Dagsordenenspunkt 03 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
fredag
den 7. december 2001
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.
Efter modtagelsen af et åbent brev fra vores koalitionspartnere Inuit Ataqatigiit, hvori de meddeler, at vores udmærkede samarbejde i Landsstyret er slut, har jeg benyttet mig af den mulighed jeg har i Landstingsloven om Landsting og Landsstyre ‑ om at undersøge muligheden for dannelse af et nyt Landsstyre, forhåbentligt for resten af valgperioden der som bekendt udløber i 2003.
Det er i den forløbne tid lykkedes Siumut og Atassut at udarbejde et samarbejdsgrundlag for de to parter. Jeg vurderer således, at det normale politiske arbejde i Landsstyret og Landstinget kan fortsætte på det grundlag, som de to partier er blevet enige om. At få et forlig mellem Siumut og Atassut omkring vederlagslovens videre skæbne er det væsentligste element i forliget, fordi dette har givet et godt udgangspunkt for det videre arbejde i forhandlingerne mellem de to partier. Ændringsforslag herom fremsætter jeg på et senere tidspunkt.
I henhold til landstingsloven om Landstinget og Landsstyret ' 3, stk. 4, vælges Landsstyrets medlemmer ved en samlet afstemning.
Jeg skal herved indstille følgende 6 personer til valg som Landsstyremedlemmer for resten af valgperioden:
Til Landsstyreområdet for økonomi indstiller jeg Augusta Salling. Området omfatter: budget og regnskab, byrde‑ og opgavefordeling, bloktilskud, investeringsplanlægning, overenskomst‑forhandlinger m.v., Grønlands Statistik, skat og afgifter, alkohollovgivning, løn‑, ansættelses‑ og personaleadministration, intern service og edb‑afdelingen.
Til Landsstyreområdet for Fiskeri, Fangst og Bygder indstiller jeg Hans Enoksen. Området omfatter: fiskeri, fangst, forvaltning af fornybare ressourcer, erhvervsstøtte samt erhvervsudvikling i bygderne.
Til Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur indstiller jeg Jørgen Wæver‑Johansen. Området omfatter: bygge‑ og anlægssager, boligområdet, energi, fysisk planlægning, trafik‑forhold, lufthavnsvæsen, televæsen samt informationsteknologi.
Til Landsstyreområdet for Sundhed og Miljø indstiller jeg Edvard Geisler. Området omfatter: sundhedsvæsenet, forebyggelse, miljøforvaltning, havmiljø, naturfredning samt Naturinstituttet.
Til Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Kirke og Forskning indstiller jeg Lise Skifte Lennert. Området omfatter: folkeskoler, gymnasiale uddannelser, videregående uddannelser, erhvervsuddannelser, højskoler, fritidsvirksomhed, idræt, kulturelle forhold, sprogpolitik, kirke samt forskning.
Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked indstiller jeg Ole Dorph.
Hans område omfatter: socialforsorg og sikringsydelser samt arbejdsmarkedspolitik.
Med
disse bemærkninger indstiller jeg således: Augusta Salling, Hans Enoksen,
Jørgen Wæver‑Johansen, Edvard Geisler, Lise Skifte Lennert samt Ole
Dorph som Landsstyre‑medlemmer.
Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.
Før
vi går til afstemning, er der én der har bedt om ordet.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit fastholder med agtelse, at de folkevalgte i deres arbejde har befolkningens mening som grundlag. Partierne der nu har indgået Landsstyrekoalitionsaftale, og som laver tiltag der affærdiger befolkningens samtlige krav med baggrund i demokratiet finder vi meget forundrende og skuffende. Befolkningens politiske opvågning prøvede man ellers at skyde ihjel. Men vi, Inuit Ataqatigiit tror på, at landets ønske om selvstyre der sådan umiddelbart ellers blev prøvet på at sætte tilbage til en med kolonialistiske forhold B ikke vil blive accepteret af befolkningen. Til dette afgiver vi overfor befolkningen tilsagn om, at vi sammen med dem vil være i opposition til dem, der ofrer alt for blot at fastholde magten. Vi vil aldrig glemme, at man vendte befolkningens røst ryggen.
Vi, Inuit Ataqatigiit har god grund til at være taknemmelig og glade. Når man som politisk folkevalgt har meldt målene ud til befolkningen, at disse som ???? kan regne med at vi vil arbejde med beslutsomhed med de pejlemærker, som vi har meldt ud som baggrund, og at disse af befolkningen er blevet bemærket for kort tid siden ved Folketingsvalget berører os meget inderligt. Det er ikke nok, at de folkevalgte i deres arbejde har tillid fra befolkningen. I arbejdet som folkevalgt er det ligeså vigtigt, at man både ærer befolkningen og hører deres meninger. Vi er klar over, at vi efter snart tre år kan tiltræde tilbage fra Landsstyrekoalitionen, hvor vi kan føle, at vi har banet vejen for befolkningens klare meningstilkendegivelser i blandt andet disse. Vi er glade for, at vi med baggrunden i befolkningens demokratiske grundlag kan nå hertil i vort arbejde. At den strøm som vi indtil nu har fulgt, vil blive fortsat sammen med befolkningen.
