|
Dagsordenspunkt 59-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
21. mødedag, torsdag, den 9. november 2000
Jeg vil godt bede forslagsstilleren om at fremlægge sit forslag.
Ligesom jeg vil anmode 1.næstformand i Formandskabet om at lede mødet, da jeg skal fremlægge svarnotatet.
Asii Chemnitz Narup, forslagstiller, Inuit Aqatigiit.
Punkt 59: Hvordan kan Landstinget øge udbyttet af deltagelsen i Nordisk Råds aktiviteter, og hvordan kan der skabes større synlighed omkring dette arbejde, og hvordan kan deltagelse i møder, konferencer m.m. i Nordisks regi målrettes i større udstrækning sammentænkes med og kobles til arbejdet i Landstinget og fagudvalgene?
Baggrunden for mit forespørgsel er ikke, at sætte spørgsmålstegn ved vort lands deltagelse i Nordisk Råd.
Men jeg finder det vigtigt, at vi sætter os nogle mål og ønsker omkring vores deltagelse og at vi tager en principiel drøftelse herom?
Vi bruger mange penge til møder, konferencer m.v. under Nordisk Råds regi, hvorfor vi må spørge os selv, om det vi får ud af vores deltagelse i disse møder, om vi er tilfredse med dem, således at vi kan sige, at alle disse rejser og udgifter, som vi bruger dertil, bliver brugt til et godt formål.
Vort lands repræsentanter i Nordisk Råd siger i Nordenudvalget og Nærområdeudvalget.
Nordenudvalgets vigtigste arbejdsopgaver er kultur og sprogpolitikken i de nordiske lande ligesom de også drøfter diverse traktater blandt andet om socialt sikring, uddannelse, arbejdsmarked m.m. og forbedring af disse ligesom Udvalget også drøfter foreningsspørgsmål for så vidt angår arbejdet i frivillige organisationer og støtte dertil.
Nærområdeudvalget arbejder med opgaver omkring demokrati, fred og også forholdene i de Baltiske Lande ligesom man også drøfter regionale spørgsmål ligesom det drøfter den stilling som Nordisk Råd skal have f.eks. i forbindelse med sikkerhedspolitiske spørgsmål.
Udvalget drøfter desuden også spørgsmål vedrørende miljø og energi.
Det må siges, at udvalgenes arbejdsopgaver har klare berøringsflader med Grønlands interesser, men undertegnede har selv sat spørgsmålstegn ved om at Grønland sagtens selv kan opnå meget mere ud af sin deltagelse i det nordiske samarbejde, hvorfor vi må sætte os nogle mål her i Landstinget omkring Nordisk Råds arbejde årligt, således at vi også giver vore repræsentanter i Nordisk Råd helt klare politiske målsætninger og grundlag for deres arbejde i Nordisk Råd.
Vi må ligeledes også drøfte om hvordan arbejdet i Landstingets fagudvalg og arbejdet i Nordisk Råd kan sammentænkes med og kobles til hinanden, og hvor mange penge vi bruger til disse formål ligesom også vi må drøfte hvor meget vi skal afsætte af ressourcer til det nordiske samarbejde. Det har vi behov for at tage stilling til.
Vores ressourcebrug skal selvfølgelig tilpasses vores politiske målsætninger og prioriteres.
Med disse bemærkninger fremsætter jeg hermed mit forespørgsel til Landstinget.
Ole Lynge, Formand for Landstinget.
Som begrundelse for sin forespørgsel nævner Landstingsmedlem Asii C. Narup, at hun ikke anfægter Grønlands repræsentation i Nordisk Råd, men at hun mener, at det er vigtigt, at Landstinget tager en principiel drøftelse af, hvad Landstinget vil opnå med sin repræsentation i Nordisk Råd. Endvidere fremføres det, at der bliver brugt forholdsvis mange økonomiske midler til at rejse til diverse møder, konferencer og lignende.Vi må nødvendigvis spørge os selv, om det faglige og repræsentative udbytte kan legitimere de mange rejser m.m..
Formandskabet hilser denne forespørgselsdebat velkommen, og det er endvidere Formandskabets opfattelse, at Landstingsmedlem Asii C. Narup rejser nogle meget relevante spørgsmål omkring i Landstinget spørge os selv, hvad vi mere konkret vil bruge vores medlemskab af Nordisk Råd til, og om vi bør engagere os i alt, fordi det sker i Nordisk Råds regi. Det er nemlig ikke alt, der sker i Nordisk Råds regi, der har relevans for Grønland.
Nordisk Råd er et samarbejdsorgan for de fem nordiske parlamenter og regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt for de 3 selvstyreområder Grønland, Færøerne og Åland.
De enkelte nordiske parlamenter udpeger de 87 medlemmer, som sidder i Nordisk Råd. Danmark, Norge, Finland og Sverige har 20 medlemmer hver. I Danmarks delegation indgår to medlemmer fra Grønland og to fra Færøerne. Finlands delegation omfatter også to medlemmer fra Åland. Island har 7 medlemmer. Partisammensætningen i de nationale delegationer skal i størst mulig udstrækning afspejle magtforholdene i hjemlandets parlament.
Medlemmer i Nordisk Råd arbejder sammen i partigrupper på tværs af landegrænserne. Der er i dag fire partigrupper i Nordisk Råd: Den Socialdemokratiske gruppe, Den Konservative gruppe, Midtergruppen og Den Venstresocialistiske gruppe.
Nordisk Råd er inddelt i tre udvalg: Nordenudvalget, Nærområdeudvalget og Europaudvalget.
Udvalgene har fra 22-30 medlemmer fra alle nordiske lande og partigrupper, og mødes normalt 3-4 gange om året.
Som forespørgeren korrekt fremfører, sidder Grønlans to medlemmer i Nordisk Råd i henholdsvis Nordenudvalget og Nærområdeudvalget.
Nordenudvalget arbejder specielt med det kulturelle og sproglige fællesskab i Norden. Endvidere arbejder uvalget med at forbedre forskellige aftaler, som fremmer borgernes tryghed, uddannelse og arbejdsliv, samt at fremme det folkelige og frivillige arbejde i foreninger og organisationer.
Derefter udarbejdes udvalgets indstillinger på baggrund af forslaget. På sessionen vedtger eller forkaster plenarforsamlingen indstillingen. En vedtaget indstilling kaldes en rekommendation, og sendes til Ministerrådet eller dierkte til regeringerne med anbefaling om, at den gennemføres i det enkelte land. Ministerrådet meddeler, Nordisk Råd om, hvordan arbejdet med at gennemføre rekommendationerne skrider frem.
Plenarforsamlingen er Nordisk Råds øverste besluttende organ. Den består af de 87 valgte medlemmer af Nordisk Råd samt af regeringens repræsentanter. Plenarforsamlingen mødes en gang om året som oftest i november, hvor også de grønlandske medlemmer deltager.
Nordisk Råd arrangerer hvert år en eller flere konferencer om aktuelle temaer. Gennem de sidste år har Rådet for eksempel fokuseret på miljø, sikkerhed, kulturspørgsmål, børns og unges situation og i år 2000 er emnet "Viden og vækst i Norden - strategi for det 21. århundrede". De grønlandske medlemmer deltager også i disse konferencer, når det skønnes at have særlig relevans for Grønland.
Forud for deltagelse i aktiviteter i Nordisk Råds regi (udvalgsmøer, session, konferencer) udarbejdes der en rejseansøgning til Formanskabet, hvori det nøje præciseres, hvad formålet er med deltagelsen.
Nordisk Råd sekretariat, som ligger i København, samarbejder med det nationale sekretariater om forberedelse til temakonferencer, udvalgsmøder og den årlige session. Landstingets Bureau fungerer som sekretariat for de grønlandske medlemmer af Nordisk Råd. Opgaverne er her journalisering af det omfattende materiale, som dagligt modtages fra Nordisk Råds sekretariat, mødeforberedelse, herunder udarbejdelse af baggrundsnotater om aktuelle problemsstillinger med en særlig grønlansk interesse, praktisk og faglig bistand under møder, sessionen og i forbindelse med konferencer. Bureauet vil ved varetagelsen af dette arbejde prioritere, at der alene bliver sendt materiale fra Nordisk Råd, der vedrører grønlandske forhold, således at papirmængden kan blive formindsket.
Landstingsmedlemmet nævner også i sin forespørgsel, at vi bør diskutere, hvordan vi i større udstrækning kan kombinere arbejdet i Landstinget og i Lnadstingets fagudvalg. Rent administrativt er sekretariatsbetjeningen af det grønlandske medlem af Nordenudvalget overgået til den uvalgssekretær, som betjener Landstingets Socialudvalg og Kultur- og Uddannelsesudvalg, og sekretariatsbetjeningen af det grønlandske medlem af Nærområdeudvalget er overgået til den udvalgssekretær, som betjener Landstingets Frednings- og Miljøudvalg. Sigtet er her, at fagudvalgene i større udstrækning kan nyde godt af den viden, som fremkommer gennem det nordiske arbejde på disse områder. Men politisk er der ikke nogle formaliserede arbejdsgange for, hvordan arbejdet i Landstinget og fagudvalgene i større udstrækning kan kobles til det nordiske arbejde.
