|
Dagsordenspunkt 54-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
14. mødedag, mandag den 23. oktober 2000
Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.
Indledningsvis vil jeg gerne præcisere, at i medfør af forretningsordenen for Grønlands Landsting ellers har fremsat nærværende forslag som et beslutningsforslag, men hvor Formandskabet har besluttet, at den skal fremlægges som en forespørgselsdebat.
Den grønlandske menighed har haft overordentlig stor vigtig åndelig betydning for den historiske udvikling i Grønland, især ikke mindst m.h.t. at der i hverdagen indtræffer vanskelige situationer, som betinger at man er åndelig robust.
Vi har især i sorgens dage søgt sammen i kirken, hvor vi har fået uforglemmelige åndelig og fysisk styrke, og derfor kan man ikke undvære særskilte og smukke kirker, uanset om man bor i lille bygd eller i en stor by.
I forbindelse med udviklingen af bygderne har man glemt at forsyne nogle af bygderne med kirker, og det er på tide, at rette op på det forhold, at de små skolekapeller, der blev opført for 50 år side, og som var tilpasset bygdernes størrelse dengang, og som anses for altid, at skulle være sådan, idet de slet ikke passer mere til de nugældende forhold og udviklingen i øvrigt.
F.eks. er det nødvendigt, at afbryde skoleundervisning når der er begravelse eller når præsten kommer på bygdebesøg på hverdage,.idet der ikke findes særskilte kirker i nogle af bygderne.
Sådanne forhold passer ikke mere til vores forhold i dag, og i alle bygder bør kirken optræde som et serviceorgan for menigheden, der fremstår som særskilt og smuk, en god arbejdsplads, og der skal være en særskilt skole der udelukkende anvendes til undervisning.
Vi skal heller ikke glemme, at der i grundloven § 4 fastslås, at protestantismen gennem Luthers lære er en grundlæggende religionsudøvelse i samfundet, som støttes af den danske stat, hvorved den lutherske kirke har en særlig status i forhold til andre trosretninger.
Grønlands Landsting har derfor en pligt til at varetage og udnytte de samlede muligheder i serviceringen af den grønlandske menighed, således at det sikres, at der er tilpasset kirker, antal præster, kateketer og organister m.v. i forhold til befolkningsgrundlag både i bygder og i store byer.
Jeg ønsker som forslagsstiller, at der blandt andet arbejdes for, at undersøge muligheden af, om der på bygder, hvor der ikke findes en kirke, i samarbejde med den danske regering om der kan udarbejdes planlægning for opførelse af kirker, idet opførelse af kirkerne er tiltrængt, samt fordi Grundloven støtter protestantismen gennem Luthers lære, eller om nogle af de midler, der tænkes anvendt i den store renoveringsplan af bygningsmasserne kan anvendes til opførelse af kirker, idet vi ved, at kirkebygninger kan bestå i mange år, og derfor kan betale sig at investere i.
I forbindelse med mit forslag, vil jeg bruge 2 bygder som eksempler, nemlig skolekapellet i Tiniteqilaaq i Ammassalik kommune, der blev opført i 1950, d.v.s. for 50 år siden, og som var tilpasset bygdens befolkningsgrundlag dengang, og til stor glæde for bygdebeboerne. Den er nu ændret i sin konstruktion fra opførelsestidspunktet, og er nu udformet til at kun skulle anvendes til undervisningsbrug, hvilket har betydet, at værdigheden som kirke og smukke udseende som sådan nu er borte.
Og derudover er der skolekapellet i Sermiligaaq opført i 1958 ligeledes tilpasset bygdens befolkningsgrundlag dengang, og den har også været til stor glæde for bygdebeboerne. Den er nu ændret så meget, at man ikke kan se om bygningen skal forstille sig, at være en kirke eller noget andet. Og da Sermiligaaq nu har igangsat et betydelig fiskeri, som betyder at bygden nu er i en rivende udvikling, og derfor har en udtalt mangle på skole og ikke mindst på kirkeområdet.
