|
Dagsordens punkt 50-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
12. mødedag, fredag den 12. oktober 2001
Johan Lund-Olsen (IA)
Tak.
Det vedrører kontrol som også kan realiseres indenfor de givne bevillinger. Jeg har fremsat forslag om at landstinget pålægger landsstyret at udstede klare regler vedrørende kontrol af indhandlede fangster af fisk og skaldyr til landsanlæg.
Gennem flere år har fiskerne her i Grønland klaget over at der ved indhandling af fisk og skaldyr til landsanlæg, specielt ved indhandling til Royal Greenland A/S’ landanlæg, får for lidt i indhandlingspris i de indhandlede råvarer, der ved indhandling bedømmes til at være primære råvare ved et senere tidspunkt betales som sekunda råvare til producenterne. Selvom disse problemer kan forebygges ved indhandlingsinstrukser er det alligevel ikke nok, og det er nødvendigt at der etableres en uvildig kontrol instans, det vil sige en kontrol instans der er uafhængig af fiskerne og producenterne og som det offentlige har ansvaret for. I dagens samfund er det normalt med en klageinstans man kan klage til såfremt borgerne føler sig uretfærdigt behandlet. For eksempel har vi Det Sociale Ankenævn, vi har vores egen Ombudsmand ligesom vi har et forbrugerråd som vi kan klage til når vi finder priserne for høje eller noget andet.
Imidlertid så har fiskerne ikke tilsvarende muligheder for at klage. Og for at etablere en klageinstans for fiskere der føler sig uretfærdigt behandlet, skal jeg foreslå at vi etablerer en kontrol instans ved indhandling og at landsstyret pålægges at fastsætte nærmere regler herom.
Anders
Andreassen (S)
Så er det Landstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder Hans Enoksen med et svarnotat.
Landstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder Hans
Enoksen
Beslutningsforslaget om klare regler vedrørende kontrol af indhandlede fangster af fisk og skaldyr, tager udgangspunkt i fiskernes klager over afregningen af indhandlede råvarer.
Prisafregning og kvalitetsvurdering samt størrelses sortering er et privatretligt forhold mellem fiskerne og indhandlingsanlæggene. Det er derfor landsstyrets umiddelbare opfattelse at det vil være juridisk problematisk såfremt landsstyret skal udstede regler på området. Landsstyret har således heller ikke kompetence til at fastsætte de veterinære krav til de indhandlede produkter og den efterfølgende behandling af de indhandlede råvarer. Dertil kommer at en klage instans eller kontrol instans kun har effekt såfremt den konstant er tilstede ved hvert indhandlingssted i landet når der åbent for indhandling. Dette vil indebære at der i givet fald skal afsættes betydelige bevillinger til dækning af sådanne udgifter. Sortering og kvalitetsvurdering finder normalt sted i henhold til indhandlings instrukser som er aftalt mellem fiskernes organisation og de selskaber der ejer indhandlingsanlæggene.
Det helt primære sigte med indhandlings instrukserne er naturligvis at sikre, at de indhandlede produkter i hygiejne og kvalitetsmæssige henseende står mål med de veterinære bestemmelser der er gældende for tilvirkning af produkterne til salg for forbrugerne. Spørgsmål om sortering af indhandlede mængder af fisk og rejer i forskellige kvalitetskategorier, prisen for de forskellige sorteringer størrelsesmæssigt og kvalitetsmæssigt, samt den praktiske fremgangsmåde ved kvalitetsvurderingen er et forhandlingsspørgsmål mellem producenterne og fiskeriets organisationer. Når der ved indhandlingen skal foretages sortering og kvalitetsvurdering er det op til fiskerne og producenterne på stedet og ved afleveringen af fangsten at sikre sig, at der er enighed om størrelses- og kvalitetsvurderingen af en given landet fangst. Samtidig må parterne sikre sig en dokumentation herfor. Når fangsten først er indgået i produktionen er det for sent at opklare eventuelle efterfølgende uenigheder om den pågældende fangst. Såfremt fiskerne og producenterne ønsker at der skal være en kontrol instans ved indhandlingen, har fiskernes organisationer og producenterne mulighed for at aftale dette som en del af det privatretlige forhold mellem parterne.
