|
Dagsordens punkt 58-1 |
|||
| 1. behandling | 2. behandling | 2-2. behandling | 3. behandling |
4. mødedag,
onsdag den 26. september 2001
Lars S
rensen (IA):
Det er et beslutningsforslag i henhold til Landstingets Forretningsorden 32, nemlig optagel- se af etablering af en landningsbane for fastvingede fly i Paamiut i anl gsplanerne i forbindelse med Finanslovsforslaget 2002.
Landsstyret foresl r endnu engang en uds ttelse p 2 r vedr rende etablering af en landningsbane for fastvingede fly i Paamiut i forbindelse Finanslovsforslaget for 2002. Som det er kendt s har Pamiut Kommuneat igennem de 2 sidste gennemf rt en omfattende erhvervsud- vikling, is r hvad ang r fiskerierhvervet. Det er beklageligt. at forholdene vedr rende trafik til s s og i luften ikke er acceptable og at en god udvikling p den m de bremses, med baggrund heri s foresl r jeg at det som Landstinget p et tidligere har besluttet. Nemlig at etableringen af en landingsbane for fastvingede fly p begyndes i r 2002.
Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur J rgen W ver-Johansen (S):
Tak. Med hensyn til punkt 58, s skal jeg ogs meddele at den i oprindelige gr nlandske udgave af svarnotat har v ret beh ftet med nogen fejl, hvorfor der er uddelt en ny udgave af det gr nlandske svarnotat. Men rsagen til Landsstyrets beslutning om at udskyde landingsbaneprojektet i Paamiut er, at anl gssummen i en 799 meter landingsbane blev ca. 18,5 mio. kr. h jere end budgetteret. I henhold til Landstingets beslutning p efter rssamlingen i 1999, har der v ret en unders gelse i gang omkring anl g og drift af mere simple flyvepladser og med flyvning med mindre fly. Med en fremtidig beflyvning af Paamiut med mindre fly, vil det m ske v re tilstr kkeligt at anl gge s dant mere simpel flyveplads. Mindre fly vil alt andet lige give flere frekvenser end st rre fly. Der er i gennemsnit 16 passagerer fra Paamiut pr. uge og et tilsvarende antal i byen. D.v.s. det er lufttrafikken, vi her t nker p . S fremt det viser sig, at omkostningen ved drift en lufthavn, hvor der kun flyves med mindre fly, kan mini- meres v sentligt i forhold til omkostningen ved drift af en lufthavn, hvor der flyves med st rre fly. Vil dette alt andet lige ogs kunne f re til lavere billetomkostninger for den enkelte rejsende. Beslutningen om en udskydelse af projektet vil naturligvis betyde, at Paamiut i en l ngere periode vil kunne beflyves med helikopter. Landsstyret har derfor ogs i forbindelse med Landstingsfinanslov for 2002 indarbejde en ekstra ugentlig forbindelse med Gr nlandsfly A/S S-61 helikopter, s ledes at der pr. 1. januar 2002 vil v re to ugentlige forbindelser til Paamiut, d.v.s. med helikopter. Der vil under denne samling blive omdelt en redeg relse, som har til form l at give Landstinget en orientering om konsekvenserne ved yderligere infrastruktur investeringer. I denne redeg relse vil der ogs blive redegjort for muligheder og for vilk r for mindre landingsbaner og sm flytyper. Redeg relsen er ogs et opl g til en st rre debat omkring den fremtidige trafikstruktur i hele Gr nland. Landsstyret finder v sentligt, at beslutninger omkring nye investeringer i infrastrukturen p bedst mulig vis koordineres, at der derfor ikke tr ffes forhastede beslutninger omkring enkelte investeringer. Landsstyret kan derfor p nuv rende tidspunkt ikke st tte forslaget fra landstingsmedlem Lars S rensen (IA). Og Landsstyret foresl r at politikere, trafikselskaber og andre i den kommende tid vil studere redeg relsen og de underliggende rapporter grundigt. Dette med henblik p , at der senere kan blive debat, som eventuelt kan f re til konkrete forslag om udbygning af infrastrukturen. Tak.
Lars-Karl Jensen: Vi g r nu videre til partiernes, Kandidatforbundets og l sg ngernes ord- f rere. F rst er det Mikael Petersen, Siumut:
Mikael Petersen:
I Siumut forst r vi godt landstingsmedlem Lars S rensens forslag om optagelse af etablering af en landingsbane i Paamiut i forbindelse med Finanslovsforslaget for 2002. Anl ggelse af en landingsbane af fastvingede fly i Paamiut h rer allerede ind under den landsd kkende landingsbaneprojekt for fastvingede fly, men igangs ttelsen af denne del er blevet udskudt fra 1999 til 2002, da en revurdering har v ret n dvendig. I forbindelse med Finanslovsforslaget for 2002 foresl r Landsstyret, at landingsbaneprojektet udskydes endnu i 2 r, dvs. at det foresl s at anl ggelsen f rst p begyndes i 2004. Det er Siumuts mening at vi Landstinget m tage stilling til realiseringen af landingsbaneprojektet i Paamiut, for vi har tidligere besluttet at landingsbanen i Paamiut skal anl gges, fordi en koordineret beflyvnings trafiksystem i Gr nland til ende bragt.
