Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordens punkt 42-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

4. mødedag, onsdag den 26. september 2001

9. mødedag, mandag den 8. oktober 2001

 

Punkt 42

Forslag til forespørgselsdebat om erhvervsudvikling i Grønland.

(Per Rosing-Petersen)

 

 

Landstingsmedlem Per Rosing Petersen (S):

Tak. Nærværende titel om erhvervsudviklingen i Grønland, til trods for, at man politisk i Grønland har besluttet at prioritere og fokusere på førnævnte overskrift i det kommende år, vil jeg af hensyn til den bevågenhed området bør have for emnet, fremkomme med følgende debatoplæg.

Men inden jeg går over til selve oplægget, vil jeg indlede med følgende: Ser vi historisk set over atlanten og kigger mod Europa og ikke mindst Danmark, har man gennem de sidste fire-fem årtier, d.v.s. fra 1950'erne og frem til i dag, med henblik på erhvervsudvikling opbygget den interne infrastruktur/konkurrenceevne inden for de enkelte landes egne grænser.

Eksempelvis har Danmark uden indblanding ude fra, men hvor man samtidig fulgte forholdene i andre lande, gennemført en udvikling, og først da det så ud til, at mulighederne var gunstige, indledte man en gradvis åbning, hvilket blev realiseret slagkraftigt, da konkurrenceevnen var god bl.a. på grund af medlemskab af EU.

Som et eksempel kan vi indenfor lufttrafikområdet nævne, hvorledes man indførte den såkaldte "3. luftfartspakke". Da man besluttede sig for indførelsen, fik alle landene mulighed for yderligere at konsolidere sig med baggrund i hver deres nationale særpræg, efter at de i flere år uden indblanding havde gennemført en udvikling en udvikling på området, fik de således mulighed for at opbygge en større konkurrenceevne, bl.a. gennem fusioner. Udover de førnævnte år, fik de mindst syv år til at forberede deres konkurrenceevne, inden dørene kunne åbnes mod omverdenen, som først nu er ved at åbne sig.

Det ser ud til, at Grønland er interesseret i at anvende samme fremgangsmåde. Men i den forbindelse er det af afgørende betydning med en vurdering af, om den grønlandske befolkning har fået samme mulighede som europæerne og danskerne. Og efter at have fået tilkendegivelser fra forskellige folk samt på baggrund af egne erfaringer, må jeg besvare spørgsmålet med et klart nej.

I Grønland må vi til at spørge os selv: Hvilke mål vil vi på længere sigt sætte os? Såfremt vi finder forholdene i Danmark og det øvrige Europa attraktive, må vi, såfremt vi skal have gavn af erhvervsudviklingen, gennemgå de samme stader og muligheder som de har været igennem. Og i denne forbindelse er prioritering af afgørende betydning.

Med denne udmelding tænkter jeg bl.a. på etableringen af Sulisa A/S. Det ville have været meget mere gavnligt for potentielle grønlandske igangsættere, såfremt man i forbindelse med etableringen havde haft en klar politisk målsætning samt udøvet en form for beskyttelse af disse, altså grønlandske igangsættere.

Denne protektionistiske fremgangsmåde, som Europa og ikke mindst Danmark har været igennem, ville ikke have været en forkert handling, idet Danmark og mange andre lande i verden har benyttet sig af denne vej i deres udviklingf, hvorved de nu kan kalde sig for de industrialiserede lande.

Hvordan har vi involveret den grønlandske befolkning i erhvervsudviklingen? I den forbindelse må det desværre konstateres, at der stadigvæk findes klare skævheder, hvilket er stærkt foruroligende, idet vi grønlændere vil stå med hænderne i lommerne og være vidne til den tekniske udvikling i vort land, som de allerfleste vil stå uforstående overfor, såfremt vi ikke får mulighed for at deltage i erhvervsudviklingen med baggrund i vores tankegang og særegenhed som folk, og såfremt vi ikke får et ansvar, vil dette medføre, at alkohol og selvmord stadig vil være dagligdags problemer.

Lad os lukke de døre europæerne har været igennem på klem, vi skal nok åbne dem, når vi er rede, for historien har jo vist, at det er den eneste rigtige vej frem. Vi vil dog ikke som europæerne have behov for at bruge årtier, fordi vi besidder de nødvendige evner, blot har man politisk endnu ikke givet os denne mulighed.

Som forholdene er i dag, har fritænkerne svære kår i forbindelse med forsøg på at indføre nye tilstande (og ikke blot komme med lappeløsninger) - tilstande skabt på baggrund af vor egen særegenhed og identitet.

