|
Dagsordens punkt 74-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
7. mødedag, onsdag den 3. oktober 2001
(Otto Steenholdt)
Otto Steenholdt (løsgænger)
Som landstingsmedlem vil jeg ikke undlade at sige at mit forslag ellers er blevet fremsat som et beslutningsfoslag, men efterfølgende efter enighed med landstingets bureau, har jeg accepteret at den blev fremsat som en forespørgselsdebat. Min fejl har været at jeg har undladt at bemærke forslagets titel, som har været helt anderledes end den omdelte og som hos de forskellige partier derfor ikke har taget som udgangspunkt, men har taget udgangspunkt i bureauets overskrift.
Mit forslag har haft den titel, at man drøfter de forhold der er omkring skilsmissebørn. Men den har fået den følgende titel at børn har krav på samvær med begge forældre og bør samfundet så derfor ikke yde støtte til fraskilte forældre, som har bosat sig i hver sin by eller hvert sit land, og derfor har ekstraordinære store udgifter i forbindelse med gennemførelsen af en samkvemsret, som ved rettens afgørelse er tilkendt den ene af forældrene. Således er helt anderledes end mit tiltænke forslag. Jeg har ikke nævnt støtte med et ord, hvorfor jeg vil læse mit forslag op.
I disse er det ikke ualmindeligt at forældre skilles. Efter skilsmissen kan den ene af forældrene flytte til et afsides beliggende område, og en af de ting en advokat bliver involveret i at løse, er, at børnene får en obligatorisk besøgsordning til en af forældrene i en tids fastsat periode. Da vores land er langstrakt og det er ikke længere er ualmindeligt, at den ene af forældrene flytter til Danmark eller et andet nordisk land. I sådanne tilfælde opstår der et økonomisk problem hvad angår børns rejse og en eventuel ledsagers medrejse. Myndighederne kan blive involveret med hensyn til bevilling af billetter, og der bliver ikke taget højde for omkostninger til den ene af forældrene, hvis denne er ledsager og om vedkommende tabt arbejds fortjeneste og uden dagpenge og det er ikke afgørende om vedkommende har familie eller ej. Skal vedkommende så bo på hotel mens vedkommende venter på den vedkommende har været ledsager for, eller skal vedkommende med retur til Grønland og vende til Danmark når tiden nærmer sig hjemrejse til Grønland.
Den ene af de to løsninger kan gælde i Grønland, men ser man på transport omkostningerne i internt i Grønland, kan det blive en overordentlig dyr ordning for forældrene, som de ikke uden videre kan overlade til rejseledsageren at betale.
Vi kan blot tage et eksempel, hvis forældrene bor i hhv. i Qaanaaq og Qaqortoq, så siger det jo sig selv, at dette kan blive en overordentlig dyr rejse. Min principielle holdning er at de sager der er afgjort ved en kredsret der jo skal følges, bør søges løst via lovgivningen inklusive de økonomiske følger for den ene af forældrenes ledsagelse af barnet/børnene, og at landstinget bør træffe beslutning herom.
Augusta Salling (Atassut)
Jeg siger tak til forslagsstilleren.
Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og
Arejdsmarked, Siumut.
Tak.
Vi skal ikke skændes om overskriften, det er der ingen grundlag for.
Landstingsmedlem Otto Steenholdt har fremsat forslag om, at landsstyret drøfter om samfundet bør yde støtte til fraskilte forældre der har bosat sig i hver sin by, eller hvert sit land og derfor har ekstraordinært store udgifter i forbindelse med gennemførelse af en samkvemsret. Forslaget er af formandsskabet henvist til behandling som en forespørgselsdebat.
Landstingsmedlem Otto Steenholdt begrunder sit forslag med, at det i disse år ikke er ualmindeligt at forældre bliver skilt, ligesom det lige er almindeligt, at den ene af forældrene flytter til en anden by eller et andet nordisk land og at der i den forbindelse kan opstå økonomiske problemer med hensyn til børns rejse og eventuelt en ledsager.