Som bekendt, s er analyse arbejdet i omkring landingsbaneprojketet i Paamiut blevet udf rt og det kan forst s at Landsstyret har til hensigt at anl gge en mere simpel landingsbane end planlagt, da de nuv rende afgivne anl gstilbud er for dyre. Derfor er det Siumuts mening at s fremt der kan anl gges en mere simpel landingsbane i Paamiut, s m denne anl gges. Selvom Landsstyrets Finanslovsforslag for 2002 allerede er meget stram, s skal vi i fra Siumut indstille at i forbindelse med Finansudvalgets behandling af Finanslovsforslaget s ger muligheder for fremskyndelse af anl ggelsen af landingsbanen i Paamiut.
Lars-Karl Jensen: Den n ste, der f r ordet er Atassuts ordf rer Godmand Rasmussen.
Godmand
Rasmussen (A):
Vi har fra Atassut f lgende bem rkninger til Lars S rensens forslag om ovenn vnte punkt. Vi har modtaget en af de kommende overslag i anl gsopgaverne, det er ikke underligt at forslagsstilleren kommer med dette forslag og det er sv rt at komme udenom. Dette punkt har nemlig tidligere v ret vedtaget i Landstinget, Atassut skal ogs indr mme, at vi stemte for forslaget og vil heller ikke l be fra dette, men det er blevet meget almindeligt at Landstingets vedtagelser bliver ndret af Landsstyret og det er heller ikke l ngere til at v re stolt overfor som forslagsstiller, at det forslag man har fremsat og som er blevet vedtaget pludselig bliver fejet af bordet. Punktet har v ret behandlet i flere r, hvis man etablerede lufthavnen var denne lufthavn blevet et knugepunkt b de for den nordg ende og sydg ende trafik, hvilket ogs har gjort den trafikale side af sagen smidigere. Vi h rer tit og ofte om, og ved hvor besv rligt det er at komme til Paamiut ad luftvejen, det er en hel klar forbedring af den serviceringen af passagerne n r lufthavnen komme i brug. Da Atassut allerede har tilkendegivet sin st tte til lufthavns anl ggelsen, vil Partiet v re med til virkeligg relsen af planerne.
Lars-Karl Jensen: S er det Inuit Ataqatigiits ordf rere Johan Lund-Olsen
Johan Lund-Olsen (IA):
Som forslagsstilleren allerede har n vnt, s er det noget som man i Landstinget har vedtaget og man har p begyndt arbejdet, fordi man allerede ved at man allerede er i gang med etableringen af lufthavnsvejen. Forslagsstilleren Lars S rensen (IA) nsker at man iht. Landstingets beslutning ikke yderligere udskyder anl ggelsen af lufthavnen i Paamiut og det har Inuit Ataqatigiit god forst else for is r n r man t nker p den positive vending som erhvervsudviklingen har f et, men s fremt s - og lufttrafikken forts tter som hidtil, s vil det betyde at man bremser den udvikling, der nu er p begyndt. Det nsker vi ikke fra Inuit Ataqa- tigiits side, men den decentrale udvikling af hele Gr nland, is r i de steder hvor erhvervsud- viklingen allerede er p begyndt. Og s fremt vi ikke skal bremse det, s skal vi indstille at anl ggelsen af lufthavnen i Paamiut bliver fastholdt i den form den oprindelig blev vedtaget i Landstinget, s ledes at den ogs bliver medtaget i forbindelse med udarbejdelsen af Finans- lovsforslaget for 2001.
Lars-Karl Jensen:
S er det Mogens Kleist fra Kandidatforbundet.
Mogens Kleist
(K):
Lars S rensen har stillet et beslutningsforslag, som vi fra Kandidatforbundets side har f lgen- de kommentarer til: Og med hensyn til de ting, vi f r har p peget i de foreg ende r, s skal vi endnu en gang henvise til at man prioriterer i henhold til Gr nlands konomiske situation. Og desv rre er det jo s dan, at det er flertalsbeslutning, som Landstinget allerede har vedtaget, og at Landsstyret har trukket denne beslutning tilbage. Og det oprindelig besluttet, at der skulle etableres 7 landingsbaner for fastvingede fly for at g re trafiksystemet billigere. Men i r har det nu vist sig at der bliver brugt alt for mange penge, ogs p grund af de st rre driftsudgifter, hvilket har haft indflydelse p billetpriserne. Og det viser, at planl gningen har v ret urealistisk, hvilket har betydet st rre udgifter for samfundet. Vi vil tage Landsstyrets besvarelse til efterretning og ser med sp nding p , om Paamiut lufthavn kan realiseres med den konomiske situation, der er. Og samtidig vil vi sp rge Landsstyret, i hvor stor udstr kning Gr nlandsfly har orienteret om deres planer for at udskifte deres flyfl de, fordi vi allerede har erfaret, s fremt Gr nlandsfly udskifter sine fly, s m man forl nge nogle af landingsbanerne. Og vi skal s fra Kandidatforbundet indstille til, at vi skal v re tilbageholdende for at give for store byrder for samfundet. Vi ved at driften af S-61 helikopterne er meget dyr i disse r, hvorfor vi gerne vil have oplyst, om der er planer for udskiftning af helikopterfl den, idet det jo netop er disse som er en af de store udgiftskr vende poster. Og med disse bem rkninger tager vi Landsstyremedlemmets svarnotat til efterretning og henviser til vores finanslovsforslag-debat sidste r.
