|
Dagsordens punkt 44-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
14. mødedag, onsdag den 17. oktober 2001
Mads Peter Grønvold, Landstingsmedlem (K):
I tilknytning til det politiske arbejde i Grønland, foreslår jeg hermed, at Landstinget pålægger Landsstyret til, at de i samarbejde med byerne, at planlægge en udvikling af byerne langs kysten i Grønland på økonomi og arbejdsmarkedsområdet. Henset til de målsætninger man har sat sig i de seneste år, har forholdene ændret sig markant på produktionsområdet, hvorfor Landsstyret bør arbejde for, at de pågældende steders økonomiske muligheder forbedres, hvilket er baggrunden for mit forslag.
I dag er økonomien i byerne i Grønland næsten udelukkende baseret på indtjening ved fiskeindustri i de pågældende byer, hvor indtjening i nogle af disse ikke kan siges at være for godt. På grund af manglende råvarer i de byer, hvor der er fiskeindustri, er indtjeningen stagneret med stigende sociale udgifter til følge de pågældende steder. Derfor mener jeg, at man politisk fra Landsstyrets side, bør tage initiativ til, at der skabes indtjeningsmuligheder, fordi vi politikere er godt klar over, hvilke konsekvenser det kan have for de pågældende byer, når vi udfører varerne fra Grønland, og konsekvenserne har da også allerede vist sig i nogle af byerne.
Jeg mener, at det er nødvendigt at præcisere, at fiskeindustrien har udgjort en god indtjening for vort land i form af skatteindtægter, men ser vi på den nuværende produktionsform, udføres fisken til videreforarbejdning i andre lande. På denne måde mister arbejdere, kommunerne og Landskassen indtægter. Som det er i dag, er det for det meste producenterne, der tjener pengene til trods for, at vort lands ressourcer bør skabe basis for indtjening for landets befolkning.
Ser vi på den nuværende produktionsform, får landet ikke i større udstrækning økonomisk gevinst og overskud ved produktionen, og såfremt råvarerne skal eksporteres ferske, så bør handelen foregå ved hjælp af luftfragt, eller at dette bør øges.
Afslutningsvis vil jeg sige, at det er mit håb, at mit forslag vil have Landstingets og Landsstyrets interesse og støtte.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi (IA):
Mads Peter Grønvold peger på nogle væsentlige problemstillinger af økonomisk og beskæftigelsesmæssig karakter. Det er velkendt, at den ensidige satsning på fiskeriet gør vores økonomi sårbar, både lokalt i kommunerne og i Grønland som helhed.
Forslagsstilleren har nævnt problemer i forhold til, at en stor del af vore råvarer ikke finder vej til produktionsanlæggene, men at disse eksporteres uforarbejdet. Dette spørgsmål blev debatteret i forbindelse med Landsstyrets redegørelse om fiskeripolitikken den 9. oktober, og det må konstateres, at der skal arbejdes hårdt for at finde en passende balance mellem den ene og den anden produktionsform.
Mads Peter Grønvold giver udtryk for, at der ikke skulle være indtægter for samfundet i forbindelse med den del af råvarerne, der ikke forarbejdes på landanlæggene. Landsstyret skal bemærke, at den opfattelse ikke er helt korrekt. Størsteparten af besætningerne på de grønlandskejede trawlere og indhandlingsskibe er, ligesom trawlerejerne skattepligtige i Grønland. Men hvorvidt disse mennesker betaler deres skat til den ene eller anden kommune, vil Landsstyret ikke blande sig i. Det kan vi heller ikke blande os i.
Samfundet har en væsentlig interesse i, at vores fiskere drives med den størst mulige effektivitet. Fiskeriet skal give overskud for at der kan foretages investeringer og sikres fortsat beskæftigelse, men også for at kommunerne og Landskassen kan få gavn af dette overskud gennem selskabsskatten.
Vi må heller ikke glemme, at der er 3% afgift på rejer, der ikke landes til forarbejdning på de grønlandske produktionsanlæg på land. I år 2002 svarer de 3% afgift til 28,5 mio. kr. i indtægt. Landsstyret mener, at det er vigtigt, at man tager disse forhold med i overvejelserne i fiskeriet. Da Landstinget behandlede redegørelsen om fiskeriets situation, var der en god og konstruktiv debat om disse emner, som vi i Landsstyret ikke mener bør gentages nu. Jeg vil derfor heller ikke yderligere kommenter Mads Peter Grønvolds tilkendegivelser vedrørende fiskeriet.
Landsstyret mener, at de øvrige erhverv ikke bør glemmes i diskussionen om økonomisk og beskæftigelsesmæssige udvikling af vort samfund.
For at vi kan mindske vores afhængighed af fiskeriet, er det Landsstyrets klare målsætning at fortsætte indsatsen for vækst i turismen, råstofudvinding og de øvrige landbaserede erhverv. Det er vigtigt, at man lokalt kommunerne deltager aktivt i denne udviklingsproces og klarlægger, hvilke rammer for erhvervsudviklingen, der er i den enkelte kommune og region, i stedet for at forsøge at fastholde en erhvervsstruktur, der på længere sigt ikke er bæredygtig.
Landsstyret støtter dannelsen af regionale samarbejder, hvor kommunerne i fællesskab opstiller målsætninger på erhvervsområdet og arbejdsmarkedsområdet. Landsstyret støtter ligeledes også den regionale udvikling gennem udviklingsselskaberne Sulisa, Greenland Tourism og Greenland Resources, der sammen med kommunerne og de lokale erhvervsråd er vigtige parter. Landsstyret vil ikke diktere kommunerne, hvorledes de skal udvikle deres erhvervsliv, eftersom kommunerne selv må være nærmest til at give bud på deres lokale udviklingsmuligheder.
I nogle regioner vil fiskeriet også i fremtiden være det vigtigste erhverv. Men i andre regioner vil turismen eller helt andre erhverv måske blive vigtigere end fiskeriet. Nu og i fremtiden vil Landsstyret arbejde for at skabe de bedst mulige rammer for en bæredygtig erhvervsudvikling, hvilket Landsstyret slår forslag om erhvervsfremme som behandles på denne samling også er udtryk for.
I lyset af den allerede meget grundige behandling af fiskeripolitikken tidligere på samlingen og Landsstyrets opfølgning herpå, og da Landsstyret som tidligere bebudet, agter at fremlægge en redegørelse vedrørende handels- og erhvervsfremme på forårssamlingen 2002, skal Landsstyret derfor anbefale, at beslutningsforslaget ikke vedtages.
Mikael Petersen, Landstingsmedlem (S):
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Mads Peter Grønvolds forslag. Vi ved i Siumut, at der i dag er flere byer, som erhvervs- som produktionsmæssigt har problemer på grund af strukturproblemer indenfor fiskeri og produktion, og at de som følge af disse problemer får omfattende økonomiske problemer.
Derfor kan vi ikke komme udenom Siumuts budskab om erhvervsmæssig regionsudvikling, og derfor må man begynde en regionsvise planlægning af erhvervsudviklingen sammen med de berørte kommuner.
Vi har fremsat forslag om en fordeling af regionerne, således at Region Nord omfatter kommunerne Uummannaq, Ilulissat, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Aasiaat og Kangaatsiaq. I pågældende regioner er der 7 byer og 19 bygder, hvor befolkningsgrundlaget er på ca. 14.930 individer. Region Midt, hvor vi har Sisimiut, Maniitsoq og Nuuk, i regionen er 3 byer og 7 bygder med et befolkningsgrundlag på ca. 22.930 mennesker. Så har vi Region Syd med Paamiut, Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik, en region med 4 byer og med 12 bygder og med et befolkningsgrundlag på ca. 10.130 mennesker. Kommunerne og yderdistrikterne er Qaanaaq, Upernavik, Ammassalik og Ittoqqortoormiit, 4 byer og 21 bygder, med et samlet befolkningsgrundlag på ca. 7.230 mennesker.
