|
Dagsordenspunkt 03 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
1. mødedag, mandag d. 20. januar 2003
Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Siumut er altid parat til at yde en indsats for
det grønlanske samfund og befolkningen i Grønland og betragter det som en stor
ære at varetage hvervet som Landsstyreformand og medlem af Landsstyret. Siumut
finder det afgørende for respekten omkring hvervet som Landsstyreformand og
medlem af Landsstyret, at et flertal af Landstingets medlemmer står bag valget
af Landsstyreformand og medlemmer af Landsstyret.
Siumut og Inuit Ataqatigiit indgik december 2002
aftale om grundlaget for dannelse af nyt Landsstyer. På grundlag af denne
aftale blev jeg valgt til Landsstyreformand af et flertal i Landstinget,
bestående af blandt andre Siumut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet.
Samarbejdet mellem Siumut og Inuit Ataqatigiit
blev af kort varighed og det flertal, der stod bag valget af mig som
Landsstyreformand og Landsstyrets medlemmer er ophørt. Jeg har derfor fundet
det mest passende at anmode Landstinget om at fritage mig og mine kolleger i
Landsstyert fra hvervet som Landsstyreformand og medlemmer af Landsstyret.
Med disse bemærkninger overlader jeg derfor til
Landstingets medlemmer at foretage valg af ny Landsstyreformand og
Landsstyremedlemmer. Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste, der får ordet er Kuupik Kleist,
Inuit Ataqatigiit.
Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Først, så skal jeg lige understrege, at
forholdene i dag er kedelige for Inuit Ataqatigiit. Også vi mener, at ophøret
af Landsstyrekoalitionen er ærgerligt, men der er ingen vej udenom. Vi har
måttet reagere således, som vi har gjort, selvom forholdene har været yderst
fatale, idet vi ikke villet vende ryggen til befolkningen og vore politiske
målsætninger.
Inuit Ataqatigiit er medansvarlige for det, der
sker i dag og vi vil ikke løbe bort fra ansvaret, men det vil ikke være
retfærdigt, at give hele ansvaret for det, der er sket til Inuit Ataqatigiit
alene. Andre har lige som os et ansvar, hvilket jeg senere skal komme ind på.
Inden jeg kommer ind på detaljer, vil det være på
sin plads, at udtrykke, at Inuit Ataqatigiit er meget ked af utrygheden, der er
opstået hos befolkningen, idet der blandt personalet i Hjemmestyret er mange,
der føler sig usikre og idet der for enkeltpersoner er tilføjet kedelige
forhold.
Efter det sidste Landstingsvalg indgik vi en
Landsstyrekoalitionsaftale, som var meget lovende og som indebar perspektiver
ud i fremtiden og mange attraktive opgaver. Vi var fortrøstningsfulde, idet vi
ville væk fra det gamle metoder, men efter nogle dage mødte vi de første
forhindringer, som stillede store krav til os.
Der har været stærke reaktioner imod ansættelsen
af partikammerater som direktører og der opstod en heftig debat iblandt
befolkningen og ikke mindst i pressen. I disse dage er der kommet mange
henvendelser til Inuit Ataqatigiit fra befolkningen, personalet og politikerne
og andre partier.
Disse henvendelser krævede en standsning af
tilbagevenden til de gamle forhold. Desværre er vi, selvom vi er
koalitionspartnere først blevet orienteret om ansættelserne efter at
ansættelserne er sket og efter, at vi stillede dette krav.
Ligeledes blev vi yderst forbavsede, da vi
erfarede, at der i juledagene var sket en healing i Hjemmestyrekomplekset, uden
vores og personalets viden. I forhold til vort ansvar og med respekt for
samarbejdspartnerne henvendte Inuit Ataqatigiit sig til Landsstyresamarbejdspartnerne,
med henblik på at rette forholdene fælles.
Det er vanskeligt, at forestille sig, at vi
skulle side tingene overhørigt og lade som om intet var hændt, hvis vi havde
tiet og ladet som ingenting, ville vi da stadigvæk havde siddet i Landsstyrekoalitionen.
Det, der er sket samt healingen har skabt røre,
ikke kun blandt befolkningen, ja, sågar hele verdenssamfundet. Alt er blevet
berørt. Tilmed er vort internationale, finansielle samarbejde i fare.
Det, der er hændt samt måden, det er sket på har
været mærkeligt og uforsonligt, ikke alene for os. I dag vides det, at det
konstituerede er blevet afsat samt, at det er blevet lovet, at stillingerne
bliver slået op efter de gældende regler til trods for, at forsøget på
genopretning er sket efter at
forholdene er blevet forværret eller var blevet forværret.
Men i dag må vi stille et spørgsmålstegn ved, om
vanskelighederne kan overvindes bare ved at gøre dette. Er en administration
tilpasset forholdene i dag opnåelige ved at opnå en ny koalitionsaftale. Kan
disse forhold sikres efter, at Inuit Ataqatigiit er blevet fjernet fra
Landsstyrekoalitionen? Vil et retfærdigt demokrati blive påbegyndt i dag? Vil
personalet få mulighed for at arbejde med respekt og tryghed?
Det må huskes hvorfor utrygheden er opstået samt
at Inuit Ataqatigiit ikke har deltaget i ansættelserne af de berørte personer.
