|
Dagsordenens punkt 29-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
13.
mødedag, fredag den 11. oktober 2002
Simon Olsen, Formand for Erhvervsudvalget, Siumut.
Udvalget har bestået af følgende under behandlingen: Landstingsmedlem Simon Olsen Siumut formand, Landstingsmedlem Finn Karlsen Atassut næstformand, Landstingsmedlem Ruth Heilmann Siumut, Landstingsmedlem Malînánguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit, Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold Kandidatforbundet.
Vedrørende beslutningsforslag om at Landsstyret pålægges at arbejde for, at fiskere og fangere fra Diskobugten og nordover til og med Upernavik kommune får samme mulighed for at anskaffe joller og fartøjer via erhvervsstøtteordningen som alle andre borgere i Grønland. Det er et forslag fremsat af Anthon Frederiksen.
Efter 1. behandlingen har Landstingets Erhvervsudvalg efter 1. behandlingen under FM/2002 gennemgået Landstingsmedlem Anthon Frederiksens fremsatte beslutningsforslag. Landstingsmedlem Anthon Frederiksen foreslår, at der påny gives fiskere og fartøjer i kommuner i Disko-bugten og i kommunerne Uummannaq og Upernavik mulighed for finansieringsstøtte til anskaffelse af joller og fartøjer i henhold til Landstingsforordning nr. 10 af 12. november 2001 om støtte til Fiskeri, Fangst og Landbrug.
Udvalget skal indledningsvis hertil bemærke, at Landstingsforordning nr. 10 af 12. november 2001 om støtte til Fiskeri, Fangst og Landbrug blev behandlet og vedtaget af Landstinget af Landstinget på efterårssamlingen 2001. Baggrunden for udformningen af Landstingsforordningen og begrænsningerne i adgangen til finansieringsstøtte der er fastsat i forordningen er efter udvalgets vurdering begrundet i flere forhold omkring udviklingen af fiskerierhvervet i de ovennævnte områder, herunder de stigende krav til fødevarer som forventes yderligere at blive skærpet i de kommende år på grund af produktionsselskaberne og forbrugernes ønsker om en høj standard i behandlingen af fødevarer.
Vi bliver naturligvis berørt af disse krav eksempelvis øges kravene på dette område fra EU, som i dag er vores vigtigste eksportområde. En jolle med påhængsmotor vurderes derfor ikke, at kunne leve op til de veterinære krav som fiskeriet må imødese i fremtiden.
Det biologiske grundlag er også en vigtig parameter for den fremtidige udvikling i fiskeriet. Den biologiske rådgivning i 2002 for det indenskærske område Diskobugten og Uummannaq og Upernavik fastslår, at der ikke synes være nogen forbedring i fiskebestandens tilstand, og TAC-en på disse områder er derfor fastlagt på samme måde som rådgivningen i 2001.
Der er således et biologiske grundlag for at øge fiskeritrykket ved at tillade nye anskaffelser af joller via erhvervsstøtteordningen. Fiskeriet i Upernavikområdet er dog mindre end den biologiske anbefaling. Der har været en tilgang af 100 fartøjer med ESU-finansiering inden for det seneste år. Landsstyret vurderer derfor, at en forbedring af udnyttelsen af kvoten i Upernavik bør ske med den eksisterende fartøjskapacitet sammenholdt med den øgede adgang til anvendelse af synkegarn.
Udvalget deler denne opfattelse. Derudover er de samfundsmæssige og ressourceøkonomiske betragtninger. Landsstyret har i sin redegørelse om erhvervsfremme påpeget, at 3/4 dele af tilskuddene til erhvervsformål i perioden 1999-2002 har været allokeret til fangst, fiskeri og landbrug, og andelen har været stigende fra 74 % i 1999 til 78 % i 2002. Den primære sektor udgør således allerede en betydelig andel af tilskuddene til erhvervsformål.
En yderligere tilførsel af midler til erhvervsstøtteordningen kan sandsynligvis medføre, at støtten til de landbaserede erhverv og turismen vil falde tilsvarende. Eftersom samfundets primære sektor fangst, fiskeri og landbrug allerede beslaglægger et stigende andel af tilskuddet til erhvervsformål er det udvalgets holdning, at denne tendens hellere burde opbremses end fremmes ved en fornyet dengang til ESU-finansiering til nyanskaffelser af joller.
Det er nødvendigt at reducere de i dag meget store jollefiskeri. Der er således ikke længere basis for at yde støtte til joller til hellefiskefiskeriet i Diskobugten, Uummannaq og Upernavik. Fiskerne fra disse steder har i stedet for mulighed for at anskaffe sig større både til hellefiskefiskeriet ved at gå sammen om at købe et fartøj imod at de ligger deres joller op.