I den fremtidige udvikling af Grønland, vil regionerne være de væsentligste grundlag. Vi må i større grad end hidtil benytte os af en regional politik, hvis Grønland også i fremtiden skal have en central placering i den globale udvikling, men vi skal jo også i den sammenhæng sige, at dette ikke skal ske på bekostning af en kvalitetsmæssig landsdækkende regional udvikling. Det er nødvendigt, at den regionale politik udvikles med mere fastere mål, mere prioriteret for så vidt angår alle landets regioner med fokus på deres særlige forhold, egenskaber og udviklingsmuligheder, for at forberede de ændrede samfundskrav til den internationale økonomiske forståelse.
Siumut vil arbejde for, at den regionale udvikling i endnu højere grad end hidtil er fokuseret på modernisering og ændring af erhvervslivet og en styrkelse af den regionale uddannelse og forskning samt at man sikrer, at regionerne enkeltvis og samlet kan benytte den nye teknologi, herunder ikke mindst informationsteknologien.
Grundlaget for Siumuts erhvervspolitik i regionerne, er de levende og ikke-levende ressourcer i de enkelte regioner, der skal udnyttes i større grad end hidtil, ligesom vi også skal sikre, at vi udnytter de menneskelige ressourcer også i større grad.
Grundlaget for den regionale erhvervsudvikling må være de enkelte regionernes særlige kendetegn, og at disse udvikles, og at vi udnytter disse udviklingsmuligheder fuldt ud.
De fremtidige værdier og menneskelige forhold i regionerne, kan forbedres uden hindringer og gennem samarbejde og ved at de forskellige berørte instanser stiller deres viden til alles rådighed, og her tænker vi såvel på de private de offentlige. Men hvis en regional udvikling ikke har råd i regionen og byen og der ikke er ansvar, så har den ingen fremtid.
Selv regionens indtjenings- og beskæftigelsesmæssige udvikling, herunder de menneskelige ressourcer, så skal de basale erhvervsmæssige krav være grundlæggende, hvis vi ønsker, at regionerne fremover økonomisk skal kunne bære sig selv. Derfor er en stram og viljefast erhvervsudvikling meget væsentlig, hvis landets enkelte regioner i fremtiden økonomisk skal kunne hvile i sig selv.
Erhvervsstrukturerne og særlige kendetegn i de enkelte regioner nødvendiggør, at man i forbindelse med den regionale udvikling, at man behandler erhvervsudviklingsmulighederne mere smidigt, hvorfor vi er af den opfattelse, at man må til at starte med at registrere, hvad der er de enkelte regioners styrker og særlige kendetegn. I denne anledning er det nødvendigt, at man tydeliggør, hvad der har været af hindringer og problemer i forbindelse med regionens erhvervsudvikling.
F.eks. så er det meget vigtigt, at der er en sammenhæng mellem erhvervs- og beskæftigelsesmæssige tiltag i regionen, bl.a. i forhold til uddannelsen og efteruddannelse. Der skal være en forbindelse dér. I den forbindelse er det væsentligste, at der regionalt, at alle erhvervs- og beskæftigelsesmæssige instanser har et godt samarbejde. Derfor vil vi fra Siumut foreslå, at der i lighed med den igangværende arbejdsmarkedsreform, at der i alle regioner etableres arbejdsmarkedsråd, og således sikrer, at der samtidig med den regionale erhvervsudvikling sker beskæftigelsesmæssige ordninger i forståelse med hinanden.
Alle regioner og bosteder i Grønland ønsker også en del af Hjemmestyrets virksomheder. Nuuk har i forhold til resten af landet flest Hjemmestyre-ejede virksomheder, og hovedårsagen til det er, at Hjemmestyrets centraladministration også befinder sig i Nuuk.
I den kommende tid, vil man atter engang i større grad kunne fokusere på, hvor Hjemmestyrets virksomheder skal være placeret.
Vi er i Siumut af den opfattelse, at man må til at komme i gang med at undersøge mulighederne for flytninger af Hjemmestyrets virksomheder og institutioner mere ligeligt fordelt i landets regioner, for på den måde også at være med til at sikre den økonomiske stabilitet i alle landets regioner.
Det skal understreges, at man ikke må regne med, at der bliver flere af de Hjemmestyre-ejede virksomheder i de kommende år, men at man tværtimod må regne med, at de bliver færre i takt med den ønskede privatisering. Men på den anden side, så vil offentlige institutioner indenfor forsorgsområdet, der bliver administreret af Hjemmestyret og kommunerne vokse i antal.
Der vil være alvorlige opgaver i samfundets udvikling for så vidt angår yderdistrikter og bygder med strukturmæssige problemer, især med hensyn til fremtidige sociale forhold. Det er jo også vores ansvar, at man synliggør de kulturelle kendetegn, der er ved yderdistrikter og bygder, og at man bevarer deres gode udviklingsmuligheder. Derfor skal udviklingen på disse områder fremmes mere bredt og alsidigt.
Kendetegnene for nogen af vore yderdistrikter har været og er det stadig i dag, at den økonomiske indtjening er steget meget langsomt, fordi arbejdsløsheden har været omfattende og fordi nye fremadrettede arbejdspladser har været en mangelvare. Eksempelvis kan nævnes, at fangererhvervets udvikling i mange år, for så vidt angår Ittoqqortoormiit og Qaanaaq ikke er kommet synderligt frem, at den stadigvæk er på samme stade.
I forbindelse med planlægning af den erhvervsmæssige udvikling i Grønland, vil vi fra Siumut anbefale, at følgende også behandles og tages med: Vi skal anbefale, at Hjemmestyret skal anstrenge sig for, at man etablerer en sammenhængende erhvervsudvikling i regionerne, og for at fremme udviklingen og beskæftigelsen i regionerne, skal vi anbefale, at der etableres regionale udviklingsselskaber, der også kan finansiere udviklingen i regionerne, udviklingsselskaber, som kan finansieres af Hjemmestyret, kommunerne og private.
For at fremme mulighederne for udvikling og beskæftigelse i bygderne og yderdistrikterne, skal Siumut anbefale, at man etablerer vågne udviklingsselskaber, der kan fremme finansieringer af yderdistrikterne, at disse bliver etableret, finansieret af Hjemmestyret og kommunerne.
Endvidere vil vi fra Siumut opfordre Landsstyret til, at de undersøger og kommer med en redegørelse om en fremtidig regionsvise fordeling af tilskud til kommunerne, således at kommunerne i de enkelte regioner og yderdistrikterne gennem en fælles indsats og via et samarbejde skaber mulighed for en mere hensigtsmæssig og fremtidsorienteret genfordeling til byer og bygder med større behov. Og vi mener, at disse undersøgelser og redegørelser og udarbejdelse .... selvfølgelig skal ske i tæt samarbejde med Kommunernes Landsforening.
Med disse bemærkninger, skal vi vedrørende beslutningsforslaget indstille, at forslaget inden dets 2. behandling, sendes til behandling i Erhvervsudvalget samt i Udvalget for Boliger og Infrastruktur.
Daniel Skifte, Landstingsmedlem (A):
Tak. Atassut ønsker at udtale følgende til Landstingsmedlem Mads Peter Grønvolds beslutningsforslag vedrørende planlægning af den økonomisk- og beskæftigelsesmæssige udvikling i byerne langs kysten i Grønland.