Jeg skal derfor på landsstyrets vegne anbefale, at beslutningsforslaget ikke vedtages.
Anders
Andreassen (S)
Tak.
Så går vi så til partiernes og Kandidat forbundet’s og løsgængernes ordfører.
Først er det Simon Olsen (S), derefter Godmand Rasmussen (A), men først Simon Olsen (S).
Simon
Olsen (S)
Vedrørende beslutningsforslaget har vi så følgende bemærkninger.
I Siumut er vi vidende om at der udarbejdes indhandlingsinstrukser, som af begge parter bliver godkendt og at det aftales at disse så vidt muligt skal respekteres af alle. Det er Siumut’s opfattelse at beslutningsforslaget umiddelbart ikke kan accepteres og at problemområdet skal søges løst mellem parterne. Det er Siumut’s opfattelse at såfremt beslutningsforslaget skulle blive godkendt, ville den skabe forskellige problemstillinger for producenterne samt da der her også vedrørende fiskere og fangere, at der mellem parterne opstilles krav om køb og salg af råvarer, der er tilpasset til produktionskravene, som de så praktiserer med respekt overfor hinanden. Efter vores erfaring er der eksempelvis i indeværende forår udarbejdet og revideret en klar indhandlingsinstruks for rå isede rejer, hvor begge parter har opstillet hver deres krav. I den er der også indarbejdet forholdsregler som vi i Siumut betragter som højest interessante og gennemarbejde. Med hensyn til de nævnte eksempler om ankeinstans, mener vi at såfremt der ønskes en juridisk undersøgelse så må man være åben overfor dette.
Fra Siumut’s side støtter vi ikke forslaget, men ønsker at disse praktiseres forsvarligt indenfor de givne muligheder.
Anders
Andreassen (S)
Tak.
Den næste der får ordet er Godmand Rasmussen (A), derefter Lars Sørensen (IA), men først Godmand Rasmussen (A).
Godmand
Rasmussen (A)
Vi vil komme med følgende bemærkninger til landstingsmedlem Johan Lund-Olsen (IA)’s beslutningsforslag om klare regler vedrørende kontrol af indhandlede fangster af fisk og skaldyr til landanlæg. Forslagets indhold er ikke noget nyt fra landstingets talerstol.
Forslagsstilleres begrundelser i sit forslag er klare. Emnet har vi nu snart i flere år hørt om, mest på baggrund af fiskernes klager gennem medierne. I disse år prøver vi jo at forbedre vilkårene for vores hovederhverv. Forslagsstillerens anmodning om oprettelse af klagenævn er Atassut enig i. Mere smidige og mere tilfredsstillende forhold for fiskerne i indhandlingsstederne, samt et bedre samarbejde fra begge sider er påkrævet. I vore dage er det påkrævet at alle udviser bedre forståelse for hinanden. For at gøre det kort, vil vi i Atassut blot sige at vi er enige i forslaget. På den måde vil vi opnå at begge parter udviser bedre forståelse for hinanden, bedre end hidtil.
Med disse ord vil vi henvise at forslaget behandles i udvalget for 2. behandlingen.
Anders
Andreassen (S)
Den næste der får ordet er Lars Sørensen (IA), derefter Mads-Peter Grønvold (K), men først Lars Sørensen (IA).
Lars Sørensen (IA)
Landstingsmedlem Johan Lund-Olsen (IA) stiller et beslutningsforslag om at landstinget pålægger landsstyret at udstede klare regler vedrørende kontrol af indhandlede fangster af fisk og skaldyr til landanlæg.
Forslagsstilleren har ret i at producenter og fiskeriorganisationer forebygger problemerne ved indhandling af fisk og skaldyr til landanlæg, ved hjælp af indhandlingsinstrukser, men det kan ikke forbigås at fiskerne i vort land har klaget over problemerne i en årrække. Det vides i dag at køberne, specielt ved udenskærs skaldyrsfiskeri, selv fører kontrol med kvaliteten af råvarerne og dette forhold har været gældende i rejefiskeriet. Denne fremgangsmåde er ligeledes taget i brug ombord på de krabbeproducerende fartøjer, og derfor kan vi sige at problemet ligger i landanlæggene.