Det er endvidere meget vigtigt i udviklingsforløbet hele tiden at sidestille fartøjskapaciteten i forhold til fangstmængden samt bearbejdningsgraden. Hvis dette ikke er tilfældet, så vil de gå ud over fiskerne og deres familier. Derudover må vi regne med, at derefter en lille årrække ikke vil være muligt at benytte joller i erhvervsfiskeriet på grund af de strengere veterinære krav fra udlandet.
Et flertal i udvalget bestående af Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit indstiller på baggrund af ovenstående at beslutningsforslaget afvises. Kandidatforbundet mener, at nogen der vil etablere sig som fiskere, f.eks. må gives mulighed for at optage sådanne lån til anskaffelse af joller. Det er derfor Kandidatforbundets holdning, at nyanskaffelser af joller i de nævnte områder ikke bør indstilles. Derfor mener Kandidatforbundet...., og indstiller på baggrund af ovenstående, at beslutningsforslaget vedtages i sin nuværende form.
Kandidatforbundet vil endvidere påpege, at Landskassen ikke har midler til at udskifte joller, der vil ligge ubenyttet hen med den nuværende størrelse som bevillingen til ESU har. Derfor vil Kandidatforbundet anbefale Landsstyret at ESU midlerne bliver øget, således at udviklingen i det kystnære fiskeri efter hellefisk kan fortsættes.
Med disse bemærkninger skal Landstingets Erhvervsudvalg overgive beslutningsforslag om at Landsstyret pålægges at arbejde for, at fiskere og fangere fra Diskobugten og nordover til og med Upernavik kommune får samme muligheder for at anskaffe joller og fartøjer via erhvervsstøtteordningen som alle andre borgere i Grønland til 2. behandling.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Nu er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder med en besvarelse.
Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder, Siumut.
På Landstingets forårssamling 2002 blev nærværende beslutningsforslag behandlet og blev af Landstingets flertal besluttet til forkastelse. Samtidig ønskede et flertal af Landstingets medlemmer dog, at forslaget blev behandlet af Erhvervsudvalget forinden 2. behandlingen. Af Erhvervsudvalgets betænkning fremgår det, at flertallet af udvalgets medlemmer finder det vigtigt, at udviklingen af hellefiskfiskeriet i Diskobugten og nordover skal ske på basis af større både end joller, både under den hensyntagen til fiskeriets teknologiske udvikling, egne krav og fremtidig rentabelt fiskeri.
Hvorfor et flertal i Erhvervsudvalget bestående af Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit indstiller, at beslutningsforslaget afvises. Et mindretal bestående af Kandidatforbundet ønsker beslutningsforslaget vedtaget i sin forelagte form, da Kandidatforbundet påpeget, at anskaffelser af joller med ESU-lån er en forudsætning for unges fiskeres mulighed for at indtræde i erhvervet.
På Landsstyrets vegne skal jeg takke Erhvervsudvalget for den fremlagte betænkning, og samtidig meddele, at Landsstyret fastholder sin afvisning af det fremlagte beslutningsforslag, hvorefter jeg skal overlade 2. behandlingen af forslaget til Landstingets videre behandling.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Tak. Nu er det partiernes, Kandidatforbundets ordførere. Først er det Simon Olsen Siumut.
Simon Olsen, ordfører, Siumut.
Vi skal fra Siumut nævne, at med henvisning til vores bemærkninger under 1. behandlingen, flertallets indstilling fra udvalget og ligeledes Landsstyret på baggrund af deres redegørelse om at vores eksport skal ske på basis af større forsvarlighed og større forsigtighed og opfordrer til afvisning af forslaget.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Dernæst er det Finn Karlsen, Atassut.
Finn Karlsen, ordfører, Atassut.
Det er med henvisning til den
klare betænkning under 2.behandlingen og da indholdet svarer til den forrige,
skal vi ikke gentage vore bemærkninger og indstillingen fra udvalget ændrer
ikke vores opfattelse og vi vil stemme for afvisningen af forslaget.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for
Landstinget, Siumut.
Dernæst er det Lars Sørensen,
Inuit Ataqatigiit.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Med henvisning til vore
bemærkninger under 1.behandlingen under forårssamlingen, vil vi hermed meddele,
at vi støtter flertallets afslag i Landstingets Erhvervsudvalg om at godkende
forslaget i dets nuværende form.
Det var vore korte bemærkninger
til Anthon Frederiksens forslag under 2.behandlingen.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for
Landstinget, Siumut.
Nu er det Kandidatforbundet ved
Mads-Peter Grønvold.
Mads-Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Under 1.behandlingen - med
henvisning til vore bemærkninger under 1.behandlingen har vi følgende
bemærkninger til 2.behandlingen.
Vi finder det meget væsentligt fra
Kandidatforbundet, at anskaffelse af joller er det samtlige ansøgere om anskaffelse
af joller skal ligelig - skal behandles lige. Derved kan man så give lige
muligheder for samtlige ansøgere af joller. På nuværende tidspunkt har ansøgere
om anskaffelse af joller fra Disko-Bugten og nordover til Upernavik ingen
mulighed for at få støtte, selvom andre... får mulighed for støtte.
