|
Dagsordenspunkt 47-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
13. mødedag, onsdag den 11. oktober 2000
Per Rosing-Petersen, forslagsstiller, Siumut.
Jeg fremsætter følgende beslutningsforslag i medfør af Forretningsorden for Landstinget §32 stk.1.
Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at arbejde for at der i forslaget til finansloven for næste år afsættes henholdsvis 4,2 millioner kr. i 2001 og 3,9 millioner kr. de efterfølgende år til etableringsarbejdet med en børnelægeordning.
Med baggrund i den besvarelse af min forespørgsel af den 8. oktober 1999 fra Landsstyremedlemmet for Sundhed i februar måned i år, og med henvisning til den af lægerne Peter Bjerregård, Jens Misfeldt, Peder Kern og Inge-Merete Nielsen, udarbejdede rapport på grundlag af en undersøgelse med titlen "Toppen af isfjeldet - Børnedødsfald i Grønland 1987-1991 - blev det dokumenteret på et solidt grundlag, hvor vigtigt det er at medtage i prioriteringen af opgaverne, at der afsættes midler til etablering af en børnelægeordning. Jeg videregiver derfor nærværende beslutningsforslag til Landstinget.
Hensigten med bogen er bl.a. at medtage en konklusion vedrørende spædbarns- og børnedødeligheden i Grønland på baggrund af den foretagne undersøgelse.
Det fremgår bl.a. heri, at Grønland i forhold til andre lande har en meget dårlig placering, således at vort land har en større spædbørnsdødelighed i forhold til Kina og Sri Lanka, og endda har dobbelt så stor dødelighed i forhold til Nord Korea, og vi kan som de ansvarlige i vort land ikke være disse tilstande overhørig, men bør gøre noget ved det.
Bogen er spækket med utrolige og uhyggelige oplysninger, som jeg henviser til, og som dokumentation medsender jeg tre sider af denne, idet det er mit håb, at sagen kan få en tilfredsstillende løsning.
På den baggrund foreslås det, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremsætte et forslag om afsættelse af henholdsvis 4,2 millioner kr. i 2001 og 3,9 millioner kr. de efterfølgende år til etableringsarbejdet med en børnelægeordning.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlemmet for Sundhed.
Svarnotat.
Det er foreslået af Landstingsmedlemmet, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der i Forslag til Landstingsfinanslov 2001 afsættes midler til etablering af en børnelægeordning, og at der i 2001 afsættes kr. 4,2 mio. til formålet og kr. 3,9 mio. i budgetoverslagsårene.
Sundhedsvæsenet vil fortsætte den allerede igangsatte forbedring af de ydelser, der leveres. Således der på nuværende tidspunkt med fokus på Dronning Ingrids Hospital, hvor der er sket en opnormering med 20 stillinger med det formål at øge aktiviteten og forbedre servicen for de borgere, der behandles der.
Når disse nye aktiviteter er godt igang og kører tilfredsstillende, vil der blive set på andre områder af den service, som sundhedsvæsenet tilbyder.
Landsstyret kan på nuværende tidspunkt derfor ikke tilslutte sig, at der fra 2001 etableres et pædiatrisk speciale.
Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.
Vi har med stor interesse i Siumut drøftet Landstingsmedlem Per Rosing-Petersens forslag om, hvor vigtigt det er, at der til næste års finanslov samt til efterfølgende år afsættes midler til etablering af en børnelægeordning.
Når man undersøger sundhedsprofilsredegørelsen for 1997 og 98 fremgår det der, at ved sammenligning af børnedødeligen i barnets første år med de nordiske lande, er der desværre langt flere døde i Grønland.
Det kan vi alle sammen ikke acceptere, men vi bør gøre noget ved problemet.
Vi kan godt forstå, at forslagsstilleren for at gøre noget ved problemet har fremsat et forslag om, at man afsætter midler til etablering af en børnelægeordning, og vi kan i Siumut principielt tilslutte os forslaget.
Gennem Landsstyrets svarnotat forstår vi, at der i sundhedsvæsenet allerede er igangsat et arbejde omkring forbedring af sundhedsvæsenets ydelser.
Under vores forårssamling i år blev redegørelsen til Landstinget om forberedelse af en grøn sundhedsvæsensreform uddelt, hvori det blev oplyst, at der er etableret flere arbejdsgrupper om sundhedsvæsenets forskellige ydelser.
Da vi fra Siumut godt kan forstå forslagsstilleren, skal vi hermed opfordre Landsstyret til, at der til arbejdsgrupperne om sundhedsvæsenets ydelser også får afklaret problemstillingen omkring spædbørnsdødeligheden i Grønland samt, at der bliver udfærdiget et budget således at der kan etableres en børnelægeordning.
Med disse ord støtter vi forslagsstilleren fra Siumut og tager samtidig Landsstyrets svarnotat til efterretning.
Anders Nilsson, ordfører, Atassut.
Per Rosing-Petersens forslag om etablering af en børnelægeordning er velbegrundet.
Der henvises dels til den deprimerende kendsgerning, at vi har en meget høj spædbørnsdødelig og børnedødelighed.
Dels henviser Per Rosing-Petersen til en rapport uarbejdet af fagfolk med et indgående kendskab til vort samfund og befolkningens sygdomsmønster.
Denne rapport har en meget betegnende titel: "Toppen af Isbjerget - Børnedødsfald i Grønland 1987-1991.
Sådant et velbegrundet forslag fortjener et mere seriøst svar fra Landsstyremedlemmet end det vi her har hørt.
Kogt ind til benet siger Landsstyremedlemmet i sin besvarelse kun, at man i sundhedsvæsenet indtil videre har travlt med noget andet.