I landsstyrets svar til forslagsstilleren fremgår det at det på flere måder er problematisk med en fremtidig klageinstans for fiskere, som føler sig forurettet behandlet af producenterne. Specielt med tanke på gældende love og forordninger, samt henset til de økonomiske følger. I det forslaget er interessant vil Inuit Ataqatigiit opfordre til at forslaget inden 2. behandlingen behandles grundigt af landstingets fiskeri fangst og landbrugsudvalg, samt at man vurderer de af landsstyret fremlagte problemer til oprettelse af en klageinstans.
Inuit Ataqatigiit fremlægger disse bemærkninger til Johan Lund-Olsen’s forlsag.
Anders
Andreassen (S)
Tak.
Og så er det Mads-Peter Grønvold (K), derefter Otto Steenholdt (løsgænger), men først Mads-Peter Grønvold (K).
Mads-Peter Grønvold (K)
Kandidat forbundet skal efter at have undersøgt forslaget nøje komme med følgende bemærkninger til beslutningsforslaget.
Allerførst vil vi give forslagsstilleren ret i når han siger at det er nødvendigt med kontrol af indhandlede fisk og at det naturligvis er det nærliggende at tro at produktionssektoren og fiskeriorganisationerne forhandler sig frem til omfanget af kontrollen. Men uanset det er vi i Kandidat forbundet klar over at fisk der bliver indhandlet til Royal Greenland indhandles som sekunda fisk og det til trods for at samme fisk af Royal Greenland bliver solgt videre som prima fisk.
Vi mener derfor i Kandidat forbundet at forholdene i Royal Greenland, så længe selskabet er ejet af samfundet ikke vil blive bedre og at man derfor politisk må arbejde for at finde løsninger, således at de uacceptable vilkår som Royal Greenland tilbyder fiskerne kan elimineres. Vi er derfor i Kandidat forbundet enige med forslagsstilleren, når han siger at der skal etableres en uvildig indhandlingskontrol. Kun på denne måde vil Royal Greenland uhensigtsmæssige behandling af fiskerne blive elimineres. Som et eksempel kan Kandidat forbundet nævne, at på nogle af fiskestederne, hvor der anvendes fartøjer til transport af råvarer, så bliver jollernes indhandlinger senere betalt med lavere takst til trods for den gode kvalitet af indhandlingen. Forringelse af kvaliteten skyldes alene fartøjernes uegnethed som transportmidler, hvor der for eksempel ikke findes køleanlæg. Fartøjer uden køleinstallationer bliver benyttet som transportfartøjer og dette betyder at kvaliteten forringes når fisken når frem til destinationen og selvom kvaliteten er i top ved ihandlingsøjeblikket bliver råvaren så vurderet som mindre god på land og at sådanne vurderinger sker på land, kan Kandidat forbundet ikke acceptere. Hvis en god produktion skal opnås på land, så er det nødvendigt at der bliver benyttet egnede transportfartøjer og på den måde vil kvaliteten af produkterne højnes og ligeledes på den måde så vil fiskeren opnå en bedre pris for sin indhandling. Kandidat forbundet mener at en god indhandlingskvalitet må betyde en bedre pris.
Vi vil her til sidst anbefale at man i samarbejde med fiskeriorganisationerne også tager initiativ til at der udarbejdes bedre regler for krabbefiskeriet og vi må jo regne med at kontrol af indhandlede fangster på sigt vil betyde bedre produkter.
Vi vil derfor i Kandidat forbundet spørge landsstyret om hvilke planer de har med hensyn til krabbefiskeriet.
Og med disse korte bemærkninger har vi nu udtalt vores støtte til forslagsstilleren.
Anders
Andreassen (S)
Tak.
Den næste der får ordet er Otto Steenholdt (løsgænger).