Vi er glade for, at de unge bliver flere og flere i de vitale virksomheders drift samt disses aktive fortsættelse af arbejdet er et lyspunkt i vort lands fremtid.
Vi er også vidende om, at mange andre er meget aktive i deres uddannelse for at forbedre sig selv. Vi er glad for, at vi kan føle, at de ældres viljeanmodning om at være med i samfundets virke hele tiden bliver erindret om ???
I de snart tre år hvor vi har været i Landsstyrekoalitionen, blev vort ønske om afsmitning med ønsket om et politisk virke med politisk venlighed og med menneskeligt ansigt ikke fuldt ud vellykket. Det har været alvorligt med drejning hen imod personlig vinding i vort samarbejde i Landstinget og i Landsstyret. Dette har også baggrund i, at Landstingets samtlige arbejde har haft en zig‑zag kurs. Vi mener, at samfundet overhovedet ikke har behov for at sådan en arbejdsform hele tiden bliver mere og mere afgørende. Lønnen overfor samfundet burde ellers være, at landet styres ordentligt, idet man er valgt som den forreste i lovgivningsarbejdet, burde dette være det allervigtigste arbejde.
Derfor da vi ikke ønsker, at man kommer i læ blot for at fastholde magten følte vi, at vi burde stoppe vort afgørende samarbejde, men vort arbejde stopper ikke her. Vi gør dette, idet vi fuldt ud er vidende om, at det ikke er retfærdigt, at man ofrer alt blot for at fastholde magten. Og det stade som er nået med fornyelse af bedre samfundsvirke, og som vi har startet i vor Landsstyrekoalition, vil vi fortsætte med fra oppositionens lurested. Derfor vil vi fortsætte denne ved at øge motorkraften med den mulighed som samfundet har afgivet til os.
Vi beklager, at ordet tillid er blevet gjort kraftløs af Landsstyrekoalitionsparterne. Ordene tillid samt retfærdighed bliver uden fremsættelse af krav blot smidt ud hulter til bulter. Og det er ellers disse metoder med baggrund i netop disse ord der afgiver styrke til fra Landstinget.
De øverste i partierne der skrev under på oprettelse af en Landsstyrekoalition med røstet om agtelse af samfundets mi..??? der blev råbt ud i forgårs. Det viser sig nu, at disse ikke er korrekte, idet hvordan kan vi have tillid til underskriften om indgåelse af Landsstyrekoalitionen? Dette vil tiden der kommer vise. Da man jo ikke kan regne med, at man blot ved at lave en fællesunderskrift kan gøre samfundet tavst. Dem der gik ind for, at Landstinget og Landsstyrets aflønning blev forhøjet, er dem der indgår Landsstyrekoalitionen. Selvfølgelig er vi, Inuit Ataqatigiit glade for, at vor modstand mod forhøjelsen nu bliver støttet af flertallet i Landstinget. Det er ellers på sin plads, at dem der indgår Landsstyrekoalitionen giver en undskyldning overfor samfundet. Men der er ingen grund til at tro på dette. Vi må først kigge på den demokratiske forurening af bemærkningen om rensning af luften som Landsstyrekoalitionsparterne hele tiden har sagt var nødvendig. Når man ser på dette grundlag som de nye Landsstyrekoalitionsparter gerne vil forbedre, vender disse alle sammen imod Siumuts Landsstyreområder. Om der er noget nyt, kan man end ikke med et forstørrelsesglas finde.
Efter at have ladet som om man har løst aflønningsspørgsmålet, vil disse fremsætte et forslag herom til næste efterår. De har afgivet et fælles ja om modernisering af det kystnære fiskeri, som man allerede i Landstinget har taget beslutning om at fortsætte med. De vil løse sælskindspriserne, og det selv om at KNAPK og Great Greenland allerede har indgået en aftale om at få løst. De har afgivet fælles ja om en ny fordeling af ansvarsområderne i Royal Greenland A/S og Nuka A/S, som Landstinget allerede har taget beslutning om. De er enige om undersøge driften af INI A/S. De siger, at de ikke vil stoppe byggeriet af de nye kollegier der allerede er godkendt. De vil realisere arbejdet om Atuarfitsialak, der allerede er nået til dette stade. De vil arbejde hen imod at virksomheder styres af nogle, der har kendskab til de grønlandske forhold. Virksomhederne burde give større muligheder for dem der bor i landet. De ældres vilkår vil blive revurderet.
Efter at have hørt alt det, så burde man spørge, hvorfor disse to partier vil tage beslutning om at dokumentere det som Landstinget allerede taget beslutning om? Er det mon fordi de ikke er enige i Landstingets beslutninger?
Inuit Ataqatigiit vil fortsætte udjævningsarbejdet med at få gjort samfundets meget store forskelle på vilkårene ens. Vi er ikke forundret over, at Landsstyrekoalitionsparterne end ikke med et ord har nævnt udjævningsarbejdet blandt befolkningen via indtægts‑, skattelovgivningsarbejdet. Man skal jo huske på, at på efterårsamlingen for kort tid siden var Atassut imod styrkelse af betaling fra erhvervsvirksomhedernes udskydelse af skat til betalingerne, der har over en milliard i beløb, som ellers ikke synes at mangle noget som helst.