Indledningsvis skal vi fra Atassut udtale, at vi mener, at fri markedsdannelse og fri konkurrence er en forudsætning for vækst i samfundet. Derfor er vi imod den altdominerende offentlige styring af Grønlands erhvervsliv. Det private erhvervsliv må fortsat gives gunstige udviklingsmuligheder, og kun derved kan vi skabe fuld beskæftigelse.
For at gøre det attraktivt at etablere virksomheder i vort land og vække interessen hos udenlandske investorer, så ønsker Atassut defor en gennemgribende revision af de forskellige erhvervsstøtteordninger, som forvaltes af flere forskellige instanser, og som tilsyneladende ikke samarbejder.
Atassut ønsker en samlet lovgivning vedrørende en økonomisk- og arbejdsmarkedsbaseret udvikling i erhvervsstøtte og erhvervsordninger, samt et samlet organ, som forvalter lovgivningen.
Erhvervslivet og iværksættere her i landet skal klart og tydeligt kunne se, hvilke muligheder de har, uden at være kastebolde mellem forskellige direktorater og andre instanser.
Mads Peter Grønvold omtalte i sit beslutningsforslag bl.a. fiskeriet og fabrikkerne i forskellige byer, herunder større forarbejdninger af grydeklare og færdiglavede produkter her til lands. Vi er helt enige i hans synspunkter desangående, og mener, at Grønland i meget højere grad end hidtil skal satse på færdiglavede produkter og forædling. Og dette skaber jo også beskæftigelse og forøgede skatteindtægter såvel til Landskassen som til kommunerne. Spørgsmålet er blot, om disse tanker virkelig er nye. Vi har jo i de sidste mange år omtalt disse tanker såvel her i salen som under valgkampene.
For nylig, så drøftede vi også denne problematik for snart 10 dage siden her i salen, idet vi behandlede Landsstyrets redegørelse om fiskeripolitikken. Vi skal derfor tillade os at henvise til Atassuts ordførertale i forbindelse med behandling af denne redegørelse. Dertil skal vi fra Atassut blot tilføje, at vi fortsat mener, at en ensidig satsning af fiskerierhvervet er for sårbar til for vort lands videre udvikling.
Landbaserede erhverv skal udvikles og udbygges i endnu større grad, særligt i disse år, hvor vi taler meget om selvstyrende Grønland under Rigsfællesskabet.
Med disse bemærkninger og med henvisning til Landsstyrets visioner for fremtiden, som netop blev uddelt til Landstinget sidste år, og igen med henvisning til vores føromtalte politiske ordførertaler og vores bemærkninger herom, tilslutter vi hermed til Landsstyrets svarnotat til det forelagte beslutningsforslag.
Asii Chemnitz Narup, Landstingsmedlem (IA):
Tak. Inuit Ataqatigiit takker for, at Mads Peter Grønvold har fremsat forslag om fælles at planlægge en udvikling af kommunerne på økonomi- og arbejdsmarkedsområdet. Og Mads Peter Grønvold fokuserer på forholdene i fiskeriet og produktionen.
Vi bemærker, at debatforslaget er dateret den 23. juli, og det er sket midt om sommeren, hvor forholdene indenfor fiskeriet og produktionen blev mere anstrengt end nogen sinde. Og før der har været en principiel debat om fiskeriet i Landstinget. Men forrige tirsdag var der her i Landstinget en omfattende debat om fiskeriet. Og under debatten blev påpeget nogle mulige retninger, som fiskerierhvervet kunne tage. Med henvisning til Inuit Ataqatigiits bemærkninger, skal vi meddel, at vi bestemt regner med, at Landsstyret fortsætter deres fiskeripolitik ud fra de resultater, der kom ud af debatten.
Efter at have sagt dette, skal vi sige, at da vort land er meget langstrakt og at der findes forskellige erhvervsmuligheder.
Vi kan allerede nu sige, at det bliver mere og mere mærkbart, at vi i det kommende århundrede ikke kan regne med udelukkende at køre med de samme gamle erhverv. Disse forhold gør, at vi bliver nødt til at revurdere vore erhverv, forsørgelse, råstofområdet og energiforsyningen. Da vi ikke længere kan regne med at køre efter de gamle normer, så må hele befolkningen sammen finde udveje for andre muligheder. Vi må have en tro på, at nye tiltag kan lykkes og at mulighederne er der. Hvis vi ser på vores nuværende økonomiske og handelsmæssige situation, er det ikke svært at se, at næsten alt er importeret. Madvarer, beklædning, redskaber, inventar, boliger, næsten alt er importeret. Vi må kunne forestille os, at vi selv kan producere noget.
Vi må vurdere omkostningerne her i landet. Hvordan kan vi bruge vore energikilder næsten gratis og kun betale de mest nødvendige omkostninger.
Da forholdene indenfor fiskeriet allerede er blevet omfattende debatteret, bør andre erhvervsmuligheder gøres fremtrædende. Og derfor bør man undersøge nye mulige tiltag ud fra vores egen formåen, uden at sætte lid til andre.
Inuit Ataqatigiit har adskillige gange opfordret til, at kommuner, der ligger tæt på hinanden sammen bør løfte erhvervsmulighederne, at iværksætte udviklingsmuligheder uden at konkurrere mod hinanden. Vi skal endnu engang komme med denne opfordring.
Det offentlige bør være åbne for at bane vej for nyskabelser samt at initiativrige mennesker til brug her i landet og eventuelt også til eksport. Befolkningen bør stræbe efter at få et ansvar for en fælles forpligtelse til selvforsyning på alle områder. Hvis befolkningen selv er i stand til at skabe noget, kan man opnå en mere bæredygtig udvikling.
Landstinget er åben overfor at koordinere udviklingen af forskellige initiativer, og vi ved, at der findes mange kræfter, der kan udnyttes, hvis man bare åbner op for mulighederne. Uanset, hvilke kommuner der tales om, skal der fra centralt hold gives mulighed for at støtte de mennesker, der ønsker at frembringe nyskabelser til gavn for deres hjemsted og hjemkommune. Et af de vigtigste grundlag for en befolkning, der ønsker selvstændighed er selvforsyning.
Til sidst må vi indrømme, at vi står uforstående overfor, at Mads Peter Grønvolds debatforslag er formuleret som et beslutningsforslag. Ligeledes skal vi meddele, at vi uden videre ikke kan gå ind for beslutningsforslaget, da der stadig er tvivl om, hvorledes forholdene i Royal Greenland søges løst, og skal opfordre til, at der tages initiativer til at iværksætte tiltag vedrørende de af os fremsatte bemærkninger.
Anthon Frederiksen, Landstingsmedlem (K):
Kandidatforbundet har følgende bemærkninger til Mads Peter Grønvolds forslag samt Landsstyrets besvarelse til samme.
Vi kan udmærket godt forstå forslagsstilleren, at han fremlægger forslaget på baggrund af det faktum, at der vitterligt hersker problemer i visse byer omkring økonomi og arbejdsmarked. Vi støtter derfor forslaget i Kandidatforbundet, da vi er klar over, at problemerne ikke alene eksisterer i byerne, men også i bygderne.
Vi er klar over, at Landsstyrets intention er større kommunal selvstyre, men vi mener i Kandidatforbundet, at visse kommuners alvorlige økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige forhold gør det nødvendigt, at kommunerne og Landsstyret begge tager initiativer til at eliminere problemerne, og vi skal derfor i Kandidatforbundet igen anbefale, at parterne fortsætter i gensidig forståelse med hinanden.