Lars-Karl Jensen: S er det Otto Steenholdt (l sg nger), der f r ordet.
Otto Steenholdt (l sg nger): Med hensyn til svarnotatet og andet afsnit, er der blevet n vnt, at med en fremtidig beflyvning af Paamiut med mindre fly vil det m ske v re tilstr kkeligt at anl gge en s dan mere simpel flyveplads. Og s m vi s sige, man vil nu igen lave en for kort landingsbane og skal den s senere forl nges, s bliver den endnu dyrere m ske. Og med hensyn til mine bem rkninger, da er der store sammenh ng mellem behandlingen af det forrige punkt og hvor jeg m sige, at jeg har god forst else for Lars S rensens forslag, som vi jo allerede har vedtaget, men en udskydelse m tte kunne bruges til at sige: ok, kom med den udskydelse, og n r vi s kommer til at anl gge den, m den kunne bruges til Dash 8- flyvere. Det var det Paamiut-borgerne skulle have g et ind for. Og som f r n vnt, s husker man sikkert mine bem rkninger i forbindelse med vores andre behandlinger og vi kan ikke komme udenom, fordi udlandet allerede har n vnt, at vores anl ggelse af for korte landingsbaner er en fejltagelse, at man s ikke b r forts tte med det. Anl ggelse med forkert basis m stoppes, og en af konsekvenserne vil jeg endnu for 117. gang n vne, nemlig beflyvningen af Qaanaaq og man har jo ogs sagt, at det er skatteborgerne, der kommer til at betale underskudsgivende ruter. Det bliver ikke kun Qaanaaq, men ogs Paamiut. Og der er allerede lagt op til, at man b r forl nge banerne. Og jeg er slet ikke tilfreds med Landsstyremedlemmet for infrastruktur har givet mig. Og Landsstyret l gger endnu en gang op til, at man anl gger en kort landingsbane til mindre fly, og jeg er overbevidst om, at denne m ls tning vil betyde, at man ikke kan l se problemer for flytrafikken. Og mine visitioner, som jeg ikke vil ndre er trafikflyvere, som kan lande i landingsbanerne, uanset om de kommer fra stgr nland eller fra Vestgr nland at de s samtidig bliver brugt som fragtfly, da skal de kunne flyve overalt i Gr nland, og de er heller ikke s afh ngige af vejret. Og man m i det hele taget regne med, at de vil v re bedre konomisk bedre givet ud, og det vil s betyde, at man b r anl gge landingsbaner ogs i Paamiut s ledes, at det er Dash 8-fly, man kommer til at bruge i beflyvningen. Og forslaget m ellers ogs lyde, at vi er stoppet med at anl gge de forkerte landingsbaner, og med det samme l gger os som et m l at anl gge l ngere landingsbaner.
Lars-Karl Jensen: S er det Landsstyremedlemmet for infrastruktur, J rgen W ver Johan- sen, som den n ste f r ordet.
J rgen W ver Johansen (S):
Jeg h ber, at man ikke misforst r os i Landsstyret. Vi er enige i, at man anl gger landingsba- ne i Paamiut, men i forbindelse med udarbejdelsen af Finanslovsforslaget, s har det hele m ttet h nge sammen, og vi har m ttet prioritere, og dermed ogs placeret den der, hvor vi har placeret den s dan som vi har gjort det. Ogs ud fra det udbudsmateriale, vi har f et. Vi kan heller ikke komme udenom, at man anl gger en landingsbane uanset hvor, s m befolkningen kunne kr ve for det f rste, at man bliver serviceret p en god m de, og at det sker ofte, og at man skal kunne rejse p den billigst mulige m de. Og hvis det s er form let, s m vi fra Landsstyret side og efter vores mening, s m vi kunne tage udgangspunkt i den nemmeste metode til at anl gge en lufthavn, ogs men hensyn til konomien bag dem. Vi har jo allerede erfaret, at de fleste partier nsker, at man i forbindelse med Finanslovsforslaget, og at vi ogs indarbejder forslaget i Finanslovsforslaget for 2002. Og Finansudvalget er blevet bedt om at finde en mulighed for det i deres prioriterings arbejde. Og jeg har ikke nogen st rre kommentarer til dem, men jeg h ber, at man finder en udvej, men jeg vil gerne anmode Finansudvalget, at man i forbindelse med projektering af anl ggelsen og at man ogs kommer med nogle kompenserende besparelser andre steder. S fremt der ikke bliver fundet nogen besparelser, s m vi ogs s rge for at for ge anl gsmidlerne tilsvarende. Tak!
