|
Dagsordenspunkt 60-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
11. mødedag, mandag den 9. oktober 2000
Mads Peter Grønvold, forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Jeg har fremsat forslag til forespørgselsdebat i henhold til § 35 i Landstingets Forretningsorden omkring selvbyggerhuse.
P.g.a. boligmanglen er man for det første begyndt at opføre selvbyggerhusene Illorput 2000 i byerne, men nogle byer så som Qasigiannguit, Paamiut og Narsaq har ikke samme muligheder som andre byer i yderdistrikterne til at få opført huse med cementfundamenter.
Men såfremt en selvbygger i en by i yderdistrikterne vil have et cementfundament kan vedkommende låne penge hertil. Efter min mening bør alle byer have samme mulighed for at låne penge, for husbyggere vil selvfølgelig ønske, at kunne bebo huset i lang tid.
Såfremt det opførte hus har et cementfundament vil den selvfølgelig bestå i flere år, og eksempelvis er der stærkt fyndvind hver år i Qasigiannguit og den mangeårige bygningstilsynsførende Innuteq har udtalt, at såfremt der skal opføres hus i Qasigiannguit, så er det bedst, at dette gøre med et cementfundament.
Selvom kommunerne ikke stiller krav om cementfundament i byggerierne, så bør en husbygger ønske om opførelse af et hus med cementfundament efter min mening burde kunne realiseres.
Eksempelvis har uanset hor de bor, så har pågældende nødvendigvis ikke flere penge, at gøre godt med i forhold til en i yderdistrikterne, vedkommende fattes penge - lige så meget.
Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger, Steffen Ulrich Lynge med et svarnotat.
Steffen Ulrich Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.
Muligheden for lån til selvbyggerhuse i de større byer blev indført med virkning fra 1999. Lånet på 95 % af byggesættets pris er rente- og afdragsfrit, medens selvbyggeren betaler 5 % af prisen som eget indskud.
Såfremt kommunen stiller specielle krav for at give arealtildeling, f.eks. til fundering, tilslutning til vand, kloak m.v. skal selvbyggeren selv afholde disse udgifter.
Selvbyggerhuset Illorput 2000 leveres med stolpefundament. Muligheden for at få rente- og afdragspligtige lån til opførelse af fundament gælder kun for selvbyggerhuse i bygder og yderdistrikter, og således ikke for selvbyggerhuse i de større byer.
Det er Landsstyrets opfattelse, at den meget favorable selvbyggerordning fortsat først og fremmest skal gælde for befolkningen i vores bygder og yderdistrikter.
Muligheden for at opføre selvbyggerhuse i de større byer er indført for at give bedre muligheder for at bygge eget hus i byerne. Det skal imidlertid stadig være under vilkår, som tåler sammenligning med andre finansieringsordninger.
På den baggrund finder Landsstyret, at den nuværende ordning ikke bør ændres. Tak.
Og så går vi over til partiernes ordførere. Først er det Vittus Mikaelsen, Siumut.
Vittus Mikaelsen, ordfører, Siumut.
Tak. I Siumut kan vi godt forstå baggrunden for landstingsmedlem Mads Peter Grønvolds forslag om forespørgselsdebat om fundering af selvbyggerhuse Illorput 2000. I Siumut skal vi fremkomme med følgende bemærkninger, idet Mades Peter Grønvold i sin forespørgsel tager byerne Qasigiannguit, Paamiut og Narsaq som eksempler, og således kan det forstås, at der i nogle byer kan ske en fundering i cement.
Ja man kan hvor som helst fundere med cement, men alle udgifterne ved ændringen af funderingen skal selvbyggeren selv afholde. For art undgå misforståelser skal vi fra Siumut understrege, at selvbyggerhuse med 5 % eget indskud leveres med stolpefundament, ligesom Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur redegøre for i sit svarnotat.
I Siumut er vi enig med Landsstyret, når de i deres svarnotat understreger, at selvbyggerordningen først og fremmest skal gælder for befolkningen i bygder og yderdistrikter, og vi er fast besluttet på at dette overholdes.
Vi skal fra Siumut atter understrege, at selvbyggerordningen først og fremmes er tilpasset til folk med lavindkomster, der med et eget tilskud på 5 % kan bygge hus, hvilket skal forstået således, at det er en meget favorabel samfundsordning finansieret gennem Landskassen.
Endvidere skal vi siger til Landsstyret, at muligheden for at opføre selvbyggerhuse Illorput 2000 med eget indskud på 5 % fra funktionærer og med byer med god indtjening ikke er hensigtsmæssigt og bør ændres.
Fra Siumut ønsker vi, at Landsstyret m.h.t. Illorput 2000 fremkommer med et ændringsforslag, så ordningen først og fremmest gælder for bygder og yderdistrikter.
Med disse ord skal vi fra Siumut fremkomme med disse yderligere bemærkninger:
Selvbyggerordningen blev ved Hjemmestyrets første år indført til at være gældende i fangerdistrikterne, for at familierne i bygderne og i yderdistrikterne med egne midler selv kan bygge huse, og derved forbedre deres boligforhold. Som her efter 20 år har man videreudviklet selvbyggerordningen med det resultat, at befolkningen i bygderne og yderdistrikterne har fået pæne og gode boliger.
