|
Dagsordenenspunkt 04 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Den
forelægges af Landsstyreformanden på vegne af Siumut og Atassut. Det er
Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.
Nærværende forslag som jeg skal fremlægge, fremsættes af Siumut og Atassut:
Landstinget behandlede og vedtog på Landstingets efterårssamling 2001 som dagsordenspunkt 78, et forslag fra Landstingets Formandskab til Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v..
Der er i tiden efter forslagets vedtagelse rejst et betydeligt folkeligt krav om ophævelse af den nye Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.. Den folkelige protest mener Siumut og Atassut man ikke kan sidde overhørig. Derfor fremsætter Siumut og Atassut forslag til Landstingslov om ophævelse af den nye vederlagslov og ikrafttræden af den gamle vederlagslov.
Til Landstingets orientering vedlægges kopi af den gamle vederlagslov fra 1993.
Protesterne viser, at et flertal i Landstinget havde en anden vurdering end en stor del af befolkningen. Vi kan f.eks. pege på, at niveauet for vederlaget og andre dele af den nye vederlagslov ikke var tilstrækkeligt afstemt i forhold til det øvrige grønlandske arbejdsmarked. For at imødekomme protesterne, og for at få udarbejdet en vederlagslov som alle kan leve med, har Siumut og Atassut også fremsat forslag til landstingsbeslutning om nedsættelse af en arbejdsgruppe til revision af reglerne for vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret ‑ som vi vender tilbage til som næste punkt.
Med
disse bemærkninger overlader Siumut og Atassuts landstingsgrupper deres forslag
til Landstingets velvillige behandling og indstiller, at forslaget overgår til
2. behandling i den foreløbende form.
Mikael Petersen, Siumut.
Ved Landstingets efterårssamling 2001 drøftede vi i flere omgange Landstingets Formandskabs forslag til Landstingslov om vederlag m.v. til Landsting og Landsstyre m.v., hvor forslaget blev vedtaget.
Jeg vil benytte nærværende anledning til at understrege, at vederlaget til Landstings‑ og Landsstyremedlemmer som bestemmes ved lov i denne sal, ikke har været ændret gennem de senere år, og formålet har været at man tilpassede vederlagene til de stadigt stigende arbejdsbyrder, og i denne anledning har der været en omfattende debat ikke alene her i Tinget, men tillige blandt befolkningen og i pressen. Derfor må vi sige, at der er intet nyt B opsigtsvækkende eller hemmelighedskræmmeri i hele vederlagsdebatten.
Fra Siumut skal vi understrege, at vi betragter det i efterårssamlingen vedtagne vederlag som vi stemte for som rimelige i forholdt til Landstingets nuværende arbejdsbyrde, idet Landstingsmedlemmerne fik et vederlag der svarer til borgmestervederlagene i de mindste kommuner.
I den seneste tid har mange personer og grupper i samfundet gennem deres aktioner vist, at de overhovedet ikke kan acceptere den vedtagne ordning. Og denne modreaktion i samfundet forstår og respekterer vi fra Siumuts side. Derfor vil vi fra Siumut som altid være med til at komme ud af denne situation snarest muligt, og vil være med til at finde en for befolkningens flertal acceptabel løsning på et senere tidspunkt.
Fra Siumut støtter vi derfor fuldt ud de forelagte ændringsforslag ‑ med andre ord, at den gældende lov, vederlagslov, nemlig Lov nr. 16 af 12. november ophæves, og at vi i stedet genindfører den tidligere lov om vederlag m.v. til Landstings‑ og Landsstyremedlemmer m.v., der også vedrører pensionsforhold til tidligere medlemmer af Landsrådet, tidligere Landstings‑ og Landsstyremedlemmer, nemlig Lov nr. 11 af 28. oktober 1993, at den genindføres fra og med 7. december 2001.
Med
disse bemærkninger støtter vi lovforslaget og indstiller, at forslaget overgår
til 2. og 3. behandling i sin nuværende form.
Jakob Sivertsen, Atassut.
Jeg skal beklage, at jeg er forkølet.
