|
Dagsordenspunkt 13 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
2. mødedag, tirsdag den 21. januar 2003
Mødeleder: Jonathan Og det er Landsstyremedlemmet for Økonomi, der skal forelægge.
Augusta Salling, Landstyremedlem for Økonomi, Atassut.
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge
Forslag til Lanstingslov om ændring af midlertidig landstingsbevillingslov for
finansåret 2003.
Da der blev udskrevet landstingsvalg den 15.
oktober 2002 var det tidligere Landsting endnu ikke færdig med at behandle
finansloven for 2003. Derfor vedtog det tidligere Landsting en midlertidig
landstingsbevillingslov.
Forslag til bevillingen af tilskud til solarolie
har baggrund i et tilsvarende tilskud til det kystnære fiskeri i 2002. I 2002
var der planlagt gennemført en strukturtilpasning i det kystnære rejefiskeri,
som skulle gøre fiskeriet mere rentabelt. Strukturtilpasningen blev forsinket i
2002 og er endnu ikke fuldt ud gennemført.
Situationen i det kystnære rejefiskeri har på den
baggrund ikke ændret sig væsentligt sammenlignet med 2002. Landsstyret foreslår
derfor, at der gives et tilskud til solarolie i det kystnære fiskeri, gældende
for perioden under midlertidige landstingsbevillingslov og som skal indarbejdes
i finansloven for 2003.
Der er behov for, at Landsstyret får mulighed
for, i samarbejde med fiskeriets parter at vurdere forholdene i det kystnære
rejefiskeri og klarlægge, hvorledes området kan organiseres anderledes. Det er
Landsstyrets vurdering, at de økonomiske problemer i det indenskærs fiskeri
primært skal løses gennem strukturtilpasninger og ikke gennem offentlige
tilskud. Men i en periode indtil kapacitetstilpasningen har fået de tilsigtede
virkninger er der behov for en overgangsordning, hvor der kan ydes et begrænset
tilskud.
På den baggrund vil det nye Landsstyre overveje
både indhandlingstilskuddet til rejer og tilskuddet til solarolie og
finansieringen af disse udgifter nøje frem til forårssamlingen, hvor tilskud
skal indarbejdes i finansloven for 2003.
Tilskud til solarolie i det kystnære fiskeri
foreslås givet til fartøjer på under 150 BT med GR-numre for at opretholde
aktivitetsniveauet i fiskeriet, et aktivitetsniveau, der er vigtigt for vores
samfund.
Med henvisning til Landstingets Forretningsordens ' 41 skal jeg anmode Landstinget om dispensation
fra Landstingets Forretningsordens ' 30, stk. 1
og ' 31, stk. 1, så forslag til Landstingslov om
ændring af midlertidig bevillingslov for 2003 kan overgå til 2.- og 3.
behandling i umiddelbar forlængelse af 1. behandlingen.
Med disse ord overlader jeg forslaget til
Landstingets behandling.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Tak. Den første ordfører er Ole Thorleifsen,
Siumut.
Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.
Forslag til Landstingslov om ændring af
landstingslov om ændring af midlertidig landstingsbevilling for finansåret
2003, som er blevet ændret ved landstingslov nr. 7 af 17. december 2002, har vi
følgende bemærkninger fra Siumut.
Den verden, som vi lever i er under stadig
ændring og derfor er det meget vigtigt, at vi i fællesskab og i tryghed kan
have et samarbejde, men vi skal høre meget nøje på vores omverden og i
forståelse og gøre noget derefter.
Med hensyn til det erhverv, der gennemføres i
Grønland og hvis vores produkter skal køres konkurrencedygtige til omverdenen,
det er det vigtigste. Og på baggrund af, at der er fiskeriproblemer, så har
Landsstyret gjort noget og dem støtter vi og vi støtter også, at Landsstyret i
en midlertidig tidspunkt laver midlertidige ordninger.
Vi finder det vigtigt, at fiskeriet skal gøres
til et rentabelt erhverv og det udarbejdes af det offentlige og vi har stor
tiltro til dem, der er gået i gang. Siumut finder det vigtigt, at erhverv kan
gennemføres uden tilskud fra det offentlige for det er meget vigtigt for
Grønlands økonomi, at vores produkter uden begrænsninger kan konkurrere med
udenlandske produkter.
Produktionen er en af de vigtigste økonomiske
bærende elementer i Grønland. Derfor er det meget vigtigt, at støtte den og
dette har baggrund i, at der er katastrofale forhold inden for det kystnære
fiskeri, og at man i samarbejde med fiskeriets parter og med hensyn til
strukturtilpasning, som er blevet gennemført i 2002, at den fortsættes,
således at man med hensyn til fartøjer under 150 BRT med GR-numre får tilskud
til solarolie. Og det er en forhåbning, idet det kystnære fiskeri og med hensyn
til deres faste udgifter og en fast tidspunkt fra den 22. januar til den 30.
april 2003, så blev det foreslået, at der ydes tilskud til solarolie, at de
faste udgifter har jo en - bliver jo pristalsreguleret og det har en meget stor
indflydelse på, at fiskeriet kan gøres rentabelt.
Fra Siumut har vi fuld forståelse for de kystnære
fiskeres situation, og dermed er vi parate til at øge støtte til dem og her er
det ikke kun fiskefartøjerne, der bliver ramt. I en økonomisk tiltrængt
situation, så er det jo fabrikkerne og medarbejderne og besætningsmedlemmerne i
fiskefartøjerne, det er dem, som det offentlige skal prøve på at øge støtte
til, således at de kan ernære deres familier.
Fra Siumut finder vi det vigtigt, at folk, der
bor på hvilken som helst sted og som har et arbejde, de skal have et godt
arbejdsvilkår. Vi skal gøre opmærksom på, at vi finder det vigtigt, at
erhvervene skal kunne gøres rentable uden tilskud fra det offentlige, men da
sådanne nogle tiltag endnu ikke er færdige, så skal man en midlertidig løsning
og det kan man ikke komme uden om.