Det må huskes, at healingen ikke er Inuit Ataqatigiits værk og det må også
huskes, at Inuit Ataqatigiit har stået i front for at genoprette forholdene.
Vi må i dag erkende, at vi er vendt tilbage til
forholdene for 13 måneder siden. Inuit Ataqatigiit trak sig dengang fra
landsstyrekoalitionen, da enkelte Landsstyremedlemmer ved deres tiltag havde
omgået reglerne, men ved en ny landsstyredannelse, var problemerne ikke blevet
overvundet, hvilket førte til et valg i utide, hvilket vi gjorde den 3.
december.
Inuit Ataqatigiit har reageret for at overvinde
sådanne forhold. Det er og var vort pligt og da det også var et krav overfor
os. Partier og enkeltpersoner er i det tilfælde ikke det primære, men det
primære har været, at samfundet skal køre efter målsætningerne, uanset om det
kunne koste landsstyrekoalitionens beståen.
Dette har været en pris, som Inuit Ataqatigiit
har måttet betale for ærligheden og vi vil forsvare demokratiet og vil også
altid gøre det, hvis vi beskytter demokratiet og vil altid gøre det.
Inuit Ataqatigiit vil selvfølgelig arbejde
resultatorienteret i Landstinget og det er en selvfølgelighed. Vi vil
videreføre vort arbejde primært for vort lands befolkning. Vi har den
målsætning, at øge det grønlandske personale i administrationskomplekset og vi
vil ihærdigt og målrettet være med
politisk at arbejde for en rationel og veltilrettelagt administration.
Inuit Ataqatigiit vurderer, at den kommende
Landsstyrekoalition kommer med en udførlig redegørelse om de forhold, der er
hændt. Inuit Ataqatigiit vurderer ligeledes, at det kommende Landsstyre vil
fremlægge konkretiserede plan til en rationalisering og tilpasning af
administrationen.
Afslutningsvis må det slås fast, at det skete i
løbet af en kort tid har skabt en enorm røre blandt befolkningen. Det er ikke
kun blandt personale og partier, at der er skabt røre, men også blandt
menigheden.
For at overvinde disse forhold, må der arbejdes for
at opnå tillid, religionsfrihed og diskriminering i vort land, uanset hvilke
Landsstyre, der sidder på posten. Og herefter, så håber vi, at vi kan
koncentrere os om det rigtige arbejde, der skal udføres og Inuit Ataqatigiit
lover, at vi vil arbejde målrettet for at arbejde for det, der ligger som
arbejdsopgaver for os og vi vil følge de ting, som man bør rette op på og vel
at mærke nogle opgaver, som er af stor vigtighed for samfundet.
Og jeg skal lige meddele, at vi har trykt vores
tale, således at vi også selv kan få lov til at læse det, der er sket her i
løbet af de sidste par dage.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Tak. Og jeg skal lige spørge om, der er nogen,
der har ønsket at få ordet? Det er ikke tilfældet, undskyld Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet har bedt om, at få
ordet.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Den meddelelse, der ikke kan betragtes som
glædeligt er blevet meddelt fra den fungerende Landsstyreformand, dvs.
fritagelse af Landsstyret.
På vegne af Kandidatforbundet, så håber jeg meget
på, at dette ikke bliver til noget almindeligt. Derfor hvis samfundet skal køre
ordentligt og skal køre i tryghed så er det ønskeligt, at der sker en ordentlig
drift og det vil vi opfordre til endnu engang fra Kandidatforbundets side.
Med hensyn til healing, det er ikke
hensigtsmæssigt at tale om disse forhold her og det burde overhovedet ikke
komme ind på politik, fordi det, der ellers har haft en landsstyrekoalition,
som vi nu er ved at ophøre og i deres landsstyrekoalitionsaftale, så har jeg
været med til at godkende den og derfor med hensyn til det kommende landsstyre,
det er jo voksne personer, I kan jo tænke selv og I har selvstændighed og I må
også med ansvarlighed i god omtanke lave nogle fornuftige tiltag. Det vil jeg gerne
minde om.
Med hensyn til Grønlands ansigt udadtil, som vi i
dag, som vore dygtige sportsudøvere vil vise på en flot måde, derfor også med
hensyn til at vi også har en god politisk ansigt udadtil samt anseelse udefra,
at det en stabil og tryg anseelse udadtil og hvis vi skal fastholde den, så må
vi også tænke os om endnu engang, at også det kommende landsstyre. Derfor med
hensyn til det, der plejer at ske politisk, som fra dag til dag kan ske meget
kedelige politiske ting, men samfundet må så vidt muligt ikke rammes
smertefuldt, men have en god service. Og lad os alle sammen stå fast ved dette
og ikke blot sidde på de varme taburetter, men at samfundet i tryghed og en
ordentlig måde kan gå videre. Det vil jeg gerne minde om endnu engang.
Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Jeg skal lige spørge om der er andre, som har
bedt om ordet? Landsstyreformanden.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Tak. Her med hensyn til det, der er sket. Det er
alvorlige ting, der er sket. Det er pågået i meget kort tid og det har gjort,
at der er skabt meget stor røre blandt samfundet og dette kan også påvises, at
samfundet er ved at vågne op rent politisk samt at de er med i politik i større
omfang og det blev dokumenteret.