Til de af Landsstyreformanden forelagte forslag til vederlagslov, skal vi også fra Atassut udtrykke vor glæde over, at forslaget nu fremsættes. Vi var også de første der efter vedtagelsen i en pressemeddelelse meddelte, at vi gerne så vederlagsloven annulleret, fordi vi fandt det uhensigtsmæssigt, at der blandt den gældende Landsstyrekoalition var forskellige holdninger i så vigtigt et spørgsmål, hvor vi også sagde, at der under den førstkommende samling ‑ at vi ville fremsætte ændringsforslag under den førstkommende samling. Dengang var der tale om forårssamlingen; men Landsstyrets gældende koalitionsophør har afstedkommet, at vi nu har fået mulighed for at løse problemet allerede på nuværende tidspunkt uden at vente på forårssamlingen, hvorfor vi uden yderligere kommentarer til vedlagte forslag går ind for, at forslaget overgår til 2. og 3. behandling i den foreliggende form.
Tak.
Johan Lund‑Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Som Inuit Ataqatigiits Formand tidligere har sagt, så må vi huske på, at de partier der gik ind for vederlagsloven under efterårssamlingen, nu er de partier som sidder i Landsstyretkoalitionen. Vi er selvfølgelig fra Inuit Ataqatigiits side glade for, at man nu går ind for den modstand, som vi altid har givet udtryk for allerede sidste år under efterårssamlingen.
For at undgå misforståelser, skal vi derfor fra vores side præcisere, at vi er stolte og glade over, at vi uden tøven vil gå ind for nærværende forslag, således at den gældende vederlagslov annulleres, og at den gamle vederlagslov fra 1993 genindføres. Men vi vil heller ikke undlade at benytte nærværende anledning til at sige, at vi føler, at vi har fået opbakning blandt befolkningen til vores modstand, og vi vil derfor benytte anledningen til at sige tak til den grønlandske befolkning for at have været med i kampen mod vederlagsloven. Vi skal huske på, at dem der har arbejdet for den ublu forhøjelse af vederlagene, og som nu har indgået en Landsstyresamarbejdsaftale, at vi har arbejdet ihærdigt via de muligheder der er i lovgivningsarbejdet for at hindre, at vederlagene blev forhøjet.
Da forslaget blev 1. behandlet under efterårssamlingen, så dengang sagde vi, at vi ikke fuldt ud kunne gå ind for forslaget. I forbindelse med 2. behandlingen af lovforslaget, har vi i forbindelse med lovudvalgsbetænkning sammen med Kandidatforbundets Anthon Frederiksen fremsat en mindretalsindstilling, hvor vi har præciseret vores synspunkter. Og jeg vil derfor tillade mig at citere nærværende mindretalsudtalelse fra dengang, og jeg vil anmode at Landstingets Formand godkender, at jeg får lov til at citere.
Tak.
Vi har under forårssamlingen fremsat følgende mindretalsudtalelse, så vil jeg citere:
"Udvalgsmindretallet kan tilslutte sig en række af forslagets elementer. Udvalgsmindretallet finder det således positivt, at adgangen til at foretage orienteringsrejser i Grønland forbedres. Dette er en naturlig konsekvens af, at hele Grønland nu udgør én valgkreds. Den udvidede adgang til at foretage orienteringsrejser skaber mulighed for, at Landstingets medlemmer kan udbygge og vedligeholde kontakten til vælgerne.
Udvalgsmindretallet kan ligeledes tilslutte sig, at Landstingsmedlemmerne dagpengeret afskaffes til fordel for en forøgelse af omkostningstillægget. Dette indebærer en administrativ lettelse som Udvalgsmindretallet finder positiv. Ligeledes finder Udvalgsmindretallet det positivt, at der med forslaget skabes bedre vilkår for, at Landstingets medlemmer under samlingerne kan være sammen med deres børn.
Udvalgsmindretallet kan imidlertid ikke tilslutte sig den betydelige forhøjelse af Landstings‑ og Landsstyremedlemmernes vederlag som forslaget lægger op til. Den foreslåede vederlagsforhøjelse er ude af proportioner med den generelle lønudvikling i samfundet, og kan ikke forsvares i en tid, hvor økonomisk stagnation, krise i fiskeriet og alvorlige problemer i flere Hjemmestyreejede virksomheder tvinger Hjemmestyret til besparelser som forringer forholdene for en række befolkningsgrupper, herunder f.eks. de studerende.
Udvalgsmindretallet finder det endvidere uacceptabelt, at Landstingets Næstformand samt medlemmer af Finansudvalget og Revisionsudvalget skal tildeles særskilt vederlag. Med den betydelige forhøjelse af Landstingsvederlaget er der ikke grundlag for et særskilt vederlag for varetagelse af udvalgsarbejde.
Udvalgets mindretal, altså Inuit Ataqatigiit og Anthon Frederiksen indstiller, at forslaget forkastes". Citat slut.