Og vi skal også gøre opmærksom på, at
besætningsmedlemmerne også skal have nogle indtægter og det støtter vi også
politisk. Der bliver gennemført fiskeripolitiske tiltag, men man må jo også
regne med, at i forbindelse med strukturtilpasning og rationalisering til de
reelle forhold inden for samfundet, det skal jo gennemføres.
I og med, at Grønlands Hjemmestyre overdrager
kompetencen til kommunerne og så med hensyn til erhvervsudvikling, så skal der
ske en fordeling og jeg finder det vigtigt, at folk til stadighed kan kunne
ernære deres familie og hjælpe til i samfundsøkonomien. En person, der ikke
arbejder har ikke noget at leve af og bidrager heller ikke til
samfundsøkonomien.
Fra Siumut vil vi indstille overfor Landsstyret,
at dem, der har gæld til erhvervstøtten og såfremt de ikke har betalt af på
deres gæld, at der laves en nøje undersøgelse af disse, og at man laver nogle
tiltag så hurtigt som muligt. Fra Siumut ønsker vi, at strukturtilpasningen
gennemføres og det kan vi se, at det er et fremskridt og vi har store
forhåbninger til den.
Med disse bemærkninger fra Siumut indstiller vi,
at Landstingets midlertidige landstingsbevillingslov under 1.behandlingen - i
forbindelse med 1.behandlingen behandles 2. og 3. gang. Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er Inuit Ataqatigiits ordfører, Josef
Motzfeldt.
Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit har erfaret, at man ikke kan
komme uden om et tilbud til det kystnære fiskeri. Derfor må vi kommentere
følgende:
Ved Landstingets vedtagelse af den midlertidige
landstingsbevillingslov af den 17. december 2002, bemyndiges Landsstyret til at
afholde 6,8 mio. kr. til strukturtilpasning i fiskeriet samt 10 mio. kr. som
indhandlingstilskud til rejer.
Nærværende ændringsforslag indebærer et
midlertidigt olietilskud til og med april dette år. Set i baglyset mener Inuit
Ataqatigiit, at disse forhold burde behandles under strukturtilpasningen i det
kystnære fiskeri. Da rejepriserne dalede i foråret 2002, oplevede vi en strejke
fra rejefiskerne. Efterfølgende blev flere udvalg sat i arbejde. Udvalget for
Strukturtilpasning, Enoksenudvalget samt et udvalg til vurdering af
Enoksensudvalgets indstillinger.
Til realisering af anbefalingerne blev der
oprettet en stilling og derudover var involveret flere eksterne konsulenter.
Det må erindres, at Landstinget bevilgede 20 mio. kr. til disposition i 2002.
Formålet var, at bevillingen skulle bruges til strukturtilpasning i det
kystnære fiskeri.
Indtil videre har to Landsstyremedlemmer, som har
været afsat og på ny er genindtrådt haft ansvaret for arbejdet, hvor de ud fra
kommissoriet skulle samarbejde med instanser inden for fiskeriet.
I forhold til forelæggelsesnotatet må vi udtale
følgende:
De strukturtilpasninger i 2002 er forsinket og
ikke færdigbearbejdet. Derfor er forholdene i forhold til 2002 ikke ændret
væsentligt. Landsstyret må og for det andet Landsstyret må i samarbejde med
instanser inden for fiskeriet gives mulighed for at vurdere forhold inden for
det kystnære rejefiskeri for hvorledes disse forhold kan gøres på en anden
måde.
Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at de, som hidtil
har været Landsstyremedlemmer for Fiskeriet, må redegøre status for
strukturtilpasningen. I denne sammenhæng må det afdækkes om de mange
bevillinger til undersøgelser af fiskefartøjer som efter oplysninger ikke har
været få har været til gavn og vi vil gerne få Landsstyrets vurdering over for
Landstinget, hvilke mangler indtil videre undersøgelserne har haft.
Og Inuit Ataqatigiit vil gerne få Landsstyrets
udtalelse om, hvorfor får- og rensdyrholdere til strukturtilpasningen ikke er
blevet medtaget til at få olietilskud. Såfremt der nu under 1.behandlingen over
for Landstinget ikke kan redegøres om ændringsforslaget, anbefaler vi, at
Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug afholder samråd med
involverede Landsstyremedlemmer.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Den næste ordfører er Jakob Siverthsen, Atassut.
Jakob Siverthsen, ordfører, Atassut.
Forslag til Landstingslov om ændring af
landstingslov om midlertidig landstingsbevillingslov for finansåret 2003, der
blev fremlagt af Landsstyremedlemmet for Økonomi har vi følgende bemærkninger
til fra Atassut.
For Grønlands vigtigste erhverv havfiskeriet og i
særdeleshed rejefiskeriet, der ellers har været udbytterigt er driften blevet
vanskeliggjort på grund af de lave indhandlingspriser og ikke mindst for det kystnære rejefiskeri.
Da erhvervet er vigtigt for befolkningen samt at
den giver arbejde på land og da den ikke kan undværes ved vi, at tilskud fra
landskassen ikke kan undgås.
Atassut tvivler ikke på, at bestræbe indsatsen
for at fremme lønsomhed og fremgang for såvel land- som havbaseret erhverv.
Lige som det kystnære rejefiskeri, så er der blevet gennemført
strukturtilpasninger for at det kan være rentabelt og der er blevet lavet
fusioneringer osv. og det stræber vi for i Atassut, således at det kan
gennemføres rentabelt.
