepligtige indkomst ud over den sociale pension, afrun­des til nærmeste med l000 delige beløb. Det herved fremkomne grund­beløb, afrundes til nærmeste med l2 delelige beløb i hele kroner.

 

Kap. 4 paragraf 8 stk. 3 udgår.

 

Atassut mener, at vi ikke giver vore pensionister den levefod, de fortjener efter et langt livs virke. Vi mener ligeledes, at ordningen med personlige tillæg ikke blot er ulogisk når social­pensionen er indtægtsbestemt, den er også administrativt for­dyrene og virker ydmygende. Som sagt er den også fordyrende og virker ydmygende, idet pensionisterne tvinges til at gå tigger­gang på de sociale forvaltninger, for at klare sig økonomisk. Dette må vi bort fra. Og derfor har Atassut fremsendt ændrings­forslag til den nuværende landstingsforordning.

Ændringsforsla­get giver pensionisterne en pension de kan leve af, uden at skulle være afhængige af personlige tillæg. Æn­dringsforslaget indebærer også, at der bevares et incitament til at tjene penge ved siden af sin pension. Ved at sikre alle pen­sionister minimum  20 % af højeste grundbeløb, uanset af stør­rel­sen af evt. anden indkomst.

Det var så vort forslag.

 

Ane Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:

Siumut har følgende bemærkninger til forslaget til Landstings­forordning til ændring af Landstingsforordning om sociale pen­sioner og ældreinstitutioner m.m.:

 

Under efterårssamlingens drøftelse af konsekvenserne for indførelse af sociale pensioner pr. l. januar l99l, gav vi udtryk for, at vi ville være rede, til at deltage i en revurdering af pensions­re­formen her til forårssamlingen.

 

Vi går ind for de reguleringer, som den af Hjemmestyret nedsatte tværdirektorale projektgruppe foreløbig har redegjort for.

 

Vi går ind for, at sociale pensionister, der har andre indtægter, får forbedret pension, og at der derfor fast­sættes en grænse på l4.ooo kr samt 2l.000 kr for ægtepar.

 

Vi går således ind for de ændringer, der er foretaget i para­graf­ferne 8, 10 og 22.

 

Vi går endvidere ind for forslaget om, at kommunerne får kompe­tancen for ydelse af førtidige pensioner. Det er jo fremført, at kommunerne som følge den nye ordning, gri­ber denne nye kompetance rigtigt an, og derfor finder Siumut ingen grund til at ændre på dette forhold.

 

 

Hvad angår fastsættelsen af aldersgrænsen ved ydelsen af sociale pensioner, skal vi fra Siumut udtale, at vort land er blevet en integreret del af et åbent verdenssamfund, og at der især inden for Nordisk Råd er sket en udvidelse af samarbejdet.

 

Derfor finder vi ingen hindringer for forhøjelsen af aldersgræn­sen, og da vi finder, at vores sundhedstilstand sammenlignet med andre landes tilstand, er blevet bedre, kan vi ikke se nogen hindring for at aldersgrænsen gradvis bliver forhøjet frem til år 2000.

 

Hvad angår spørgsmålet om vores menneskeværd, skal vi fra Siumut udtale, at mange 60-årige bliver nødsaget til at blive pensioni­ster, selv om de stadig har vilje til at arbejde, idet lovgiv­nin­gen er indrettet på den måde.

 

Derved holder mange ældre op med at arbejde, selv om de ikke betrag­ter sig selv som ældre, men som er blevet nødsaget med at stoppe med at arbejde. Denne gruppe føler sig derfor kasseret af sam­fundet. Det er ikke godt og sundt for dem, der har denne følel­se, og de kan blive nedtrygte over, at de føler sig som ældre og uden flere evner, til at have et job.

 

I og med at al­dersgrænsen gradvist bliver sat højere, skal vi kræve at ar­bejds­pladserne indretter sig herefter og foretager de nødven­dige ting i den forbindelse. I frem­tiden bør arbejds­markedet indret­tes flexibelt og på en måde som ikke nedslider medarbejder­ne.