Muligheden blev i 1999 også indført til at være gældende for alle byer ved Illorput 2000. Forholdene i dag er ændret meget, og de økonomiske vilkår for befolkningen er blevet markant bedre, og det er ikke underligt, at selv økonomisk bedrestillede folk er begyndt at bygge selvbyggerhuse og dermed udnytte den opstået mulighed.
Vi vil i Siumut benytte nærværende lejlighed til, at opfordre Landsstyret til at vurdere en udvidelse af 10-40-50 ordningen til at være gældende i alle byer, og at man ligeledes tænker på at øge de afsatte midler til andelsboliger.
Fra Siumut kræver vi, at man inden den endelige behandling af finanslovsforslaget i indeværende år, at Landsstyret gennem Boligudvalget fremsætter et forslag herom til Landstinget.
Med disse bemærkninger tilslutter Siumut sig Landsstyrets klare svarnotat til forslagsstillerens argumentation, og endvidere skal vi henvise til, at vores nærværende budskab vedrørende selvbyggerhuse bliver nøje vurderet.
Så er det God Mand Rasmussen, Atassut.
Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.
Atassut har følgende bemærkninger til landstingsmedlem Mads Peter Grønvolds forslag om forespørgselsdebat vedrørende selvbyggerhuse.
Forslagsstillerens forslag er ganske klart, nemlig ønske om cementfundament til husopførelserne. Vi ved alle grundet vort lands geografiske udstrækning, hvor forskellige vejrlig forhold kan være. Nogle bygder har meget dårlige vindforhold.
Selvfølgelig kan ethvert mennesker, der ønsker at opføre et hus kræve at huset opføres på et så sikkert fundament som muligt, og det er heller ikke mærkeligt, og Atassut forstår også godt, at husbyggeren er parat til, at yde ekstra økonomiske udgifter til materialer, hvis vedkommende selv ønsker, at kræve mere ud over de almindelige krav til husopførelser.
Forslagsstilleren har da også allerede tænkt på disse forhold. Atassut stiller sig også derfor uforstående overfor Landsstyremedlemmet s besvarelse, som er et afvisende svar til forslaget. For her er nemlig tale om opførelse af et mere sikkert hus, ved at opføre fundamentet mere robust. Vi har erfaringer med selvbyggerhuse, at de bliver opført med tømmerfundamenter.
En vedvarende bevarelse af fundamentet kan være betænkeligt, når huset bliver opført i et sumpområde, hvor træ hurtigt bliver råddent, hvad er så det mærkelige i, at husbyggeren selv skal afholde udgifter til kloakering, og ansøger om økonomisk støtte til cementfundering af huset.
Vi omtaler, at enhver der ønsker at opføre et hus., at de ønsker, at disse er så sikre som muligt, det er derfor meget svært at forstår, hvis husbyggeren selv ønsker dette, og er villig til at afholde udgifter, hvorfor man så skal afslå det på forhånd.
Apropos Illorput 2000 nogle kommuner og bygder med få indbyggere, og hvor man mangler børneinstitutioner er det mærkeligt med afslag om opførelse af selvbyggerhuse som børneinstitutioner med den begrundelse, at Illorput 2000 er godkendt som et hjem, der skal kunne bruges hele døgnet.
Men hvis huset skal bruges til børneinstitution, så er det for lavt med en halv meter, og kan derfor ikke godkendes som institution, selvom den egner sig vældig godt som børneinstitution i de mindre byer, så kan man ikke godkende den som børneinstitution de steder. Man kan jo bare forhøje huset en smule, for nogle kommuner har endnu problemer med at få opført børneinstitutioner i deres bygder.
Vi er godt klart over, at hvis børneinstitutioner bliver opført med en 50-50 finansiering, hvilket allerede set fra vores side, at hvis opførelsen af disse huse kan godkendes til børneinstitutioner, så vil der være besparelser at hente på dette punkt, også hvad for såvidt angår Illorput 2000.
Endelig skal vi fra Atassut afslutningsvis forespørge Landsstyremedlemmet om den under forårssamlingen drøftelse af SIKU-blok, hvor langt er undersøgelsen om brug af SIKU-blok som, bygge element kommet ? For som vi ved blev alderdomshjemmet i Narsaq godkendt til udvidelse ved brug af SIKU-blok elementer. En udvidelse på 650 kvadratmeter, hvor materialerne beløber sig til 250.000 kr. For isolering og materiale ved hjælp af SIKU-blok elementer har alt i alt kostet 350.000 kr.
For som det også blev nævnt om kvaliteten ved hjælp af SIKU-blok elementer, så kan man producere 1000 elementer om dagen, men da man opdagede at man sagtens kan producere 2000 elementer om dagen, så var reaktionen også stor. Hvis man endda skal tænke på dens størrelse, så virker det som om, at man umiddelbart kan forstå, at opførelse af huse med SIKU-blok elementer er vældigt egnet i Grønland, hvorfor vi fra Atassuts side skal kræve, at Landsstyremedlemmet og Landsstyret, så hurtigt som muligt realisere deres løfter omkring SIKU-blok elementerne.