Så klar var vores modstand således under 2.‑behandlingen, men dette har man ikke villet høre på dengang fra den nuværende Landsstyrekoalition. De har holdt fast ved deres beslutning, og vi har derfor ved 3. behandlingen fremsat et forslag for ikke at modtage vederlagsforhøjelse; men som også et flertal stemte imod.
Med denne erindring om vores modstand skal vi atter sige, at vi vil stemme for nærværende forslag om ophævelse af den nye lov, og at den gamle lov genindføres.
Jeg vil afslutningsvis citere noget fra den græske filosof fra Landstingets bog, da jeg finder det passende til de gældende forhold i dag, og at vi har den i erindring. Det er også et citat som jeg gerne vil anmode om tilladelse til at citere.
Og citatet er således:
"Lad
jer ikke styre af dekreter. Lad jer ikke styre af folk der blot vil sidde på
deres pladser. Vær beslutsomme. I skal ikke gemme jer, kæmp for jeres ret og
brug jeres ytringsfrihed, og husk at enhver har sit eget værd og sit eget
ansvar. Forsvar jeres selvstændighed, da det er baggrunden for uafhængighed, da
uafhængighed er en større forpligtelse end rettigheder." Citat slut.
Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.
Tak. Jeg siger tak til Johan Lund‑Olsen.
Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Forslag til Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret. Og vi har følgende bemærkninger fra Kandidatforbundet:
På grund af den vederlagslov har koalitionsparterne Siumut og Inuit Ataqatigiit stoppet deres samarbejde. Efter den omfattende protest fra offentlighedens side vil Siumut og Atassut nu løse problemet. Men vi kan se, at befolkningen ikke kommer til at glemme problemet efter så kort tid.
Det er også med forundring vi ser fra Kandidatforbundets side, at vores gamle tekniske samarbejdspartner Atassut har krævet, at der er Landstingsvalg mindst fire gange. Men nu beslutter de helt imod deres gamle opfordringer, og vil gerne danne en koalitionsregering. De er nemlig bange for, at de bliver straffet ved et eventuelt Landstingsvalg. Er de bange for den offentlige mening? Eller vil de bare sidde ved deres varme taburetter? Det kommende Landsstyre vil nok svare dette spørgsmål.
Vi
vil gerne sige, at vi har været modstandere af det lovforslag, og jeg har selv
personligt foreslået, at vederlagsforhøjelsen skal være tilpasset de faktiske
forhold. Nu er man først i
gang med at lave et udvalg til tilpasning af de vederlag, men vi har diskuteret
disse problemer i flere år, men vi er også glade for befolkningens protest har
nu fået sin indvirkning nu. Men det er beklageligt at konstaterer, at der ikke
mulighed for at holde vælgermøder eller tillæg til vælgermøder. Det er
desværre, at vi ikke til at holde vælgermøder. Vi skal deltage i
vederlagslovsdebatten, det lover vi. Med disse bemærkninger siger vi tak.
Otto Steenholdt (løsgænger):
Man siger at et skridt fremad er
ligesom et skridt bagud. Hvis der ikke skal være valg i utide, så var der kun
en udvej altså hvis koalisationsparterne ikke kan enes, så er
landsstyreformanden nødt til at finde den rigtige løsning. Altså finde en anden
koalisationspartner.
Når man se oplægget i sin helhed,
så tænker man på hvorfor IA ikke har krævet en ekstraordinær forsamling
således at koalisionen ikke bliver væltet. Enhver ved at det er kun landstinget
der ændre landstingsbeslutninger.
Jeg siger det er fordi jeg har
hørt i medierne at en af koalisationsparterne har krævet at vederlagslover
bliver annulleret indenfor landsstyret og det er også forundrende at sige, at
IA kræver et hurtigt valg bare på grund af folketingsvalget, bare for at blive
det største parti i Grønland. Men man kan ikke sammenholde landstingsvalget og
folketingsvalget.
Der er nogen punkter jeg gerne vil
kritiserer i lovforslaget, men jeg er nødt til at godkende lovforslaget også.
Jeg mener at tilliden kommenteret lige i fremtiden. Jeg ser at det er spændende
at se i hvilken form af udvalget kommer med et forslag til vederlagsloven.
Såvidt jeg husker i Norge bruger man et uafhængigt udvalg til at bestemme via
landslovene. Men i Danmark beslutter
folketinget og regeringen omkring vederlagene. Jeg håber sandelig at
vederlagene bliver sådan i fremtiden at det er sammenlignelige med vederlagene
eller lønningerne i andre fagområder, hvor der kræves stor viden og
beslutsomhed, således at de valgte ikke kommer til at afstå fra de politiske
arbejde på grund af de lave lønninger. Hvis vi skal have kompetente ledere, så
skal det være rimelige lønninger til og jeg håber, at udvalget husker det her.