Til slut skal jeg bemærke, at ovennævnte betragtninger ikke er grebet ud fra luften, men er indhøstet fra egne erfaringer, hvorfor jeg ønsker jer en god debat.

Landsstyremedlem for Økonomi Josef Motzfeldt (IA):

Landstingsmedlem Per Rosing Petersen har stillet et forslag til en forespørgselsdebat om erhvervsudviklingen i Grønland. Forslagsstilleren stiller spørgsmål om flere væsentlige emner i erhvervspolitikken og den økonomiske politik.

Som Landsstyret læser forslaget, er der udtrykt ønske om en debat om hvornår vi skal være åbne overfor omverdenen og hvornår vi skal være mindre åbne overfor omverdenen.

I perioden op til indførelsen af Hjemmestyret, har Staten i variende grad haft iværksat forskellige beskyttelsesforanstaltninger for Grønland. KGH, Den Kongelige Grønlandske Handel har tidligere haft monopol til at foretage erhvervs- og infrastrukturelle investeringer, men dette blev specielt efter anden verdenskrig gradvist brudt op for bl.a. at tiltrække kapital til investeringer i erhvervsvirksomheder.

I takt med at vi har hjemtaget de fleste forvaltningsområder fra Staten, er det blevet vigtigere for os som et folk, at kunne sætte vores udvikling i forhold til udviklingen i verden omkring os. Dette forudsætter en vis grad af åbenhed. Desuden har specielt hjemtagelsen af fiskeriområdet bevirket, at vi højere gra er blevet mere opmærksomme på den økonomiske udvikling i andre fiskerinationer og i de lande, som aftager vores eksportprodukter.

Grønlands økonomi er det man kan kalde for en åben økonomi i verdensøkonomien. Den åbne økonomi gør det muligt for os, at agere og tilpasse os til omverdenen. Den åbne økonomi gør det muligt for os, at låne penge i udlandet, når der er behov herfor. Det er ikke aktuelt for Landskassen, men derimod for flere af de store selskaber, som eksemspelvis har behov for at optage lån i udlandet til at foretage investeringer.

Desuden er vort lands økonomi fortsat meget afhængig af vores eksportmuligheder indenfor fiskeriet. Hvis f.eks. verdensmarkedsprisen på rejer er høj, bliver der mulighed for større indtjening til vores eksportører, og dermed også større indtjening til landet i almindelighed ved kapitaltilførsel, og merindtægter på skatte- og afgiftssiden.. Derimod betyder en lavere verdensmarkedspris end sædvanligvis, at der opstår et behov for at forøge eksportmængden og at få reduceret produktionsomkostningerne for at generere en passende indtjening på eksportvarerne.

Vi ønsker en lav told og helst ingen told på vores eksportmarkeder. Tilsvarende forventer andre lande, at Grønland er åbent og ikke beskytter sine lokale producenter gennem importtold eller tekniske handelshindringer.

Det er helt nødvendigt for os at have en åben økonomi for at udvikle vores indtjeningspotentialer inden for fiskeriet, turismen, mineraludvinding og udnyttelse af is og vand. Senest har Landstinget ved sidste forårssamling vedtaget en helt ny is- og vandlov. Loven er en såkaldt rammelov, som giver såvel internationale som nationale ansøgere mulighed for at opnå tilladelse til at udvinde is og vand til eksport, og dermed indtægt til samfundet. Det er derfor Landsstyrets klare holdning, at når det drejer sig om investeringer på et nationalt plan, så er det fortsat kun muligt for os som et land, at øge samfundets indtjening ved at være en del af den åbne verdensøkonomi. Grønland skal fortsat bestræbe sig på at være mindst lige så gode og gerne bedre end dem vi konkurrerer med på eksportmarkederne. Vi skal i den forbindelse se i øjnene, at øget eksport er en betingelse for at skabe den indtjening, der skal til for at øge importen af de varer, der skal til for at skabe et højt velfærdsniveau.

Der er dog også områder, hvor Landsstyret fortsat er interesseret i at sikre, at der en vis kontrol med, hvem der er på markedet, og hvordan virksomhederne agerer. Dette drejer sig specielt om beskyttelse af vores fiskeri. I fiskerilovens §6 fastlås det, at erhvervsmæssig fiskeri på Grønlands fiskeriterritorium, kun må udøves med fartøjer, der i kraft af ejerforhold er hjemmehørende i Grønland. Der er dog mulighed for, at Landsstyret kan dispensere fra denne generelle regel, således at udenlandske indchartrede fartøjer kan fiske i vore farvande.