Vi kan endvidere udmærket godt forstå forslagsstillerens beskrivelse af problemerne omkring vores eksport af fisk, men kan udmærket godt forstå, at der bliver fremlagt bemærkninger om den mangeårige diskussion om mangelfulde produktionsmetoder, som igen betyder manglende udnyttelse af arbejdskraften. Og vi mener derfor at kunne konstatere, at Landsstyrets bemærkning om den havgående fiskeriflåde i den forbindelse må basere sig på en misforståelse.
Vi skal i Kandidatforbundet understrege, at vi fastholder, at den havgående flåde ikke må sætte hindringer for eksporten. Og som vi allerede har tilkendegivet, så foretrækker vi i Kandidatforbundet, at vi i højere grad prioriterer forædling af produkterne på landanlæggene, da vi kan konstatere, at dette også i højere grad vil betyde større beskæftigelse på land og større omsætning i kommunerne.
Vi er klar over, at der bliver brugt ikke så få kræfter, når f.eks. Sulisa og andre bliver involveret i projekterne. Vi skal derfor fra Kandidatforbundets side anbefale, at man tager initiativ til at formålene i forslaget bliver vurderet nøje og at de bliver struktureret, således at man starter op med arbejdet for at realisere disse.
Og når vi har sagt det, så har disse grundlag i vores bemærkninger under behandlingen af det forrige punkt, hvori der blev sagt, at der skal afholdes et seminar, og der mener vi, at det også er støtteværdigt under behandlingen af dette nærværende punkt, og Kandidatforbundet skal derfor også under henvisning til allerede fremlagte bemærkninger anbefale, at punktet bliver behandlet i Erhvervsudvalget før 2. behandlingen.
Otto Steenholdt, Landstingsmedlem (At):
Jeg skal komme med bemærkninger til forslaget, og jeg vil starte med en lidt mærkelig start. I gamle dage, da vores forfædre søgte nye lande at bosætte sig på, så afhang det af, hvor der fandtes sæler. Kan man hente vand i en lille spand, så kan man være sikker på at få noget at drikke. Har man fundet en god havn, og har man mulighed for at få konebåden op på land, så har man også mulighed for at kunne bygge et hus, som man kan bo i i mange år, hvorefter man så kunne bestemme sig at bosætte sig på netop på dette sted.
De dengang værende bygder har nu udviklet sig til byer, og de er blevet tilpasset ved brug af mange økonomiske midler. Det er lykkedes for en del af dem, mens andre det ikke er blevet lykkedes for. Og man har på en ganske rigtig måde påpeget vores enstrengede erhvervssystem. Men det man også har påpeget er vort havs ressourcer, nemlig fiskene, som man endnu ikke at producere endnu.
Der er blevet flere byer, som førhen gav god økonomisk grobund, har ikke længere så mange fisk som ressource, at det nu er begyndt at få problemer. Såfremt fisken ikke pludselig vender tilbage, så har det ikke mange lyspunkter for fremtiden. Men hvordan kan man skabe arbejdspladser til mange mennesker? Når man ikke længere kan lande fisken, som var grundlaget for mange arbejdspladser, så bliver man nødt til at finde andre erhvervsmuligheder.
Jeg tror godt, at man i de nævnte byer kan opstarte mindre produktionssteder, f.eks. til intern marked. Og man bør også kunne starte erhverv med henblik på eksport. Vi må nok begynde at tænke på de havbaserede erhverv. Lad os se på de andre lande, som ikke har kystlinier. Vi må kunne finde ud af, hvordan de baserer deres erhverv på. Men når jeg så tænker på det, så er jeg tilbøjelig til at tænke på teknologien. Man kan se på hermetik, d.v.s. dåser m.m., som man også kunne producere. Og når det erhvervsudviklede i-lande gerne vil have billige produkter, så opstarter de fabrikker i udviklingslandene, således at de kan få deres produkter på en billigere måde. Men vi har allerede sat en grænse for denne mulighed, fordi den mulige arbejdskraft i sådanne fabrikker, der er aflønningen alt for høj, som udlandet også har vurderet. Men der er ellers en anden mulighed, at andre produktionssteder i udlandet, hvor der bl.a. er nogen fabrikker, som er ved at lukke, såfremt de fik den rigtige teknologi eventuelt vil kunne gøre brug af denne teknologi.
Jeg er udmærket godt klar over, at det at have mulighed for billig arbejdskraft, den vil møde modstand fra organisationerne. Men vi er ved at miste arbejdspladser, som vi selv har banet vejen for. Og vi ved, at der er store virksomheder, der f.eks. opfører store fabrikker i østlandene. De vil ikke gøre det hos os, fordi lønningen som sagt er for høj. Men det er jo ikke kun os, der bliver ramt, men det rammer også i de førnævnte kommuner. Og kommunekasserne vil også blive lænset efterhånden som arbejdsløsheden bliver større og større. Og når det sker, så har man kun Landskassen at ty til, og hvis det så også går dårligere med det, så vil Landskassen på længere sigt heller ikke kunne magte opgaven, hvorfor det er svært at se på fremtiden.
Mads Peter Grønvold, Landstingsmedlem (K):
Først til partiordførernes indlæg, til Siumuts indlæg og deres støtte til mit forslag. Det er jeg glad for, ligesom også Siumuts ordførerindlæg og det oplæg, som de lægger op til, set i henhold til vores nuværende situation, at Siumuts forslag er en rigtig god idé, som vil være et rigtigt skridt i det fortsatte arbejde i fremtiden for at løse op på problemerne, således at udviklingen mere sker på lokalt grundlag, og jeg mener, at hvis vi ikke starter nu og ikke begynder at rette op på forholdene nu, så vil problemerne blot blive større. Og jeg er derfor glad for Siumuts budskaber, da det er en ganske klar melding som partiet er kommet med.
Til Atassuts bemærkninger, som de kommer ind på i deres ordførerindlæg, hvor man bl.a. også kommer ind på, at selvom man ikke støtter, at forslaget skal henvises til udvalgsbehandling, så kom Atassut ind på udvikling af erhvervslivet, herunder at vi arbejder hen imod større forarbejdningsgrad, men siger beklageligvis, at det er med baggrund af forrige og tidligere drøftelser, at de tager Landsstyrets svarnotat til efterretning og mere går ind for bemærkningerne dér.
Inuit Ataqatigiit har i deres ordførerindlæg også fremkommet med forskellige synspunkter, men siger også til sidst, at de ikke kan gå ind for beslutningsforslaget.
Til Ottos bemærkninger om mit forslag, så er der opbakning fra Kandidatforbundet til mit forslag, hvor der også blev udtrykt ængstelse af de gældende forhold og også ønske om behovet for, at der sker noget nu, før forholdene bliver forværret.
Løsgængeren kom også ind på forskellige forhold, såsom andre forhold, f.eks. også indenfor industriområdet.
Hvis vi kigger på Landsstyrets svarnotat, så må jeg også sige, at jeg er skuffet over Landsstyrets svarnotat, da jeg selv er af den opfattelse, at vi til stadighed må efterlyse muligheden for, at man udvikler den økonomiske og beskæftigelsesmæssige situation i bygderne, da udviklingen er stoppet på visse byer. F.eks. kan vi blot se på forholdene i Maniitsoq, som man nu vil lukke, fordi der er manglende politisk opbakning til at fabrikken bliver opretholdt. Politikerne ved, at produktionsanlæggene på land, at man glemmer, at disse kan udvikles på lang sigt, men at man blot planlægger på kort sigt. Det er bl.a. en politisk fejltagelse, at vi for så vidt angår produktionsanlæggene på land, at vi ikke længere kan yde støtte til dem, f.eks. ikke mindst hvis vi ser på forholdene i Maniitsoq og grundlaget herfor.