Den sidste lønregulering eller
vederlagsregulering skete i 1993, så fejltagelsen er nok at man ikke har
reguleret i forhold til priserne oftere. På grund af de manglende reguleringer,
så er man kommet med en samlet regulering, som fik en meget stor modstand fra
befolknings side. Reguleringen ser som om at der er kæmpestore reguleringer.
Der er ikke andre udveje hvis vi ikke skal have et valg i utide. Jeg tager begrundelsen
til efterretning og jeg vil godkende forslaget og jeg indstiller at forslaget
går videre til andenbehandling.
Landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt (S):
Til partiernes, Kandidatforbundet
og løsgængerens indlæg siger jeg tak herfor.
Det gør jeg fordi jeg under næste
punkt som sidste taler og som en del andre også har været inde på, så har vi
foreslået, at der skal nedsættes en uafhængig arbejdsgruppe til revision af
regler med vederlag med videre til medlemmer af landstinget og landsstyret. Jeg
mener på denne baggrund at de faldne bemærkninger her også skal indgå i det
videre arbejde.
Jeg skal præcisere, at vi i vores
forslag og under forhandlingerne mellem Siumut og Atassut om forslaget at
udgangspunktet har været at vi skulle vende tilbage fuldt ud til gamle lov fra
1993. Det vi kan være bange for er at hvis vi fremsætter forslaget med
ændringer til vederlag med procenter, så vi debatten starte fra bunden af og
ende til en debat uden ende, hvorfor jeg er glad for at de af
ordførerindlæggene fremgår, at disse ville kunne indgå i det fortsatte arbejde
i den foreslåede arbejdsgruppe, hvorfor jeg er glad for de faldne bemærkninger
således at vi kan få et grundlag for det fortsatte arbejde i udvalget. Hvorfor jeg uden yderligere bemærkninger
skal sige tak for støtten, men vil dog ikke undlade at komme ind på IA=s ordføres citat af Oriana Faletti
så vil jeg også tillade mig at svare det med et citat. I Oriana Falettis bemærkninger havde
selvfølgelig været passende i den tid som Oriana levede i midt under enevælden.
Vi kan selvfølgelig også finde ud af hvorfor han har sagt det han har sagt, men
jeg har lyttet til Oriana Falettis citat, men vi har et meget nærværende citat
fra Grønland fra Josva Kleist da vi havde Grønlands landsråd, så vil jeg gerne
citerer det med formandens tilladelse og citerer hvad Josva Kleist har skrevet
i sit vers. Her sagde han at de folkevalgte, der har et ansvar, der mener vi
har at det er vores repræsentanter der skal forsvarer vores befolkning og dens
interesser, dette citat at Josva Kleist bedre, selvom Oriana er meget klog.
Tak til Landsstyreformanden.
Mikael Petersen (S):
Jeg mener at der er grundlag for
at kommentere Kandidatforbundets ordfører. Jeg havde ellers ikke forventet at
få ordet igen, men Kandidatforbundets bemærkninger giver anledning dertil. Min
baggrund herfor er, at jeg
Kandidatforbundet betaler mod bedre vidende. Forskellige personer har
selvfølgelig forskellig tankegang og det gælder selvfølgelig også i
landstinget, men i det mindste så kan vi kræve at vores arbejde er til at leve
med, således at vi også forstår, hvad det er vi egentlig skal lave her i
landstinget. Hvorfor jeg ikke mener at det er på sin plads at man fra
Kandidatforbundet alene fremkommer med beskyldninger og intensioner. Hele
landstinget og alle medlemmer er vort lands lovgivende forsamling.
Det kommer ikke an på hvad vi
hedder, men at vi er blevet valgt til at forvalte landet på vegne af resten af
befolkningen. Når vi lovgiver så er det som regel sådan at det ikke er altid at
det er alle der stemme for et lovforslag. Landstinget har også et fælles ansvar
for deres arbejde og det har vi altid respekteret. Hvorfor jeg til
Kandidatforbundets bemærkninger om at Siumut og Atassut alene har fremsat
forslaget bare for at blive i deres varme stole. Jeg mener, at det overhovedet
ikke er på sin plads.
