|
Dagsordenens punkt 150-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
4. mødedag, torsdag den 26. september 2002.
Tommy Marø, forespørger, Siumut.
Da overskriften er nævnt skal jeg ikke læse den. Jagtbetjentordningen i Grønland har behov for en mere tilpasset arbejdsfordeling på vores langstrakte kyst, og ikke mindst råde over mere sikre og tilpassede fartøjer til brug for jagtbetjentene.
Som begrundelse for mit spørgsmål finder jeg det vigtigt, at fokusere på de få jagtbetjentes overvågning af store områder, idet vi ved, at man ikke kan nå at overvåge et så stort område i løbet af kort tid.
Eksempelvis skal det nævnes, at der findes to jagtbetjente i Grønland som skal overvåge et område der strækker fra sig Paamiut og helt ned til Kap Farvel. Dette område med mange fjorde, landskaber og farvande skal overvåges at et fartøj og deres arbejdsområde er svært at kontrollere til fuldkommenhed.
For at sikre overvågningen af fangstrestriktionerne er fulde af dyr på land og hav og for at sikre at ikke forvolde naturen skade, samt vigtigheden af bevarelse af fangstdyr uden overfangst er det på tide, at lette arbejdet for jagtbetjentene på en bedre måde, og sikre afværgelse af overforbrug. Vi må finde en bedre håndtering af vores jagtbetjentordning.
Jeg mener også, at Grønlands Hjemmestyre ikke kan magte Jagtbetjentordningen alene, og jeg finder det vigtigt, at tilpasse Jagtbetjentordningen i Grønland i samarbejde med kommunerne og KNAPK, og ikke mindst vores ansatte jagtbetjente.
Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg i flere samtale med jagtbetjentene gang på gang er blevet gjort opmærksom på, at det er fuldstændigt umuligt at overvåge store landområder og samtlige fjorde i et stræk når fangsten i dag foregår med hurtigere fartøjer, især med hensyn til kontrol af ørredfangst og rensdyrjagt i de restriktive områder. Derfor er det svært at komme uden om nødvendigheden af ansættelse af flere jagtbetjente visse steder igennem et godt samarbejde,.når man skal sikre indholdet af jagtbetjentordningen og begrænsning af overudnyttelse af jagt og fangst.
Ole Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder, der kommer med en besvarelse.
Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder, Siumut.
Tak. Hr. landstingsmedlem Tommy Marø efterlyser i sit spørgsmål, at Landsstyret tilpasser Jagtbetjentordningen i Grønland ved at Landsstyret i samarbejde med kommunerne og KNAPK ansætter flere jagtbetjente, samt at jagtbetjentene udstyres med flere hurtiggående fartøjer.
Hr. Tommy Marø begrunder sit spørgsmål med, ar det nuværende antal jagtbetjente visse steder ikke er tilstrækkelige i forhold til de jagtområsder jagtbetjentene skal overvåge og kontrollere. Som et eksempel nævner Hr. Marø situationen i Sydgrønland, hvor 2 jagtbetjente med 1 fartøj skal overvåge et stort område fra Paamiut og helt ned til Kap Farvel.
Først skal jeg nævne, at den nuværende Jagt og Fiskeribetjentordning i Vestgrønland omfatter 7 kommuner nemlig Upernavik, Uummannaq, Illulissat, Sisimiut, Maniitsoq, Nuuk og Ivituut samt Ittoqqortoormiit.
Fra Jagt- og Fiskerbetjentordningen start i 1990 til november 1998, deltog 3 af ovennævnte kommuner med en finansiering af 50 % og en kommune betalte 100 % og resten er kommet til efter den fulde overtagelse af ordningen. Det samtlige årlige budget har været på 6,9 mio. kr. siden Hjemmestyret overtog den fulde finansiering af ordningen i november 1998.