Med disse bemærkninger henstiller Atassut, at forespørgslen behandles i Boligudvalget..
Så er det Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold fremsætter forslag om, at der i byerne ligesom i bygderne gives mulighed for at yde lån til selvbyggerhuse til opførelse med cementfundament.
Inuit Ataqatigiit var med til at vedtage muligheden for lån til selvbyggerhuse med start i 1999. Dermed fik indbyggerne i byerne mulighed for selv at kunne bygge huse, uden af det blev for dyrt. Der er betydelig interesse om dette fra byboerne, specielt i de byer, hvor der er boligmangel.
Men Inuit Ataqatigiit er dog opmærksomme på, at der er begrænset lånemuligheder, og derfor mener vi, at bygdebefolkningen bør prioriteres i disse sammenhænge.
M.h.t. selvbyggerhuse i bygder og yderdistrikter samt Illorput 2000 i byerne, så har folk herigennem fået god mulighed for selv at erhverve deres egne huse. Når kommunen stiller specielle krav til arealanvendelse f.eks. m.h.t. vandledninger, kloakker m.v., skal bygherren selv stå for finansiering af disse. Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at den nuværende ordning ikke bør ændres.
Og med disse korte bemærkninger tilslutter vi os Landsstyrets besvarelse af forespørgslen.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Fra Kandidatforbundet skal vi i god forståelse og med støtte til forslaget fra landstingsmedlem Mads Peter Grønvold udtale følgende.
Vi er klar over, at vi i følge vores forretningsorden er ude af stand til at tage beslutning i den her foreliggende sag, men vi ved også at der indimellem sker ting, som kan være foruroligende forskellige steder på kysten, og at der indimellem sker hændelser, hvor dels selvbyggerhusene ikke når at blive færdiggjorte, således at de bevilgede midler løber ud i sandet, selvom det sker at dem der vil opføre et selvbyggerhus ikke selv er årsag til tilfældene.
Vi ved også i Kandidatforbundet, at man opfører rapporter eller oplysningslister over selvbyggerhusene, og derfor vil vi benytte lejligheden til at stille det spørgsmål til Landsstyret, hvornår Landsstyret påregner at tilstandsregistreringen af selvbyggerhusene bliver færdig. Man kan også konstatere, at mange af selvbyggerhusene er meget forfaldne.
Og fra Kandidatforbundet skal vi opfordre til, at Landsstyret arbejder med mulighederne for, at der vil kunne skabes bedre muligheder for renovering af disse boliger.
I Kandidatforbundet mener vi, at folk der har planer om selv at anlægge boliger bør have mulighed for, at selv at være med til at bestemme, hvilke fundament huset skal have. Vi har forbindelse med selvbyggerhuse, herunder også Illorput 2000 efterhånden opnået viden om mange forskellige forhold, som f.eks. byggemodning, finansieringsspørgsmål og mange ting.
Vi ved, at da man begyndte at opføre selvbyggerhuse i bygderne i yderdistrikterne er dette indført først og fremmest m.h.t. de mindrebemidlede familier. Forholdene i dag er blevet anderledes i dag end i forhold til dengang, fordi dels har mere bemidlede og dels udlændinge, der ikke har økonomiske vanskeligheder at slås med også efter ansøgning opnået lån til selvbyggerhuse, også mod betaling af kun 5 % af eget indskud. Tiltrods herfor er der også folk der ønsker at opføre selvbyggerhuse også må slås med mange andre udgiftskrævende forhold.
Vi vil fra Kandidatforbundet henstille, at man snarest muligt arbejder på en ændring i forordningen om selvbyggerhuse, og at der sker en tilpasning til de forhold, der er herskende i dag, idet vi mener, at man ikke vil komme uden om grundlæggende ændringer i finansieringsformen samt den tilgrundliggende husopførelsesform. I vores dage kan man heldigvis opføre Illorput 2000 i byerne i resten af landet.
I Kandidatforbundet er vi overbeviste om, at dette skridt vil være med til at gøre det muligt, at den store boligmangel efterhånden bliver nedsat.
Derfor er det påkrævet med en tilpasning til de herskende forhold. Men vi ved også at alle forhold har deres grænser, og skal derfor bede Landsstyret om, at have i erindring, at til grund herfor, at Landsstyret fastholder de grundlæggende ideer bag selvbyggerordningen, og her emner vi, at de mindrebemidlede endnu mest har behov for at opnå lån til opførelse af selvbyggerhuse, og at det selvsagt ikke kan være rigtigt, at personer der har indtægter på op i mod 1 mio. kr. også bliver givet mulighed for at opnå lån til selvbyggerhuse.
Og vi skal derfor fra Kandidatforbundet henstille, at Landsstyret arbejder på ændringer i den eksisterende forordning i samarbejd med Landstingets Boligudvalg.
Så er det Otto Steenholdt uden for partierne.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Jeg finder Landsstyrets svarnotat støtteværdigt. Det er rigtigt, at den nuværende ordning, hvor man kan få opført en billig ordning uden at vente på det offentlige, at det er det bedste for samfundet, uanset hvor man bor og det er steder hvor der er fyndvinde m.m.
