Dagsordens punkt 58-2 |
|||
1. behandling | 2. behandling | 2-2. behandling | 3. behandling |
17. mødedag, onsdag den 24. oktober kl. 13.15
Mødeleder: Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit:
Under 1. behandlingen af forslaget tegnede der et flertal i Landstinget for en etablering af en landingsbane i Paamiut.
Udvalget for Boliger og Infrastruktur har udtrykt usikkerhed med hensyn til baggrunden for Landsstyrets udsættelse af landingsbanen i Paamiut. Finansudvalget har indstillet forslaget til forkastelse. Der er ikke taget initiativer fra Landsstyrets side til at imødekomme det under 1. behandlingen, konstaterede flertal for etablering af en landingsbane. På denne baggrund foreslås det derfor, at forslaget henvises til fornyet behandling i Finansudvalget i overensstemmelse med Forretningsordenens § 15. Til den videre behandling i Finansudvalget
forventes Landsstyret at tage et konkret initiativ.
2. behandlingen af punkt 58 foreslås udskudt til den 3. november i forbindelse med 2. behandlingen af forslaget til finansår. Er der nogen der ønsker ordet i den forbindelse. Det synes ikke at være tilfældet.
Mikael
Petersen, Siumut:
Som formand for Finansudvalget mener jeg, at det vil være på sin plads, at jeg på vegne af Finansudvalget fremkommer med en lille redegørelse om sagen, som er af en præciserende karakter.
Først vil jeg gerne præcisere, at nærværende sag er blevet fremsendt af rette vej til Finansudvalget fra udvalget i forbindelse med 1. behandlingen. Efterfølgende har Finansudvalget også af sædvane arbejdet med sagen og behandlet den, og som det fremgår af betænkningen af Finansudvalget, så har et enigt udvalg indstillet forslaget til forkastelse i Landstinget.
Baggrunden for Finansudvalgets indstilling er klar, som det også fremgår af betænkningen, hvor forslagsstilleren blandt ikke har anvist kompenserende besparelser der kan finansiere forslaget. Det har vi manglet fra Finansudvalgets side, ligesom der heller ikke i forbindelse med 1. behandlingen i Landstinget heller ikke er fremkommet forslag til finansiering af forslaget, ligesom Landsstyret heller ikke har fremsendt ændringsforslag, hvilket også fremgår af Landsstyrets svarnotat til betænkningen.
På denne baggrund, hvis Finansudvalget selv skal anvise besparelsesforslag, så vil dette være en overtrædelse af Budgetlovens bestemmelser om Finansudvalgets arbejde, hvorfor jeg først vil præcisere fra Finansudvalgets side, at der for så vidt angår anlæggelse af en landingsbane for fastvingede fly i Paamiut, at hvis midlerne fremrykkes, som et flertal i Landstinget har ønsket det, så har Landsstyret en forpligtigelse til at fremsætte et ændringsforslag herom, og ikke, at det således er Finansudvalget der skal fremsætte forslag. Da Finansudvalget ikke har modtaget et ændringsforslag har man indstillet at forslaget forkastes.
Derudover som det også fremgår at betænkningen sidste del, så har vi præciseret, at Finansudvalgets indstilling dog ikke er til hindring for at Landsstyret under indtryk af Landstingets forhandlinger kan vælge fremsætte ændringsforslag til finanslovsforslaget, hvor i beslutningsforslaget er indarbejdet tillige med de fornødne kompenserende besparelser eller forøgelse af Landskassens indtægter. Det var blot nogle præciseringer fra Finansudvalgets side, og skal blot henvise til Finansudvalgets betænkning, som er omdelt til alle.
Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur har også bedt om ordet, Jørgen Wæver Johansen.
Jørgen Wæver-Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.
Selvom sidste taler har indledt debatten, så vil jeg dog på vegne af Landsstyret sige, at vi fra Landsstyrets side ikke ser noget til hindring for, at punkt 58 drøftes i forbindelse med 2. behandlingen af finanslovsforslaget, hvorfor Landsstyret i deres svarnotat som allerede er omdelt, så vil jeg henvise der til, og skal blot meddele, at vi ikke har noget imod, som foreslået af Formandskabet, at 2. behandlingen af punkt 58 drøftes i forbindelse med 2. behandlingen af finanslovsforslaget.
Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit:
Der er således ikke flere der har bedt om ordet, og jeg skal blot præcisere, at vi blandt andet sagde, at Formandskabet har foreslået, at forslaget henvises til fornyet behandling i Finansudvalget i overensstemmelse med forretningsordenens § 15 til den videre behandling i Finansudvalget forventes Landsstyret at tage et konkret initiativ. På baggrund af Forretningsordenens § 15, hvoraf det fremgår, at Landstinget på hvert et forhandlingstrin kan henvise et forslag til fornyet behandling i et udvalg, også selvom dette udvalg tidligere har afgivet betænkning herover.
Vi har således fra Formandskabets side henvist forslaget til den videre behandling i Finansudvalget, hvor det forventes at Landsstyret taget et konkret initiativ. Vi vil gerne følge Forretningsorden, og jeg vil derfor spørge om der er nogen der er imod, at forslaget 2. behandles i forbindelse med 2. behandlingen af finanslovsforslaget. Det er der ikke, således er dette vedtaget, og vi er færdige med punkt 58, 2. behandlingen vil således blive fortsat under 2. behandlingen af finanslovsforslaget.