Men hvorfor skal disse fiskere fra
Disko-Bugten til Upernavik ikke få mulighed for støtte fra
erhvervsstøttemidlerne. I denne forbindelse mener vi fra Kandidatforbundet, at
det er omgåelse af menneskerettighederne. Det er da en forskelsbehandling af de
befolkningsgrupper fra forskellige kommuner, hvor nogle steder er der muligt,
at anskaffe sig joller med støtte, hvorimod det ikke er tilfældet i andre
kommuner.
Landstingsmedlemmerne skal også
kunne huske på, at samtlige fiskere ikke vil have mulighed for at anskaffe sig
alle sammen større fartøjer. Det er et spørgsmål om, hvilke erhverv, man
driver.
Vi er fra Kandidatforbundet
bekendt med under vore rejser, at der stadigvæk findes et fangerkultur,
udelukkende fangerkultur visse steder. Derfor mener vi fra
Kandidatforbundet, at Disko-bugten og
nordover til Upernavik, som driver fangst, udelukkende fangst skal have mulighed
for ESU-støtte i forbindelse med ansøgninger om anskaffelse af joller, således
at der sker en ens behandling af borgerne i Grønland.
Til sidst skal vi fra
Kandidatforbundet oplyse, at nogle af EU-landene stadigvæk driver jollefiskeri
og medlemmer af Landsstyret og Landstinget må og skal kunne huske på, at der er
råvareforsyning til visse byer og bygder fra jollerne. Det er derfor, vi i
Kandidatforbundet mener, at der skal ske en mulighed for anskaffelse af joller
ved ESU-midler.
Med disse bemærkninger går vi ind
for forslaget fra Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for
Landstinget, Siumut.
Og nu er det Godmann Jensen
udenfor partiordføreren fra Atasut.
Godmann Jensen, Atassut.
Som det er bekendt, så er
baggrunden for at jeg kommer herop til talerstolen, at jeg også har fremsat et
forslag her i Tinget tidligere vedr. dette spørgsmål og jeg kan også oplyse, at
jeg går ind for flertallets beslutning. Og jeg har ved fremsættelsen af
forslaget sagt, at jeg regner, at jollerifiskeriet vil bestå langt ind i
fremtiden også i de områder, hvor der er islæg om vinteren.
Jeg mener til stadighed, at disse
joller, der kan fremskaffes gennem ESU er mest velegnede i islægsområderne og
på baggrund af de krav overfor værfterne, som er gældende med hensyn til de
fartøjer og med henvisning til tidligere besvarelse fra Landsstyret, så glemmer
jeg heller ikke de krav, der stilles over for denne gruppe. Og i den
forbindelse skal jeg også erindre, at disse fartøjer er blevet udviklet og
tilpasset EU’s krav og dermed er blevet udviklet.
Der kan siges mange ting om dette
spørgsmål. Jeg vil gerne sige i den sammenhæng, at der er et større import af
disse både og i den forbindelse mener jeg, at byggeriet af joller er det mest
velegnede for produktion her i landet og man skal også regne med, at lignende
spørgsmål vil dukke op i de kommende måneder også.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for
Landstinget, Siumut.
Og nu er det forslagsstilleren
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, forslagsstiller,
Kandidatforbundet.
Sidste taler fremkom med
bemærkninger - til sidste taler, så hvad angår betænkningen fra
Erhvervsudvalget, selvfølgelig vil jeg være taknemmelig for, fordi udvalget har
behandlet mit forslag, men det er meget frustrerende, at flertal har besluttet,
at forkaste forslaget.
Som sagt Godmann Jensen i sin
tale, at han tidligere har fremsat et lignende forslag. Det er også tilfældet.
Jeg har selv fremsat et forslag i år 2000, men nuværende Landsstyremedlem for Fiskeri
har også fremsat lignende forslag tidligere. Jeg skal anmode ordstyreren om, at
jeg citerer vores tidligere forslag.
Nuværende Landsstyremedlem i år
2000 fremsatte følgende forslag: Hermed fremsætter jeg et forslag, at der i
Ilulissat og Uummannaq kommuner i forbindelse med stop for udviklingen af
fiskeriet, at idet udviklingen er stoppet i de pågældende kommuner og i deres
bygder, så med den begrundelse, at fiskerikapaciteten ikke kan øges pga.
bestandens størrelse, hvor han har fortsat, at man i disse steder er der flere
fiskere, der føler, at de vil anskaffe sig nye fartøjer.
Men hvad skal der ske herefter.
