|
Dagsordens punkt 60-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
11. mødedag, onsdag den 10. oktober.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Landstingets Formandskab fremsætter hermed forslag til ændring af Forretningsordenen for Grønlands Landsting.
Forslaget indeholder ud over 2 mindre redaktionelle ændringer to ændringer af betydning for Landstinget arbejde. For det første ophævelse af Forretningsordenens bestemmelse i paragraf 37, stk. 5 om at forslaget bortfalder når det ikke er endelig vedtaget ved landstingsåret slutning. Med denne ændring vil enhver type af forslag kunne behandles hen over et landstingsårs slutning og det næste begyndelse. Ændringen indebærer, at forlag vil kunne udvalgsbehandles mellem en forårssamling og den efterfølgende efterårssamling. Den ændring træder i kraft med virkning fra 1. august i år, således at det fremsatte forslag til landstingsbeslutning om godkendelse af Landskassens regnskab uden genfremsættes kan behandles under nærværende samling.
For det andet foreslås, at et Landstingsmedlems begæring om udtrædelse af Landstinget uden for landstingssamlingerne skal kunne imødekommes af Landstingets Formandsskab på vegne af Landstinget. Hensynet til det pågældende Landstingsmedlem samt praktiske og politiske hensyn taler for, at der snarest efter fremsættelse om ønske udtræden skabes klarhed over situationen. Denne bestemmelse træder i kraft straks ved vedtagelsen.
Det forventes at nærværende forslag til ændring af Forretningsordenen for Grønlands Landsting vil nye bred tilslutning i Landstinget, hvorfor det foreslås, at forslaget overgår til2. og 3. behandling den 19. oktober 2001 uden mellemliggende udvalgsbehandling.
I det der henvises til forslaget med bemærkninger overlades forslaget hermed til Landstingets velvillige behandling.
Vi siger tak til Landstinget formand, Ole Lynge. Så kan vi gå over til partiers, Kandidatforbundets og løsgængers ordfører. Først er det Anders Andreassen, Siumut.
Anders
Andreassen (S):
Tak. Vi skal fra Siumut udtale, at nærværende ændringsforslag til Forretningsorden for Grønlands Landsting har det formål, at smidiggøre Landstingets Forretningsorden, hvorfor vi uden yderligere bemærkninger vil meddele vores fulde enighed og støtte til ændringsforslagene, ligesom vi også er enige i det foreslået ikrafttrædelsestidspunkt.
Vi siger tak til Anders Andreassen. Dernæst er det Finn Karlsen, Atassut.
Finn Karlsen, (A):
Vi har fra Atassut følgende korte bemærkninger til Landstingets forslag til ændring af Forretningsorden for Grønlands Landsting. Den første ændring vedrører paragraf 37 stk. 5, hvor man ophæver den hidtige ordning om, at lovforslag der ikke bliver færdigbehandlet under et landstingsår ikke bortfalder, så er vi enige i dette, da dette vil gøre vores arbejde mere smidigere.
Vedrørende det andet forslag om, at når et Landstingsmedlem anmoder om fritagelse som sit erhverv som Landstingsmedlem, at det så er Landstingets Formandsskab, der godkender dette, så kan vi i Atassut også gå ind for dette. Der er nogle fordele ved dette, således at det nye medlem kan være bedre forberedt til at deltage i Landstingets møder. For forholdene er sådan, at når et medlem ønsker at udtræde, så skal man vente på, at Landstinget samles. Hvis nærværende ændringsforslag vedtages vil pågældende medlem følge med fra et tidligere tidspunkt, og det finder vi helt på sin plads.
Og med disse bemærkninger går vi ind for de fremlagte ændringsforslag.
Vi siger tak til Finn Karlsen. Inden vi går videre har jeg lige en lille meddelelse, at for så vidt angår, så vil jeg gerne benytte anledningen til at byde Finn Karlsen og Mogens Kleist tilbage fra deres orlov, jeg vil gerne byde Jer velkommen. Jeg har også en anden meddelelse, hvor jeg skal anmode Landstingets formand om at lede møde, da jeg på vegne af Kandidatforbundet selv skal fremlægge vores bemærkninger.
