|
Dagsordens punkt 45-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
8. mødedag,
fredag den 5. oktober 2001, kl. 13:00.
Per Berthelsen, løsgænger.
Uddanner Jer. Det er samfundets opfordring til alle unge mennesker, men desværre oplever vi for mange eksempler på, at de efter endt uddannelse står uden job. Som et konkret eksempel kan det nævnes, at et antal nyudlærte flymekanikere hos et stort grønlandsk flyselskab ikke kunne fortsætte med deres arbejde da de blev svende.
Da deres specielle uddannelse kan bruges på den ene arbejdsplads i Grønland er disse unge mennesker nødtvunget til at rejse udenlandsk, for at kunne fortsætte i deres erhverv. Det er ærgerligt at vi ikke har mulighed for at fastholde vores faguddannede personel på grund af ledighed. Specielt i den situation, hvor arbejdsgiveren pludselig igen har brug for dem, at de så i mellemtid har fået ansættelse i en udenlandsk virksomhed. Modsat kan man heller ikke kræve, at de privatejede virksomheder, at de skal fastholde deres medarbejdere i de perioder, hvor der ikke er nok arbejde til alle medarbejdere.
Ovenstående eksempel er ikke enestående, der er adskillige eksempler i byggebranchen. Dette landsdækkende problem bør der derfor tages hånd om. Jeg vil derfor opfordre Landstinget til at diskutere, hvordan man på en smidig måde kan finde frem til en løsningsmodel, hvor man på den ene side kan fastholde de unge mennesker på arbejdsmarkedet, og at man på den anden side tager hensyn til de private virksomheder økonomiske formåen.
Personlig kunne jeg forestille mig, at Hjemmestyret fremover skal spille en mere aktiv rolle i denne proces. eksempelvis som brobygger, koordinator mellem virksomhederne og de faguddannede ledige.
En anden mulighed kunne være, at hjemmestyret kunne yde et tilskud til virksomheden, hvis de fastholdt en medarbejder i et bestemt antal timer om ugen. på den måde kunne de unge mennesker fastholdes på arbejdsmarkedet i de perioder, hvor der er lavkonjunktur. Som land har vi ikke råd til at miste veluddannet arbejdskraft på grund af passivt og manglende fremsynethed fra Hjemmestyrets side. God diskussion.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Ole Dorph.
Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og
Arbejdsmarked.
Landstingsmedlem Per Berthelsen har forespurgt, hvordan unge mennesker, der har taget en uddannelse bedre kan sikres beskæftigelse efter endt uddannelse, og hvilke skridt der kan tages for at fastholde uddannede medarbejdere, når der f.eks. ikke er arbejde nok i perioder.
Landstingsmedlemmet henviser i sit forslag til eksempler med nyudlærte flymekanikere, som der ikke er job til efter besparelse hos den eneste relevante arbejdsgiver i Grønland samt uddannede inden for byggebranchen. Landstingsmedlemmet erkender at, der ikke kan stilles krav til de private virksomheder om, at de skal beholde en arbejdskraft, som de ikke i øjeblikket har brug for.
Forespørgselsdebatten drejer sig dermed om det paradoksproblem, der er ved at unge mennesker på den ene side opfordres til at tage en uddannelse for at klare sig bedst muligt fremover og på den anden side, at der ikke er nogen garanti for, at en uddannelse vil give dem adgang til at opnå eller bibeholde beskæftigelse inden for deres uddannelse.
Landsstyret er opmærksom på dette paradoksproblem, som ikke er enestående for Grønland, men kendes fra alle lande. Det forekommer ligeledes ofte, at der er ledighed blandt en bestemt uddannelsesgruppe et sted mens arbejdskraft af netop den art, efterspørges et andet sted.
Landsstyret mener, at der stadig er generelt behov for uddannet arbejdskraft i de fleste af de jobfunktioner, der findes her i Grønland, og det nævnte paradoksproblem skal nødig bevirke, at de unge mennesker afholder sig fra at tage en uddannelse ud fra en betragtning om, at det alligevel ikke giver dem efterfølgende beskæftigelse. Ca. 80 % af de registrerede arbejdsløse er ufaglærte, så det er samlet set en god ide i at tage en uddannelse.
Landsstyret vil pege på følgende tiltag med henblik på at mindske dette paradoksproblem.
Uddannelsessystemet er indrettet efter, hvilke fagområder der er størst behov for i Grønland. I princippet er der frit uddannelsesvalg idet der med uddannelsesstøtte er mulighed for at gennemføre uddannelser i Danmark som ikke tilbyde i Grønland.
Beskæftigelsesmulighederne til færdiguddannede akademikere er undersøgt tidligere, og der henvises til nyuddannede grønlandske akademikere beskæftigelsesituation, som var bilag til Uddannelsespolitisk Redegørelse fra 1995. I denne rapport konkluderes, at der på 5 akademiske ansættelsesområder gælder, at arbejdskraftbehovet er langt større end arbejdsgruppens skønnede tilgang af nyuddannede akademikere på det grønlandske arbejdsmarked. Sammenfattende indikerer arbejdskraftundersøgelsen, at der kun med hensyn til de videregående tekniske naturvidendskabelige uddannelser teoretisk set kan være et mindre behov for at etablere tiltag for indslusning af nyuddannede.
Landsstyret vil også pege på, at virksomhederne i højere grad end hidtil bør være bevidst om deres sociale ansvar, bl.a. i forbindelse med afskedigelser eller midlertidige nedskæringer.
Samtidig vil Landsstyret pege på muligheden for etableringen af en mobilitetsfond, der konkret skal muliggøre arbejdsstyrkens behov for at søge beskæftigelse der, hvor der reelt er arbejde at få. Initiativet vil primært fokusere på ikke faglært og tildels også faglært arbejdskraft, der normalt ikke får flytteudgifter betalt af arbejdsgiverne. Hvad en sådan ordning vil koste. og hvornår den i givet fald kan realiseret, skal drøftes i nærmeste fremtid.