Da tilpasningen for fiskefartøjerne i forhold til
forventningerne er gået mere langsomt er strukturtilpasningen i forhold til
2002 ikke haft nogen indvirkning for lønsomheden og det fremgik af
forelæggelsen.
Da indtjeningen i perioden fra den 22. januar til
30. april 2003 for det kystnære rejefiskeri, fremlagt af det nye Landsstyre
støtter Atassut fuldt ud om tilskud på 2,3 mio. kr. Dog skal det understreges,
at tilpasningsbestræbelserne støttes fuldt ud af Atassut.
Tilpasning af fartøjer, indhandlingstilskud til
rejer, tilskud til solarolie og udgifterne for disse skal fremlægges til
Landsstyret i forårssamlingen i forbindelse med finanslovsforslagsfremlæggelsen
og den vil blive undersøgt nøje og dem støtter vi fuldt ud fra Atassut.
Med disse bemærkninger fra Atassut til det
kystnære fiskeri for fartøjer under 150 BRT samt med GR-numre, så støtter Atassut fuldt ud Landsstyrets forslag for
nuværende, idet Atassut mener, at forslaget er uundværligt fremsiger vi hermed,
at vi vil være med til færdiggørelsen af arbejdet i dag og det er vi parat til.
Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Den næste taler er Per Skaaning, Demokraterne.
Per Skaaning, ordfører, Demokraterne.
Tak. Efter en kort og heftig diskussion, skal jeg
her på Demokraternes vegne knytte følgende kommentarer til det fremsatte
lovforslag vedrørende den midlertidige landstingslov.
For under 24 timer siden, der var vi samlet til
konstituering af det nye Landsstyre. Og 24 timer, det er præcis det tidsrum,
der skal bruges før den nye Landsstyrekoalition løber fra en af de allervigtigste
hovedmålsætninger i den nye koalitionsaftale.
Fiskeriet skal gøres rentabelt, står der. Så flot
står der i den nye koalitionsaftale og så er det, at man må spørge sig selv,
hvordan det nye Landsstyre definerer rentabelt. For Demokraternes vedkommende
betyder det rentabelt fiskeri, det er et fiskerierhverv uden tilskud.
Derfor er vi af den klare opfattelse, at tilskud
til solarolie til det kystnære fiskeri absolut ikke er vejen frem. Hvis vi
fastholder den samme strategi som vi hele tiden har gjort, får vi aldrig løst
de problemer, som fiskeriet står over for i dag. Og lad mig her minde samtlige
partier om, at ordet prioriteringer, var et ord, der blev brugt meget under den
netop overståede valgkamp. Det er præcis de sager, som denne, at vi er nødt til
at prioritere. Vil vi fastholde det kystnære flåde i en urentabelt, støttet
fiskeri eller vil vi prioritere og bruge pengene anderledes, f.eks. på
uddannelser.
Derudover vil det være relevant for en kort stund
at vende tilbage til forårssamlingen 2001, beslutningsforslag nr. 102B, hvor
det pågældende Landsstyre også søgte om tilskud til solarolie. Dengang skulle
tilskuddet kun bruges fartøjerne under 80 BRT. Lad mig citere fra Finansudvalget
vedr. tilskud i år 2001:
Må jeg have lov til at citere?
@At flertal bestående af Per Berthelsen, daværende
medlem af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut finder Landsstyrets forslag til
landstingsbeslutning om øget tilskud til solarolie til det kystnære fiskeri,
lægger op til en fravigelse af intentionerne i den strukturpolitiske
handlingsplan.
Og det er dermed et brud på den af Landsstyret
tidligere fremholdte forsvarlige økonomiske linie@.
Det må derfor være på sin plads, at spørge de nye
Landsstyremedlem for Økonomi, Augusta Salling, der på det pågældende tidspunkt
var medlem af Finansudvalget, hvorfor hun har skiftet mening i den her sag?
Det daværende Landsstyremedlem for Erhverv
udtalte endvidere i samme sag:
Må jeg citere?
@Landsstyret lægger afgørende vægt på, at et
foreslået tilskud udelukkende antager en midlertidig karakter. De langsigtede
løsninger skal bestå i, at samfundet skaber rammerne for erhvervet, således at
det nuværende og fremtidige fartøjer sikres en bæredygtig økonomi@.
Nu ønsker Landsstyret så, at det skal gælde for
fartøjer op til 150 BRT. Traditionerne, de må brydes. Ellers ender de med, at
de går hen og bliver hensynsløst normale. På baggrund af mine bemærkninger,
skal vi fra Demokraternes side udtale, at vi ikke kan støtte forslaget i sin
nuværende form og vil derfor anmode om, at Landstinget sender forslaget til
viderebehandling i Finansudvalget. Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Den næste, der får ordet er Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Ukiumut aningaasanut inatsiseqarfiusumut 2003-mut
Inatsisartut aningaasaliissutit (mikronen skifter) Landsstyret har endnu engang
fremlagt en ændring om Landtingslov om midlertidig bevillingslov for finansåret
2003.
Jeg ved ikke hvilket nummer, men det af 21.
januar 2003, der blev fremlagt og vi har følgende bemærkninger til den fra
Kandidatforbundet.
Som bekendt, så har de kystnære fiskere og
fangere på enkelte steder meget store problemer i deres erhverv, også på
baggrund af naturen i de seneste år i forhold til de tidligere år er helt
anderledes samt at der er forskellige forhold på indhandlingsområdet på
fiskeriet, og at det på fangerområdet har store problemer og det er vi vidende
om.
Derfor skal jeg på vegne af Kandidatforbundet i
forståelse for de reelle forhold med hensyn til ændring af midlertidig
landstingsbevilling, det støtter jeg fuldt ud og vil gerne indstille, at den
ikke kun vedrører rejefiskeriet, men også henhører til de kystnære fiskere og
fangere og den kræver jeg på vegne af Kandidatforbundet.