Otto Steenholdt (løsgænger)
Jeg må uden at holde mig tilbage nævne at jeg synes at forslaget er så mærkeligt at formandsskabet ikke burde have godkendt det som et dagsordenspunkt. Såfremt jeg havde en produktionsvirksomhed, så ville jeg ikke lade kvaliteten blive bedømt af nogle helt andre. Når man vil blande sig i Royal Greenland fra politikernes side, så vil jeg gentage mig selv igen, at man aldrig må betragte en selvstændig virksomhed som et socialkontor. Den skal jo køre efter den bedste måde og det samme gælder for Nuka A/S.
Det store indhandlingssted og dets eksportpriser bliver jo styret af verdensmarkedspriserne og derfor må vores eksport produkter være bedre end alle andres og udgangspunktet skal hele tiden være den aftale som indhandlere og indkøbere er blevet enige om. De bør snakke mere om priserne også fordi verdensmarkedspriserne kan ændre sig fra dag til dag. Og når man så uden at følge med i verdensmarkedspriserne har betalt for høj en pris, så vil virksomheden få det dårligere økonomisk. Og Royal Greenland følger nøje med i verdensmarkedspriserne og jeg regner med at man kan have problemer med at lade det gå videre til dem der udøver fiskeriet. Såfremt priserne har ændret sig, så er der mulighed for at klage og det er allerede en gældende, hvorfor jeg blot vil sige at jeg ikke går ind for forslaget, men går dog trods alt ind for at det bliver behandlet i udvalget inden 2. behandlingen.
Anders
Andreassen (S)
Og til den sidste taler skal jeg lige nævne at det er landstinget der tager beslutningen om hvad det er for nogle punkter der skal behandles her i salen, men at formandsskabet kommer med en indstilling om hvad det er for nogle ting der skal behandles, men det er landstinget der taget den endelige beslutning.
Også er det forslagsstilleren Johan Lund-Olsen (IA).
Johan Lund-Olsen (IA)
Ja så vidt jeg kan høre det, så er der tilslutning til mit forslag fra Atassut, Inuit Ataqatigiit og Kandidat forbundet og så er det 18 medlemmer ud af 31 der støtter mit forslag og det er jeg glad for. Men arbejdet her skal jo fortsætte inden 2. behandlingen, hvorfor den så skal behandles i udvalget eller i et udvalg. Og nogle af de ting man bør nøje vurdere er, om en sådan en ordning kan ske under de eksisterende bevillinger og derfor er denne mulighed der synes jeg at udvalget nøje bør vurdere det. For eksempel så ved man, at vi har jo fiskerikontrollen i henhold til finansloven har vi også ansat nogle og så vidt jeg ved, så er der ca. 50 personer der er ansat som er fiskerikontrollører og de driver deres kontrol ombord på skibene og ved en bedre udnyttelse af disse bevillinger, så vil de kunne kontrollere ved landanlæggene, dette er en mulighed og jeg synes at det er en ting man nøje bør kunne vurdere i udvalget og med disse bemærkninger vil jeg endnu en gang takke for den principielle tilslutning som Atassut, Inuit Ataqatigiit og Kandidat forbundet for deres principielle støtte.
Anders
Andreassen (S)
Så er det Landstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder Hans Enoksen.
Landstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder Hans
Enoksen
Tak til Johan Lund-Olsen’s forslag og partiernes ordfører indlæg. Så er der et flertal i landstinget for landstinget for, så respekterer jeg de meningstilkendegivelser som er fremkommet som jeg også går ind for at udvalget til forslags inden behandlingen, men jeg skal præcisere at vedrørende Siumut’s bemærkninger fra Simon Olsen, så er man ikke principielt enige i at der ansættes kontrollører men man ønsker at der mellem producenter og organisationer må aftale disse forhold, hvilket jeg er enig i, fordi sådan bør forholdene være.
Til Atassut’s og IA er jeg enig i at der bør indføres en kontrolinstans. Jeg har lidt svært ved at forstå Kandidat forbundet’s spørgsmål om hvad man er enige i, fordi de i deres indledende bemærkninger sagde at det er nødvendigt med en kontrol, men at man må aftale kontrollen via aftaler og går til sidst ind for at det går ind for beslutningsforslaget.