Landstingsmedlemmet foreslår i sin forespørgsel konkret, at Hjemmestyret kan yde tilskud til virksomhederne, hvis de under lavkonjunktur fastholder en medarbejder i nogle timer om ugen. Efter den nuværende politik på området så ydes der hjælp til personer, der uforskyldt mister arbejdsindtægt på grund af ledighed. Hvis dette tilskud i stedet skal gives til virksomhederne så risikerer det offentlige at komme til betale for at holde liv i en ikke rentabel virksomhed frem for til de personer, der har behov for hjælp.
Landsstyret kan fuldt ud tilslutte Landstingsmedlemmets ønske om, at virksomhederne så vidt muligt skal gøres brug af de unge uddannede i arbejdskraften, så de igennem aktiv indsats bliver til gavn for udviklingen af samfundet. Landsstyret vil fortsat arbejde for, at arbejdsstyrken i videst muligt omfang kan erhverve sig de kvalifikationer der efterspørges. Dette gøres bedst igennem uddannelsespolitiske og arbejdsmarkedspolitiske tiltag.
Med disse ord overlader Landsstyret den videre debat til Landstinget behandling. Landsstyret skal dog indstille, at Landstingsmedlemmet konkrete forslag om bestemte initiativer ikke fremmes. Tak.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, og så går vi så videre med partiernes, Kandidatforbundet og løsgængerens ordførere. Først er det Mikael Petersen, Siumut.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Per Berthelsens debatforslag om hvordan vi i højere grad kan sikre medarbejdernes fastholdelse på arbejdsmarkedet.
Debatforslaget er meget omfattende, og har behov for en grundig undersøgelse. Den vedrører jo uddannelses-, beskæftigelses- og arbejdsmæssige organisationsforhold, der nødvendigvis skal underkastes grundige undersøgelse. Når vi har sagt det, så skal vi fra Siumut understrege, at det ikke kan accepteres, at uddanne til senere ledighed, og at der i de forskellige virksomheder er nødvendig med en medarbejderpolitik - ikke mindst med hensyn til elever, der løbende bliver ajourført.
Forslagsstilleren forestiller sig endvidere, at der findes en løsningsmodel, hvor det offentlige midlertidigt yder et tilskud til fastholdelse af medarbejdere, i stedet for at afskedige nyudklækkede faguddannede på grund af manglende beskæftigelse. Det er Siumuts opfattelse, at sådanne ordning kan medføre omfattende finansiering og kan være svære at administrere. Men det er vores opfattelse, at der gennem samarbejde mellem arbejdsgivere, lønmodtagere og det offentlige først skal undersøge andre mulige tiltag, det er jo ikke hensigtsmæssigt, at der i nogle uddannelser uddannes nogle til senere ledighed.
Vi tager Landsstyrets klare og omfangsrige redegørelse af de faktiske forhold til efterretning, og samtidig kræver vi, at vores nærværende bemærkninger tages med i vurderingen.
Og den næste er Aqqaluk Petersen på vegne af Atassut.
Aqqaluk Petersen, ordfører, Atassut.
Vi skal fra Atassut fremkomme med følgende udtalelser til Landstingsmedlem Per Berthelsens forslag til forespørgselsdebat om, hvordan vi i højere grad kan sikre medarbejdernes fastholdelse på arbejdsmarkedet.
Med hensyn til folk der efter deres uddannelse bliver arbejdsløse i Grønland har Landstingsmedlem Per Berthelsen i sit fremsatte forslag til forespørgselsdebatten eksempler på, at folk med specielle uddannelser er blevet arbejdsløse efter deres færdige uddannelse. Ligeledes er han bekymret for, at vores højere uddannede folk, blandt andet vil komme til at søge arbejde i udlandet. Vi er i Atassut godt indforstået med det i forelæggelsen nævnte problem, og vi skal med det samme tilføje, at problemet er ikke mundet ud her, da vi har godt kendskab til problemet med den store arbejdsløshed i Grønland i vinterperioden.
Forskellige kommuner mærker blandt andet det klare problem indenfor byggeriet. Lad os tage som eksempel, at vi kommer til at have et stort behov for faglærte folk indenfor byggeriet i det store renoveringsprogram, når vi dels tænker på de allerede planlagte opgaver i kommunerne og dels på fuldførelsen af opgaverne under Hjemmestyret, og derfor vil Grønland have et stort behov for unge, der skal have uddannelse indenfor byggeriet i fremtiden. Vi ved allesammen der er boende, der lægger vi vægt på, at opgaver der kan gennemføres af hjemmeboende selvfølgelig bliver gennemført af disse.
Vi oplever alle tilstadighed, at Grønland på grund af klimaforholdene bliver hårdt ramt, ligesom kommunerne i isområderne bliver hårdt ramt. På grund af arbejdsløsheden om vinteren er der mange, der ud over deres uddannelse søger et andet arbejdet for at sikre varige arbejdspladser, herunder faglærte med forskellige uddannelser i byggefaget. Derfor er der nødvendigt at koordinere arbejdsmarkedskontorene og skolerne i Grønland med henblik på rådgivning.
Hvad skal det nytte når man har haft en uddannelse, og ikke kan sikre et arbejde man er uddannet til ? Ligeledes er vi bekendt med, at vi har nogle folk, der har gennemgået uddannelse i andre yderligere brancher, men løn og arbejdsforholdene tiltrækker dem ikke. Vi er i Atassut bekendt med, at i nogle kommuner har store initiativer til beskæftigelsesforanstaltninger i arbejdsløshedsperioden. Lad mig tage eksempelvis tage forslaget fra Aasiaat Kommunea, nemlig et samarbejde mellem SIK, virksomheder og medarbejderne og kommunerne om at bibeholde beskæftigelsen, og som Hjemmestyret kunne deltage i.
Et projekt med deltagelse af SIK, medarbejderne, virksomhederne og kommunen med det formål af optjening af overtimer og supplerende kurser, herunder arrangering af aktuelt tilkommende arbejdsopgaver. Derved kan man opnå den løbende aflønning af aktive medarbejdere om vinteren samt muligheden for supplerende kurser uden at afskedige medarbejderne. På den måde kan man afhjælpe enkelte personer med at bibeholde deres arbejde, og ikke mindst at man kan spare de penge som skulle have været kommunens udgifter i form af takstmæssig hjælp og offentlig hjælp samtidigt med at det bliver en skattemæssig gavn for kommunen.