Man kan undersøge, hvordan de enkelte kommuner lokalt kan hjælpe til, da de lokale beboere selv ved, hvordan forholdene er lokalt. Men som allerede nævnt i indledningen, så mener jeg, at man selv må sørge for funderingen.
Jeg forventer ikke, at kommunerne vil stille de store krav, da de selv ved, hvordan befolkningen har det økonomisk.
For såvidt angår Illorput 2000, som er beregnet til at blive opført i bygder og i yderdistrikter, så finder jeg dette helt på sin plads.
For såvidt angår de andre hustyper, der kan opføres i bygderne, så er jeg ikke i tvivl om, at Illorput 2000 også kan opføres i byerne, men jeg er dog enig i, at Landsstyret ligger op til, at den nuværende ordning skal fastholdes, men jeg forventer, at det er viljen, der er det afgørende, om hvordan forholdene vil være fremover.
Og så er det forslagsstilleren, som skal komme med nogle kommentarer til det der er blevet sagt.
Mads Peter Grønvold, forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Først vil jeg gerne sige tak til de bemærkninger der er kommet vedrørende mit forslag. Først Kandidatforbundet og selvfølgelig når flertallet roser deres partimedlemmer, så har Kandidatforbundet god forståelse for mit forslag, og der har de også god forståelse for mit forslag, ligesom Atassut også har god forståelse for mit forslag. Og såfremt man skal komme væk fra problemerne, så skal man selvfølgelig løse sådanne nogle ting.
Men m.h.t. Landsstyremedlemmets besvarelse, så mener jeg ikke, at man kan acceptere det svar der er givet, fordi jeg mener, at man skal behandle alle i Grønland boerne, skal behandles ens. Men Landsstyremedlemmet for Boliger, der ønsker han, at man tilstadighed ønsker at forskelsbehandle folk.
Uanset hvem det er der gerne vil bygge et hus, så står der i Landsstyremedlemmets besvarelse, at selvbyggeren at når kommunen så kræver, at der skal være kloak eller om der skal være cementfundament, så må det være en udgift som kommunen selv afholder. Men når det skal være på den måde, så er det selvbyggeren der skal bekoste op imod en 2 million kr.
Og når man så skal bygge et hus, og når man så også låner pengene fra banken, så kræver bygherren, at banken får huset som garanti for de beløb, der er blevet lånt. Og når der så skal bygges, og når udgifterne allerede er så store, så må man i forståelse med banken, og såfremt husbyggeren skal låne penge, så må man igennem et samarbejde finde en løsning, og det må være det vi må efterlyse.
Og Kandidatforbundet og Atassut har i den forbindelse ønsket, at få et mere sikkert hus, og som også kan eksistere i en længere årrække, og der mener jeg, at det er helt på sin plads, at de gør det. Fordi såfremt husbyggeren selv ønsker at bruge et sådan fundament, så bør man kunne give mulighed herfor. Og jeg har svært ved at forstå, at de såkaldte yderdistrikter bygder Kangaatsiaq og Qeqertarsuaq i Disko-bugten, og der mener jeg, at Paamiut og Narsaq som heller ikke er yderdistrikter og der ligger Qasigiannguit sådan som en mellemting.
Jeg mener, at vi må finde en løsning, som er ens for alle, og som er den sundeste løsning for alle husbyggerne.
Jeg tror ellers, at man bør vurdere alle de forskellige forhold på en nærmere måde. Og Siumuts medlem sagde, at Landsstyret skal vurdere det nærmere, hvor Atassut og Kandidatforbundet ønsker, at det skal sendes videre til udvalget. Og jeg mener at man bør vurdere det nærmere, fordi man ikke kan acceptere den måde, som tingene går på nu.
Så er det Landsstyremedlemmet, Steffen Ulrich-Lynge, der kommer med nogle bemærkninger til de ordførerindlæg der har været..
Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.
Og jeg bemærker, at flertallet nemlig Siumut og IA og løsgængeren Otto Steenholdt er enig i Landsstyrets besvarelse. Sådan at forstå, at man ikke er meget for at ændre den nuværende forordning. Også fordi at jeg forstår det sådan, at man udbygger 10-40-50 og andelsboligerne, det er dem man bør prioritere i forhold til selvbyggerhusene. Det skal vi undersøge nærmere, og finde en løsning herfor. Tak.
Og Siumuts ordfører Vittus Mikaelsen har bedt om, at få ordet igen.
Vittus Mikaelsen, ordfører, Siumut.
Tak. Først. Idet vi omdelte og i næstsidste afsnit, hvor vi nævnte at vi fra Siumut vil kræve inden den endelige behandling af finanslovsforslaget i indeværende år, det er en teknisk fejl, at det er kommet med, det skal slettes, fra det omtalte papir.
Og jeg skal lige understrege, at Illorput 2000, da understregede vi, at dem der har størs økonomisk problemer, det er yderdistrikterne og bygder. Allerede dengang viste man, hvor store boligproblemerne var, og det har vi også indgående drøftet, f.eks. indenfor Upernaviks bygder, hvor store boligproblemerne er, og derfor er udgangspunktet ved denne metode ved selvbyggerhusene, der viol vi gerne bibeholde det.