Det er derfor meget nødvendigt, at starte en prioriteret opførelsesplanlægning af kirker i bygderne, og som Landstinget nødvendigvis må tage beslutning om. Det er mit håb, at Landstinget i forståelse vil tilslutte sig mit forslag. Tak.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der kommer med en besvarelse.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Landsstyret skal indledningsvis udtrykke sin enighed med forslagsstilleren i, at vi har en særlig forpligtigelse til at sikre, at der er tilfredsstillende rammer af den kirkelige servicering af menighederne, såvel i byerne som i bygderne.
Landsstyret skal i den forbindelse fremhæve, at der gøres en stor og vedvarende indsats for at sikre at menighederne betjenes af veluddannede præster, Kateketer og organister. Her tænkes bl.a. på den præstoralteknologiske uddannelse og Landsstyrets intention om oprettelse af en kirkelig højskole.
de fysiske rammer har naturligvis også stor betydning. derfor ligger Landsstyret også stor vægt på, at der løbende sker vedligeholdelse og renovering af kirker og skolekapeller. i den forbindelse kan det nævnes, at Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur har udarbejdet en vejledning om bygningsmæssig vedligehold af kirkerne, der i øjeblikket er til høring, og som påregnes udsendt her i efteråret.
Vejledningen har til formål, at kirkerne fremover til enhver tid vedligeholdes forsvarligt og systematisk, således at bygningernes værdi bevares og bygningerne fremstår på en værdig måde.
Forslagsstilleren ligger op til en principbeslutning om, at alle skolekapeller skal udskiftes med kirker. Hans argument herfor er, at skolekapellerne ikke passer til de gældende forhold, herunder bygdernes aktuelle befolkningstal.
Landsstyret er enig i, at vi også indenfor kirken skal sikre tidssvarende rammer. Landsstyret finder imidlertid ikke, at forholdene har ændret sig så meget siden skolekapellernes opførelse, at det på nuværende tidspunkt er nødvendigt, at investere forholdsvis store ressourcer i udskiftning af alle skolekapeller med nye kirker.
Landsstyret har foranlediget, at der også inden for kirkens bygningsmasse er foretaget en tilstandsregistrering. Den blev afsluttet i 1998, og den bliver løbende fulgt op af besigtigelser på stedet af fagfolk. På baggrund af denne registrering sammenholdt med befolkningstallene for de enkelte lokaliteter, foretager Landsstyret løbende prioritering af, hvilke bygninger, der skal renoveres og i hvilke omfang der foreslås nybyggeri.
I indeværende finansår er der via renoveringspuljen afsat et ekstraordinært beløb, der også er kommet bygningsmassen indenfor kirken til gode. Det har betydet, at ca. 20 % af bygningsmassen i større eller mindre omfang er blevet renoveret og vedligeholdt.
M.h.t. forslagsstillerens ønske om at få undersøgt mulighederne for samarbejde med den danske regering om planlægning af opførelse af kirker i bygderne, herunder også anvendelse af renoveringsmidler hertil kan Landsstyret oplyse, at renoveringsmidlerne ikke kan anvendes til nyanlæg. Desuden forholder det sig sådan, at Grønland med overtagelsen af kirkeområdet, også har overtaget finansiering af nyanlæg af kirkebygninger.
Landsstyret kan dog henlede opmærksomheden på, at kirkefonden, som er en privat kirkelig organisation tidligere har været inddraget i kirkebyggeri i Grønland, således er Attu, Napasoq, Isortoq kirker opført for midler der delvis er tilvejebragt gennem kirkefondet.
Med disse bemærkninger skal Landsstyre udtrykke sin støtte til intentionerne i forslaget, men Landsstyret kan dog ikke anbefale en principbeslutning om opførelse af kirker i alle i de bygder, der i dag har et skolekapel. Tak.
Og jeg skal lige understrege, at punktet her ikke er et beslutningsforslag. Og så går vi over til partiernes og Kandidatforbundets og løsgængerens ordførere Først er det Hans Enoksen, Siumut.