Næste taler er Paninnguaq Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Paninnguaq
Olsen, (IA):
Inuit Ataqatigiit tilslutter sig fuldt ud redegørelsen fra Landstingets Formandskab, og de foreslåede ændringer som helhed, og betragter det som smidiggørelse af Landstingets arbejde.
Formålet af ændringerne i de 4 ændringsforslag er klart og tydeligt. For det første er der en ændring af kapitel 11 i Forretningsordenen som har fået følgende ordlyd forespørgselsdebatter og spørgsmål til Landsstyret, hvor det alene drejer sig om en formuleret ændring af titlen, hvorved overskriften er blevet tilpasset kapitlets indhold. I det andet ændringsforslag er der alene tale om et rettelse af en trykfejl i den danske tekst, hvilket anses at være på sin plads.
Det tredje ændringsforslag vedrører ophævelse af paragraf 37 stk. 5, hvor formålet er, at man muliggøre behandling af alle forslag over flere samlinger og flere landstingsår. Dette er også en regulering med hensyn til, at stille forslag, og da det kan benyttes efter behov er dette også en smidiggørelse. Det fjerde ændringsforslag indebærer, at et Landstingsmedlems begæring om udtræden af Landstinget indenfor Landstingets samling kan godkendes af Landstingets Formandsskab, således at behandlingen af det pågældende Landstingsmedlems begæring ikke behøver at afventer Landstingets førstkommende samling. Begge ændringer muliggøre en hurtigere beslutning, og med disse ord går vi ind for nærværende forslag til ændring af Forretningsordenen.
Så er det Kandidatforbundets, Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen (K):
Vi har fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger til nærværende forslag til ændring af Forretningsordenen for Grønlands Landsting. Vi ser det som en naturlig ting, at overskriften til kapitel 11 ændres. Vi er ligeledes også enige i, at stk. 5 i paragraf 37 fjernes, da vi anser det for uhensigtsmæssigt, at nødvendige og vigtige sager bliver annulleret når landstingsåret er omme, vi mener derfor i Kandidatforbundet, at det bliver muligt, at lade sagerne fortsætte, hvorfor paragraf 37 stk. 5 foreslås indført pr. 1. august, det er vi enige i.
Kandidatforbundet kan ikke rigtigt se noget fornuft i, at paragraf 48 stk. 3 forsøges ændret, for paragraf 48 stk. 3a allerede åbner mulighed for intention i forslaget, men vi forstår, at der alene er tale om ændring i den danske udgave, men det går vi selvfølgelig ind for. i går ligeledes ind for forslaget om ændring af paragraf 55 stk. 1, da vi umiddelbart ikke har nogen bemærkning til, at et medlem efter ansøgning til Formandsskabet kan fratræde, og at det så derefter bliver meddelt Tinget i den efterfølgende samling.
Vi vil gerne stille et spørgsmål i forbindelse med nærværende ændring. F.eks. når et medlems ansøgning om tilbagetræden bliver godkendt, hvad så med proceduren omkring 1. suppleantens godkendelse eller endelig godkendelse som Landstingsmedlem ? Også med hensyn til paragraf 56 stik. 1 vil vi vide, om det ikke er Landsstyreformandens pligt, at gode fratræden når et medlem af Landsstyret trækker sig ?
Vi vil derfor kræve, at ovennævnte spørgsmål først bliver behandlet i udvalget før punktet 2. behandles. Vi er af den opfattelse, at behandlingerne i Landstinget stadigt kan gøres bedre og hurtigere og måske mere smidigt i forhold til i dag. Vi mener derfor, at det også er på sin plads, at taletiderne også debatteres i forbindelse med nærværende punkt. Vi mener, at det er på sin plads, at vurdere om det ikke er på sin plads, at Landsstyrets og Landstingets medlemmer får lige mulighed for at deltage i debatterne. Vi skal derfor fra vores side indstille, at forslaget behandles i udvalget vedrørende Landstingets Forretningsorden før punktet 2. behandles.
Så er det Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger:
Jeg har ikke de store bemærkninger til nærværende forslag, men vil dog vedrørende de 4 ændringsforslag, dog blot kommentere de 2 sidste forslag, og stille nogle spørgsmål herom. Det tredje forslag vedrører paragraf 48 stk. 3 om formuleringen, som er blevet omdelt. Jeg vil gerne tillade mig at citere stk. 3, hvor der står, "at mødelederen ikke vil indordne sig Formandsskabets indstillinger, og at denne kan nægte at pågældende får ordet".