Forslagsstilleren mener, at Landstinget hvert år bør fastsætte nogle mere præcise mål for sin deltagelse i Nordisk Råds arbejde, således at de grønlandske medlemmer udstyres med et mandat og et arbejdsgrundlag fra det samlede Landsting. Formandskabet er får så vidt enig med Landstingsmedlemmet i dette synspunkt.
I denne forbindelse kan følgende overvejes:
1. at det pågældende medlem forud for et møde i Nordisk Råd orienterer relevante fagudvalg om emner med en særlig grønlandsk interesse, og at medlemmet efterfølgende afrapporterer til det pågældende fagudvalg.
2. at medlemmerne af Nordisk Råd i forbindelse med Udenrigspolitisk Redegørelse aflægger en skriftlig eller mundtlig beretning om det forgangne års aktiviteter i Nordisk Råd med vægt på forhold med særlig betydning for Grønland.
Formandskabet skal imidlertid lade det være op til Landstinget at drøfte, hvordan det nordiske arbejde i større udstrækning kan knyttes til Landstingets og udvalgenes fagpolitiske arbejde, og hvordan dette kan understøttes rent administrativt.
Med disse bemærkninger ser Formandskabet frem til en god og konstruktiv debat.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Selvom spørgsmålet er stilet til Formandskabet, vil jeg gerne fremføre Landsstyrets bidrag til debatten, da vi fra Grønlands side vil få flere og flere vigtige punkter på den nordiske dagsorden i de kommende år.
I år har der overordnet været to store fora, hvis arbejde vil få stor betydning for Grønland i fremtiden.
Den ene er det nordiske vismandspanel, som repræsenterer deres fremtidige nordiske visioner ved Nordisk Råds session.
Det andet er deltagelsen i Nærområdesamarbejdet, som skal sikre, at et forældet ministerrådsforslag for samarbejdet i det arktiske område bliver revideret.
Derudover er der Nordisk Råds session, hvor vores tilstedeværelse i sig selv er påkrævet. Særligt i år har der været en diskussion af ministerrådsforslaget om ændring af Nordisk Kulturfonds vedtægter, som det fremgår idag, så skiftes de selvstyrende områder til at repræsentere hinanden i Kulturfonden, hvilket er utilfredsstillende. Og positionen har der været en bræt med en udsigt til en gennembrud ved en ændring af vedtægterne, således at Grønland får selvstændigt repræsentation med stemmeret.
Fælles for disse initiativer er, at de forbedrer Grønlands stilling i det nordiske samarbejde, og for at maximere resultatet, så kræves vores aktive indsats og for at deltage kræves økonomiske ressourcer.
Og her er det værd at bemærke, at Grønland hvert år får tildelt nordiske midler, som gør, at mange flere aktiviteter med udgangspunkt i Grønland kan bidrage til det nordiske samarbejde og til en mere aktiv grønlandsk deltagelse.
Landsstyret ser også gerne, at Landstinget også markerer sig sammen med Landsstyret i det nordiske samarbejde, hvorfor Landsstyret gerne vil byde Landstinget at styrke samarbejdet inden for det nordiske område.
Og det vil måske her i den forbindelse være en ide at Landstingsmedlemmerne sender deres rapporter fra de nordiske møder, de deltager i til Landsstyret for derved at styrke grundlaget for en dialog.
Og traditionelt så har Landsstyret redegjort for vort arbejde i det nordiske samarbejde som en del af Landsstyrets udenrigspolitiske redegørelse, men Landstinget ønsker at debattere det nordiske forhold under et særligt dagsordenspunkt f.eks. umiddelbart før den grønlandske delegation tager til Nordisk Råds session i november, så vil Landsstyret gerne støtte denne tanke.
Hertil kommer, at Landsstyrets repræsentant også plejer at møde til drøftelser med de parlamentariske medlemmer i forbindelse med møder og konferencer under Nordisk Råds regi.
Og endelig vil jeg gerne foreslå, at vi alle Landsting og Landsstyre sammen drøfter med vores informationsmedarbejdere om de har ideer til hvorledes vi i højere grad kan synliggøre vores nordiske arbejde over for vores borgere her i landet.
Afslutningsvis vil jeg gerne bemærke, at fra 1999 til 2002, så er der blevet bevilget nordiske midler til følgende forskning, så er det på 14,7 mio. kr., som bl.a. har været fordelt til forskning, til det sociale arbejde, til erhvervsforhold og ikke mindst til KIIP, hvor man primært har givet støtte til samarbejde inden for børne- og ungeområdet.
Vi har således modtaget sådant et stort beløb fra det nordiske samarbejde på årsplan.
Per Berthelsen, ordfører, Siumut.
Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narups fremlagte spørgsmål indeholder 3 delsspørgsmål, og disse vil vi fra Siumut bestræbe på at besvare hver især, selvom dette ikke vil kunne lade sig gøre, da spørgsmålet mere eller mindre er flettet ind i hinanden.
Det første spørgsmål er, hvorledes Landstinget kan øge udbyttet af deltagelsen i Nordisk Råds aktiviteter.
Til dette skal vi fra Siumut nævne, at vi helt afgjort mener, at vi kun kan få et øget udbytte af deltagelsen i Nordisk Råds aktiviteter, såfremt der bliver åbnet mulighed for at dagsordenspunkter til Nordisk Råds møder bringes op for Landstingets medlemmer med mulighed for efterfølgende debat for derigennem at give det grønlandske medlemmer af Rådet det nødvendige input, sådan så de kan bidrage med under Nordisk Råds mødeaktiviteter.
For sådan som forretningsgangen er i dag, så er der stort set kun Landstingets to medlemmer, der får kendskab og tager standpunkt til de forskellige dagsordenspunkter og fremfører derfor deres tanker og slutninger på et meget individuelt grundlang.
Disse ting sker primært fordi Rådets aktiviteter kører uden for Landstingssamlingerne, hvorfor det kan være svært for de grønlandske medlemmer i Nordisk Råd at kunne rådføre sig forlods med deres respektive landstingsgrupper og med de øvrige medlemmer iøvrigt, hvilket ikke kan være tilfredsstillende for nogen af parterne, og disse kunne løses ved at man nedsatte enkelte udvalg, som nævnte medlemmer kan hente ideer og udsagn fra.
Disse udvalg skulle så være besat af medlemmer, der har tilknytning til udvalg under Landstinget, der beskæftiger sig med de overordnede områder, så som Nordenudvalget og Nærområdeudvalget bevæger sig i.
På denne måde ville de grønlandske medlemmer i Nordisk Råd have et bagland, og derved have mulighed for at kunne repræsentere Landstinget i langt højere grad end der er mulighed for i dag, og ville blive i stand til i langt højere grad at repræsentere deres land politisk og interessemæssigt, og vil kunne markere langt mere koordineret med de aktiviteter, der kører i hjemlandet.
For Asii C. Narup har helt ret når hun siger, at de emner, der drøftes i Nordisk Råds regi har mange grene, de emner, der drøftes i vort land, så der er ingen tvivl om, at de grønlandske repræsentanter for Landstinget i Nordisk Råd ville blive meget glade for et initiativ som beskrevet og føle sig betydeligt mere på sikker grund omkring deres medlemskab i Nordisk Råd.
Det andet spørgsmål, som blev stillet er, hvorledes der kan skabes større synlighed omkring arbejdet i Nordisk Råd.
Dette delspørgsmål har tætte relationer til det første spørsgsmål, så derfor vil vi til dette punkt fra Siumuts side nøjes med at nævne, at der vil kunne skabes større synlighed, såfremt man under Landstingets samlinger gjorde det til et fast punkt at Landstingets to medlemmer i Nordisk Råd gives mulighed for at kunne fremkomme med redegørelser med efterfølgende debat i Landstinget om de aktiviteter under Nordisk Råds regi, som de to medlemmer har deltaget i.
På denne måde vil man kunne eventuelt to gange om året orientere og inddrage Landstinget og den grønlandske befolkning i de aktiviteter, der foregår i Nordisk Råds regi og de efterfølgende debatter ville give Tingets repræsentanter i Rådet input, som de ville kunne få glade af til at forelægge videre til Nordisk Råds møder.
Sluttelig så stiller Asii C. Narups spørgsmål om, hvorledes deltagelse i møder, konferencer m.m. i Nordisk Råds regi kan målrettes og i større udstrækning sammentænkes med og kobles til arbejdet i Landstinget og i fagudvalgene.
Fra Siumut mener vi, at dette spørgsmål nøje hænger sammen med de to forrige, hvorfor det i stor målestok allerede er blevet besvaret, derfor skal vi fra Siumut afslutningsvis nævne, at vi sætter vores medlemskab i Nordisk Råd som noget meget vigtigt og som noget vi skal pleje og prøve at fremme efter bedste evne.
Vort land placeres fortsat fra folk ude fra som værende noget meget fjernt og eksotisk og nærmest uopnåeligt at skulle komme til, og derfor er det af stor vigtighed og værdi at vi selv kan komme tilstede, hvor der foregår aktiviteter, som vedrører os.