Uden i øvrigt at løfte sløret for hvad dette andet er, man har så travlt med. Jo, man vil øge aktiviteten og forbedre servicen for de borgere, der behandles på Dronning Ingrids Hospital.
Så blev vi så meget klogere, eller gjorde vi?
Toppen af isbjerget - på denne top, der sidder Landsstyremedlemmet for Sundhed med sine nærmeste rådgivere og afventer det man for tiden er igang med - de nye aktiviteter, som det uoplysende beskrives. De skal komme godt i gang, køre tilfredsstillende før der bliver set på andre områder af den service, som sundhedsvæsenet tilbyder.
For år 2001 og budgetårene 2002 til 2004 skal der efter Landsstyremedlemmets opfattelse ikke ske en øget indsats over den rekordhøje spædbørns- og børnedødelighed i form af et pædiatrisk speciale - eller sagt på almindeligt sprog - ved ansættelse af en børnelæge.
Som Landsstyremedlemmets svar er udformet kunne det lige så godt handle om bankfusioner eller affaldshåndtering. Det er den samme substansløse snakken uden om og hen over.
Hvor er mennesket henne i dette svar fra Landsstyremedlemmet.
Vi vil godt have spurgt Landsstyreformanden, som ansvarlig for Landsstyrets sammensætning, hvad han mener om denne afslappede holdning til et af de alvorligste sundhedsproblemer her i landet.
De katastrofale sundhedsmæssige og sociale betingelser, som mange børn vokser op under, hvor kun toppen - de mest alvorlige hændelser dukker op i statistikken i form af døde børn og døde spædbørn.
Fra Atassut støtter vi Per Rosing-Petersens forslag og forventer, at der i finanslovsbevillingen til sundhedsvæsenet i år 2001 og årene fremover rokeres midler til ansættelse af en børnelæge.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit har følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Per Rosing-Petersens forslag om at etablere en børnelægeordning.
Dansk Institut for Klinisk Epedimiologi DIKE, har siden 1992 udført undersøgelser om befolkningens sundhedstilstande i vort land, og har i 1997 publiceret rapporten fra undersøgelsen med titlen: "Familie, børn og sundhed i Grønland."
Undersøgelsen viser tydeligt, at de ikke er et ubetydeligt antal af børn, som lider af sygdomme af en eller anden art.
Det samlede antal undersøgte var i alt på 653 ud af det 43% de sidste 14 dage ledt af sygdomme eller andre gener.
Når man betragter rapporten som forslagsstilleren henviser til, kan det deraf ses, at der i vort land i perioden fra 1987 til 1991 - altså i løbet af 4 år - at der i perioden har været 57 dødfødte børn og at 79 børn er døde 6 dage efter fødslen.
Således er der i en periode på 4 år 136 spædbørn døde i gennemsnitligt således 34 børn i løbet af deres første 6 levedage.
Dødsfaldene af spædbørn skyldtes i de fleste tilfælde livmoderløsning og antallet af spædbørn, der dør af iltmangel, er ikke ubetragteligt.
Undersøgelsen viser endvidere, at de primære årsager til at spædbørn under 1 år dør, skyldes infektioner samt pludseligt dødsfald.
Af andre årsager til dødsfald for spædbørn under 1 år er andre sygdomme eller medfødte handicaps.
På grundlag af førnævnte oplysninger kan Inuit Ataqatigiit ikke sætte spørgsmålstegn ved behovet for børnelæger i vort land.
Derfor forstår vi godt forslagsstillerens forslag og takker for at den er blevet fremlagt.
Det er meget vigtigt, at vi satser mere på børns sundhed i vort land og derfor bør vi prioritere dette område politisk.
Med hensyn til arbejdet for børns sundhed må der planlægges på længere sigt.
Specielt må vi øge antallet af personer, der arbejder med spædbørn under deres første leveår og det er endvidere meget vigtigt, at arbejdet for børn, som er født med handicaps planlægges nøje.
Vi vil i denne anledning spørge Landsstyremedlemmet om hvilke planer, der er for tiltag i denne sammenhæng.
Med disse bemærkninger skal vi oplyse, at vi principielt er enig med forslaget.
Men Inuit Ataqatigiit sætter spørgsmålstegn om, hvorvidt en øgning af børnelæger alene kan mindske spædbørnsdødeligheden.
Hvis vi skal mindske spædbørnsdødeligheden er et af de vigtigste områder, at man giver gode forhold for graviditetsundersøgelserne.
Det er meget tiltrængt at jordemødre, sundhedsmedhjælpere samt de, som vi i fremtiden vil uddanne som assistenter i sygehusene bliver dygtigere til arbejdet.
Rådgivning til gravide har i løbet af de sidste år været meget mangelfuld pga. mangel på personale og problemet er stigende.
Til afhjælpning af dette problem må der hele tiden gøres tiltag og for at opnå mindst mulig spædbørnedødelig må det undersøges om en del af jordemoderuddannelsen kan flyttes til vort land.
Vi mener, at følgerne af, at man lægger en del af uddannelsen til Grønland vil være en mere synliggørelse af denne uddannelse, samt større interesse for uddannelsen.
I de fleste byer i vort land, er der sundhedsmedhjælpere, som dagligt arbejder med gravide.
Vi har desuden i mange byer bygdesundhedsmedhjælpere, som er den eneste,overfor hvem den gravide kan henvende sig til.
Vi vil til stadighed have behov for disse indtil vi har tilstrækkeligt antal jordemødre. Derfor må vi i større grad end det har været tilfældet hidtil videreuddanne disse til behandling af de gravide.
