|
Dagsordens punkt 70-1 |
|||
| 1. behandling | 2. behandling | 2-2. behandling | 3. behandling |
4. mødedag, onsdag den 26. september 2001
Per
Rosing-Petersen (S)
F rst s vil jeg henvise formandskabet til mit skriftlige forslag, som er blevet fremsat til samtlige medlemmer, der vil jeg anmode om at jeg l ser det. Det er et forslag jeg har skrevet i Kangerlussuaq i efter ret, hvor det blev ogs medunderskrevet af den nye menigheds repr sentanter, pr ster m.m., hvor der s i alt var 33 medunderskrivere af forslaget.
Hvis vi skulle udarbejde et budget i takt med den almindelige inflation og stigning p udgifter, for eksempel hvad ang r rejse omkostninger, der i henhold til Gr nlands Statistisk l gger p omkring 1% rligt, ville det v re n dvendigt med at forh je bevillingerne til kirken med 6-8% i forhold til bevillingen for 1993, ville det betyde at det ville v re realistisk at l gge n ste rs budget p mindst op mod 32 mill. kroner.
Det ville v re p sin plads at tage h jde for, hvor bevillingerne skulle finansieres fra og n r man dr fter punkter vedr rende kirken, s st tter man det aktivt, men de forskellige tiltag koster jo ogs penge og der er jo for eksempel andre aktiviteter som m der m.m.. Og hvis pr sten ogs skal foretage rejser, s koster det ogs mange penge.
I mange r har man ventet p den nye overs ttelse af biblen og den er nu taget i brug, men det har ikke afstedkommet flere bevillinger til det. Og i forbindelse med den nye bibel, s betyder det ogs at der skal udgives ny samlebog og en tilpasning af ritualerne.
Selvf lgelig bliver befolkningen serviceret af befolkningen og det er jo heller ikke noget man vil stoppe op med. Men da vores fysiske forhold kan v re s anstrengende, s betyder det at vi ogs skal t nke p de ting der vedr rer det ndelige, hvorfor jeg gerne vil opfordre jer til at man ikke kun t nker p det verdslige, men ogs p det ndelige. Og s er det nu jeg kommer frem til selve mit forslag, som lyder:
Det er et beslutningsforslag om forh jelse af bevillingerne til kirken p hovedkonto 45.10, s ledes at bevillingerne bliver forh jede fra 29.598.000 til 32 mill. kroner.
I for ret rettede de nye menighedsrepr sentationer gennem et bent brev en henvendelse til landstingets i forbindelse med et f llesm det. Af brevet fremg r, at der ikke har v ret de store ndringer p bevillinger til kirken. Hvis vi skulle udarbejde et budget i takt med den almindelige inflation og stigning p udgifter, for eksempel hvad ang r rejseomkostninger, der i henhold til Gr nlands Statistisk l gger p omkring 1% rligt, ville det v re n dvendigt med at forh je bevillingerne til kirken med 6-8% i forhold til bevillingen for 1993. Det vil sige, at det ville v re realistisk at l gge n ste rs budget p mindst op mod 32 mill. kroner. Det ville ogs v re p sin plads at tage h jde for hvor bevillingerne skulle finansieres fra og i uge 33's aasaanerani pisut TV- udsendelse indr mmede Landsstyremedlemmet for konomi p landsstyrets vegne, at de omfattende bevillinger til administration som igennem har kritiseret og som landsstyret op til flere gange har erkendt bliver for h je i 2000 til 2002 med 44 mill. kroner. Samtidig med at vi ud ad til signalerer med ikke at lade udgifterne stige, p l gger vi os selv forpligtelser, derfor er det en fatal fejl at vi lader administrationsudgifterne stige med yderligere 44 mill. kroner n r disse s skammeligt er s h je i forvejen. Dette kan ikke accepteres. Det m v re almindeligt sigte fremover, at vi f rst foretager reduktioner p egne omr det, f r vi stiller krav overfor samfundet, andre m der vil ikke v re passende.
Ole Lynge, (IA)
S er det Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Lise Skifte Lennter (S) der f r ordet.
Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og
Kirke Lise Skifte Lennter (S)
Det er rigtigt at bevillingerne til kirken over en rr kke ikke har v ret stigende. Man skal dog samtidig huske p , at det har v ret n dvendigt at foretage besparelser p stort set alle udgiftsomr der i de seneste r. Landsstyret har i den forbindelse v ret s rlig opm rksom p kirkens s rlige betydning og har som f lge heraf hidtil form et at fastholde bevillingsniveauet.
