|
Dagsordens punkt 46-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
15. mødedag, fredag den 19. oktober 2001.
Per Berthelsen, løsgænger:
Først vil jeg gerne lige nævne, at jeg er meget ked af, at man ikke fastholder, at vi ikke lukker klokken 18.00, og jeg skal lige nævne, at Formandskabet er gået ind for, at vi stopper klokken 19.00. Vi ved godt, at den grønlandske radioavis kommer klokken 18.30, og når man så ikke har et parti i baglandet, så er det meget svært at følge med i medierne.
Men i medfør at Forretningsordenen for Grønlands Landsting § 65, skal jeg hermed stille følgende forespørgsel til debat i Landstinget, nemlig at der ønskes en forespørgselsdebat i Landstinget om hvordan vi kan sikre lige konkurrencevilkår både for private virksomheder og offentlige institutioner.
I Grønland har offentlige institutioner brede rammer til at udfolde sig på, så brede rammer, at de ofte bevæger sig ind på områder, hvor der i forvejen er en privatvirksomhed. Problemet er, at de private virksomheder ikke kan konkurrere med offentlige institutioner, da deres udgifter dybets set er dækket ind via skattekronerne. Derfor vil deres priser altid være lavere end de private virksomheders.
Der er desværre mange eksempel. via en udvalgsrejse med Nordisk Råd i Sisimiut blev jeg orienteret af ejeren af Hotel Sisimiut om, hvordan Knud Rasmussens Højskole, der ligger et Schmeichel-udkast fra hotellet ligeledes bruger højskolens værelser til hotelvirksomhed. Der er umiddelbart 2 problemer.
For det første, hver gang højskolen modtager en hotelgæst, er der færre hotelgæster til de private hoteller i byen inklusiv Hotel Sisimiut. Med andre ord indtægtsgrundlaget falder med et lavere overskud til følge.
For det andet, endvidere kan højskolen fastsætter deres priser væsentligt laver end de private hoteller, da de modtager store offentlige tilskud. Eksempelvis behøver de ikke indregne bygningen ind i en overnatningspris, da den allerede er betalt via offentlige tilskud på grund af institutionens status som en højskole.
Hvis en offentlige institution som ovennævnte højskole ønsker at drive hotelvirksomhed, så skal det ske i nært samarbejde med de private hoteller. Uden en accept fra de private hoteller virker det konkurrenceforvridende, og der kunne være forskellige måder at indgå et samarbejde på til alles glæde. Et eksempel kunne være, at højskolen drives som hotelvirksomhed i perioder, hvor der er en underkapacitet af hotelværelser. På den måde undgår man periodiske flaskehalsproblemer med hotelværelser i en by ved at udvise fleksibilitet. Men udgangspunktet må som sagt være, at de ikke drive hotelvirksomhed på ulige konkurrencevilkår ved at fastsætte en kunstig lav pris.
Denne skævvridning af konkurrence til ulempe for de private virksomheder er særdeles uheldigt, både samfundsmæssigt og moralsk. Samfundsmæssigt fordi det er et uheldigt signal vi sender fra politisk hold til det private erhvervsliv, at vi tillader offentlige institutioner udkonkurrerer private virksomheder. Moralsk fordi det strider imod enhver form for sund fornuft, at vi animerer initiativrige mennesker til at starte virksomhed, og samtidig trække tæppet væk under dem ved at udkonkurrere dem.
Afslutningsvis vil jeg håbe, at Landstinget modtager indlægget positivt, samt at vi får en god debat.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Lise Skifte Lennert.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur,
Uddannelse, Forskning og Kirke:
Forespørgselsdebatten drejer sig principielt om, hvordan vi kan sikre lige konkurrencevilkår både for private virksomheder og offentlige institutioner Forslagsstilleren har til brug herfor fremlagt et eksempel der vedrører værelsesudlejning fra en af Grønlands to højskoler. Landsstyret vil derfor dels kommentere det konkrete eksempel og dels fremkomme med nogle mere principielle bemærkninger.
