|
Dagsordenens punkt 139-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
12.
mødedag, torsdag den 10. oktober 2002.
Olga Poulsen, forespørger, Inuit Ataqatigiit.
Tak. I henhold til ' 36 i Landstingets Forretningsorden ønsker jeg at stille følgende spørgsmål til Landsstyret, selvom formanden har citeret overskriften, så mener jeg at der er behov for at jeg selv læser overskriften op.
Hvilke konsekvenser vil det få for kystens borgere, der har et ønske om at købe en bolig via boligordningen "Fra lejer-til-ejer", når bankerne kun vil låne ud til bestemte byer? Hvilke overvejelser har Landsstyret gjort sig i retning af at etablere en boligfond?
Under Landstingets forårssamling 2001 blev der behandlet flere forordninger omkring boliger. I forbindelse med behandling af forslag blev Landstinget orienteret af Landsstyremedlemmet for Boliger. Under orienteringen blev der fremsat flere spørgsmål vedrørende boligforhold, blandt andet fra lejer til ejer-ordningen.
Som bekendt er bankerne villige til at finansiere boligforhold, men at dette kun drejer sig om bestemte byer, det vil jeg gerne have at man ligger mærke til dette forhold. Konsekvensen af det blev at borgere i mange byer på kysten ikke længere har mulighed for at blive ejere af deres boliger.
I denne forbindelse lovede Landsstyremedlemmet for Boliger, at han vil undersøge mulighederne for oprettelse af en boligfond finansieret af det offentlige og andre til overtagelse af lejerboliger til ejerboliger. Fra Inuit Ataqatigiits landstingsgruppe retter vi venligst et spørgsmål om, hvor langt sagen omkring ovennævnte er kommet, vi vil også spørge Landsstyremedlemmet for Boliger, hvilke overvejelser han har gjort i forbindelse med oprettelse af en sådan boligfond ? Tak.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut
Vi siger tak til Olga Poulsen, og så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, der kommer med en besvarelse.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger, og Infrastruktur, Siumut.
Tak. Landstingsmedlem Olga Poulsen rejser i sit forslag, at to centrale og interessante spørgsmål, som jeg vil besvare på engang, idet de hænger nøje sammen.
Landsstyret har siden 1997 jævnligt vurderet muligheden og behovet for, at etablere en egentlig boligfond med de fordele og ulemper dette må indebære. Det er i de forbindelse vigtigt at gøre sig klar, at etableringen af en boligfond ikke i sig selv automatisk vil medføre en anden lånepolitik end den de eksisterende finansieringsinstitutter praktisere. Det skal samtidig også siges meget klart, at ikke alle familier har det fornødne økonomiske råderum til selv at eje sin bolig. Det ville være en passende politik såfremt Landsstyret etablerede en boligfond, der lånte midler ud til personer, hvis økonomi er utilstrækkelig til at være boligejer.
Landsstyret vil ikke undlade, at bemærke, at boligstøtteordningen endeligt kan sidestilles med en boligfond, er erfaringer herfra har jo vist, at uanset at der blev ydet lån på særdeles fordelagtige vilkår har der været mange låntagere med så lave indkomster, der ikke har haft det fornødne råderum til at betale deres låneydelser. Netop derfor fremsatte Landsstyret sidste år et forslag til en ny og stærk forbedret boligforsikringsordning, som Landstinget har vedtaget. Ligesom der for ejere af boligstøttehuse med indkomster under den tidligere boligsikringsgrænse blev etableret mulighed for eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld.
Det er vigtigt, at vi alle erkender at visse familiers økonomi er så beskedent, at de er bedst stillede som lejere hos det offentlige, i gode og sunde boliger til en nettoboligudgift, der passer til deres økonomi.
Det er at gøre sig klart, at den samlede boligøkonomi ikke alene omfatter tilbagebetaling af lån, dertil kommer betaling af de løbende driftsudgifter til f.eks. el, vand, varme, forsikring med videre, ligesom en boligejer skal have en økonomisk råderum til at spare op til periodiske større vedligeholdelser og fornyelser i boligen.
Under behandlingen af lejer til ejer-ordningen i foråret 2002 gjorde Landsstyret et stort arbejde i at forklare, at lejer til ejer-ordningen ikke nødvendigvis et attraktivt alternativt for familier der modtager boligsikring. For visse familier, der kan modtage boligsikring, kan det endda betyde forværrede økonomiske forhold, såfremt de køber deres bolig i stedet for at forsætte som lejere med adgang til boligsikring.
Jeg kan samtidig oplyse, at ikke en eneste lejer i Hjemmestyrets flerfamiliehuse har rettet henvendelse til Landsstyret med et tilbud om at købe sin bolig. Såvidt videst, er der heller ikke nogen kommuner der har afhændet kommunale udlejningsboliger.
Derimod har Landsstyret pr. den 23. september modtaget 14 ansøgninger fra lejere 1-familie og dobbelthuse, der ønsker at overtage deres bolig. Disse er fordelt på følgende: 5 fra Qaqortoq, 6 fra Nuuk, 1 fra Maniitsoq og 2 fra Sisimiut.
Landsstyret finder anledning til at fremhæve, at uanset hvilken boligform man ønsker at investere i, så starter enhver investering med en opsparing. En opsparing sender samtidig et godt signal til finansieringsinstituttet om vilje og evne til at afdrage et boliglån. Som oplyst under Landstingets forårssamling 2002, kan jeg kun gentage, at Landsstyret har kontakt til islandske boligfond, der varetager alt offentlig finansiering af de samlede boligbyggeri på Island.