Fabrikken i Maniitsoq, hvis den skal drives videre, så er der behov for en omfattende modernisering, hvorfor det er meget nødvendigt, at man for så vidt angår fabrikken i Maniitsoq tager forholdet op til en ny politisk vurdering. Hvis der skal ske en mere markedsmæssig vurdering, så må vi indføre nye produktioner. Det kan man ikke komme uden om. Jeg vil også som eksempel nævne, at man i industribyerne, hvis vi kigger på disse og deres målsætninger og visionerne for disse byer, så fastholdes det nu, at Maniitsoq, hvis fabrikken ikke bliver overtaget af private, så må man indstille driften fra årsskiftet. Derfor er det absolut nødvendigt, som også Siumuts ordfører og Kandidatforbundet var inde på, at vi må vurdere forholdet nøjere for at undgå, at sådanne produktionsstop, der ikke sker flere af dem fremover. Vi må gøre noget for at få bragt disse til ophør.
F.eks. så er det sagt, at man i forbindelse med kapacitetstilpasningsaftalen, som er foregået i de foregående år, så er dette foregået heldigvis, men i den senere tid har vi også erfaret, at der har været problemer med at forsyne fabrikkerne med de nødvendige råvarer. Når man etablerer et nyt anlæg og ikke kan forsyne den med råvarer, så kan man straks se, at der er noget forkert. Disse forhold kan først ændres ved konkrete initiativer til at løse problemerne, og jeg mener, at vi bør begynde nu og ikke blot vente.
Jeg vil også fremdrage forholdene i Qasigiannguit, så har man indledt produktion af hellefisk på årsbasis, selvom der rundt omkring Qasigiannguit er et meget omfattende rejefiskeri. Hvis vi kigger på den måde, at vi tænker på, at der er blevet en hel del tilskud til denne produktion af hellefisk, ligesom det også har været ønsket, at dette kunne gøres rentabelt fremover, men det er ikke sket. Man satser ikke længere på, at dette skal køres rentabelt, så derfor er der behov for en anderledes ordning. Om sommeren kan der sagtens køres med rejeproduktion uden tilskud, ligesom man også måske en del af året kan producere hellefisk uden tilskud. Det er sådanne forhold vi må bringe op igen. Vi har allerede et stort fryselagerkapacitet, f.eks. i Qasigiannguit, som ikke bliver brugt besynderligt. Vi har en containerhavn, hvor der ikke er større problemer med infrastrukturen med at få varerne ud.
Én af grundene til, at jeg er skuffet over Landsstyrets svar er, at det siges i svarnotatet, at når man kommer ind på trawlerbesætningen, at de også er skattepligtige i Grønland. Vi har snakket om disse ganske for nylig. Vores selskaber Royal Greenland m.m. udsætter deres skattebetalinger, trawlerrederierne udsætter deres skattebetalinger, hvor vi har forsøgt at hente en del af disse penge ind til Landskassen, da vi har behov for de økonomiske midler, der er dér.
Men som sagt, så må der gøres noget, og jeg er derfor glad for, at Siumut og Kandidatforbundet ønsker, at sagen sendes videre til udvalgsbehandling. Vi er 31 i denne sal. Den ene løsgænger har ikke sagt en lyd. Den anden har klart tilkendegivet sin mening og ikke klart tilkendegivet om han ønsker sagen udvalgsbehandlet, men det må være op til mødeledelsen at vurdere, hvordan den videre behandling skal foregå.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi (IA):
Jeg mener, at der er behov for at præcisere, at forslagsstilleren har fremsat et beslutningsforslag, og at det var på dette grundlag, at Landsstyret har kommet med deres svarnotat, hvor man ikke anbefalede, at den blev vedtaget, da der ikke var grundlag nok for en beslutning. Jeg mener, at der er fremkommet flere forhold op i debatten, og vi har i Landsstyret sagt, at sådanne meningstilkendegivelser, at de vil indgå i Landsstyrets fortsatte arbejde i forbindelse med en redegørelse om handels- og erhvervsfremme på Landstingets forårssamling, og at de bemærkninger skal indgå deri.
Nærværende beslutningsforslag og planlægning af den økonomiske- og beskæftigelsesmæssige udvikling i byerne langs byerne i Grønland, har man ikke taget stilling til, men der er frembragt forskellige synspunkter, som er gode og positive, og jeg mener derfor ikke, at forslagsstilleren har grundlag for at blive skuffet, da Landsstyret som sagt vil gå videre frem til forårssamlingen. Men kommunerne, de erhvervsdrivende, erhvervsrådene, bygdebestyrelserne, så kan vi ikke komme udenom, at vi kan ikke diktere, hvad de skal gøre fra centralt hold. Derfor, som også flere ordførere var inde på, at den må inddrage kommunerne i det videre arbejde, så må dette være det centrale.
Til Siumuts ordfører skal jeg sige om hvordan Grønland skal fordeles regionsmæssigt, så mener vi ikke fra landsstyret, at man ikke skal dikterer det ovenfra, det må vi have en tættere afklaring med med kommunerne for eksempel med KANUKOKA og de berørte kommunerne, således at vi også inddrager dem og hvis Grønland skal udvikles på en regional basis, hvorfor jeg også forventer, at forslaget også vurderes i et udvalg. Men i det fortsatte arbejde så kan man ikke komme udenom at KANUKOKA’s landsforening og de enkelte kommuner bør inddrages således at regionaliseringstankerne også vurderes på kommunalt niveau og at man på den baggrund får en melding på landspolitisk niveau.
Hvis jeg kigger på forholdene i dag har de enkelte kommuner arrangeret erhvervskonferencer og etableret erhvervsråd. Det er endnu et særsyn at nabokommuner arrangerer sådanne konferencer. Under den nærværende samling har vi atter flere gange opfordret til at der indledes et tættere kommunalt samarbejde sted på alle områder og jeg tror at kommunerne har fået beskeden nærmere. Men som sagt som også ordføreren var inde på, så har erhvervsudviklingen ingen nytte, hvis den ikke har råd lokalt. For så vidt angår bloktilskuddene til kommunerne og den nuværende tilskudsreform, så bliver tilskuddene fordelt under 5 forskellige kriterier.
Vi må også tænke på at vi alle er medansvarlige og at hjælp til selvhjælp og at grundlaget til hjælp til selvhjælp er at man selv kan foretage et ansvar fra bunden af. Det vi skal sørge for fra landstinget og landsstyrets side fra centralt hold er for eksempel at for eksempel sørge for at der er de nødvendige midler for eksempel til kurser, til bygdelærere, produktionspersonel med mere. Højnelse af det kommunale kompetencenævn, hvor er også kommunernes ansvar, hvor kommunen også må have en interesse i at de har bedste veluddannede personale ligesom også kommunerne også må sikre at befolkningen har den fornødne mobilitet i arbejds-, og beskæftigelsesmæssig henseende.
For så vidt angår oprettelse af regionale arbejdsmarkedsråd og udviklingsselskaber, så mener jeg også at dette må bringes videre til kommunerne, men så må Siumutordføreren i sin afslutning sagde, at så nævnte men ikke om at støtte landsstyrets svarnotat, men blot indstillet sagen sendes til behandling i erhvervsudvalget.
Decentralisering af hjemmestyreadministrationen, det har altid været i vores baghoved, men erfaringerne fra 80'erne og 90'erne med regionalisering, har lært os hvor svært det er at regionalisere hjemmestyreinstitutioner. Men hvis der skal etableres nye institutioner, så er der mulighed for en regionalisering og det må vi også have i erindring.