Og i den forrige side, der tænkte vi ikke på, at man skal bruge en anden finansieringsmetode, men det vi påpegede var, at man bør undersøge 5 % indskudsmodellen, der skal man undersøge det nærmere for de byer, hvor økonomien går bedre.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.
De forskellige metoder med tilskud til boligbyggeri, vi har 60-40 byggerier, der er andelsboliger, hvor det hele bliver delt i 3. Og derudover er der så bygdeboligerne, som primært er ens, d.v.s. dobbelthuse og selvbyggerhuse som nu kan bygges i byerne også, og derudover er der 10-40-50 modellen, og så er der de kommunale byggesæt, som vi også har.
M.h.t. 60-40 så er der afsat 61,8 mio. kr. i Finansloven, og til andelsboligerne, der var det 28 mio. kr., der foreslår Landsstyret, at man forhøjer det med 9 mio. kr., således at det kommer op på 38,1 mio. kr. Og m.h.t. bygdeboligerne, hvor der er afsat 8 mio. kr., og gennem et tilskud på 25 mio. kr., så regner man med, at man kan bygge 55 boliger. Og så er der 10-40-50, som primært er beregnet for byerne, de er måske ikke så kendte, så der er ikke større ansøgningsboom på dem. Og så er der i byerne, der skal det være 9,4 mio. kr. til selvbyggerhusene.
Men 87.70.20 d.v.s. selvbyggerhuse i byerne, der står der i bemærkningerne i finanslovsforslaget, og der vil jeg gerne anmode Finansudvalget at undersøge det nærmere, idet der står, at byggematerialerne, at man kan låne penge ud, såfremt man vil bruge nogle bedre byggematerialer.
Og der vil jeg gerne have, at man undersøge det nærmere, det er nok noget det bør undersøges nærmere, idet disse midler, og såfremt man skal låne flere penge til nogle bedre byggematerialer, så kan det eventuelt være fra boligstøttemidlerne.
M.h.t. Mads Peter Grønvolds forslag, så blev det allerede nævnt fra starten af, som Atassuts ordfører også var inde på, at man eventuelt kan bruge dem som børneinstitutioner, og der skal man jo ikke tro, at det kun koster 20-25.000 kr. Alle materialer tilsammen træ m.m., der koster det ca. 440.000 kr., og derudover, så må man så også regner med, at dem der skal bygge dem, jo også skal have løn for deres arbejde. Og såfremt lofthøjden skal forhøjes, så må det også koster ekstra. Og der er allerede ved at blive udarbejdet nogle planer for bygdernes børneinstitutioner.
Og den næste der har bedt om ordet er Godmand Rasmussen, Atassut.
Godmand Rasmussen, Atassut.
Det er glædeligt, at Kandidatforbundet også har god forståelse for vores meldinger. Men der er et par ting, som jeg er lidt usikker overfor.
Siumuts ordfører var helt sikkert på og siger, at huset kan rejses med cementfundament. Jeg ved ikke hvor han har denne oplysning fra, fordi den stemmer ikke overens med forslagsstilleren.
Og det som Tuusi også var inde på vedrørende cementfundamentet, det tager vi blot til efterretning, idet det ser lovende ud.
Den første Illorput 2000, der blev bygget i Sisimiut er bygget i et hul, det er nabo til vores hus, og der vil ikke gå mange år før den forfalder. Selve fundamentet ligger på noget moseagtigt fundament, og det er jo også rigtigt, at det at man anmoder om, at man tænker nærmere på det m.h.t. børneinstitutionerne.
Men det er jo netop fordi denne type kan bygges meget hurtigt, og det mærkelig ved det er, at højden på 2 meter, det kan man bruge som et hjem, men man kan acceptere, at man bruger det som en halvdags børnehave, d.v.s. at man skal kunne ændre på det. Og jeg mener, at Landsstyret også bør tænke nærmere på det, fordi der i mange bygder, der mangler man børneinstitutioner, og såfremt vi skal ændre om på det forhold, så kommer vi til at bruge en masse midler.
Men det er også korrekt, at den anden finansieringsmodel med 50-50, det er jo den man bruger til børneinstitutioner, men Landskassen har jo ikke alt for mange penge. Og vi må jo væk fra de vante forhold, men hele tiden tilpasse os til de faktiske forhold, og udnytter det vi har til rådighed.
Og det spørgsmål jeg stillede, som ikke blev besvaret fra Landsstyrets side, hvor vi klart sagde, hvor langt man er kommet med tilstandsregistreringen, og under det forrige punkt, der blev det nævnt, at der er nogle af husene, der er så saneringsmodne, at de bare skulle brændes ned. Og der er det så, at Atassut har påpeget nogle løsningsmodeller, som vi allerede har undersøgt nærmere. Det er jo noget som kan gøres til gavn for samfundet.
Det er rigtigt, at der er en masse huse, som blot er forfaldet af de huse, som er bygget i 60'erne, men såfremt vi skal begynde at bruge SIKU-blokken, så kan den holde i flere hundrede år, og så kan den ikke brænde, og det er sådanne nogle ting, som vi bør undersøge nærmere.