Atassut lægger altid vægt på, at medarbejderne løbende bliver dygtiggjort ved at tilpasse sig til forholdene. Vi lægger vægt på i Atassut, at mennesket som person føler sig værdigt, og føler at nogle har brug for vedkommende, idet vi allesammen lægger vægt på, at vi skal føle os at vi hæfter solidarisk med byrderne i samfundet. derfor lægger vi vægt på i Atassut, at kommunerne skal være frit indstillet under deres vej til selvstændighed, fordi derved de føromtalte nødvendige løsningsmuligheder, som vi også kan have gavn af under af vores kampagne mod arbejdsløsheden. Med disse bemærkninger tilslutter vi os i Atassut oplægget til forespørgselsdebatten.
Den næste er Inuit Ataqatigiits ordfører, Asii Chemnitz Narup.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Landstingsmedlem Per Berthelsen har fremsat forslag til forespørgselsdebat i Landstinget om, hvordan vi i højere grad kan sikre medarbejdernes fastholdelse på arbejdsmarkedet. Debatforslaget har en indholdsrig overskrift og er i sig meget interessant.
Det er bekendt, at der overalt i vort land er et sort problem med at fastholde vores medarbejderne, og at der er mange og forskelligartede hindringer til fastholdelsen af medarbejderne. da forslagsstilleren redegjorde for og begrundede denne overskrift, så var det tydeligt, at han ønskede debatten drejet hen i en bestemt retning. Som eksempel nævnte han at unge efter endt uddannelse ikke kan blive ansat i praktikstedet når de har fået uddannelsesbeviset.
Inuit Ataqatigiit forstår det derfor således, at debatten drejer sig om følgende, nemlig hvorledes kan man prøve at sikre sig, at nyuddannede unge efterfølgende kan finde et arbejde der passer til deres uddannelse. hvor almindeligt og hvor stort problemet er uden videre svært at begynde. Inuit Ataqatigiit har for at undersøge dette henvendt os telefonisk til flere arbejdsmarkedskontorer, arbejdsgivere samt SIP’er, og har ligeledes bladret i en redegørelse fra august 2001 om arbejdsløshed med videre udarbejdet af Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Ikke en af disse offentlige tilgængeligere oplysninger har kunne bekræftige, at det er almindeligt, at nyuddannede unge ikke kan få arbejde. Modsat blev nævnt, at der er mangel på uddannet arbejdskraft især indenfor byggesektoren og ikke mindst i de støtte byer. Endvidere blev det nævnt, at der blandt registrerede arbejdsløse også findes folk med en uddannelse, men at det kun drejer sig om enkelte. Det blev understreget, at det først er i de senere år, at dette er blevet forekommende, og arbejdsløsheden blev begrundet med helbredsmæssige årsager, samt store personlig problemer. Men da det ikke drejer sig om disse i nærværende, skal vi ikke komme nærmere ind på det.
Inuit Ataqatigiit mener, at så vidt det er muligt skal gøre sig umage for ikke at gøre det af Per Berthelsen påpegede problemstilling til et problem i fremtiden. Derfor må man køre udviklingen inden for uddannelsesområdet og arbejdsmarkedsforhold parallelt med hinanden. Dertil er Grønlands Erhvervsregister da det er færdigudarbejdet af Grønlands Statistik i 2002 et godt redskab. Ligeledes har vi forventninger til de tiltag, der netop i disse år tilstadighed tages for at vejlede unge om hvilke uddannelser de kan tage. Hvis de unge får en kompetent vejledning af deres valg af uddannelse, kan man derved sikre, at de ikke uddanner til en eventuel arbejdsløshed.
Og hermed er vi kommet med vores korte kommentarer til Per Berthelsens forespørgselsdebat.
Og den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Landstingsmedlem Per Berthelsen ønsker, at der ønskes en forespørgselsdebat om på hvilke måde Landstinget kan medvirke til konstruktivt til, hvordan vi i højere grad kan sikre medarbejdernes fastholdelse på arbejdsmarkedet.
Kandidatforbundet har stor forståelse for Per Berthelsens forslag, hvorfor vi principielt går ind for de af forslagsstilleren foreslåede på baggrund af fremlæggelsen, hvorfor vi har svært ved at forstå, at Landsstyret i deres svarnotat blandt andet indstiller, at man ikke støtter de konkrete initiativer, der foreslås i forelæggelsen, selvom man er vidende om, at problemet eksisterer, og vil eksister, og at der derfor er et behov for at komme problemet over ens, hvilke vi ikke kan komme udenom.
Da Per Berthelsen i sit forslag klart har nævnt nogle eksempler på, hvor problemet ligger, skal vi fra Kandidatforbundet tilføje, at vi må løse det problem, som også rammer flere uddannelsessøgende, da vi også har erfaret, at flere STI-elever også oplever det problem som Per Berthelsen har klargjort i sit debatforslag. Derfor skal vi fra Kandidatforbundet opfordrer Landsstyret til, at man vedrørende de problemer man nu snakker om tager konkrete initiativer igang uden at skele til partiskel.
Hvordan kan vi blandt andet sikre, at vi gør øget brug af lokal arbejdskraft fremover ? Hvordan kan vi blive mere selvstændige ved at tilsidesætte de unge, som vi har givet en uddannelse ? Hvordan kan vi formindske tilkaldelse af arbejdskraft udefra yderligere som også koster en hel del økonomiske midler ? Hvordan kan vi også sikre, at man kan have tillid til mere lokal arbejdskraft, og sikre at de får en beskæftigelse ? Selvom man kunne stille en hel del spørgsmål i samme forbindelse, så skal vi fra Kandidatforbundet indtrængende have at man forstår, at man forstår forslagsstillerens forslag, at man ikke kan komme uden om dette, hvorfor vi fra Kandidatforbundet vil forfølge sagen yderligere.
Så er det Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Uden at fremkomme med kritik af vores dygtige tolke og oversættere, så har jeg nogle gange lyst til at drøfte forelæggelsesnotaterne, ikke med landsstyremedlemmet, men med pågældende sagsbehandler vedrørende de oplæg de laver til forelæggelsesnotater. F.eks. har jeg her under nærværende svarnotat bemærket, at der i svarnotatet bruges et ord, som sjældent bruges af politikere, og som også bliver gentage flere gange, nemlig et paradoxproblem som efter min forståelse er et problem som synes at være i strid med fornuften og hvad man ved.