Dette indeholder uundgåeligt masser af ekstraarbejde og visse økonomiske ressourcer, men vi mener i Siumut, at det er af yderst stor vigtighed at vi i forbindelse med vores politiske arbejde bliver ved med at vise vores ansigt ud af til på en pæn og informativ måde, og at vi fortsat yder en klar indsats for at rette andre nationaliteters blik i mod vort land, en indsats der har stor værdi i dag og som vil blive endnu vigtigere i tiden fremover.
EU har i dag også en nordlig dimension og for at styrke denne dimension, så har Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt præsenteret det arktiske vindue i den nordlige dimension og der skal nu ydes en stor indsats for at få disse to faktorer til at køre koordineret og i den forbindelse er vort lands medlemsskab i Nordisk Råd en vigtig katalysator for denne indsats.
Det er derfor Siumuts håb, at vore kolleger i Landstinget vil tage vores udspil konstruktivt op og overveje muligheden for at kunner realisere disse. Vi skal i denne sammenhæng heller ikke glemme - ligesom det er vigtigt at nævne, at vi netop i disse dage er i gang med bestræbelser på at få overbevist vore nordiske kolleger om vigtigheden af, at Grønland og de andre selvstyreområder i det nordiske samarbejde, får selvstændig repræsentation i kulturfonden.
I den fond er der midler, som kan blive til stor gavn for kulturarbejdet i vort land, og som vi bør yde en mere målrettet indsats for at få større andel af og dette kan kun realiseres, hvis vi holder en synlig og aktiv profil i det nordiske samarbejde.
Før vi afslutter vores udspil i forbindelse med dette dagsordenspunkt, så skal vi fra Siumuts side nævne, at vi ikke skal glemme, at vi har Norden repræsenteret i vort samfund i form af Nordens Institut/NAPA.
Vi mener, at der er muligheder og grundlag for at grundfæste tættere samarbejdsrelationer med denne også hvad vort nordiske i Nordisk Råd angår.
Og med ønsket om en konstruktiv debat, er vi således fra Siumuts side fremkommet med ovennævnte besparelser på ovennævnte spørgsmål.
Anders Nilsson, Atassut.
Grønlands Landsting er repræsenteret med to medlemmer i Nordisk Råd. Det har gennem de sidste mange år været en repræsentant for partiet Siumut og en repræsentant for partiet Atassut.
Eller udtrykt på en anden måde: en repræsentant for det der traditionelt opfattes som den socialistisk - socialdemokratiske del af Landstinget og den konservativt og liberale del af Landstinget.
Det er også på den måde de to repræsentanter for Grønland indgår i arbejdet i Nordisk Råd, i gruppearbejde med deres respektive nordiske søsterpartier. Det vil derfor ikke være uden problemer, hvis vi her i Landstinget skulle begynde at udstyre de to medlemmer med et klart mandat og arbejdsgrundlag fra det samlede Landsting.
For Landstinget har ikke en samlet, fælles og enig politisk holdning til det nordiske samarbejde. Det er heller ikke sikkert at det gør noget for hvis de to medlemmer udfører deres arbejde med interesse og rapporterer tilbage til deres politiske bagland, meget gerne til Landstinget som helhed, om hvad de har bidraget med og erfaret på de enkelte sessioner i Nordisk Råd, så fungerer det ganske udmærket.
Det er f.eks. vores klare opfattelse, at Per Berthelsen som repræsentant for Landsstyrekoalitionen udfører et særligt godt og aktivt arbejde, som repræsentant for Grønland i Nordisk Råd.
På forårssamlingen indgik Atassut og Kandidatforbundet et valgteknisk samarbejde om den anden plads i Nordisk Råd, og til den post har vi valgt Anthon Frederiksen, som her i efteråret har deltaget i Nordisk Råds session for første gang.
Vi er sikre på, at Anthon Frederiksen vil gå til opgaven med samme interesse og begejstring, som vi har set det hos Per Berthelsen, og vi forventer også i Kandidatforbundet og Atassut at blive fuldt informeret om resultaterne og de erfaringer, som Anthon Frederiksen bringer med hjem fra sine møder i Nordisk Råd.
Når alt kommer til alt, så står vi alligevel ikke længere fra hinanden politisk set, end at de to repræsentanter for Grønland udmærket kan samarbejde om de fleste opgaver i Nordisk Råd.
Det er klart at kvaliteten af vort arbejde i Nordisk Råd ikke skal være afhængigt af navngivne personer, men generelt mener vi, at den nuværende ordning er fuldt tilfredsstillende for alle parter, hvis de to valgte repræsentanter går til opgaven med et åbent og interesseret sind, gerne suppleret med skriftlige tilbagemeldinger til relevante fagudvalg, det samlede Landsting og til Landsstyret, når det findes relevant.
Den synlighed og den sammentænkning med arbejdet i Landstinget og fagudvalgene, som Asii Chemnitz Narup efterlyser, kan på udmærket vis tilvejebringes af de to valgte medlemmer i Nordisk Råd under den nuværende ordning.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Forleden var der som bekendt den årlige session i Nordisk Råd med deltagelse fra Grønland, og som foregik i Island.
Som en del af den danske delegation har Landstinget siden starten af 1980'erne således også været repræsenteret i sessionerne i Nordisk Råds regi og derudover i de andre af Nordisk Råds udvalg arrangederede møder og arrangementer.
Vi er i løbet af årene blevet bekendt med, at der på disse møder og i andre fora bliver taget emner op, der har relation til og vigtighed for Grønland, sådan som forslagsstilleren Asii Chemnitz Narup så rigtigt også fremlagde det.
Der bliver taget mange emner og initiativer op, som vi har mulighed for at drage nytte af, men det er desværre meget begrænset hvor meget der i realiteten bliver fremlagt i Landstinget eller for vore relevante udvalg, som vi ellers kunne gøre nytte af politisk.
Derfor finder Inuit Ataqatigiit at det er nødvendigt med en principdebat, som denne her med henblik på at klarlægge nogle mere præcise mål for vores deltagelse i Nordisk Råd, som forslagsstilleren i sit debatoplæg også har til hensigt.
Inuit Ataqatigiit har med tilfredshed bemærket, at Landstingets Formandskab ligeledes ønsker denne principdebat og hilser Asii Chemnitz Narups forespørgsel velkommen, hvori man også har til hensigt at Landstinget hvert år bør fastsætte nogle mere præcise mål for sin deltagelse i Nordisk Råds arbejde, således at de grønlandske medlemmer udstyres med et mandat og et arbejdsgrundlag fra det samlede Landsting.
I lighed med Formandskabets indstilling mener Inuit Ataqatigiit derfor også at vi forstiller os at dette kan ske i forbindelse med Landstingets årligt tilbagevendende behandling af den udenrigspolitiske redegørelse om efteråret og hvori vi forudsætter at det sker gennem en skriftlig beretning.
Udover denne fremgangsmåde er det vigtigt for Inuit Ataqatigiit at der gives muligheder for Landstingets udvalg at kunne følge med i spørgsmål, der har særlig stor betydning for Grønland, hvilket eventuelt kan arrangeres gennem udvalgsformændene.
Vi har fra Inuit Ataqatigiit bemærket at der har været fremlagt en rapport fra en vismandspanel, som bl.a. også har vurderet samarbejdsformerne i Nordisk Råd.
Såvidt vi er orienteret herom har man herigennem Nordisk Råd ønsker om at forbedre og smidiggøre arbejdet i de tre udvalg under Nordisk Råd, således at der fremover også opnås en bedre kontakt til de forskellige landes parlamentariske udvalg.
Inuit Ataqatigiit finder dette initiativ støtteværdigt og betragter initiativet som værende i tråd med forslagsstillerens intentioner med sit forslag.
For at gøre arbejdet i Nordisk Råd mere nærværende og nyttig for Grønland skal vi derfor også fra Inuit Ataqatigiit opfordre til at der afholdes et seminar for landstingsmedlemmerne om organiseringen af og om arbejdsgangene i Nordisk Råd.
Med disse bemærkninger og med tak til forslagsstilleren, skal vi hermed anmode Landstingets Formandskab om at realisere den fremtidige fremgangsmåde, som Inuit Ataqatigiit forestiller sig og om muligt med ikrafttræden fra og med næste år.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Tak. Vi er helt enige i Asii Chemnitz Narups forslag idet hun også siger, at Grønland skal kunne få mere ud af sin deltagelse i Nordisk Råds arbejde.
Og vi har også fuld forståelse for Landstingets Formandskabs besvarelse og fra Kandidatforbundet skal vi opfordre til at de muligheder, der bliver nævnt i besvarelsen også bliver udnyttet fuldt ud.
Nordisk Råd har 87 medlemmer, hvoraf kun 2 er fra Grønland, hvorfor medlemmerne fra Grønland også sidder i de udvalg, hvor de arbejder og hvor de også orienterer om Grønland, hvilket vi også fra Kandidatforbundets side gerne vil opfordre til.