 

Hvis der er forhold, man kan komme i tvivl om, er vi gennem et udvalgsarbejdet parate til at foretage den videre drøftelse.

 

 

Afslutningsvis skal vi sige, at vi går ind for projekt­gruppens ønske om at få mere tid til det videre arbejde.

 

Endelig savner vi et område, hvor der bør ske en regule­ring. Vi savner det løfte, der blev givet på et tidligere tidspunkt, nem­lig betegnelsen sociale pensioner, der ikke har en egentlig grøn­lands betegnelse. Det er ikke medtaget ved ændringsforsla­get.

 

Med disse bemærkninger skal vi indstille at forslaget overgår til 2. behandlingen.

 

Emilie Lennert, ordfører for Atassut:

Til orientering skal jeg meddele, at dette oplæg skal betragtes som et oplæg fra Atassut og Issitup Partiia.

 

Da vores forslag om ændring af de sociale pensioner, blev truk­ket tilbage under debatten under efterårssam­lingen, har Atas­sut påny sendt ændringsforslag til forårssamling­en.

 

I det forelagte ændringsforslag til forordning fra lands­styre­medlemmet, kan vi konstatere, at man har villet imø­dekomme vore for­slag. Dette vækker også tilfredsstil­lelse hos os.

 

Alligevel kan vi se af det forelagte, at det iflg. bilag 1 tabel 2 samt bilag 4 tabel 2, efter beregningseksempler­ne vil be­tyde, at et ægtepar der kun har deres sociale pension med 20.000 kr i ind­tægt, og en enlig tjenestemand, der har egen pension på 63.000 kr, får mindre i månedlig social pen­sion, efter at have taget højde for biindkomst som bolig­sikring i bereg­ningen.

 

Vi i Atassut agter ikke at trække vor forslag tilbage. I vort forslag tænkes der ikke på nedsættelse af de sociale pen­sio­ner, og derfor ønsker vi, at beregningerne undersø­ges grundigt i Social­ud­valget.

 

For så vidt angår de socialpensionsmodtagere, der efter dom er anbragt på anstalten i Danmark, tiltræder vi de nødvendige regu­leringer i forordningen.

 

Da vi er tilfreds med resultaterne af undersøgelsen vedrørende førtidspensionister, mener vi at til­ken­delsen af førtidspension fortsat bør ligge hos kommunerne.

 

Hvad angår tankerne om ændrin­ger i aldersgrænsen for socialpen­sion til 62 år i l995, og 65 i år 2000, er vi ikke enige deri, selv om man anfører, at borgene får en længere levealder, og ar­bejdet set i helhed ikke mere vil kræve de samme fysiske an­strengelser som tidligere. Vi mener, at livsbetingelserne i vort land, sta­dig­væk er så strenge, at der bør tages hensyn hertil.

 

Den påtænkte under­søgelse af husstandene i 1993 fra Grønlands Statistiske Kontor, er der behov for, synes vi. Da den vil give et grundlag for det videre arbejde, støtter vi den gennem­ført ud fra de økonomiske mulig­heder.

 

Det er endvidere oplyst, at der i Personaledirektoratets regi, er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af ar­bejdsgivere og fiskere. Det er oplyst at forslaget er, at de skal kigge på mu­ligheden på indførsel af arbejdsmar­kedstilknyttede pensioner.

 

I den forbindelse skal vi fra Atassut og Issittup Partiia ud­tale, at vi finder bedst og vigtigt, at der laves under­søgelser med hen­blik på indførelse af en pensions­form, hvor vi allesammen delta­ger, og er med til at betale.

 

Vi er enige i, at ændringsforslaget træder i kraft med tilbage­virkende kraft.

 

Men vi skal dog påpege, at den grønlandske over­sættelse fra dansk i bilagenes beregnings­eksempler, kan give an­ledning til misforståelser, hvorfor vi ønsker dem rettet.

