Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 21-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Tirsdag den 3l. marts l992

Dagsordenens punkt 21.

 

Forslag til landstingsforordning om fritidsvirksomhed.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Arbejds­marked).

(2. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Bendt Frederiksen.

 

Jonathan Motzfeldt,  formand for Kultur- og Undervis­ningsudvalget, Siumut:

Kultur- og Undervisningsudvalget har den 23. marts 1992 behandlet det foreliggende udkast til landstingsfor­ordning og drøftet det under forslagets 1. behandlings faldne bemærkning.

 

Jeg skal med henvisning til betænkningen sige, at man har drøftet indførelse af brugerbetaling indgående. Et enigt udvalg kan således gå ind for forslaget om at indføre brugerbetaling for deltagelse i fritidsundervis­ning og for så vidt angår betaling for benyttelse af kommunale fritidsklubber, er man i udvalget betænkelig ved at indføre en betaling herfor, selvom formålet med indførelse af brugerbetaling er båret af pædagogiske hensyn og ikke af hensyn til klubbernes økonomi. Det vil for mange mindrebemidlede familier med mange børn medføre stor risiko for, at denne gruppe bliver ude­lukket fra fritids­klubberne.

 

Med hensyn til indførelse af betaling af kommuna­le fritidsklubber indstilles det derfor, at der ikke indføres brugerbetaling.

 

 

Jeg skal også nævne, i forbindelse med at udvalget indstiller, at forslagets ? 19 formuleres således, og jeg skal henvise til formulerin­gen. Og dernæst har udvalget drøftet forhøjelsen af deltageran­tallet i praktisk undervisning, altså fra 8 til 12 deltagere. På baggrund af skønsmæssig konsekvensbe­regning har et enigt udvalg accepteret, at minimumsan­tallet bliver på 12. Ordningen skal dog indføres som en forsøgsordning over 2 år. D.v.s. at man på baggrund af indkomne beretninger fra kommunerne kan foretage en konsekvensberegning.

 

Et enigt udvalg indstiller, at ordet drama rettes til skuespil, fordi andre ord også blevet ændret, for eksempel idræt er ændret til musik.

 

Et enigt udvalg fastholder forslagets bestemmelse i ? 16 om opkrævnig om betaling for deltagelse i fritidsundervis­ning og anbefaler, at der ikke skal ske tilbagebetaling, såfremt en deltager udebliver fra undervisningen. Denne praksis skal også gælde i en forsøgsperiode på 2 år.

 

Udvalget indstiller ligeledes, at ? 24 formuleres således, at Landsstyret kan yde tilskud til lands­dækkende og internationale børne- og ungdomsorganisatio­ner.

 

Man har også drøftet idræt under kapitel 5, hvor Inuit Ataqatigiit fremkom med, at den også skal omfatte musik.

Et flertal i udvalget kan gå ind for det fremlagte forslag. Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit har fastholdt, at kapitel 5 bør udvides til også at omfatte musik. Og med hensyn til ? 25, kommunalt tilskud til lokale børne- og ungdomsorganisa­tioner og en drøftelse herom, blev der enighed mellem udvalget og Inuit Ataqatigiits medlem.

 

 

Et enigt udvalg kunne i øvrigt gå ind for det fremlagte forslag og derfor indstiller udvalget, at forslaget overgår til 3. behandling efter behandling af de nævnte ændringsforslag.

 

Med hensyn til betaling af kollegieophold og fore­spørgsel omkring ændring af dette, har Emilie Lennert udbedt sig en skriftlig forklaring under 2. behandlingen af fritids­forordningen.

 

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:

Jeg vil komme med nogle bemærkninger til betænkningen fra Kultur- og Undervisningsudvalget.

 

Et enigt udvalg kan gå ind for indførelse af brugerbeta­ling, og derfor vil vi fra Siumut også støtte dette. Med hensyn til betaling for benyttelse af kommunale fritids­klubber eller entrébetaling, vil vi fra Siumut tage til efter­retning.

 

Udvalgets indstilling omkring ? 19's formu­lering støtter vi fra Siumuts side.

 

Med hensyn til deltagerantallet i praktisk undervisning, har udvalget godkendt, at minimumsdeltagerantallet bliver 12, men fra Siumut skal vi kræve, at der tages en be­slutning om spørgsmålet i tilfælde af, at delta­gerantallet for eksempel i bygder eller mindre byer bliver mindre end 12.