Afslutningsvis vil Inuit Ataqatigiit sige hjertelig tak til de mange medarbejderes gode indsats både i Hjemmestyret og disses virksomheder. Og vi opfordrer endeligt om, at man skal være varsom med udokumenteret og ???? og for lidt ødelæggelse af medarbejdernes virke fra Landstingets side.
Uanset hvad man mener, vil vi sige tak til vor Landsstyrekoalitionspartner i de snart tre forgangne år. Hvilket som helst fællesskab der ikke længere skal fortsættes, føles altid som om nogen man går deles over. Men her glæder vi os over at have fået kræfter fra samfundet til at bane nye veje.
Og
jeg vil gerne sige tak til Landsstyremedlemmet for Sundhed, Alfred Jakobsen. Du
har ledet sundhedsvæsenet med kræfter, og du har ledet et forebyggende arbejde
med stort mod, og det er en stor ære for dig. Vi ved, at man overskrider den
sidste salgsdato af forskellige varer, og vi kan ikke fortsætte med sådan et
partnerskab.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Vi
ved alle sammen hvorfor, at der nu skabes ny koalitionsparter. En af grundene
er vederlagsloven, og den vederlagslov skabte en stor uro i samfundet. Og vi
vil gerne sige fra Kandidatforbundet, at vi er meget skuffede, at man ikke
lytter til befolkningens offentlighedskrav om et nyt valg. De vil gerne bare
fastholde sig til de varme taburetter. Politiske uenigheder der skabte stor uro
i samfundet, og vi mener ikke, at man kan løse problemet bare ved at skabe et
nyt Landsstyre. Der er store politiske uenigheder om flere væsentlige forhold
i samfundet, og vi mener, at Siumut og Atassut har ignoreret samfundets krav,
og vi vil ikke acceptere, at man skaber en ny koalition. Vi kræver, at
samfundets krav bliver accepteret.
Otto Steenholdt, Løsgænger.
Det er altid spændende at vælge et nyt Landsstyre, og jeg finder punktet meget interessant, og jeg må sige, at Landsstyreformanden har arbejdet efter vores Forretningsorden, og det er helt på sin plads, hvis et samarbejde brydes, så har Landsstyreformanden mulighed for at forhandle sig til andre koalitionspartnere, og alt er gået rigtigt til i henhold til vores lovgivning, og det er jeg fuldstændig tryg ved.
To store partier har fundet sammen, og jeg har ikke de større bemærkninger hertil, da det er helt på sin plads og en del af parlamentarismens principper. Hvis Landsstyreformanden har ligeledes også mulighed for at etablere et mindretals Landsstyre, men man har fundet det bedst ved, at man har et Landsstyre med et flertal bag sig, og jeg har dertil heller ikke grundlag for at komme med bemærkninger, da alt er sket rigtigt til.
Landsstyreformandens
sidste mulighed er erklæring af valg, og det er alene op til Landsstyreformanden
at erklære valg. Det er alene Landsstyreformandens ansvar, og som jeg finder er
helt på sin plads. Jeg er derfor glad for, at Landsstyreformanden har brugt
sine muligheder i lovgivningen til at få etableret et flertal bag et
Landsstyre, og det er jeg meget glad for, og jeg er glad for at kunne meddele,
at jeg vil stemme for valget af det foreslåede Landsstyre.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.
Jeg har ikke selv ønsket at igangsætte en større debat her om valg af Landsstyre. Det vil vi selvfølgelig komme til, når vi skal udmønte vores politik konkret.
Til IA=s lange tale vil jeg også kommentere det på et senere tidspunkt, da det er forskellige områder, som vi skal tage politisk stilling til. Til IA=s bemærkninger skal jeg sige, at IA=s tale om, at hvis man skal tale højt, så kan det også være nødvendigt, så vil jeg fra min side ønske ‑ som Landsstyreformand ønske, at jeg alene ikke skal kommunikere med mine koalitionspartnere via åbne breve, hvorfor jeg B hvis man skal arbejde med respekt for hinanden, så må vi ikke kommunikere via åbne breve. Jeg har fik besked om stop med koalitionsarbejdet via et åbent brev. Hvis man ikke engang kan sige det åbent, så er der noget virkelig galt. Jeg har allerede sagt, at jeg i denne debat, at jeg ikke vil komme ind i en større debat, men det er rigtigt som Otto Steenholdt sagde, så har jeg brugt mine muligheder indenfor lovgivningens rammer til at undersøge forskellige muligheder for et samarbejde. Og da de to partier som nu har indgået aftale nu kan komme til enighed, så har jeg blot fremsat et punkt som valg af nyt Landsstyre, hvor jeg har foreslået forskellige landsstyremedlemmer.
For så vidt angår udmøntningen af vores politik, så vil disse selvfølgelig blive drøftet under de efterfølgende punkter.