 

Til sidst skal vi påpege,  at det er oplyst, at man har haft samråd med formanden for Utoqqaat Nipaat, De ældres Røst, og Atorfillit Kattuffiat, Tjenestemændenes Pensio­nistfor­ening, men da nærværende ændringsforslag til for­ordningen ikke har været forelagt dem, har man derved, altså ikke rådført sig med dem.

Med disse bemærkninger indstiller vi, at forslaget inden 2. be­handling overgår til behandling i Socialudvalget.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Den debat, der blev iværksat efter ændringen af socialpen­sions­reformen i 1991, førte til, at landstinget i efterår 1991 ved godkendelsen af tillægsbevillingsloven, bevilgede yderligere 5 mio. kr. for 1991 til fordeling blandt kommu­nerne som forhøjelse af tilskuddet på området til brug for personlige tillæg til pensionisterne. Ud over det blev der yderligere bevilget 12 mio. kr. på området, altså det so­ciale område, og det er det beløb, som ændringsfor­slaget bl.a. indeholder.

 

Det af Landsstyret fremlagte fordelingsforslag vedrørende de 12 mio. kr., som vi allerede i finansudvalget har været med til at godkende, anser vi som en løsning på de klager, der er fremkommet i forbindelse med ændringen af ordning­en. Der sker jo det, at reguleringen først starter, når der er skattepligtige indkomster ud over socialpen­sionen på 14.000 kr. og derover for enlige, og på 21.000 kr. og derover for par.

Der indgår endvidere i ændringsforslaget en bestemmelse, der giver landsstyret hjemmel til at udstede en bekendtgø­relse vedrørende regulering af pensionsforhold for pensionister, der er anbragt i Anstalten for domfældte og pensionister, der er anbragt i Danmark efter domfældelse. Dette går IA ind for.

 

Vi er tilfredse med, at man naturligt nok har medtaget KANUKOKA i behandlingen af ændringsforslaget, ligesom man har haft formændene for "Uttoqqaat Nipaat"/"De ældres røst" og "Atorfillit Kattuffiat"/"Tjenestemandspensionis­ternes Forening" til samråd.

 

Med hensyn til Atassut's forslag skal vi blot henvise til vore ovennævnte bemærkninger til fordelingsforslaget.

 

Med hensyn til det af Landsstyret i efteråret 1991 nedsatte tværdirektorale projektgruppes redegørelse vedrørende udvikling af pensionsreformen, skal vi frem­komme med følgende bemærkninger med hensyn til de 3 spørgsmål, som landsstyret har udbedt udtalelser om:

 

Den til kommunerne udlagte tilkendelseskompetence vedrø­rende social førtidspension, som har vist sig bliver forvaltet i overensstemmelser med intentionerne bag reformen, mener vi bør fortsætte, da det er kommunerne, der har direkte kontakt med borgerne og en direkte servicefunktion overfor dem.

 

Fra IA's side er vi glade for, at sundhedstilstanden i Grønland er stigende, ligesom vi er glade for, at vore ældre i dag lever længere. Det er på sin plads, at udviklingen på pensionsområdet følger denne udvikling. Derfor mener vi, at det er en naturlig udvikling, at aldersgrænsen for tildeling af alderspension første gang i 1995 forhøjes med 2 år. Vi mener dog, at en yderligere forhøjelse af aldersgrænsen med 3 år i år 2000 må være baseret på, at man nøje følger udviklingen og på en genvurdering til den tid.

 

Vi mener også, at det vil være på sin plads, at udvikling­en på førtidspensionsordningen følger udviklingen på den almindelige pensionsordning.

 

Med disse bemærkninger går vi ind for, at socialudvalget behandler ændringsforslagene i socialudvalget, før de overgår til 2. behandling.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiat:

Fra Akulliit Partiat skal vi udtale, at man har nået frem til en kompromisløsning ud fra det forslag, vi har stillet til efterårs­samlingen. Vi er enige i, at kommunerne får mulighed for selv at træffe afgørelse om førtidspensioner.