Lars-Karl Jensen: S er der forslagsstilleren, Lars S rensen (IA): .
Lars S rensen (IA): Tak. Som forslagsstiller s er jeg glad for at samtlige partier Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit st tter mit forslag om at de gerne vil arbejde for realiseringen af mit forslag, og det skal Landsstyret ogs positivt samarbejde om. Vi har i Landstinget dr ftet de forskellige argumenter for anl ggelse for fastvingede fly og t nker man p udnyttelsen af S-61 helikopterne, s m vi ogs huske p , at Paamiut ligger lige midt mellem Nuuk og Nar- sarsuaq, og der er 400 km derned til. Og man har ogs lagt til grund for, at man skal kunne flyve fra kysten. Og i anl gsopgaverne i de enkelte byer er s store, at m2-prisen er kravlet op til 24.000 kr. Og det er s danne ting, man i den samlede vurdering skal ogs bruge her i Landstinget, fordi de skal kunne bruges i den videre vurdering. Vi har gennem mange r haft kendskab til, ogs her i Landstinget, fordi det ligesom s tter en bremse for udviklingen. Og som et eksempel kan vi tage, at det g r godt med fiskeriet nu, men til trods herfor, s har vi ogs set nogle problemer. Og skal en fisker vente yderligere i 2 m neder, s kan det for den enkelte fisker betyde en indt gtstab p op til 2 mio.kr. Og finder man erhvervsudviklingsmuligheder, og der m Landstinget samarbejde om, og det undrer mig ikke, at der i dag er kun 16 passagerer til og fra Paamiut, hver vej. Og n r det s kun er en helikopter, man bruger som mellemled, s er det ikke underligt, at der kun er 16 passagerer om ugen. Og den helikopter, der bliver benyttet, den m Gr nnedal og Paamiut deles om. Nogle af de ting, man ikke kan arrangere i Paamiut er at man ikke kan arrangere GM i fodbold, b de for unge og kulturelle arrangementer kan vi heller ikke arrangere i Paamiut. Vi vil ogs gerne deltage, fordi vi allerede p nuv rende tidspunkt har vist, at vi selvom vi ikke er blevet st ttet i vore bestr belser, der har vi kunnet vise en udvikling. Og med hensyn til Otto Steenholdts bem rkninger, og der m jeg blot sige, at der er der 5 forskellige slags af den slags, hvorfor det ikke er n dvendigt, at man yderligere forl nger de eksisterende landingsbaner. Jeg skal blot n vne, at vi m stoppe med at holde Paamiut udenfor.
Og den n ste der f r ordet er Mogens Kleist, og efter ham er
det Johan Lund Olsen. V rsgo Mogens
Kleist.
Mogens Kleist, K
Jeg undrer mig over, at landsstyremedlemmet i sit svar siger, at der skal v re 2 ruteflyvninger til og fra Paamiut, og n r vi s ved, at der kun er 16 passagerer, s m det blive meget dyrt, det vil s betyde endnu flere udgifter. Vi ved, hvor dyrt det er med S61-erne, s vil jeg gerne have oplyst, n r Landsstyret har udpeget en formand for Gr nlandsfly, hvilken tilpasning nsker de sig. Da vi var i Svalbard sidste r, s selvom de er mindre end S61-erne, s kan de ogs rumme flere passagerer, samtidig med at helikopterne ogs kan bruges som redningshelikoptere. Da jeg fl j fra Kulusuk til Island, der var det en fokker, vi fl j med, som kan have 50 passagerer. Og det betyder ikke, at man skal kunne forl nge landingsbanerne. Og vi har jo heller ikke r d til b de forl ngelse af landingsbanerne og samtidig anskaffe nye maskiner, hvorfor jeg undrer mig over, at landsstyremedlemmet siger, at n r vi t nker p , at der kun er 16 passagerer, s skal der v re 2 ugentlige beflyvninger. Vi ved jo, at der er kun 2 ruter i Gr nland, der er overskudsgivende. Det er Kangerlussuaq/Nuuk og Kangerlussuaq/Ilulissat. Og n r vi s skal tage beslutning om landingsbaner, s m vi t nke p l ngere sigt, ikke bare p kortere sigt. Da vi begyndte at bruge Dash-7 i sin tid, og da man s holdt op med at bygge dem i 1995, og der begyndte man s at anl gge landingsbanerne, samtidig med at man stoppede produktionen af Dash-7. Og de flyvere som jeg har fl jet med i Island, som kan have 50 passagerer, hvorfor kan vi s ikke bruge dem, og hvorfor vi ogs m t nke i de baner p l ngere sigt. Og vi har jo ogs mange problemer med landingsbanerne i Gr nland. Aasiaat og Sisimiut som har givet os de st rste problemer med landingsbanerne. Jeg har god forst else for Lars S rensen, da man besluttede at anl gge landingsbanerne, s besluttede man, at der skulle anl gges 7, men Paamiut bliver man ved med at udskyde, men tager vi nu Paamiut med, s m vi n je vurdere, hvad det vil koste for samfundet at anl gge det syvende eller ottende, som det nu rigtigt er.