Hans Enoksen, ordfører, Siumut.
Landstingsmedlem Jakob Sivertsen Atassut har fremsat forslag om opførelse af kirker til eksisterende skolekapeller som stadigvæk anvendes i nogle bygder, således at dette planlægningsarbejde udføres i den nærmeste fremtid, og med udgangspunkt i forslaget har vi fra Siumut følgende bemærkninger.
Vi skal sige, at vi i princippet er enige med forslagsstilleren i, at forholdene indenfor menigheden bør tilpasset til forholdene i dag, og således at de bliver bedre end i dag og glædeligvis skal vi sige, at alle bygder ikke har disse problemer, men der er nogle steder, hvor de har gode forhold, hvilket vi med tilfredshed har konstateret i Siumut.
Glædeligvis er der i de seneste år m.h.t. kirkerne i bygderne påbegyndt forbedringer ikke mindst m.h.t. menighedsmedarbejderne, hvor der i tidligere år m.h.t. medarbejderne i menigheden i bygderne, har været en tiltagende mangel på medarbejdere, ikke mindst på kateketer, men glædeligvis er der i de seneste år gjort en vedvarende uddannelsesindsats, for så vidt angår kateketer og organister med det resultat, at den kirkelig servicering af menigheden i bygderne er blevet bedre og går i den rigtige retning og det er vi i Siumut tilfredse med.
Vi skal alle være interesseret i, at man gør de kirkelige forhold i bygderne bedre, ikke mindst m.h.t. til skolekapeller, hvor det praktiseres. I nogle af bygderne benyttes de under gode forhold, men vi kan heller ikke skjule, at der i nogle af bygderne, der er forholdene meget dårlige ikke mindst m.h.t. vedligeholdelse af kirkerne.
Men vi er bekendte med og skal sige, at Landsstyret har udarbejdet en vejledning om bygningsmæssig vedligehold, og vi håber at kirkerne af denne vej fremover vil blive vedligeholdt mere forsvarligt.
Tilsidst vil vi gerne benytte nærværende lejlighed og overfor Landsstyret kræve, at de arbejder mere intens på styrkelse af den kirkelige servicering af menigheden i bygderne, fordi især i de seneste år er præsternes bygdeture blevet meget sjældne med det resultat, at det bl.a. er blevet mere synligt, at den kirkelige servicering ikke længere er så stærkt.
Ja det er godt, at man uddanner kateketer, men det må endvidere vurdere en bedre optagelsesprocent af bedre egnede folk, såfremt trofølelsen og menighedslivet i bygderne skal styrkes.
Med disse ord skal vi fra Siumut tilslutte os Landsstyrets svarnotat, og håber på, at den nuværende prioritering af, hvilket bygninger der skal renoveres udføres mere stabilt. Tak.
Næste taler er Finn Karlsen, Atassut.
Finn Karlsen, ordfører, Atassut.
Atassut har følgende bemærkninger i forbindelse med Landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag.
Jakob Sivertsen siger bl.a. i sit forslag at nogle af de eksisterende skolekapeller, der blev opført i 50'erne og som stadig anvendes i dag er i en så dårlig stand, at de ikke længere svarer til nutidens krav, og som derfor må renoveres.
Atassut har stor forståelse for, at man i denne forbindelse ønsker at modernisere skolekapellerne således, at man adskiller skoledelen fra kirkedelen. Som forslagsstilleren siger så er der endnu i nogle bygder således, at man i forbindelse med begravelser eller andre kirkelige handlinger, så må man imidlertid indstille børnenes skolegang.
I den forbindelse skal vi fra Atassut understrege, at den slags tilstande overhovedet ikke svarer til nutidens krav. For netop i disse år, hvor Atuarfitsialak bliver forsøgt realiseret, så må børnene have den nødvendige ro til deres skolegang.