 

Vi enige i det fremlagte forslag, idet vi til efterårssam­lingen 91 har stillet forslag om, at de ældre, som har arbejdsevnen, bør kunne arbejde i længere tid. Det er jo ikke altid alderen, der bestemmer, hvor gammel man bliver, men mere graden af, hvor arbejdsdygtig man er.

 

De, som er nødt til at gå på førtidspension, må respekte­res, og vi går ind for, at kommunerne får mulighed for at træffe afgørelser om sådanne.

 

Vores forslag gik ud på, at ældre, som har arbejdsevnen, skal have bedre mulighed for at arbejde yderligere, således at der skal sættes en grænse for indtægter, før de skal til at betale skat. Vi går ind for det forslag, der er fremlagt omkring dette.

 

Vi er glade for, at socialudvalget har arbejdet med forskellige instanser, så som KANUKOKA, Uttoqqaat Nipaat, Atorfillit Kattuffiat og Foreningen af tjenestemandspensi­onister m.v.

 

Hermed skal vi erklære, at vi støtter, at forslaget går videre til socialudvalget.

 

Landsstyremedlemmet for sociale anliggender:

Jeg bemærker, at hele Landstinget går ind for vores forslag om fordeling af de 12 mio.kr, og det er jeg glad for.

 

Hvis jeg skal ind på de forskellige indstillinger, vi har, så skal jeg nævne kompetencen for tildeling af førtidspen­sion, at den skal forblive i kommunerne. Altså, at den administration, der kører nu, fortsætter.

 

Både Atassut og Siumut var inde på formuleringerne i den grønlandske version, især regneeksemplerne. Det kan jeg godt forstå det kritiseres, men jeg mener, at man i frem­tiden bør ordne disse forhold i lovgivningen, således at der ikke kan opstå misforståelse og usikkerhed, og jeg skal hermed afgive løfte om, at der fra socialudvalget vil komme en redegørelse efter at have behandlet dem. Jeg skal anmode socialudvalget om, at lovens formuleringer, som ikke er helt tilfredsstillende, bliver rettet.

 

Atassut var i sit indlæg inde på flere forskellige ting, som jeg gerne vil kommentere.

 

Jeg finder det glædeligt, at Atassut mener, at det er godt kompromisforslag, der her er fremsat omkring de 12 mio.kr. Samtidig siger de, at det vil gå udover en del af tjene­stemandspensionisterne, hvis indtægter så vil falde. Det er jo sådan, at man fastsætter ydelser, socialpen­sioner og pension til tjenestemandspensionister i det hele taget efter, hvordan likviditeten er. Det er derfor en del pensionister mærker den forskel der er mellem kommuner­ne. Der er individuelle hensyn at tage med henblik på opnåelse af nogenlunde samme vilkår. Grunden til at grundbeløbene er forskellige er, at nogle har en tjeneste­mandspen­sion, mens andre ikke har, men de 12 mio.kr. fra Landsstyret skal forstås på den måde, at det skal medføre mindre ad­ministration i kom­munerne, og at flere pensionis­ter får mulighed for at få indtægt udover pensionen - også således at man får mulighed for at få en større alderspen­sion udover tjenestemandspensionen.

 

Med hensyn til aldersgrænserne og den gradvise forøgelse  bemærker jeg, at der er uenighed, selv om flertallet går ind for det. Jeg mener, at der ikke er noget at frygte i den forbindelse. Nogle er ikke tilfredse, når de skal gå på pension efter 60 år, fordi de ønsker at arbejde i længere tid. Vi kan jo få mulighed for, at de faglærte kan arbejde for samfundet i længere tid.

 

Jeg er heller ikke bange for, at folk vil blive tvunget til at gå på pension i den høje alder. Alle har jo mulighed for at gå på førtidspen­sion, eller af få alders­pension der er forordningsbestemt.

 

Flere partier støtter muligheden for at foretage undersø­gelser om vilkårene, og undersøgelsen vil vise, hvilke forhold ældre og pen­sionister lever under.