Otto Steenholdt indstiller at forslaget ikke burde have været fremsendt og at det er et internt anliggende mellem producenter og råvareleverandører. Det er jeg også enig i på landsstyrets vegne. Fiskernes nuværende problemer er vi alle sammen principielt enige i at disse problemer løser, men som vi også lægger vægt på at problemerne løses, således at vi for fremtiden kan få en klar politik indenfor fiskeriområdet. En sådan kontrolinstans hvis den skal fungere som foreslået, så kan der ikke herske tvivl om at det er et internt anliggende mellem producenter og leverandører, for hvad vil det hjælpe hvis organisationerne, hvis vi fra oven af fastlægger nogle bestemmelser, at forholdene skal være sådan, jeres aftaler duer ikke. Hvis vi skal i gang med dette, så mener jeg at vi kommer ind i galt spor, hvor vi blander os i områder som bør reguleres af frivillige aftaler. Lige så snart vi er uenige med en aftale, så er det ikke på sin plads at vi straks bringer det her til landstinget og fastlægger at det vil ødelægge hele forhandlingsklimaet, og det skal vi ikke ødelægge. Vi ved at fiskerne i dag har problemer, men organisationen og producenterne og de enkelte fiskere må selv i første omgang søge at løse problemet uden at vi dikterer en løsning her fra salen.
Det ville være det bedste for samfundet at man på egen fri vilje kan aftale noget der vedrører dette forhold, hvis vi skal bestemme det hele her fra salen er dette ikke på sin plads.
Vedrørende fiskerilicenskontrollørerne og forslagets bemærkninger herom, så nævnte han at flere fiskerilicenskontrollører var på land i stor del af deres arbejde. Jeg mener at vi skal bruge det til dette formål, så skal der også igangsættes kurser for at vurdere hvordan kvaliteten skal vurderes, fordi hvis man skal være kvalitetskontrollør, så må man selvfølgelig også have gennemgået omfattende kurser.
For så vidt angår de kontrollører der er ombord på trawlerne, så er fiskerikontrollørens primære opgave at sørge for at reglerne bliver overholdt og at der så vidt muligt ikke sker ......... Hvis de også skal tage sig af kvalitetskontrollen, så er det nogle helt andre forhold der vil være gældende, jeg mener derfor at udvalget nøje må tænke sig om, således at vi ikke bringer ridser i vores respekt for de rettigheder som organisationerne har til selv at indgå aftaler. Det er forslagsstillerens forslag kan vi principielt ikke være i mod, men jeg mener ikke det er på sin plads, at vi fra oven af beslutter hvordan forholdene skal være mellem frie organisationer og producenter.
Anders
Andreassen (S)
Atassut’s Godmand Rasmussen har bedt om ordet igen, derefter er det Mads-Peter Grønvold (K), men først Godmand Rasmussen (A).
Godmand
Rasmussen (A)
Fra landstingets side har der været et stort spring til landsstyrets, jeg kan høre at det ikke er det samme at side i landstinget og landsstyret. Jeg vil her ikke undlade at bemærke at landsstyremedlemmet sagde hvad det vil hjælpe, at hvad vi besluttede os hen over hovedet på organisationerne og producenter. Det undrer mig meget at man i forbindelse med nærværende forslag, at man ikke har forhørt sig hos KNAPK og rejefisker foreningen. Men vi må alle erkende at hvis vi følger med i medierne, at dette klage har været fremlagt flere gange fra fiskernes side. Jeg mener vedrørende brug af fiskerilicenskontrollører som kvalitetskontrollører, jeg mener at de sagtens ved hvilke kvalitetsforhold der er gældende hvorfor jeg ikke mener der vil være de store problemer. Jeg vil ikke vurdere det således, at dette vil være til skade for vores eksport, men hvis der blev etableret klare regler og blev ansat de nødvendige kvalitetskontrollører, så er jeg ikke i tvivl om, at dette vil lette forståelsen og undgå at og sikre fiskerne forstår hvorfor man bedømmer deres fisk på en bestemt måde.