Man udelukker disse fiskere, så kom der andre fartøjer fra andre kommuner. Det
er derfor, at denne ordning, således at der sker en ligelig, at der er lige
muligheder for alle. Med henvisning til de skærpede krav, fordi da fiskerne
skal have vilkår, som er tilpasset vore dage. Det var derfor, at han foreslog,
at denne ordning stoppes. Det er et forslag, der ligner mit nuværende forslag.
Det er altså Hans Enoksen, der har fremsat sådant et forslag i 2000.
Det er derfor, at det er meget
svært at acceptere, at vedkommende har lavet en kovending med hensyn til sit
forslag med henvisning til hellefiskefiskerne i Disko-Bugten, som ellers har
ønsker om, at forny deres fartøjer, så er der hindringer, selvom udvalget også
har sagt, at der vil være muligheder for fusioner. Og denne tanke vil jeg godt
støtte, men i den forbindelse skal man heller ikke glemme, at der i
jollerifiskeri og fangst vil ....i fremtiden.
Der er mange jollefiskere og
fangere, som vil fortsætte deres erhverv langt ud i fremtiden, uanset hvad der
bliver sagt fra EU, idet forholdene her ikke kan sammenlignet med forholdene i
EU. Det er derfor, jeg håber i forbindelse
med forslaget, at Landstinget vil udvise en forståelse. Med henvisning til
deres standpunkttagen med hensyn til jollefiskeriet, og at de så stemmer for
forslaget, idet de nuværende forhold, ligesom Hans Enoksen også har sagt i sit
forslag i år 2000, at Ilulissat er et godt eksempel i forbindelse med
jollefiskeriet. Der er mange fiskere, der kommer i et meget lille område, hvor
vi kan sige, at fiskeriet der er næsten imod en bæredygtig udnyttelse.
Disse forhold kan ikke fortsætte.
Der skal fornyelse til. Jeg må sige, at flertallet i erhvervsudvalget, at deres
beslutning skyldes deres manglende kendskab til de faktiske forhold. Altså de
nuværende tilstande i Ilulissat Kommune og de fiskefelter kan ikke længere
accepteres. Som sagt, så er der indvandring af fiskere fra andre steder på
kysten, hvor der er stop for anskaffelser af fartøjer, så tilkommer der til
stadighed fremmede fartøjer i området og begynder at fiske der. Disse forhold
er ikke gode og det er imod en bæredygtig udnyttelse og det er derfor jeg
mener, at vi må rette op på disse forhold.
Og jeg kan også henvise til mit
forslag, især med hensyn til de bygder, der forefindes i Disko-Bugten og
nordover til Upernavik, også fordi jollefiskeriet er meget vigtigt for disse
fiskere.
Alle fiskere kan jo ikke anskaffe
sig større fartøjer. Alle og enhver kan se det. Især med hensyn til de
nedskæringer inden for ESU-området på baggrund af Landstingets beslutninger.
Altså forholdene kan ikke accepteres med hensyn til de tilstande, vi har.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for
Landstinget, Siumut.
Den næste taler er
Erhvervsudvalgets formand, Simon Olsen.
Simon Olsen, Formand for Erhvervsudvalget,
Siumut.
I dag de krav, der stilles til
jollefiskeriet, så kan man erkende, at de er blevet meget alvorlige. Den
langstrakte kyst og hvor man bl.a. fra fiskefelterne unødigt har behov for
skibe, så har jollefiskeriet ellers meget stort behov for at kunne forsyne
landanlæggene.
Og derfor med hensyn til større
fartøjer, som bedre er i stand til at modstå naturen, f.eks. is og iskodser og
til vind, og at de selv kan sejle fra længereliggende beliggenhed til deres
indhandlingssted. Det må vi regne med. Og derfor med hensyn til den kommende
tilpasning og med hensyn til vores eksport, at det bliver stadigt sværere med
hensyn til at kunne fiske fra jollefiskere eller kort sagt, at man vil
eliminere jollefiskeriet. Da må jeg sige, at vi fra Erhvervsudvalgets side med
hensyn til jollefiskerne, så er vi vidende om, at de stadigvæk fisker også i
fangstområdet.
Men med hensyn til de gode priser
og et forsvarligt opbevaring af fangst, især ved islæg af lidt større fartøjer,
måske eventuelt på omkring 30 fods størrelse, og at det skal kunne drives på
andelsbasis og det er heller ikke noget mærkeligt, overhovedet ikke mærkeligt,
at da vi ikke er vidende om denne andelsbasis i ejerskab og hvis vi blot vil
afvente dette, uden at gøre noget ved det, så vil vi forstærke, at vi afholder
os fra vores samfund. Derfor mener jeg ikke, at flertallet i erhvervsudvalget
har taget fejl eller overset dette og stillet dette krav, fordi vi kan jo se,
at siden 1999, så er 4% af midlerne til nyanskaffelser steget med 4% og til
mindre fartøjer. Og det er mange joller. Så håber jeg på, at man vil prøve på
at overvinde dette forhold og så henholder jeg til dette og have denne procent
som grundlag, og at man lægger mere mærke til det.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for
Landstinget, Siumut.