På det regionale eller lokale niveau, har vi behov for at sikre os, at erhvevsudviklingen sikres gunstige rammer, som kan lette udviklingen af eksisterende og nye virksomheder. Derfor er der også de senere år kommet øget fokus på iværksættere og deres muligheder for at forfølge og realisere gode idéer. Disse er sjældent økonomisk bæredygtige fra starten. Tværtimod viser erfaringerne, at der ofte går 3-4 år før en virksomhed kommer ud med et positivt regnskabsresultat.

Rammerne for iværksættelse af nye idéer skal løbende udvikles og tilpasses behovene. Også for at være på niveau med rammebetingelserne i de konkurrerende lande. Rammernes betydning er dog i høj grad betinget af, at de er tilpasset grønlandske forhold, herunder især tager høje for grønlandske virksomheders behov.

Indsatsen fra Hjemmestyret søger især at imødekomme behovene for rådgivning, adgang til kapital, erfaringsudveksling og uddannelse. Endvidere er der et generelt behov for at forbedre investeringsklimaet i landet. Dette betyder, at der skal åbnes op for mulighederne for at udvikle eksisterende eller etablere nye virksomheder på baggrund af udenlandsk kapital. Grønland har i dag ikke tilstrækkelig kapital til for alvor at skabe dynamik i erhvervslivet. En grønlandsk ejerstruktur er ikke det eneste, som er afgørende for den samfundsøkonomiske udvikling. Vigtigst er det at skabe beskæftigelse, indtjening og derigennem yderligere dynamik i erhvervslivet. Derudover er udenlandsk arbejdskraft medvirkende til, at det generelle grønlandske kompetenceniveau højnes samt at adgangen til know how på udvalget områder sikres.

Landsstyret skal afslutningsvis understrege vigtigheden af, at vi såvidt muligt fortsat holder fast i den kurs, som er udstukket i forbindelse med den Strukturpolitiske Handlingsplan, således at vi derigennem får skabt de bedst tænkelige rammer for vores etablerede erhvervsliv og for de iværksættere, der i fremtiden ønsker at etablere en virksomhed i vort land. Med disse ord, skal jeg takke forslagsstilleren for at rejse spørgsmålene i salen, da det er vigtigt, at vi til tider stopper op og giver os selv tid til eftertanke og ser på den kurs, som er udstukket og retter den til, således at vi kan nå vores mål.

Landstingsmedlem Mikael Petersen (S):

Fra Siumut, tager vi godt imod landstingsmedlemmet for Siumut Per Rosing Petersens debatforslag om erhvervsudviklingen i Grønland.

Vi er fuldstændig enig med forslagsstilleren med budskabet om efterlysningen af en ny planlægning af erhvervsudviklingen i Grønland. Det er jo rigtigt i de nye tider, at erhvervsudviklingen i omverdenen sker meget hurtigt, hvor samarbejde, samhandel og uddannelse stiger uafhængigt af landegrænser. Eksempelvis sker denne udvikling mellem EU-landene samt i de mange stater i Amerika helt uafhængigt af landegrænserne og helt uafhængigt af samfundsstrukturen, udfolder erhvervslivet helt uden afhængighed om, fra hvilket land det kommer fra, er viljen, uddannelsen, arbejdskraften og finansieringskapaciteten det centrale.

Flere års udvikling viser, at denne fremgangsmåde er vejen frem til konkurrenceevnen, og den har flere gode sider, selv i lande med stor konkurrence, medfører det til en førende position.

Vi, der bor i Grønland med en lille befolkning, har i de sidste 50 år gennemgået en meget hurtig udvikling i velfærden, at vi nu kan følge med i omverdenens hastigt voksende udvikling, ikke mindst med hensyn til havgående trawlere. Der kan de siges at være verdens førende på deres felt. Det skal vi ikke glemme, når vi begynder at drøfte forskellige emner.

Vi skal også huske, at vi er et grønlandsk samfund, som i forhold til andre folkeslag har meget væsentlige kvalifikationer, som vi har arvet fra vore forfædre, og som vi fortsat skal holde i hævd. Det er tilpasningsevnen til levestedet, miljøet og til nye tider, psykisk og fysisk modstandsdygtighed. Disse kvalifikationer, som vi har arvet, må vi værne om og udvikle dem, da de er helt basale for vores identitet som verdensborgere.