Vi ved, at sundhedsmedhjælperne for en del år siden fik et struktureret uddannelsesforløb eller kursusforløb i fødselshjælp.
Vi vil spørge Landsstyremedlemmet om, hvor vidt disse kurser i fødshjælp udføres i dag.
I sin besvarelse overfor forslagsstilleren, oplyser Landsstyremedlemmet, at arbejdet vil indgå i det allerede planlagte tiltag til forbedringer indenfor sundhedsvæsenet.
Inuit Ataqatigiit støtter disse planlagte initiativer og tiltag, men vi finder det dog ønskeligt, at man allerede på nuværende tidspunkt at man gør tiltag til forbedringer i behandlingen af børn, for derved kan midlerne til fornyelserne allerede placeres.
Inuit Ataqatigiit vil opfordre til, at en del af de midler, som forslagsstilleren opfordrer til at stille til rådighed henføres til forbedring af overenskomster vedrørende børnelæger.
Dertil vil vi gerne have oplyst om dette på nuværende tidspunkt kan realiseres af Dronning Ingrids Hospital.
Derudover vil vi foreslå over for Landsstyret, at man i forhold til prioritering for de næste år overvejer mulighederne for at afsætte midler til flere end en børnelæge.
Med disse bemærkninger henviser vi forslaget til grundig viderebehandling i Sundhedsudvalget.
Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi ved alle, at vi har savnet børnelæger i flere år og hvis problemet har været, at der har været afsat for få midler til ansættelse af en anden læge, mener vi, at man hurtigst muligt finder midler til ansættelse af flere børnelæger.
Vi ved alle sammen, at målsætningen i de senere år har været Sundhed for alle år 2000. Vi finder dette helt på sin plads, hvis vi skal gøre sundhedsforholdene mere stabile, og at dette bl.a. gøres ved at vi tager udgangspunkt i, at spædbørn får den bedst mulige behandling fra sundhedsvæsenets side.
Nu er vi allerede i gang med et nyt årtusinde, og vi må alle være interesseret i, at få en bedre ordning på området. Hvem kan f.eks. acceptere, som det fremgår af bilagene til forslaget, at spædbørnsdødeligheden er langt ringere i lande, som vi normalt sammenligner os med.
Kandidatforbundet er helt interesseret i, at vi tager udgangspunkt i det enkelte menneske og i deres behov, hvorfor for så vidt angår spædbørnsdødeligheden vil vi gerne arbejde for at man gør noget straks for at mindske spædbørnsdødeligheden.
Hvorfor vi fra Kandidatforbundet fuldt ud støtter, at vi i finansloven for næste år afsætter 4,2 mio. kr. og et lidt mindre beløb i de efterfølgende overslagsår, som vi støtter fuldt ud.
Vi vil fra Kandidatforbundet foreslå, at finansudvalget i deres arbejde omkring finanslovsforslaget frem til 2.behandlingen finder midler til realisering af nærværende forslag.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Landstingsmedlemmerne ved godt, at vi igennem mange år har haft nogle meget indgående debatter vedrørende sundhedsvæsenet, ikke bare her, men også gennem aviserne og gennem medierne.
Det er anstrengende med den store lægemangel og sygeplejerskemangel ligesom, der er mange patienter, der bliver sendt til behandling i Danmark, hvilke også kan være meget anstrengende.
Alle disse ting, og ser man på det hele, så undrer det mig ikke, at man fra sundhedsvæsenets side og især fra Landsstyremedlemmets side desværre bliver nødt til at prioritere som vi altid har gjort.
Jeg er overbevidst om, at forslaget, vil man umiddelbart gerne støtte, når man hører den.
Formålet er jo godt, som man bør prøve på at realisere inden for den nærmeste fremtid, men som før nævnt må vi nok tage den med i den almindelige prioritering.
Med hensyn til besvarelsen,er jeg også tryg ved, fordi vi ikke kan realisere alting på engang, og hvis man ikke kontrollerer dem på en tilstrækkelig måde, er resultatet ikke det bedste.
Der står, at nye aktiviteter er godt i gang og kører tilfredsstillende, og når det så er påbegyndt på en god måde og kører på skinner er det gode forslag, der er blevet fremsat forstår jeg ud fra besvarelsen, at man også vil realisere det.
Såfremt man vil prioritere den højt må Landsstyreområdet for Sundhed også tage de nærmere vurderinger.
Hvad angår spædbørnsdødeligheden er det jo også en del af de ting, man plejer at kunne vurdere et samfund på, og såfremt vi skal nærme os de lande, som vi umiddelbart kan sammenligne os med, og såfremt vi skal bekæmpe spædbørnsdødeligheden må vi tillægge den pædiatriske afdeling en af de første prioriteter i vores prioritering.
Men jeg er enig i besvarelsen, at når disse nye aktiviteter er godt i gang og kører tilfredsstillende vil der blive set på andre områder.
Jeg tænker ikke på økonomi og vil heller ikke kommentere disse, idet vi må regne med - afhængig af hvor i prioriteringen man sætter den omtalte afdeling i - så må økonomien følge med.
Selvom det er et ganske kort svar, der er blevet givet er jeg enig i den besvarelse, der er givet.
Per Rosing-Petersen, forslagsstiller, Siumut.
Tusind tak til alle partier, Kandidatforbundet og Otto Steenholdts støtte samt Landsstyremedlemmet Alfred Jakobsens besvarelse.
Jeg skal ikke gøre det langt fordi alle meget klart støtter mit forslag. Efter det jeg forstår skal jeg lige komme med berigtigelse til Loritha Henriksen.