 

Med hensyn til indlægget fra IA, som støtter forslagene og indstillinger, skal jeg sige tak. Ligeledes for den støtte, Akulliit Partiiat giver.

 

Jeg vil også gerne ind på et andet forhold. Med hensyn til Atassut's kritikpunkt omkring, at udvalget ikke har rådført sig med formanden for Utoqqaat Nipaat og de ældres røst, Atorfillit Kattuffiat, så kan jeg sige, at de har haft mulighed for at tale med udvalget, at møde udvalget og i den forbindelse har fået forklaring på, at de ekstra 12 mio. kr. vil blive fordelt til pensionister, herunder på hvilken måde de vil blive fordelt og om vores forskel­lige overvejelser omkring dette.

 

Til Atassut skal jeg sige, at det materiale, der er omdelt til landstinget, efterfølgende er sendt til orienter­ing til de pågældende for­eninger og organisationer for de ældre.

 

Med disse bemærkninger skal jeg foreslå, at de faldende bemærk­ninger her i salen bliver vurderet i socialudvalget inden 2. behandling her i tinget.

 

Emilie Lennert, ordfører for Atassut:

Jeg har ikke helt forstået enkelte af landsstyremedlemmets svar til vores bemærkninger. Jeg skal også udtale, at den nugældende ordning er, at man ikke er tvunget til at mod­tage alder­spen­sion, når man fylder 60 år. Den tildeles efter ansøgning.

 

For så vidt angår vores påpegning af, at vi ikke mener, at udvalget har rådført sig med Utoqqaat Nipaat og Atorfil­lit Kattuffiat: Disse organisationer har overfor os oplyst, hvilke skævheder, der efter deres mening er i den nuværende ordning. De har ikke fået oplyst noget om forslagets indhold. De har kun fået oplyst, at der vil blive bevilliget 12 mio.kr., man kom ikke nærmere ind på, hvordan de 12 mio.kr. skulle fordeles. Vi har ikke en gang i Socialud­valget modtaget ændingdforslaget. Formanden for De ældres Røst har heller ikke set det.

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

Til Siumut-ordførerens bemærkninger skal jeg tilføje at jeg har forstået, at også landsstyremedlemmet er åben overfor, at denne sag drøftes åbent videre i Socialud­valget.

 

Jeg har blot to punkter, som jeg mener bør gå ind i de­batten, da vi også bliver ældre engang, hvorfor jeg mener, at det blandt andet er vigtigt at inddrage al­derdomshjems­situationen i sagen, og muligheden for at arbejde, selv efter det fyldte 60 år, således at de æl­dre selv kan føle de har en meningsfyldt tilværelse ved at de arbej­der med de ting, som de interesserer sig for.

 

Jeg mener også, at Ane Sofie Hammeken fra Siu­mut har udtrykt det klart netop dette emne, og jeg mener dette bør drøf­tes videre i udvalget.

 

Jeg har blot her en ekstra kommentar, nemlig at man her, i forbindelse med en nyvurdering af boligsikrings­ord­ningen, også bør inddrage de ældre i denne ord­ning, ligesom man må tage hensyn til deres interesser. Her tænker jeg ikke kun på dem, der bor privat, men også på dem der bor i lejligheder, således at deres forhold kan blive mere lige.

 

Vi holder møde i morgen kl. 10.00 i Boligudvalget om bo­ligsikring, og ældres forhold kommer utvivlsomt også op i de­batten. Således kan vi der drøfte, hvordan vi kan løse de ældres problemer, udover de 12 mio. kr. i ge­vinst, hvad angår kommunernes ydelser i personlige tillæg, som der al­lerede er mulighed for. Kommunerne har bare været til­bageholdende med at yde disse tilskud. Men der er mange muligheder udover indholdet i landsstyremedlemmets frem-læg­gelse, som også kan være til god nytte for de ældre.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

I vores indlæg fra Akulliit Partiiat fremdrog vi det som noget væsentligt, at også KANUKOKA, Utoqqaat Ni­paat,. og tjenestemandsforeningen og tje­neste­mandspensions­foreningen har været inddraget i ar­bejdet. Derfor vil jeg spørge, på baggrund af Atassut's bemærk­ninger, hvorvidt det er rig­tigt, at de berørte parter har været rådført i forbindelse med fremlæggelsen af dette forslag.