Vi har fremsat store omfattende ændringsforslag, og det havde vi nok ikke gjort, hvis vi ville.
Jeg håber derfor, at vi nu går videre til afstemning om valg af nyt Landsstyre, således at vi kan gå videre til de næste punkter, som er langt mere væsentlige end hvor vi også vil få mulighed for at kommentere de faldende bemærkninger.
Vi har allerede sagt tak til vores tidligere koalitionspartnere, og vi beklager, at vi ikke længere samarbejder, men det skal vi heller ikke stoppe ved. Vi har vort politiske ansvar, stopper ikke her som folkevalgte. Vi har en valgperiode på 4 år, hvor vi skal være valgt og endnu arbejde indenfor lovgivningens rammer. Det er netop det der er sket.
Vores
tidligere partnere i Landsstyret Josef Motzfeldt og Alfred Jakobsen har også
udført deres arbejde på bedste vis, og jeg beklager kun, at deres parti har
meddelt, at partiet ikke længere vil være i Landsstyret, men jeg håber, at vi
nu må stemme om det nye Landsstyre.
Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.
Inden vi går over til afstemning, så er der to der har bedt om ordet.
Mikael Petersen, Siumut.
Indledningsvis vil jeg gerne sige fra Siumuts side, at vi går ind for de foreslåede medlemmer af Landsstyret. Jeg vil heller ikke undlade anledningen til at præcisere, at Siumut respekterer det grønlandske demokrati. Og uanset hvad der sker i det grønlandske politiske liv, så har vort parti de sidste 21 år altid respekteret dette, og dette har også været partiets styrke. Hele samfundet ved, at Siumut har stået ved ledelsens side siden Hjemmestyrets indførelse, og det er der ikke noget mærkeligt ved på baggrund af vores principper om demokrati. Det har altid været partiets klare erklæring, at Siumut skulle være baseret på demokratiets principper, hvorfor jeg til Inuit Ataqatigiit Formandens ord ‑ bemærkninger til Siumut og til de nuværende koalitionspartnere og hans påpegninger der sige, at de er grundløse. Og det er at føre folk bag, og må nærmere betegnes som, at man fører folk bag lyset.
Jeg vil heller ikke fra Siumuts side undlade, at sige tak til Inuit Ataqatigiit for den tid vi har haft i snart tre år i Landsstyrekoalitionen og samarbejdet her i Landstinget. Ligesom vi allerede har opnået både gode og positive resultater, og det skal vi ikke lukke vores øjne for.
Ja, der er forskellige uenigheder, men vi har ikke hængt os ved disse. Ligesom der også i de to partier internt har været uro på forskellige områder. Alle disse ved samfundet og befolkningen. Jeg skal blot nævne som B jeg vil blot som eksempel nævne forholdene vedrørende KNI, den uenighed der har været internt i IA, hvor Formanden har siddet ret alene med sine synspunkter i opposition til sin egen Landstingsgruppe.
I denne forbindelse vil jeg ikke fra Siumut undlade at sige tak til Inuit Ataqatigiits formand og rose ham for, at han har respekteret Landsstyrekoalitionsarbejdets grundlag i sit arbejde.
Vi kunne godt have fremdraget flere eksempler for så vidt angår interne problemer i Inuit Ataqatigiit, som overhovedet ikke har noget at gøre med Siumut og Siumuts arbejde i Landstinget.
Det er derfor vigtigt at præcisere overfor befolkningen og samfundet, at Siumut altid, når det har indgået en Landsstyrekoalitionsaftale, at Siumut respekterer koalitionsaftalen, og det har vi også gjort i forbindelse med vores aftale med Inuit Ataqatigiit. Og det agter vi også at gøre med vores kommende koalitionspartnere.
Den status vi har i dag rent politisk er den, at Inuit Ataqatigiit selv har ønsket at træde tilbage fra Landsstyrekoalitionsaftalen. Hvis dette har den begrundelse i grundlæggende politiske holdninger, så må Inuit Ataqatigiit også have sagt det overfor os, men vi ved alle sammen, som det også er blevet sagt, at dette ikke har noget at gøre med Landsstyrekoalitionsaftalen, men at dette skyldes vederlagsloven.
Befolkningens budskab B et klart flertal i befolkningens krav er, at vederlagsloven skal ændres, og det har vi taget til efterretning. Og på denne baggrund har vi for at løse problemet fremsat forslag om ændring, som vi vil vende tilbage til på et senere tidspunkt i dag.
Afslutningsvis
skal jeg sige, at vi fra Siumuts side som sagt har gode forhåbninger til det
nye Landsstyre, og glæder os til samarbejdet. Jeg skal alligevel heller ikke
fra Siumuts side her til sidst undlade at byde velkommen, nemlig til Ruth
Heilmann som under sidste samling ikke var til stede hele tiden, da hun har
været til De Forenede Nationers generalforsamling i New York, og jeg vil gerne
benytte lejligheden til at byde Ruth Heilmann velkommen tilbage.
Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.
Tak.
Som ordstyrer skal jeg opfordre, at punktet hedder valg af Landsstyre, for jeg vil anmode de næste talere om at fremkomme med korte bemærkninger.