Men de opgaver, der bliver behandlet i Nordisk Råd har også relation til Grønland, f.eks. bekæmpelse af miljøforureningen og kulturelle ting, som også har interesse for Grønland, som jo bliver behandlet i Nordisk Råds regi.
I dagene fra den 6. november til den 8. november afholdt Nordisk Råd session på Island og fra Kandidatforbundets side skal vi med glade nævne, at Grønland nu har fået medlemskab i Nordisk Råds kulturfond, således at man nu også har fået mulighed for at Grønland får mere ud af dette medlemsskab.
Afslutningsvis skal vi fra Kandidatforbundets side sige, at de to medlemmer i Nordisk Råd skal orientere om de sager, som er af særlig interesse for Grønland, hvor man så eventuelt kan udarbejde en skriftlig redegørelse, og det synes jeg fra Kandidatforbundets side er en god ide at gøre.
Og at det så også kan indarbejdes i den udenrigspolitiske redegørelse, således at man også på den måde kan inddrage at medlemmerne så gennem denne udenrigspolitiske redegørelse også får mulighed for at komme med en redegørelse.
Med disse bemærkninger skal vi sige, at vi tager Formandskabets besvarelse til efterretning.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Indledningsvis skal jeg udtale at jeg ikke har taget så meget udgangspunkt i Formandskabets svarnotat, hvorfor jeg måske kan tale forbi.
Man tager ikke beslutninger under Nordisk Råds møder, men bliver enig om rekommendationer, der bliver fremsendt til de respektive regeringer.
Der er ikke altid enighed under Nordisk Råds møder og det skyldes at, at de nordiske broderpartier støtter hinanden og gerne ikke støtter andre partigruppers ideer og tanker.
Det samme er tilfældet med Grønlands repræsentanter, som samarbejder med deres respektive partigrupper også i Nordisk Råd.
Vores deltagelse fra Landstinget har altid været som en del af den socialdemokratiske gruppe og deltagelse i den konservative og liberale gruppe, og som ikke altid er enig i de forskellige fremførelser, men Grønland og Færøerne afholder delegationsmøder hver morgen, hvor de drøfter, de punkter, der er på den pågældende dag og hvor man orienterer om, hvad de enkelte ønsker at sige.
Som mangeårigt medlem så vil jeg gerne udtale, at vort land og Grønland, at man ikke særligt drøfter de forhold, der er gældende i Grønland og Færøerne specielt, men det jeg har bemærket er at interessen for selvstyreområderne er blevet meget kraftigt stigende i de sidste par år, ikke mindst på initiativ fra Islands side og den støtte, som de selvstyrende områder normalt plejer at få fra Island, hvor vi har et stort tak at sige til Island.
Men for så vidt angår forslagsstillerens spørgsmål om, hvordan vi kan få mere ud af de masser af ressourcer vi lægger ind i Nordisk Råds arbejde. Forsigtigt anslået så mener jeg, at Hjemmestyret bruger omkring 2 mio. kr. til deltalgelse i Nordisk Råd, men også pga. de alt for høje billetpriser i Grønland, så får vi da også et tilskud til billetpriserne, hvis jeg ikke husker forkert på et beløb på omkring 330.000 kr.
Men spørgsmålet kan måske besvares på en sådan måde, at samtlige partier ud fra deres partipolitiske at de glemmer deres partipolitiske tilhørsforhold lidt og lægger partipolitikken lidt til side og tænker samlet for Grønlands interesser og at vi bruger mere dette i forbindelse med Landstingets arbejde, men det tvivler jeg på kan ske.
Men for så vidt angår Nordisk Råds sessioner og hvordan de drøftelser kan blive givet videre, så kan man altid få fat i disse drøftelser her i Landstingets Bureau, og i den forbindelse kan man også få at vide, hvem, hvornår, der har sagt noget forskelligt fra Grønland, men bemærk, at de bemærkninger, som falder fra Grønlands side altid er ideer, der bliver lagt frem som rekommendationer for de enkelte regeringer.
Jeg undrer mig ikke over, at forslagsstiller påpeger de store beløb, vi prøver til Nordisk Råds samarbejde. Alle nordiske lande mener, at de bruger for mange ressourcer på Nordisk Råds arbejdet, men man plejer også at sige, at udgifterne er stigende år for år.
Det kan undre, at vore to repræsentanter i Nordisk Råd selvfølgelig har embedsmænd med, men derudover bruger Landsstyret normalt at bruge Nordisk Råds møde for at møde med deres kolleger i de andre nordiske lande, og hvor de også tager embedsmænd med - gerne i størrelsesordenen 30 stykker, sådan er forholdene ikke kun i Grønland.
Politikkerne er altid i mindretal, der kommer altid 1000 folk til Nordisk Råds møder, hvor mere end 3/4-dele plejer at være embedsmænd.
Og det må vi også overveje, hvordan vi kan formindske antallet af embedsmænd under møderne. Færøerne har under deres økonomiske nedgangsperiode nedskåret antallet af embedsmænd skarpt og dermed sparet en hel del penge på den konto, men det er ikke kun Færøerne, det er også andre selvstændige lande, som undrer sig over, at der kommer så mange embedsmænd med fra Grønland og snakker om, hvor dyrt det må være.
Forslagsstilleren stiller spørgsmålstegn om, hvordan man i større udstrækning kan sammentænke og arbejdet i Nordiske Råd til arbejdet i Landstinget og i fagudvalgene.
Jeg vil dertil sige, at siden der er så mange embedsmænd, der deltager i møderne, at disse embedsmænd til stadighed noterer og rapporterer om, hvad der er sket under Nordisk Råds møder, hvorfor jeg mener, at vi til stadighed kan få de oplysninger at vide om, hvordan sagerne går.
Jeg skal også sige inden mine bemærkninger for anden gang, at drøfte fsva. Nordisk Kulturfond og en selvstændig grønlansk repræsentation heri, så mener jeg også, at vi bør sige tak til færingerne, nemlig Johannes Eidesgaard, som under sit medlemskab i Nordisk Råd kraftigt indstillede over for Nordisk Ministerråd, hvor jeg også gav støtte, hvor jeg udtalte hvordan jeg som ene person kan - at det er for vanskeligt at udtale sig på de andres vegne også, hvor jeg også nævnte, at det var sværere for mig at jeg på Grønlands vegne kunne udtale mig om baggrundene om ønsker fra Færøerne og Åland.
Det bedste ville være, hvis vi hver især fik hvert vores medlemskab og det har man nu accepteret fra Ministerrådets side. Det var udgangspunktet fra en ønske fra færøsk side for et par år siden, og det er nu blevet en realitet og det glæder jeg mig over.
Asii Chemnitz Narup, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Jeg vil gerne sige tak for de faldne bemærkninger - ikke mindst til Formandskabet og Landsstyreformandens svarnotater ligesom også til de forskellige partiers, Kandidatforbundets og løsgængerens bemærkninger.
Som nyvalgt medlem af Landstinget, så er der mange ting, man skal lære, og jeg skal også tilstå, at jeg ellers havde forestillet mig, at med hensyn til Nordisk Råd havde jeg ellers forestillet mig, at der var en tættere kontakt mellem Landstingets udvalg og det nordiske samarbejde, hvorfor jeg som landstingsmedlem og mit udvalgsarbejde, så har jeg undersøgt forholdene, og hvor jeg har erfarert, at der endnu ikke er direkte forbindelser til udvalgsarbejdet fsva. de drøftelser, der foregår i Nordisk Råd og derfor har jeg tænkt på om, hvordan vi kan knytte arbejdet her i Landstinget mere, således at vi også inddrog Nordisk Råds arbejde mere i vores daglige arbejde her i Landstinget.
Der kan ikke herske tvivl om, at vi i disse år og i fremtiden her i vores arbejde i Landstinget vil beskæftige os langt mere med udenrigspolitiske spørgsmål, hvorfor jeg er glad for at et stort flertal blandt Landstingets medlemmer i deres bemærkninger om forslaget også nævner, at man også spreder det udenrigspolitiske arbejde til Landstinget og at man principielt støtter dette.
Jeg vil også sige tak til Formandskabets uddybende besvarelse, som også giver masser af nyttige informationer.
Under mine samtaler med andre partier i Landstinget i forbindelse med dette forslag, så er det ikke kun mig, der efterlyser de spørgsmål, derfor er der også behov for at vi som Landstingsmedlemmer også får mere at vide om det nordiske samarbejde, og om, hvordan vi kan udnytte dette på bedste vis til vores forhold.
Jeg er derfor meget glad for Formandskabets to forslag. Jeg vil også ligeledes sige tak til Landsstyreformanden for dennes svarnotat, hvor han udtalte, at man i samarbejde med vores informationsarbejdere gjorde mere ud af oplysningsarbejdet omkring det nordiske samarbejde.
Jeg mener, at vi i vort land har et stort behov for, som at vi i vores situation i verden, at vi på alle områder får et kendskab til forholdene i verden uden om os, hvorfor jeg finder Landsstyreformandens bemærkninger meget interessante.