Til Atassuts principielle synspunkter om at man så vidt muligt skal gå væk fra offentlig investering i erhverslivet, det er også en målsætning som er i harmoni med landstingets samlede politik, men i forbindelse med etablering af nye virksomheder og fødselshjælp i den forbindelse, så skal det ikke altid danne vej for medejerskab. Men vi har alle sammen som forslagsstilleren en pligt til at hjælpe til at hjælpe til i erhvervsudviklingen som rådgiver også på den økonomiske side.
Vedrørende produktudvikling var der flere talere der var inde på, men som også forslagsstilleren var inde på, så var der måske mere økonomi for eksempel at få fisken bragt ud meget hurtigt via luftfragt. Men så må man som landsstyret sagde, så må der findes en balance mellem disse 2 forhold og der skal arbejdes hårdt, for at indpasse en balance mellem den ene og den anden produktionsform. Der er forskellige forhold der passer ind det.
Også vedrørende Atassuts bemærkninger om den fremtidige støtteordninger, så har dette allerede været fremme under nærværende samling under adskillige punkter. Der skal ske en fornyelse af erhvervsstøtteordningen, ligesom der også skal ske en lempelse og en mere smidiggørelse af erhvervsgrundlaget til støtte for erhvervssætterer med mere. Det har vi allerede været inde på og initiativerne er allerede igangsat således at man samler lovgivningen og gør den mere brugbar og lettere at administrere og dette er jo også i harmoni med Atassuts ønsker.
Til IA ‘s ønsker om en ny vurdering, så er det nødvendigt, så mener vi dog fra landsstyret at selvom vort er land er vidtstrakt, så må vi så vidt muligt søge at skabe de samme grundlag og grundlaget må være det samme. Men det er rigtigt som IA siger, at også at vort land er meget vidtstrakt og at vi ikke kan etablere det samme erhverv alle steder og at vi derfor må gøre det mere differentieret. Vi må derfor tage udgangspunkt i de ressourcer der er lokalt.
Derfor er det også kommunernes ansvar at man også ikke kun skal tænke på det produktions-, og beskæftigelsesmæssige side, men at man også skal tænke på vores indre liv, hvis en bygd eller en by skal være til at leve i også åndeligt, så er det også en kommune, som har de borgere som skal til for at skabe den nødvendige udvikling også på andre område, hvorfor man ikke blot skal fokusere på det ydre, men også at vi kigger lidt mere ind i os selv på det mere kulturelle dele af sagen. IA nævnte til sidst i deres indlæg, at der stadigvæk om at man stadigvæk er i tvivl om, hvorledes forholdene i Royal Greenland og Nuka søges løst. Og IA opfordre til at man tager initiativer til at man iværksætter tiltag omkring Royal Greenland og Nuka og på den baggrund vurdere den økonomiske side af sagen.
Som Kandidatforbundets ordfører sagde, så skal man sikre den kommunale selvstyre, den som har været gældende fra 1975, hvor det store også kommer frem, når man mener, at man kommer ind på dette område. Vedrørende det havgående fiskeri om jeg har misforstået spørgsmålet eller ej. Det er ikke det vigtige, men forslagsstilleren sagde at man taber en hel del hensigter, hvis jeg har misforstået noget så må man også have udtrykt sig klarere. Men jeg er tvivl om jeg har misforstået noget. Men Kandidatforbundets bemærkninger om så hænger det nøje sammen og det må være en opgave som jeg vil tage op i forbindelse med landstyrets påtænkte redegørelse vedrørende handels-, og erhvervsfremme således at vi samler alle løse tråde op i den forbindelse.
Til Otto Steenholdts bemærkninger så mener jeg, at historien vist nok har vist at det ikke er rigtigt, det han sagde, at man har altid har sat sig, hvor det vigtigste at man har brød på bordet.
Jeg har også læst at uanset hvor i verden man beboer, når man kommer til et sted, så først bosætte sig når de indenfor en radius af 200 km, ved at de kan skaffe de fornødenhed man har. 100 km og det område som man kunne nå med kajak eller umiaq og det er der de bosætter sig, hvis alt er indenfor rækkevidde, altså indenfor 100 km. Men jeg er helt enig med Otto Steenholdt fra landsstyrets side, at det er blevet en dum vane, at vi hver gang vi skal etablere en virksom at vi først begynder at skabe en stor administrationsbygning. Vi må starte fra bunden af og det er også gældende i bygderne som man også er begyndt på, det må blomstre og lade små bække blive til en stor å. Det må vi huske på.
Vedrørende de alt for høje lønninger i Grønland som Otto Steenholdt påpeger, så skal jeg sige. Så har han meget ret i det. Hvis vi kigger på for eksempel på sælskindspelse så kan disse produceres 10 gange billigere i Grækenland og i østlandene, men det er en del af vor kultur, som vi prøver at fastholde. Således at skindene bliver bearbejdet her i Grønland. Hvis vi kigger på Great Greenland, har de produceret mellem 1200 og 1300 pelse, mens der rundt omkring i skindsystuerne også bliver produceret pelse.
Jeg er enig med Otto Steenholdt i at for eksempel teknologien at
1. At vi udvikler vores muligheder her, at vi er mere vågne for mulighederne herfor, men der hersker heller ikke tvivl om at dette også indgår i landsstyrets kommende redegørelse om handels-, og erhvervsfremme.
Vedrørende et bedre brug af den eksisterende frysekapacitet i Grønland som ikke bliver benyttet fuldt ud, så menes der at deres dage at være talte, da man så vidt muligt er begyndt at sikre at der færdigproducerede varer hurtigst kommer frem til de endelige aftagere. Da det er meget dyrt at have dem på lager. Vi har for nylig drøftet rejeafgift, selskabsskatten med mere og de skatteindtægter vi får af den vej til glæde for kommunernes og landets økonomi.
Tak, inden vi går videre så skal jeg ligesom mødeleder nævne at da man sætter spørgsmålstegn ved, at det er blevet sat som en landstingsbeslutning, så har vi så i henhold til vores forretningsorden også henholdt os til de krav som forslagsstilleren også har stillet, hvor vi så i henhold til § 32 også har taget det op omkring den økonomiske og beskæftigelsesmæssige udvikling i byerne langs kysten i Grønland. Og det er så formandskabet der så har sat det punkt som en landstingsbeslutning, hvor landstinget så enten kan gå indenfor forslaget eller forkaste det.
Og den næste der får ordet er Siumuts ordfører
Mikael Petersen, (S):
Først skal jeg nævne at forslaget her har vi drøftet meget med stor interesse i Siumut, fordi forslaget i sig selv. Og ser man på overskriften der, så kan man udmærket godt forstå det, at man bør udarbejde en planlægning vedrørende beskæftigelsen rundt omkring på kysten. Vi ved godt at der har været mange drøftelser også indenfor handelen og de forskellige erhvervsmæssige initiativer der er sket her. Men det punkt som er blevet foreslået af landstingsmedlem med nærværende overskrift. Vi er gået ind for at det skal behandles med denne overskrift og uanset om man er enig eller uenig i dette, så skal man tage stilling til det.
Landsstyremedlemmets bemærkninger vedrørende vores ordførerindlæg skal jeg lige kommenterer. Først skal jeg lige nævne, at jeg er glad for som Siumuts ordfører at landsstyret i deres besvarelse helt klart siger, at de fuldt ud støtter regionaludviklingen i Grønland. Jeg tror at siden der blev indført landsstyremedlemmer siden 1979 så har vi drøftet regionaludviklingen i Grønland. Den har vi drøftet flere gange, det blev også drøftet under kommunalreformkommisionen. Men det er først nu at der er blevet sagt så klare bemærkninger vedrørende erhvervsudvikling og det er glædeligt, og jeg mener, som vi plejer at sige i Siumut, at man ikke kan komme udenom at vi skal løfte i flok, så må man også se på de ressourcer der er i regionerne, både råvaremæssigt og ud fra de menneskelige ressourcer, således at man kan sikre at de ting vil kunne bære sig selv eller måske endda giver overskud.