 

Vi støtter også flertallets indstilling om fritidsunder­vis­ning. Siumut kan gå ind for, hvad der ved­rører kapitel 5, og at ordet idræt også skal omfatte musik. Men i ? 5 står der klart, at det også omfatter musik. Ligeledes kan der gives mulighed for musikudøv­ning i henhold til ? 5.

 

 

Med hensyn til fritidsforordningens ? 34 kan Landsstyret yde tilskud til landsdækkende og inter­nationa­le børne- og ungdomsorganisationer.

 

Med disse bemærkninger og med henvisning til de faldne bemærkninger både fra Siumut og salen, går vi ind for betænkningen fra Kultur- og Undervisningsudvalget, således at den kan gå over til 3. behandling.

 

Agnethe Nielsen, ordfører for Atassut:

I forbindelse med 2. behandlingen af forordningsfor­slaget har Atassut og Issittup Partiiat 2 ændringsfor­slag.

 

Atassut og Issittup Partiiat foreslår, at den oprindeli­ge formulering af ? 24 ændres ved tilføjelse af et stk. 2, således at den har en korrekt formulering. Med betænk­ningens formulering af ? 24 kan alle internationale børne- og ungdomsorganisationer søge Landsstyret om tilskud, og det har selvsagt ikke været meningen.

 

Ændringsforslag til ? 28 er en imødekommelse af Inuit Ataqatigiits ønsker jævnfør deres mindretalsudtalel­se i betænkningen.

 

Bortset fra disse 2 ændringsforslag støtter Atassut og Issittup Partiiat udvalgets øvrige ændringsforslag og skal således anbefale, at forordningsforslaget overgår til 3. behandling efter behandling af det fremsatte ændringsfor­slag fra udvalget samt fra Atassut og Issittup Partiia.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ataqatigiit har gennem sit medlemskab af Kultur- og Undervisningsudvalget deltaget positivt i betænk­ningsar­bejdet. Når et dagsordenspunkt således er henvist til udvalgsbe­handling, udfører Inuit Ataqatigiit sit arbejde ud fra de faldne bemærkninger under Landstingets be­handling af punktet. Hvordan skal vi i øvrigt ellers forholde os?

 

Under udvalgenes arbejde tager vi det ligeledes som en selvfølge at gå på kompromiser af hensyn til de andre partiers standpunkter.

 

Da punktet var til førstebehandling her i salen, var vores forslag om, at forordningsforslagets kapitel 5 udover idræt skal omfatte musikudøvelse, konstaterede vi til vores glæde ingen modstand om dette, hverken fra partierne eller landsstyremedlemmet. Derfor gik vi ud fra, at forslaget ville gå glat igennem udvalgets betænkningsar­bejde, men sådan skulle det desværre ikke gå.

 

Dette er forklaringen på Inuit Ataqatigiits mindretalsud­talelse. Vi ønskede at bringe spørgsmålet tilbage til salen her. Under forelæggelsen blev det jo klart udtrykt, at forord­ningsforslaget er udarbejdet, så det er på forkant med udviklingen.

 

Et andet argument for vores forslag er, at give vore musikere muligheden for bedre at konkurrere med de orkestre, som diverse hoteller og restaurationer hyrer udefra således, at man kan bane vejen for, at man kan have musik som erhverv og oprette varige arbejds­pladser.

 

For fuldstændighedens skyld skal vi foreslå en mindre ændring af formuleringen i ? 19, og vi vil give forslaget videre til Formandskabet. Der er kun tale om et ord, "de kommunale fritidsklubber kan opkræve betaling eller arrangere indsamlinger til styrkelse af klubbernes aktiviteter, projekter med videre".

 

 

 

Med disse ord går vi ind for resten af betænkningens anbefalinger, men skal efterlyse andre partiers stil­lingtagen til kapitel 5.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Fra Akulliit Partiiat går vi ind for den fremlagte betænkning, og hvis vi skal nævne noget, så vedrører det indførelsen af brugerbetaling og formulering af ? 19. Vi meddeler vores tilslutning dertil.

 

Hvad angår ? 5, pkt. 3 og 4 omkring erstatning af ordet drama med skuespil. Det kan vi gå ind for.

 

Et enigt udvalgs indstilling omkring brugerbetaling i fritidsundervisnig og at der ikke skal ske tilbagebeta­ling, kan vi give vores tilslutning til.

 

Med hensyn til Inuit Ataqatigiits spørgsmål omkring musikud­øvelse, kan vi nævne, at vi giver vores til­slut­ning.