Til Siumuts ordførers indlæg skal jeg bemærke, at jeg mener, at mit forslag bliver støttet fuldt ud principielt, således at de drøftelser, der foregår under Nordisk Råds regi, at man finder tilbage til disse her i Landstingssalen, og at man også foreslår, at man eventuelt kan nedsætte et udvalg, der skal være en backing-group for vores repræsentanter i Nordisk Råd.
Det finder jeg er en meget interessant ide og en god mulighed. Siumuts ordfører udtalte også at hvis vi skal styrke samarbejdet og styrke arbejdet, så skal der heller ikke herske tvivl om, at dette vil medføre øgede økonomiske udgifter. Det er jeg heller ikke i tvivl om, men selvom jeg i mit forslag nævner, at vi har brugt mange penge på formålet, så mener jeg, at vi ikke kan komme uden om, at hvis vi skal styrke vores arbejde og at dette også vil medføre øgede økonomiske ressourcer.
Vi ved at de ansatte, som sekretærer i Landstingets Bureau allerede har et stort arbejde at udføre også uden for samlingerne, hvorfor vi må forvente, at deres arbejde også vil blive forøget i den kommende tid, hvorfor det kan blive nødvendigt at vi i Landstinget også får deres egne ansatte til at tage sig af udenrigspolitiske spørgsmål.
Det er glædeligt, at Grønland nu får et selvstændigt medlem i Nordisk Kulturfond. Et arbejde som har været igangsat for et par år siden, hvilket bl.a. fremgik af Otto Steenholdts indlæg, og det er derfor en glæde, at vore to repræsentanter nu har meldt, at det nu er blevet en realitet.
Disse glæder skal vi også tage med, det skal vi også have op fordi det også giver mod til at arbejde videre med vore interesser.
Atassuts ordfører Anders Nilsson og jeg bemærker der, at Atassut under et er tilfreds med det hidtidige arbejde, der har været udført, men det må Atassut selvfølgelig selv stå inde for, men der er flere, der mener, at vi må sprede arbejdet mere, således at det kommer flere landstingsmedlemmer til gode, og således at arbejdet også bliver mere interessant for os.
For vi er jo bekendt med, at når folkevalgte tager til udlandet, at disse fra forskellige partier, uanset hvor de bliver repræsenteret fra, at de så vidt muligt skal fremføre Grønlands stemme ud af til med en stemme.
Det er også på den måde man opnår de største resultater ved at vi står samlet. Og jeg forestiller mig stadigvæk, at vores repræsentanter uanset deres partitilhørsforhold i forhold af vigtighed for Grønland, at disse så kan fremføre vores stemme samlet, uanset om de kommer fra forskellige partier.
Det vil også give en styrke i det videre arbejde at man tager af sted med hele Landstinget som baggrund. Til Inuit Ataqatigiits ordfører skal jeg udtale, at Johan Lund Olsen på Inuit Ataqatigiits vegne foreslår, at vi som Landstingsmedlemmer at der kommer et seminar omkring det nordiske samarbejde, således at Landstingsmedlemmerne får et mere indgående kendskab til hvordan det nordiske samarbejde er skruet sammen, således at vi også kan udnytte Nordisk Råds arbejde bedre.
Kandidatforbundet nævnte også specielt, at de forhold, der er vedrørende naturbeskyttelse, hvor vi også kan bruge Nordisk Råds arbejde til at fremføre vores interesser og beskytte vores ressourcer - ikke mindst de levende ressourcer, som er basis for livet her i Grønland.
Vi ved også, at forureningen i de industrialiserede lande via vand og til luft også kommer til Grønland og er til skade for vores ressourcer - ikke mindst de levende.
Jeg ved ikke om Formandskabet vil tage stilling til IA's ønske, men hvis Formandskabet vil give sin støtte dertil, så er det nok en god ide, hvis der kan afholdes et seminar for Landstingsmedlemmerne om det nordiske samarbejde, således at vi også får et kendskab til om, hvordan vi kan samarbejde bedre og udnytte vores position i Nordisk Råd bedre fordi jeg nu hidtil i vores arbejde, så bliver vores udenrigspolitiske arbejde et fjernt væsen.
Det behøver ikke at være sådan, hvis vi alle ved, hvordan tingene hænger sammen, så kan vi også være bedre klædt på til samarbejdet og give vore medlemmer den fornødne støtte.
Tak for de mange faldne flotte ord.
Ole Lynge, Formand for Landstinget.
Det er meget interessante emner, der er blevet taget på. Hvis jeg nu starter med det sidste, så er jeg overbevist om, at Formandskabet vil bruge debatten her i sit videre arbejde.
Og når vi så også tænker på, at det er Landsstyrets ansvar at komme med den udenrigspolitiske redegørelse, så er jeg overbevist om, at vi bliver nødt til at koordinere samarbejdet i Formandskabet og Landsstyret imellem.
Med hensyn til Inuit Ataqatigiits forslag om afholdelse af et seminar, det skal vi nok behandle i Formandskabet og jeg anser det som en god mulighed, men hvad angår de andre bemærkninger fra de forskellige medlemmer, der er kommet, hvor man lægger op til og siger, at der er behov for mere åbenhed vedrørende arbejdet, ikke alene i Nordisk Råd, men vi har også et andet samarbejdsorgan, hvor vi nu er stillet som formand, nemlig de vestnordiske lande, som Grønland, Island og Færøerne er sammen om.
Med hensyn til Nordenudvalget og Nærområdeudvalget har vi så nogle medlemmer og der har vi så også nogle udgifter og de udgifter vi har i forbindelse med det arbejde, og det går jo også til embedsmændene, det er nok lige knap og nap en halv million kroner, det drejer sig om. Det var for sidste års vedkommende, men vi må også vejde op med, at selvom vi har disse udgifter, så må vi også se på de andre indtægter ud af det.
Vi må sige, at det beløb så er givet godt ud. Som formand så vil jeg også som Formand for Landstinget takke de medlemmer, der har deltaget i de sidste Nordisk Råds møde, og I har repræsenteret Grønland godt og det er så også lykkedes for os at få et medlem i Kulturfonden.
Jeg mener, at de medlemmer, som vi har haft i Nordisk Råd også har medvirket til at vi nu har et medlem i Kulturfonden.
Det vi drøfter i dag - eller vi drøfter i dag Grønlands deltagelse i det nordiske samarbejde. Et lille, men for os væsentligt hjørne af dette samarbejde er det vestnordiske samarbejde, nemlig samarbejdet mellem Grønland og vore broderlande Island og Færøerne.
Jeg finder det derfor på sin plads under denne debat at sige et par ord om det samarbejde, som er etableret gennem Vestnordisk Råd, hvor Grønland frem til august 2001 har formandskabet.
Vestnordisk Råd er et samarbejdsforum for parlamenterne i de tre vestnordiske lande, nenlig Grønland, Island og Færøerne.
Rådets formål er at samarbejde om vestnordiske interesser og dette gælder ikke mindst i forhold til forvaltningen af vore levende ressourcer, beskyttelsen af vort sårbare miljø og bevarelsen af vores fælles kultur.
I modsætning til Nordisk Råd er Vestnordisk Råd en parlamentarisk samarbejdsorganisation med et meget beskedent budget.
Vestnordisk Råd er derfor først og fremmest initiativtagere i det vestnordiske samarbejde.
Vi udtænker projekter, men overlader udførelsen og finansieringen til de vestnordiske regeringer og dette sker primært gennem rekommendationer.
Rekommendationerne forelægges parlamenterne herhjemme i Landstinget, som ved at vedtage rekommendationerne forpligter Landsstyret til at udføre det pågældende initiativ.
Vestnordisk Råd følger så op på initiativerne og sikrer sig at de føres ud i livet.
For at sikre det vestnordiske samarbejde, styrke og gennemslagskraft har Vestnordisk Råd besluttet hvert år at vælge et tema, som ramme for rådets arbejde.
I år har Vestnordisk Råds tema f.eks. været kultur, mens fangst er valgt som det kommende års tema, dvs. fangst bliver år 2001-tema.
De rekommendationer, som Vestnordisk Råd fremsætter er normalt knyttet til årets tema. Hvert års tema behandles på en temakonference, som typisk afholdes i juli.
I år, hvor temaet var kultur, blev konferencen afholdt i Qaqortoq. Et af formålene med denne og andre temakonferencer, er at skabe inspiration til de rekommendationer, som vedtages på Vestnordisk Råds efterfølgende årsmøde, som typisk afholdes i august måned, dvs. Vestnordisk Råd har besluttet at, konferencen afholdes i Grønland og vi regner med at det så bliver i Nordgrønland.
Og hvad er det så for initiativer, som Vestnordisk Råd i de seneste år har arbejdet med. Lad mig nævne et par stykker til illustration af det.
Denne sommer fejrede vi 1000-året for Leif den Lykkeliges Vinlandsrejse og kristendommens indførelse i Grønland. I den anledning opførtes på Vestnordisk Råds initiativ en rekonstruktion af Erik den Rødes Langgård og Tjodhildurs Kirke.
Dette vidnesbyrd om fælles vestnordisk historie har føjet endnu en turistattraktion til de mange attraktioner Grønland i forvejen er i besiddelse af.