Så har jeg betænkeligheder ved dette, fordi der ikke er forklaret, hvad god ro og orden er, og hvilke forhold der her er tale om. Det er måske det her sagte fra talerstolen det gælder eller om det er vores øvrige opførelse uden for salen eller uden for talerstolen, der er tale om ? Jeg mener, at dette bør undersøges nærmere, da jeg mener, at alle bør frit kunne tale, uanet at de måske tidligere ikke har opfyldt god ro og orden her fra talerstolen. Jeg mener derfor, at der er behov for en præcisering af bestemmelsen. Jeg mener, at dette forslag bør vurderes nærmere i et relevant udvalg.
Vedrørende det fjerde ændringsforslag, nemlig vedrørende paragraf 55 stk. 1, så foreslås dette ændret - uanset hvilken ansøgning man fremsætter, så kan man altid forvente et svar et ja eller nej, hvorefter et medlem der ansøger om udtræden, hvad sker der hvis Landstinget siger nej til pågældende ansøgning om fratræden. Skal vi så gennem retssystemet eller hvad, hvis Landstinget efterfølgende ikke godkender ansøgningen selvom Formandskabet har godkendt det ? Jeg synes også dette problem bør tages op i udvalget.
Så er det Landstingets formand Ole Lynge med besvarelse af ordførertalerne.
Ole Lynge, Landstingsformand:
Indledningsvis vil jeg gerne sige, at Formandsskabets ændringsforslag, de to væsentligste ændringsforslag vurderes som vigtige, at de bliver løst under nærværende samling, for at gøre de enkelte landstingsmedlemmers og Landsstyrets muligheder bedre, f.eks. vil ændringen i paragraf 37 kunne gøre vores arbejde smidigere. Jeg forstår også, at samtlige ordførere er enige i, at paragraf 37 stk. 5 ændres.
Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit har i princippet givet deres tilslutning til ændringsforslaget, og det siger jeg selvfølgelig tak for, men jeg bemærker, at Kandidatforbundet og løsgængeren også har stillet flere spørgsmål, der trænger til videre uddybning. Fra Kandidatforbundets Anthon Frederiksen har stillet spørgsmål vedrørende paragraf 56 stk. 1, så spurgte de til om, hvilke procedurer der skal gælde vedrørende godkendelse af 1. suppleant. Der er forholdene sådan, at når f.eks. et medlem bliver kommunalbestyrelsesmedlem eller bliver borgmester, så har forholdene der været sådan, at man foreløbig kan få en midlertidig godkendelse af udtrædelsen jævnfør paragraf 55 stk. 1, hvor Formandsskabet alene kan foreløbig en eventuel udtræden indtil Landstinget samles.
Dette kan afstedkomme problemer for pågældende medlem, hvor pågældendes plads ikke bliver besat før Landstinget samles igen, hvorefter der opstår et "hul", og det er for, at undgå dette, at man har foreslået, at dette stykke i paragraf ændres, og det er mere en smidiggørelse af Landstingets arbejde.
Men desuagtet vedrørende indsættelse af 1. suppleant, så skal det forstås på den måde, at 1. suppleanter får mulighed for straks at også få status som Landstingsmedlem, også før Landstinget har endelig godkendt denne som medlem af Tinget.
Hvis vi ser på landstingsåret og besættelse af udvalgsposter under vores efterårssamling, så er det i den forbindelse vigtigt, at også præcisere, at et Landstingsmedlem der ansøger om orlov fra Landstingets arbejde, selvfølgelig er spørgsmålet om der er tale om en egentlig fratrædelse eller alene en orlovsansøgning, så har der aldrig været problemer med, at hvis man f.eks. har orlov, at man kan vende tilbage til Landstingets arbejde. Der er i forretningsordenen mulighed herfor.
De forskellige forhold, så som sundhedsmæssige forhold, erhvervsmæssige forhold, så kan man ansøge om midlertidig orlov, hvorefter 1. suppleanten straks kan overtage pågældendes plads. Men normalt skal det selvfølgelig være sådan, at man i forbindelse med samlingens start, vil skulle godkende pågældendes medlemskab, og selvfølgelig ændre udvalgssammensætningen. Det var et svar til Kandidatforbundets spørgsmål. Jeg håber, at jeg har givet et afklarende svar.