Jeg er ikke enig i, at sagsbehandleren har vurderet nærværende sag som ikke paradoxproblem. Jeg har ikke opfattet problemet som et paradoxproblem. Derfor vil jeg overfor forslagsstilleren Hr. Per Berthelsen udtale, at selvom han klart har påvist et konkret problem, så mener jeg ikke, at der er grundlag for at sige, at jeg har tiltro til, at man vil drøfte sagen yderligere, men lad os nu se.
Forslaget vedrører det ønske, der også allerede har været fremme i denne sag, at man i højere grad end hidtil gør brug af grønlandsk arbejdskraft, da man fra forskellige partier ikke har ønsket at dette bliver drøftet mere indgående. Adskillige gange har jeg her fra talerstolen påpeget, hvordan unge med uddannelse, får een følelse af, at deres samfund ikke har brug for dem, hvorfor de bliver nødt til at gøre brug af deres uddannelse i udlandet, det har jeg flere gange påpeget her fra talerstolen
Vi har i vores arbejder med Hjemmestyret tilstadighed opfordret vores unge til at tage en højere uddannelse, således at man derigennem kan sikre, at behovet for tilkaldt arbejdskraft bliver mindre. Men det har vi ikke kunne leve op til til fulde. Vi ved årsagen hertil klart her i Landstinget. Vi har f.eks. oplevet når der bliver uddannet grønlandsk arbejdskraft, så kunne man ikke fyret den pågældende som har sidder der i lang tid.
Det er den opfattelse som man får når nyuddannede kommer hertil, hvor man ikke har en stilling klar til dem, ligesom man ikke prøver på at sikre, at de får et arbejde når de er færdig med deres uddannelse. Jeg kan komme ind på en hel del mere, men jeg vil allerede overfor mødelederen undskylde, at jeg mener, at jeg ikke vil undlade, at kalde herværende partier eller politikere som rygslikkere, jeg vil undskylde overfor Formandsskabet, at jeg bruger dette ord, hvorfor jeg ikke vil gå yderligere ind i dette.
Forslagsstilleren Per Berthelsen kom i sit forslag ind på et konkret eksempel med flymekanikere som efter modtagelse af svendebrev blev fyret fra deres arbejdsplads, fordi der ikke længere var brug dem, og det er ikke et særsyn også inden for andre brancher, hvor man blot smider svende ud efter at de har fået et svendebrev, fordi man ikke manglede arbejdskraft. Og det er som sagt ikke et særsyn i Grønland, hvorfor hvis den pågældende ikke tager en uddannelse et andet sted, så bliver pågældende nødt til at rejse væk fra Grønland, velvidende at pågældende efterfølgende efter udlandsophold ikke kan vende tilbage, og få et arbejde.
Hvad skal vi så gøre for at løse problemerne ? Det i forslaget foreslået kan være en ordning, således at Hjemmestyret kan give tilskud som bibeholder svendene efter endt uddannelse, som foreslået af forslagsstilleren. Jeg mener, at denne mulighed må sidestilles med f.eks. uddannelsesstøtten.
Hvis virksomheder som ikke kan bibeholde lærlinge efter at de har fået svendebrev, hvis man begynder at yde et offentlig tilskud, så vil man sikre, at de kan bibeholde de uddannede på arbejdspladsen, hvorigennem vi også kan sikre, at grønlændere med en uddannelse kan blive i Grønland og bruge deres uddannelse her i Grønland uden at blive nødt til at tage til udlandet for at gøre brug af deres uddannelse.
Jeg vil overfor Landsstyremedlemmet anmode pågældende sagsbehandler der har udarbejdet forelæggelsesnotatet, at arbejdsgiveren ikke på forhånd skal vurdere det således, at det offentlige ikke skal yde tilskud til virksomheder, som ikke kan betale sig. En melding som er uacceptabel som jeg heller ikke mener, at arbejdsgiverorganisationerne kan acceptere. og da jeg ikke er af den opfattelse, at forslagsstilleren har stillet forslag om, at der fremover ydes tilskud til ikke rentable virksomheder, tværtimod.
Det problem som i svarnotatet siges, at være et paradoxproblem er, at det ikke er hensigtsmæssigt, at de unge ikke får en uddannelse, de ikke kan bruge. Vi er også vidende om, som det fremgår af svarnotatet, at 80 m%m af de arbejdsløse ikke har en faglig uddannelse. Dette er ikke et paradoxproblem, men skyldes den stadige tilsidesættelse af uddannet grønlandsk arbejdskraft, og som må vurderes fra politisk side, at dette må ophøre nu, således at vi på alle mulige måder sikrer, at de unge der tager en uddannelse, virkelig kan gøre brug af deres uddannelse i dette land, og således at de ikke taber håbet om, og sikrer at vi ikke uddanner til arbejdsløshed.
Og jeg håber, at de af forslaget konkrete initiativer hilses velkommen af Landstinget.
Så er det forespørgeren Per Berthelsen, derefter er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, men først Per Berthelsen, værsgo.
Per Berthelsen, forslagsstiller, løsgænger.
Den sidste taler Otto Steenholdt fremkom med en meget klar udtalelse, og jeg vil lige kommentere bemærkningerne i den rækkefølge de er kommet.
Og jeg skal nævne, at selvom Siumuts ordfører har brugt nogle bemærkninger, at det er et omfattende svar og grundige besvarelser Landsstyret er fremkommet med, men jeg kan kun sige, at det svar jeg har fået anser jeg for at være som en trøst, fro overhovedet at give mig et svar. Men selv om IA også kom ind på det, men der er ingen der har uddybet, at selvom det jeg efterlyser, at vi i samarbejde med hinanden kan finde en løsning for problemet, og derfor må jeg sige, at det svar jeg har fået fra Landsstyret, at det kan jeg ikke bruge i mit videre arbejde.
Og med Siumuts ordfører og IA’s besvarelser, der har man brugt meget forskellige grunde. i Siumut siger man, at det kan være et stort problem, og dermed skal være meget dyrt og kan være meget .. , mens IA på de anden side siger, at problemet er så lille, at det ikke kan siges, at være et problem.