Landstingsmedlem Otto Steenholdt begrunder desuden sit forslag med, at skilsmissesager der er afgjort ved en kredsret bør søges løst via lovgivning, hvilket også omfatter de økonomiske følger for de fraskilte forældre. Landstingsmedlem Otto Steenholdt afslutter sin forespørgsel med at forslå, at landstinget træffer beslutning om at problemet løses via lovgivningen.
Landsstyret kan oplyse, at der i den gældende landstingsforordning om hjælp fra det offentlige er hjemmel til at yde økonomisk hjælp til samkvem, forudsat at betingelserne for hjælp i henhold til forordningen i øvrigt er opfyldt.
Det er de enkelte kommuner der skønner om personerne har behov for hjælpen, og om betingelser for hjælpen er opfyldt. Det er endvidere kommunerne der afholder alle udgifter til offentlig hjælp. Det vil være i strid med det kommunale selvstyre, at pålægge kommunerne at yde hjælp i henhold til den nævnte forordning til alle forældre der får samkvemmet fastsat af kredsretten. Landsstyret kan oplyse at der findes bestemmelser i dansk lovgivning, der regulerer denne problemstilling, men som landstingsmedlem Otto Steenholdt også selv er opmærksom på, er forholdene i vort land helt anderledes end andre lande og derfor bør det overvejes meget grundigt om vi skal have en anden regulering på området.
En af betingelserne for at få hjælp til de nævnte udgifter i Danmark er i øvrigt, at udgifterne normalt ikke må overstige hvad der normalt kan betales ud af en normal lønudgift.
Der vil således kun i helt ekstraordinære tilfælde kunne gives støtte til et samkvem, hvor en af parterne bor i en anden del af rigsfællesskabet eller et tredje land.
Forud for fremsættelse af forslag til en eventuel lovgivning på området, skal de økonomiske konsekvenser undersøges, og det skal afklares om det skal være landskassen eller kommunerne der i givet fald skal afholde udgifterne.
Ud fra en lighedsbetragning vil en lovgivning ikke alene skulle omfatte forældre hvis sag er afgjort af kredsretten, men også de forældre der selv har indgået en aftale om samkvem.
Efter Otto Steenholdt’s forslag er det ikke alene rejseudgifter, men også tabt arbejdsfortjeneste, dagpenge og opholdsudgifter som det offentlige skal betale.
Landsstyret er umiddelbart af den opfattelse, at en ordning som foreslået vil medføre helt uoverskuelige økonomiske konsekveser hvis der lovgives om betaling af de udgifter, der er forbundet med en samkvemsret. Da der alene er tale om ret til samvær med barnet og ikke en pligt, bør det være sådan, at kommunerne kan skønne, således som det sker i dag, om personen har behov for den søgte hjælp. Landsstyret skal endvidere gøre opmærksom på, at det er op til forældrene at overveje samtlige konsekvenser i forbindelse med en skilsmisse og at de bliver vejledt herom af Rigsombudet eller Politiet.
Et tilsagn af det offentlige om betaling af nogle udgifter, er en fratagelse af ansvaret fra forældrene.
Landsstyret kan derfor ikke anbefale at forslaget fra landstingsmedlem Otto Steenholdt fremmes.
Med disse bemærkninger overgiver landsstyret forespørgslen til landstingets velvillige behandling.
Augusta Salling (Atassut)
Så går vi over til partiernes ordfører, først er det Ruth Heilmann (S), og jeg skal erindre om at for så vidt angår at vi ikke skal skændes om titlen på forespørgslen, da vi allerede har godkendt dagsordenen i forbindelse med vores redegørelse for dagsorden, hvorfor alle har gået ind for at den fik den titel den havde.
Ruth
Heilmann (S)
Folketingsmedlem Otto Steenholdt har stillet et forslag til forespørgselsdebat om skilte forældre og som er flyttet til en anden by eller til andet land, at samfundet skal kunne give tilskud til de særskilte stedudgifter der er knyttet for samvær med børn.
Selv om vi i Siumut godt kan forstå de økonomiske hindringer for samvær med børn, hvor den anden part efter skilsmisse er flyttet til en anden by eller et andet land, så skal vi fra Siumut understrege, at der hos det offentlige allerede eksisterer nødvendige hjælpeforanstaltninger, hvilket også fremgår af landsstyrets svarnotat, hvorfor vi går ind for at svarnotatet tages til efterretning.