Der spørges også til paragraf 56, stk. 1, så vil man vide, om det ikke er Landsstyreformandens pligt, at godkende fratrædelsen når et medlem af Landsstyret trækker sig. I forhold de nuværende regler er det sådan, at hvis et Landsstyremedlem ønsker at udtræde af Landstinget eller af Landsstyret, så skal dette godkendes af et samlet Landsting, men også jvf. de gældende regler er det sådan, at et Landsstyremedlem, hvis der er godkendt en orlov, at pågældende kan have orlov fra sit erhverv som Landsstyremedlem eller som ikke har mulighed for, at møde op i Landstinget, så har Landsstyreformandens ret til, at orientere Landstinget Formand om, hvilke andet Landsstyremedlem der foreløbig varetager pågældendes ressortområder. Det er her ikke formålet, at paragraf 56, stk. 1 ændres.
Det er heller ikke formålet, at efterfølgende at ændre praksis omkring, at hvis et Landsstyremedlem ønsker fratræden, så er det Landsstyreformanden som godkender det, hvorefter det samlede Landsting efterfølgende tager stilling til det. De hidtige procedurer omkring dette søges ikke ændret i forhold til de nuværende ændringsforslag.
Til løsgængerens bemærkninger og spørgsmål, for så vidt angår paragrafm55 stk. 1, hvad så hvis Landstinget ikke godkender en orlovsansøgning eller Formandsskabet, hvad sker der så ? Et afslag er selvfølgelig et afslag ! Det skal selvfølgelig vurderes om baggrunden for orlovsansøgningen er rimelig, det er på denne baggrund, at Formandsskabet tager stilling til om ansøgningen skal imødekommes eller ej. I denne forbindelse finder Formandskabet det vigtigt, at Landstingets arbejde ikke sidestilles med kommunalbestyrelsens arbejde. Landstingets arbejde skal have 1. prioritet, og det er på denne baggrund vi hidtil har givet tilladelse til orlovsansøgninger med mere. Men man plejer normalt, at ligge til grund, hvorfor man har fremsat en orlovsansøgning.
Men også i henhold til de gældende regler, så kan der selvfølgelig også være en lovlig grund til at være væk fra Landstingets arbejde i kortere perioder, men hvor Landstingets formand kan midlertidigt godkende en sådan orlovsansøgning, men det sker selvfølgelig ud fra en givet vurdering ud fra hvilke baggrund pågældende ønsker orlov. Hvis der sker afslag, så må vi forvente, at Landstingsmedlemmet ved, hvorfor afslaget er blevet givet, så kan dette selvfølgelig tages op i Landstinget igen.
For så vidt angår taletiderne og ordstyren forståelse af god ro og orden, så er der ikke fremsat ændringsforslag herom, og det vil jeg derfor ikke komme nærmere ind på. Seneste den 23. maj 2000 har vi vedtaget en ny Forretningsorden, hvor det i henhold til paragraf 46, 47 og 48 er sådan, så giver mødet ledet efter disse paragraffer, hvor det her er nødvendigt at præcisere, at i forbindelse med fastsættelse af dagsordenen, selvfølgelig er sådan at partigrupperne og løsgængerne, så vidt muligt er enig i det, og det søger man for så vidt muligt at sørge for, således at der er enighed om dagsordenen.
Jeg ved ikke helt hvad Otto Steenholdt mener, men det er almindeligt, at vi har nogle anerkendte regler omkring taletider, hvor der kun gives tilladelse til at overtræde disse under ganske særlige forhold. Men de paragraffer jeg har nævnt er straffen, og skal selvfølgelig sikre, at sagerne behandles grundigt og sikkert, og det er det der danner baggrunden for disse paragraffer.
Taletiderne for så vidt angår forslag til landstingslov og forordninger er længere end normalt, også for så vidt angår beslutningsforslag. Vedrørende redegørelser, åbningsdebatter og forespørgselsdebatter, så er der for hver af dem særlig regler om taletider og jeg vil blot henvise der til, da vores politik heromkring ikke ønskes ændret, ligesom der heller ikke er foreslået ændring af disse.