Først
er det Josef Motzfeldt, og derefter Daniel Skifte. Men først Josef Motzfeldt.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Først vil jeg understrege fra Inuit Ataqatigiits side, at koalitionsaftalen er underskrevet mellem to partier, og Landsstyreformanden nu er han ikke partiformand i sit parti, og vores breve som er udført korrekt, og hvor vi foreslog løsninger uden at komme med svar, så har de taget en zig‑zag kurs, og de har ikke lyttet til befolkningens krav. Og vi var nødt til at skrive et åbent brev, således vi kan høre deres mening. Vi var nødt til at gå igennem Formanden i Siumut for at finde frem til en løsning.
Når
vi ser de der dagsordenspunkter, hvad indeholder disse dagsordenspunkter? De
indeholder annullering af vederlagsloven eller ændring af vederlagsloven.
Hvornår skal vi udtrykke vores utilfredshed med det manglende politiske
grundlag? Vi er nødt til at tage en grundig politisk stillingstagen til de her
punkter. Derfor løsning af vederlagsloven ‑ selv om der er en kommende
løsning omkring vederlagsloven, så skal vi huske, at der er meget klare krav
fra samfundets offentlige side.
Daniel Skifte, Atassut.
Jeg kommer med meget korte bemærkninger. Jeg vil først sige, at Inuit Ataqatigiit og Siumut B jeg vil ikke blande mig i Inuit Ataqatigiit og Siumuts dialog. Atassut skal ikke blande sig i deres dialog. Atassut har et politisk ansvar. Atassut har arbejdet for siden stiftelsen at skabe en politisk ro i samfundet, og det kan vi se i vores partiprogram der stammer fra 1978. Med disse ord B jeg kan godt forstå, at samfundet stadig ikke er faldet til ro, og for Atassut er det vigtigst, vil jeg understrege, at det har været vigtigst for Atassut at holde et politisk pejlemærke, og ud fra den holdning har vi sagt, at førnævnte partier B vi kunne ikke ændre partiernes holdninger i efterårssamlingen omkring sælskindsordningen og nye reformer indenfor huslejen. Og jeg vil gerne sige, at det ikke er korrekt, at der ikke er ændringer indenfor vores politik. Det har været vigtigst for os at have medindflydelse, og det er Siumuts og Atassuts aftale, at vi får medindflydelse, og vi er glade for det resultat.
Der skal være en mulighed for en dialog mellem befolkningen og landstingsmedlemmerne, og derved kan vi opnå en løsning. Det er ikke korrekt, at IA sagde, at der ikke er nyheder i vores politik. Vi vil gerne genoptage huslejereformen til efterårssamlingen. Vi vil gerne genforhandle omkring sælskindsaftalen.
Så jeg har gode grundlag til at sige tak til Siumut for vores enighed, og det vil være på sin plads til sidst at sige, at Landsstyreformanden, at vi gerne vil støtte Landsstyreformandens oplæg. Derefter vil vi f.eks. B vi vil gerne sige tak til IA, når tiden kommer. Men vi skal først være færdige med det dagsordenspunkt som Landsstyreformanden har fremlagt.
Tak.
Hans Enoksen, Siumut.
Til
IA Formandens bemærkninger skal jeg sige, at det er rigtigt, at vi ikke har
haft de større drøftelser mellem IA og Siumut. Vi har modtaget et par åbne
breve, ligesom jeg har haft et par telefoniske samtaler med IA=s Formand for så vidt, hvor
vi blev enige om, at vi skulle indlede drøftelserne, når vi kom tilbage fra min
rejse. Og dette er sket, men vi har blot fra pressen erfaret, at der er blevet
sendt et åbent brev om, at Landsstyresamarbejdet er ophørt. Jeg vil ikke pakke
tingene ind, vi skal sige tingene som de er. Drøftelserne har vi erfaret fra
pressens side, men vi skal ikke arbejde med befolkningen som gidsler her. Vi
har et lovgrundlag som vi skal respektere, og jeg skal blot henvise til, at vi
følger landets lovgivning, og lad dem dog der vil tale B tale, men det væsentligste er, at vi arbejder
ud fra den lovgivning der endnu er gældende.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Heldigvis B jeg er glad for, at vi fra denne talerstol kan tale om hvordan forholdene er, men når vi skal komme ind på de reelle forhold, hvordan det er, så må vi også kigge på de faktiske forhold. Landsstyrekoalitionspartnerne er fremkommet med bemærkninger om, at man respekterer demokratiet, men hvis man havde respekteret demokratiet, så havde det bedste været sådan, at koalitionsbruddet primært er vundet i vederlagsloven. Så mener jeg, at man ikke har hørt folkets røst.
Vi ved, at der siden september sidste år under efterårssamlingen 26. september, så blev vederlagsloven drøftet for første gang. Her meddelte vi klart vores modstand imod den foreslåede vederlagslov, og efterfølgende ved vi hvor megen uro der har været blandt befolkningen. Lige siden dengang har befolkningen haft de kritiske røster fremme, og hvis man havde respekteret demokratiet, hvorfor har man så ikke hørt dem?