Kandidatforbundets ordfører sagde
blandt andet, at de finder det beklageligt landstingets medlemmer, at man nu lukker
for muligheden for orienteringsrejser. En sådan debatform som Kandidatforbundet
ligger for dagen er for meget i må tænke jer om.
Man kan ikke samtidig snakke om
demokrati og flygte fra jeres ansvar som en del af den lovgivne forsamling, i
har også en pligt til at forsvarer demokratiet og landstinget. Jeg håber derfor, at det nuværende
landsstyre og at forslaget vedtages fra et samlet landsting.
Afslutningsvis vil jeg heller ikke
undlade at sige, at hvis man ønsker at vi skal være ærlige, så er det sådan at
vi alle der sidder her i tinget, hvis vi har nogen andre forpligtelser ved
siden af og man sidder i en kommunalbestyrelse, er borgermester eller har et
andet arbejde ved siden af som påføre stort ansvar, så må det også frem i
lyset. Vi har sagt at landstingets arbejde i fremtiden må honoreres passende
efter arbejdsbyrden, hvorfor vi må vende det sådan, at der her i landstinget er
medlemmer der også vil blive stående på deres poster, mens de opfatter landstingsarbejdet
som et bierhverv. Der er flere der har 3-dobbeltstillinger her i denne sal, de
har høje lønninger. For eksempel så kender Kandidatforbundets formand det fuldt
ud. Han har jo siddet som landstingsmedlem udover at han var politimand og
kommunalbestyrelsesmedlem.
Vi lægger vægt på at vores
arbejde, at vi fuldt ud lægger vores ånd i landstingsarbejdet, således at vi
sikre den bedst mulige lovgivning, hvorfor jeg mener, at hvis vi skal honoreres
korrekt så må vores vederlag også passe til arbejdsbyrden, hvorfor vi mener at
landstingsarbejdet i fremtiden bør være et fuldtidsarbejde og jeg håber at vi
kan opnår dette i fremtiden ved at vi kommer frem til et passende vederlag.
Inden vi går videre skal jeg som
landstingsformand sige, at jeg til de ærede landsting skal meddele at det
nuværende landsstyrekoalisationsforslag at der er fuld opbakning til at den kan
overgå til andenbehandlingen i den foreliggende form, hvorfor i henhold til
vores forretningsorden paragraf 44 stk. 3 skal forslaget til
andenbehandlingen. Så har vi flere muligheder for at gå videre.
Der er flere der har bedt om
ordet, først er det:
Mogens
Kleist (K):
Jeg bliver påpeget som en der
lyver til offentligheden. Men det er på grund af de offentliges krav at jeg er
her. Det er på grund af befolkningens krav at Siumut og Atassut kom med et nyt
forslag. Der har været underskriftsindsamlinger, der er basis for den
vederlagsforslag. Jeg vil ikke sætte nogen bag lyset. Det jeg snakker om her er
de faktisk situationer.
Mikael sagde at det ærgre mig at
man har lukket muligheden for at holde offentlige politiske møder. Vi har altid
sagt at vi skelner imellem de offentlige møder. Det er 3 år siden da Grønland
blev en valgkreds, at vi har arbejdet for at der er mulighed for at holde
meromfattende offentlige møder, men nu har vi kun en mulighed for at foretage
en politisk rejse. Man har udelukket at rejse til yderdistrikterne. Nu har vi
meget begrænsede muligheder til at foretage rejser. Hvis vi skal følge den
gamle vederlagslov, så kan vi foretage en rejse, men hvor skal vi hen til
Østgrønland, til Nordgrønland, så det ærgre mig at man har begrænset
mulighederne i sådant omfang. Det er udelukkelse at holde politisk arbejde.
Hvis vi skal tilbage til den gamle vederlagslov så bliver rejseaktiviteterne
meget begrænsede.
Anthon Frederiksen (K):
Jeg vil henvise jer til mine
udtalelser i forbindelse med vederlage i 1992 og jeg er meget glad for at
ordføreren dokumenterer vores mindretalsudtalelser.
Vi har ingen grund til at være
vrede, men vi er glade for at befolknings røst af protest er nu har fået sin
indflydelse hos Siumut og Atassut og derved ændre deres forslag omkring
vederlagsloven. Og vi vil gerne takke befolkningen, at de med deres forståelse
at de har fulgt med i arbejdet og har kæmpet for at vederlagsloven bliver
genoptaget og man tager en ny stilling. Det er også indeholdt i demokratiet,
derfor har vi ingen grund til at være vrede eller ærgre os over den ændring,
det er kun godt at landsstyret kommer med et nyt forslag.