Som forslagsstilleren siger, så har det grønlandske menighedsarbejde betydet meget for os i vores samfunds udvikling, hvor man netop har kunne hente de nødvendige åndelige kræfter fra selve menigheden, og derfor er det meget vigtigt, at der i dag findes et fælles samlingspunkt, nemlig kirken, og vi skal derfor fra Atassuts side tilkendegive, at vi støtter forslagsstilleren i hans forslag.
På baggrund af en prioriteringsliste skal modernisering af skolekapeller planlægges, hvor de mest trængende bliver højest prioriteret.
Og med disse bemærkninger tilslutter Atassut sig forslaget.
Næste taler er Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Vi har stor forståelse for Landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag. Forslagsstilleren har evig ret i, at nogle af de oplevelser vi kan komme ud for i dagens Grønland kan være så barske, at det er nødvendigt, at man også er psykisk stærk. Inuit Ataqatigiit mener, at kirken er en nødvendigt del i vores hverdag, også m.h.t. den medmenneskelige moral.
Vi er enig med forslagsstilleren i, at disse skolekapeller der blev bygget for mange år siden ikke længere er tidssvarende, som også Landsstyremedlemmet varm enig i. Landsstyremedlemmet nævnte i sit svar, at der for tiden ikke er de nødvendige økonomiske ressourcer til at renovere alle disse kapeller. Det har Inuit Ataqatigiit god forståelse for, men vi vil dog alligevel opfordre Landsstyremedlemmet til, at man arbejder serøst for, at der findes muligheder for, at renovere skolekapellerne eller på anden måde prøver at finde midler til bygning af nye kirker.
Den opfordring har udgangspunkt i, at man i forbindelse med bestræbelserne omkring Atuarfitsialak samtidig skal give bygderne gode skolebygninger. Vi vil indstille til, at man tænker seriøst over dette i forbindelse med prioriteringsarbejdet.
Da vi i forbindelse med landstingssamlingen i februar i år debatterede forholdene i kirken, så blev der fremsat forslag om, at nedsætte en arbejdsgruppe, som skulle afdække forholdene i kirken, for at forbedre arbejdsforholdene, og vi vil i Inuit Ataqatigiit gerne have at vide, om hvorvidt arbejdsgruppen er blevet nedsat, og hvor langt man er nået med arbejdet.
Og ligeledes så vil vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre til, at nærværende emner bliver taget med i forbindelse med afdækningen af forholdene. Det er nemlig meget vigtigt for Inuit Ataqatigiit, at man er bevist om, at arbejdsforholdene for Kateketer og præster bliver forbedret når man tager i betragtning, at vi i disse år bestræber os på at styrke det åndelige arbejde, også fordi det er vigtigt, at vilkårene i kirken bliver vurderet under et.
Og det var hvad vi havde at sige det Jakob Sivertsens forslag.
Dernæst er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi har fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger i forbindelse med nærværende forespørgselsdebat om mulighederne for, at man planlægge opførelse af kirker til eksisterende skolekapeller, der blev opført i 1950'erne og som stadig anvendes, således at dette planlægningarbejde udføres i den nærmeste fremtid.
Kandidatforbundet støtter Landsstyrets bemærkninger i deres svar, da problemet ikke kan løses her og nu. Kandidatforbundet er fuldt ud vidende om, at vi har svært ved ag acceptere den standard som de eksisterende skolekapeller har, men det er også klart, at hvis vi skal løse problemet fuldt ud, så skal vi dertil bruge en hel del midler, og at man ved en god planlægning kan løse problemet på lidt længere sigt. Fordi vi mener, at vi igennem en veltilrettelagt planlægning kan løse problemet omkring skolekapeller, ås har vi tiltro til at problemet kan løses af den vej.
Landsstyremedlemmet nævner, at 20 % af de midler der er afsat til kirkerne, at 20 % af disse skal bruges til vedligeholdelse af kirkerne. Vi skal fra Kandidatforbundet beklage os over, at Landsstyret i sit svarnotat nævner, at man ikke kan bruge de midler, som vi har fået forbindelse med det store renoveringsarbejde til formålet, og er forholdene ikke sådan, således at vi har overtaget et område, hvor vi selv skal vedligeholde dem, hvorfor har man ikke haft dette for øje, før man overtog området ?