Anthon Frederiksen har bedt om at få ordet igen, den næste bliver så Otto Steenholdt, men først Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, (K):
Som vi sagde i vores ordførertale, så er vi ikke imod ændringsforslagene. Men vi er bare lidt ærgerlige over, at forinden 2. behandlingen af nærværende forslag, ikke bliver udvalgsbehandlet, og her kunne man tale om flere ting.
Som f.eks. paragraf 57, hvor der står, "Udtræder et medlem af Landstinget, afgår ved døden, bevilges orlov eller har lovligt forfald indkaldes vedkommendes stedfortræder til deltagelse i Landstingets forhandlinger", og det er stk. 1, der lige er blevet citeret. Og sammenligner man nu til ændringen vedrørende paragraf 55, der har vi en tilføjelse, og det er for så vidt i orden. Men når det vedrører landsstyremedlemmer, der synes Kandidatforbundet, at man bør drøfte det i udvalget. Selvfølgelig lever vi jo ikke enigt, og på et tidspunkt udringer liver, hvorfor der også bør være mulighed for, at indføje en bestemmelse med lighed som paragraf 57, det kan man tænke på.
Men hvis det ikke ønskes, så har vi heller ikke noget imod det, men vi tænker bare, om vi virkelig skal drøfte ændringer for Landstingets Forretningsorden, og skal vi foretage ændringer, så må vi heller foretage de ændringer vi synes, der er behov for. Skal vi have en smidig arbejdsgang, så ønsker vi ellers, at man benytter lejligheden når man synes, der er behov for det. Men hvis flertallet ikke ønsker det, så bliver det jo så også på den måde, som flertallet ønsker det.
Hvad angår taletiderne dem har vi også drøftet flere gange for at afholde samlingerne på den smidigste møde, men jeg bemærker, at man ikke ønsker det, hvorfor vi har jo godkendt de ændringsforslag, der er kommet, og så kan man jo selvfølgelig også tage det op igen på et senere tidspunkt, hvis behovet opstår.
Og så er det Otto Steenholdt, der har bedt om, at få ordet.
Otto Steenholdt, løsgænger:
Det omtalte vedrører forslag til ændring af Forretningsordenen, og hvor man så også siger vedrørende paragraf 48 stk. 3 formuleres sådan som det er foreslået. og det er ændringsforslaget der er blevet omdelt til os, og det jeg tænker på er, hvordan mødelederen skal fo4holder sig overfor et medlem som måske har fået en påtale eller en henstilling om, at have god ro og orden. Men man kan ikke nægte en folkevalgt, at sige noget, men her er det så kun mødelederen at nægte vedkommende, at få ordet, men næste gang vedkommende får ordet, så kan man ikke nægte det.
Jeg mener, at der er en jurist der lige bør kikke på formuleringen der, og når man nægter en der ønsker at få ordet, at få ordet, så synes det jeg ikke at det kan være på sin plads, og jeg vil gerne have, at i lige får nogle jurister til at se på det, fordi jeg synes, at vi skal være helt sikke på, at vi vedtager noget, som er i overensstemmelse med rettighederne.
Så er det Landstingsformanden, Ole Lynge.
Ole Lynge, Landstingsformand:
Jeg skal blot anmode om, at man er opmærksom på, at i den første udgave på dansk, så har man har man en fejl i den dansk udgave, men det betyder ikke noget i den grønlandske udgave.
Og hvad angår mødeledelsen og såfremt løsgængeren har behov for det, så kan vi selvfølgelig se på det sammen med en af vores jurister, og det vil jeg ikke afholde mig fra, men som før nævnt, så er der kun to konkrete ændringsforslag, og jeg bemærker, at man går ind for dem, og jeg bemærker også at såfremt der er behov for det, så kan Udvalget for Landstingets Forretningsorden udmærket godt behandle punktet forinden 2. behandlingen, det har jeg heller ikke noget imod.
Finn Karlsen, næstformand for Landstinget (A):
Der er ikke andre, der har bedt om, at få ordet, hvorfor vi nu er færdig med punkt 60, og det er forslag til ændring af Forretningsordenen for grønlands Landsting, der er vi så færdige med 1. behandlingen. Og der er to konkrete ændringsforslag.