Og her med hensyn til hvem, der skal have
skylden, også til Landsstyret og til Formanden og Siumut. Det er det, der drejer sig især imod dem.
Som Landsstyreformand har jeg overhovedet ikke haft til hensigt, at have en
drift udenom loven med hensyn til de midlertidige ansættelser og dem har vi
taget beslutning om, det er det, jeg fremsatte den 15. december overfor
Landsstyret, at jeg ville indsætte Jens Lyberth som fungerende administrerende
direktør og det blev også tilført til vores landsstyrekoalitionspartner Inuit
Ataqatigiit og det er det eneste, som jeg har gjort. Jeg vil ikke flygte fra
ansvaret, også fordi jeg arbejder på vegne af samfundet. Og jeg vil også
arbejde for dem og hvis jeg har gjort eller lavet en fejl, så vil jeg gerne
tage ansvaret til mig selv og vi burde have pligt til at sige ordentligt
overfor samfundet alle sammen.
Med hensyn til det kaos, der er sket. Det er det
vigtigste, at de andre partier ville ophæve gældende love, som er gældende for
Grønland. Og Landsstyreformanden er jo den, der er ansvarlig for Landsstyret,
når der sker noget hen over hovedet på os, så skal der ske en forhandling, men
det blev ikke tilfældet.
Andre partier arbejdede inden om og bag om. Og vi
bliver så de allersidste, der bliver orienteret om. Uunder mødet på
Christiansborg omkring Grønland, jeg kom ud, så var der journalister og andre
politikere fra andre partier, der løb rundt og arbejdede og hvor man blot
passede på, at jeg kom ud fra mødesalen og da jeg var på vej ud, så gav Inuit
Ataqatigiits formand et brev, men jeg blev ikke forvirret og der var heller
ikke nogen grund til forvirring, fordi der skal jo ske en samfundsdrift på
vegne - i overensstemmelse med lovene og dem, der har gjort det, de skal have
deres eget ansvar og jeg vil ikke påpege overfor dem, men jeg vil blot sige min
mening her.
Med hensyn til ansættelserne og det blev også
nævnt, at disse stillinger vil blive slået op. Det er midlertidige ansættelser,
der er tale om og det er sket i henhold til reglerne. Og hvis de skal besættes
i over en tre-måneders periode, så skal de slås op disse bestillinger og det
har vi respekteret og det kan vi ikke tilsidesætte.
Tidligere, med hensyn til de midlertidige
ansættelser, det blev færdiggjort uden at der kom nogen, der er sket flere
inden for Grønlands Hjemmestyre. Jeg vil ikke sige, nævne disse stillinger og
jeg vil heller ikke nævne navnene på disse personer. Når disse bliver placeret,
så sker der ikke mere. Men jeg er glad i dag, at man er begyndt at gøre som
sådan. Jeg er glad og tryg, at samfundets bestemmelser også er ved at komme
frem på denne måde og vi er heller ikke bange for, hvis vi har lavet nogle
fejl. Vi er jo underlagt lovgivningen og vi har ansvaret og jeg har heller ikke
til hensigt at flygte fra ansvaret.
Derfor, at vi skal have et gensidigt ansvar
overfor os. Det er meget vigtigt og derfor med hensyn til det, der blev nævnt
fra Inuit Ataqatigiit sidst, det var samarbejde med hensyn til de grundlæggende
hensigter og mål. Det tager jeg vel imod, således at vi også kan have et
samarbejde på et bredt grundlag både os og Inuit Ataqatigiit.
Og jeg takker ligeledes, at Landstingets Formands
anmodning, nemlig at da Landstinget blev indkaldt ekstraordinært er blevet
godkendt, fordi det er jo meget vigtigt, at der er tryghed blandt samfundet og
det er jo også vores pligt at få dem effektueret. Vi skal passe på at grave
nogle grøfter, også fordi vi selv kan falde i disse. tak.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Og det var så Landsstyreformanden og Landsstyreformandens
anmodning om fritagelse for Landsstyret. Her må man sige, at bemærkningerne -
efter de bemærkninger, der er faldet, så går man ind for denne fritagelse og
der er ikke andre, der har bedt om få yderligere bemærkninger til punktet,
hvorfor vi nu er - har vedtaget denne fritagelse af Landsstyret.
Og jeg skal så meddele, at de tidligere
Landsstyremedlemmer Ruth Heilmann, Simon Olsen og Johan Lund-Olsen har været
bevilget orlov så længe de varetog hvervet som Landsstyremedlemmer.
Landsstyret er nu fritaget, hvorfor disse medlemmers orlov nu er ophørt og de
genindtræder nu i hvervet som Landstingsmedlemmer.
Og suppleanterne for de tre omtalte medlemmer
udtræder herefter af Landstinget og det drejer sig om Per Rosing-Petersen, Ole
Thorleifsen og Aqqalukasik Kanuthsen. Jeg vil anmode disse personer om, at
træde væk fra deres sæder.
Og næste punkt er Valg af Landsstyreformand og
det er så punkt 8 vi skal drøfte og det er så i medfør til Landstingets
Forretningsorden, ' 5 stk. 2, så vælges
Landsstyreformanden blandt Landstingets medlemmer ved absolut flertal og jeg
skal nu opfordre Landstinget til at fremkomme med forslag til valget af
Landsstyreformanden.