Augusta Salling (Atassut)
Så er det Godmand Rasmussen (A).
Godmand
Rasmussen (Atassut)
Landstingsmedlem Otto Steenholdt har fremsat forslag til forespørgselsdebat om dækning af udgifter ved skilsmissebørns skiftevise ophold hos begge forældre, som vi har følgende bemærknigner til:
Vi vil gerne bekræfte at skilsmisse ikke er blevet et særsyn i disse år, hvilket også er svært at modsige. Som sagt kan den ene part ved skilsmissen flytte langt væk, og dertil mener vi i Atassut og at skilsmissesøgeren og den fraskilte har deres egen personlige ret til hvor de vil flytte hen og at man fra det offentlige bør være forsigtige med at blande sig heri.
Vi mener i Atassut at det er personerne selv der har indrettet deres eget liv uden om det offentliges hjælp, og at man fra det offentliges side ikke bør blande sig i det man skal respektere de pågældende personers myndighed. Skilsmissesager er en opgave udenfor landstingets arbejde og ikke her i salen. Der gælder kredsrettens domafsigelser, som politikerne ikke bør blande sig i. I tilfælde af et latent behov for hjælp hos personer, der på grund af deres skilsmisse kommer ind i økonomiske problemer, bør kommunernes socialudvalg nøje vurdere sagen, idet det er kommunerne der forpligtede yde bistand efter de gældende bestemmelser.
Med disse bemærkninger støtter Atassut ikke forslaget.
Augusta Salling (Atassut)
Jeg sig tak til Atassut’s ordfører Godmand Rasmussen, derefter er det Inuit Ataqatigiit’s ordfører Malînánguak´ Markussen Mølgaard.
Malînánguak´ Markussen Mølgaard
(IA)
Desværre er det i forhold til tidligere opleveret mere hyppigt i dat, at ægtefolk eller samlevende med børn bliver skilt. Landstingsmedlem Otto Steenholdt foreslår nu at der ydes støtte til transportudgifter fra det offentlige når den ene forældre har fået tilkendt samkvemsret ved rettens afgørelse.
Inuit Ataqatigiit anser selvfølgelig som vigtigt at børnene skal have samkvemsmuligheder med begge forældre, og at de så vidt muligt efter skilsmissen også skal have kontakt med begge forældrene. Men hvis vi skal følge forslagsstilleren, så skal samfundet til at bruge mange penge til det foreslåede til de fraskiltes rejser.
Inuit Ataqatigiit har bemærket at der i den nye forordning om offentlig hjælp, er mulighed for at yde støtte til samkvem, hvis man vel at mærke opfylder betingelserne herfor, hvilket bedømmes fra sag til sag af kommunerne.
Vi har højt brug for økonomiske midler i disse dage, for eksempel til forbedring af de handicappedes vilkår eller til institutioner der på betryggende vis kan passe børnene til dagligt og til mange andre ting. Blandt andet på baggrund af disse tilslutter Inuit Ataqatigiit sig landsstyrets besvarelse af Otto Steenholdt’s forslag og anbefaler derfor ikke, at forslaget fremmes.
Augusta
Salling (A)
Jeg siger tak til Inuit Ataqatigiit’s ordfører Malînánguak´ Markussen Mølgaard, derefter er det Anthon Frederiksen (K).
Anthon Frederiksen (K)
Vi har fra Kandidat forbundet følgende bemærkninger til Otto Steenholdt’s forslag:
Forslagsstilleren gentager forslagets titel.
Vi har i Kandidat forbundet drøftet landstingsmedlem Otto Steenholdt’s forslag og landsstyrets svarnotat.
Landsstyret siger blandt andet i deres svarnotat, at hvis man skal følge forslaget, så vil dette være i strid med det kommunale selvstyret. Landsstyret siger endvidere i deres svarnotat, at der er bestemmelser på området i Danmark, hvorfor det må overvejes om vi ikke Grønland har behov for regler på området. I denne forbindelse kom landsstyret i deres svarnotat også opmærksom på de særlige grønlandske forhold, som ikke kan sammenlignes med andre lande. Derfor mener Kandidat forbundet at der er behov for, at man undersøger forskellige forhold på baggrund af forslaget og på baggrund af landsstyrets svarnotat.