Landsstyret kan om bevillingsbehovet indenfor kirken i vrigt oplyse, at Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har iv rksat en n rmere unders gelse af, hvorledes situationen ser ud ude i de enkelte pr steg ld. P baggrund heraf vil der blive udarbejde en statusrapport, som vil blive omdelt landstingsmedlemmer til orientering, og s ledes at rapportens konklusioner vil kunne inddrages i overvejelserne i forbindelse med udarbejdelse af forslag til finanslov for 2002.
Med disse korte bem rkninger skal landsstyret indstille at beslutningsforslaget ikke bliver vedtaget.
Ole Lynge, (IA)
Vi g r nu videre til partiernes ordf rer, Ruth Heilmann (S).
Ruth Heilmann
(S)
Tak.
I Siumut forst r vi fuldt ud dette forslag fra landstingsmedlem Per Rosing-Petersen (S). I Siumut er det vores mening at kirken i det gr nlandske samfund er centralt placeret, og vi vil benytte denne lejlighed og nske fra Siumut tillykke med de nye menigheds repr sentanter, som blev valgt ind i for ret. Vi er bekendte med at de har mange sp rgsm l og de har ladet sig stille op med det forhold at skabe fornyelse i menigheden. Derfor nsker vi jer god arbejdslyst og held og lykke.
Vi l gger v gt jeres bidrag i arbejdet p at servicere menigheden med de ndelige samfundsm ssige problemer, da folks behov for personlige samtaler bliver mere og mere udtalte, m vi dygtigg re os p at styrke os fysisk og ndeligt. Vi ved at det fortsat er n dvendigt at pr ster regelm ssigt tager ud til bygderne, men hvis denne bliver hindret af konomiske rsager, er dette ikke hensigstm ssigt, da det er n dvendigt ogs at styrke det ndelige i bygderne. I Siumut bekendte med og finder det gl deligt at 20 kateketer er under uddannelse og vi nsker dem held og lykke.
I Siumut gl der vi os til en organiseret kirkelig h jskole, som gennem uddannelse vil medf re en styrkelse.
Under Landsstyreformandens bningstale n vner han ogs , at han ikke er uvidende om de kirkelige problemer og peger p administrativ smidigg rende tiltag. I Siumut er vi fuldt ud enige i dette og derfor er det Siumut s mening at tiltag omkring kirkelige forhold skal ske i samarbejde med kommunerne.
En gr nlandsktalende pr st til vore gr nlandske f ller der har bosat sig i Danmark skal behandles i samarbejde med de kirkelige myndigheder i Danmark og lokale myndigheder og sammen med de gr nlandske huse. Vi skal fra Siumut opfordre til at menighedsbetjeningen af vore gr nlandske f ller med dansk borgerskab skal ske i forst else med lokale myndigheder. Vi kan af landsstyrets svarnotat forst at der gennem besparelser inden for kulturdirektoratet har v ret s rlig opm rksom p kirken, og dette forst r vi fuldt ud i Siumut, for kirken har en stor betydning for det gr nlandske folk og en besparelse der ikke ville v re hensigtsm ssig. Derfor st tter vi Siumut Per Rosing-Petersen s forslag om forh jelse af bevillinger til kirken og anmoder om n rmere vurdering af dette under behandlingen af finansloven for 2002.
Ole Lynge, (IA)
S er det Jakob Sivertsen (A).
Jakob Sivertsen (A)
Atassut har f lgende bem rkninger vedr rende forslaget til forh jelse af bevillingerne til kirken, konto 45.10, fremsat af Per Rosing-Petersen (S).
Man skal huske den livlige debat under for rssamlingen vedr rende servicering af den gr nlandske menighed som helhed, det vil sige kirken for eksempel kateket situationen i bygderne, organister, medarbejder ved de kirkelige handlinger, problemerne omkring pr sternes tjenesterejser, problemerne i bygdernes kapeller samt dr ftelse af forh jelse af de bevillinger til kirken fra som bevilges af landsstyret. Og det blev fremsat af landstingsmedlem Jakob Sivertsen (A) den 14. maj som dagsordenspunkt nr. 33 her i r.
Man blev enige om at afd kke alle de problemer man nu har f et i kirkev senet og vi forstod i Atassut at dette arbejde er blevet igangsat og man regner med at man under finanslovsdr ftelserne for 2003 ville tage bevillingerne til kirken op som et dagsordenspunkt. Vi er i Atassut glade for at arbejdet allerede er blevet taget op og igangsat og jeg synes at man kan undre sig over, at man tager et s rskilt beslutningsforslag op allerede efter der er g et 3 m neder efter at de indg ende er blevet dr ftet her i salen, men det vil vi ikke stoppe ved.