Jeg har altid respekteret IA, fordi de altid støtter uddannelsessøgende. Jeg synes, at det er vigtigt, at nævne, at man ikke skal undre sig over, at man kommer mit forslag, og tog nogle konkrete eksempler, hvor jeg nævnte flymekanikerne som eksempel, fordi der blev sagt til dem, at efter deres endte uddannelse, så blev der sagt til dem, at arbejdsgiveren ikke havde brug for dem. og selvom man ikke kan komme med nogle konkrete tal, så er det et problem, ford vi plejer at sige til dem, at de skal uddanne sig.
Og derfor er jeg ked af, at man især fra Siumuts side og Landsstyrets side og fra IA’s side behandler det så overfladisk, fordi jeg må sige, at jeg kan bruge IA’s besvarelse side siger, at uden at bruge så mange penge, så kan vi løse problemet, fordi det er et problem, der ikke bør eksisterer i Grønland. Og måske med det som udgangspunkt, så må vi i samarbejde med hinanden finde en mulighed for det videre arbejde.
Med hensyn til det Atassut var inde på, der er jeg glad for, at der er forståelse for mit problem, også fordi at man kommer ind på, at man skal kunne føle sit eget værd, fordi det problem som jeg prøver på at fremsætte mit forslag, hvor der desværre ikke sad så mange i salen, men Kandidatforbundet støtter det helt klart, og det er det jeg efterlyser, således at vi i samarbejde med hinanden, som måske ikke er stort nok, men som vi ikke har råd til at have i samfundet, så kan vi måske finde en løsning. Kandidatforbundet har allerede ville være med i samarbejdet, fordi vi til stadighed kan samarbejde om det, selvom jeg ikke er helt tilfreds med det svar jeg har fået.
Jeg er meget glad for den andens løsgængers - Otto Steenholdts besvarelse, fordi han afdækker problemstillingen meget klart, fordi han meget klart siger tingene. Men det jeg kan forestille mig er, at man eventuelt danner en find, som IA siger at problemet ikke er stort, men det kan løses eventuelt ved dannelse af en fond for at eliminere problemet. Og det jeg efterlyser er, at et ungt menneske, der har efterlyst en uddannelse, som ser lyst på fremtiden, og som har brugt 3-4-5 år på sin uddannelse, at vedkommende ikke føler sig overflødiggjort, det er jo sådan, at det er svært at skifte fag.
Jeg tænker på, at fonden skal kunne bruges til at søge støtte, for at få støtte til at fortsætte sit arbejde, og ikke kommer bag ud indenfor sit eget fag, således at man hele tiden er beskæftiget inden for det område man er uddannet til.
Det problem her, behøver ikke være eksisterende i lang tid, det kan godt tage ½ år, 1 år, 2 år, så vil det kunne løse sig selv. Og jeg vil gerne foreslå, at man eventuelt kan etablere en fond, således at den kan bruges til at holde ajour indenfor sit fag.
Og jeg håber, at man har fået klarhed over, at problemet måske ikke er stort, og derfor bør være noget der er til at løse. Jeg håber, at man på et senere tidspunkt kan tage forslaget om etablering af en fond op på et senere tidspunkt.
Så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, og derefter Asii Chemnitz Narup, men først Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Ole Dorph.
Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og
Arbejdsmarked.
Jeg siger først tak til de faldne bemærkninger. Det er et vigtigt punkt for os alle som vi nu drøfter, ikke kun for vores unge, men også for hele samfundet. Det er også her i denne forbindelse vigtigt, at man for at undgå problemet, at man allerede starter fra folkeskolen for at løse problemet.
Det gælder også den vejledning som de unge får i forbindelse med deres valg af uddannelse, således at man sikrer, at de får den største vejledning i forbindelse med deres erhvervsvalg. Spørgsmålet er også her, hvordan virksomhedernes personalepolitik. Det er et område, hvor vi har store problemer i, hvor nogle virksomheder endt ikke har en personalepolitik, hvorved man blot f.eks. ikke sikre, hvordan man får en seniorpolitik, således at man ikke barer smider medarbejdere som bliver ældre, at man ikke barer smider dem ud.
Den debat som vi har er konstruktiv som vi må bygge videre på, og som det også er blevet meldt fra flere sider hvorfor det er nødvendigt, at vi også tager det op fremover, for at sikre, at folk f.eks. med specielle uddannelser, hvordan vi kan sikre, at disse kan fastholdes indenfor deres fagområder, selvom også deres virksomhed kommer i økonomisk udføre.
Det er et problem som må løses, og som må undersøges nøjere, det er jeg enig i. Denne debat må munde ud i noget konkret i fremtiden, hvorfor jeg finder det nødvendigt, at vi arbejder videre med sagen. Som sagt har samfundet ikke råd til at uddanne til arbejdsløshed, det er udtrykt fra alle sider, det har samfundet ikke råd til, derfor må der findes løsninger på problemet.
Som nævnt, så vil vi fortsætte det videre arbejde med at løse problemerne, det hænger også nøje sammen med vores uddannelsessystem, det vedrører også arbejdsmarkedsområdet, hvorfor jeg på nuværende tidspunkt kan ønske, at dette bliver taget op i relevante udvalg, således at vi også der, kan drøfte eventuelle løsningsmuligheder, således at vi får løsning på problemerne til alles bedste.
Fra Landsstyrets side, så vidt angår vores svarnotat, og bemærkninger der, for så vidt angår besparelser indenfor forskellige områder, og vores udgangspunkt for, at vi ikke skal give støtte til virksomheder, der bibeholder personer, så kan det muligvis også misbruges af virksomhederne, og det er derfor, at vi fra Landsstyrets side ikke har peget på, at man ikke giver tilskud til virksomhederne, men forslagsstilleren var også inde på, at man også kan oprette en fond, det er også en mulighed, som også kan tages op senere hen, således at vi også på den måde kan få løst problemet.
Derfor skal jeg uden yderligere bemærkninger, da det fremlagte har været klart, så vil jeg også arbejde mere med sagen også i samarbejde med uddannelsesområdet, således at vi kan komme frem til et løsningsforslag på problemet, som forslagsstilleren også var inde på, så er den gruppe det vedrører, så er de måske ikke så mange, hvorfor man måske også kan finde en løsning der. Og jeg skal derfor love, at vi arbejder videre med sagen på en eller anden måde.