Atassut
sagde også, at det er deres partiprogram, at de går ind for tryghed i
samfundet. Med tryghed i samfundet havde man også skabt, hvis man allerede
dengang havde skrottet forslaget om forhøjelse af vederlaget, og at man havde
hørt på folkets røst.
Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.
Der er ikke flere der har bedt om ordet, hvorefter vi kan gå over til afstemning, jf. Forretningsordenens kap. 3 B skal vælge det samlede Landsstyre. Landsstyreformanden har indstillet følgende til Landsstyret:
Augusta Salling, Hans Enoksen, Jørgen Wæver‑Johansen, Edvard Geisler, Lise Skifte Lennert og Ole Dorph til afstemning.
Jeg vil anmode de der går ind for de foreslåede Landsstyremedlemmer om at rejse sig.
19.
Jeg vil anmode dem der er imod om at rejse sig.
11.
Jeg vil endelig anmode dem som hverken har stemt eller er imod om at rejse sig.
Det er der ikke.
Samtlige
medlemmer har stemt. I den forbindelse forventer jeg, at vi holder et par
pauser under eftermiddagens samling, da vi også skal ændre på sammensætningen
her i salen. Men efter valget af Landsstyret, har Landsstyreformanden bedt om
ordet.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.
Jeg er glad for, at et flertal bestående af Siumut og Atassut er er gået ind for det foreslåede Landsstyre, og jeg vil derfor også ønske det nye Landsstyre velkommen, og glæder mig til det fortsatte samarbejde med håbet om et godt samarbejde. Som tidligere sagt så har jeg også sagt, at vi også har følt et godt samarbejde med IA, da vi havde dem som koalitionspartnere. Min velkomst skyldes også, at de opgaver som vi nu skal komme ind på er spændende opgaver, og der skal ikke herske tvivl om, at vi vil hjælpe hinanden i arbejdet. Ligesom der heller ikke skal herske tvivl om, at det øvrige Landsstyre vil have et godt samarbejde, også med jeres bagland, og at I også kan udnytte dette. Jeg vil også sige, at et spændende politisk arbejde, at man nogle gange kan støde på problemer, at arbejdet som landsstyremedlem også medfører glæder m.m. i forhold til medarbejderne og i henhold til samarbejdet med borgerne. Jeg vil derfor byde jer velkommen til Landsstyret, og jeg vil gerne love jer, at I får al mulig hjælp I har behov for fra det øvrige Landsstyre.
Som
sagt så vil jeg også benytte B
atter engang sige tak til de Landsstyremedlemmer som jeg siger farvel til,
nemlig Josef Motzfeldt og Alfred Jakobsen. Vi har haft et godt konstruktivt samarbejde
i Landsstyret som også har resulteret i, at vi i fremtiden også vil have et tæt
samarbejde, også politisk fremover.
Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.
Tak til Landsstyreformanden.
Før vi holder en lille pause har jeg en lille meddelelse: jeg vil her i forbindelse med valget af nyt Landsstyre, så vil jeg for det første ønske Landsstyreformanden og det nye Landsstyre tillykke med valget og udtale min forhåbning om, at perioden frem til et kommende valg må blive til gavn for vort land og dets befolkning. Jeg vil også sige tak til de afgåede medlemmer af Landsstyret.
Valget af et nyt Landsstyre har skabt en ny parlamentarisk situation, hvor Inuit Ataqatigiit indtager rollen som opposition. Og for at kunne deltage aktivt og effektivt i mit partis arbejde, så finder jeg det rigtigst, at jeg stiller mit mandat som Landstingsformand til rådighed.
Jeg vil benytte denne lejlighed til at takke Landstinget for den tillid der er vist mig i min periode som Tingets Formand. Ligeledes vil jeg også takke Formandskabets medlemmer for det gode og loyale samarbejde der har præget de sidste år.
Med disse ord skal jeg anmode Landstinget om fritagelse fra hvervet som Formand for Grønlands Landsting.
Der er ikke nogen der er imod.
Hvorfor man går ind for, at jeg træder tilbage som Landstingsformand, og jeg siger tak herfor B og vi holder en lille pause på 15 minutter, hvorefter der bliver valg til et nyt Formandskab.
Pause
på 15 minutter.
Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit, kl. 14.47.
Mødet er genoptaget.
Før pausen har vi valgt et nyt Landsstyre, og i denne anledning vil jeg gerne byde de to nye Landsstyremedlemmer Edvard Geisler og Augusta Salling tillykke og velkommen. De har allerede sat sig på deres respektive pladser.
I forbindelse med redegørelse for dagsorden og med henvisning dertil, så blev man enige om, at næste punkt skulle være valg af en ny Formand for Landstinget. Og det skal dermed optages på dagsordenen som punkt 6.
Jeg skal også erindre om, at Landstinget har godkendt min anmodning om at blive fritaget fra mit hverv som Formand for Landstinget, hvorfor næste punkt på dagsordenen er valg af Landstingets Formand og efterfølgende valg af 4 næsteformænd, men først er der valg til Formand for Landstinget. I henhold til Landstingets Forretningsorden ' 3, så er det et krav for at blive Landstingsformand, skal man være medlem af Landstinget og have et flertal af Landstingets medlemmer bag sig.
