|
Dagsordenens punkt 19-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Emilie Lennert
Vi går nu videre til punkt 19, forslag til
ændring af landstingslov om udhandling og servering af stærke drikke. Det er
landsstyremedlemmet for sociale anliggender der skal forelægge.
Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for sociale anliggender:
Hermed fremlægges forslag til landstingslov om
ændring af landstingslov om udhandling og servering af stærke drikke.
Om baggrunden for forslaget skal jeg indledende
henvise til Landsstyrets alkoholpolitik, som blev fremlagt og drøftet her i
Landstinget for få dage siden under dagsordenens punkt 18: "Redegørelse
om Inuuneq Nakuuneq, herunder Landsstyrets alkoholpolitik".
Som jeg sagde i den forbindelse, bygger
Landsstyrets alkoholpolitik på en overordnet, helhedsorienteret politik, som
skal medvirke til at forbedre livskvaliteten her i landet. De
holdningsændringer vi ønsker at fremme i befolkningen, i retning af mere
ansvarlighed for egen situation, skal også følges op i lovgivningen.
Det forslag, jeg fremlægger her, bygger derfor på
Landsstyrets ønske om at tilpasse alkoholloven, så der åbnes
mulighed for lempelser i de reguleringer, der er
indbygget i loven i takt med udviklingen på området.
Jeg skal også nævne, at Landsstyret med dette
forslag tillige har ønsket at tage nødvendigt hensyn til den fremtidige
turismeudvikling, idet forslagets vedtagelse betyder, at der kan ydes en endnu
bedre service til f.eks. hotelgæster.
Der foreslås åbnet mulighed for indførelse af
nye, lette øltyper på markedet, uden at disse skal omfattes af alkohollovens
reguleringer. Der foreslås åbnet mulighed for, at der kan leveres alkoholiske
drikkevarer sammen med mad i forbindelse med "Diner Transportable",
ligesom forbudet mod "room-service" på hoteller og forbudet mod
"minibarer" på hotelværelser foreslås ophævet.
Lukketidsbestemmelsen foreslås ændret, således at
der bliver mulighed for at udvide åbningstiden i restauranter. Den
foreslåede udvidelse kan f. eks. anvendes til at tillade danserestauranter at
holde længere åbent på fredage og lørdage.
I forslaget er medtaget en bestemmelse om
regulering af bevillingsområdet, således at der kræves fast alkoholbevilling i
stedet for lejlighedsbevillinger til klubber med egne lokaler og hyppige, faste
arrangementer.
Der er medtaget et ændringsforslag, som giver
Landsstyret mulighed for at imødekomme ønsker fra Avanersuaq og Ittoqqortoormiit
kommuner om fortsat at kunne inddrage alkoholpoint i tilfælde af misbrug af
disse, eller i tilfælde af kriminallovsovertrædelser i forbindelse med
alkoholindtagelse.
Endelig er der medtaget et forslag om, at
Landsstyret kan regulere alkoholområdet i Kangerlussuaq, når dette område fra
1. oktober i år ikke længere er omfattet af Forsvarstraktaten af 1951. Da
Kangerlussuaq indtil videre foreslås holdt uden for den kommunale inddeling er
der behov for, at der i samarbejde med Borgerrådet kan fastsættes bestemmelser
med hensyn til f. eks. alkoholbevillinger.
Ændringsforslaget foreslås sat i kraft med
virkning fra den 1. juni 1992, således at der bliver tid til at indstille sig
på ændringerne og tid til at tilpasse bekendtgørelserne vedrørende alkoholbevillinger
og vedrørende åbningstidsrum.
Idet jeg iøvrigt henviser til det omdelte forslag
med tilhørende bemærkninger vil jeg foreslå, at forslaget henvises til
behandling i Landstingets Alkoholpolitiske Udvalg, før det går til 2.
behandling her i Landstinget.
Mødeleder:
Bendt Frederiksen, Siumut. Dernæst Otto
Steenholdt, Atassut.
Bendt Frederiksen, ordfører for Siumut:
Da vi for nogle dage siden drøftede Inuuneq
Nakuuneq gav vi udtryk for, at vi bør søge væk fra et liv med spiritussen i
centrum, således at vi i vor livsførelse, og ved festlige lejligheder med
spiritus, kan styre os selv så meget, at vi kan undgå at blive berusede og gøre
ufornuftige ting.
Derfor går vi ind for Landsstyrets forslag om
lempelse af udskænkningsreglerne. På den måde vil et større personligt ansvar
blive flyttet fra det offentlige til den enkelte.