Johan Lund Olsen, ordf rer for Inuit Ataqatigiit
Tak. Selvf lgelig er vi fra Inuit Ataqatigiits side meget glade for, at de st rre partier her i Landstinget er meget enige i n rv rende sp rgsm l. Nemlig Atassut, Siumut og Inuit Ataqatigiit, som alle nsker, at planerne med anl ggelse af lufthavnen i Paamiut forts ttes som oprindeligt planlagt. Det n ste er blot, at vi i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget finder de n dvendige midler via de n dvendige forhandlinger. Der skal det selvf lgelig indg , at man unders ger, om hvor der kan findes besparelser. Men der er ogs andre muligheder, s som at det m ogs indg , at evt. anl ggelse af landingsbanen ogs vil afstedkomme at der kommer flere indt gter til landstinget. Vi kan selvf lgelig ogs skabe flere indt gter til Landskassen ved gede afgifter o.l., men det vil forhandlingerne om finanslovsforslaget vise. Men jeg vil heller ikke undlade at komme ind p et punkt, som ogs blev n vnt, nemlig Otto Steenholdts, l sg ngerens bem rkning om adskillige gange, og som man gentager flere gange for s vidt ang r anl ggelsen af en landingsbane i Qaanaaq, at det har v ret en stor fejltagelse. Det er et stort sp rgsm l om det virkelig er en fejltagelse. Er det en fejltagelse eller ej. Jeg er fuldt ud klar over, at det overhovedet ikke er tale om en misforst else og en fejl. Den bner for utallige muligheder for befolkningen i Avanersuaq, s ledes at de nu har et langt mere direkte kontakt med resten af den gr nlandske befolkning uden f rst at sp rge amerikanerne om lov. F r i tiden kunne vi ikke komme frem til Qaanaaq uden at sp rge amerikanerne f rst, ligesom befolkningen i Qaanaaq ikke kunne komme til resten af Gr nland uden at sp rge amerikanerne f rst. Anl ggelsen af lufthavnen i Avanersuaq har bnet op for et utal af muligheder erhvervsm ssigt, ogs turistm ssigt. Derudover mener jeg ogs , at Otto m erindre, at der i de senere r har der v ret en stor debat i sp rgsm let, som man endnu ikke har taget stilling til, nemlig som vi ogs skal tage stilling til her i Landstinget, hvor vi allerede fra den danske regering har f et lovning til at deltage i den endelige stillingtagen til rigsf llesskabets holdning i forbindelse med en modernisering af radaren i forbindelse med NMD-planerne. Alt hvis man alene t nker p dette, s kan det ogs ende med, at hvis NMD bliver en realitet, s vil sikkerhedskravene i Pituffik sk rpes kraftigt, s ledes at det bliver sv rere at komme igennem Pituffik. Hvis det sker, s vil vores anl ggelse af en lufthavn i Qaanaaq bevise sin berettigelse, hvorved vores muligheder for at m des med befolkningen i Avanersuaq og vice versa ..... Derfor er det p dette grundlag er det overhovedet ikke noget forkert i, at man nu har anlagt en landingsbane i Qaanaaq. Det skal ogs i vores vurderinger indg , at den danske regering har ydet et tilskud til anl ggelse af lufthavnen. De har nemlig s ledes betalt halvdelen af driftsudgifterne. Men beregningerne har vist, nemlig for s vidt ang r driftsbidraget, s har den kostet 120 mio.kr., hvor staten har afholdt halvdelen af udgiften. Beregninger viser p en udgangspunkt 60 mio.kr. s ville billetudgifterne for os, der nsker at komme til Avanersuaq, s vil det have v ret lavere. Det m ogs indg i overvejelserne. Men alt i alt s er det overhovedet ikke en fejltagelse, at man nu har etableret en landingsbane i Qaanaaq. Det m Otto ogs huske p .