 

Vi mener fra Akullit Partiiat, at det er nødvendigt, at vi får et klart svar på dette spørgsmål.

 

Landsstyremedlemmet for sociale anliggender:

Jeg beklager, at jeg har udtalt mig på en sådan måde, at Emilie Lennert har mere og mere misforstået mig. Men jeg skal ud­tale, at det er rigtigt at ældreforeningernes sam­men­slutning, formanden for de ældres røst samt forman­den for tjene­stemandspensionsforeningen har været ind­kaldt til socialudvalget, hvor de blev orien­teret og hørt om Lands­styrets planer vedrørende sociale pensio­ner.

 

Men det er sådan, at papirer selvfølge­lig først skal til Landstinget og ikke bliver ud­leveret til andre, før det har været inde i Landstinget. Jeg ved ikke, om det var færdigt dengang, men jeg ved, at det nu er blevet frem­sendt til de berørte foreninger og sammenslutninger.

 

Vedrørende Jonathan Motzfeldt's bemærkninger skal jeg blot som støtte udtale, at vi finder at de ældre nu har fået en forening, og derigennem har fået mulighed for at fremføre deres holdninger og synspunkter, ligesom det vil være passende, at man fra de folkevalgte, både centralt og kommunalt, har mulighed for et tættere sam­arbejde med de ældre.

 

Jeg kom i mit første indlæg ikke ind på Atassut's klage over de personlige tillæg, og at pensionisterne skal tigge i kommunerne for at få tillægget. Jeg mener ikke at kommu­

nekontor, socialkontor, socialrådgivere og andre kan betragtes som sådan.

 

Jeg mener modsat, at kommunernes arbejde kan forbedres, således at de ældre kan blive serviceret bedre. Jeg me­ner, at vi bør bruge vores institutioner i samfundet og love for at få mest muligt på det bedste grundlag.

 

Mødeleder:

Som mødeleder skal jeg gøre opmærksom på, at Landstin­gets Socialudvalg har sin egen forretningsorden, og i henhold til den kan de rette henvendelse til forskelli­ge organisationer og KANUKOKA om samråd. Men de kan ikke træffe afgørelse om punkterne. Det er selve udvalget, der skal træffe afgørelsen udfra det oplyste. Derfor ønsker jeg ikke, at man gen­tager spørgsmålet om eventuel manglen­de information.

 

Konrad Steenholdt, Atassut:

De formuleringer vi har brugt i vores forslag, det er ikke for at rakke ned på folk. Vi har snakket med for­skellige ældre, og de må undersøge forskellige ting i løbet af meget lang tid på grund af, at de er blevet svagtsynede på grund af deres alderdom.

 

De ønsker, der er blevet fremført, er fremkommet fra æl­dre, hvor de har følt sig som tiggere, når de skal ind på kommunekontorerne.

 

Der er ikke tale om nedladen­de holdninger, men medarbej­derne bør forstå, at de må hjælpe de ældre på en positiv og venlig måde. Hvis man betragter det som en nedladende holdning, så mener jeg at landsstyremedlemmet har misfor­stået det vi sagde om henvendelserne. Det vi me­ner det er, at man bør have en positiv ind­stilling over for de ældre, der kommer ind på social­kon­torerne, således at de ikke længere skal føle sig som tiggere, når de retter henvend­else.

 

Vores ordfører var inde på spørgsmålet omkring de 12 mio. kr., hvor der var orientering om, hvordan de skal fordel­es. Jeg mener, at Bjarne's spørgsmål bør besvares konkret, om man virkelig har talt om de ældres vilkår som det er påstået skriftligt, det må vi have et klart svar på.     Sp­ørgsmålet er ikke så ligetil, som det ser ud.