Og derfor er vi heller ikke tilbageholdende fra Siumuts side at fremkomme med et forslag om hvordan regionerne kunne inddeles. Såfremt vi bliver ved med at være tilbageholdende med hensyn til hvordan regionerne skal inddeles, så kan vi ikke komme videre og vi har benyttet denne debat her til at fremkomme med et forslag om hvordan regionerne kunne inddeles. Vi er godt klar over at kommunerne vil tage det op og drøfte det videre igen også fordi forslaget skal behandles i udvalg, hvorefter det så vil blive behandlet her igen for anden gang.
Landsstyret, jeg undrer mig over at landsstyremedlemmet anser det for at være et diktat udefra. Det er blot en meningstilkendegivelse om hvordan regionerne kan inddeles. Og derfor er der med hensyn til beskæftigelsesmæssig udvikling der er det slet ikke lovgivningen man her tænker på. Men blot et forslag om hvordan regionerne kan inddeles.
Og for det andet så vil jeg gerne lige understrege at en drift som vi kunne betale sig selv hvor man er meget usikker på det, når partierne kommenterer det. Fra Siumuts side siger vi altid helt klart, at erhvervsudviklingen skal baseres på at det skal bære sig selv.
Med hensyn til vores koalitionspartnere IA fordi det blev sagt, hvor de er usikre om det vil kunne komme til at betale sig. Jeg undrer mig lidt over den stemme. Der er mange ting som ville kunne betale sig. Rejefiskeriet betaler sig, hellefiskeriet siges at kunne betale sig, men Royal Greenlands egen drift og på grund af det, så kan man godt sige at hellefiskefiskeriet ikke kan betale sig, når man ser det på samfundsøkonomiens side.
De private kører det med et stort overskud og derfor afhænger det også af hvordan man organiserer det. Og det er ved at være en vane for os, at selvom vi ved hvad der kunne betale sig, så lukker vi øjnene for og får det til at lyde som om at det ikke ville kunne komme til at betale sig. Det er sådan nogen ting vi skal drøftet åbent politisk, fordi alt har jo også sit udspring også i lovgivningen.
Når vi siger at det er markedsøkonomien og har man et mål der siger at man skal ophæve ensprissystemet og at det hele skal gå gennem finansloven, så må man også agere sådan, at de mål man sætter sig vil være noget der ville kunne betale sig, især når man drøfter erhvervene.
Og så er det:
Daniel Skifte, (A):
Tak. Først skal jeg lige kommentere partiernes ordførere og derefter forslagsstilleren og landsstyremedlemmet for økonomi.
Til Siumuts ordfører: fra Atassut mener vi, at vi er klar til selv også at tage en vurdering af de tanker som Siumut også tager op og vi synes også det er interessant med for eksempel Siumuts forslag om fordeling af regionerne og for eksempel også en nedsættelse af en arbejdsmarkedsråd.
Det er blot nogle eksempler jeg drager frem. Men jeg skal heller ikke holde det skjult, at vi synes det er noget man bør vurdere nærmere så vi også kan være med til at vurderer. Nemlig en decentralisering og flytning af virksomhederne og det kan jo ikke betale sig at man flytter dem frem og tilbage. Det er noget der skal nøje vurderes før endelig beslutning bliver taget. Efter at have sagt det kort til Siumut.
Så skal jeg til IA’s ordfører sige: at de forskellige bemærkninger som de er kommet med. Der er principielt enige i nogen forskellige ting, for eksempel er vi fuldstændig enig i når de blandt andet siger, at landsstyre, at der allerede før har været en principiel debat om fiskeriet her i landstinget og at de så også tager initiativer ude fra det. Ligesom de også undre sig over, og måske også står uforstående overfor at punktet er blevet taget op som et punkt her i salen også på grund af den udformning som punktet har fået. Og også for Atassut har det skabt tvivl om hvordan punktet skulle behandles. Og til det skal jeg på et lidt senere tidspunkt komme med nogen særskilte bemærkninger.
Jeg skal ikke kommentere Kandidatforbundet yderligere, men blot nævne at man på tidligere tidspunkt har vi debatteret fiskeriet indgående og ikke kun det. Og med hensyn til de bemærkninger der vedrører SULISA, dem har vi også behandlet før her. Men til trods herfor så har vi god forståelse for Kandidatforbundets bemærkninger.
Og med hensyn til løsgængeren Otto: Otto fremkom med flere interessante ting og jeg mener at flere ting bør Atassut være enige i og vi vurdere hans ordførertale for at være interessant for eksempel skal jeg nævne idet der blev nævnt, at såfremt man lukker fiskeproduktionsstederne, så bør man etablere andre beskæftigelsesmuligheder. Det har vi netop også sagt og Otto siger også og Siumut også vedrørende teknologi, informationsteknologi og det er noget man bør kunne udnytte i større grad. Og Atassut støtter Ottos og Siumuts bemærkninger vedrørende dette.
Og med hensyn til Mads Peter Grønvolds bemærkninger da han kom for anden gang. Forslagsstillerens skuffelse sætter jeg spørgsmålstegn ved og forstår det ikke helt. Fordi jeg er overbevist om at han omvendt burde have været glad, fordi man har taget stilling til dette lidt uklare punkt, og når jeg sig det, så er der fordi at landsstyreformanden under åbningstalen også fremdrog nogle ting op og der er blevet taget op her.
Og det samme skete der 9. oktober da vi drøftede fiskeripolitikken her i salen. Og dengang så har vi også kommenteret det fra Atassuts side og har også været enige i redegørelsen dengang og derfor mener jeg at forslagsstilleren burde have været glad for partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger vedrørende hans forslag.
Og til landsstyremedlemmet for økonomis bemærkninger skal jeg kort sige, at landsstyret i deres besvarelse der støtter vi fra Atassuts side deres besvarelse fuldt ud, idet han blandt også siger, at Atassuts bemærkninger stemmer overens med landsstyrets tilkendegivelse.
Det er glædeligt siden 1978 har vi haft disse meningstilkendegivelser og har sågar haft dem på tryk og selvom det også har været svært at påvirke landsstyret som nu efterhånden i over en 20-årig periode har været svær at påvirke. Det ser nu endelig ud til at man nu efterhånden kan påvirke dem lidt. Tak.
Den næste der har bedt om at få ordet er forslagsstilleren
Mads Peter Grønvold, (K):
Det skal være ganske kort, da det er 3. gang.
Jeg vil gerne sige tak for partiernes besvarelse og selvfølgelig må jeg så også være glad for den indgående drøftelse vedrørende forslaget og jeg ser selvfølgelig også frem til det der vil blive fremlagt under forårssamlingen. Men nogen er lidt usikre på overskriften, nemlig forslag til landstingets beslutning om planlægning af den økonomiske og beskæftigelsesmæssige udvikling i byerne langs kysten i Grønland.
Man glemmer ikke de berørte for eksempel kommunerne. Selvfølgelig skal man arbejde sammen med dem, men det der er sket i de foregående år, hvor produktionsstederne har lukket nogen gange og hvor man sågar nogen steder må lukke helt af for produktionsstederne. Og såfremt der ikke skal blive flere og flere af disse ting så har jeg stillet nærværende forslag og jeg ved ikke, om hvad det er for nogen ting landsstyret vil tage op som punkter til forårssamlingen, hvorfor jeg har stillet nærværende forslag.