Da jeg var i Narsaq her for nogle tid siden, det er ikke så mærkeligt, det er på tide, at vi hurtigst muligt tager en politisk beslutning om det. Og når vi så spørger om, hvorfor det går så godt med Islands økonomi, det er fordi de er selvforsynende, og det er sådanne nogle ting, som vi også skal undersøge nærmere, fordi det er noget som vi bør undersøge nærmere.
Det er ikke sjov, at man fra Landsstyrets side kommer med overbærende smil, og sådanne nogle ting. Og det er jo også en ære for dem, såfremt de også respekterer andre folkevalgte.
Så er det Anton Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg er lidt skuffet over Landsstyremedlemmets besvarelse, da nærværende sag er meget vigtigt, og har en stor indflydelse på boligmanglen i Grønland. Jeg er derfor ikke glad for hans overfladiske svar.
Vi stillede bl.a. det spørgsmål, for såvidt angår selvbyggerhusene, vi ved at der foregår en registrering, vi spurgte bl.a. hvordan tilstandsregistreringen er, det vil være meget interessant at vide, hvordan tilstanden er. Men hvis du ikke kan svare på stående fod, så vil vi også være glad for en skriftlig redegørelse.
Til Atassuts bemærkninger, så er jeg også glad for, at man bringer spørgsmålet om SIKU-blok frem, som heller ikke er levet besvaret. Vi støtter jeres bemærkninger fuldt ud. Da SIKU-blok måske, for såvidt angår selvbyggerordningen måske også kan være en mulighed fremover, fordi vi har erfaret, at SIKU-blok nu for såvidt angår de godkendte SIKU-blokke, de er nu godkendt, hvorfor det er interessant at vide, om Landsstyremedlemmet kan besvare det af Atassut stillede spørgsmål, således at hele Landstinget ved hvordan sagen står i dag.
De er stor enighed i debatten om selvbyggerhusordningen og finansieringsformerne af disse bør vurdere nærmere m.h.p. en ændring af lejeforordningen, selvom det nok ikke kan nås i forbindelse med finanslovsbehandlingen. Men jeg har erfaret, at man i Siumut har tænkt, at slette det afsnit der vedrører finanslovsbehandlingen.
Det er klart, at man må justere forordningen lidt, der er problemer, som bør løses. Vi ved, at reglen 5 % eget tilskud i selvbyggerordningen har resulteret i, at en stor del af selvbyggerhusene ikke er færdigopførte, og dette er blot en udgift for Landskassen, hvorfor vi måske bør overveje en anden finansieringsordning og det bør vi være med til.
Siumut nævnte bl.a. den såkaldte 10-40-50 ordning, for såvidt angår finansiering, således at man undgår at man ikke færdiggøre husene ved at man laver en anden finansieringsordning. Og at man skal være mere åbne overfor at fundere med cement, selvfølgelig efter nøje overvejelser af finansieringsforholdene. Og således at vi undgå, at disse midler ikke løber ud i sandet.
Vi ser fra Kandidatforbundet gerne, at man udnytter de midler der bevilges bedst muligt. Tak.
Så er det Siumuts ordfører, Vittus Mikaelsen, for en kort bemærkning, da det er 3. gang han er på talerstolen.
Vittus Mikaelsen, ordfører, Siumut.
For en ganske kort bemærkning. Til Atassuts ordfører, så vil jeg blot præcisere, at jeg vil beklage for 2. gang, at vores ordførerindlæg var lidt for uklart. Jeg har meddelt at man kan fundere med cement hvor som helst, men det er Siumut opfattelse at alle udgifterne ved ændring af funderingen, så skal selvbyggeren selv afholde disse udgifter. det er blot en præcisering af vores bemærkninger.
Så er det Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Atassut ordføren kom ind på, at der var huse, som blot burde brændes. Det er ikke første gang jeg siger det, det er ikke vedrørende Illorput 2000, men ældre boligstøttehuse, forladte boligsttøtehuse, hvor vi adskillige gange har drøftet disse, hvor det bedste måske ville være, at vi afbrændte disse, og gav fundamentet til ældre, som kunne opføre et hus der.
Vi snakker ikke om Illorput 2000. Og da vi ikke drøfter SIKU-blokke skal jeg ikke drøfte dette nærmere. Jeg undrer mig over, at man kommer ind på en husbygger, som har bygget et selvbyggerhus på en moselignende fundament. Til pågældende burde man faktisk sige, at han burde have lave et fundament af cement, men når man har bygget et sådan sted, så er det på eget ansvar. Han burde selv vide, hvilke konsekvenser det ville få, hvis fundamentet f.eks. rådner.
Lad dem der vil opføre Illorput 2000 selv om, om de vil bygge et hus med tømmerfundament eller med et cementfundament. Folk bør selv, hvad det bedste vil være det sted, hvor de bygger deres selvbyggerhus.
Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger, Steffen Ulrich Lynge. Derefter er det Mads Peter Grønvold, men først Landsstyremedlemmet for Boliger.
Steffen Ulrich Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.
Til Atassut og Kandidatforbundets forskellige spørgsmål, dem har jeg ikke besvaret her, da vi drøfter selvbyggerhuse Illorput 2000, men det vil jeg vende tilbage til på et senere tidspunkt.
Men for såvidt angår tilstandsregistrering og status der, så kan jeg meddele, at tilstandsregistreringen er færdiggjort, og at man er nu igang med en planlægning om, hvordan disse huse kan renoveres og udnyttes bedst muligt.