Landsstyret vil indhente yderligere oplysninger fra boligfonden, og foretage en vurdering af, hvor vidt vi kan inspireres af dele af den islandske model med henblik på at samle såvel boligstøtelån, lån til andelsboliger, 10-40-50 lån samt anlægsstøtte til kommuner i en centralt institution der samtidig vil kunne aflaste Landskassens finansieringsbyrde. Den norske stats husbank vil ligeledes blive vurderet med henblik på at vurdere forudsætninger for at etablere en central boliginstitution.
Det vil være en lang proces, at ændre et boligmarked fra tilnærmelsesvis 100 % offentlig dominans til et mere privat boligmarked. Jeg finder dog, at Landsstyret og Landstinget i forening er nået langt i de sidste 3 år, ved gennemførelse af boligreformens 1. og 2. fase.
Det er mit håb, at det konstruktive arbejde kan fortsætte også under denne samling, således at de boligsøgende og de nuværende lejere kan nyde godt af vores indsats for at etablere et frit udvalg af bomuligheder, der retter sig mod forskellige befolkningsgrupper med forskellige økonomiske muligheder. Tak.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet, og i forbindelse med udarbejdelse af spørgsmål, så har enkelte landstingsmedlemmer ud over forespørgeren mulighed for at kunne udtale sig, og dermed har Per Rosing Petersen bedt om at få ordet i en 2-minutters frist.
Per Rosing-Petersen, Siumut.
Jeg kan godt forstå Olga Poulsen på vegne af Inuit Ataqatigiit er bekymret over, at denne mulighed fra lejer til ejer i forbindelse med kysten, så vil bankerne ikke give mulighed til andre byer langs kysten.
Men jeg vil blot gøre opmærksom på, at som bekendt så har jeg fremsendt et beslutningsforslag om en boligfond i efteråret, og i foråret har jeg fremsendt mere uddybende og mere grundig forslag, og med indeholdende oplysninger og redegørelse til partierne og Kandidatforbundet, og dengang gav Inuit Ataqatigiit helt klar afslag på dette forslag, derfor undrer det mig lidt, at Inuit Ataqatigiit nu her kan fremsætte næsten tilsvarende forslag.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut
Vi siger tak til Per Rosing-Petersen, og da spørgsmål ikke skal debatteres, så er det forespørgeren bedt om ordet, og mulighed for at kunne tage i et kort tidsrum, og jeg håber ikke, at der bliver skabt en debat.
Olga Poulsen, forespørger, Inuit Ataqatigiit.
Kort. Først den lange besvarelse fra Landsstyret, der ikke kan ses som en endelig besvarelse til nævnte spørgsmål, så vil jeg alligevel rette en tak til vedkommende. Og her har jeg forespurgt om, at man udover disse 4 byer - andre byer langs kysten, hvilke muligheder de vil få, altså hvilke konsekvenser det vil have, at de ikke får samme mulighed samt hvilke overvejelser Landsstyret har, og det er det jeg har stillet spørgsmål om.
Her er det kun 4 byer, der gives en mulighed med hensyn til boligordningen fra lejer til ejer, vi skal jo huske på, at i forbindelse med denne forordning der blev godkendt, at de midler der kommer ind fra lejer til ejer-ordningen har til hensigt, at bruge disse midler til boligbyggeri, for at komme over boligmanglen.
Og det var så den hensigt man havde, og hvad vil det så gavne, hvis vi siger at for at overvinde boligmanglen langs kysten, at vi så ændrer boligforordningen, hvad skal vi så gøre, at når boligmanglen i andre byer er så stor, og at disse midler der kom som en fortjeneste fra lejer til ejer-ordningen, at disse midler kun kan bruges i de 4 byer, hvor der kan bygge boliger, og det står jo helt klart i forordningen. Hvordan kan vi så finansiere de andre ? Og der vil så blot ske en meget langsommelig bygning.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut
Men tidsfristen er overskredet, og vi siger så tak til forespørgeren, og ved en dispensation, så har Landsstyremedlemmet for Boliger, Jørgen Wæver Johansen komme med et endnu mere korte bemærkning.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.
Først til Per Rosing-Petersen, og Per Rosing-Petersen er jo ikke den eneste der har fremsat dette initiativ, og som det blev sagt, så har Landsstyret i 1997 startet dette initiativ.
Med hensyn til Olga Poulsen og at man udover disse 4-5 byer, og hvilke muligheder man giver ud over disse, så har et af finansieringsinstitutterne allerede givet mulighed for at andelsboligordningen også kan tilbydes til andre byer ud over de 4 nævnte byer.
I forordningen med hensyn til overgang af lejer til ejer-ordningen, så skal disse midler bruges, så skal man jo også huske på hvilke baggrund dette forslag har, det har baggrund i, at det er boligmanglen, og dem der mangler boliger i de 4 nævnte byer, det er på baggrund af det, at man hurtigst muligt kan få løst dette, idet det er Landstinget der regner med, at ved at bruge denne mulighed, så er det de allerede begrænsede muligheder i Landskassen til boligbyggeri, så i forbindelse med at man selv får egen bolig i disse nævnte byer, så vil vi have flere midler til andet boligbyggeri, og det er jo det, som Landstinget er blevet enig om på forårssamlingen.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for boliger, og dermed ef dagsordenspunkt 139 færdigbehandlet.
Og så går vi videre til punkt 143, og det er et spørgsmål til Landsstyret om forsøgsprojekter med sociale formål.
Og forespørgeren er landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit, værsgo.