For så vidt angår det konkrete eksempel, så skal Landsstyret indledningsvis bemærke, at højskolernes virksomhed er reguleret ved landstingsforordning nr. 1 af 1980 om folkehøjskoler. For at kunne opnå støtte efter forordningen skal højskolerne være godkendt af Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Blandt de grundlæggende betingelser for godkendelse er, at højskolen er en selvejende institution, hvis vedtægter er godkendt af Landsstyremedlemmet for Kultur og Undervisning, og af skolen kursusplan også er godkendt af Landsstyremedlemmet. Dette er tilfældet for såvel Knud Rasmussens Højskole i Sisimiut som for Sulisartut Højskoliat i Qaqortoq. Som følge af, at højskolerne er selvejende institutioner, er det ikke underlagt instruktionsbeføjelser fra Landsstyret.
Hjemmestyret yder over finanslovskonto 40.12.12 tilskud til højskolernes virksomhed på grundlag af årselevtallet på de af Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke godkendte kurser. Tilskuddet ydes på baggrund af en aktivitet der forudsætter, at højskolen benytter sine lokaler til kursusvirksomhed. Da kursisterne for en stor dels vedkommende kommer fra kysten, vil højskolens værelser normalt bliver anvendt til indkvartering af kursister. I perioder, hvor alle værelser ikke anvendes, har højskolerne forsøgt at leje værelserne ud for derved at få supplerende indtægter til højskolens drift. Landsstyret finder, at dette er en god idé, hvis det kan være med til at tage trykket i overnatningssektorens spidsbelastningsperioder og under forudsætning af, at der ikke sker konkurrenceforvridning.
Det skal i denne forbindelse bemærkes, at udlejningen af værelser i nogle tilfælde som led i særlige arrangementer tilrettelagt af højskolen og til særlige målgrupper, eksempelvis vandreturister, der normalt ikke benytter hotellerne. Derudover skal det bemærkes, at forskellige værelsespriser også kan være begrundet i forskellige værelsestandard.
Det refererede problem i Sisimiut er Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke for nylig blev gjort bekendt med gennem Grønlands Arbejdsgiverforening. PÅ baggrund heraf har direktoratet henstillet til højskolen, at værelsesudlejningsvirksomheden skal ske med indforståelse af byens hoteller og øvrige indkvarteringsvirksomheder, og opmærksomheden er henledt på, at udlejningen eventuelt kan ske gennem en eller flere af byens private indkvarteringsvirksomheder. Landsstyret forventer, at denne henstilling efterleves.
Principielt skal Landsstyret henled opmærksomheden på landstingslov nr. 28. af 30. oktober 1992 om konkurrence. Loven har til formål at fremme konkurrencen samt forhindre misbrug af en dominerende stilling på et markedsområde. Loven administreres af Konkurrencenævnet. såfremt en virksomhed finder, at den er udsat for ubillig konkurrence fra anden virksomhed, kan den således henvende sig herom til Konkurrencenævnet, der herefter vil kunne undersøge sagen.
Landsstyret ser med disse bemærkninger frem til debatten, og vil naturligvis også være lydhør over for forslag til, hvorledes vi i endnu højere grad kan sikre lige konkurrencevilkår. Tak.
Så går vi videre til partiernes ordførere, Simon Olsen, Siumut.
Simon
Olsen, (S):
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forespørgselsdebatten. Forslagsstilleren nævner at offentlige institutioner har så brede rammer, at de ofte bevæger sig ind på områder, hvor der i forvejen er private virksomhed eller overtager deres områder. det er Siumuts opfattelse, at det er samfundsmæssigt uetisk og uhensigtsmæssigt med ulige konkurrencevilkår, og at dette er dårligt for de private virksomheders drift.
Det er vores opfattelse, at det er hensigtsmæssigt med Landsstyrets opfordring om, at man efterlever landstingsforordning nr. 1 af 16. oktober 1980. Endvidere bifalder vi Landsstyreområdet henstilling om, at værelsesudlejningsvirksomheden skal ske i forståelse med byens hoteller og øvrige indkvarteringsvirksomheder.