Så er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet, også for en ganske kort bemærkning, da det er 3. gang. Derefter er det Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Vi har igennem lovgivning mulighed for, at selvbyggerhuse kan bygges med cementfundament, det fremgår af den gældende lovgivning, det har jeg også bemærket i finanslovsforslaget, således at selvbyggerhuse i yderdistrikterne kan opføres med cementfundament. Det fremgår også af Landsstyrets svarnotat, hvorfor jeg undrer mig, og finder det ikke på sin plads, at man siger, at der ikke er mulighed herfor.
I forbindelse med opførelse af selvbyggerhuse, så skal man også huske på, hvor meget af sin tid selvbyggeren bruger til husbyggeriet, fordi han skal være sikker på, at der bliver lagt tag på før vinteren kommer, og da der er en del materialer, der skal bygges om vinteren, det skal være inde under tag - før vinteren. Selvbyggeren må derfor gives store ofre for at færdiggøre deres selvbyggerhuse.
Der må således finde en løsning på problemet, og Landsstyret må opfordres til, at der findes en løsning på problemerne, da jeg mener, at det i finanslovsforslaget allerede er indeholdt i budgetbidraget, som imødekommer dette.
Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt,
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.
Først til Atassuts ordfører. Så vil jeg gerne komme med en undskyldning. Vi grinte her fra vores side, men det var ikke ordføren vi grinte af.
Men forslagsstilleren sagde sidste gang, at man i finanslovsforslaget, der er der 2 konto til selvbyggerhuse i bygderne og til selvbyggerhuse i byerne, vor der står enslydende bemærkning om, at man kan låne yderligere midler til brug for bedre byggematerialer.
Og da jeg selv var Landsstyremedlem for Boliger, så var der en masse ansøgning indeholdende det. Problemet ligger i, at når man anmoder om at bygge et selvbyggerhus, så skal der allerede ved de indledende ansøgninger stå om det er cementfundament eller om det er et stolpefundament, det skal bestå af.
At få et cementfundament koster dobbelt så meget som et stolpefundament. Jeg tror, at vi vil få hele problematikken afdækket i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovsforslaget. Problemet er, at når man først har fået stolpefundamentet op, og at man så beslutter sig for et cementfundament, hvad går man så med stolpefundamentet, som man allerede har betalt for ?
Og derfor er det nødvendigt, at man allerede fra de indledende ansøgninger gør opmærksom på, at der skal stå, hvad for et fundament man ønsker sig. Det er nok det, som vi skal oplyse lidt mere om.
Jeg kender flere bygdebeboere, som selv for deres egen regning har brugt cementfundament, og det har de så gjort for dermed at sikre, at deres hus kommer til at bestå i længere tid, og så har de så også tænkt på naturens kræfter.
Og m.h.t. SIKU, og selvom Otto har ret i, at det ikke er nuværende dagsordenspunkt, men så vidt jeg husker, så sagde Landsstyret, at så har man allerede gået ind for, at det offentlige også kan bruge SIKU-blok, og fabrikanten har jo allerede indhentet alle tilladelser. Og det bliver så sådan, at når man gerne vil bygge et hus, uanset hvordan det bliver finansieret, så skal vedkommende selv bestemme, om det så skal være af træ eller om det skal være SIKU-blokke. Og vi kan nok ikke sige til alle husbyggerne, hvad for et materiale man skal bruge til huset.
Kvaliteten skal bevise sig selv, for at få indpas, og jeg håber så på, at SIKU-blokken, får lov til at udvikle sig sådan, at det bliver mere eftertragtet.
Og så er det Godmand Rasmussen, hvorefter det bliver Lars Sørensen. og det skal være for en kort bemærkning, da det er 3. gang.
Godmand Rasmussen, Atassut.
Vittus du kom med en så klar en besvarelse, at man kan bruge cementfundament men forslagsstilleren har jo sagt, at man ikke kan gøre det i Qasigiannguit og andre steder, det er derfor vi stiller det yderligere spørgsmål.
Og så vil jeg lige kommentere Otto. At det hus, der blev bygget, der blev det bygget, hvor det hele blev indspillet på video. Men på nuværende tidspunkt er det ikke blevet købt endnu, og selvom overfladen af selve huset er godt nok.
Men det rigtige ligger i, at der er mange kommuner der efterlyser børneinstitutioner, og det har vi også kendskab til i Sisimiut, men kommunen vil gerne betale deres part, men Hjemmestyret vil ikke finansiere deres part. Hvorfor kan vi ikke finde den bedste løsning og bruge det ? Det hjælper ikke, at vi blot bliver stædige, og ikke prøver det.
Det er også korrekt, og der må vi heller ikke glemme det. Vi plejer jo også at kom med nogle eksempler ved brug af SIKU-blok, og forleden da, da vi snakkede om parfumeafgifter, så kom du også ind på taxaafgifterne, som heller ikke havde relation til parfumen.
Og så Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Jeg vil blot præcisere, at det vi ni drøfter er selvbyggerhuse, som er en mulighed som bruges i dag - ikke mindst i bygder og yderdistrikter, for at gøre boligforholdene bedre disse steder. Og det er vigtigt i vores melding fra Inuit Ataqatigiits side, at denne ordning ikke forringes.