Det er så læge nr. 2 man gerne vil få herop, men så vidt jeg ved er der ikke nogen børnelæger, men jeg vil gerne takke for, at man gerne vil løfte i flok og løse problemet.
Der er gode kommentarer, der er kommet fra partierne og som også yderligere belyser problematikken.
Endnu engang tak.
Ole Lynge, Formand for Landstinget.
Inden vi bliver færdige, skal jeg lige nævne, at det er lidt under halvdelen af Landstingsmedlemmerne, der er tilstede her i Salen. Da er det nødvendigt, at mere end halvdelen, der er tilstede, såfremt vi skal tage en beslutning.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlemmet for Sundhed.
Til Per Rosing-Petersens forslag fremgår det nu, at partierne og Kandidatforbundet i nærværende sag har givet deres principielle tilslutning til forslagsstillerens forslag.
På Landsstyrets vegne har jeg også præciseret i mit svarnotat til forslaget, at der er igangsat initiativer inden for sundhedsvæsenet, som er igangsat sidste år i forbindelse med den nye Landsstyrekoalition.
Det vi satser på, er at vi får den planlagte sundhedsreform inden for sundhedsvæsenet til at køre på skinner før vi igangsætter andre initiativer.
Men en børnelægeordning vil således også indgå som en af de prioriterede, når vi går i gang med en reform af sundhedsvæsenet. Det er blot en af de ting, som jeg gerne vil præcisere.
Til de enkelte partiordførerindlæg vil jeg ganske kort sige, at min konklusion er, at jeg for det første siger tak fordi samtlige partier og Kandidatforbundet og løsgængeren støtter Landsstyrets svarnotat og opfordrer til at vi går videre.
Først og fremmest til Siumuts ordfører, Lars Karl Jensen forstår jeg godt, at Siumut principielt støtter forslaget og opfordrer til at der til arbejdsgrupperne om sundhedsvæsenets ydelser, at man også får afklaret problemsstillingen samt at arbejdsgrupperne udfærdiger et budget, således at der kan etableres en børnelægeordning ligesom Siumut tager vores svarnotat til efterretning.
Til Atassuts ordfører Anders Nilsson bemærker jeg, at pågældende støtter forslaget og at man arbejder for at midlerne findes inden for de samlede midler inden for sundhedsvæsenet.
Anders Nilsson støtter således Per Rosing-Petersens forslag og henviser den til viderebehandling i Landsstyret og opfordrer os til at - det er selvfølgelig Landsstyret, der prioriterer - selvom vi under debatten sidste år omkring en prioriteringsdebat, det har vi efterlyst sidste år, som Landsstyret kunne tage som udgangspunkt i deres arbejde.
Men beklageligvis viste Landstinget ikke den store vilje til en klar prioritering og hvad Atassuts ordførers indlæg også tyder på, hvor man ikke helt præcist vil sige, hvordan prioriteringen vil være.
Men Atassut har blot sendt forslaget videre til Landsstyret og opfordret os til at finde de nødvendige midler inden for de allerede afsatte rammer.
Atassuts ordfører som medlem af finansudvalget og Sundhedsudvalget er jeg lidt skuffet over, at det er ligesom om, han ikke ved om, hvad man har drøftet i de pågældende udvalg, hvor jeg f.eks. har været hos samråd hos finansudvalget for nylig, hvor jeg også har orienteret om de forskellige initiativer inden for mit råde.
Jeg er lidt skuffet over, at Atassuts ordfører fremlægger det som om, han ikke ved noget.
Vores igangværende initiativer har vi fortsat og arbejdet videre med. Det har jeg også præciseret i mit svarnotat.
Til Inuit Ataqatigiits ordfører Olga Poulsen vil jeg også sige tak for at disse i deres oplæg har visse henstillinger og har præciseret at der er et stort behov for en børnelæge i Grønland.
Det vil jeg heller ikke selv lægge skjul på. Det er også et område, hvor vi har et behov, men vi har begrænsede økonomiske midler inden for sundhedsvæsenet.
Der er også en hel del andre ønsker over for sundhedsvæsenet, men det er nødvendigt at vi prioriterer og det har der ikke været plads til i år og heller ikke til næste år.
Men Inuit Ataqatigiits ordfører opfordrede også til at vi arbejder for at vi bl.a. får flere jordemødre og sundhedsmedhjælpere, der kan hjælpe til i forbindelse med fødsler.
Landsstyret arbejder på og planlægger at kurser i fødselshjælp også udføres.
Inuit Ataqatigiit støtter også Per Rosing-Petersens forslag principielt og opfordrer til at vi fortsætter med de igangværende reformarbejde.
For så vidt angår de 3 første spørgsmål, som de stiller og deres efterlysninger - uden at kommentere dem direkte vil jeg gerne love, at disse oplysninger vil blive sendt til de relevante udvalg før 2.behandlingen af nærværende forslag.
Jeg siger ligeledes tak til Inuit Ataqatigiits ordfører og hendes bemærkninger om, at disse henviser forslaget til grundig behandling i Sundhedsudvalget ligesom Inuit Ataqatigiit foreslår, at man i forhold til prioritering for de næste år finder mulighed for at afsætte midler til flere end en læge.
Men Formandskabet må vurdere om forslaget skal henvises til behandling i Sundhedsudvalget eller om hvordan den skal behandles i en anden behandling.
Til Kandidatforbundets ordfører forstår jeg også, at Kandidatforbundet støtter Per Rosing-Petersens forslag fuldt ud og opfordrer ligeledes til, at problemet tages op i forbindelse med finansudvalgets behandling af forslaget til finansloven for næste år, således at der kan afsættes midler dertil, nemlig 4,2 mio. kr. for næste år, og 3,6 mio. kr. i budgetoverslagsårene.