Så har Jørgen Wæver Johansen, Siumut bedt om, at
få ordet.
Jørgen Wæver-Johansen, ordfører, Siumut.
Tak. Den 16. januar indgik Siumut og Atassut en
koalitionsaftale. I forbindelse med koalitionsaftalen eller koalitionsaftalen
havde overskriften: Tryghed, tillid og et samfund i udvikling og
koalitionsaftalen indeholder tre eller ti dele og såfremt disse mål bliver
opnået, så vil de også få en positiv og gavnlig virkning for samfundet og man
blev ligeledes også enig om, at koalitionen indbyrdes, der skulle det så
indbyrdes fordele Landsstyre for posterne, ligesom at Landsstyreformanden
skulle vælges fra Siumuts side og det er vi fra Siumuts side stolte over.
I Siumut er vi overhovedet ikke i tvivl om og i
henhold til vores aftale med Atassut, der står vi samlet i Siumut og ønsker og
indstiller, at Hans Enoksen bliver valgt som Landsstyreformand.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Den næste, der får ordet er Josef Motzfeldt,
Inuit Ataqatigiit.
Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit ønsker, at benytte lejligheden
her til at knytte nogle kommentarer til den nu opståede politiske situation.
Som bekendt blev et nyt Landsstyre indsat for
blot 5 uger og dette skete efter et nyt Landstingsvalg. Og i den omtalte
Landsstyredannelse deltog Inuit Ataqatigiit.
Vores ønske om deltagelse i dette samarbejde har
sin absolutte begrundelse i de programerklæringer og målsætninger, som blev
præsenteret for befolkningen under den overståede valgkamp.
Udover blandt mange andre byggede vi vort tillid
til samarbejsaftalen med henvisning til aftalens væsentligste indhold om, at
koalitionen ville arbejde for at opnå lige vilkår i alle dele i det grønlandske
samfund, ved erhvervsudvikling at ville bane vejen for selvbåren økonomi i vort
land, ønsket om igangsætning af selvstyreprocessen straks, ønsket om at ville
udbrede demokratiet i hele samfundet og dets institutioner og endelig
erklæringen om, at forvaltningen af resurserne bygger på bæredygtig udvikling
og beskyttelse af miljøet.
Herudover konstaterede vi som mange andre, at
vores samarbejdspartner, ikke mindst deres Formands højtidelige erklæringer om,
at ville kammerateriet som den væsentligste kvalifikation ved
stillingsbesættelserne til livs. Altså vort underskrift til koalitionsaftalen
byggede på i tillid til disse for samfundet ikke uvæsentlige argumenter.
I den skriftlige koalitionsaftale var følgende
ikke medtaget:
Fortløbende orientering af hinanden om forhold,
som er væsentlige for samarbejdet, at arbejdet baseres på den eksisterende
lovgivning og ønsket om, at ville arbejde for en forvaltningsform, som er
rodfæstet i vor egen identitet som et selvstændigt folk. Vi fandt ikke
fornødent, at disse uskrevne retningslinier bliver sat på tryk, idet vi
betragtede disse som naturgivne i ethvert samarbejde.
Allerede ganske få dage efter Landsstyredannelsen
skete der ting, som kan skade samarbejdet, med mindre disse blev rettet op. Der
er her tale om ansættelser af en række personer i nøgleposter i
administrationen. I vor fortsatte
erkendelse af, at de ville være medansvarlige i Landsstyrekoalitionens
dispositioner, rettede Inuit Ataqatigiit allerede efter en uges funktion en
henvendelse til Landsstyreformanden med opfordring om at denne atter retter op
på disse tilsidesættelser i koalitionens ord og bogstav.
Denne ønskede reaktion kom først - desværre først
omkring 3 uger efter den omtalte henvendelse. Ansættelser af de midlertidige
direktører skete uden om Inuit Ataqatigiits vidende, altså uden respekt for den
gængse samarbejdets ånd. Dette til trods for ikke mindst de enkelte direktørers
arbejde i Landsstyreområderne er værende.....Landstingets og omverdenens
løbende vurderinger af Landsstyrekoalitionens arbejde.
Ved Landsstyreformandens manglende vilje til at
rette op på fadæserne, blev befolkningen og
medarbejderne i Hjemmestyreadministrationen udsat for mishandling i
deres tros og åndelige integritet. De skandaløse dispositioner og disses
eftervirkninger er langt fra manet i jorden ved blot at fyre de midlertidige
ansatte direktører.
Vi må gå ud fra, at Landstingets ombudsmand vil tage
sagen ved egen initiativ. Desuden ønsker Inuit Ataqatigiit at tage op til
Landstingets forårssamling ved fremsættelse af ønsket om, at Landstinget får en
redegørelse for det passede.
Som det er en sædvane holdt Landsstyreformanden
en nytårstale, men også her uden først at tage sin koalitionspartner i ed. Vi
deler den daværende oppositions kraftige reaktion for denne nytårstales totale
blottelse af inspiration og visioner.
I starten af det nye år var der en konference på
Christiansborg af en hel dags varighed, arrangeret af Folketingets præsidium og
Landstingets Formandskab i samarbejde.