Og så er det Landsstyremedlemmet for
Fiskeri, Fangst og Bygder, der kommer med en besvarelse igen.
Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri,
Fangst og Bygder, Siumut.
Tak. Og flertallet af
partiordførerne, nemlig Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit og den støtte, de
gav, den takker jeg for. At de har god forståelse for forholdene, og at de på
baggrund, at de følger godt med i forholdene, at de så viser deres kendskab,
selvom forslagsstilleren siger i sin argument siger, at det har baggrund i
ukendskab til forslagene, at man
fortsætter afslaget.
Men det er overhovedet ikke
tilfældet. Det er på baggrund af, at man følger nøje med i udvalgene, at man
giver dette afslag og det kan vi se/sige nu. Med hensyn til jollefiskerne, der
har man afholdt et seminar for dem i Kangerlussuaq, hvor det var hele landet
fra Thule og helt op Østkysten, hvor samtlige deltog og hvor alle
hellefiskeområderne fra Nordgrønland.
Og her var det hensigten, at man
så vidt muligt skal arbejde for, at gå væk fra jollefiskeriet, og at man politisk
skal sørge for det. Det er med hensyn til, at man skal have en rentabel drift.
Det var det, som jollefiskerne selv sagde og de vil gerne ændre deres levemåde
fra dag til dag. De vil have en rentabel fiskeri og det var den målsætning, de
havde.
Og jeg mener, at flertallet her i
Landstinget i god forståelse har blåstemplet, fordi man kan jo ikke fortsætte
sådan i fremtiden, at jollefiskeriet fra dag til dag, hvor det bl.a. ellers er
rentabelt i enkelte områder, men i de enkelte steder, så må man jo leve fra dag
til dag og dette forhold må man overvinde og blot ud fra enkelte lokaliteter,
så må vi fastsætte vort lands udvikling. Vi skal have hele landet som baggrund
for at kunne udvikle vort land.
Og Kandidatforbundets ordfører
nævnte bl.a., at der her vil gennemføre forskelsbehandling af
menneskerettighederne. Jeg mener overhovedet ikke, at det er tilfældet.
Hellefiskefiskerne, der bor i Nordgrønland ønsker selv, at man god styring af
de levende ressourcer og forslagsstilleren fra Kandidatforbundet, gad vide,
hvor mange gange han kommer og siger det, at man må gå bort fra den fejlagtige
drift. Vi mener, at den strukturændring med hensyn til jollefiskeriet og hvis
vi skal komme til den, så er der behov for mange midler og det er heller ikke
en politisk målsætning, at man vil stoppe jollefiskeriet. Det er overhovedet
ikke tilfældet, at man skal eliminere jollefiskere. Men det er på baggrund af,
at man vil forbedre indtjeningen, man vil fortsætte arbejdet. Det er det jeg
vil udtale herfra, nemlig jollefiskerne og med hensyn til hellefiskefiskerne og
vores plan, som nu ser ud til at skulle starte her til efteråret. Det sker på
baggrund af deres egne ønsker, at de vil være med til udformning af fiskeriet
og hvilke fartøjstyper, der skal bruges og hvem, der skal fiske kvoter, hvordan
man skal ændre reglerne. Om der skal tages beslutning i hjemkommuner og alt
disse, det skal jo diskuteres.
Og i den forbindelse vil der også,
især fokusere på deres eget forhold og hvordan jollefiskeriet vil være mere
rentabelt. Det er det, de peger på. Og her er det som producenterne og
erhververne, der vil udforme dette og ikke mindst dem, der driver
hellefiskefiskeri og som har gode erfaringer. Jeg håber på, at man vil have
nogle personer til det. Jeg mener, at dette skridt bør støttes og effektueres,
således at man i fremtiden kan få løst jollefiskernes situation på en sikker
måde og heldigvis vil dette seminar blive realiseret. Og det er jeg overhovedet
ikke i tvivl om og på baggrund deraf, så vil jeg håbe på, at man vil vende
forholdene i den retning.
Idet udbygning af fiskefartøjerne
- alene ved udbygning af fiskefartøjerne, kan man jo ikke få forbedret
fiskernes vilkår. Der er andre forhold, som også skal sikres. Og jeg håber, at
et absolut flertal har jo støttet hinanden, at vi i god samarbejde vil kunne
finde en vej til at kunne få løst dette forhold. Det er korrekt, at
forslagsstilleren fra Kandidatforbundet nævnte, at jeg har haft, at jeg har
fremsat et tilsvarende forslag, nemlig i 2000, men nu er det fiskernes eget
krav, nemlig på baggrund af et seminar og dem, der ellers ønsker til, at man
maner til forsigtighed, dem må jeg ikke overhøre, uanset om man vil tage mig
som en gidsel her fra talerstolen, så vil jeg bruge min rettighed som politiker
og uanset man vil ønske, at vi skal tage en beslutning, så vil jeg helst være
med til en beslutning, som har udgangspunkt i fiskernes ønsker alene og uanset
om jeg har stillet forslag, det vil jeg gerne sige også i den forbindelse, så
er det meget vigtigt, at man får løst forholdene.