Ligeledes er vi glade for, at man henleder opmærksomheden på Konkurrenceloven, ligesom vi kan notere os, at vi fuldt ud forstår indstillingen om, at der er mulighed for at rette henvendelse til Konkurrencenævnet. Vi skal ligeledes fra Siumut udtale, at vi ved hvor stor en vægt Landsstyret ligger vægt på, at Konkurrencenævnet skal styrkes. Og dette kan vi ske ved det foreslåede finanslovsforslag, hvor man vil øge bevillingerne kraftigt til Konkurrencenævnet. På grund af det klare eksempel er vi i Siumut af den opfattelse, at Landsstyrets svarnotat er meget klar, og har forståelige bemærkninger.
Vi skal fra Siumut præcisere, at vi ligger afgørende vægt på, at de private så vidt muligt skal kunne køre med en rentabel drift, der for skal det skete løses og med forståelse, ligesom vi vil kræve, at sådanne forhold ikke sker igen i fremtiden.
Godmand
Rasmussen, (A):
Vi har fra Atassut følgende kommentarer til Landstingsmedlem Per Berthelsens forslag. Forslaget er principielt meget tydeligt, og vi ved jo, at man tidligere UNNUISA for at forøge overnatningsmulighederne her i landet. Der er i den forbindelse lavet en god og fremsynet vedtagelse, hvor man har lagt vægt på, at man udnytter de indtjeningsmuligheder, der er inden for den stigende turisme på en bedre måde.
Forslagsstilleren har som et konkret eksempel nævnt højskolernes virksomhed som overnatningssteder, vil kunne forvride konkurrencen og dermed sætte private virksomheder i fare. Vi ved jo, at det ikke er billigt, at overnatte på hotellerne , og man forstår ejernes frygt for, at deres forretning kan blive urentabel med alvorlige konsekvenser til følge.
Landsstyremedlemmet gør i sit svarnotat klart, at højskolerne kan drives som indkvarteringer når de ikke er i brug, og ikke når de forvrider konkurrencen. Atassut er altid indstillet på, at man udnytter alle muligheder, såfremt det ikke skader de private næringsdrivendes aktiviteter. Da de før nævnte højskoler får støtte til driften af myndighederne, skal vi være opmærksomme på at disse ikke bliver konkurrenter til de private, og at man ved gensidig kontakt og samarbejde med hinanden koordinere indkvarteringen, såfremt et hotel er booket op, og denne mulighed skal stå åbent.
Med disse ord skal jeg meddele, at vi er parat til en debat om forslaget.
Så er det Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Maliinannguaq
Markussen Mølgaard, (IA):
Med henblik på lige konkurrencevilkår forslår det uafhængige Landstingsmedlem Per Berthelsen, at Landstinget skal drøfte virksomhedernes dårlige indvirkning på de private når disse virksomheder ydes med tilskud fra myndighederne. vi er enige i forslagsstillerens argument om, at det er tiltrængt at offentlige virksomheder, som f.eks. en højskole, der driver hotellignende virksomhed bør samarbejde tæt på med privatejede hoteller, og vi mener, dermed lokale der driver overnatningsvirksomhed bør arbejde godt sammen.
Folk som skal overnatte kan selvfølgelig ikke tvinges til at skulle overnatte på et hotel. Enhver bør gives mulighed på grund lag af priser og hvilke ting der kan tilbydes, ligesom vi mener, at Knud Rasmussens Højskoles status som selvejende institution bør respekteres. Men denne spørgsmål kan højskolen ikke tvinge til at drive overnatningsvirksomhed når hotellerne er fuldt booket op. Inuit Ataqatigiit er derfor enig med Landsstyret i, at man lokalt bedre bør udnytte muligheden for at hjælpe hinanden med fælles henvisning. Blandt andet ved, at informere om hvilke muligheder der er ved henvendelser.
Afslutningsvis skal vi nævne, at man til enhver tid har mulighed for, at benytte sig af Konkurrencenævnet, og det er vores håb, at Nævnets arbejde i højere grad kan styrkes, hvilket det også er planen. Det var hvad vi havde at sige fra Inuit Ataqatigiit til Per Berthelsens forslag til forespørgselsdebat.