Emnet var Rigsfællesskabets situation og fremtid,
et emne af højeste aktualitet. Her forpassede Landsstyreformanden en helt
oplagt anledning med åbne mikrofoner og rullende kameraer, at få bragt
Grønlands syn på det vigtigste spørgsmål. Han fremsagde jo blot sin
nytårsaftale denne gang forkortet til en A4side.
Selvom vort samarbejde kun varede godt 1 måned,
har vi med vores indhøstede erfaringer grund til at have vore bange anelser om,
at Landsstyreformanden fortsat ikke evner at skelne mellem ansatte i
hjemmestyreadministrationen og sit partis kontor. Det er en belastning for den
politiske situation.
Hvis ikke Landsstyreformanden indser disse
fundamentale retningslinier, er der ingen grund til at forvente, at
Landsstyreformanden nogensinde kommer til at optræde som en seriøs
koalitionspartner.
Hans argumentation ved sin konstituering af den
administrerende direktør i frisk erindring, hvor han argumenterede med, at han
gerne vil have en i denne post, som skal kunne forsvare Landsstyreformandens
eventuelle tanker, er der desværre grund til at antage, at han fortsat vil have
brug for en lang række rådgivere omkring sig.
Det er Inuit Ataqatigiits fortsatte opfattelse, at
han har indgået en koalitionsaftale, så er det aftalen, som danner grundlaget
for samarbejdet. Det er jo det, der er ideen, når flere politiske partier
indgår en samarbejdsaftale. Endelig må man forvente, at et regeringsmedlem, ikke mindst den, som har
ladet sig indsætte som regeringsleder, selv er i stand til at forsvare sine
politiske meninger.
At problemets kerne ikke beror på det at kunne
være i stand til at indgå politiske samarbejdsaftaler, taler den indgåede
koalitionsaftale mellem Siumut og Atassut sit tydelige sprog. Det er jo for den
allerstørste del af aftalens vedkommende rent afskrift, at måle målsætninger,
som Inuit Ataqatigiit allerede har fået Siumuts accept på. Og dette udsat af
politiske målsætninger og ideologier, mener mindst af alt om butikkernes udsalg
af deres lager eller mindre kurante varer.
Men når man så har indgået en aftale og derefter
efterfølgende blot træder på sine koalitionspartnere og medarbejdere og
begynder at køre sin egen vej, det er jo at udvande det hele.
I løbet af den sidste tids debat, så har vores
gamle koalitionspartnere beroet sine argumenter på, at man gerne vil
grønlandisere. Men vores mål og det grønlandske mål er, at vi i Grønland også
som et folk lever med ud fra de internationale regler, at den grønlandske
befolkning har retten til undergrunden. Vi er også overbevist om, at vi også
kan leve i fællesskab med andre.
I den samfundsstruktur, der er, det er jo noget,
som vi alle i respekt må arbejde for. Såfremt man starter det i Hjemmestyret,
så vil det også have en virkning for det omkringliggende samfund. Og derfor er
der så i løbet af koalitionstiden været spurgt om man eventuelt kan afholde et
seminar i samarbejde med relevante organisationer og de afdelinger, der er på
Hjemmestyret. Og ud fra de erfaringer, man indhøster fra seminaret, så vil det
så komme som en redegørelse fra Landsstyrets side, hvilken man ikke kan komme
uden om, fordi Landsstyret skal jo arbejde med ansvar og for de nævnte, også
fordi det er Landstinget, der skal godkende økonomien bag det.
Såfremt man kunne realisere det arbejde, så har
man så fra Landsstyrets side prøvet på, at komme over hvor gærdet er lavest ved
blot at konstituere et par direktører. Og dette arbejde har været - skal man
ikke blot sidde overhørigt - dette ønske overhørig ved blot at ansætte nogen
midlertidige direktører. Og det måske efter de beslutninger, man allerede har
indgået aftale om og så må vi også prøve på, at rekruttere vore dygtige
medarbejdere gennem opslag og ud fra de
kvalifikationer, som de enkelte ansøgere måtte have.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Den næste, der har bedt om ordet er Jakob
Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut
For at sikre en politisk tryghed i samfundet og
for at kunne regne med den, skal der ikke herske tvivl om, at Atassut vil have
et samarbejde på alle områder. Og for at have et stabilt politisk
samfundsdrift, så har vi sikres - prøvet på at sikre dette ved at indgå en
landsstyrekoalition med Siumut. Økonomisk - vi føler i Atassut, at vi har været
med til at tage et økonomisk, erhvervsmæssigt og internationalt og ikke mindst
på uddannelsesområdet, at vi gennem aftalen kan sikre, at samfundet er både
sundt og har et godt grundlag.
Fra Atassut mener vi, at samfundet
lovgivningsmæssigt vil blive givet velfungerende Grønland. Som det vigtigste i
koalitionsaftalen og det er de vigtigste overskrifter: Tillid, tryghed og et
velfungerende samfund.
Fra Atassut er vi ikke i tvivl om, at indholdet
af aftalen vil få samfundet på ret køl. Derfor skal der ikke herske nogen tvivl
om, at vi vil bruge samtlige muligheder i arbejdet for at realisere aftalen.