Jeg skal erindre om, at vi i henhold til Forretningsorden, så kan der ikke tages beslutninger under en forespørgselsdebat i henhold til vores Forretningsorden, men det videre arbejde skal selvfølgelig tage udgangspunkt i de politiske bemærkninger her.
Så er det Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Jeg mener for det første vedrørende Per Berthelsens bemærkninger så kan jeg ikke acceptere disse, vi har tværtimod efter at have læst forslaget til forespørgselsdebat nøje vurderet problemet, og vurderet hvor stort problemet er. Hvor stort er egentlig dette problem ? Da vi altid mener, at det er nødvendigt, at vi drøfter spørgsmål på baggrund af klare oplysninger.
Men vi har altid at få en tilbundsgående tal om problemerne, men vi har ikke f.eks. konkrete tal på hvor stort problemet er, og så kan vi ikke tage konkrete initiativer. Vi har selv indhentet oplysninger, ja problemet er der, men det er ikke så stort et problem. De oplysninger vi har fået, så er det sådan, at dem der ikke kan gøre brug af deres uddannelser også søger til de steder, hvor de kan få et arbejde indenfor deres fagområde.
Der er indenfor arbejdsmarkedsområdet også initiativer omkring de sociale sikringsydelser med henblik på en ny reform for området, så har vi fastsat nye retningslinier for, hvordan disse skal være i fremtiden, hvoraf det også fremgår, at folk der bliver midlertidige arbejdsløse, og dem der ikke har vilje til fast arbejde, så vil disse få den service de fortjener, og dette arbejde er allerede igangsat i samarbejde med arbejdsmarkedskontorerne.
Jeg vil præcisere, at nogle gange kan man få enhver sag til at dreje i en retning, således at hvis vi kommer frem med vores følelser primært, og ikke tager stilling til de faktiske realiteter bag. Vi ligger afgørende vægt på, at vi i dette land skal udvikle vort land efter vores evne, hvorfor vi også er med til at anbefale, at vi også får en uddannelse, ligesom vi også må gøre bedst brug af vores uddannede. Det er initiativer, der allerede er i gang. Vi skal udvikle vort land på baggrund af vores evner og formåen.
Hvis det skal være muligt, så må vi også vurdere andre forhold. F.eks. det forhold der vedrører ansættelser, f.eks. bliver der stillet alt alt for store krav i forbindelse med opslag, og det er sådanne forhold, og det er sådanne forhold, der kan være med til at løse problemet. Forskellige områder indenfor administrationen har også haft undersøgelse i gang om, hvor problemet ligger med hensyn til fastholdelse af arbejdskraften.
Der er en hel del forhold, der har afgørende indflydelse. Det er ikke kun lønforholdene, der er problemet, men folk ligger også vægt på, at arbejdspladserne er demokratiske indrettede, og at arbejdernes synspunkter bliver respekteret. Ligesom det er også er vigtigt, at virksomhederne har en konstruktiv og sober personalepolitik, der blandt andet også bør bane vej for, at vi kan løse og undgå de problemer, der bliver nævnt som baggrund for debatten.
Problemet er ikke så stort, hvorfor det ikke haster med hovsa løsninger, hvorfor vi i ordførerindlæg til forslaget pegede på muligheder som kan forhindre at forholdet vokser yderligere, og vi nævnte som et eksempel, f.eks. vil det grønlandske Erhvervsregister være et godt tegn, og vise de behov hvor arbejdspladserne, og hvor arbejdet er, således at vi også derigennem kan sikre, at vi får en bedre mobilitet, således at man ved hvor arbejdet er henne.
Til Per Berthelsens konkrete forslag om, at der bør kunne gives tilskud til virksomheder for at bibeholde svende efteruddannelsen, så kan man ikke overfor arbejdsgiverne kræve, at de skal bibeholde ansatte selvom de ikke har brug for dem, det kan man jo ikke. Man kan ikke sige til folk med en uddannelse, at du kan blive her, hvis du får et tilskud fra Hjemmestyret. Vi må derfor finde andre ordninger, hvilke vi også gør allerede, således at man på en bedre måde udnytte de evner den pågældende har blandt andet ved omskoling, som der allerede er mulighed for.
Så er det Siumuts ordfører og derefter er det forespørgeren igen, men først:
Mikael Petersen, (S): Jeg vil heller ikke undlade at sige til forslagsstilleren, eller at komme med et svar til forstilleren, idet hans besvarelse vedrørende vores indlæg, slet ikke passer til det. Først så undrer det mig at foreslagsstilleren er så overfladisk i begyndelsen af vores indlæg. Vores indlæg er ikke langt, det er rigtig nok, men efter vores mening er den så klar og konkret at og ser at vi anser foreslagsstilleren at være så klar, hvor vi også siger at arbejdsgiver og lønmodtager og det offentlige først skal undersøge problemet og såfremt forslagsstilleren ikke har forstået det er det underligt. Og vil gik videre og understregede at hvor foreslagsstilleren stiller et forslag om at for at beholde den uddannede arbejdskraft at det offentlige så skal give tilskud og sagde at det måske ville betyde mange penge og kan være svær at administrer og i den forbindelse, så sagde vi også at man også skal undersøge andre muligheder, også i den forbindelse skal samarbejdes mellem arbejdgiver og lønmodtager og det offentlige.
Man skal ikke lade som om man ikke forstår det også prøve på at fordreje det, fordi forslagstilleren i sin besvarelse sagde at det var som om det blot var for at give et svar, der blev sagt det ligger grund til forundring.
Vi er enig i de andre partiers besvarelser, dem skal vi ikke kommentere, fordi vi er enige og vi må også huske på, hvor mødelederen også understregede, at det er en forespørgselsdebat som mødelederen også har understreget, som ikke kan behandles som et lovforslag.
Det kan godt være at man udefra debatten og udefra de bemærkninger der er kommet, at landsstyret så senere kommer med nogen forelæggelser der måske kan betyde lovændringer også først derudfra, så kan man tale om konkrete beslutninger.