Vi er også enige med landsstyret i det landsstyret siger, at forældrene ved skilsmisse selv må have ansvar for konsekvenserne heraf, også for så vidt angår de forhold som vil være gældende for børnene, da forældrene jo har det største ansvar for børnene.
Fra Kandidat forbundet skal vi afslutningsvis udtale, at vi ikke finder det på sin plads at man til stadighed placerer et ansvar hos det offentlige, som i øvrigt er forældrenes ansvar. Vi må væk fra altid at søge til det offentlige.
Med disse bemærkninger går vi ind for landsstyrets svarnotat og tager den til efterretning.
Augusta
Salling (A)
Jeg siger tak til Kandidat forbundet’s ordfører Anthon Frederiksen. Nu er det løsgængeren Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt (løsgænger)
Jeg har kun set ét lyspunkt i de faldende bemærkninger, nemlig fra Kandidat forbundet’s side, hvor Kandidat forbundet’s ordfører sagde, at det af forslaget og svarnotatet fremgår at der er flere forhold som har behov for yderligere undersøgelser og det er jeg meget glad for som forslagsstiller.
Som allerede udtalt så har jeg ellers fremsat et forslag med en anden titel og ønsket at forslaget også blev vurderet som andre forslag i landstinget, men den er blevet fremsat som et forespørgsels forslag og det har jeg også været inde i. Det har drejet punktet er, at man har ændret min titel gjort den meget længere og som om jeg ønsker flere tilskud. I har allerede hørt mit rigtige titel, hvor den rigtige titel ellers har været, at jeg har fremsat forslag om, at man drøfter de forhold der er gældende efter skilsmisser.
En ændring af forslagets titel har drejet punktet hen i en debat om offentligt tilskud. Jeg er helt vidende om, at kommunerne har mulighed for støtte, ligesom man også skal respektere retternes afgørelser. Men set i svarnotatet under et, så kan jeg se at landsstyret også ved hvor problemerne ligger. Problemet er ikke faldende men stigende, den bliver større og større, da skilsmisser bliver mere og mere almindelige, hvilket primært går ud over børnene hvis forældrene har haft børn.
Her i landstingets arbejde siger vi tit, at vi skal arbejde med barnet i centrum. Der kan ikke herske tvivl om, at børn fra fraskilte forældre har behov for at se begge forældrene og det er selvfølgelig også et udgangspunkt som kredsretten tager i deres domme. Men der er dog en passage i forhold til svarnotatet som jeg ikke er enig i, at hvis det offentlige giver tilsagn om støtte, så vil det være en fratagelse af forældrenes ansvar. Jeg ynder at sige at kommunerne også er det offentlige.
Som sagt så er kommunerne også en del af det offentlige og præciseres det i svarnotat at kommunerne kan vurdere i de enkelte sager om at yde støtte til det andet forældre, som også Atassut’s ordfører præciserede.
Jeg ved ikke om jeg har misforstået noget, om denne støtte fra kommunerne også er en fratagelse af forældrenes ansvar. De centrale elementer i problemet er følgende to: Det første, hvis man ikke kan få den fornødne støtte fra kommunen og man ikke selv har de nødvendige midler, hvordan kan man sikre samkvemsretten som barnet har ret til. Hvis den ene forældre på grund af økonomiske problemer bliver forhindret i at besøge børnene, så kan dette forældre vurderes som ikke interesseret i at have et samkvem med børnene, således dette også kan gå ud over børnene eller det andet forældre og for det andet, skal man tilsidesætte barnets tarv. For barnet har ret til at se enten faderen eller moderen og er det på sin plads at vi ikke sikrer dette, hvis vi skal sætte barnet i centrum.
Jeg har også bemærket svarnotatets afslutning, hvor landsstyret siger, at landsstyrets ikke kan anbefale, at man fremmer Otto Steenholdt’s forslag. Jeg bemærker at landstinget bider mærke i dette, da dette er en indblanding i landstingets eget arbejde som landstinget må påpege overfor landsstyret.