Og med disse ord s vil vi fra Atassut ogs arbejde videre for at deltage i det videre arbejde vedr rende punktet, hvorfor vi ikke vil stemme for beslutningsforslaget.
Ole Lynge, (IA)
S er det Mal n nguak Markussen M lgaard (IA).
Mal n nguak Markussen M lgaard (IA)
Under vintersamlingen 2000 forslog Inuit Ataqatigiit i
forhold til kirkens stilling i vort land, at vi bedre skal kunne benytte os af
menighederne for at h jne samfundets ndelige niveau. Og dertil forslog vi neds
ttelse af et udvalg til unders gelse af kirkens nuv rende stilling. Og denne
skulle freml gge en indstilling til landstinget med henblik p at finde vej til
styrkelse og bedre udnyttelse af kirken. I denne forbindelse meddelte
landsstyremedlemmet for kirken til vort sp rgsm l i for ret, at en neds ttelse
af et udvalg var p trapperne. Vi vil benytte lejligheden til at sp rge om
udvalget er blevet etableret. Og om det udvalg, du allerede har n vnt, har
sammenh ng med det arbejde, jeg lige har ridset op p . Kirken og menigheden er
blevet en fast bestanddel af vort kultur, men det st r frit for enhver at have
religionsfrihed. Generelt respekterer IA vore r dder i kirken. Per Rosing
Petersen har i sit forslag ret i, at vi tidligere har fremsat et forslag vedr
rende dette. Bevillingerne til kirken er ikke blevet ndret i en del r, selvom
folk i disse tider har stort behov for styrkelse af deres ndelige stilling. Ved
at styrke kirken og menighederne kan bl.a. mange tragiske h ndelser i samfundet
undg s eller g res mindre. Og derfor er det ikke p sin plads, at bevillingerne
ikke har fulgt med. Med hensyn til service, s er transportomkostningerne,
udgifter til varme, vand, elektricitet og levevilk r set under et er steget. Og
disse skal tages med i betragtning til en genvurdering af behovene. Og ved
siden af er der ikke sat penge af til udgivelse af salmeb ger, udgivelse af
kirkens ritualer, selvom der er behov for disse. Hvis vi i samfundet skal
styrke os ndeligt, s er det h jest n dvendigt at lette menighedsmedarbejdernes
tunge byrder. IA skal derfor opfordre til, at der snarest udarbejdes en rapport
til Landstinget. Og vi m jo erkende, at vi ikke kan blive ved med at stille
krav, n r der ikke stilles bevillinger til r dighed. Tak.
Mogens Kleist, K
Forslagsstilleren har ret i, at man ikke har forh jet, at bevillingerne til Kirken ikke har fulgt med i de seneste r. Det er ogs n dvendigt med at forh je tilskuddene. Der er kirker rundt omkring p kysten, hvor kirkerne tr nger til en renovering, og det er n dvendigt, at man tager en samlet vurdering af det. En af de ting, som Kultur- og Boligudvalget har oplevet, mens de var i stgr nland er, at skolekapellerne i stgr nland tr nger til en st rk renovering, hvor der er vinduer, der drypper indad. Og det er underligt at Landsstyret vender det blinde je til, og derfor er det n dvendigt, at man finder en l sning for disse forhold, hvorfor vi gerne vil indstille det overfor Landsstyret fra Kandidatforbundets side. Landstinsmedlemmer har i de seneste r stillet flere forslag, uden at der er sket noget konkret, senest her i for ret. Vi gl der os til en freml ggelse fra Landsstyremedlemmets side vedr rende disse ting. Ser vi p vores ndelige status, m vi ogs der s tte en vurdering i det, om hvordan Kirken skal have sin stilling i samfundet. Og vi m ogs vurdere menighedsr denes muligheder for at ud ve deres hverv. Er mulighederne bedre, s er man ogs mere indstillet p at arbejde positivt for det. Og med disse bem rkninger st tter vi Per Rosing Petersens forslag og tager Landsstyrets besvarelse til efterretning.