Det er beklageligt, at bygderne også bliver sat til side herfra Landsstyret side, og med disse bemærkninger tager vi Landsstyrets svar til efterretning, og håber, at man igennem en veltilrettelagt planlægning og prioritering kan løse de eksisterende problemer. Tak.
Næste taler er Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Jeg har ganske små bemærkninger, så vil jeg ikke komme ind på styrkelse af menighedsråd, manglen på kateketer m.m., men blot koncentrere mig om forslaget, ganske kort.
Forslaget må lyde godt for præster, kateketer og menigheder, men de penge der skal bruges, de må nødvendigvis komme fra renoveringer, man kan altså ikke bruge dem til nybygninger.
På baggrund af registrering af kirkebygningerne, og den eksisterende 20 % ordning, så mener jeg, at den må fortsætte, og tager den til efterretning, og jeg er derfor enig med Landsstyrets svarnotat, og det havde også været mere passende, hvis man havde anvist forslag til, hvordan pengene skulle skaffes.
Så har forslagsstilleren bedt om ordet for 2. gang.
Jakob Sivertsen, forslagsstiller.
Først vil jeg gerne sige tak til partierne, især IA for deres klare støtte og ligeledes til Atassut, og til Siumut, hvor man også principielt støtter forslaget.
Men derudover, så vil jeg også lige komme med en nærmere redegørelse for, hvorfor jeg har stillet mit nærværende forslag.
Som før nævnt, så er skolekapellerne blevet etableret for 50 år siden. De bliver jo brugt hver dag som skole, og de er blevet nedslidte og det er blevet nødvendigt, at man tilpasser dem til vores dages forhold, eller at man også udskifter dem med nogle nye, hvorfor jeg ellers har stillet et beslutningsforslag.
Det var ellers en god idé, at man i forbindelse med Atuarfitsialak-projektet også kunne finde en læsning på dette problem, men jeg erfarer, at det ikke er planen fra Landsstyrets side. I Grønland efterlyser alle medarbejdere på de forskellige virksomheder at de har gode arbejdspladser, fordi det betyder stor arbejdsiver, og det samme gælder så også indenfor medarbejderne indenfor kirken, og såfremt de havde en lille indbydende kirke, så er det jo også deres ønske, at have en sådan arbejdsplads, som de også kan bruge ved højtiderne.
Og desværre må vi sige, at den kirkelige betjening af befolkningen her i Grønland, og efter af Hjemmestyret har overtaget kirkeområdet, så er tilpasningen af kirkerne ikke fulgt med at befolkningens udvikling - både antalmæssigt, og det betyder så, at man m.h.t. denne kirkelige betjening af befolkningen, det har man politisk ikke fulgt videre op på.
F.eks. i Tiniteqilaaq, der blev skolekapellet etableret i 1950 og i Sermiligaaq blev det bygget i 1958, og i disse to steder, når man så vil gå i kirke der, så kan man mærke med det samme, at det overhovedet ikke passer til dagens Grønland. De forskellige stole man skal sidde på, gulvet som har forskellige farver og alt hvad man kan se, det er nedslidt, og det er underligt, hvor tålmodige kirkens tjenere er, og det samme er så tilfældet med lærerne.
Det andet eksempel er kirken i Ittoqqortoormiit og i løbet af 72 år, så har der ikke sket nogen renoveringer eller ændringer i løbet af de 72 år, og såfremt der ikke sker noget indenfor de nærmeste år, så falder den fuldstændigt sammen.
Og i Vågent Dybt f.eks. i Kulusuk, så har man måtte springe kirkegangen over, og når man erfarer sådanne ting, så er det nedslående, fordi den nævnte bygd Kulusuk har også været en af de førende indenfor det kirkelige arbejde i Østgrønland, især hvad indenfor fællessang angår. Og sådanne ting er jo netop beviser på, at det kirkelige arbejde ikke er gået efter hensigten.