Mikael Petersen, Siumuts ordf rer
Der skal ikke herske tvivl om, p baggrund af partiordf rerindl ggene, som ogs Inuit Ataqatigiit har pr ciseret, at de store partier fuldst ndigt er enige om, at man bibeholder planerne om en anl ggelse af en landingsbane i Paamiut i det kommende finanslov, i henhold til forslagsstilleren, hvorfor vi i forbindelse med arbejdet med finansloven i Finansudvalget skal vurdere de n rmere konsekvenser af en anl ggelse. Det m vi regne med allesammen, ligesom der heller ikke kan herske tvivl om, at man for s vidt ang r finansieringen af trafiksystemet, at vi b r unders ge og kulegrave forholdene n rmere, med n rmere analyser, s ledes at vi f r konomien til at h nge sammen. Landsstyremedlemmet for trafik har ret i, at vi nok ikke kan komme udenom, at vi bliver n dt til at finde besparelser indenfor andre anl gsomr der. Ligesom vi heller ikke kan komme udenom at vurdere, hvordan lufthavnen skal v re. Hvis den kan bygges billigere, s b r dette ogs indg i overvejelserne. Men som foresl et er der et stort flertal i Landstinget, der nsker, at landingsbanen i Paamiut skal p begyndes n ste r. Til l sg ngerens bem rkninger vedr rende forl ngelse af de eksisterende landingsbaner f r vi anl gger nye, s mener jeg, at det overhovedet ikke passer ind i vores debat og det nuv rende lufttrafikstruktur. Allerede i begyndelsen af 90- erne har vi i Landstinget dr ftet de trafikpolitiske m ls tninger med henblik p , at vores trafiksystem bliver mere sammenh ngende og koordineret. Vi er ikke f rdige endnu med et sammenh ngende trafiksystem, og deri indg r ogs anl ggelse af grusbaner p andre steder, hvor der ikke anl gges egentlige landingsbaner som de nuv rende. Til Otto Steenholdts bem rkninger eller til de andre bem rkninger, om hvilke flytyper, der skal bruges, s skal det selvf lgelig indg i de videre overvejelser. S m vi ogs allerede igang til at dr fte, hvad for nogle flytyper, vi vil bruge. Fordi vi skal have nogle flytyper, der er billigere i drift. Hvis vi skal forl nge landingsbaner, s ledes at de kan tage de store atlantfly, s mener jeg, at jeg mener ikke, at det er p sin plads med s danne planer. Selvf lgelig er der de st rre byer, som har behov for forl ngelse, f.ex.i lufthavnen i Nuuk, og m ske ogs i Diskobugten, ligesom vi allerede har 2 l ngere landingsbaner i Narsarsuaq og i Kangerlussuaq.
Vi m have et trafiksystem, der m h nge n je sammen med befolkningsunderlaget, med henblik p , at vi f r en get regularitet. Jeg skal blot pr cisere, at vi fra Siumut vil deltage i det fortsatte arbejde for at sikre, at landingsbanen i Paamiut bliver realiseret. Inden n ste taler vil jeg lige sige, at s er der et stort flertal blandt de tilstedev rende partier, at man nsker, at Lars S rensens forslag bliver sendt videre til behandling i Finansudvalget. Og det vil ogs v re p sin plads, at Trafik- og Kommunikationsudvalget ogs deltager i det fortsatte arbejde.
Otto Steenholdt, l sg nger
Jeg vil til Landstingets orientering sige, at jeg ikke vil vende tilbage til Qaanaaq. Hvad det ang r Qaanaaq, s er det selvf lgelig resten af befolkningen, der skal betale underskuddet. Otto Steenholdt henviser blandt andet til den debat, der i internettet har v ret om lufthavnen i Qaanaaq. Besparelser kan ogs afstedkomme gede driftsomkostninger. Hvis man sparer for meget v k, s kan dette blot resultere i, at man p l ngere sigt f r st rre driftsudgifter. Vi ved, at man for eksempel ved anl ggelsen af lufthavnen i Aasiaat har nsket, at man fra starten af byggede landingsbanen, s ledes at den kunne tage st rre fly fra begyndelsen af, hvor Aasiaat kommune har tilbudt at v re medfinansierende. Det er s dan en ting, som jo ogs skal bane vej for, ved at vi stopper for anl ggelsen af yderligere landingsbaner. Og at vi f rst anl gger nye landingsbaner, n r vi har forl nget et par af de nuv rende.
Godmand Rasmussen, A
Jeg vil ikke g re det langt, men jeg vil ikke undlade at n vne, som blev n vnt fra Kandidatforbundet for lidt siden, at der kun er 16 passagerer frem og tilbage til Paamiut, eller 16 passagerer hver sin vej. Og jeg synes det blev gjort meget klart fra IA s ordf rer, n r man etablerer en rejsemulighed, s rejser man ogs i st rre grad. Enhver kan se, at n r problemet er s stort, s dan som det er nu, s kan vi ikke ge rejsem ngden i gamle dage, s var det meget f Aasiaat-borgere, der havde set Ilulissat, fordi rejsemulighederne var s d rlige. Men vi har allerede taget en beslutning i 1995, at man etablerede lufthavnen. Hvorfor skal vi s v re tilbageholdende med det. Vi kan allerede p nuv rende tidspunkt se, os der ogs nogle gange flyver til Narsarsuaq. N r der f.ex. er t get i Narsarsuaq, s kan vi ikke komme nogen steder. Men s fremt man f.ex. etablerede en landingsbane i Paamiut, s kunne man evt. g re rejsemulighederne bedre. Jeg synes, det er bet nkeligt, at vi i Trafikudvalget, der har vi anmodet om at unders ge mulighederne for etablering af kortere og hurtigere fly. Og det er rgerligt, at det ikke er blevet realiseret. S kan det godt v re, at vi var kommet over problemet allerede p nuv rende tidspunkt. Men med hensyn til Paamiut, s kan jeg bem rke, at alle partierne ikke er uenige i dette punkt, hvorfor jeg synes, at man ikke b r g re debatten l ngere. Der er ingen uenighed om det. Der er enighed om punktet. Lad os tage en beslutning og g re debatten kort. Og til sidste taler skal jeg n vne, at formandsskabet har, s fremt formandsskabet ikke har reageret p medlemshenvendelse, s beklager jeg det meget, hvorfor formandsskabet med det samme skal unders ge sagen.