Og med hensyn til Kandidatforbundets bemærkninger der siger de at man ikke skal snakke om det uden at skele til partierne. I vores forretning står der, at vi arbejder ud fra partierne og Kandidatforbundet er jo også en organisation, hvorfor de også bruger en ordføring, men man har jo også mulighed for at samtlige medlemmer kan komme op på talerstolen, men alle partierne har jo nogen mål som de har sat sig, de har en arbejdsmarkedspolitik, de har en uddannelsepolitik og dels ud fra de mål partimedlemmerne samarbejder om. Jeg vil heller ikke undlade at kommentere den anden løsgænger. Vi ligger allesammen pris på god etik, idet han bl.a. også kom ind på at nogle af partierne eller måske nogle af landstingsmedlemmerne er røvslikkere. Og for ikke at såre dem, hvor han så bare slukker, hvem er det der er røvslikkere. Sådanne bemærkninger er blot nogen tomme ord, som blot virker nedsættende, der er ingen grund til at bruge disse. Otto Steenholdt har i mange år været politiker i lang tid og han var folketingsmedlem, da jeg gik på teknisk skole i folketinget, og der holdt han møde med de studerende som jeg deltog, og netop dette problem drøftede vi, hvor jeg selv stillede spørgsmålet, kan vi have mulighed eller er der sikret arbejde til os når vi kommer hjem, os maskinister.
Dengang i 1976 så var der mange uddannelse der blev kørt i Danmark. Vi var mange under uddannelse i Danmark. Jeg synes at vi må komme lidt tilbage og jeg husker dit svar dengang meget klart, der lød, selvfølgelig vil du arbejde for som politiker, at vi har et arbejde og et andet som du understregede var at vi skulle huske på at danskerne var meget dygtige til at fuldfører deres arbejde. Også har jeg aldrig kunne glemme og som eksempel fremdrog du at når en vaskemaskine går i stykker og såfremt det er en dansker der reparerer den så vil den køre i lang tid, men hvis en grønlænder reparere den så vil den med det samme gå i stykker igen. De ord har fastnet sig fast i min erindring, som du sagde dengang i 1976 i teknisk skole i Ålborg. Såfremt der har været nogen røvslikkere, så må den der sagde også være en af den.
Den næste der får ordet er forslagsstilleren Per Berthelsen (løsgænger), du har 10 min. værsgod:
Per Berthelsen, (løsgænger): Ja jeg er meget forsigtig, jeg er glad for denne debat, for det har fået en retning først til vores nye landsstyremedlem, fordi jeg i den anden omgang også kom mere konkret ind på sagen. Sagen kan gå videre og formanden har allerede været inde på at man ikke kan tage en beslutning om det og hvis jeg har sagt noget nedladende til Asii C. Narup så vil jeg undskylde, og såfremt jeg skulle have stødt nogen af dem. Og fra min side så er jeg tilfreds med den drejning sagen har fået og til Mikael Petersen fra Siumut og der vil jeg også gerne sige tak til hans uddybning, men jeg vil ikke blande mig i det tilbageblik, der er blevet foretaget der. Og jeg er glad for at landstinget samlet har fået den drejning med hensyn til punkterne her og i den forbindelse, så har landsstyremedlemmet også her fra talerstolen lovet at samarbejde, hvilket jeg er glad for.
Den næste der får ordet er Anthon Frederiksen (K) og herefter Otto Steenholdt (løsgænger) men først:
Anthon Frederiksen, (K): Tak. Under den første del af debatten og under landsstyrets fornotat, så mener jeg at kunne sige, at den sidste del af debatten, synes at være mere konstruktivt og pege fremad.
Vi ved at landsstyret selvfølgelig skal respektere et enigt flertal, selvom også det er en forespørgselsdebat der er tale om, hvor man ikke kan tage konkrete beslutninger. Jeg er derfor meget glad for den drejning som sagen har fået og at landstinget har forståelse for at problemet løses, da der vitterligt er tale om et stort problem uanset hvilke toner man bruge i debatten.
Kandidatforbundet acceptere selvfølgelig at der er partier, men under visse debatter er det sådan, at man overdriver partisystemet, idet vi har søgt at undgå ved bl.a. at sige det vi har sagt om at vort ønske om at det skete mere frit.
Da problemet er så stort at det også blev nævnt fra flere sider, at eleverne efter uddannelse selvom de har arbejdsviljen, bliver afskedigt fra deres arbejdspladser, og jeg er ikke i tvivl om at I som politikere er vågne over for dette, selvom også IA’s ordfører i sidst indlæg sagde, at man også må inddrage andre instanser.
Jeg forventer ikke at arbejdsgiverforeningen har registre over hvor mange som må forlade arbejdspladsen efter erhvervelse af svendebrev. Jeg ved som svendebrev at der f.eks. at der indenfor STI-området er mange, der er ikke kun tale om mekaniker, flymekanikere, men der er også andre faggrupper som laver det samme, hvorfor jeg også er glad for landsstyremedlemmets afsluttende bemærkninger, der viste vilje til løsning af problemerne, hvorfor jeg ikke mener der er grundlag for at, hvorfor jeg håber at vi alle kan være med til løsning af problemet.