Mogens Kleist har allerede sagt at
vi fra starten har krævet at vi får en separat rejseordning, og hvis man havde
fulgt vores forslag, så havde vi nok ikke de problemer vi ser nu i dag. Som
bekendt at Grønland er blevet en valgskreds, men nu er vi i gang med at gå
tilbage til den gamle ordning fra 1993. Hvis Mikael og resten har læst deres
lektier så ved de at der er begrænsede rejsemuligheder indenfor den gamle
ordning.
Jeg vil gerne indstille til at det
kommende udvalg undersøger at adskille loven i 2 dele, hvoraf
rejseomkostningerne også ordnes separat. Jeg skal ikke læse mine forslag til
denne her samling, men vi vil bare konstatere at vi er glade for at arbejdet
for at annullere den vedtagne vederlagslov.
Mads Peter Grønvold (K):
Det er selvfølgelig på sin plads,
at når man bliver angrebet at man beder om ordet og kommer med en replik. Jeg
mener at jeg som formand for Kandidatforbundets landstingsgruppe siger et par
bemærkninger.
I forbindelse med vores debat om
vederlagene under vores sidste samling under efterårssamlingen, så har dette
været omfattende, ligesom der også har været en hel del protester fra befolkningen
efter vedtagelsen.
Nærværende talerstol bruges til at
fordreje vores tidligere synspunkter, en mulighed som bliver udnyttet og man
har også i pressen har frembragt oplysninger om de forskellige landstingsmedlemmers
vederlag inklusive alt andet for eksempel hvis man har været stillet op til en
folkevalgt forsamling så er det et krav fra befolkningen at man selvfølgelig
arbejder der som man er valgt ind i hvorfor det er op til de enkelte medlemmer
om man vil bestride dobbeltposter. Det samme er ikke kun gældende i
Kandidatforbundet, det gælder også de øvrige partierne. Jeg skal ikke angribe
enkeltpersoner, men vi må også kigge på os selv.
Vi har hver især forskellig
baggrund Siumut, Atassut, IA og Kandidatforbundet, løsgængere, Demokraterne de
har allesammen forskellig baggrund og disse forhold bør også tages med.
På baggrund af vores tidligere
debatter og fra befolkningens krav så har jeg fremsat forslaget til landstinget
til forårssamlingen, således at den baner vej for at landstingshvervet bliver
et fuldtidsarbejdet og at man sikre at dette ved en landstingslov, således at
man lovgiver om at hvis man sidder i landstinget, så er det alene det man
fokusere på.
Jeg mener at der behov for en
anden lovgivning således at man baner vej for at man gør det mere attraktivt
alene at sidde i landstinget. Undertegnede er selv et godt eksempel på dette,
fordi jeg helt og fuldt satser på mit arbejde i landstinget og har ikke ønsket
at påtage et andet arbejde ved siden af. Jeg bruger således tiden til at holde
drøftelser med vore vælgere, har afholdt rejser for egen regning uden at tænke
på hvor meget det koster, men jeg at sådanne forhold også bør indgå i det
fortsatte arbejde og at vi må have bedre ordninger omkring vores
rejsemuligheder og vores muligheder for at holde vælgermøder.
Der skal findes en løsning på
problemet når man kommer rundt på kysten. Jeg vil til stadighed adspørge de
andre medlemmer hvorfor afholder de aldrig møder. I landstingets arbejde er der
afsat midler til rejser, men det er meget meget sjældent at menige medlemmer af
egen fri vilje afholder møder med vælgerne.
Når jeg afholder rejser, så giver
jeg alle mulighed for at afholde møde med mig og mødes med mig. Når man skal
arbejde i landstinget så er det ikke kun kammerater men skal arbejde for, men
hele befolkningen. Jeg mener derfor at disse også skal indgå i det fortsatte
arbejde og at man undgår personlige angreb.
Godmand
Rasmussen (A):
Jeg har også en kort bemærkning
som gruppeformand for Atassuts landstingsgruppe.
Først vil jeg sig og spørge det
samlede landsting uanset tilhørsforhold, om hvorfor vi er blevet indkaldt til
nærværende ekstraordinære samling. Jeg håber at alle har forstået hvorfor de er
blevet indkaldt til nærværende samling.