En ide, som Vestnordisk Råd i øjeblikket arbejder på, er oprettelsen af en vestnordisk børnelitteraturpris.
Det er tanken, at en forfatterkomite i hvert af de vestnordiske lande hvert år skal udpege en eller to børnebøger, som skal oversættes til de øvrige vestnordiske sprog.
En af disse tre til seks vestnordiske børnebøger vælges som modtagere af årets børnebogspris.
Et andet projekt, som Vestnordisk Råd for tiden er optaget af, er en stor udstilling om fangst i de vestnordiske land.
Udstillingen skal vises ikke blot i Grønland, på Island og i Færøerne, men også i Vestnordens nærområder og dermed bidrage til kendskabet til og interessen for de vestnordiske lande.
Der er tale om et kulturfremstød, som vi håber kan få positiv betydning også for turisme og får handelssamkvem.
Forrige år vedtog Vestnordisk Råd en række rekommendationer, som skal bidrage til at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd, bl.a. ved en forbedring af reglerne om barselsorlov.
Adskillige andre projekter kan nævnes, men de eksempler, som jeg her har nævnt, kan give en ide om, hvad Vestnordisk Råd beskæftiger sig med.
Og jeg skal lige tilføje at Vestnordisk Råd har gennem de seneste år søgt at styrke sin indflydelse gennem øget samarbejde ud af til, og Vestnordisk Råd har f.eks. observatørstatus på Nordisk Råds sessioner ligesom Nordisk Råd har observatørstatus på Vestnordisk Råds årsmøder.
Og både Nordisk Råds sessioner og Vestnordisk Råds årsmøde benyttes derfor til gensidig informationsudvikling og drøftelser vedrørende samarbejdet.
Vestnordisk Råd har ligeledes besluttet at søge observatørstatus i Arktisk Komite, som er en samarbejdsorganisation mellem parlamenterne i de arktiske nationer.
Samarbejdet med de vestnordiske regeringer er på samme måde søgt styrket ved at invitere vestnordiske ministre til at deltage i Vestnordisk Råds temakonferencer og årsmøder.
Ligeledes har vi i det seneste år benyttet Nordisk Råds session til at afholde møde mellem vestnordiske ministre og Vestnordisk Råds præsidium.
Også disse møder bruges til gensidig informationsudvikling herunder drøftelser vedrørende opfølgning af Vestnordisk Råds rekommendationer.
Vestnordisk Råd er imidlertid interesseret i at fastholde og styrke dette samarbejde gennem indgåelse af en samarbejdsaftale med de vestnordiske samarbejdsministre.
Samarbejdsaftalen er en aftale om at Vestnordisk Råd fortsætter med at invitere vestnordiske ministre til den årlige temakonference og årsmøde og at Nordisk Råds sessioner fortsat benyttes til møder mellem Vestnordisk Råds præsidium og Vestnordiske ministre.
Som et nyt element i samarbejdet foreslås det, at de vestnordiske samarbejdsministre gives ansvaret for at koordinere opfølgningen af Vestnordisk Råds rekommendationer.
Vestnordisk Råds rekommendationer vedrører til tider flere retortområder i vort land, og dette har erfaringsmæssigt skabt vanskeligheder og forsinkelser i opfølgningen af Rådets rekommendationer.
Det er derfor mit håb, at Grønlands samarbejdsministre, nemlig Landsstyreformanden Jonathan Motzfeldt sammen med de to øvrige vestnordiske samarbejdsministre vil underskrive aftalen, og dermed yderligere styrke vort gode samarbejde.
Som før nævnt, så er forskellen mellem disse to kan måske siges lidt klarere, men Nordisk Råd kører primært ud fra partipolitiske hensyn, mens Vestnordisk Råds samarbejde mellem de vestnordiske lande skeler man ikke så meget til partifarverne, da er det så primært befolkningens levevilkår man også gerne vil se på.
Som før nævnt er de årlige temaer har også haft en god betydning for de involverede lande, og der kan ellers siges andre eksempler, men erfaringerne viser efter at vi har sat nogle mål i 1997 og der er vi så begyndt at kunne mærke de......
Finn Karlsen, ordsstyrer.
Jeg skal lige minde om, at vi skal overholde vores taletider og du har overskredet taletiden.
Ole Lynge, Formand for Landstinget. ?????
....og jeg havde håbet, at jeg ville informere primært mest alsidigt, og jeg skal også lige minde om, at de spørgsmål, der bliver behandlet her. Det skal vi også koncentrere os om.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Jeg er også meget glad for de faldne bemærkninger, da jeg mener, at arbejdet i det nordiske samarbejde og at Grønland deltager aktivt i dette, og de ønsker, der er fremsat om at øge samarbejdet, som bl.a. fremført af Asii Chemnitz Narup.
Jeg mener at det også vil bane vejen for at øge samarbejde. Jeg vil blot fremkomme med to præciseringer, nemlig hvor mange penge, der bliver brugt til formålet i forbindelse med vores arbejde i Nordisk Råd, rejser m.m. og de tilskud vi får, så er det omkring 800.000 kr. vi får af tilskud fra Nordisk Råd til billetpriserne.
Det er også rigtigt, at vi så vidt muligt har prøvet at minimere antallet af medrejsende embedsmænd, hvilket bl.a. kan ses under vores sidste møde, hvor vi så vidt muligt har prøvet så få embedsmænd med som muligt. Jeg vil udtale, at det har været en success.
Lige siden Nordisk Råd blev oprettet, så har det været formålet, at Grønland sammen med Åland og Færøerne fik selvstændig repræsentation der, men det er ikke blevet fuldt ud realiseret endnu, men nu er der initiativer i den retning, således at regeringscheferne i de selvstyrende områder indgår i statsministrenes møder, hvor de også får mulighed for at fremføre deres synspunkter over for de øvrige statsministre ligesom vi også under Ministerråds møderne deltager aktivt i sager, der vedrører Grønland. Det er der åbnet op for nu.
Fsva. samarbejdet fra parlament fra parlament for eksempel inden for de Vestnordiske samarbejde og de initiativer, der er for at forbedre samarbejdet bl.a. omkring underskrivelse af en samarbejdsaftale. Det har vi også været inde på, da vi fornylig afholdt møde med Færøerne og Island under Nordisk Råds møder, hvor vi fra vores side har udtalt, at når vi har haft denne debat, som også de tilstedeværende repræsentanter for Grønland også var inde på, så ville vi tage initiativ til at vende tilbage til underskrivelse af en samarbejdsaftale mellem de vestnordiske samarbejdsministre.
Afslutningsvis så vil jeg også sige, at de efterlyste omkring det politiske, der er mellem parlament og parlament og det politiske arbejde, der er mellem regeringerne om, hvad det er, der bliver drøftet under disse samtaler, så skal jeg udtale, at personlige kontakter også er meget vigtige også selvom vi er inddelt i forskeligge partigrupper.
På trods af det, så er det meget vigtigt med personlige kontakter, således at man også fremkommer med de synspunkter, man har overfor ens egne partigrupper, således at man derigennem også påvirker de enkelte parlamenter.
F.eks. i går, så havde vi den melding fra Grønland at fsva. erhvervsudvikling i Norden, så er det sådan, at der er stor interesse omkring beskyttelse af miljøet, ikke mindst i Arktis, og en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer selvom alle nordiske lande har været enig i, så er Sverige tilbageholdende med at give støtte til sælfangst og hvalfangst, som anerkendelse af disse erhverv som egentlige erhverv selvom de blandt alle nordiske lande er åbne for at man anerkender sæl- og hvalfangst som et erhverv.
Vi har fra Grønlands side over for Sverige meddelt, at de bør komme væk fra deres forbehold over for sæl- og hvalfangst, da vi selvfølgelig er af den opfattelse, at selvom hvaler ikke på nogen måde er et risiko for at blive udryddet. F.eks. er der omkring 5 millioner sæler i Nordatlanten, således at det kun er en minimal procentdel af indsatsen, der bliver fanget, hvorfor vi ikke på nogen måde kan forstå det svenske forbehold også fsva. hvalfangsten, hvor Grønland udfører sæl- og hvalfangst i henhold til internationale aftaler m.m.
Sådanne forhold lægger en hindring for at de nordiske lande kan komme til en fælles indstilling og det er på den måde, at vi kan komme til en fælles indstilling, og det er på den måde, at vi kan komme frem med vores holdninger, og det er blot et eksempel på, hvordan vi kan prøve på, at påvirke de forskellige regeringer og parlamenter i Norden.
Det er meget vigtigt, at vores repræsentanter i Nordisk Råd også i Vestnordisk Råd, at de under deres deltagelse i disse møder fremfører de ting som bl.a. de enkelte parlamenter vil komme frem med, således at man pløjer vejen for et bedre samarbejde.
Fra politikere til politikere, fra regering til regering så fungerer samarbejdet godt, men vi ved også at grundlaget for det nordiske samarbejde er at vi støtter det mellemfolkelige samvirke f.eks. mellem de enkelte foreninger i Norden, det er det som styrker det nordiske samarbejde. Vi har bl.a. også oprettet en sådan forening her i Norden, som også kan være med til at styrke samarbejdet på et mellemfolkelig niveau, og jeg er derfor meget glad for den debat som vi nu har.