 

Selvfølgelig bør landsstyremedlemmerne komme med kon­krete svar. Det vil vi gerne stille krav om.

 

Landsstyremedlemmet for sociale anliggender:

Socialudvalget og vore medarbejdere der har deltaget i det konkrete møde har meddelt, at man har forhørt sig hos æld­re.

 

Mødeleder:

Der er ikke flere på talerlisten, og hermed er vi fær­dige med dagsordenens punkt 20. Dog er vi ikke helt færdige, men vi er næsten færdige.

 

Jeg vil gerne genta­ge det, jeg lige har sagt før. Social­ud­valget har sin egen forretningsorden. Det er op til selve udvalget at sende spørgsmål til høring.

 

Som mødeleder vil jeg ikke anerkende, at man sætter det som et centralt spørgsmål i forbindelse med behandlin­gen af dette ændringsforslag. Det gentager jeg. Så hvis i har noget andet at sige, så sig det.

 

Agnethe Nielsen, Atassut:

Jeg skal kort meddele, at man kom ind på det sidste, som Atassut var inde på. Vi har ikke engang set forslaget

under udvalgsmødet dengang, og det blev heller ikke frem­lagt.

 

De ældres repræsentanter fremkom med deres daglige proble­mer under mødet. Det var alt.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Vores spørgsmål gik ikke ud på spørgsmålet om udvalget kan sende tingene til høring. Men det er spørgsmålet om, hvorvidt vi kan regne med, at det der bliver frem­ført er rigtigt eller ej.

 

Otto Steenholdt, Atassut:

Jeg beklager at skulle sige, at hvis det er rigtigt, at landsstyremedlemmet ikke har svaret korrekt, så kan det få konsekvenser for vedkommende. Derfor skal det undersø­ges, det skal ikke besvares forkert fra landsstyret.

 

Landsstyremedlemmet for sociale anliggender:

Vi er glade for, at man har nedsat ældreforeninger. Derfor har vi, indkaldt dem til Social­udvalget, da vi nu har mu­lighed for det.

 

Jeg mener, at jeg bør gøre opmærksom på, at uanset hvor meget vi har indhentet de ældres ønsker, så ligger beslut­ningerne m.h.t. lovstof hos Landstin­get, og det er lands­styreom­råderne, der skal forberede dem overfor Landsting­et.

 

Hvis udvalget ikke har fulgt de ældres ønsker, så kan jeg ikke som landsstyremedlem være ansvarlig for det.

 

Med hensyn til indholdet i debatten og følelserne kan det ikke være mit ansvar. Jeg ved blot, at man har haft samråd med dem, og at disse har fremlagt forskel­lige ønsker og meninger, og at ændringsforslaget, som er fremlagt til Landstinget, er blevet forelagt fremsendt til organi­sa­tionerne til orientering.

 

Mødeleder:

Jeg skal til slut blot sige, at alt det, der er blevet sagt her vil blive behandlet i socialudvalget forinden 2. behandlingen. Så vi kunne sådan set godt slutte punktet, men Jonathan Motzfeldt har bedt om ordet for en kort bemærkning.

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

Jeg vil blot ind på det, som landstingsmedlemmerne efter­lyser. Hvis der ikke har været samråd med de ældres fore­ning, så må vi anmode om, at de kan blive indkaldt til udval­get, som formanden siger, kan lade sig gøre, således at man får samråd med dem, og således at deres repræsen­tanter er til stede.

 

Hvis de muligheder ikke fuldt ud er udnyttet, så må vi henstille til, at man opfylder det ønske.

 

Mødeleder:

Som mødeleder skal jeg endnu en gang udtale, at det er Socialudvalget selv, der skal træffe afgørelse om, hvem de skal tale med. Som sagt vil punktet blive behandlet i socialudvalget inden 2. behandlingen.

 

Hermed foreslår jeg, at vi slut­ter punkt 20.

 

Hermed er 1. behandlingen af punkt 20 på dagsordenen afsluttet, således at den overgår til Socialudvalget inden 2. behandlingen.

 

Punktet sluttet.