Afslutningsvis til løsgængeren Otto Steenholdt kom denne ind på og sagde bl.a., at Landsstyrekoalitionen også må prioritere blandt en hel del andre ønsker, som heller ikke kan realiseres.
Beklageligvis er forholdene sådan.
Det er til stadighed nødvendigt med en prioritering og det er meget ønskeligt, at vi får meget klare ønsker om prioriteringer. Vi kan ikke opfylde alle ønsker og jeg vil sige tak til at Landstingsmedlem Otto Steenholdt i sin bemærkninger til forslaget støtter det arbejde, som Landsstyret har igangsat.
Jeg har også bemærket, at vi i forbindelse med det fortsatte prioriteringsarbejde prioriterer en indførelse af en børnelægeordning. Det er jeg glad for.
Til forslagsstillerens forslag vil jeg gerne lige komme med nogle bemærkninger. Det er rigtigt, at man sidste år i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget for i år har vi fra Sundhedsdirektoratets side fremsat en ønske om afsættelse af kr. 4, 2 mio. kr. til en børnelægeordning.
Det er netop det forslagsstilleren foreslår over for Landstinget. Jeg skal dertil bemærke, at de penge, som vi foreslog dengang, indeholdt følgende midler. At man fik en overlæge i børnesygdomme, og at der derudover blev ansat to overlæger, to sygeplejersker, en tolk og en lægesekretær, således at der blev oprettet 7 nye stillinger inden for pædiatri-området.
Det er ikke kun en læge, som vi snakker om. Der er tale om flere læger og det andet nødvendige personale til at igangsætte sådan en speciale.
Men - som sagt - vil de faldne bemærkninger, spørgsmål og opfordringerne blive undersøgt inden 2.behandlingen, hvor jeg vil fremkomme med de ønskede oplysninger over de relevante udvalg inden 2.behandlingen.
På tirsdag den 16. oktober bliver der igangsat en ny uddannelse, nemlig en sundhedsassistentuddannelse og heri er der 18, der starter i år.
Ved denne uddannelses opstart vil der udover de grundlæggende uddannelser, være muligheder for videreuddannelse, således at man også derigennem på længere sigt kan imødekomme en del af de bemærkninger, man er fremkommet med under denne debat, således at vi også af denne vej kan løse en del af de problemer, der er i dag - ikke mindst behovet for grønlandsk arbejdskraft inden for sundhedsvæsenet f.eks. inden for fødselsområdet, som fødselshjælpersker, vil denne være en mulighed til at videreuddanne sig til sundhedsassistenter, når de er færdige med deres uddannelse ligesom der også vil være mulighed for at videreuddanne sig i forbindelse med radiologi, gynækologi eller veneriologi m.m.
En sundhedsassistentuddannelse således en hel del videreuddannelse, hvorfor jeg mener, at man på lang sigt vil kunne løse en del af de problemerne, der er indenfor sundhedsvæsenet - ikke mindst ved hjælp af grønlandsk arbejdskraft.
Ole Lynge, Formand for Landstinget.
Når de sidste talere har fået ordet, skal vi tage en beslutning om hvordan 2.behandlingen skal foregå.
Josef Motzfeldt, Fung. Landsstyremand.
Landstingsmedlem Per Rosing-Petersens forslag er jo en alvorlig ting og den skal behandles meget varsomt.
Der er ingen grund til at man ikke behandler den nedladende.
Atassuts ordfører må da forslaget blev fremsat må han have vidst, at Landstingsmedlemmerne allerede i 1995, da der blev udarbejdet en rapport "Toppen af Isbjerget" m.m., hvor der også blev fremsat en sundhedstilstandsrapport.
Som landstingsmedlemmer har vi også et ansvar for at have vores grundlag i sådanne rapporter og udarbejde rapporter i vores arbejde og bruge disse rapporter, når vi fremsætter forslag.
Denne nedladenhed tænker man så ikke længere på problemet, men tænker mere på personer, og som før nævnt, mener Landsstyret ikke at sådanne problemer skal bruges til sådanne ting.
Antallet af børn, der dør er jo godt at man tænker på disse i selve forslaget. Men de personer, der skal arbejde der, dvs. 8 personer, såfremt man så skal lave en pædiatrisk afdeling koster det mere end 4 mio. kr. på årsbasis.
Hvad skyldes dødsårsagen til disse børns død. Man kan jo ikke forstille sig, at samtlige fødende skal rejse til Nuuk for at føde ved at vi laver en pædiatrisk afdeling.
Det er derfor, at Landsstyret også op til 2 gange har givet en mulighed for at prioritere og spurgte, hvad det er for nogle ting, man skal prioritere først.
Det som Landsstyret hidtil har fastholdt er, at man får en børnelæge til at rejse rundt i Grønland i 4 måneder, dvs. en børnelæge fra Danmark, således at samtlige medarbejdere i Grønland skal oplæres og vejledes.
Landsstyret mener også, at problemet omkring børnedødeligheden og bekæmpelse af denne må kunne gøres inden for de eksisterende personale. Det første skridt må så være, at man vejleder og dygtiggør personalet rundt omkring på kysten.
Det skal alligevel ikke hindre os i, at man på centralsygehuset undersøger muligheden for at etablere en pædiatrisk afdeling på centralsygehuset.
Jeg synes om forslagsstillerens forslag og de meldinger, der er kommet fra partierne.