Og med hensyn til dispensation fra Landstingets
Forretningsorden og at den skal overgå til 2.- og 3.behandling, den går jeg
også ind for.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Og forinden Landsstyremedlemmet kommer med en
besvarelse, så har to partier ønsket, at den enten overgår til
udvalgsbehandling i Finansudvalget eller Fiskeri og Fangstudvalget, der skal
jeg foreslå, at sagen overgår til Finansudvalget, når denne 1.behandling er
færdig, og at vi genoptager mødet i eftermiddag kl. 15.30, hvor 2.- og 3.behandling
behandles.
Og den næste taler er Landsstyremedlemmet for
Fiskeri.
Simon Olsen, Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Siumut.
Først skal jeg på vegne af Landsstyret, at der
faldt positive kommentarer til det foreslåede ændringsforslag og Siumuts ordfører
i fuld forståelse, som også viser, at man følger godt med i erhvervet, den er
jeg glad for, nemlig at strukturtilpasningen, som nu har været gennemført i
ikke så lang tid og hvor arbejdet stadig pågår, der kommenterer man og som sagt
og den udviser, at den følger nøje med i udviklingen.
Fra Inuit Ataqatigiits ordfører, så er det det
daværende Landsstyremedlem for Økonomi, så spurgte han om, om det er 6,8 mio.
kr. eller 10 mio. kr., der vil foreslås bevilget, så sagde han også, at de 6,8
mio. kr. også er nævnt til at kunne bruges til olietilskud.
Det er i den forbindelse, det er, at de første 10
mio. kr., så er disse afsat til at skulle bruges i ca. 4-5 måneders tidsrum og
det har man regnes med, at de skulle bruges i den tidsrum og det kan ses, men
at der på den anden side og disse 10 mio. kr. og hvis og såfremt de skal bruges
i 12 måneder, så koster det omkring 30 øre pr. kg. for fiskeren, men hvis
tilskuddet skal være på samme niveau som sidste år ligesom på 75 øre, så kan
det kun bruges i 3-4 måneder og at der afsættes 6,8 mio. kr., så er der
følgende bemærkninger og det er disse bevillinger, der skal bruges til indkøb
af kvoter, af dem, der undgår fra fiskeriet med 1,4 kr. pr. kg. og det kan ses,
at det er det samme som 500 tons rejekvote.
Det bliver også spurgt om, hvor langt er man nået
og hvad er det, der sker og med alt?, der kan nævnes. Og i dag og i forhold til
året, tidligere, så er der ca. 68-70 rejefiskere på det kystnære rejefiskeri og
da året var omme, så er disse faldet til lidt under 50. Dvs. at
strukturtilpasningen har været gennemført med et positivt resultat, men i den
korte periode, så har der været gennemført et alvorligt arbejde med at
gennemføre disse opgaver og det kan også ses.
Derfor med hensyn til, at man har brugt en del af
disse 20 mio. kr., det er netop på baggrund af, at der er blevet gennemført
vanskelige forhandlinger med fiskeriet eller fiskeriorganisationerne og således
at man ikke kan opnå dette fuldt ud og Landsstyret og det afgående Landsstyre.
Det kan også påvises på det område.
Derfor må man udtale, at som Landsstyremedlem for
Fiskeri, Fangst og Landbrug og bæredygtighed, så er jeg fuldt ud enig i, at den
skal overgå til udvalgsbehandling.
Der blev nævnt god forståelse fra Atassut, dvs.
at denne forståelse også udviser, at man har fulgt nøje med. Det er jeg meget
tilfreds med.
Fra Demokraterne og de bemærkninger, der faldt
fra Demokraterne, at det hedder noget, hvor det ellers skal lyde godt. Det kan
man ikke sige, at være utilfreds med, men man må sige, at det, der blev
fremført af Landsstyremedlemmet for Finanser og i forhold til dennes
forelæggelse, så er der foreslået, at de over 150 BRT, det står 150 BRT p.t.,
men det er 80 BRT, dvs. at der ikke er
lavet nogle ændringer på størrelsesområdet, men det er bygningen af fartøjet,
dvs. maskinrummet, lasten også kahytterne oveni og den opmåling, der sker og
hvis man ikke ved, hvordan disse kan designes, så kan man også bruge dem, men
hvis man ved, hvilke betegnelser, der er tale om, så må man bruge disse
betegnelser. Det er sådan, det skal forstås.
Med hensyn til fra Kandidatforbundet, så er vi
fuldt ud glade for, at de kommer med en så klar tilslutning til forslaget og
her er det kun rejefiskeriet, det pårører her i forslaget. Det vedrører også
fartøjer, der er mindre end disse.
Jeg stopper midlertidigt her. Hvis der er behov
for det, så kan jeg komme med en tilføjelse. Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Den næste taler er Landsstyremedlem for Finanser.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Tak. Og så størstedelen af mine besvarelser, så
har Landsstyremedlemmet for Fiskeri sagt det, så vil jeg ikke gentage dem, men
på vegne af de, som jeg fremlagte på vegne af Landsstyret, at man tog positivt
imod dem, takker jeg meget for på vegne af Landsstyret, fordi jeg kan forstå,
at samtlige ordførere har forstået, at det er nødvendigt, at man laver en
midlertidig løsning, selvom man kommer med nogle forskellige påpegninger til
denne midlertidige løsning. Men det er et absolut flertal, der også præciserer,
at man i denne overgangsperiode, så har man ikke færdiggjort
strukturtilpasningerne, det har man fuldt ud forståelse for og at Landsstyret
her og nu bør gøre noget hurtigt.