Fra Atassut har vi erfaring i vort
landstingsarbejde, arbejde med alvorlige ting og ting, der berører samfundet og
ligeledes så har vi allerede også erfaringer med politisk i samarbejde med
andre partier og i dag under Landstingets ekstraordinære samling, vil Atassut
og Siumut i fællesskab og i tillid og tro på, at man kan opnå noget og med den
hensigt, så har vi indgået en koalitionsaftale og på vegne af Atassut-gruppen
og ikke mindst på vegne af vore mange lokalafdelinger langs kysten og vores
vælgere, så vil vi gerne sige over for samfundet, at der ikke skal herske tvivl
om, at vi vil arbejde på grundlag af landsstyrekoalitionen i Landstinget.
Og med disse bemærkninger vil vi fra Atassut
stemme for den foreslåede Landsstyreformand, Hans Enoksen. Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Den næste, der har bedt om at få ordet, det er
Per Berthelsen, Demokraterne.
Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.
Tak. I de seneste 5-6 uger har og efter at vi har
kigget på den meget kedelige politiske liv i Grønland og i de seneste 10 dage,
hvor vi på alle måder har følt og har fundet ud af, hvor dårligt fremgangsmåden
de gamle partier har og hvordan, hvor disse kan have et meget
ikke-tillidsskabende ting, så skal vi fra Demokraternes side med hensyn til de
grønlandske landspolitiske liv, så er det, det eneste, at vi skal indgå i et
bredt landsstyrekoalition ved at man arbejder effektivt på den og ud fra et
idealistisk og tillidsfuldt samarbejde.
Og derfor med hensyn til de floskler, der udtales
og samtidig med at man på den anden side påviser andre forhold og uden at komme
ind på, så vil jeg blot udtale, at med hensyn til valget af Landsstyreformand,
så vil vi ikke stemme. Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Den næste, der har bedt om ordet, det er Anthon
Frederiksen.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Som bekendt, efter landstingsvalget den 14.
december 2002 og da man var ved at oprette en Landsstyre, så har jeg stemt for
og godkendt og dengang har jeg også redegjort for, hvorfor jeg gjorde det. Men
nu med hensyn til en ny oprettelse af et nyt Landsstyre, så er jeg meget i
tvivl om jeg vil stemme for eller være med til at godkende Landsstyret.
Og med hensyn til de ord, der har været nævnt
tidligere, det blev sagt igen, tillid, tryghed og et velfungerende samfund. Jeg
stemte for og godkendte det den 14. december i tillid til disse ord, men fra
den 14. december og efter at der er gået så få dage, så skal vi have et nyt
Landsstyre endnu engang. Derfor skal jeg sige overfor Jer, jeg tror overhovedet
ikke på det, der blev nævnt med hensyn til tillid, tryghed og et velfungerende
samfund, at det er det, der skal oprettes, fordi man lover disse endnu engang.
Om det er korrekt, at vi skal udtale disse ord og det er sådanne nogle tilsagn
og hvis vi ikke realiserer disse, hvor er tilliden så henne til os. Alt har jo
en grænse.
Derfor vil jeg gerne udtale, at jeg på nuværende
tidspunkt med hensyn til oprettelse af et nyt Landsstyre, så vil jeg ikke
stemme for den. Der er ikke tale om en leg og jeg er også vidende om, at dette
meget vigtige mødesal, som er meget vigtig for samfundets drift, det skal danne
grundlag for et godt drift og hvor man skal realisere det, man har sagt,
således at samfundet kan køre i tryghed. Det er ellers på den måde, at man skal
opnå denne tryghed.
Det der med opsigelse af Landsstyrekoalitionen og
da det blev meddelt, så blev det sagt, at der er mange vitale samfundsopgaver,
som desværre endnu ikke er pågået, de står stille, selvom dem, der har et meget
stort erhvervsmæssigt drift i samfundet blot venter på og hvis man ser på den
tid, der er spildt, så må jeg sige, at de bemærkninger, der blev gentaget igen
med hensyn til tillid og tryghed. Hvor er disse henne? Det er det, I skal prøve
på at realisere.
Men jeg skal udtale, at jeg på nuværende
tidspunkt ikke vil stemme for koalitionen af et nyt Landsstyre og efter at have
sagt disse, så er det blevet foreslået, at Landstingsmedlem Hans Enoksen også
har mulighed for at komme med nogle bemærkninger.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Først så er jeg glad for, at jeg er blevet
opstillet, selvom der ikke har været valg endnu, men jeg vil lige komme med
nogle kommentarer til de kommentarer, der allerede er kommet.
Som i ethvert andet Landstingsmedlem, så har I
alle sammen lige som mig en ret til at stille op og den ret, jeg har brugt og
det er den samme ret, som I alle sammen har. Det at man snakker om nedværdigende folk, det ville have været
tungere såfremt det var første, man hørte det og at man ikke slesker sig hos
nogen og det er det, jeg har og jeg har også brugt min ret til at arbejde som
folkevalgt siden 1995 og jeg håber, at jeg ikke kommer til at skuffe vælgerne
alt for meget.
Og jeg vil ikke lade mig undertrykke mig af, at
der har været nogle nedværdigende bemærkninger. Det har været så
nedværdigende, at jeg nu efterhånden føler, at jeg nu er begyndt at få kræfter
ud af det. Og såfremt der er nogen, der yderligere har lyst til at fortsætte
med deres nedværdigende udtalelser, så lad dem bare fortsætte med det, fordi
det giver mig blot yderligere kræfter.