Så er det Siumuts ordfører, Per Berthelsen.
Per Berthelsen, ordfører, Siumut.
Indledningsvis vil jeg gerne udtale, at jeg kom lidt i tvivl om vores forslags titel. Og Landstingets Formands budskab var så forskellige, hvor Landstingsformanden til sidst kom lidt for langt væk fra forslaget, det finder jeg lidt sørgeligt, og vil gerne kommentere det, da Landstingsformandens sidste bemærkninger ikke har ret meget med selve det punkt vi drøfter at gøre, således at vi tog udgangspunkt i selve forslaget, og det påpeger jeg fast og bestemt.
Hvorfor selvom forslagsstilleren ikke er her, så vil jeg gerne udtrykke min tak overfor det forslag som Asii Chemnitz Narup har stillet, som er et konstruktivt forslag som vi kan bygge videre på i vores arbejde omkring Nordisk Råd, således at vi kan fremkomme med klare meldinger i Nordisk Råds regi.
Som medlem af Nordisk Råd, så er jeg selvfølgelig glad for, at jeg fra Atassuts ordfører Anders Nilsson får lidt ros, og det vil også give mig den nødvendige styrke til at fortsætte mit arbejde.
For såvidt angår Otto Steenholdt s bemærkninger om de økonomiske ressourcer der bruges, som han kom ind på, så er det lidt af en overdrivelse, så har jeg en lille korrektion, fordi under vores sidste møde, så var der kun 6 embedsmænd der var med, hver med deres arbejdsopgaver, og delegationen havde også indbyrdes et meget fint samarbejde med hinanden.
Nogen gange kan det også ske, at når vi får rigtigt travlt under Landstinget, så når det bliver nødvendigt at sejle, så bliver vi nødt til at rejse uden sekretær eller anden hjælp, men vi må erkende, at det kan være svært nogen gange at rejse på en sådan måde.
Til Landsstyreformandens bemærkninger omkring samarbejde mellem Landsstyre og Landsting, det nordiske samarbejde, og det venlige svar, der fremkommer fra hans side, det er jeg meget glad for, hvorfor jeg også som nuværende medlem af Nordisk Råd hilser dette velkomment, da jeg mener, at et sådan arbejde allerede er godt på vej, ligesom jeg også er fuldstændigt enig med Landsstyreformandens bemærkninger i, at vi indenfor det nordiske samarbejde må arbejde videre aktivt for Grønlands interesser, som f.eks. i spørgsmål vedrørende sæl- og hvalfangst. Og det mener jeg, at vi bør kunne samarbejde mere om.
Under vores møde i Island for et par dage siden, så blev der fra Islands side opfordret til, at man fra Nordisk Råds side støttede Islands hvalfangst, hvorfor Landsstyreformandens fremførelser er yderst interessant, således at vi på baggrund kan udbygge et samarbejde herom.
Før vi kommer helt væk fra de økonomiske ressourcer, så mener jeg, at vores arbejde fungerer tilfredsstillende, og jeg er ikke mindst stolt over, at vi nu også er begyndt at sende børn og unge, foreninger m.m., at der på dette niveau er sket en mærkbart stigning i aktivitetsniveauet ikke mindst for såvidt angår de økonomiske midler der skal til til dette samarbejde.
Og jeg skal love, at dette ikke vil blive mindre nu når Grønland har fået sit eget sæde i bestyrelsen for Nordisk Kulturfond, så på den led kan der forventes, at det mellemfolkelige samarbejde i de nordiske lande vil blive styrket i de kommen de år.
Og jeg er også glad for, og skal afslutningsvis sige, for såvidt angår Norden-udvalget, som også har stor berøringsflade med uddannelse og kultur, at de afholder en konference her til næste år, hvor man på baggrund af konkrete initiativer indenfor Nordisk Råd, at de nu ikke længere er tilfredse med, at bestemmelserne alt for meget kører på administrativt plan, hvor man ligger afgørende vægt på, at man kommer til Grønland, og ser på forholdene, og at man på det grundlag tager de nødvendige beslutninger på politisk plan i stedet for administrativt plan.
Situationen er nu den, at vi bliver anset som ligeberettiget parter i det nordiske samarbejde, selvom vi ikke er selvstændigt land.
Afslutningsvis, så skal jeg sige, at selvom arbejdet i Nordisk Råd foregår bl.a. i partigrupper, så mener jeg, at det nuværende arbejde foregår klart på den måde, at vort lands repræsentanter har et meget godt og frugtbart samarbejde, og arbejder for at Grønlands stemme bliver fremført, at Grønland har en stemme under Nordisk Råds samarbejde.
Så er det Otto Steenholdt uden for partierne, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Jeg vil også lige komme med nogle kommentarer vedrørende udvalg. Og jeg venter på spænding på, hvilke resultater det udvalg så opnår, der er jo kun to. Det bliver spændende at se, hvordan vi så kan få én stemme, hvor de jo ellers repræsentere de socialistiske og de liberale. Og de har jo nogle andre partier, som de så også kommer til at samarbejde med når de ankommer til deres møde. Og det bliver så spændende at se, hvordan det så kommer til at foregå.
Og der bliver jo også afholdt afstemninger, og hvordan kommer de så til at foretage deres afstemninger ? Kommer Per Berthelsen til at forlade socialdemokraterne eller bliver det Anthon der må forlade de liberale, men det bliver spændende at se.
Og det vil også resultere i om de forskellige rekommandationer bliver vedtaget eller ikke bliver vedtaget. Ja det bliver spændende at høre, hvordan de så kommer til at samarbejde. Og jeg ved ikke om man kommer til at opnå de store resultater, hvis Grønland kommer til at tale med én stemme. Og vi ved godt, at man opnår gode resultater når man samarbejde med de forskellige partier man har tilknytningsforhold til. Men det bliver nok noget, vi kommer til at drøfte under det foreslåede seminar.
Det er jo ikke altid spændende arbejde eller let arbejde i Vestnordisk Råd. Der er nogle der foretrækker de suveræne stater som der arbejdes med, og når man så tænker på de hjemmestyrede egne, så er der jo nogle stater der siger, t det jo bare er en del af Danmark, og det stiller vi så også spørgsmålstegn ved. Danmarks gode behandling overfor Færøerne og Grønland.
Men når vi så kommer ind på samerne, om de så også kan have en særbehandling, og det er så en af årsagerne til, at samerne ikke har opnået større resultater der, fordi de 3 suveræne stater som har samer i deres område, de vil jo ikke foretage sig noget, og vi prøver at henvise dem til, hvordan Danmark gør m.h.t. Grønland og Færøerne, men så lukker de af. Men det styrker samarbejdet når man samarbejder med de partier man har tilknytningsforhold til.
Men der er jo ingen der støtter Grønland og Færøerne når vi opfordrer til, at samerne også skal inddrages.
Men vedrørende Kulturfonden, vi kan jo ikke regne med, at vi opnår de helt store resultater, fordi vi har fået et medlem i bestyrelsen, og der skal jo være enighed, der skal være 3, der går ind for nogen indstillinger, før det bliver vedtaget. Og man skal også være godt forberedt på, også fordi man også er bange for, at de 3 hjemmestyre egne Færøerne, Åland og Grønland også på ligefod med de suveræne stater, så er de 5 suveræne stater bange for, at hjemmestyre egne får for stor indflydelse.
Og det er det de suveræne stater er bange for, at når de kun er hjemmestyrede, så får de for stor indflydelse i samarbejdet.
Og så vil jeg også tilføje, at forholdene mellem EU og Nordisk Råd, når alle de nordiske lande bliver medlemmer af EU, så kan det jo godt være at Nordisk Råd ikke længere får brug for Nordisk Råd, og EU=s alt for store interesse i de baltiske lande, det gør at interessen for Vestnordiske lande bliver mindre. Og så har man så også tænkt på, at det måske kan være en fordel, såfremt Nordnorge bliver en del af det vestnordiske samarbejde.
Men jeg er fuldstændigt enig med Jonathan Motzfeldt i, at det gode samarbejde med samarbejdsministrenes samarbejde. Vi ved godt Sveriges forbehold vedrørende salg af hvalfangst og jeg er fuldstændigt enig med de bemærkninger der er kommet der.
Til Per Berthelsen, jeg er ikke glad for hans bemærkninger til Landstingsformanden, der burde han have undladt at komme med disse bemærkninger. Jeg er ikke særlig tilfreds med de bemærkninger han kom med vedrørende vores 2 formænd.
Når jeg siger 30, at man tager 30 embedsmænd med, det er noget der er sket, jeg er godt tilfreds med, at man tager færre med, det er jeg godt tilfreds med, idet man nu har sat udgifterne ned på denne måde.