Per Berthelsen, l sg nger
Landstingsmedlem Per Rosing Petersens forslag om, at der skal en forh jelse p bevillingerne p 45.10. og til det har jeg f lgende korte bem rkninger. Landsstyremedlemmet siger, at det har v ret n dvendigt at have nogle besparelser p forskellige omr der. Men det kan ogs v re rigtigt, og det er det ogs . Men i denne forbindelse, s har jeg mens jeg var medlem af Finansudvalget, s har jeg p peget, at man ikke skal have udgangspunkt i at ramme alle omr der, men tage en n je vurdering i, hvilken rolle de spiller for samfundet. Og derfor synes jeg, at det forslag der blev stillet af Per Rosing Petersen om en forh jelse. Den skal tages op til n je vurdering. Fordi vi har i mange r h rt, at man bruger det kirkelige omr de bliver brugt som valgfl sk uden at noget bliver realiseret. Og det er mig en gl de at kunne sige, at da vi udarbejdede Finanslovsforlslaget sidste r, s var jeg sammen Anthon Frederiksen i mindretal, hvor vi ellers bad om at vurdere, at bevillingerne til Kirken virkelig var hensigtsm ssigt. Men det skete ikke. Men jeg vil gerne st tte Per Rosing Petersens forslag og anmoder om, at det bliver st ttet, ogs fordi den bevilling, der bliver givet til vore ndelige medarbejdere bliver forh jet, uden at man venter p den redeg relse, der vil komme fra Landsstyremedlemmets side. Med disse bem rkninger vil jeg hjerteligt byde Per Rosing Petersens forslag velkommen, og nsker at den bliver st ttet.
Per Rosing Petersen, forslagsstiller
Indledningsvis er jeg selvf lgelig meget glad for den st tte, mit forslag har f et, ligesom jeg fra inderst inde vil sige tak for de faldende bem rkninger, ikke mindst vedr rende Siumut ordf rer Ruth Heilmanns smukke ord. Jeg siger ogs tak til IA-ordf rerens bem rkninger, ligesom jeg ogs siger tak til bem rkningerne fra Kandidatforbundet, og endelig til Per Berthelsens hjertelige st tte til mit forslag. De faldende bem krninger l gger ogs op til at der skal bnes op for nye muligheder, hvor bl.a. Ruth Heilmann og Maliinannguaq M. M lgaard har p peget flere forhold, ligesom der ogs fra Kandidatforbundet er fremsat ideer i den retning. Jeg siger tak for disse, hvorfor jeg skal beklage, at Atassuts ordf rer Jakob Sivertsen, at han beklageligvis ikke giver sin st tte til mit forslag, selvom Jakob Sivertsen ofte udtaler sin st tte til gede bevillinger af sp rgsm l til Kirken, at han ville j vne, at Jakob Sivertsen i r under for rssamlingen havde fremsat et forslag til dagsordenspunkt, som blev dr ftet her i Landstinget. Efterf lgende har der den 16. maj et par dage efter dr ftelsen af Jakob Sivertsens forslag, s har vi f et et brev fra Kirken med et indhold som foresl et, og jeg vil atter engang sige tak for den st tte, mit beslutningsforslag har f et.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem
Jeg vil ogs sige tak til partiernes, Kandidatforbundets og Per Berthelsens indl g i f.m. mit svarnotat og ganske kort vil jeg kort fremkomme med f lgende bem rkninger til de enkelte punkter. Siumuts ordf rerens bem rkninger vedr rende den Kirkelige H jskole, s er jeg glad for, at hun giver udtryk for st tte og tiltro til Den Kirkelige H jskole, ligesom vi ogs fra Landsstyrets side er glade for, at denne h jskole er blevet etableret. For s vidt ang r den kirkelige betjening af vore medborgere i Danmark og hendes opfordring hertil, s kan jeg dertil oplyse, at vi synes at have l st de problemer, der har v ret indenfor pr stebetjeningen af den gr nlandske menighed i Danmark, hvor vi i samarbejde med bl.a. Kirkeministeriet har draget omsorg for, at der kan afholdes gr nlandske gudstjenester i Danmark. Jeg er ogs glad for det arbejde, der er igangsat, ligesom Maliinannguaq M. M lgaard har stillet et par sp rgsm l i sin forel ggelse vedr rende den neds ttelse af et udvalg, s er dette arbejde i gang. Vi er nu i gang med at udarbejde en redeg relse om de forhold der er, for s vidt ang r pr ster, kateketer m.m. Og den redeg relse vil blive fremsendt til Landstingets medlemmer under for rssamlingen til orientering, ligesom den vil danne grundlag for vores udarbejdelse af forslag til Finanslov for 2003, hvor indstillingerne vil indg deri. Tak.