Josef Motzfeldt har også de samme rettigheder,
som jeg har og Josef Motzfeldt kunne også lade sig opstille som
Landsstyreformand og det ville jeg ikke kunne forhindre ham i, men i løbet af
den sidste måneds tid, så har jeg lagt mærke til, at det er magtbegær, som
ellers havde sat sig sammen, men heldigvis, så er der heldigvis nogen, som kan
trække sig ud af sådanne ting og det respekterer jeg og vil altid gøre det, selvom det, der er blevet lovet måske kan
vurderes af nogen som værende at positivt for dem selv. Og det er heller ikke
kun engang, at jeg har følt, at jeg så er blevet nedværdiget og sagt, at jeg
kun har et sprog og det er lige før, at man siger det her i Salen og det vil
jeg ikke lade mig stoppe af. Jeg har ladet mig opstille, men de samme
rettigheder, som I alle sammen har og jeg har opnået den politiske status, som
jeg har nu har opstået og jeg håber, at I også opnår de samme resultater, som
jeg engang. Og det har ikke noget med at sleske sig hos befolkningen.
Jeg vil ikke komme med nogle manende ord, men
sådan er de faktiske forhold. Skal man have et ansvar, lad være med at
nedværdige de andre, men arbejd for samfundet, således at I også kan være med
til at vende udviklingen til den positive side og det skal ikke være den
enkeltes magtbegær, der skal sætte en grænse for at man så stopper arbejdet for
samfundet og det er netop det, der er
sket i løbet af den sidste måned.
Men det ansvar, der er givet mig, så har jeg
prøvet på at finde den billigste løsning, selvom det lå til mig at kunne
udskrive valg, men jeg vil ikke misbruge samfundets penge. Og selvom der også
har været nedværdigelser, det er ikke det, der er det afgørende. Det afgørende
er, at vi kan samarbejde og til dem, der snakker til mig nedværdigende, så vil
jeg ikke stoppe samarbejdet med disse personer, fordi min interesse ligger i,
at arbejde for samfundet. Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Den næste, der har bedt om at få ordet er Josef
Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit og det skal være 5 minutter højst, da det er anden
gang.
Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Det, at man tager udgangspunkt i nedværdigende
ord og han lægger mest vægt på, at han er blevet nedværdiget, det kan ikke være
vores ansvar og det er heller ikke det, vi snakker om. Såfremt et menneske
tager et ansvar, så skal man også påtage sig det ansvar. Og det må være det
centrale.
Og vi snakker ikke om at nedværdige nogen som
helst. På den anden side, så er vi - så beklager vi, at der er en masse
medarbejdere, en masse personer i Grønland, der føler sig overset. Selvfølgelig
vil vi gerne samarbejde. Vi vil ikke nedværdige. Vi vil samarbejde og det er
ikke et spørgsmål om, man kun har et sprog, men at man gerne vil respektere
sine medmennesker, sine medarbejdere. Det er det, som Inuit Ataqatigiit lægger
vægt på og at vi alle, der bor her i Grønland skal være ligeværdige og at man
så også bliver ansat til nogle højere stillinger, ud fra de kvalifikationer,
man har.
Såfremt det var magtbegær alene, Inuit
Ataqatigiit ud fra de henvendelser, der har været, ud fra de henvendelser, der
har været fra Demokraterne, Atassut og Kandidatforbundet, det kunne vi have
fortsat, såfremt det var det, der var målet, men som vi før var inde på det, så
har vi fuldt den normale forretningsgangsret og vi har henvendt os til vores
ledere allerede et par uger efter den nye koalition og bad ham om, at rette op
på forholdene og der skete ikke noget og det er det, man kan kalde for at
nedværdige nogen.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste, der får ordet er Per Berthelsen,
Demokraterne. 5 minutter også, da det er anden gang.
Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.
Tak. Fra Demokraternes side, så skal jeg meddele,
at vi fra Demokraternes side ikke har udtrykt nogen nedværdigende ord og det er
heller ikke enkeltpersoner, vi tænker på. Demokraterne har blot meddelt og hele
tiden også tilbyder det, at man får en bred koalitionsaftale for at opnå en
tryghed blandt samfundet.
Demokraterne tror hele tiden på og det vil vi
hele tiden blive ved med at gøre, at såfremt man opnår et bredt samarbejde, så
vil man så også undgå at komme i vildrede med hinanden og således at man også
kan stoppe for de stejle holdninger, der måtte være.
Der er ingen ønske fra Demokraternes side om
magtbegær, men det vil skal arbejde for er vores vælgere, Grønlands befolkning. Og der er ikke nogen
personforfølgelse, men vi melder blot de ting, vi har taget stilling til. Men
ud fra de ting, vi har oplevet hidtil og de mange frierier, der har været og
det lader vi os heller ikke bremse af, men rækker hånden frem for at opnå et
bredt samarbejde og jeg skal blot nævne ud fra de forhold i nu, så må det endnu
engang understreges, som det er sket, som de sidste 5-6 uger er
Landsstyreformandens bemærkninger om, at må Gud bevare Grønland. Og de ord har
aldrig været så tiltrængt som før nu, fordi alt andet har været så synligt og
det vil vi ikke deltage i. Vi har haft en dårlig oplevelse, men vi vil altid
være åben over for en bred koalitionssamarbejde. Og fordi Landsstyreformanden
hele tiden tager udgangspunkt i: Jeg, formanden, hvor er det så samarbejdsånden
ligger?