De 2 partier som har vedtaget den
gældende vederlagslov er jo netop de personer som har fremsat forslag om at
vederlagsloven annulleres og det er netop baggrunden for at vi er blevet
indkaldt til ekstraordinær samling. Jeg må også til sidst til
Kandidatforbundets ordfører Mogens Kleist sige at Siumut, Atassut har fremsat
nærværende forslag for at undgå ansvaret i forbindelse med et eventuelt
ekstraordinært valg. Jeg mener at Godmand Rasmussen mener at Mogens Kleist
bemærkninger ikke er passende til landstingets arbejde. Vi er ikke bange for at
blive straffet, men vi er blevet valgt til at løse et arbejde i henhold til
landets lovgivning og de 2 koalisationspartier nu har vurderet det således at
man på baggrund af befolkningens protester at der er har været et behov for at
finansloven bliver annulleret.
Jeg vil ikke komme ind på en debat
om selve vederlagene, men skal sige at jeg vil ikke undlade at side at Kandidatforbundets
leder også sagde i sit indlæg at vi må se på os selv. Vi skal de på de faktiske
forhold.
Johan Lund Olsen citerede også
noget fra en græsk filosof. Atassut og Siumut har erkendt en fejltagelse
hvorfor man for at dreje det op har fremsat nærværende forslag og indkaldt til
nærværende samling. Det viser tegn på at man kan tage en beslutning, som man
selvfølgelig vil være til ansvar overfor ved næste valg og det må i allesammen
forstå at dette er sket i jævnfør vores lovgivning og jævnfør de protester der
er fremkommet fra befolkningen.
Mikael Petersen (S):
Ganske kort da det er 3. gang han
får ordet.
Siumut er vandt til at blive
angrebet og når vi bliver angrebet så svarer vi selvfølgelig hvis vi mener at
det bliver påpeget forkert og det er det jeg har gjort i mit forrige indlæg.
Det er der ikke noget mærkeligt i. Det skal heller ikke forstås som et
personligt angreb, vi skal allesammen kigge på os selv, jeg fremdrog blot
Kandidatforbundets formand situation, hvorfor et eksempel.
Landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt (S):
Som tidligere nævnt har vi
forbindelse med næste punkt fremsat beslutningsforslag om nedsættelse i en
arbejdsgruppe hvor de i den nærværende punkt faldende bemærkninger vil danne
baggrund for arbejdet. Nærværende debat viser at der er behov for et
veludbygget og underbygget arbejde i arbejdsgruppen til revision af regler med
videre hvorfor jeg også herunder førstebehandlingen atter engang skal sige tak
for den positive modtagelse som forslaget har fået.
Johan Lund Olsen (IA):
Tak. Ganske kort til Atassuts
ordfører Godmand Rasmussen skal jeg sige at vi må have erindring at vi sidder
som en lovgivende forsamling på vegne af befolkningen. De har valgt os i tillid
til at vores vedtagende lovgivning skal være velforberedte og velbegrundede.
Da vi under efterårssamlingen
drøftede forslaget til landstingsloven med vederlag med videre til medlemmer af
landstinget og landsstyret med videre.
Da dette forslag blev drøftet, så
blev dette også behandlet 3 gange som love jo skal, hvorfor alle har haft
mulighed for at fremlægge ændringsforslag, hvis man ikke har været enig i
forslaget. Man kan fremsætte mindretalsudtalelser under andenbehandlingen og
det har vi også gjort som jeg også citerede under mit første indlæg. Der har
således været mulighed for at et flertal inden 3. behandlingen kunne overveje
deres situation nærmere hvorfor jeg håber og vi håber at vi i vores
lovgivningsarbejde for god tid til at drøfte tingene nærmere således at vi
sikre at vores lovgivning er bedst mulig.
I nærværende sag har et flertal
beklageligvis dengang mens tid forpasset denne mulighed og det er beklageligt.
Vores formand sagde tidligere i dag, så har vi prøvet på at ryge koalisionspartnere
ud og fået dem til at fremkomme med en klar melding, men vi blev presset op i
en krog, hvor vores eneste mulighed var at træde ud af landsstyrekoalisationen,
således at man sikrede at landstinget kunne samles ekstraordinærrt og drøfte
forslaget. Og det er det der er sket i dag, men jeg skal blot gentage, at jeg
mener at man bør respektere et bedre velfunderet lovgivningsarbejde.
Anthon Frederiksen (K):
Som Mikael Petersen sagde så
sidder vi ikke her blot for at kritisere fremkommet med kritiske bemærkninger.
Det er rigtigt at vi har fremsat kritiske bemærkninger på baggrund af de
faktiske forhold og fremdraget forhold som man ikke ville have så uanset det så
skal man ikke hindre eller lægge begrænsninger for ytringsfriheden.