Jeg vil anmode grupperne om at fremlægge forslag ‑ emner til Landstingsformand, og jeg skal præcisere, at uanset om der kun er en kandidat til Formanden, så skal der være afstemning under alle omstændigheder. Partier og samtlige grupper skal meddele hvem de indstiller til Formand.
Jeg vil spørge hvem der vil være først?
Ruth Heilmann, Siumut.
Fra
Siumuts side foreslår vi Daniel Skifte, Atassut som Landstingets nye Formand,
og vil benytte anledningen til at sige tak til Ole Lynge, også for det gode
samarbejde vi har haft.
Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Den
næste der har bedt om ordet er.
Godmand Rasmussen, Atassut.
Fra
Atassuts side indstiller vi Daniel Skifte til Landstingets Formand. Jeg vil
også fra Atassuts side benytte anledningen til at sige tak til Ole Lynge for hans
tid som Landstingsformand.
Malînánguak= Markussen-Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
På Inuit Ataqatigiits vegne vil vi først sige tak til Ole Lynge for det arbejde han har udført i den tid han har været Formand for Landstinget. Landstingsformandsstolen har medført et stort ansvar, og hvor der har været stor udskiftning i den senere tid. Jeg vil gerne sige tak for, at du har prøvet at servicere Landstinget under et, og glæder os til et fortsat samarbejde med dig som menigt Landstingsmedlem.
Jeg vil også fra Inuit Ataqatigiits side benytte nærværende anledning til at fra Inuit Ataqatigiits side sige tak til vores Formand, Josef Motzfeldt for hans tid som Landsstyremedlem for Økonomi. I dit arbejde har du udført et godt stykke arbejde ansvarligt ‑ og lagt vægt på, at befolkningens røst bliver hørt. Du har i din tid som Landsstyremedlem for Økonomi igangsat flere initiativer og reformeret det økonomiske område til befolkningens tilfredshed.
Tuusi, mange tak! Og vi glæder os til at samarbejde med dig som menigt medlem i oppositionen.
Vi
skal fra Inuit Ataqatigiit meddele, at vi har ønsket afstemning til
Landstinget, hvorfor vi her i forbindelse med valg af ny Formand til
Landstinget vil stemme imod.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Det fremgår allerede af de faldende bemærkninger, også på baggrund af den hidtidige Formands ønske om at fratræde, så vil vi også benytte nærværende anledning til at sige tak til Ole Lynge for den tid han har siddet som Formand for Landstinget.
Så vil jeg også sige tak til de afgåede Landsstyremedlemmer.
Tak.
Otto Steenholdt, Løsgænger.
Ole Lynge, du er fra Nordgrønland, vi kører på hundeslæde, og vi ved alle sammen hvor svært det kan være at afrette vores hunde, men jeg mener at kunne sige, at du har udført dit arbejde til vores alles tilfredshed. Nu har du lært hvad det er, du skal lave ‑ selv om der måske har været nogle problemer i begyndelsen. Og jeg ærgrer mig derfor over, at du nu skal udskiftes, fordi jeg mener, at du har gjort et godt stykke arbejde, hvorfor jeg også siger tak fra min side.
For så vidt angår din afløser, så vil jeg ønske ham al mulig held og lykke i det fortsatte arbejde, da han skal være vores alles Formand B og ikke kun et enkelt partis medlem, hvorfor jeg mener og ønsker, at vores Landstingsformand vil servicere os uanset vores forskellige tilhørsforhold, uanset hvor vi kommer fra, således at Landstingets Formand kan anses for hele Landstingets Formand.
Jeg vil også sige tak til de afgåede Landsstyremedlemmer. Men jeg skal sige, at efter jeg er blevet løsgænger er glad for, at jeg mere frit kan give udtryk for mine synspunkter.
Jeg
ønsker de nye Landsstyremedlemmer al held og lykke fremover, og jeg ønsker også
et godt samarbejde med jer, og at vi kan få nogle gode debatter i denne
forbindelse. Jeg ønsker jeg al mulig held og lykke i jeres kommende arbejde.
Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Der er ikke flere der har bedt om ordet.
Jeg siger også tak for de faldende bemærkninger vedrørende mig selv.
Vi kan således gå videre til afstemning. Der er kun et medlem der er blevet foreslået som Landstingets Formand, nemlig Daniel Skifte, foreslået af Siumut og Atassut. Og jeg skal spørge om hvem der kan gå ind for forslaget?
19.
Jeg vil anmode dem der er imod om at rejse sig.
11.
Samtlige tilstedeværende har således afgivet deres stemme. Der er ikke nogen der har undladt at stemme.
Således meddeler jeg, at Daniel Skifte er blevet valgt til Landstingsformand. Og jeg vil gerne ønske dig tillykke med valget og anmode dig om at sætte dig på mødelederens stol.
Jeg havde helt glemt, at vi også skal vælge 4 næstformænd og suppleanter for disse. Jeg vil spørge om der er nogle forslag til medlemmer til Formandskabet.