I den eksisterende samarbejdsaftale mellem de enkelte kommuner og Hjemmestyret fastlægges blandt andet Jagt- og fiskeribetjente .. arbejdsopgaver. Disse fører tilsyn med fangst, jagt og fiskeri, herunder fører kontrol med jagtbeviserne og licensernes gyldighed samt at fredningsperioder, jagtbestemmelser samt andre fangst, jagt- og fiskemæssige reguleringer overholdes. Jagt- og Fiskeriebetjenten skal overfor kommunen informere og vejlede om gældende bestemmelser indenfor fangst-, jagt- og fiskerilovgivningen.
Det er Hjemmestyrets hensigt, at udvide ovennævnte punkter i samarbejde med flere kommuner. Kommunen stiller kontorfaciliteter til rådighed, udgiften i forbindelse med driften af kontorfaciliteterne afholdelse af Grønlands Hjemmestyre.
Sien Hjemmestyret overtog den fulde økonomiske forpligtigelse 1998 er der indkøbt 4 ens fartøjer til Jagt- og fiskeribetjentene. Indkøb af fartøjerne foregik i samarbejde med jagtbetjentene, hvor sikkerhed blev prioriteret højere fremfor fartøjernes hurtighed. Samtlige fartøjer der bliver benyttet er godkendt af Søfartsstyrelsen, og fartøjerne placeret i Nuuk, Ivituut, Maniitsoq og Upernavik. Herudover råder Jagt- og Fiskeribetjentene over et fartøj i Sisimiut samt enkelte joller hver i de to øvrige kommuner.
Landsstyret er enig med Hr. Tommy Marø i, at jagt- og fiskeribetjentene har en yderst funktion i at sikre overvågning samt kontrol med at gældende bestemmelser på fangst-, jagt- og fiskeriområdet overholdes. Det er yderst vigtigt at sikre, at der ikke bliver forvoldt skade på den grønlandske natur samt at der ikke foregår en overudnyttelse af de enkelte fangstdyr.
Landsstyret vil se positivt på en udvidelse af den nuværende ordning både hvad angår ansættelse af flere jagt- og fiskeribetjente samt at betjentene har det bedst mulige udstyr til rådighed på den hensigtsmæssige måde, at kunne varetage deres overvågning samt kontrolopgaver på fangst-, jagt- og fiskeriområdet.
Den nuværende givne budgetramme for 2003 giver imidlertid ikke mulighed for en udvidelse af ordningen, hverken i forhold til ansættelse af flere jagt- og fiskeribetjente eller i forhold til yderligere fartøjsindkøb. på denne baggrund vil Landsstyret se positivt på muligheden for at revurdere selve Jagt- og Fiskeribetjentordningen samt finansieringen af denne.
En revurdeing af ordningen kan indebære at ressourcerne koncentreres der hvor behovet er størst - både i forhold til hvilke områder samt hvilke perioder der skal prioriteres. Ligeledes vil Landsstyret se positivt på muligheden for at Hjemmestyret i samarbejde med Fangstrådet og kommunerne undersøger muligheden for at revurdere ordningen.
Endvidere vil Landsstyret opfordre befolkningen til, at deltage i debatten af den af Hjemmestyret igangsatte oplysningskampgne vedrørende bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. Befolkningens deltagelse i debatten er meget vigtigt, da befolkningen på denne måde viser ansvarlighed overfor omverdenen. Tak.
Ole Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Så er det spørgsmålsstilleren, der vil kommentere besvarelsen, værsgo Hr. Tommy Marø.
Tommy Marø, spørgsmålsstiller, Siumut.
Tak. Ganske kort, så skal jeg blot udtale, at jeg så håber på, at vi i løbet af dette at eller ved slutningen af dette år eller ved begyndelsen af det nye år, at vi i samarbejde med jagtbetjentenes forening, at der laves en mere smidigere løsning for Jagtbetjentordningen, og at det bør være Landsstyret der skal igangsætte initiativet, og jeg håber på, at det kan blive færdiggjort. Tak.
Ole Lynge, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Ja, og således er vi færdige med behandlingen af punkt 150.