Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordens punkt 70-2

1. behandling 2. behandling 2-2. behandling 3. behandling

17. mødedag, onsdag den 24. oktober kl. 13.25

 

Punkt 70

 

Beslutningsforslag om forhøjelse af bevillinger til kirken på konto 45.10.

(Per Rosing-Petersen)

(2. behandling)

Mødeleder: Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.

Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit:

2. behandlingen af forslaget foreslås stillet i bero ifølge Forretningsordenen § 15 indtil Finansudvalget har haft lejlighed til at behandle forslaget. 2. behandlingen foreslås derfor udskud til den 3. november i forbindelse med 3. behandlingen af forslaget til Finanslov. Er der nogen der er i mod. Otto Steenholdt.

Otto Steenholdt, løsgænger:

Der er noget jeg undrer mig over, hvorfor jeg har bedt om ordet. Det undrer mig meget, at landstingsmedlemmer repræsenterende forskellige partier til udvalg, at jeg mener, at det må påpeges, hvor uansvarlige de handler. Hvis tingene skal have et sammenhæng, så er det nødvendigt, at vi også kikker på landets økonomi, også i andre udvalg end Finansudvalget.

Der er mange varer som vi gerne vil købe i butikkerne, men når vi mangler penge, så kan vi ikke altid få det vi ønsker. Derfor forundrer det mig meget, at et udvalg ikke synes at have kikket på Grønlands samlede økonomi, men jeg siger det fordi alle os som landstingsmedlemmer ved, hvordan vores samlede økonomi er. Alle partier har repræsentanter i Finansudvalget, og jeg forventer at disse, at de også orienterer deres partifæller om de faktiske økonomiske forhold.

Men hvis man ikke er blevet fortalt hvordan det er, så er der ikke nogen til hinder for, at man fra udvalget siger ja til forslaget som vil koste penge. Jeg mener, at ethvert udvalg må til at holde møde oftere med Finansudvalget, da Finansudvalget er det udvalg som fortæller hvordan det står til med økonomien Uanset i hvilke udvalg man er, så skal det være sådan, at de også gerne skulle kunne snakke internt i partigrupperne om hvordan forholdene er, således at man ikke blot godkender forslag uden at have kikket på den økonomiske side af sagen eller har forslag til kompenserende besparelser.

Landsstyret har ret i, at der allerede er igangsat undersøgelser af gældende forhold, og at man bør vente på resultaterne af denne undersøgelse. Vi skal vide, hvad der er hoved og ende på det hele, nu har vi nedsat et udvalg til undersøgelse af forholdene, og uden at hvis vi tager en beslutning nu hen og hovedet på dem, så vil det heller ikke øge tilliden til vores arbejde.

Jeg mener, således at udvalgets indstilling er taget uden behørig hensyntagen til vort lands samlede økonomi, hvorfor jeg ikke går ind for betænkningen.

Der er nogle andre der har bedt om ordet. Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut:

Vedrørende punkt 70; Beslutningsforslag om forhøjelse af bevillinger til kirken på hovedkonto 45.10., og vedrørende Formandskabets forslag om, at den henvises til fornyet behandling i Finansudvalget, det vil jeg på Landsstyrets vegne hilse velkommen.

Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit:

Til Otto Stenholdts bemærkninger, så forstod jeg ikke om du er imod, at forslaget henvises til videre udvalgsbehandling. Så er det Otto Stenholdt.

Otto Steenholdt, løsgænger:

Jeg har udarbejdet mit indlæg på baggrund af Forretningsordenen. Jeg har ikke noget imod, hvis forslaget henvises til 2. behandling i forbindelse med 2. behandlingen af finanslovsforslaget.

Så er det forslagsstilleren, Per Rosing-Petersen.

Per Rosing-Petersen, Siumut:

Mit beslutningsforslag om forhøjelse af bevillingerne på hovedkonto 45.10, der er et flertal i Kulturudvalget, der har indstillet forslaget til vedtagelse, men da det også vedrører midler der skal afsættes på Finansloven, så har jeg ikke nået imod, at den henvises til fornyet udvalgsbehandling.

Til Otto Steenholdts bemærkninger; hvis han havde læst mit forslag, så havde han også set, at jeg havde henvist kompenserende besparelser.

Otto Steenholdt for en ganske kort bemærkning.

Otto Steenholdt, løsgænger:

Til sidste tale, mindede os om sit oprindelige forslag. Jeg har ikke nogen jeg kan sende i udvalg, og fremkomme med mine bemærkninger, det får jeg heller aldrig mulighed for, jeg er blot mindet om, at alle partier har repræsentanter i Finansudvalget, og ved nærværende sag, og udvalget, du sidder også i Kulturudvalget, hvorfor jeg formodet, at man også internt i partiernes drøfter forslag der vedkommer øgede bevillinger til de forskellige forhold.

Og jeg siger det, fordi jeg mener, at det er nødvendigt, at så blive fri for sådan nogle sager her. (Og gentager i øvrigt hvad han har sagt under sit første indlæg - tolken). Otto Steenholdt præcisere, hvor vigtigt det er, at man internt i partierne også drøfter forslag, der vil forøge Landskassens udgifter, fordi alle partier har jo repræsentant i de forskellige udvalg.

Jeg tror på vores lands økonomi, og den har jeg også ansvar for, og jeg mener, at hvis forholdene blive lige som sådan, så mener jeg at det er min ret, at påpege dette, således at vi ikke kommer ud i uføre.

Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit:

Der er ikke flere der har bedt om ordet, og jeg forstår det således, at et samlet Landsting går ind for Formandskabets indstilling om, at forslaget henvises til fornyet behandling i Finansudvalget, og at denne 2. behandles sammen med finanslovsforslagets 2. behandling.

Der er ikke nogen der er imod, hvorfor 2. behandlingen sker den 3. november i forbindelse med 2. behandlingen af forslaget til Finanslov.