Med hensyn til de forskellige spørgsmål, der blev
fremsat af Inuit Ataqatigiit, hvorfor man ikke også yder tilskud til
fåreholdere og rensdyrholdere, der må jeg udtale, at med hensyn til
fåreholdererhvervet, så er der også lavet en strukturtilpasning, således at
fåreholdererhvervet kan gøres rentabelt i fuldt forståelse med
fåreholderforeningerne og organisationerne. Og det har de også givet udtryk
for. Det er meget vigtigt.
Og derudover, så er det Demokraterne, der siger,
hvorfor mens jeg var under finansudvalget, at jeg så fremsætter nogle
anderledes, så må jeg udtale, at i løbet af den tid, så er der forskellige
udvalg, der er blevet gennemført i fuld deltagelse med fiskerne. Og her er det
helt klart, at det er medlemmerne i udvalget i fuld forståelse med det
daværende Landsstyre, og at det er det, at man i forståelse med Landsstyret har
gennemført, det er, at man bør lave nogle ekstraordinære tiltag i en
overgangsperiode og derfor med hensyn til det sidstnævnte Landsstyre i december
og med hensyn til mindstepris for rejer eller tilskud til rejer, så har man
fået dem godkendt af Landstinget dengang.
Og her på baggrund af forskellige henvendelser,
også fordi vi kan se, at rejepriserne i forhold til sidste ikke er blevet
forbedret samt, at vilkårene heller ikke er blevet forbedret i forhold til
sidste år samt, at man har fjernet brændstoftilskuddet, så mener vi, at der bør
laves en midlertidig løsning, fordi på nuværende tidspunkt, så kan vi ikke se,
hvor stor tidspunkt man skal bruge til at lave en egentlig løsning, så må jeg udtale,
at Landsstyrekoalitionen vil arbejde for at lave en aftale om, at fiskeriet
skal gøres rentabelt. Og jeg regner også fuldt ud med, at på baggrund af
bemærkninger fra Landstinget, at alle støtter den. Og det kan jeg se og derfor
er jeg ikke i tvivl om, at den midlertidige løsning vi fremsætter her, det er
en midlertidig løsning for en bestemt tidsrum, men sagerne må jo fortsætte også
i samarbejde, også i fuldt samarbejde med fiskerierhvervet, således at
fiskeriet kan gøres rentabelt. Vi må jo have et samarbejde om dette og dette
skal prøves i den kommende tid. Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Udover partiordførerne, så skal jeg præcisere, at
dem, der har bedt om ordet, de skal have 10 minutters taletid. Først er det
Agathe Fontain.
Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Fra Inuit Ataqatigiit finder vi det vigtigt, at
det kystnære fiskeri skal være rentabel og kan gennemføres rentabelt og derfor
med hensyn til sagen omkring strukturtilpasning af fartøjerne, at den gennemføres
hurtigere og mere realistisk. Det ønsker vi.
Det kystnære fiskeri giver arbejde for
landbaseret industri. Det ved vi alle sammen og vi ved også, at ved blot at yde
tilskud til solarolie, så kan man ikke løse problemerne med hensyn til det kystnære
rejefiskeri. Man må indføre mindstepris, men man må vide, at hvis man vil
indføre mindstepris, så må man også finde ud af, hvor stadet skal være med
hensyn til, at det skal kunne være rentabelt.
Fra Inuit Ataqatigiit kan vi forstå, at det
kystnære fiskeri og deres vilkår er meget alvorlige i dag, sålænge priserne er
sådan, så kan det ikke betale sig, at tage ud på fiskeri, hvis det skal kunne
svare samtlige udgifter.
Derfor vil vi anmode Landsstyremedlemmet for
Fiskeri, at han vurderer sagen som det vigtigste og at han prioriterer den som
allerførste, og at han for hvert eneste dag er jo meget alvorligt, både for fiskerne og lønmodtagerne. Vi må erindre
om, at krabbefiskeriet allerede har vist, hvordan stadet er samt hvordan eller
hvor alvorligt det er.
Krabbeudvalgets opgave er endnu ikke vurderet.
Den skal fremsættes overfor Landsstyret. Det er nogle sager, der har ventet
siden jul og disse fra Inuit Ataqatigiit, så ønsker vi, at man også medtager
disse opgaver snarest muligt. Og med hensyn til forståelse af ordførerne, det
er ikke således, at man tilslutter sig, men forståelsen, det kan forstås, at
man har forståelse for, hvordan
fiskeriets stade er. Dvs. at der er nogle sager, som stadig ikke er
færdiggjort, så håber jeg, at Landsstyremedlemmet vil arbejde aktivt og
videreføre disse opgaver.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Den næste taler, det er Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Som i mit første indlæg, fordi det er det eneste,
da jeg skrev den, så har jeg skrevet den på baggrund af det forelæggelse, der
skal fremlægges, men da jeg kom ind i mødesalen, så har man lavet en ændring
til forelæggelsesnotatet og der fandt jeg først ud af, at det ikke kun er
rejefiskeriet, men fiskeriet generelt, man snakker om.
I mit indlæg har jeg selvfølgelig taget
udgangspunkt i omdelte papirer og det, der blev nævnt og her er det solarolie,
der er tale om. Jeg vil gerne anmode om, at man erindrer om, at dem, der driver
fiskeri også bruger benzin, at man også får dem vurderet sammen, fordi der er
jo tale om mange jollefiskere og som bekendt og i dette erhverv, som
gennemføres alvorligt, især på islægsområderne.
Vi er jo vidende om, at de også har store
problemer, således at forinden 2.behandlingen af denne, så blev det nævnt, at
den skal behandles i Finansudvalget, så vil jeg gerne have, at man også
erindrer om disse personer og her er det også, at fiskeriet, så har man drøftet
det masser af gange her i salen og i tilslutning til det, så må jeg også
udtale, at for et lille års tid siden, så har Landskassen ydet 240 mio. kr.
tilskud, både til Royal Greenland og Nuka A/S.