Mogens Kleist, K
Jeg er overhovedet ikke imod anl ggelse af landingsbanen i Paamiut, og rsagen til, at jeg er kommet op p talerstolen er, at vi skal have en indg ende vurdering af, hvordan vi konomisk st r, og hvor store konomiske konsekvenser vil anl ggelsen af en landingsbane i Paamiut have. Det skal ikke v re s dan, at vi blot skal etablere landingsbaner og p den m de give yderligere byrder p samfundet. Vi ved jo allesammen, at man ikke kan anskaffe sig et fiskefart j, med mindre man kan/skal bruge dem. Til Johan skal jeg n vne, at vi beh ver ikke engang at sp rge amerikanerne, s fremt vi vil til Paamiut. Det har vi godt kendskab til. Vi ved jo, at vi ikke kan komme udenom amerikanerne, n r vi skal flyve. Og ogs fordi, vi allerede har bem rket, at man har indg et en tidsbestemt aftale mellem Gr nlandsfly og Landsstyret. Og s vidt jeg ved, s g lder denne kontrakt til 1. november, og vi ved ikke, hvad der s efterf lgende skal ske, hvorfor det ogs m v re tungt for Qaanaaq borgerne, n r der ikke engang er indg et en aftale ret ud. Og det er s ogs noget, man b r tage med i betragtning, n r vi kommer til at tale om trafikpolitik. Og vi skal anmode Landsstyret om at finde en helhedsl sning, ogs fordi vi ikke kan blive ved med at anl gge landingsbaner, som p l ngere sigt ikke vil kunne betale sig. Og her skal jeg lige erindre om, at det er landingsbanen i Paamiut.
Johan Lund Olsen, IA
Jeg skal ikke g re det langt. Men jeg b r komme med nogle yderligere kommentarer, som Otto var inde p , eller Otto bliver ved med at gentage, og som Mogens Kleist ogs kom ind p . Vi m jo t nke p , at n r vi allerede har anlagt lufthavne, s kan vi ikke acceptere, at de bliver s st rre. Og vi m ogs finde en l sning, som fangerfamilierne ogs kan b re. Det er jo en fejl, vi har beg et der, hvorfor vi m finde en l sning for det. Der er beg et en fejl her i salen, ogs fordi det blev sagt, at give tilskud er uacceptabelt. Det er acceptabelt at kunne give tilskud, og vi m ogs endnu engang n vne, at Danmark b r give st rre tilskud for at nedbringe billetpriserne. Men med hensyn til Qaanaaq, s har den danske stat betalt halvdelen af anl gsudgifterne. Og d.v.s., at det har kostet for os 60 mio.kr., medens udregningen af billetpriserne er blevet baseret p de samlede anl gsopgaver p 120 mio.kr. Det er jo ogs en fejl. Men ikke mindst s burde amerikanerne ogs v re med til at give deres tilskud. Det er ogs der, der er beg et en fejl. Det er alt for meget, at amerikanerne f r lov til at v re medbestemmende om, hvor de s gar ogs kan begr nse vores rejsemuligheder. Fordi amerikanerne altid har skabt problemer for at f Gr nland til at h nge som en helhed. Og det er ogs et punkt, man b r pr ve p at rette op p .