Mogens Kleist, (K):
Vi har fra Kandidatforbundet stor forståelse for det af forslagsstilleren frembragte, da vi også ved, at man i forbindelse ed udviklingen af turismen, at nogle hoteller har udbygget deres hotelkapacitet på omfattende midler, hvorfor vi har forståelse for, at disse klager over konkurrenceforvridning. Vi må derfor også vurdere om vores højskole, der får tilskud fra Hjemmestyret skal drive en sådan konkurrenceforvridende virksomhed.
Vi ved fuldt ud, at man i løbet af sommerperioden, og også nogle gange om vinteren, at nogle hotelgæster ikke vil bo på hotellerne, da de hellere vil bo på billigere steder med mindre og dårligere faciliteter. Alle turister er jo heller ikke ens, blandt andet kommer der studerende med mere, som også må have mulighed for at bo billigere.
For så vidt angår forslagsstillerens fremførte skal vi sige, at vi gerne vil sætte spørgsmålstegn ved problemets omfang. Hvilket grundlag er der f.eks. fra hoteller til at klage over højskolerne ? Hvis problemet er stort, så må vi selvfølgelig vurdere sagen på ny, også for så vidt angår vores tilskud til højskolerne. vi ved alle sammen, at der hvert år ydes store tilskud til højskolerne, hvorfor vi fra Kandidatforbundet efterlyser, hvad Landsstyret vil gøre ved problemet.
Vi skal fra Kandidatforbundet meddele, at vi uden at kende problemet omfang, at vi ikke kan gøre noget videre. og det var havde vi havde at sige til forslaget.
Så er det forslagsstilleren, Per Berthelsen.
Per
Berthelsen, (S):
Selvfølgelig vedrørende nærværende forslag, så har jeg stor forståelse for de faldne bemærkninger, men skal også meddele, at baggrunden for, at efter at jeg har fremsat forslaget er der efterfølgende sket en større forståelse mellem højskolen og hotellerne, og det er jeg meget glad for, men jeg vil altid lægge vægt på, at institutioner, der får offentlige tilskud, at de så vidt muligt ikke kører konkurrenceforvridende virksomhed, men jeg forstår også, at samtlige partier har udtrykt sig i samme ånd, hvorfor jeg blot skal sige tak for de faldne bemærkninger, og at I har ville fremlægge Jeres synspunkter herom.
Jeg vil ikke gøre yderligere ud af det, men jeg skal som sagt endnu engang udtrykke at jeg finder det vigtigt, at det offentlige ikke for så vidt muligt skal konkurrere med det private. Men det har vi også tidligere taget stilling til politisk ved i forbindelse med vores Strukturpolitiske Handlingsplan, hvor vi også kom ind på, at det skal være en politisk målsætning, at det offentlige ikke skal drive, hvad det private kan drive, hvorfor jeg håber, at man med hensyn til fremtiden vil fortsætte af samme sport, og at vi respekterer, hvad vi allerede har vedtaget af målsætninger.
Så er det Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur,
Uddannelse, Forskning og Kirke:
Først er jeg glad for forslagsstillerens sidste bemærkninger til Landsstyrets svar og partiernes bemærkninger, hvor han udtrykte sin forståelse og enighed med de faldne bemærkninger. jeg mener, at vi er meget enige, og at vi så vidt muligt også vil, og er glade for de initiativer der er taget ikke mindst på konkurrenceområdet. Selvfølgeligt skal vi selvfølgelig tage hensyn til konkurrencevilkårene, som jeg også harv præciseret i mit svarnotat.
For så vidt angår Knud Rasmussens Højskole, at vi har præciseret og opfordret til, at det så vidt muligt driver værelsesudledningsvirksomhed i forståelse med byens hoteller og øvrige indkvarteringsvirksomheder, hvilket også fremgår af partiernes ordførere, hvorfor nærværende problem, hvis vi skal undgå, at vi kommer ind i nærværende problem fremover, at der mellem højskolerne og de private i de berørte byer sker et nærmere samarbejde, og at man på den måde også kan komme frem til fælles arrangementer. Tak.
Ole Lynge, Landstingsformand:
Der er ikke flere der har bedt om ordet, således er vi færdige med behandlingen af punkt 46.