Jeg mener at vores placering her i
landstinget har været til stor fordel for samfundsdebatten således at vi har
fået mulighed for at fremdage forhold som måske ellers ikke ville blive bragt
frem. Og jeg mener at der er stor tilfredshed i samfundet af dette, hvorfor vi
ikke kritisere blot for kritikkens skyld men for at rette op på de faktiske
forhold og det vil vi også fortsat gøre.
Og for så vidt angår vederlagene
så kan jeg også se at det af Sermitsiat fremgår at de er den der får mest i
løn, det er ingen hemmelighed, sådan er forholdene. Jeg får højere løn end
landsstyreformanden, det er rigtigt for så vidt angår sidste måned, men som
sagt så skal jeg erindre at Kandidatforbundet har været imod forhøjelse af
vederlaget.
Jeg skal heller gives ord i munden
som jeg ikke har sagt, jeg har altid respekteret befolkningen nemlig vores
arbejdsgivers beslutninger. Hvem er det der er ønsket at I skal sidde her. Det
er befolkningen der har valgt jer ind og ligesom det også er befolkningen der
har krævet at jeg også skulle sidder her i salen. Hvorfor der ikke er nogen der
skal sige, at jeg sidder for min egen skyld. Jeg mener at vi må respektere
demokratiet.
Hvis man selvfølgelig lovgiver at
landstingsarbejdet skal være et fuldtidshverv, så må dette selvfølgeligt
respekteres. Vi lever også under det danske riges grundlov hvor alle har ret
til at stille op til de hverv som de ønsker. Jeg mener også vi må respektere
dette i forbindelse med landstingets arbejde. Jeg har ikke nogen betænkninger
ved at bestride et landstingshverv ved siden af mit borgermestererhverv.
Lars Karl Jensen (S):
Hvordan jeg har selv i
Formandskabet arbejdet sammen med udarbejdelse af et forslag til vederlagslov,
hvorfor jeg mener, at selvom jeg ikke finder passende at tage det op i
nærværende punkt så finder jeg det selv at det er først nu, det er ved at gå op
hvordan vi burde have arbejdet med et forslag til et beslutningsforslag, vi
burde faktisk hvis vi havde undladt at fremkommet med et samlet vederlagslov og
hvis vi havde drøftet og stemt om de forskellige ændringsforslag hver for sig,
så havde dette nok været bedre, men det er godt nok en rationalisering, men jeg
håber at dette også overvejes i det fortsatte arbejde således at man måske kan
stemme om forskellige forhold i vederlaget. Jeg mener, at der blevet fremsagt
flere forskellige forhold, hvor man også kom ind på at man har prøvet på at
forringe forholdene for uddannelsesområdet.
Lars Karl Jensen fremkom med en
præcisering af arbejdet i forbindelse med finanslovsforslaget hvor det
tidligere landsstyre foreslår at der skulle ske besparelser på 10 mill. kr. på
uddannelsesåret, men det har man ikke godkendt fra de samtlige partiers side,
hvorfor jeg overfor et parti må påpege dette.
Anthon Frederiksen (K):
Med de sidste bemærkninger under nærværende
debat.
Vi skal selvfølgelig arbejde i
henhold til vores forretningsorden og respektere taletiderne. Anthon
Frederiksen påpeger at Kandidatforbundet allerede fra begyndelsen havde ønsket
at de forskellige ændringsforslag at der var afstemning herom, således at
forslagene blev sat til afstemning hver for sig.
Der er ikke flere der har bedt om
ordet, hvorfor førstebehandlingen af nærværende forslag er tilendebragt
forslaget, og går således til andenbehandling i den pålæggende form.
Jeg vil spørge om der er nogen
ønsker ordet og da vi skal have afstemning, der er ikke nogen der ønsker ordet,
hvorfor vi skal stemme om forslagets overgang til 3. behandling i den foreliggende
form, og jeg skal spørge om hvem der går ind for forslaget overgår til 3. behandlingen
i den foreliggende form.
Mødelederen præciserer at alle er
enige, hvorfor han meddeler at forslaget er vedtaget uden afstemning, hvorefter
vi overgår til 3. behandling og jeg skal her under 3. behandlingen spørge om
hvilke medlemmer der går ind for forslaget herinden 3. behandlingen.
29. Der er ikke nogen der er imod ligesom der heller ikke er nogen der har undladt at stemme, hvorfor samtlige medlemmer er gået ind for forslaget.