Vi vil dog ikke undlade at fremkomme med følgende
understregninger ved placeringen af ansvaret.
For det første, at borgernes ansvar bliver gjort
større, selv om spiritussen bliver lettere tilgængelig bør vedkommende vise,
at vedkommende er herre over spiritussen. Hvis man ikke har den styrke, må man
være i stand til at erkende sin svaghed.
Bevillingshaveren for udskænkning, d.v.s.
restauratøren, har et ansvar for ikke alene at drive et værtshus, men også en
restauration. Denne skal have initiativer der går ud på, at kunderne ikke bare
kommer for at drikke.
Her vil vi kraftigt understrege, at der ikke må
udskænkes til personer under 18 år og til berusere, bestemmelserne om det
skal følges.
For det tredie. Kommunerne har et ansvar ved
udstedelse af udskænkningsbevillinger. Hvis de giver flere udskænkningsbevillinger
end der er behov for vil det medvirke til, at ejerne får problemer med at drive
restaurationerne rentabelt.
Derudover har kommunerne et ansvar for at sikre,
at restaurationerne drives på betryggende vis og, om nødvendigt, at fratage
udskænkningsbevillinger.
Siumut mener, at lempelse af tilgængeligheden for
alkohol kan medvirke til en forbrugsnedgang, såfremt ansvarsplaceringerne og
loven overholdes, som beskrevet ovenfor.
Vi har dog et par betænkeligheder vedrørende
formuleringerne i det fremlagte forslag. Eksempelvis er bestemmelserne om en
nedre grænse på 4,20 volumenprocent for lovbe
stemte alkoholdrikke for utydelig til at sikre,
at det drejer sig om såkaldt "mellemøl".
Derudover mener vi, at formuleringen i ? 15 bør
være mere klar og bedre, idet vi umiddelbart fortolker teksten, således at
foreninger herefter kan søge om udskænkningsbevilling på lige fod med
værtshuse.
Vi ønsker ligeledes oplyst omkring åbningstiderne
om kl. 03.00- til kl. 06.00-perioden får indvirken på udskænkningen, eller de
cirkulærer der eksisterer i dag skal fortsætte.
Med hensyn til ikrafttrædelsestidspunktet går vi
ind for det.
Med disse bemærkninger henviser vi forslaget til
videre drøftelse i Alkoholpolitisk udvalg forinden 2. behandlingen her i salen.
Mødeleder:
Otto Steenholdt, Atassut og dernæst Ole Lynge,
Inuit Ataqatigiit.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
I de senere dage har vi her i Landstingssalen
debatteret børne- og ungdomspolitik. De forhold vi byder vor ungdom og vore
børn i disse år er vanskelige, især da spiritussen ligesom en tåge stadig
hænger over os.
På alle områder, hvor muligheden for en bedre
forbrugsperiode åbnes stiger forbruget altid. Ved nærværende forslag vil man, i
en vis grad, kunne modvirke det store drikkeri umiddelbart før lukketid, og
dennes følger, og mulighed for fredelig nattehvile i hjemmene kunne forlænges
med to timer natten til lørdag og natten til søndag. Det er de eneste
lyspunkter vi kan se. D.v.s. når restauranterne lukker kl. 03.00, så vækkes
hjemmene.
Men når omfanget af drikkeriet stiger, så bliver
forholdene i hjemmene absolut ikke bedre. Men når vi har sagt det, så må vi se
at hvis vi drikker mere, så bliver forholdene jo endnu dårligere.
Derfor vil Atassut og Issittup Partiia bibeholde
de nuværende bestemmelser om udhandling og servering af stærke drikke uden
ændringer, som værende mere attraktive.
Da vores mening om spiritusproblematikken er
velkendt rundt på kysten, vil vi her uden en langt indlæg blot meddele, at
Atassut og Issittup Partiia ikke stemmer i forbindelse med forslaget.
Jeg vil benytte anledningen til at sige til
landsstyremedlemmet, at der er givet mulighed for bevilling til klubber. Vi
forstår således, at klubberne kan beholde deres bevillinger i en længere
periode.
Bliver de så konkurrenter for restauranterne?
Hvis jeg nu nedsætter en klub, så har jeg mulighed for at købe lige så meget
alkohol som jeg har lyst til. Disse spørgsmål vil jeg gerne have besvaret, for
forslaget åbner større mulighed for større drikkeri. Også via klubberne.
Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqtigiit:
Landsstyrets ændringsforslag til omhandlede lov
skal ses i lyset af den alkoholpolitik, der føres, nemlig at fremme holdningsændringer
i befolkningen i retning af mere ansvarlighed for egen situation, hvorfor der
foreslås lempelser i lovgivningen. IA støtter fuldt ud disse tiltag.
IA mener grundlæggende, at det må tilstræbes, at
vi i fremtiden får ensartede regler over hele landet med hensyn til udhandling
og servering af stærke drikke.
På baggrund af erfaringerne og de oplysninger, vi
sidder inde med i dag, er der gode grunde til at sige, at den
oplysningskampagne, der køres i dag, bør fortsætte, og der bør laves lempelser
i de tilfælde, når tiden viser sig inde til det. Det vil være på sin plads, at
dette køres i tæt samarbejde med kommunerne.
IA godkender samtlige fremlagte ændringsforslag.
Men vi har også sat spørgsmålstegn ved, at klubber og foreninger får mulighed
for at ansøge om alkoholbevilling, og den vil vi også have oplyst nærmere om.
IA kan gå ind for tiltrædelsestidspunktet 1. juni
1992. Vi mener, at de af landsstyret fremlagte forslag til lempelser vil føre
til et mere afslappet forhold til alkohol.
Med disse ord godkender vi, at ændringsforslaget
overgår til behandling i alkoholpolitisk udvalg før 2. behandling.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akullit Partiiat:
Akullit Partiiat vil gå ind for de fremlagte
ændringsforslag. Vi mener, at tiden nu er inde til, at vi i forbindelse med
vores ansigt udadtil må være sådan, at vi kan, og vi vil.
Med hensyn til bekæmpelse af alkohol har vi flere gang påpeget, hvordan man kan
køre tingene. Forslaget indebærer fordele med hensyn til turismen, og hvis vi
skal satse på turismen og skal kunne yde en god service, må hotellerne også
sørge for en tilsvarende god service. Det kan ikke ske, hvis vi via lovgivningen
sætter forhindringer for hotellerne, hvorfor vi også er enige i det ændringsforslag,
der vedrører bedre service fra hotellernes side.
Vi er ligeledes også enige i ændringer af
åbningstidspunkterne, og det begrunder vi med, at vi også bør have en mere
afslappet holdning til alkohol, og det er jo en af vejene, vi kan gå.
Der blev i ændringsforslaget fremsat ting omkring
Avanersuaq og Kangerlussuaq, og det er vi ligeledes enige i. Tiltrædelsestidspunktet
1. juni 1992 er vi også enige i.
Men med hensyn til lejlighedsbevillinger vil vi
henvise til hotel- og restaurationsejernes indstilling, og det er, at
bestemmelsen er så åben, at det giver mulighed for uensartet praksis
forskellige steder. Det kan jo føre til, at de eksisterende hoteller og
restaurationer kan have svært ved at klare deres drift.
Der er flere uafklarede spørgsmål omkring dette,
hvorfor vi mener, at ændringsforslaget bør behandles i udvalget, før det går
videre til 2. behandling, og især omkring de ting, jeg har nævnt her.
Landsstyremedlemmet for sociale anliggender:
Jeg har kunnet fornemme, at et mærkbart flertal i
landstinget støtter ændringsforslagene. Men på et par punkter vil jeg komme
med nogle uddybende bemærkninger.
Det er med hensyn til mellemøllene, som vi vil
friholde for alkoholloven, således at øl op til 4,1% ikke bliver omfattet af
alkoholloven.
Med hensyn til lys øl og andre ting vil vi gerne
have mulighed for, at det ikke bliver omfattet af alkoholloven. Men disse øl
forhandles jo ikke lige i øjeblikket heroppe i Grønland, men i de andre
nordiske lande forhandles de jo.
Forslaget, om at klubber og foreninger skal kunne
søge om bevillinger, skal ikke opfattes sådan, at der er en ubegrænset
mulighed. Vi ved jo, at der i Grønland findes klubber, der kører med
bevillinger, og dem vil vi gerne have inddraget i vores alkohollovgivning.
Jeg vil opfordre til, at disse ting bliver
drøftet grundigt i udvalget, inden ændringsforslagene går videre til 2.
behandling her i landstinget.
Jeg vil anmode udvalget om at tage de
bemærkninger, der er faldet her, med i deres videre arbejde.
Mødeleder:
Hermed er vi færdig med punkt 19, således at
sagen går videre til udvalget, hvorefter det skal fremsættes til landstingets
2. behandling.
Punktet slut.