Til Otto og hans bemærkninger om at det er et mærkværdigt forslag der er fremsat, det kan jeg ikke acceptere. Vi tænker allesammen forskelligt og det kan jo godt være at Otto måske engang fremsætter et forslag som kan vurderes på samme måde. Et hvert landstingsmedlem har ret til at fremsætte forslag til debat eller spørgsmål og jeg mener ikke det er på sin plads at man fra andre sider melder at det og det forslag er et mærkeligt forslag som ikke burde have været fremsat. Jeg er glad for at Atassut’s og Kandidat forbundet’s bemærkninger og at der forinden i disse landsstyremedlemmet nævnte i sit svarnotat blandt andet at landsstyret ikke har pligt til at man i forbindelse med kvalitetsvurderingen at fastsætte hygiejne .... jeg mener ikke at forslaget vedrører veterinærbestemmelser, men kvalitet. Det kan selvfølgelig ikke forsvares at man giver primapriser til sekundavarer, men jeg tror ikke at eventuelle kvalitetskontrollører vil være så dumme. Jeg mener at nærværende forslag er støtteværdigt som kan være til glæde for fiskerne, da jeg også ved at fiskerne bruger en stor del af deres tid til at klage over den kvalitetsbedømmelse der har været af deres indhandlinger, hvorfor vi fastholder vores bemærkninger.
Anders
Andreassen (S)
Så er det Mads-Peter Grønvold (K), derefter er det landsstyremedlemmet, men førs Mads-Peter Grønvold (K).
Mads-Peter Grønvold (K)
Fra Kandidat forbundet vedrørende vores bemærkninger, så sagde vi indledningsvis at det er nødvendigt med kontrol af indhandlede fisk og at vi mener, at dette bør være bedre. Det er selvfølgelig sådan at producenterne og fiskeriets organisationer må sikre at dette sker, at de indhandlede fisk har den nødvendige kvalitet, men vi sagde også efterfølgende, at forholdene i dag er sådan at der har været en hel del problemer med kvaliteten og bedømmelsen af denne og på denne baggrund mener vi, at der bør findes en løsning på problemet om hvordan man skal vurdere kvaliteten og vi mener det er nødvendigt at hvis organisationerne ikke kan blive enige med producenterne, at vi måske kan blive nødt til at tage det op her fra tinget, det er også baggrunden for vores støtte til forslaget. Producenten kan ved at have egen indhandlingsskib ved at bruge en uegnet transportskib, så kan dette afstedkomme at fangsterne får en bedømmelse som dårlig kvalitet når de kommer til indhandlingsstedet, selvom det har været af primakvalitet da de blev losset til for eksempel transportskibet.
Anders
Andreassen (S)
Vi siger tak til Mads-Peter, derefter er det Landstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder Hans Enoksen.
Landstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder Hans
Enoksen
Til Godmand Rasmussen’s sidste bemærkninger, hvor han efterlyste at der ikke har sket høring sted. Det er tilfældet. Man sender ikke sådan nogle forslag til høring. Det er kun lov og forordningsforslag der bliver sendt til høring, mens enkelte medlemsforslag ikke bliver sendt til høring, det er der ikke krav herom. Om det vitterligt er sikret at fiskerikontrollørerne kan pålægges et sådant arbejde og at de kan gå ind for det, så må fiskerikontrollørerne selv vurdere det, de har deres egen forening som vi også bør inddrage. Således kan vi heller ikke uden om disse pålægge dem ekstra arbejde her fra landstingets talerstol når de er selvstændige og de har deres egen organisation.
Til Godmand Rasmussen’s bemærkninger om forskelle mellem det at være i landstinget og i landsstyret, så er det selvfølgelig rigtigt at der er forskelle. Når man vil sikre at fiskerne får gode vilkår, det arbejder vi alle hen imod, og ikke gør sådan at vi her fra talerstolen siger ja og amen til alt hvad vi ønsker, har vi råd til at ansætte yderligere kontrollører, vi har end ikke råd til at ansætte yderligere jagtkontrollører. Vi kan ikke engang anskaffe yderligere fartøjer til jagtbetjente fordi vi ikke har råd, hvorfor skal man så snakke om at vi kan finde penge blandt vores bevillinger. Det jeg er bange for er, at når fiskerne siger at kvaliteten er dårlig og at den er til fordel for producenten, hvem er det så der får skylden. Jeg mener ikke at vi må tage en korrekt beslutning, således at vi ikke beskyldes for at have vedtaget en forkert ordning. Jeg mener således at det må være helt op til producenterne og organisationerne og at vi bør undgå det ved at fiskerne og producenterne selv indgår aftaler. Vi kan ikke klare det hele på et sølvfad her, vi må respektere aftaleretten.