Med disse bemærkninger siger jeg
tak. Et absolut flertal vil bane vejen for, at man tager et sikkert skridt med
hensyn til jollefiskerne. Tak.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for
Landstinget, Siumut.
Det skal bemærkes, at der
stadigvæk er to talere, der har markeret og bedt om ordet. For at vi ikke skal
genstarte en debat, også fordi et klart flertal har fremsat deres synspunkt og
vi har fået udvalgets betænkning. Det er derfor, at det ikke vil være
nødvendigt at starte forfra igen.
Og taletiderne forslagstilleren
for anden gang og andre medlemmer uden for ordførerne har meget korte
taletider. Med hensyn til partiordførerne, de har - de kan komme op til
talerstolen 2 eller 3 gange og dernæst er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet
uden for partiordførerne. Derfor i korte vendinger.
Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Vi må så spørge om jollefiskeriet
er overrentabelt? Er det derfor, vi har fremsat et forslag? Hvorfor skal i udelukke
fiskerne fra Disko-Bugten og nordover? Hvad med de andre i resten af kysten.
Det er ikke det, drejer sig om. Det viser bare, at vi siksakker hele tiden,
fordi vi ikke har en fiskeripolitik. Hr. Enoksen, du er Landsstyremedlem for
Fiskeri og du har fremsat dine forslag forinden du blev Landsstyremedlem, så
har du lavet en kovending, da du blev Landsstyremedlem og Godmann Jensen har
korrekt sagt, at jollefiskeriet og fangst er meget velegnet for islægsområderne
og fordi vi fra oven kan ikke bestemme over de fiskere og fangere, der vil føre
sådant et liv.
Hvis det skal være tilfældet,
hvorfor kan vi ikke lige så godt behandle alle ens her i Grønland. Hvordan er
det, vi vil gøre ved hellefiskefiskeriet. Hvordan er situationen ved Ilulissat.
Der er en stor koncentration af fiskeri ved Ilulissat i et lille område. Det er
det, vi tænker på. Og bl.a. med hensyn til bevaringen af bestanden og det er
derfor, at der er behov for en langsigtet planlægning fremover.
Med henvisning til jollefiskere,
det er dem, der forsyner os i brædterne her i Grønland. Hvem siger, at alle
samtlige fiskere skal have større fartøjer. Og jeg er spændt på, om man kan
gøre det i Nordgrønland og hvor mange, der kan fusionere og så anskaffe sig et
større fartøj. Vi siksakker hele tiden. Vi har ingen klare mål. F.eks. ved
Upernavik, da der var forsøgsfiskeri efter krabber, der tog man ikke
befolkningen - de lokale fiskere med i forsøget. Det er sådant et dårligt
politik, der har medført disse. Det er derfor, jeg sætter mit lid til Godmann
Jensens bemærkninger om, at jollefiskeriet vil bestå i fremtiden.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for
Landstinget, Siumut.
Dernæst er det Mads-Peter
Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads-Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi har fremsat klare budskaber og
vi har klare begrundelser. Det bliver ikke besvaret fra Landsstyremedlemmet og
det er mit håb, at det bliver besvaret. Vi har klart sagt, at jollefiskere og
fangere og så dem, der forsyner brædterne. Det er dem, der - og disse jollefiskere
og fangere, som forsyner brædterne med råvarer, det er dem, der ikke kan
anskaffe sig i Disko-bugten og nordover. Det er dem, der har behov for at få
mulighed ligesom alle andre.
Hvis vi ser på forvaltningen her
og hvis vi ser på vores politik her i Grønland, så kan man godt sige, at vi
laver en meget dårlig politik, når vi ser på krabbefiskeriet. Dengang
krabbefiskeriet skulle igangsættes, så blev vi fortalt fra Canada om de dårlige
konsekvenser, det vil få og det er ved at blive realiseret. Vi er ved at
ødelægge krabbefiskeriet. Det er så en begrænset fiskeri, der medfører disse
forhold. Vi skal forvalte bedre end hidtil.
Med hensyn til forsøgsfiskeri ved
Upernavik er der et fartøj fra Upernavik Kujalleq og et fartøj fra Kangersuatsiaq.