Og m.h.t. besættelsen af kateketer og organister, og såfremt man fra Landsstyrets side stadigvæk er så ligeglad med det, så ville det kirkelige arbejde for befolkningen falde sammen, så kan man risikere, at det falder fuldstændigt sammen. Når en virksomhed skal servicere samfundet på en tryg måde, så skal der også være økonomi til, og det samme gælder arbejdet for menighederne, og skal man se den hele kirkelige betjening under et, så er der både kateketer, organister, præsters rejser til bygderne, med meget mere, der skal vi fra Atassuts side sige, at det slet ikke er nok med de tilførte økonomiske midler.
Og årsagen til at vi siger det er, at de midler der overgår til kirken fra 1995 til år 2001, der er midlerne faldet, selvom opgaverne er vokset. F.eks. i 1995 blev der bevilget 31.365.000 kr. og til næste år 2001, så har man afsat 28.390.000 kr. d.v.s. i forhold til for 5 år siden, så er der 3 mio. kr. færre. Og derfor er det ikke underligt, at man ikke kan sige, at det kirkelige ikke er ved at blive bedre, og vi kan jo se, at det ikke kan gå den rigtige vej, når bevillingerne bliver færre og færre.
Og Landsstyremedlemmet for Kultur, Forskning, Uddannelse og Kirke siger at Landsstyret er enig i sin besvarelse. Men såfremt det er i henhold til ønsket, man siger også at man ikke kan være enig i, at man udskifter skolekapellerne, og helt ærligt, så skal jeg sige, at skolekapellerne, som blev etableret for 50 år siden, der vil det ikke længere kunne betale sig at renovere dem om få år, og det samme er så tilfældet med kirken i Ittoqqortoormiit den kan vi jo tage som eksempel.
God planlægning er aldrig for sent, vi ved allesammen, og som forslagsstiller ved nærværende forslag, der har jeg ellers ønsket, at man finder en løsning ved en god planlægning til erstatning for skolekapellerne, men Landsstyret er ikke enig i dette forslag og det er jeg meget ked af.
Fra Atassut ligger vi vægt på, at være ærlige, og vi vil også gerne komme med det glædelig omkring det at betjene menighederne, fordi det ikke kun indeholder nogle negative ting, især når man tænker på disse bygder. F.eks. for 2 år siden blev der 11 nye præster uddannet til stor glæde for vores menigheder i Grønland og i år er der kateketer og organister, der er i gang med deres uddannelse her i Nuuk. og de er med til at skabe et håb om, at vores betjening af menigheden vil gå den bedre vej.
Afslutningsvis også fordi jeg altid ligger vægt på arbejdet for menighederne, der vil jeg genfremsætte et forslag, som har til formål, at man afdækker selve betjeningen af menighederne i Grønland.
Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, for yderligere besvarelser.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Indledningsvis vil jeg gerne sige tak til partierne, Kandidatforbundet og den uafhængige, for deres bemærkninger, og deres støtte til svarnotatet.
For såvidt det angår, så har jeg nogle små bemærkninger til de enkelte ordførere. Til Siumuts ordfører Hans Enoksen påpegede i sit ordførerindlæg, at det heldigvis ikke er sådan, at forholdene ikke er så dårlige i nogle af bygderne, det har jeg lagt mærke til, ligesom Siumut udtrykker deres glæde over den uddannelsesindsats der har været på området, således at serviceringen af menighederne nu går i den rette retning, for såvidt angår personalet.
Ligesom Siumut påpeger i deres indlæg, at man styrker den kirkelige servicering af bygderne. For så vidt angår præster vil jeg dertil sige, at der er igangsat nogle initiativer indenfor området, og det vedrører også IA=s bemærkninger, og det vil vi vende tilbage til på et senere tidspunkt.