Vi siger tak til Anthon, derefter er det:
Otto Steenholdt, (løsgænger): Jeg synes vi skal erindre om vedrørende uddannelse, at jeg har efterlyst en klar udnyttelse af erhversvejledere og det har jeg tidligere efterlyst således at børnene efter folkeskolen får den bedste erhversvejledning således at de vælger den rigtige erhvervsretning. Jeg er meget glad for landsstyremedlemmets bemærkninger om han viser vilje og forståelse for problemet, og det er helt på sin plads, en debat skulle gerne munde ud i at man finder frem til fælles konklusioner som alle kan være enige i. At visse virksomheder kan misbruge en ordning som foreslået af foreslagsstilleren, så mener jeg at der ikke er tale om tilskud til alle virksomheder og at dette tilskud ikke skal være skjult tilskud til lukningstruede virksomheder. Det har jeg blot præciseret, at det ikke er hensigten, da forslaget ligesom jeg også kan gå indenfor som foreslag, måske kan oprettes en fond med deltagelse af arbejdsmarkedsparter. Det centrale eller kernen i forslaget er at der vitterligt er områder, hvor de under der får en uddannelse indenfor området ikke kan have beskæftigelse efter endt uddannelse, og det er der problemet er. Til Siumuts ordfører Mikael Petersen skal jeg sige at jeg er enig med dig i at jeg havde ellers ventet spændt på, at vi drøftede et paradokst problem og jeg forstår ikke talerens spørgsmål eller bemærkninger. Jeg undre mig ikke over Kandidatforbundets bemærkninger om partisystemet, det undre mig ikke, men til Mikael Petersens påpegning af mig vedrørende hvad jeg skulle have sagt tidligere, som jeg sagde i mit indlæg, at jeg anmodede og undskyldte over ordstyreren, hvorefter jeg først sagde det jeg ville sige. Jeg har deltaget i adskillige møder i forskellige forum. Det er ikke et ukendt begreb i højere politiske kredse selvom det må Mikael Petersen også lære, når politikere begynder en debat, så kan det komme derhen at vi bliver nødt til at bruge sådanne ord og hvorved vi også forstår, hvad der menes bag vores budskaber. Hvad der er sket i 1976, så kan jeg ikke huske som sagt hvad jeg har sagt og jeg skal ikke sige at jeg er glemsom. Der er en udvikling i gang og det været det centrale i mit budskab. Det centrale er at vi sikre at de unge vi uddanner, at der vitterligt er arbejde til dem, når de kommer tilbage, det har jeg også fremført flere gange før fra denne talerstol. Inden næste taler vil jeg som ordstyrer præcisere at vort paradokse problem ikke bliver berørt i det grønlandske, hvorfor der ikke er grundlag af videre drøftelse af hvorfor man bruger paradoksproblemet.
Så er det
Maliinannguaq M. Mølgaard (IA): som en tilføjelse til vores ordførerindlæg så finder de altid vigtigt at vi undersøger sagerne til bunds, hvorfor vi også på baggrund af forslaget til forespørgsel har undersøgt hvor stort problemet har været ved at ringe rundt til arbejdsmarkedskontorerne, for at få en pejling over hvor stort problemet har været. Om der vitterligt er mange faglærte der er arbejdsløse og på den baggrund har vi fremsendt vores bemærkninger baseret på det faktiske forhold og ikke tale om gæt. Der kan selvfølgelig sættes et spørgsmålstegn om man har tid til det, men hvis man tager det ret alvorligt og efter vores fulde ret til at fremskaffe de fornødne oplysninger. Det kommunale arbejdsmarkedskontor har pligt til at registrere arbejdsløsheden, f.eks. hvor mange faglærte arbejdsløse der er og i hvilke aldersgrupper det er. De bliver alle registreret og indført på databaser og videresendet og man kan via disse oplysninger også få oplysninger om hvormange der ikke gør brug af deres uddannelse indenfor deres områder. Men hvis der er behov herfor, hvis problemet er større end forventet,det må vi også have klarhed over, som landsstyremedlemmet også nævnte det som et oplæg. Det problem som vi drøfter kan også vendes på en anden måde, og hvad kan vi gøre for at undgå problemet altså forebygge. Og det er forudsætning af at vi har et velfungerende uddannelsessystem med en grundig erhvervsvejledning, hvad det er for nogen uddannelser vi har behov for til at besætte de grupper i samfundet, således at vi på en bedre måde sikre at de uddannede har et arbejde bagefter. For det kan ikke være rigtigt at vi til stadighed skal uddanne til arbejdsløshed. For vi kan jo godt have et uddannelsessystem der forebygger sådanne problemer. Vi må ligeledes på baggrund af de arbejdskraftbehov vi vil have fremover og på den baggrund også animere de under til at tage en uddannelse indenfor de områder, ved at vi fremover vil have behov for deres arbejdskraft. Tiden er også til at nu er der også en hel del videreuddannelser heldigvis, hvor man har viljen til at selvom der ikke længere er et arbejde indenfor sig fag, så kan man videreuddanne sig til et fag hvor der er mangel på arbejdskraft. Man må forebygge problemet og ikke komme med lappeløsninger når problemet bliver en realitet. Det vigtigste er at vi i forbindelse med vores uddannelsessystem forebygger sådanne problemer, således at vi undgår at vores uddannede unge ikke løber ind i sådanne problemer.
Næste taler er Mikael Petersen (S) og derefter Per Berthelsen (løsgænger), ganske kort.
Mikael Petersen (S): Hr. løsgænger Otto Steenholdt sagde under sit sidste indlæg, hvorfor jeg ikke har kommenteret at netop ordet paradoks. Vi sagde allerede fra Siumuts side at vi har taget landsstyremedlemmets besvarelse til efterretning. Det er også ganske korrekt, når landsstyret i deres besvarelse siger, at de gerne vil se eller har påpeget nogen veje for at løse dette paradoks, hvorfor jeg blot vil understrege.
Per Berthelsen (løsgænger): Nu skal vi ikke gøre det alt for bredt, men her tænker vi på når man tager en speciel uddannelse som kan bruges her. Mit forslag har udgangspunkt i at når der f.eks. kan gå 6 mdr. før vedkommende kan få en fast stilling indenfor sit fagområde, det er for at undgå at unge rejser til udlandet, for at få job, jeg har stillet dette forslag.
Og den sidste der har bedt om ordet er
Mads Peter Grønvold (K) udenom partierne.
Mads Peter Grønvold (K): Jeg vil ikke gøre det langt, men debatten her viser, at vi ikke kan komme udenom at have en arbejdsmarkedspolitik, såfremt man skal have større ansvarsområdet overtaget, især af de hjemmehørende så må vi have et formål og først hermed kan vi realisere grønlandiseringen. Vi har haft uddannelser kørende i mange år, men især når vi tænker på de højre stillinger, så er det jo også gerne dem, der leder medarbejderne. I de seneste år er der mange smede er blevet færdiguddannede uden at man rigtig har kunne bruge dem og vi må udnytte den grønlandske arbejdskraft, hvorfor det så er vigtigt at en arbejdsmarkedspolitik som netop er der vi mangler her i Grønland og får vi det på plads, så kan vi have bedre muligheder for at styre det. Her i forbindelse med forespørgselsdebatten her så kan man ikke tage nogen beslutninger på baggrund af det, men det kan så bruges i noget andet arbejde der har relevans til det, og vi er så også hermed færdige med den åbne del af mødet.