Så vidt jeg husker, så var det i 1997, så lavede
man en kapacitetstilpasningsaftale med Royal Greenland, som koster 259 mio. kr.
og den aftale, der går til 5 år, den skal vurderet, den har man stadigvæk ikke
diskuteret her i Landstinget. Det er også nogle forhold, der skal tænkes over
fra Landstinget, fordi der er også masser af tilskud, mange midler, der ydes
som tilskud på industrieområdet, fordi når vi kigger på rejefiskeriet, så må
man også tænke på kvoteforhold, hvor det blandt andet er det kystnære
rejefiskeri, når de har opbrugt deres kvote, når året er slut, så plejer de at
ringe til andre fartøjsejere om de ikke har nogle rejekvoter til salg. Sådanne
nogle forhold, det er jo også forsinkende for fiskeriet i stort omfang. Det er
altså masser overvejelser, der skal tænkes på, også fordi der er masser af
ting, der hænger sammen i disse erhverv. Det vil jeg gerne have, at man
overvejer nøje fra Kandidatforbundet, således at vi ikke blot overvejer ting
lige foran vores næse, men at vi også har en fornuftig og et sammenhængende, at
man også med hensyn til forskellige ting. Det vil man også have, at de skal
overvejes. Her skal man også tænke på kasse- og isforhold og ikke mindst med
ændring af strukturtilpasningen eller kapacitetstilpasningen, så har man også
lavet nogle store problemer på indhandlingsområdet i Diskobugten. Det skal man
også nøje overveje. Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Den næste, der har bedt om ordet, det er Josef
Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Josef Motzfeldt, orfører, Inuit Ataqatigiit.
Med hensyn til Landsstyremedlemmet for Fiskeris
bemærkninger, så vil jeg lige komme med nogle rettelser.
Da man fremsatte en midlertidig bevillingslov den
17. december, så er det 6,8 mio. kr. eller det er det, som jeg fremlagde, da
jeg var daværende Landsstyremdlem for Økonomi, så er det, der blev fremsagt af
Landsstyremedlemmet for Fiskeri ikke korrekt. Og det vi gerne vil have at vide
fra Inuit Ataqatigiit er det, da Landsstyremedlemmet for Økonomi sagde, at de
10 mio. kr., som er en midlertidig bevilling, og at der gennemføres
undersøgelser, så sagde Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, at disse 10 mio.
kr. allerede ikke er nok, forinden man kommer i gang med undersøgelser og
klarlæggelser. Jeg mener, at man allerede har sået tvivl om den løsning, der
skal fremsættes.
Og i Landsstyremedlemmets forelæggelsenotat, som
vi også har citeret, det er
@At Landsstyret i samarbejde med instanser inden
for fiskeriet gives mulighed for at revurdere forhold inden for det kystnære
rejefiskeri for, hvorledes disse forhold kan køres på en anden måde@.
I vores første bemærkninger, så er det de
vigtigste, vi nævnte, at der er flere udvalg og for at finde ud af, hvad
udvalgets meninger er om Landsstyret på nuværende tidspunkt siger, at
Enoksen-udvalget har afgivet mangelfulde bemærkninger. Og det er det, vi gerne
vil have undersøgt, fordi man laver mange undersøgelser på det kystnære fiskeri
i de forgangne år. Det er lige som om, at man skubber problemerne foran sig.
Derfor mener vi, at Landstingets bevilling på 20
mio. kr. til strukturtilpasning, det er lige som om, at det er en bevilling,
der ikke har nogen klar hensigt, og at man først vil gå i gang med nøje
undersøgelser af udvalgene. Og det er det, vi gerne vil have at vide
Landsstyret har ydet bevillingen uden bestemt formål.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Den næste ordfører er Jakob Siverthsen, Atassut.
Jakob Siverthsen, ordfører, Atassut.
Tak. Og fra vores bemærkninger fra Atassut, så
har vi kommenteret den på baggrund af forslaget og når vi, og når der er nogen,
der taler udenom forslaget herfra, så skabes der tvivl om forslagets hensigter.
Her i vores bemærkninger, så sagde vi, at
Landsstyret lovede, at når Finansloven bliver færdigbehandlet i marts-april
2003 og forinden den er færdigbehandlet og når vi så begynder, at snakke om
andre tilskud, så kan vi ikke lave arbejdet færdig i dag.
Derfor vil jeg gerne forslå, at man i udvalget på
baggrund af det fremlagte forslag og med hensyn til det, som partierne har
ønsket skal undersøges, det får man nøje undersøgt og at på baggrund deraf, så
skal vi færdiggøre denne sag, som vi her behandler.
Og jeg skal også præcisere, at Demokraternes
bemærkninger om, hvordan man sagt for lang tid siden og så citerer, det vil vi
gerne tage til efterretning fra Atassut, men vi må sige, at vejret kører jo
uden stop og derfor vil det også give mismod, hvis man ikke følger efter den.
Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Derfor
holder vi en pause i mødet og så er det Finansudvalget, der på baggrund af
forelæggelsen skal færdigbehandle den og vi må foreløbig sige, at vi genoptager
mødet kl. 15.30, men hvis udvalget skal behandle den længere, så kan der gives
en meddelelse.
Der er en pause i mødet.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Mødet er genoptaget.
I fortsættelse af mødet i dag, er det Finansudvalget
på baggrund af 1.behandling, som har lavet noget, skal fremlægge en betænkning
og jeg vil gerne bede Udvalgets formand om, at fremlægge betænkningen.
Per Rosing-Petersen, Formand for Finansudvalget, Siumut.
I dag med hensyn til Landsstyrets forslag til
landstingslov om ændring af landstingslov om midlertidig
landstingsbevillingslov for finansåret 2003, så har Landstingets Finansudvalg
afgivet følgende betænkning, der vil blive afgivet til forslagets 2.behandling.