Det er første gang, at der er kommet så klare meldinger om, hvordan man skal prioritere, hvorfor det må vurderes i de relevante udvalg, hvorefter Landsstyret så vil være klar til at tage det næste skridt.
Anders Nilsson, ordfører, Atassut.
Debatten om så væsentlige problemer, som det her skal foregå her i Salen. Det nytter ikke, at Landsstyremedlemmet for Sundhed henviser til hvad der har været sagt i udvalgene.
Det er ikke i udvalgene vi arbejder. Det er her vi debatterer og det er her tingene bliver lagt offentligt frem. Sådan skal det være!
Jeg synes, at det er bemærkelsesværdigt at vi får sådant et tyndt - jeg vil nærmest kalde det et uartigt svar fra Landsstyremedlemmet og så får vi fra Olga Poulsen, som repræsentant fra Inuit Ataqatigiit et glimrende svar. Det var det svar, som Landsstyremedlemmet for Sundhed burde være kommet med suppleret med det, som Tuusi Motzfeldt lige har oplyst.
Et bredt svar, så vi fik en grundig debat i gang. Det er det, jeg efterlyste. Så jeg skal sige tak til både Olga Poulsen og Tuusi Motzfeldt for de supplerende oplysninger så folk i al almindelig ved, hvad det er vi har med at gøre.
Jeg tror nok, at Landsstyremedlemmet for Sundhed trækker den lidt i ørene, når det bliver opfattet som om de forskellige partier er sluttet op omkring svarnotatet.
Jeg fornemmer, at der er et klart flertal i Salen for at denne børnelægeordning skal løftes ud af bunken og sættes helt op i toppen.
Det vil så også vise sig, når udvalgene arbejder med dette og får nærlæst de forskellige indlæg, der er i dag, at vi ser med stor alvor på børnedødeligheden og der er bred tilslutning til at der øjeblikkeligt bliver gjort noget ved det.
Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.
Indledningsvis vil jeg gerne præcisere, at grunden til at vi i morges i vores ordførertale har foreslået, at forslaget bliver henvist til behandling i udvalget er, at vi ved, at problemet kan løses inden for det nuværende arbejde inden for sundhedsvæsenet.
Der er en arbejdsgruppe, der er i gang og vi har fuldt tiltro til, at sagen kan behandles videre ikke i udvalget, men i arbejdsgrupperne.
Hvorfor jeg blot skal ønske som Siumuts ordfører, at nærværende sag først behandles i arbejdsgrupperne og først efterfølgende i et relevant udvalg, så får vi også det bedste grundlag for at tage beslutning ud fra nødvendige prioriteringer.
Der er politisk melding om, at spædbørnsdødeligheden er et problem, som bør løses og vi er fra Siumut også glade for, at der nu etableres en ny uddannelse inden for sundhedsområdet, som vi har stor tiltro til, at denne også kan bane vejen for ansættelse af grønlandsksproget personale inden for sundhedsvæsenet.
Jeg vil gerne vende tilbage til de allerede nedsatte arbejdsgrupper om sundhedsvæsenets ydelser. Jeg mener også, at disse må nøje vurdere boligsituationen for vi kan jo blot ikke bevilge de nødvendige midler til ansættelse.
Vi skal også sørge for anstændige boligforhold, hvis personalet må løse sine arbejdsopgaver udførligt.
Jeg mener også at boligproblemet må indgå i det videre arbejde.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Baggrunden for vor henvisning til viderebehandling i Sundhedsudvalget er fordi, at vi mener det absolut nødvendigt, at der ud over en ansættelse af en børnelæge må vide, hvordan vi kan formindske spædbørnsdødeligheden og ikke kun gennem ansættelser og ansættelser.
Det er det vi gerne vil have undersøgt fordi etablering af en pædiatri-speciale ikke er den eneste vej i kampen for nedbringelse af spædbørnsdødeligheden.
Det er nødvendigt med et mere bredt arbejde, f.eks. allerede i graviditeten med oplysning m.m.
Hvorfor vi også må inddrage forældre, der skal føde m.m. og rådgive og arbejde mere med dem.
Det er et af de områder, som vi bør kunne forbedre og bedre end hidtil.
Til andre områder inden for sundhedsvæsenet. Hvis man ser på sygeplejerskerne og deres uddannelse indgår der heri, at sygeplejerskerne også kan arbejde som jordemødre, når behovet opstår.
Hvordan kan vi også gøre deres grundlag bedre, således at de også kan arbejde mere spredt. Det er rigtigt som Landsstyremedlemmet for Økonomi siger, at vi kan jo ikke sende alle fødende her til Nuuk, hvorfor det er nødvendigt, men at det ikke alene er lægerne, men at vi arbejder for at der er flere, der kan arbejde med fødselshjælp m.m.
Daniel Skifte, Atassut.
Det bliver ganske kort. Landsstyremedlemmet for Sundhed har under sine bemærkninger efterlyst, hvad det er Atassut gerne vil og siger, at det ikke har dannet sig nogen mening vedrørende prioriteringen.
Landsstyremedlemmet for Økonomi, som er fung. Landsstyreformand har brugt glosen - det at være nedladenhed. Det er derfor jeg er kommet på talerstolen.
Det jeg netop efterlyste 4. januar 2000 har samtlige partier været enige om en løsning om problemerne omkring sundhedsvæsenet.
Der var der en indgående debat i medierne, og vi havde også et møde med Landsstyret, hvor vi også sagde at vi skulle finde en løsning på sundhedsvæsenets problemer uden at man delte sig op i partierne.
Det kan da også læses om og at vi så ikke er blevet besvaret med et eneste ord - jeg vil blot minde om de ting, for alle de ting, som I efterlyser findes der.