Der er vistnok tre fartøjer, der er med i dette forsøgsfiskeri. Med hensyn til
støtte til anskaffelse af joller, så mener vi i Kandidatforbundet, alle skal
behandles lige, fordi der ikke skal være forskelsbehandling. Disse mennesker -
blandt disse mennesker findes udelukkende fangere. Alle er ikke fiskere. Og
disse fangere kan ikke anskaffe sig store fartøjer, bare for at kunne drive
sælfangst. Disse forhold må og skal tages med i betragtning. Man skal bare ikke
udelukke disse mennesker. Vi vil ikke starte en formålsløs debat, men det er
altså de budskaber - klare budskaber, vi har fra Kandidatforbundet, som ikke
skal misforstås fra de andre partier.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for
Landstinget, Siumut.
Og nu er det Landsstyremedlemmet
for Fiskeri, Fangst og Bygder endnu engang med en besvarelse.
Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri,
Fangst og Bygder, Siumut.
Tak. Herfra talerstolen skal vi
kunne tale ansvarligt. Det er vores alle sammens pligt og jeg regner med, at
alle bruger denne ansvarlighed. Men vi skal ikke indynde os og komme væk fra de
faktiske forhold.
Med hensyn til Kandidatforbundets
- hvad angår Kandidatforbundet, så snakker de hele tiden om et rentabelt fiskeri. Det er det, vi vil
prøve på at opnå her. Vi skal også kunne ændre Kandidatforbundets verden. Det
er ikke kun Ilulissat-området vi skal snakke om. Vi skal tænke generelt. Hvis
vi stopper hele tilskudsordningen. Hvad med dem, der er fiskere i Østgrønland,
i syd og her i Midtgrønland. Hvad skal vi gøre med dem, fordi der er jo ingen
fisk disse steder?
Jeg regner heller ikke med, at de
vil være med til sådanne løsninger også fordi jeg regner med, at de må lære at kunne
fremkomme med budskaber, der gælder for hele Grønland også fordi jeg sætter
pris på, at det er de faktiske forhold, man skal henholde sig til i forbindelse
med sådanne debatter.
Med hensyn til forsøgsfiskeri ved
Upernavik, sagt fra Mogens Kleist, at det har baggrund i uvidenhed om
forholdene, at der er slet ingen af de lokale fiskere, der er med i dette
forsøgsfiskeri. Det er jeg godt med i. Vi må følge med i begivenhederne også
hvis vi har interesser i fiskeriet.
Hvad angår canadierne. Vi kan
heller ikke udforme krabbefiskeriet på baggrund af canadiernes udsagn. Det er
vore fiskere her i Grønland, som har fremsat et budskab om, hvis vi ikke sætter
kursen om, så vil krabbebestanden kollapse og vi har nedsat et udvalg, som så
kan færdiggøre sit arbejde i de nærmeste dage. Vi skal væk fra de nuværende
tilstande.
Landsstyret finder det væsentligt,
at vi skal henholde os til faktiske forhold med henblik på en bedre styring af
de levende ressourcer her i Grønland. Tak.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for
Landstinget, Siumut.
Og til sidst og for 3. gang. Det
er Mads-Peter Grønvold fra Kandidatforbundet for en kort bemærkning.
Mads-Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Under min anden tale har jeg sagt,
at jeg ikke vil forvirre jer. Jeg har oplæst de klare budskaber, vi har, som
ikke kan misforstås. Det er en fremlæggelse, der skal danne grundlag for
debatten her.
Kandidatforbundet kender til
forholdene blandt jollefiskerne i Grønland, også fordi vi rejser rundt i kysten
og har holdt møder med disse lokale fiskere og har fået input hos dem. Det er
på baggrund af disse vidensopsamling, at vi har fremsat vore budskaber her. Vi
har også været med i de forskellige seminarer. Det er ikke alle fiskere og
fangere, der har den mening, som du har påstået her. Du er Landsstyremedlem for
Fiskeri, Fangst og Bygder. Det er ikke samtlige fiskere og fangere, der er enig i sådan en
betragtning.
Mange af disse mennesker mener
stadigvæk, at vi endnu skal fortsætte med jollefiskeriet.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for
Landstinget, Siumut.
Nu er det forslagsstilleren Anthon
Frederiksen, Kandidatforbundet for en ultrakort bemærkning.
Anthon Frederiksen, forslagsstiller,
Kandidatforbundet.
Kandidatforbundet vil ikke blive
hindret af Hans Enoksen, uanset om han græder eller ej. Og hvis vi ser på de
faktiske forhold og når man har været der, så man vender tilbage til Nuuk og
ændrer kursen med 180 grader. Ja, vi forsvarer stadigvæk bevaringen af bestanden,
men desværre sker der et overfiskeri ved Ilulissat, fordi Landsstyremedlemmet
ikke har kunnet se, at forholdene er ved at være forværret.
Ja, der er bestand - bestanden har
det ikke så godt pga. af de store overfiskeri. Skal vi så bare sidde og vente
til bestanden bliver opfisket. Hvem har gjort det i Nuuk i Godthåbfjorden, hvor
bestanden kollapsede. Hvad med krabbefiskeriet? Hvorfor har man ikke sagt
noget, når man advarer fra fiskernes side om, at der er ved at ske en ændring i
krabbebestanden.