Augusta
Salling (A)
Vi siger tak til Otto Steenholdt, derefter er det Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arejdsmarked Ole Dorph (S).
Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arejdsmarked
Ole Dorph (S)
Tak.
Først så har mødelederen gjort opmærksom på, at vi ikke skal skændet hvad for en overskrift forslaget skal have, idet vi alle sammen allerede har godkendt forslaget hedder og derfor vil jeg gerne sige tak til de bemærkninger der er kommet til mit svar. Og jeg bemærker at Ruth Heilmann fra Siumut er tilfredse med landsstyrets besvarelse, idet det jo er på sin plads at man allerede forinden skilsmissen skal tænke på konsekvenser af en eventuel skilsmisse, ligesom Atassut’s Godmand Rasmussen også var inde på det.
Men det er korrekt at der er efterhånden flere og flere, der enten bliver skilt eller bliver separerede og disse kan også afstedkomme en masse udgifter, især når børnene skal have samkvem med deres forældre, hvorfor jeg synes, at det ikke bør drøftes yderligere, fordi vi ved godt hos hvem ansvaret ligger.
Med hensyn til Malînánguak´ på vegne af IA, der siger hun også ganske korrekt, at uanset hvem det er der henvender sig hos de sociale instanser, så skal man ud fra deres behov se på hvilken udstrækning man kan give vedkommende hjælp og jeg vurderer Inuit Ataqatigiit’s besvarelse for at være ganske klar. Det samme gælder Anthon Frederiksen’s bemærkninger på vegne af Kandidat forbundet, idet han siger at alle problemer i samfundet dem kan det offentlige ikke finde løsninger på. Af Otto Steenholdt så bemærker jeg at primært ser på samkvemsretten og det er noget som retten tager afgørelse om og heri ligger der en forskel om blandt andet om hvorvidt kommunerne i deres budget skal tage højde for sådanne ting. Det er ikke en rettighed uanset om barnet befinder sig i den anden ende af verden, men det er ikke ret men en rettighed man kan benytte sig af, idet det jo er noget man bliver enige om hos de fraskilte parter.
Men i Otto Steenholdt’s der bemærker jeg, at landstinget ikke agter at støtte den og til det skal jeg blot nævne at jeg konstaterer landstingets konklusion på denne måde.
Augusta
Salling (A)
Vi siger til Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arejdsmarked Ole Dorph (S) og den sidste der får ordet er forslagsstilleren Otto Steenholdt (løsgænger).
Otto Steenholdt (løsgænger)
Jeg har lyttet til de bemærkninger der er fra partierne og jeg ser det sådan, at det jeg anser som et problem den bliver ikke anset som et problem af de fleste. Jeg tænker på barnet som centrum og når jeg gerne vil udnytte mulighederne og som landsstyremedlemmet var inde på det og som jeg også godt har kendskab til, da er det kommunernes endelige vurdering man prøver på at bruge som helle. Antallet af skilsmisserne er efterhånden så mange at nogle gange ikke længere kan bæres af kommunerne og når de så forsøger at vurdere en eventuel behov, så har de ikke længere muligheder for at yde et tilskud og det betyder så når en anden forældre prøver på at henvende sig fra en anden kommune, så har de ikke længere muligheder.
Men når man for eksempel læser en retsudskrift, så er det en pligt at når en forældre ikke har set noget til sit barn i løbet af 2 år, så bliver det så efterfølgende af retten vurderet at vedkommende ikke har interesse for sit eget barn og når der så endelig kommer med en endelig retsafgørelse efter disse 2 år, så falder det som regel gavn for den anden part som har barnet i behold.
Og jeg ville ellers gerne have, at det problem som jeg ser det bliver ikke mindre i de kommende år, hvorfor jeg ønsker at man får det afdækket. Og når vi alene tænker på at et barn ønsker at se begge sine forældre, så kan jeg godt set at flertallet ikke ser det som et problem, der ville jeg gerne have at det bliver afdækket.
Augusta
Salling (A)
Jeg siger tak til forslagsstilleren og da der ikke er flere på talerlisten hvorfor vi nu er færdige med behandlingen af punkt 74 og den er færdigbehandlet uden at den er blevet henvist til udvalgsbehandling.