Det som man så ikke kommer ind på er - er jeg også glad for - det er at samtlige partier i enighed, såfremt de havde været inde for det fordi vi ellers også havde foreslået, at den uddannelse, som vi havde foreslået, træder ikraft meget snart og jeg bemærker at 30 landstingsmedlemmer støtter forslagsstilleren og det er Siumut, Inuit Ataqatigiit, Kandidatforbundet og Atassut.
Der er kun et landstingsmedlem, som er tilfreds med Landsstyremedlemmets besvarelse, mens resten støtter forslagsstilleren.
Til det vil jeg så gerne sige, at når støtten er så stor vil det være mærkeligt, såfremt Landsstyret ikke vil følge det. Det var det.
Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi ved at det punkt, som vi drøfter nu, er af stor vigtighed og at samfundet har stor interesse for det.
Jeg mener at inden for sundhedsvæsenet må være det udvalg, som bør vurdere, jeg mener også at det først er dem, der vurderer det, hvorefter det videregives til Landstingets udvalg, hvorefter vi så kan vurdere det.
Jeg er fuldstændig enig i de bemærkninger, som Lars Karl Jensen er kommet med fordi jeg mener, at det er jo dem, der nøjere kan vurdere sagen før det bliver sendt videre behandling til Landstingets udvalg. Det må være den bedste måde at behandle det på.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlemmet for Sundhed.
Atassuts ordfører Anders Nilsson nævnte for lidt siden, at det er her debatten bør foregå, hvorefter formanden efterfølgende kommer og siger, at man ikke bør drøfte det og at de allerede har stillet deres forslag over for Landsstyret.
Jeg skal lige understrege, at den arbejdsgruppe på 6 personer, som Lars Karl Jensen var inde på skal så i følge deres planer stille et forslag til Landstinget, og de er i gang med deres opgave og deres arbejde skulle gerne danne grundlaget for hvordan Sundhedsvæsenets serviceydelser skal være og hvilke principper, der skal ligge bag der.
Lars Karl Jensen, Siumuts ordfører, sagde også ganske rigtigt, at embedsmændene ... og såfremt vi skal gå ind for forslaget er det 7-8 personer, der skal ansættes og at vi så også har et boligproblem.
Her i efteråret har vi jo så også i forbindelse med udviklingen af Dronning Ingrids Hospital som et landshospital skulle vi ansætte yderligere 20 personer, hvor økonomiudvalget i starten var betænkelig, men hvor man derefter gav sig.
I Landsstyret har vi så i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovsforslaget foreslået, at man her i byen, hvor det er sundhedsvæsenets personale, som er den gruppe, som har størst boligproblemer, og dermed har de fleste boende i vakantboliger lægger op til at der skal bygges boliger til dem.
Inuit Ataqatigiits ordfører kom også ind på, at man også nøjere skal følge den gravide. Til det skal jeg nævne, at den nye uddannelse, der skal startes den 16. oktober håber vi bl.a. at det igennem dette tiltag også kan betyde, at vi kan ansætte flere grønlandsksproget personale i sundhedsvæsenet.
Der er jo også åbnet mulighed for at de kan fortsætte eller videreuddanne sig efter at de har uddannet sig som sundhedsassistenter.
Derfor kan vi gennem denne uddannelse håber vi så, at man kan nedbringe antallet af den manglende grønlandske arbejdskraft i sundhedsvæsenet, hvor vi så også tænker på bygdepersonalet.
Jeg er ikke imod, at - jeg bemærker at det er størtstedelen af medlemmerne, der støtter forslagsstillerens forslag, men set fra Landsstyrets side er princippet bag denne støtte, som Atassuts ordfører også foreslår, at vi finder de 4,2 mio. kr. inden for den allerede afsatte ramme, hvor andre også foreslår, at de skal gives som en ekstrabevilling til sundhedsvæsenet.
Kandidatforbundets ordfører siger, at Landstingets finansudvalg skal prøve på, at finde disse midler, men selvom man støtter forslaget fremgår det jo heller ikke helt klart, hvordan det er vi skal finde midlerne.
Som før nævnt inden 2.behandlingen skal vi nok foretage de forskellige ting, der skal undersøges - alle de ting, som også er blevet taget op her og det vil så ske inden 2. behandlingen.
Ole Lynge, Formand for Landstinget.
Som mødeleder bliver det lidt vanskeligt, hvordan vi skal komme videre og med den nuværende - så ønsker man, at man sender det til et embedsmandsudvalg, og såfremt det så skal være tilfældet kan det godt være, at vi så først skal behandle det til foråret.
Det er der ingen, der ønsker.
Men på den anden side er der ikke kommet nogle konklusioner. Skal vi sende det videre til embedsmandsudvalget eller skal man. tage det op her i finansudvalget.
Da mener jeg, at det er Landstingets udvalgs ansvar. Atassut, Siumut, Kandidatforbundet og løsgængeren har jo ikke en eneste gang nævnt, om det skal sendes videre til behandling i Landstingets udvalg, hvorfor jeg gerne vil spørge om, om der kan være enighed om at behandle det færdigt.
At Landstingets Sundhedsudvalg behandler punktet forud for 2.behandlingen.
Bemærkningerne skal vedrøre dette spørgsmål.
Mikael Petersen, Siumut.
I forbindelse med om, hvordan forslaget skal viderebehandles, skal vi fra Siumut præcisere, at vi gerne vil indstille, at den først bliver behandlet i Sundhedsudvalget fordi hvis vi venter til forårssamlingen - vil vi - hvorfor vi ikke bør 2.behandlingen til foråret.