Og i forbindelse med at man har skærpet kravene i forbindelse med, at Nuuk kan opføre selvbyggerhuse i visse byer, så er Illorput 2000 det hus der kan bygges med den bedste finansieringsordning, hvor man ikke skal have så meget i indskud.
I forbindelse med nærværende ordning, og finansieringen der, så mener jeg, at dem der har størst behov, nemlig dem i bygder og yderdistrikter, at vi må være sikre på, at de midler der ydes til dette ikke formindskes.
Til Mads Peter, så mener jeg også, at man bør sige, at han selv har besvaret sit eget forslag, hvor han i sit første indlæg sagde, at for såvidt angår fundamentet, så er der mulighed for, at man kan optage lån i en bank. Men banken kræver selvfølgelig sikkerhed i huset på en eller anden måde, hvorfor han selv har besvaret sit forslag.
Så er det Lars Karl Jensen uden for Siumuts ordfører.
Lars Karl Jensen, Siumut.
Vi ved at selvbyggerhuse har været til en stor hjælp for boligmanglen i samfundet. Og vi har brugt denne talerstol flere gange for at forbedre ordningen.
Jeg har også selv fremsat forslag herom, og jeg mener, at de lovninger der er kommet i forbindelse med mit forslag om, at de første selvbyggerhuse, der havde skibsovne, og som har afstedkommet, at disse også forbedres, hvad der allerede er blevet lovet fra Landsstyrets side.
For såvidt angår forslagsstilleren Mads Peter Grønvolds ønsker om et cementfundament, så er dette selvfølgelig en mulighed, som også bør kunne bruges andre steder. Men vi må også her huske på, at i forbindelse med et sådan byggeri med et så lavt eget indskud, så skyldes det, at man selv skal ilægge sin arbejdskraft i forbindelse hermed.
Men hvis man ændrer fundamentet fra et stolpefundement til et cementfundament eller SIKU-blok fundament, så må man her huske på. at det er meget meget billigt i forhold til, hvor meget man betaler i eget indskud.
For såvidt angår ældre boligstøttehuse, som blot er tilskoddede og moderniserede som ejerne forlader, fordi de er blevet for dyre, det har jeg også fremsat forslag om, at der findes en løsning på dette problem.
Disse huse skal også kunne bebos som selvbyggerhuse, finansieret som selvbyggerhuse efter at de har været renoverede. Man er allerede begyndt at misbruge ordningerne, men vi skal udnyttes vores muligheder bedst muligt og de tilstedeværende materialer bedst muligt. vi må også vurdere muligheden for, at få renoveret boligstøttehuse, som ikke bliver beboet, at disse fås som selvbyggerhuse.
En af de ting, som vi må være varsomme med lige for øjeblikket er nu, at vi kan få selvbyggerhuse ganske billigt, man er allerede begyndt at sælge dem videre ud fra markedsprisen, og det må man også have for øje i den videre lovgivning, da hensigten er ikke med ordningen, at vi skal gøre de rige rigere. Det er ikke på den måde, at vi løser boligproblemerne.
Vi skal hjælpe dem, der har mest behov for hjælp.
Den næste taler er Mikael Petersen, Siumut.
Mikael Petersen, Siumut.
Jeg mener, at Landsstyremedlemmet for Økonomi i sin besvarelse, der har han fuldstændigt ret i sine bemærkninger. Det er også vigtigt, at forstå dem. Og vores ordfører fra Siumut, der synes jeg også, at forslagsstilleren ikke har forstået det, fordi det er jo nogle klare forklaringer, men meget korrekte forklaringer.
Landsstyremedlemmet for Økonomi siger, at de midler der er afsat til selvbyggerhusene, de er på 12. mio. kr., ligesom der også er afsat penge til år 2002, og det vi også har været inde på igennem vores ordfører, det er finansieringsformen 10-40-50, hvor man i nogle af byerne også kan være med til at bygge huset. Den mulighed eksisterer allerede, og i 2001 og 2002 med hver 7 mio. kr.
Og det betyder, så at man i nogle af byerne, hvor man allerede kan få realkredit, den mulighed eksister den dag i dag. Det er et spørgsmål i hvor stor udstrækning, at familien eller personen, der gerne vil bygge et hus vil være med. Det er derfor vi fra Siumut indstiller, at såfremt man kan finde en løsning for samtlige byer, så er det Landsstyrets opgave, at finde ud af det, således at denne løsning kan gøres gældende for de fleste byer, idet det ville være en stor lettelse.
Illorput 2000, SIKU-blok huse og alle former for huse er også med i ordningen, jeg synes at det er den mulighed vi allesammen bør komme i forståelse med hinanden om, således at man kan udnytte det i større grad.
Og smidigheden med at man finder en løsning med 10-40-50, den binder ikke fast til nogen, men er et spørgsmål om, i hvor udstrækning bygherren gerne vil bruge den.
Finn Karlsen, 1. næstformand for Landstinget.
Og dermed er vi også færdige med punkt 60 for i dag, ligesom vi også er færdige med samtlige dagsordenspunkter for i dag.