Og som landstingsmedlem har det været i mine interesse at man finder en løsning, og hvorfor man så kan opstarte nogen initiativer ud fra den debat der er sket. Og jeg erfarer at man er interesseret i at finde en løsning og er derfor tilfredse med den stade man er nået frem til med nærværende punkt.
Og den næste der har bedt om ordet er
Asii C.
Narup, (IA):
Da vi skulle komme med ordførerindlæg så drøftede vi det indgående i gruppen. Så drøftede vi selvfølgelig hvilken indfaldsvinkel vi skulle tage til punktet.
Herunder efterårssamlingen skulle vi ikke gentage vores bemærkninger under debatten vedrørende fiskeripolitikken så blev vi enige om, at tage en anden indfaldsvinkel og hvorfor det undrer mig, at vi var usikre i vores bemærkninger. Men Royal Greenland måde at agere på skal ikke betyde at alt går i stå.
Livet skal fortsætte uanset hvad for en by vi befinde os i. Også når vi finder på de forskellige løsningsmuligheder og vi skal ikke give op og blot vente på at nogen reagere. Og hvorfor vi også må tænke i fællesskab og jeg bemærker at Atassut også er enig i os, fordi vi ikke kan udvikle med basis i fiskeriet og udnytte de nye muligheder der er. Og derfor har vi så også efterlyst at der er mange mennesker, som er gode til at få nye tanker op, og det er så også derfor vi sagde at vi skal være med til at finde nye muligheder og jeg synes ikke, at vi på nogen måde har tvivlet. Det understreger blot at det er nogle forskellige arbejdsmetoder vi bruger indenfor de forskellige grupper.
Vi prioriterer meget højt at de nye tanker der opstår hos folket, således at der dukker endnu flere ny tanke op. Vi har sagt at såfremt vi skal udvikle erhvervene som ikke har basis i fiskeriet, hvad kan det så være. Og sidste år under drøftelsen af finansloven så har vi også været inde på at vi skal bestræbe os på en større selvforsyning af fødevarer og heldigvis så har vi også erfaret at alle gerne ville opnå det. Og foråret da landsstyret fremlagde økonomisk politisk redegørelse så blev der også nævnt nogen andre ting, som man i større udstrækning kunne gøre brug af. Man afsætter en masse penge til anlægsopgaver og når man udnytter disse så vil det betyde en større omsætning i Grønland og det bør man også udnytte og begrænse importen.
Under forrige valgperiode mens Paviaaraq Heilmann var landsstyremedlem fremlagde han blandt andet at man bør fremme de produkter der kan produceres i Grønland for eksempel døre og vinduer som både kvalitetsmæssigt kan konkurrere med udefrakomne produkter. Så burde man opstille et katalog også også overfor dem der opfører de forskellige anlægsopgaver, så skal de pålægges at bruge disse grønlandske produkter. Det vil sige dem der er blevet opført på positivlisten. Og det er også sådan nogen ting som vi peger som noget vigtigt.
Jeg siger disse ting, selvom det ikke er nogle nyheder, men blot for at understrege at vi ikke på nogen måde tvivler.
En anden ting som vi også lægger vægt på er, selvfølgelig er der nogle der finder nogle nye ting frem indenfor erhvervet, nogle lykkes nogle lykkes ikke, man startede på en ispindeproduktion og man startede ellers også en plastikfabrik her, men vi bør være dygtigere til at finde ud af hvorfor det ikke går som man gerne vil have det går, således at vi kan lære af de fejl der er blevet begået og der mener vi i Inuit Ataqatigiit vi bør kunne stille nogle større krav til os selv.
Afslutningsvis så skal vi spørge til Siumut, når man snakker om regional udvikling i Grønland, så er der en ting vi ikke forstår: Har i sinde at man skal opføre flere instanser. Vi ved kommunerne har, vi har en centraladministration, skal regionerne også have deres egen administration?
Anders
Andreassen, (S):
Og jeg skal lige minde om at vi stadigvæk har 4 punkter at behandle og vi kan nok ikke blive færdige til klokken 18 og jeg vil gerne opfordre til at man fatter sig i korthed og jeg vil gerne have at man holder op med denne mundhuggeri partiordførerne i mellem og jeg håber at ordførerne vil gøre det ganske kort.
Så er det løsgængeren Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, (løsgænger):
Jeg vil først til IA’s ordfører vedrørende pågældendes spørgsmål til Siumut, så viser det også at problemet ikke har været drøftet i landsstyrekoalitionen, hvorefter man så spørger hinanden. Det undrer jeg mig over, jeg mener at man i sådan tilfælde at landsstyrekoalitionen talte med én tunge. En lille sidebemærkning til jeg undrer mig også over Mikael Petersen’s bemærkninger om , at vi ikke lægger hindringer i vejen for at virksomheder som kan drives rentabelt, at man lægger hindringer i vejen. Hvis dette skal stoppes, så har landsstyrekoalitionen jo flertal til at stoppe sådanne forhold. Det må nærmere redegørelse over, hvis det er tilfældet, så må det jo løses.
Anders
Andreassen, (S):
Asii Chemnitz Narup (IA) har bedt om ordet for tredje gang, for en ganske kort bemærkning.
Asii Chemnitz Narup, (IA):
Til Otto Steenholdt: Det er bekendt at Siumut netop har afholdt landsmøde og at man fra Siumut’s side har taget udgangspunkt i den debat der har været om regionalpolitikken op i nærværende landstingssamling ud fra en principiel drøftelse. Det har Siumut selvfølgelig ret til som et parti, også selv om de sidder i landsstyrekoalitionen og det er overhovedet ikke i strid med landsstyrekoalitionen at landsstyrekoalitionspartierne kan have deres egne synspunkter.
Anders
Andreassen, (S):
Og så er det Mikael Petersen (S) også ganske kort, da det er tredje gang han får ordet.
Mikael Petersen, (S):
Først til Inuit Ataqatigiit’s spørgsmål skal jeg svare, at der for så vidt angår en regional erhvervsudvikling som vi nu har fremlagt atter en gang, bunder ud i et ønske om et erhvervssamarbejde. Vi har også præciseret at muligheden for et bedre samarbejde indenfor erhvervsområdet, at det selvfølgelig skal bundes i. Det vi snakker om er erhvervssamarbejde og ikke noget med styrelseslovgivning m.m.. Det kan godt være at dette erhvervssamarbejde på længere kan resultere i at det kan styrke samarbejdet yderligere, måske med sammenlægninger. Det er sådan nogle ting som vores tanker bunder i og nu er det kun erhvervssamarbejde vi snakker om, hvorfor en snak om nye styringsorganer ikke er på sin plads, hvorfor jeg ikke vil kommentere det nærmere.
Til Otto Steenholdt’s spørgsmål vedrørende at vi sætter hindringer i vejen for under vores debat om fiskeriets situation, blev der adskillige gange fra Kandidat forbundet og fra løsgængerne sagt at kutterne sagtens kunne villige sig selv hvis de fik lov til at producere lidt mere ombord. Det er sådanne forhold som skyldes vores krav om at hvordan det er vi også selv skyld i at det ikke villige sig selv, så der er så således et tvedelt problem der ligger der.
Anders
Andreassen, (S):
Således er vi færdige med behandlingen af punkt 44, beslutningsforslag om at planlægge en udvikling af byerne langs kysten i Grønland på økonomi og arbejdsmarkedsområdet 1. behandling.
Jeg har bemærket at der fra visse partier har været ønske om at den bliver henvist til behandling inden 2. behandlingen, ligesom landsstyret også var inde på, hvorfor jeg skal spørge om der er flertal herfor her i landstinget. Det synes der at være, hvorfor forslaget videresendes til erhvervsudvalget forinden 2. behandlingen her i salen