 

I og med vi giver vores tilslutning, kan vi også nævne, at vi til behandlingen af Finansloven til efteråret vil fremsætte forslag om bloktilskud, øremær­ket til fritids­virksomheder til kommunerne.

 

Marianne Jensen, landsstyremedlem for Kultur, Uddannel­se og Arbejdsmarked:

Jeg vil gerne takke udvalget for den generelt positive modtagelse forslaget har mødt i både udvalget og hos partierne.

 

Udvalget har indgående drøftet brugerbetaling, og jeg forstår, at man er indstillet på, at der indføres bruger­betaling ved deltagelse i fritidsundervisning, men gerne i en prøveperiode på 2 år. Dette vil Landsstyret indrette sine regler efter. Med hensyn til mulighed for indførelse for brugerbetaling i fritidsklubber, indstiller udvalget, at denne mulighed for Landsstyret bortfalder og erstattes af en af en fritids­klubs bestyrelses fastsat aktivitetsbe­taling.

 

Da der ude i kommunerne foregår et større koordinations­arbejde mellem forvaltningerne i skolepasningsordninger, fritidshjem og dagforanstaltninger i fritidsklubber havde Landsstyret ønsket en hjemmel til at give kommu­nerne en vis frihed indenfor området. Eksempelvis ved en mindre bruger­betaling ved dagforanstaltninger for skolesøgende i fritidsklubberne. Denne mulighed ønskes ikke givet af et enigt udvalg, hvilket Landsstyret tager til efter­retning.

 

Udvalgets indstilling om, at deltagerantallet i praktisk undervisning i henhold til ? 14 fastholdes i en prøve­periode på 2 år, vil Landsstyret gerne følge.

 

At undervisning i skuespil er omfattet af bestemmelserne i ? 5, tilslutter Landsstyret sig og takker udvalget for den sproglige præcisering.

 

Udvalgets indstilling om ? 24 tilføjes inter­nationale, forstår jeg ikke helt, men Landsstyret går ud fra, at der tænkes på grønlandske landsdækkende børne- og ungdoms­organisationers internationale arbejde og ikke, at vore begrænsede økonomiske midler skal anvendes sideordnet til internationale børne- og ungdomsorganisationers arbejde i andre lande. Dette har vi også forstået, at der er tale om de grønlandske landsdækkende organisationer.

 

Landsstyret har herefter ikke yderligere bemærkninger, men til det der blev foreslået omkring musikudøvelse, og hvordan man skal forholde sig, inden man tager en

be­slutning, vil jeg meget gerne have at vide, om man har et formål med at medtage musikudøvelse i ? 5. Med hensyn til ? 5 drejer det sig om musiku­omkring delta­gerantallet. Kommunerne har forpligtet sig til at starte disse. Det vil sige de skal oprettes, men hvis bestemmel­sen flyttes til kapitel 5, kan det blive således, at musiku­døvelser, som ellers skal iværk­sættes bliver til "kan iværksættes". Det spørgsmål vil jeg have klar melding om.

 

Jonathan Motzfeldt, formand for Kultur- og undervis­ningsudvalget, Siumut:

Jeg undskylder, at jeg ikke har nævnt udvalgets med­lemmer og på baggrund deraf, vil jeg lige meddele, at udvalgsmed­lemmerne er følgende, Josef Motzfeldt fra Inuit Ataqati­giit, fra Atassut Agnethe Nielsen og Emilie Lennert, fra Siumut Ane-Sofie Hammeken og undertegnede.

 

Nu kommer 2 udvalgsmedlemmer, Josef Motzfeldt og Agnethe Nielsen med ændringsforslag. Derfor vil jeg foreslå, at afstemningen sker ud fra det, der er blevet fremsat her.

 

Ændringsforslag, der er blevet modtaget herefter, bliver behandlet i udvalget inden 3 be­handling, således at man kan stemme om det. Jeg mener, at hvis vi gør sådan, vil det være godt. Det kan også gøres således, at udvalget kan indkalde landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Arbejds­marked for at finde ud af, hvilken korrekt ordbrug man skal anvende. Derfor skal jeg foreslå, at der stemmes om denne betænkning både hvad angår mindretals- og flertalsindstillingerne.

 

Mødeleder:

Jeg forstår det således, at ændringsforslagene efter behandling i udvalget vil 2. behandlingen fortsætte. Som

 

 

vi vil tage på et senere tidspunkt - ingen indsigelser -deraf kan jeg udlede, at man går ind for mit forslag.

 

Punktet sluttet.