Det er jo meget godt med de opgaver vedrørende børn og unge og kultur, men kultur har jo altid været noget man arbejder for indenfor Nordisk Råds regi, men Nordisk Råd større arbejdsopgaver har altid drejet sig om kultur, og at man altid er kommet i forståelse med hinanden, det er jo ikke altid korrekt, men svenskerne og danskerne forstår jo ikke at forstår hinanden fuldstændigt. Men når det så drejer sig om færinger og grønlændere, så lukker de fuldstændigt af, fordi de jo ikke forstår det fuldt ud.
Så er det Landstingsformanden Ole Lynge.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Tak til Ottos støtte til mig. Jeg har nævnt afsnit om vestnordisk samarbejde, da jeg mente, at der var behov for,. at det også blev inddraget i denne debat.
Efterfølgende så vil der selvfølgelig blive taget initiativ til en orientering om bl.a. resultaterne. Under vores sidste møde på Færøerne i Vestnordisk Råd, der havde vi selvfølgelig ikke tid til at fremsætte et forslag som vi kunne fremlægge her overfor salen, det samlede Landsting. Men jeg har nævnt, hvilket status vores arbejde er i, således at det også kan indgå i det videre arbejde.
Siumut nævnte bl.a. at en af måderne kunne være, at man nedsatte et særligt udvalg. Vi har begrænsede ressourcer, hvorfor vi i fremtiden må udnytte de tilstedeværende ressourcer bedre end hidtil.
Jeg vil også sige tak for den debat vi nu har, og jeg mener også, at samtlige ordfører har fremført ideer og tanker, som vi kan bygge videre på i det fortsatte samarbejde.
Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet. Bagefter Per Berthelsen, Siumut, men først Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Indledningsvis vil jeg gerne udtale, at jeg har bemærket, for såvidt angår de økonomiske ressourcer der er, der er et samarbejde for at undgå misforståelser, at der er forskel på de beløb som Landstingsformanden og Landsstyreformanden fremkom med.
Som repræsentant for Kandidatforbundet, og selvfølgelig også m.h.p. vores tekniske samarbejde med Atassut, så sidder jeg nu i Nordisk Råd på dette mandat, hvor jeg også har deltaget i mit første møde i Nordisk Råd på baggrund af dette mandat, uden at jeg havde de nødvendige erfaringer. Men jeg har under arbejdet i Nordisk Råd bemærket et mindelig samarbejde under Nordisk Råds møde og fulgte med.
Men det skal også med, som jeg også mener også bør bringes frem overfor Formandskabet, at forberedelserne til mit møde var lidt for dårlige, da jeg også fik at vide at jeg skulle deltage på Vestnordisk Råds vegne som dennes formand. det tog selvfølgelig også en tid under nordisk Råds møde, hvorfor der under de møder der var under Vestnordisk Råds Præsidium, så kunne jeg desværre ikke deltage i Nordisk Råds møderne der. Og det har jeg selvfølgelig tabt noget ved, at jeg ikke har fået alle de informationer, som jeg skulle have.
Og udbyttet havde nok været bedre, hvis jeg havde fået yderligere og grundigere informationer før jeg tog afsted. F.eks. var jeg ikke blevet orienteret om, at jeg også skulle repræsentere Formandskabet for det Vestnordiske Råd. Og det har været lidt skuffende og jeg håber også, at man fremover vil undgå sådanne situationer, således at Landstingets repræsentanter møder op, så velforberedte som muligt.
Det vigtigste må i denne sammenhæng være, at man i arbejdet i Vestnordisk Råd bliver enige om uden at skele til partitilhørsforhold, således at Grønlands repræsentanter, fremstår som en samlet flok, hvor vi har stemt sammen når talen har været omkring Grønland.
Så er det Per Berthelsen, og det skal være ganske kort, da det er 3. gang.
Per Berthelsen, ordfører, Siumut.
Tak. Det bliver ganske kort. Og jeg skal ikke kommentere Ottos bemærkninger, men i den forbindelse, vil jeg gerne takke Anthon Frederiksen, som sammen med mig er medlem. Og jeg er jo glad for den støtte han giver mig, og Anthon har jo allerede understreget mine bemærkninger til Otto.
Og så er det Landstingsformanden.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Jeg skal blot opfordre til, at Anthon Frederiksen kommer med sine bemærkninger til Formandsskabet, og jeg er jo formand i det. og jeg sendte afbud fordi vi havde så mange opgaver at løse her. Jeg er ikke medlem af Nordisk Råd, men har mulighed for at deltage som observatør. Men i Vestnordisk Råd har jeg to medformænd, og der blev så også sendt nogle embedsmænd afsted, og jeg synes også at Anthon havde god mulighed for at deltage.
Og så Otto Steenholdt, det skal også være ganske kort, da det er 3. gang.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Mine lange bemærkninger som Per Berthelsen nævnte som en kritik, men jeg tror det er min kritik over den forskellige behandling han havde af vores to formænd.
Men jeg synes, at det bliver vanskeligt når vores 2 delegater kommer til at arbejde i enighed, og såfremt de så kommer til at samarbejde og også kommer til at modarbejde deres partifæller i Nordisk Råd, det synes jeg bliver betænkeligt.
Og når man så afholder møder sammen med en masse mennesker, hvorfor er han så som liberal, hvorfor stemmer han så med socialisterne eller omvendt ? Og såfremt Jeres melding siger, at Anthon kommer til at modarbejde sig selv, og jeg vil gerne høre om, hvordan det så skal udformes, fordi jeg har aldrig oplevet, at man modarbejder sit parti eller sit bagland.
Og så er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Det er lidt ærgerligt at denne debat som ellers startede så godt, at nu i løbet af den sidste halve time, er begyndt at gå på en dårlig måde, og det er ærgerligt fordi partiernes ordførere, Kandidatforbundets ordfører og Otto Steenholdt og også som Landsstyret og Landstingets Formandskab også er komme med en besvarelse om.
Og vi er jo reelt meget enige, men det ærgerlige ligger i, at når man så begynder at komme ind på nogle helt forskellige ting, og nærmest kører på en slingrekurs, og jeg synes at vi bør kunne koncentrere os om emnet, som vi drøfter.
Og jeg vil især til Otto nævner, at man i Nordisk Råds sessioner, som den der også blev afholdt på Island for nogle få dage siden, at de 87 medlemmer som jo er fordelt på nogle forskellige partier, dem kan man jo også orientere dem, og ikke kun den gruppe man er medlem af. Det er jo ikke kun den man har nogle forpligtigelser overfor.
Fordi vi kan jo ikke være uenig i, at selvom vi nogle gange siger hinanden imod her i salen, så er der jo en masse spørgsmål, som vi også kan blive enige om, f.eks. vedrørende hvalfangst, der er vi alle 31 her meget enige. Vedrørende sælfangst så er vi også meget enige, og der er også andre punkter, som vi også er meget enige i.
Og de ting, som vi også kan komme til enighed om, som Grønland også har stor interesse i, det må vi også være noget, som vi kan give videre til vores møder i Nordisk Råd, og ikke kun koncentrere os om de partier vi er medlemmer af. Netop for at opnå at andre partier også får kendskab til de ting, som vi har interesse for. Hvor svært er det, at man tager de enkelte partier og viderebringer de ting, som vi allesammen har været enige om her i salen, det kan lade sig gøre, og det må også være noget, som vi må prøve på at opnå.
Og inden vi går videre, så har den sidste taler ret i sine bemærkninger, og der er jo stor enighed i starten, og så vil jeg gerne anmode de næste talere om at fatte sig i korthed.
Og så er det Anthon Frederiksen, og det skal være ganske kort, da det er 3. gang.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Der kan selvfølgelig ikke herske tvivl om, at der er forskel på min arbejdsmåde og Ottos arbejdsmåde, og det kan jeg også se og forstå. For mig og for Kandidatforbundet er det vigtigste, at vi i det nordiske samarbejde og arbejder der, at for såvidt angår forhold vedrørende Grønland, at vi er enige i, for såvidt angår den repræsentation der er her fra Grønland, og ikke stille spørgsmålstegn ved, hvordan den finske delegation er sammensat eller kan enes med danskerne med mere.
Vi mener, at det klart er blevet fremsagt af samtlige partier herfra, at vores to repræsentanter for såvidt muligt i spørgsmål vedrørende Grønland gerne skulle agere samlet, og se bort fra partitilhørsforhold og arbejde for Grønlands bedste. Og jeg håber, at dette også vil være princippet fremover for det vil jo ikke se så godt ud, hvis vores 2 repræsentanter kommer op at skændes under Nordisk Råds møder, hvorfor jeg har svært ved at forestille mig, at man alene på partitilhørsforhold ikke kan komme til enighed fra Grønlands side, og det er ikke mit mål, ligesom det heller ikke er min hensigt, hvorfor jeg i mit arbejde i Nordisk Råd ligger vægt på, at repræsentanterne fra Grønland fremstår samlet og samarbejder når det er Grønlands og Landstingets interesser der er tale om.
Finn Karlsen, 1. næstformand for Landstinget.
Der er ikke flere der har bedt om ordet, således er i færdige med behandlingen af punkt 59, nemlig Asii Chemnitz Narups forslag om hvordan Landstinget kan øge udbyttet af deltagelsen i Nordisk Råds aktiviteter m.m.