Landstingsmedlemmerne Per Rosing-Petersen, Jakob
Siverthsen, Ole Thorleifsen, Josef Motzfeldt, Per Skaaning er medlemmer i
Finansudvalget.
Et flertal i Landstingets Finansudvalg bestående
af Siumut og Atassut indstiller forslaget til Landstingets vedtagelse. Et
mindretal i Landstingets Finansudvalg bestående af Inuit Ataqatigiit og
Demokraterne er ikke enige i den form, hvori forslaget oprindeligt er forelagt
Landstinget og bemærker, at de tidsmæssige rammer for Udvalgets behandling af
forslaget ikke har givet Udvalget mulighed for nærmere at vurdere de
problemstillinger, som indgik i debatten under forslagets 1.behandling.
Mindretallet har på denne baggrund fundet det
mest forsvarligt, at fremsætte et ændringsforslag, hvorefter bevillingen først
kan udmøntes efter godkendelse fra Finansudvalget. Dette vil give Udvalget den
fornødne tid til en nærmere vurdering af det ovennævnte problemstillinger.
Mindretallet opfordrer samtidig Landsstyret til
senest i forbindelse med 1.behandlingen af finanslovsforslaget for 2003, at
fremlægge en redegørelse for Landstinget. Redegørelsen skal omfatte en nærmere
beskrivelse af, hvorledes Landsstyret agter at afhjælpe rentabilitetsproblemerne
i det kystnære fiskeri, herunder en status for arbejdet for
strukturtilpasningen i det kystnære fiskeri.
Med disse bemærkninger skal Landstingets
Finansudvalg overgive forslaget til 2.behandlingen. Underskrevet af Per
Rosing-Petersen, formand, Jakob Siverthsen, næstformand, Ole Thorleifsen,
Siumut, Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit og Per Skaaning, Demokraterne.
Og her er der medtaget ændringsforslag. Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Således er det 2.behandlingen af forslaget og jeg
skal også bemærke, at mindretallet har fremkommet med en mindretalsudtalelse.
Og Josef Motzfeldt har bedt om ordet, værsgo=.
Josef Motzfeldt, medlem af Finansudvalget, Inuit Ataqatigiit.
I Inuit Ataqatigiit er det vigtigt, at i
forståelse for behovet med hensyn til ændringsforslaget til loven, at præcisere
den. Og efter at have sagt dette og det forhold, der danner grundlag for
ændringsforslaget og i og med, at man ikke kan komme med en klar redegørelse,
at man så blot giver mandat til Landsstyret, og at godkendte den. Det mener vi
ikke det er hensigtsmæssigt.
Vi fastholder vores grundholdning nemlig, at
udover Landstingssamlingerne, så er det Finansudvalget på vegne af Landstinget
skal forvalte samfundets midler på en ordentlig og fornuftig måde, ligesom det
står beskrevet i budgetlovgivningen.
Derfor har vi fremsat ændringsforslag til
ændringsforslaget, som jeg skal overgive til Formanden, at midlerne først bliver udmøntet efter
anmodning til Finansudvalget og det samme har Landstinget gjort den 17. december
i 2002 med hensyn til godkendelse af midlertidig finanslov og dengang var der
flere forslag, som blev stillet og det blev først behandlet i Finansudvalget
efterfølgende godkendelse af hele Landstinget.
Og med disse bemærkninger fra Inuit Ataqatigiit
har vi, så ønsker vi, at ændringsforslaget fra mindretallet bliver godkendt
samtidig.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Og denne ændringsforslag er hermed overgivet
skriftligt til os og den vil også blive medtaget under her til 2.behandlingen.
Og den næste der har bedt om at få ordet er Ole
Thorleifsen, Siumut.
Ole Thorleifsen, Finansudvalgsmedlem, Siumut
Med hensyn til ændring af den midlertidige
landstingsbevillingslov, så er vi fra Siumut, går vi ind for, at Landsstyret
gives mandat til og derfor foreslår vi, at dette ændringsforslag bliver
vedtaget her under 2.- og 3.behandlingen.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er Jakob Siverthsen.
Jakob Siverthsen, Finansudvalgsmedlem, Atassut.
Tak. Med hensyn til vores bemærkninger under
1.behandlingen skal vi gøre opmærksom på, at tilskuddet til solarolie kun er
gældende fra den 22. januar til den 30. april samt at det nye Landsstyre i
forbindelse med deres fremlæggelse af tilskudsforslag og til bemærkningerne, så
står der, at til Landstingets forårssamling med hensyn til tilskud til rejer og
tilskud til soloarolie samt betaling af udgifterne til disse, at disse bliver
nøje vurderet, og at det er det, som det nye Landsstyre vil arbejde for. På
denne baggrund med hensyn til, at Atassut vurderer forslaget som nødvendigt, så
ønsker vi, at vi her under Landstinget ekstraordinære samling, at disse ansøgte
2, 1 mio. kr. bliver færdigbehandlet og det går vi ind for fra Atassut og
meddeler hermed.
Og med disse bemærkninger vil vi stemme for
forslaget. Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste, der har bedt om ordet er Anthon
Frederiksen fra Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Med hensyn til mindstepriser for rejer i 2003, så
har KNAPK uddelt en skrivelse til Landstinget og som det kan ses, så står det
bl.a., at KNAPK ikke går ind for tilskud til brændstof.
Derfor på vegne af Kandidatforbundet og med
hensyn til mine bemærkninger i dag, så har givet støtte fuld støtte til
tilskudsgivningen i forståelse for fiskeriets problemer og den er jeg stadig
grundlæggende enig i.