Jakob Sivertsen, ordf rer for Atassut
Til forslagsstillerens bem rkninger om min manglende st tte, s vil jeg gerne sige ham imod. F rst i 1988 da den kirkelige servicering begyndte at falde, s har jeg efterf lgende fremsat adskillige forslag, og hvorfor jeg ikke vil arbejde blot p baggrund af et enkelt brev fra en pr st. Jeg har selv erfaringer i mange r indenfor det kirkelige arbejde, hvorfor jeg helst s mere generelle l sninger p problemerne. Under vores foresp rgselsdebat under for rssamlingen, i henhold til vores forretningsorden, s kan man, hvis der er flertal herfor, g videre med sagen, ogs selvom der alene er tale om en foresp rgselsdebat. Men heldigvis har Landsstyremedlemmet igangsat et udredningsarbejde, hvor der p baggrund af dette udredningsarbejde vil blive fremsat forslag til .....bevillingerne til det kirkelige omr de, hvor vi kan tage de forn dne prioriteringer. Derfor skal man ikke her fra denne talerstol sige, at vi er imod forslaget. Vi ved, at der er et arbejde i gang. Vi nsker ikke lappel sninger, men mere generelle l sninger, der g lder for hele det kirkelige omr de. S ledes at vi ogs ikke sp nder ben for hinanden ved lappel sninger. Jeg ser derfor frem til denne p t nkte redeg relse, og det vil vi fra Atassuts side vente p . Og vi skal atter engang pr cisere, at der ikke skal herske tvivl om, at vi fuldt ud altid vil st tte det kirkelige arbejde.
Ruth Heilmann, Siumuts ordf rer
Jeg mener at erindre, at alle medlemmer har ret til at frems tte forslag, og at det er formandsskabet, der beslutter, hvordan dagsordenen skal se ud, hvorfor Per Rosing Petersens n rv rende forslag nu bliver dr ftet her i salen. Det er der ikke noget odi st i, og det er blot en erindring til Atassut. Fra Siumuts side er vi ogs glade for, at Landsstyret i deres svarnotat i deres sidste bem rkning hilser vores bem rkninger velkommen, ligesom vi ogs er glade for sp rgsm l fra IA, med deres sp rgsm l om, hvordan status er, hvor det bliver oplyst fra Landsstyrets side, at der er et udredningsarbejde i gang. Og det er meget nskeligt og h beligt, at denne redeg relse kan v re os i h nde snarest muligt, senest til for ret. Det nsker vi fra vores side.
Per Rosing Petersen, forslagsstiller
Til Jakob Sivertsens bem rkninger, s har jeg ikke vurderet dig som ikke interesseret i kirkelige forhold. Jeg ved, at du st tter det arbejde, der ...... hvorfor jeg kun har beklaget, at du ikke st tter mit forslag. Jeg ved, at du altid har st ttet det kirkelige arbejde, og det forventer jeg ogs , at du g r i fremtiden. Det er ikke kun en henvendelse fra pr ster, men det er ogs en henvendelse, jeg har f et fra menighedsrepr sentanter. Og det er derfor ikke kun tale om en pr st. Det var blot en lille korrektion.
Anthon Frederiksen, K udenfor ordf rerr kken
Vi bliver selvf lgelig glade, n r vores forslag f r den forn dne opbakning, n r vi har grund til at v re glade for noget. Det er som bekendt, at n rv rende punkt har v ret fremme flere gange under forskellige former, fremsat af forskellige medlemmer. Men det er f rst nu, at der fremkommer klare budskaber til l sning af de kirkelige problemer, som vil resultere i en bedre servicering af det kirkelige arbejde. Og det b r vi alle v re glade for. Men det er kedeligt, at vi i forst else med hinanden nu har vist en vilje til at v re med til at l se problemerne. Og jeg vil ogs sige tak til Per Berthelsens indl g. Vi har alle arbejdet for, at ogs den kirkelige betjening af den gr nlandske menighed i Danmark blev bedre. Og vi har derfor forventninger til at det kirkelige arbejde vil blive styrket i tiden fremover. Tak.
Ole Lynge, IA ordstyrer
Der er ikke flere, der har bedt om ordet, hvorfor jeg som ordstyrer skal jeg sige, at det i henhold til faldende bem rkninger, s skal n rv rende beslutningsforslag henvises til behandling i Kultur- og Kirkeudvalget inden 2. behandlingen. Og med disse bem rkninger er vi f rdige med behandlingen af punkt 70, ligesom vi f rdige med dagens bne m de.trege at vi i Siumut til stadighed prioriterer når vi taler om de ting vi skal snakke om politisk, at vi så også ser på samfundet.