Og her er det nu igen kun to partier, Du sætter
sammen til et samarbejde, hvorfor vi her fra Demokraternes side har svært ved
at tro på det, du siger, fordi det sagte og praksis altid har været
forskellige.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste, der får ordet er Anthon
Frederiksen, Kandidatforbundet. Vi skal lige gøre opmærksom på, at vi nu
efterhånden har kørt under det samme dagsordenspunkt i nogen tid. Og så er det
Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Det var ikke meningen, at jeg havde tænkt mig at
få ordet igen, men jeg kan ikke lade være med at komme med nogle kommentarer
til den fungerende Landsstyreformands bemærkninger.
Jeg synes heller ikke, at glosen nedværdigende
ikke er passende at bruge i politisk øjemed. Uanset hvem der er med i
oppositionen og uanset hvilke bemærkninger eller berigtigelser, det måtte gøre,
såfremt man så skulle vurdere disse som noget nedværdigende, det synes jeg ikke
er på plads.
Det politiske liv - i det virkelige politiske
liv, der er man ikke altid enig. Det er vi alle sammen klar over og ud fra de
forskellige begivenheder, der er sket og med de bemærkninger, vi som opposition
har fremført, så vil det ikke være på sin plads, at man under et kalder dem for
nedværdigende og derfor må eller synes jeg, at Landsstyreformanden må tage sine
ord igen om nedværdigelse. Det kan jo ikke være på sin plads, at man vurderer
de andre politikere for at være nedværdigende.
Du har selv sagt, at enhver politikers ret er, at
kunne sige, hvad de selv vil fremføre. Det står allerede i Grundloven. Og der
er jo ytringsfrihed. Det har vi alle sammen ret til. At vi som enkeltmennesker
og slet ikke fra min side er Du blevet overfuset eller angrebet på nogen måde
og mine bemærkninger blev heller ikke som et udtryk for nedværdigelse, men det
er det politiske ting, der er sket, der har dannet grundlaget for mine
bemærkninger.
Men heldigvis så er man så også blevet mere åben
for at kunne sige sådanne bemærkninger og det er jo også vores ret som
opposition, at påpege de forskellige fejl, der måtte være sket fra koalitionens
side og jeg håber, at der ikke vil være nogen, der vil nedværdige Dig af vi,
andre valgte også heller ikke bliver nedværdiget, men at vi fortsætter vores
politiske arbejde.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Den næste, der får ordet er Hans Enoksen.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Tak. Jeg er glad for, at man fik ordene vendt om
og jeg har også vilje til at have et samarbejde. Og med hensyn til det, der
blev sagt fra Demokraterne om et samarbejde, det vil vi også udnytte.
Med hensyn til menigheden, så skal jeg lige
præcisere, at vi fra Landsstyrets side overhovedet ikke har krævet og ej heller
ikke fra min side har krævet, at der skal ske en healing og jeg har overhovedet
ikke følt noget om der er nogle dårlige ånder i gåseøjne siden dengang jeg kom
og hvis der er skabt utryghed blandt menigheden, så vil jeg gerne undskylde
dette på vegne af samfundet og jeg håber på, at disse ikke bliver tilfældet
igen.
Og hvis jeg havde fået en direkte henvendelse om,
at der vil ske sådanne nogle ting, så ville jeg også have påpeget dette og
stoppet dette, lige som jeg har gjort det over for pressen og i Qanorooq.
Og med disse korte bemærkninger og hvis
menigheden er blevet utryg, så vil jeg gerne give min undskyldning og jeg vil
gerne prøve på, at de i tryghed vil kunne fortsætte deres arbejde med religion,
også fordi vi er medlemmer i menigheden og vi har heller ikke nogen hensigt at
bane vejen for en anderledes religion.
Med hensyn til de midlertidige ansættelser og
det, der blev nævnt og gentaget igen. Man fik en redegørelse fra medarbejdernes
side og vi respekterer redegørelsen fra medarbejderne og vi tror på, at
medarbejderne har sagt nogle .... over for os og hvis disse udsagn om, at der
er sket noget ukorrekte redegørelser, så håber jeg på, at man vil forstå dette.
Vi har fuld tillid til vore medarbejdere og det er det, jeg gerne ville sige.
Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Med hensyn til dagsordenspunktet, så vil gerne
fremlægge Inuit Ataqatigiits skrivelse omkring dette punkt også fordi det blev
henvist fra Inuit Ataqatigiits side og vi går så videre med valg af
Landsstyreformanden, hvis der ikke er andre, der har bedt om at få ordet. Det
er ikke tilfældet. At Landstingsmedlem Hans Enoksen bliver valgt til
Landsstyreformand. Dem, der stemmer for ham, bedes rejse sig.
17.
Landstingsmedlemmer, der hverken stemte for eller
imod at Hans Enoksen bliver valgt som Landsstyreformand bedes rejse sig.
9.
Er imod. Dem, der hverken stemte for eller imod
bedes rejse sig.
5.
der undlod at stemme. Dermed er resultatet af
valg til Landsstyreformand afgjort. Hans Enoksen - tillykke og vi går så videre
og det er valg af Landsstyremedlemmer og her er det Landsstyreformanden, der
skal komme med en forelæggelse.