Men efter Finansudvalgets møde og efter
fremlæggelse af deres betænkning, så kræver mindretallet også i henhold til
Landstingets budgetlov, så har man taget nogle beslutninger, nemlig at
Landstinget giver Finansudvalget bemyndigelse til at lave eller komme med en
godkendelse efter at man har fået fyldestgørende oplysninger og denne respekt
for demokratiet er helt på sin plads. Det mener jeg.
Derfor vil jeg på vegne af Kandidatforbundet med
hensyn til mindretallet i Finansudvalget, dem vil jeg stemme sammen med, idet
jeg mener, at det er nødvendigt med tilskudsgivning på en eller anden måde og
dette er nødvendigt, efter at Landsstyrets ansøgning til Finansudvalget og
efter, at man har overgivet de fyldestgørende oplysninger.
Vi ved alle sammen, at man her fra Talerstolen
tager nogle hastebeslutninger og som får dårlige konsekvenser og derfor er det
nødvendigt, at sådanne vitale opgaver og for samfundet og efter modtagelse af
fyldestgørende oplysninger, at man så først tager en beslutning bagefter.
Derfor vil jeg også overfor Landsstyret
indstille, at Landsstyret sender en ansøgning til Finansudvalget og at
Finansudvalget fra Landstinget gives bemyndigelse til at yde sådanne tilskud.
Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Så er det Landsstyremedlemmet for Finanser.
Augusta Salling, Landsstyremedlemmet for Finanser, Atassut.
Tak. På vegne af Landsstyret takker jeg for
betænkningen fra Finansudvalget. Under 1.behandlingen med vores bemærkninger og
efter en redegørelse, dem vil jeg ikke gentage. Men her vil jeg blot takke for,
at det flertal, der har været tilfreds med redegørelsen og denne bemyndigelse
fra Landstinget og uden at give en opgave til Udvalget, at man så vil tage en
beslutning. Det er det, jeg kan se, man vil bruge og opgaven er af hastende
karakter. Derfor vil vi takke for, at man tager sådan en beslutning.
Her med hensyn til mindretalsudtalelsen, så
kræver det, at i forbindelse med 1.behandling af Finansudvalget, at man så
kommer med en redegørelse til Landstinget. Her kan vi se, at vi i Landsstyrets
møde, så er vi blevet enige om, at der kommer en redegørelse over for
Landstinget og den vil blive effektueret. Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Den næste, der har bedt om ordet er Ole
Thorleifsen, Siumut.
Ole Thorleifsen, Finansudvalgsmedlem, Siumut.
Med hensyn til bemærkningerne fra
Kandidatforbundet, så blev det udtalt, at KNAPK ikke går ind for brændstofstilskuddet.
Der kan jeg se, at KNAPK ikke går ind for, at man har fjernet tilskudsgivningen
til brændstof. Det er det, jeg vil præcisere. Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Og da der ikke er flere, der har bedt om ordet og
her skal vi have en afstemning til 2. behandlingen her. Og her er det
ændringsforslaget fra mindretallet i Landstingets Finansudvalg, bestående af
Inuit Ataqatigiit og Demokraterne til forslagets 2.behandling, har fremsat en
ændringslov og den lyder:
@Til ' 1 nr. 1,
som indsættes i ' 1, stk. 2 affattes
således: 13 udgifter til olietilskud efter godkendelse af Landstingets
Finansudvalg på op til 2,1 mio. kr. i perioden 22. januar 2003 til 30. april
2003@.
Og det er så det ændringsforslag, der er blevet
fremsat og bemærkningerne står deri. Ændringsforslaget indebærer afholdelsen
af udgifter til olietilskud forudsætter Finansudvalgets godkendelse.
Dem, der er for dette ændringsforslag bedes ændre
sig.
13.
Dem, der er imod forslaget bedes rejse sig.
17.
Og nu her ved 2. behandlingen, at Landsstyrets
forslag og det er så et flertal i udvalget, bestående af Siumut og Atassut
indstiller forslaget til Landstingets vedtagelse og dem, der stemmer for bedes
rejse sig.
17.
Dem, der er imod bedes rejse sig.
13.
Der er altså 13, der er imod. Og således er
Landsstyrets forslag støttet af flertallet og den overgår så til 3. behandling.
Jeg skal lige bemærke inden vi går videre til 3.
behandlingen, at det, der blev fremsat her til Landsstyrets fremlæggelse, der
skal jeg lige bemærke, at Landsstyremedlemmet for Finanser har medlem, det har
vi lagt mærke til, at Landsstyret er parat til at komme med en redegørelse til
forårssamlingen og det blev meddelt og det er et kompromis fra en anmodning fra
oppositionen. Det må siges, uanset om man gav afslag til den ved afstemningen.
Men vi skal lægge mærke til, at der gives tilsagn
og en redegørelse. Er der nogen, der har nogle bemærkninger her til 3.
behandlingen?
Og da der ikke er nogen, der bedt om ordet, så
skal vi færdigbehandle den her til 3.behandlingen, at Landsstyrets forslag
bliver vedtaget i den foreliggende form.
Dem, der stemmer for bedes rejse sig.
17.
Dem, der er imod bedes rejse sig.
1.
Dem, der undlader at stemme for eller imod bedes
rejse sig. Dvs. dem, der undlader at stemme.
12.
Ja, og således er Landsstyrets forslag vedtaget
og i tilknytning hertil så skal vi udtale, at vi til martsmødet i forbindelse
med udarbejdelsen af Finanslov, så vil der komme en redegørelse og det har
Landsstyret givet tilsagn om.
Og hermed er mødet hævet og jeg siger tak til Jer
alle sammen, som har været tilstede ved færdiggørelsen af denne samling, at vi
har kunnet færdiggøre opgaverne og vi siger endnu engang til de nye Landsstyre,
endnu en tillykke til den nye Landsting og vi ønsker samtlige, der skal arbejde
i Udvalget alt godt arbejde og kom godt hjem og hils Jeres familier.
Mødet er hævet.