Man skal være ansvarlig. Jeg mener
i denne sammenhæng, at Landsstyremedlemmet for Fiskeri ikke har kunnet indfri
sine forpligtelser. Det er ikke en form for valgflæsk. Vi påpeger de faktiske
forhold. Vi vil bevare bestandene. Det er en beskyttelse af de levende
ressourcer.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for
Landstinget, Siumut.
Den næste der har bedt om ordet,
det er Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit uden om partiordførernes rækkefølge.
Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit
Tak. Jeg har ellers taget en
beslutning, at jeg ikke vil udtale mig, men forslagsstilleren kom her og sagde,
at han sætter bæredygtighed meget vigtigt og han sagde, at han finder det meget
vigtigt. Og i den forbindelse vil jeg lige erindre om, at hellefisk, der fiskes
op af havet i de seneste år, så er det mellem 24-26.000 tons’ størrelse.
Og biologernes indstillinger med
hensyn til kvote og bæredygtig fiskeri plejer at være på 18.000 tons. Dvs. at i
Nuuk fiskes der helt op over det bæredygtige grænse også i Ilulissat-området.
Og derfor med hensyn til, at man vil udtale sig, at man sætter bæredygtighed
som noget vigtigt, det må man huske på dette forhold.
Jeg mener, at det er også meget
vigtigt som Landsstyremedlemmet allerede har sagt, at det må man også høre på,
at det er jollefiskerne. I forbindelse med landsdækkende seminar i
Kangerlussuaq, så ønsker man, at man vil gå bort fra jollefiskeriet og det er
det, man har taget hensyn til og vi må
også huske på, at KNAPK, fisker- og fangernes organisation, som også er
organisation på vegne af jollefiskerne ønsker en overgang til større
fiskefartøjer, at man så arbejder for det. Det har de allerede indstillet.
Og derfor skal man også erindre om
dette, også fra forslagsstillerens og Kandidatforbundets side.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for
Landstinget, Siumut.
Og nu er det Landsstyremedlemmet
for Fiskeri, Fangst og Bygder, der endnu engang kommer med en besvarelse.
Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri,
Fangst og Bygder, Siumut.
Tak. Ja, forslagsstillerens
bemærkninger om, at man bør have et landsstyremedlem, der kan sige noget fast
bestemt, at uanset om jeg er landsstyremedlem, så kan jeg ikke rette op på det,
som Anthon Frederiksen stiller som krav. Det er hele samfundet, der skal stille
krav og når der bliver fremført ændringsforslag, så skal man gennemføre
høringer, så skal man høre fiskernes organisationer, alt muligt skal igennem.
Hvis jeg sådan uden videre tager en beslutning her, så vil Anthon Frederiksen
komme op til talerstolen og sige, at landsstyremedlemmet gør noget, så må man
fyres.
I har ellers krævet, at fiskerne
ved Ilulissat, der ikke kommer fra Ilulissat må smides ud. Jeg sagde, at uanset
I siger det, så har jeg ikke lov til at gøre det og det er ikke blot for at indynde
mig, at jeg siger det klart, at uanset hvor Du ryster på hovedet og på baggrund
af de faktiske forhold, så har jeg ikke mulighed for at skjule disse. Og jeg
taler ærligt og jeg sagde, at jeg ikke har en rettighed til at smide fiskerne
ud. Vi har ikke nogen regler til at gøre det, fordi udnyttelse af de levende
ressourcer er en menneskerettighed for os alle sammen her i landet. Tak.
Anders Andreassen, mødeleder, 2. næstformand for
Landstinget, Siumut.
Og nu er vi noget til det sted,
hvor vi skal tage en beslutning og jeg skal udtale, at det, der blev fremført
af erhvervsudvalget, at et flertal i erhvervsudvalget, nemlig Siumut, Atassut
og Inuit Ataqatigiit indstiller beslutningsforslaget afvises og et mindretal
bestående af Kandidatforbundet indstiller, at beslutningsforslaget vedtages.
Og nu skal vi stemme om
beslutningsforslaget. Det er så Anthon Frederiksens forslag. Og jeg skal spørge
om, at dem, der stemmer for beslutningsforslaget bedes rejse sig.
A5"
Fem for og dem, der stemmer imod
beslutningsforslaget bedes rejse sig.
25.
Og dem, der hverken stemmer for
eller imod beslutningsforslaget bedes rejse sig.
0.
Der er ingen. Og dermed er
dagsordenspunkt 29, så har man taget beslutning om dagsordenspunktet. Punkt 29
er afvist og vi går så videre til punkt 34. Det er Godmann Jensen, der
har stillet forslaget. Jeg vil gerne spørge om der er nogen, der har
bemærkninger til den og det har forslagsstilleren.