Anders
Andreassen (S)
Vi siger tak til Hans Enoksen. Jeg skal erindre om at nærværende forslag skal viderebehandles i et relevant udvalg, ligesom udvalget har mulighed for at indkalde landsstyremedlemmet i samråd som de fuldstændig også har deres ret til at indkalde andre. Og nu er det forslagsstilleren Johan Lund-Olsen (IA).
Johan Lund-Olsen (IA)
Tak. I det Grønlandsk parlamenariske system er således, at landstinget er øverste myndighed, som landsstyret selvfølgelig er bekendte med. Det er sådan det parlamentariske demokrati er opbygget, hvorfor i denne beslutningsforslag så er der flertal for at der indføres klare regler vedrørende kontrol og man principielt støtter forslaget, hvorfor arbejdet skal gå videre med dette som udgangspunkt, hvor udvalgsarbejdet herefter skal være, at høre relevante instanser om hvad der skal ske videre. KNAPK kan høres, fiskerikontrollørerne kan høres, producenterne kan høres ligesom, men det er selvfølgelig op til udvalget selv. Det er udvalget selv der afgører det videre forløb. Men som bekendt er der her ved 1. behandlingen principiel tilslutning af et flertal bag forslaget som skal være udgangspunktet for det videre arbejde under 2. behandlingen. Hvis landstinget fastholder, så vil landsstyret blive pålagt til næste samling at udarbejde det nødvendige lovgrundlag. Det er sådan forholdene er, landstinget har ret til at pålægge landsstyret at udarbejde det nødvendige lovgrundlag hvis der er forslag herfor.
Anders
Andreassen (S)
Vi siger tak til Johan Lund-Olsen (IA), så er det Godmand Rasmussen (A) ganske kort og det er 3. gang han får ordet.
Godmand
Rasmussen (A)
Jeg undrer mig over landsstyremedlemmets besvarelse. Jeg vil præcisere at vi inderst inde arbejder på at løse problemerne, hvorfor nærværende problem er et problem som ikke løses som vi derfor gerne ser løst ved at der indføres en kontrollørordning. Der kan på baggrund af beslutningsforslaget vedtages det nødvendige lovgrundlag. Vi mener der siges at vi har råd til det. Der blev sagt at forholdene er dårlige og at det bør løses, men vi har ikke råd.
Anders
Andreassen (S)
Vi siger tak til Godmand Rasmussen (A), så er det Landstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder Hans Enoksen med afsluttende bemærkninger.
Landstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder Hans
Enoksen
Til forslagsstilleren skal jeg sige, at jeg ikke vil sætte spørgsmålstegn landstingets beslutning, det sagde jeg også i mit første indlæg og at jeg respekterede ønsket om fremsætte til udvalgsbehandling, men jeg har efter Godmand Rasmussen’s bemærkninger fremhævet at det også overfor landstinget bør præciseres at forbund og interessantorganisationer, at vi ikke kan beslutte hen over hovedet på organisationerne og at vi så vidt muligt bør undgå det, da vi må respektere de rettigheder og de aftaler der er mellem berørte instanser. Det er blot det jeg har påpeget. Der er nogle forhold der reguleres via aftaler som vi ikke blander os i og hvis vi hver gang der opstår nogle problemer skal tage det op her i tinget, så bliver forholdene ikke lettere, det bør vi så vidt muligt undgå.
Anders
Andreassen (S)
Så siger vi tak til Hans Enoksen, således er vi færdige med behandlingen af punkt 50, hvorefter den skal behandles i fiskeri, fangst og landbrugsudvalget forinden 2. behandlingen med henblik på afgivelse af betænkning.