Til Atassuts ordførernes Finn Karlsens bemærkninger, så har jeg stor forståelse for det påpegede, men jeg vil dog gerne i den forbindelse sige, at vi i forbindelse med bygdebeboernes organisation er i gang med samarbejde med dem, er i gang med at løse problemerne, fordi det er meget vigtigt, at vi også i vores arbejde ligger vægt på, at vi også finder bygderne, at vi ikke forringer vilkårene i bygderne i forhold til skolerne, således at vi i forbindelse med bygdebeboernes forening og i samarbejde med Inerisaavik , at vi igennem dette arbejde kan få skoleundervisning i bygderne i den rigtige retning.
Til Inuit Ataqatigiits ordfører Olga Poulsen vil jeg først sige, at jeg har bemærket, at Inuit Ataqatigiit gerne vil indstille, at man i forbindelse med skolekapellerne, at man aktivt arbejder for, at problemet bliver løst, og at man deri også finder, at det er vigtigt, at skolebørnene i bygderne får den bedste uddannelse.
Og for det andet vil jeg vedrørende spørgsmålet om den nedsatte arbejdsgruppe, der skulle afdække forholdene i kirken for at forbedre arbejdsforholdene, som vi blev enige om under vores samling februar, og efterlyste hvordan det går med arbejdsgruppen.
Og jeg vil i den forbindelse sige, at der er blevet nedsat en arbejdsgruppe med Maliinannguaq Markussen Mølgaards forslag, Landsstyret har ikke lovet, at er blev nedsat en arbejdsgruppe, men har blot lovet, at lave en undersøgelse og har været enig i, at man undersøger præsternes arbejdsvilkår, hvilket allerede er sket.
Men for såvidt angår jeres efterlysning, så vil jeg også dertil sige, at selvom der ikke er blevet nedsat en arbejdsgruppe har der i september været ad hoc-arbejdsgrupper, hvor provsterne var medlemmer med det formål, at vi kikkede nærmer på kirkernes faktiske udgifter, og det blev fremlagt overfor Landsstyret, og en af de problemer der kom frem er, at deres udstyr også er meget utidssvarende, således at provsterne og præsterne også i deres daglige arbejde også havde de bedste redskaber, for at løse deres opgaver.
Og i den forbindelse blev det også i forbindelse med præstekonventet, så blev de daglige arbejdsforhold drøftet meget indgående, og præstekonventet har således modtaget flere forslag fra præstekonventet og er allerede i gang. Ligesom der i forbindelse med finanslovsforslaget for budgetoverslagsåret 2002 så er dette blevet lovet overfor præstekonventet, at Landsstyret vil arbejde for, at der bliver afsat de nødvendige midler til det arbejde der efterlyses, således at vi kommer i gang med dette arbejde. således at vi også kan få en mere formaliseret samarbejde og en nærmere kontakt med præsterne.
Derudover skal præsterne inden dette års udgang udarbejde en rapport til direktoratet med anførelse af deres arbejdsopgaver, ligesom der også skal redegøres overfor vores direktorat om, hvad andre kirkelige tjenere rent faktisk laver i deres arbejde, således at på dette grundlag kan udarbejde arbejdsbeskrivelser for de enkelte medarbejder i samarbejde med præsterne.
Og dertil kan jeg også sige, at i forbindelse med at præsterne må have kontor i deres private hjem, som også var oppe at vende på præstekonventet, ligesom vi har fået skriftlig henvendelse om, at præstekontorerne bliver placeret uden for præsternes bopæl, og det er vi fra direktoratets side gået i gang med at undersøge, hvordan vi kan realisere dette.
Til Kandidatforbundets Mogens Kleist efterlysninger vil jeg gerne fremsætte følgende. Til de 20 % som Mogens Kleist nævnte, så betyder dette, at de 20 % der menes, det er af den samlede bygningsmasse for så vidt angår kirker. Og for det andet, at de midler der er blevet afsat til renoveringsfonden, de skal kun bruges til renoveringer, og ikke til nybyggeri. Det er blot en præcisering.
Og i forbindelse med prioriteringen, så indstiller provstiudvalgene, hvordan prioriteringen skal være, og det følger vi normalt i forbindelse med udarbejdelse af finanslovsforslaget.