Vi mener, at forslaget i første omgang viderebehandles i udvalget, så kan udvalget selv over for Landstinget fremlægge en betænkning om, hvordan man ønsker hvordan det videre arbejde skal være.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Indledningsvist skal jeg atter engang understrege, at Inuit Ataqatigiit fastholder, at forslaget sendes til viderebehandlet i første omgang til Socialudvalget.
For så vidt angår prioriteringen finder Inuit Ataqatigiit det ikke passende, at det er embedsmænd, der skal prioritere.
For de nedsatte arbejdsgrupper, som Landsstyremedlemmet også var inde på i sin besvarelse og som Siumuts ordfører også var inde på er en stor gruppe personer, som har et eller andet at gøre med de små afkroge, der er inden for sundhedsvæsenet som skal fremkomme.....
Men det er i sidste ende os selv, der skal prioritere og finde de nødvendige midler.
Josef Motzfeldt, Fung. Landsstyremand.
Det fremlagte forslag bliver støttet fuldtud fra samtlige partier. Det siger vi tak for fra Landsstyrets side.
Men som også udtalt af Daniel Skifte har vi bemærket, at der er forskellige holdninger til at det allerede skal være fra næste år, at de nødvendige midler bevilges.
Kandidatforbundet har f.eks. foreslået, at forslaget viderebehandles i finansudvalget. Atassut siger, at midlerne skal findes inden for de nuværende økonomiske rammer inden for sundhedsvæsenet, mens Siumut har henvist forslaget til behandling i de i forbindelse med sundhedsreformen nedsatte arbejdsgrupper, mens Inuit Ataqatigiit mener, at arbejdet skal vurderes nærmere i Sunhedsudvalget, hvorfor man ikke kan sige, at der er enighed om, at der skal afsættes 4,2 mio. kr. til finansloven næste år.
Man påpeger flere ting, som man bør undersøge nærmere og vi finder fra Landsstyret afgørende vægt på, at der også er en hel del midler, hvor vi kan bane vejen for - hvor bl.a. Inuit Ataqatigiit var inde på, at nu bruger vi en hel del penge på at tilkalde børnelæger fra Danmark.
Måske kunne vi bruge en del af disse midler til formålet. Der er således en hel del spørgsmål, som ikke kan løses her og nu.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Til de efterlyste vil jeg også fremkomme med et svar.
På baggrund af de faldne bemærkninger mener jeg, at det vil være helt på sin plads, som jeg også allerede var inde på i mit ordførerindlæg, at vi bør gøre noget ved problemet, men jeg sagde også, at det må indgå i en ny prioritering og som en af de punkter, som vi prioriterer højt og jeg går også ind for, at forslaget i første omgang viderebehandles i et relevant udvalg.
Men til Atassuts ordfører vil jeg ikke lægge skjul på, at mens man snakker om spædbørnsdødeligheden siger man, at det vil være det samme som at - hvor han påpeger, at Landsstyrets svar er udformet - så kunne det lige så godt handle om bankfusioner og affaldshåndtering. Det finder jeg overhovedet ikke er på sin plads!
Jeg mener, at det er meget nedladende om det arbejde, der udføres for at løse problemerne.
Anders Nilsson, ordfører, Atassut.
Jeg mener ligesom Inuit Ataqatigiits ordfører, at det skal behandles i Sundhedsudvalget.
Det det drejer sig om er, at få bragt spædbørns- og småbørnsdødeligheden ned. Det går jeg selvfølgelig ud fra, at man i Sundhedsudvalget tager samtlige de ting ind, der kan være med til at bringe os nærmere målet, at der er en formindskelse af spædbørnsdødeligheden og formindelske af småbørnsdødeligheden.
Efter behandling i Sundhedsudvalget kan vi komme med en betænkning her i Landstingssalen.
Per Rosing-Petersen, forslagsstiller, Siumut.
Tak. Nu ved vi heldigvis, at ved siden af Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut, er flertal for at forslaget sendes til viderebehandling i Socialudvalget.
Jeg er ikke i tvivl om, at forslaget vil blive grundigt behandlet i Sundhedsudvalget uden større virvar inden 2.behandlingen. Tak.
Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Selvfølgelig ønsker vi alle sammen at forslaget bliver behandlet hurtigt, hvorefter vi så er enig i, at det bliver behandlet i Sundhedsudvalget.
Der er selvfølgelig nogen ting, jeg lægger vægt på, som jeg ønsker bliver behandlet. Vi skal heller ikke sætte en hindring for det, hvorfor vi er enig i dette forslag.
Ole Lynge, Formand for Lanstinget.
Spørgsmålet er så, om den kan udskydes til forårssamlingen. Der skal jeg lige komme med en nærmere redegørelse.
I henhold til vores forretningsorden §37 stk.5 står der: At forslag fra både Landsstyret og Landstingsmedlemmer, der ikke er endeligt vedtaget ved Landstingsårets slutning bortfalder.
Dette gælder også forespørgsler og spørgsmål fra Landstingsmedlemmer, der ikke er egentligt besvaret inden Landstingsårets slutning.
I henhold til denne §37 stk.5 står der også i §60 stk. 2, hvor der står:
At den så først træder ikraft pr. 1.december 2000. Såfremt vi ikke skal tabe sagen på gulvet kan jeg så mærke, at der er et flertal, der ønsker at det bliver behandlet i Sundhedsudvalget.
Såfremt der ikke er nogen, der har noget i mod det, antager jeg det for at være vedtaget. Det er hermed vedtaget.
Hermed er vi færdig med 1.behandlingen af punkt 47.