Jonathan Motzfeldt, landsstyreformand
Selvf lgelig st tter man, at man st tter at man unders ger muligheden n rmere for en evt. etablering af en landingsbane. Det er selvf lgelig noget, vi m st tte. Og i forbindelse med den nuv rende prioritering, s er der nye anl gsopgaver og renoveringsopgaver. Og t nker man p dem, s har Landsstyret ogs t nkt p en evt. uds ttelse af anl ggelsen af Paamiut, ogs fordi man i Paamiut har en s fartsuddannelse, hvor elevhjemmene/kollegierne tr nger til en renovering. Og det har man ogs opprioriteret, og prioriteringen m jo ogs ske ud fra en helhedsvurdering, hvorfor vi hidtil er kommet til denne l sning. Men en revurdering b r ske i Finansudvalget, hvorefter man b r kunne finde den bedst mulige prioritering ud fra nskerne. Og med hensyn til Qaanaaq, skal jeg blot afslutningsvis sige, at det er korrekt, at vi med Otto Steenholdt som formand for Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget, der havde vi ellers foresl et, at anl ggelsen af landingsbanen i Qaanaaq skulle finansieres af danskerne og amerikanerne. Men det m l n ede vi ikke, og resultatet blev s , at Gr nland var med til at medfinansiere det. Og jeg ved godt, at der er stor interesse for det i pressen, bl.a. i Danmark. Men en realitet er nu, at Qaanaaq nu har en landingsbane, s ledes at de p en m de ogs h nger sammen med resten af Gr nland. Og s ledes, at man nu ogs har mulighed for at flyve direkte til Qaanaaq. Men det vi mangler nu er, i hvor stor udstr kning, vi kan bruge det. Og vi kan jo nok heller ikke komme udenom det tilskud, der bliver givet til driften. Og uanset om forbindelsen ikke kan betale sig, s m vi finde mulighederne for, at de lokale kan benytte den ved at give dem et tilskud. Amerikanerne og den danske regering har ikke engang kunnet komme til enighed om en servicering af de lokale og turisterne i Pituffik. Men det har vi nu fundet en l sning for ved at medfinansiere lufthavnen i Qaanaaq. Og jeg synes ikke, det er p sin plads at vi bliver ved med at vende tilbage til sagen, fordi det n ste m v re, hvordan vi p den bedst mulige m de kan udnytte til gl de for Avanersuaq-beboerne og til gavn for deres erhvervsudvikling og turisme. Vi er ikke f rdige med at stille vores krav overfor Danmark. Vi ved, at der er b de milj - og affaldsh ndtering. Og en rensning af omr det og oprydning i omr det. Og det er bl.a. noget som vi nsker, b de Danmark og USA skal v re med til. Og s ledes at der ogs bliver en st tte sammenh ng med hele helheden som s dan.
Naim ngitsok Petersen, A
Ganske kort vil jeg gerne kommentere de faldende bem rkninger vedr rende den nye lufthavn i Qaanaaq. Der har v ret forskellige kritikpunkter fra dansk og gr nlandsk side. Og jeg kan ogs godt forst , at der blandt Landstingets medlemmer ogs er utryghed herom. Anl ggelsen af lufthavn i Qaanaaq er et stort fremskridt, hvorved vi f r muligheder for at komme n rmere resten af Gr nlands befolkning. En anl ggelse af en lufthavn er en fordel for hele Gr nland, ikke mindst for os. Det gr nlandske samfund har pligt til at l se problemerne i f llesskab. Det g lder ogs vedr rende det trafikale forhold, s vidt som ogs det erhvervsm ssige forhold, der er g ldende i Gr nland. Vi m l se problemerne i f llesskab, hvorfor en anl ggelse af en lufthavn i Qaanaaq ikke er en fejltagelse. Det er en korrekt beslutning, men problemet er, at billetpriserne er alt for h je, det er det problem, der er. Vi har behov t ttere kontakter, og det gl der vi os.frem til fremover.
J rgen W ver Johansen, Landsstyremedlem
Jeg vil blot kommentere det centrale, men jeg har dog en lille korrektion. rsagen til, at fokker-50 ikke bliver brugt her, det er at lufthavnene p Vestkysten er alt for korte. F.ex. lufthavnen i Kulusuk er jo anlagt til st rre lufthavne. P baggrund af de faldende bem rkninger, s kan der ikke herske tvivl om, at vi skal ndre trafikstrukturen. Otto Steenholdt erkendte ig r, at forholdene p trafikomr det er s dan, at det er vores egne beslutninger, der ligger til grund, hvorfor det ogs er vores pligt som Landsting at rette op p forholdene. Det er vores ansvar, hvorfor der i forbindelse med vores fortsatte arbejde for at rette op p forholdene, s m vi ogs samarbejde, s ledes at vi f r en trafikstruktur, der er til gl de for de fleste. Der skal ikke herske tvivl om, at vi skal l se problemerne med de alt for dyre billetpriser til Qaanaaq. En anl ggelse i Paamiut b r ske, men set under et, s koster det alle midler for samfundet. Midler, som er begr nsede, hvorfor jeg h ber, at vi i solidaritet med hinanden i n rv rende Landstingssamling kan fremkomme med l sningsforslag, s ledes at vi kan f en trafikstruktur, der er til gl de for det bedste. Vi har de allerbedste muligheder dertil under n rv rende samling. Og vi gl der os fra Landsstyret til i samarbejde med relevante fagudvalg til at finde frem til l sningsmuligheder. Tak.
Lars Karl Jensen, S
S ledes er vi f rdig med behandlingen af n rv rende punkt. Forslaget bliver henvist til videre behandling i Finansudvalget, hvor man ogs b r inddrage Infrastrukturudvalget.