Ruth Heilmann, Siumut.
Fra
Siumut foreslår vi Anders Andreassen med Mikael Petersen som suppleant, og Lars‑Karl
Jensen med Per Rosing‑Petersen som suppleant.
Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Flere forslag?
Så er det Godmand Rasmussen, Atassut.
Vi
foreslår Jakob Sivertsen som suppleant.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit har en teknisk samarbejdsaftale med Kandidatforbundet om et teknisk valgforbund, hvor vi har 11 medlemmer tilsammen, hvor vi således kan have to medlemmer i det stående udvalg.
Til
Formandskabet foreslår vi fra Inuit Ataqatigiit, Ole Lynge med Lars Sørensen
som suppleant.
Mads‑Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Fra
Kandidatforbundet foreslår vi Anthon Frederiksen med Mogens Kleist som
suppleant.
Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Der
er ikke flere der har bedt om ordet.
Johan Lund‑Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Jeg
beklager, men jeg mener, at der er sket en lille formel fejl, og jeg skal
erindre om, at vi i henhold til Landstingets Forretningsorden som vi nu skal
følge, at så skal B så
er der klare regler om valg af Formand og valg af Næstformand. Og da jeg mener,
at der er noget der kan misforstås efter valget af Daniel Skifte som Formand,
så skal vi i henhold til Forretningsordenen sige, at..
Ole
Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Jeg tror, at det er Johan Lund‑Olsen der har misforstået noget. Han har forstået det sådan, at Godmann Jensen har foreslået Jakob Sivertsen som medlem, men rent faktisk så foreslog han ham som suppleant for Daniel Skifte.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.
Jeg vil heller ikke undlade at sige tak til Ole Lynge for den tid han har siddet som Landstingets Formand på Landsstyrets vegne. Jeg mener, at de politiske områder som du har mødt i dit arbejde, så vil jeg gerne sige tak for det samarbejde vi har haft mellem
Formandskabet og Landsstyret; et sådant arbejde som jeg også har siddet i i Hjemmestyrets første dage, så er det også et meget interessant arbejde, men hvor man også må være varsom med hvad man gør og hvad man ikke gør. Men jeg mener, at du har udført dette tilfredsstillende.
Jeg
vil også ønske Daniel Skifte tillykke med valget. Og jeg glæder mig til
samarbejdet.
Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.
På baggrund af de foreslåede medlemmer til Landstingets Formandskab, så foreslår Siumut Anders Andreassen med Mikael Petersen som suppleant, Lars‑Karl Jensen med Per Rosing‑Petersen som suppleant.
Inuit Ataqatigiit har foreslået Ole Lynge med Lars Sørensen som suppleant.
Mens Kandidatforbundet har foreslået Anthon Frederiksen med Mogens Kleist som suppleant.
Hvis der ikke er nogen imod, anser jeg disse som vedtaget.
Det er således vedtaget.
Således er vi færdige med behandlingen af punkt 6: valg af nyt Formandskab.
Inden
vi overgår til næste punkt på dagsordenen: punkt 4, vil jeg gerne anmode
Landstingets nye Formand, Daniel Skifte om at sætte sig på nærværende stol.
Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.
Inden jeg sætter mig ordentligt, så vil jeg gerne ønske de nye medlemmer af Formandskabet velkommen, og jeg håber, at vi får et godt samarbejde i Formandskabet. Jeg vil også i denne forbindelse takke for valget, og den tillid Landstinget har vist mig i den forbindelse.
Det er rigtigt, at den sidste tid har været ualmindelig turbulent og hektisk, og det er mit håb, at Landstinget tager pejling af de politiske signaler landets befolkning så kraftfuldt har udtrykt. Denne forhåbning retter sig i første række mod gennemførelsen af denne ekstraordinære samling med en værdig behandling af de vigtige spørgsmål om vederlagsloven som dagsordenen indeholder. Jeg glæder mig meget til at videreføre den tidligere Formands arbejde med at højne kvaliteten af lovgivningsarbejdet og forbedring af Landstingets arbejdsform. Jeg har fuld tillid til, at Landstinget som helhed og arbejdsplads vil støtte Formandskabet i dette vigtige arbejde.
Når dette er sagt, så vil jeg også tilføje at sige tak til dem der har stemt på mig som Formand, men vil også benytte anledningen til at sige tak B der er også grund til at sige tak til dem som ikke har stemt på mig, så mener jeg, her kan jeg specielt nævne Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet, fordi jeg vurderer det således, at disse selvfølgelig også skal serviceres på samme vis som de store partier.
(Den nye Landstingsformand præciserer, at han specielt lægger vægt på, at Landstingets møder foregår i god ro og orden).
Når dette er sagt, så skal jeg afslutningsvis sige, at jeg gerne B endnu engang vil sige tak for valget, og vil specielt også sige tak til Ole Lynge for den tid han har siddet som Formand for Landstinget.
(Daniel
Skifte siger også tak til de afgåede Landsstyremedlemmer, Josef Motzfeldt og
Alfred Jakobsen, og håber på et godt samarbejde i den tid der kommer).