Til løsgængeren, så siger jeg tak for den støtte han giver svarnotatet, og endelig til forslagsstilleren sidste bemærkning, hvor han også efterlyste, så har jeg et par små korte bemærkninger.
Jakob Sivertsen satte bl.a. spørgsmålstegn ved om de nuværende skolekapeller om de nu er tidssvarende. Vi har nu udført en tilstandsregistrering og på baggrund af disse, så er det selvfølgelig sådan, at visse steder er forholdene sådan som beskrevet.
Men vi må også huske, at vi siden vi begyndte registreringen i 1995, så har der været et omfattende renoveringsarbejde, hvor dette primært er sket i bygderne for såvidt angår skolekapeller, skoler i bygderne, og det er sket, selvom det har været ønskeligt, at vi kunne renovere flere, men vi har hidtil siden 1995 renoveret omkring 23-25 skoler og skolekapeller, og det må vi også have for øje. Og det er hvad vores økonomi har kunne være, og det er ikke at kimse af.
For såvidt angår kirken i Ittoqqortoormiit til Jakob Sivertsen, så vil jeg dertil nævne, at man nu i samarbejde med borgerne i Ittoqqotoormiit undersøger det, den oprindelige vurdering var, at kirken blev saneret, men beboerne ar selvfølgelig ønsket, at bibeholde den nuværende kirke, fordi de har stærke følelser overfor kirken, hvorfor vi nu undersøger om hvor meget det vil koste, at finde den bedste løsning i samarbejde med Ittoqqotoormiit beboerne, men på nuværende tidspunkt kan jeg ikke sige, hvad resultatet bliver. Undersøgelserne er i gang.
For såvidt angår kritikken af menighedsarbejdet, så vil jeg dertil sige, at vi i forbindelse med finansloven for næste år, som allerede er nævnt, at vi opretter en kirkelig højskole, som gerne skulle styrke uddannelsesinitiativerne ikke kun af præster, men også af kateketer og organister. Og at vi gør kirkearbejdet up-to-date, således at uddannelsen også er mere tidssvarende, og det er vi i fuld gang med at planlægge.
Jeg mener derfor, at den af dig efterlyste, at det aldrig er forkert med en god planlægning, så synes jeg at vores initiativer er meget i overens med dine bemærkninger, og jeg håber, at man giver tilslutning til vores tanker om en kirkelig højskole, da vi allerede er i gang.
Jeg skal lige præcisere, at det vi drøfter er at man planlægger opførelser af kirker til eksisterende skoler, det er ikke præster vi snakker om, hvorfor jeg ønsker, at man drøfter selve forslaget og kernen i det.
Dernæst er det forslagsstilleren, Jakob Sivertsen.
Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.
Det der måske kan være nødvendigt, såfremt Landsstyremedlemmet havde taget mit forslag med, så ville det måske ikke bære nødvendigt, at gøre punktet længere end nødvendigt, og det har jeg også behov for, at jeg får et reelt svar på det spørgsmål jeg har stillet, og dermed også kommer med en nærmere redegørelse her til 2. gang.
Men som før nævnt, så er der meget anstrengende forhold, og i februar blev det jo nævnt, at det ikke var nødvendigt med en nedsættelse af et udvalg, og såfremt man havde nedsat et udvalg, så havde jeg fremkommet med dette forslag her.
Og derfor vil jeg til foråret fremsætte et forslag om, at vi kommer med en afdækkende debat, fordi vi kan ikke debattere menighedens forhold hver eneste år, og selvom det kun er en forespørgselsdebat, så kan jeg mærke, at der er interesse omkring punktet. Og nogle af stederne er det meget anstrengende, de afholder ikke gudstjenester, fordi de ikke vil nøjes med blot at bruge deres stemme når de skal synge samler, og der er ingen orgler, og derfor er det også nødvendigt, at vi kommer med en afgørende debat.
Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget.
Der er ikke andre der har bedt om at få ordet, hvorfor vi nu er færdige med behandlingen af punkt 54.