I vores liv som et grønlandsk samfund med blanding af andre folk, må vi med vores forannævnte kvalifikationer som styrke til stadighed tilpasse os og med hele vores land reorganisere os til nye tider gennem fuld udnyttelse af de mulige erhverv og selv fjerne og behandle de mulige hindringer. Vi behøver jo ikke først at spørge andre om vi kan gøre det. Det er vores egen opgave. Derfor skal vi fra Siumut igen henvise til vores bemærkninger om erhvervs- og strukturmæssige forhold under åbningsdebatten, da de er vore mål i det videre forløb, og skal være udgangspunkt og helt centrale i fremtiden for vort lands samlede udvikling.

Fra Siumut skal vi understrege og nævne følgende ting: I nærværende landstingssamling, fremlægger Landsstyret i dag flere moderniseringer af erhvervslovene, og i de kommende dage skal vi behandle endnu flere områder indenfor erhvervsudviklingen, som utvivlsomt vil indeholde nye muligheder og ordninger til befolkningen. Vi er også alle bekendte med, at Landsstyret har igangsat omfattende analyserarbejder omkring erhvervs- og handelsforhold, som Landstinget har krævet, og som inden denne valgperiode er forbi, vil blive forelagt for Landstinget. Derfor vil vi fra Siumut deltage i moderniseringen af erhvervslivet og følge med og benytte disse opgaver.

Vi lægger meget vægt på i Siumut at planlægge en ny og langsigtet erhvervspolitik i Grønland. Og denne kan sættes igang, når vi i Landstinget har drøftet de igangsatte analysearbejder. Eksempelvis undersøgelser om interne og eksporthandelsforhold, undesøgelser af økonomiske og erhvervsmæssige nutidige vilkår, grundige undersøgelser om forhold om menneskelige ressourcer med arbejdsstyrken og uddannelser og andre emner, som bliver behandlet af Selvstyrekommissionen.

Vi vil benytte denne debat til at opfordre vort Landsstyre allerede nu i samarbejde med kommuner og forskellige erhvervsorganisationer og virksomheder, at igangsætte opgaver og arbejder omkring en ligelig videre erhvervsudvikling i regionerne. Således at undgå unødig venten mellem de kommende samarbejdspartnere Grønlands Hjemmestyre og kommunerne.

Ligeledes bør de igangsætte grundige undersøgelser om finansieringsmulighederne for en regional erhvervsudvikling, inklusive Sulisa A/S’s færdige projekter, og ligeledes benytte kommunernes forskellige planer.

Vi vil benytte denne lejlighed og opfordre overfor Landsstyret, at forny bestyrelsessammensætningen for Sulisa A/S, således at regionerne Syd, Midt, Nord og yderdistrikterne bliver repræsenteret i Sulisa A/S’s bestyrelse. Således vil den grønlandske erhvervs- og økonomiske udvikling ske med udgangspunkt i de for kommunerne væsentlige områder. Og når disse er sket, vil vi endvidere opfordre Landsstyret til at igangsætte en koordineret planlægning af alle regionernes erhvervsudvikling.

Således er Siumuts bemærkninger til debatforslaget, og kræver at de fremsatte krav bliver til genstand for Landsstyrets vurdering.

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen (A):

Det er vedrørende forslag til forespørgselsdebat om erhvervsudviklingen i Grønland, fremsat af Per Rosing Petersen, der har vi fra Atassut’s side følgende bemærkninger:

Fra Hjemmestyrets indførelse, og ser vi på erhvervsudviklingen siden da, så har vi opnået nogen forskellige ting, som vi kan være glade for. F.eks. turismeudviklingen, der har man opnået en del ting ved at de selvstændige har deltaget, hvilket har haft en god indflydelse for samfundet. Og vi skal ikke blot vente på de selvstændige, så har de selvstændige også videreudviklet deres virksomheder uden at vente på det offentlige, og det er vi fra Atassut’s side meget glade for. Og det har jo også haft en positiv indflydelse. Og vi kan heller ikke komme udenom de private luftfartsselskaber ved Tasiilaq og Illoqqortoormiut. De transporterer en masse turister. Og især i Tasiilaq har det også betydet en stor fremgang for beskæftigelsesmulighederne i Tasiilaq.

Og man skal også huske på, at ser vi på arbejdsmarkedet i Grønland, så er de selvstændige forretningsdrivende, det har også haft en positiv udvikling. Og ser man på det, så er det jo også en erhvervsgren, som de herboende grønlændere også har stor deltagelse i, selvom de har stor konkurrence fra det offentliges side. Og det er en positiv ting. Og fra Atassut’s side, så vil vi til stadighed følge med i denne erhvervsgren og støtte det i den ustrækning det har behov.

Ved at der er blevet flere private, så betyder det jo også, at der er flere arbejdspladser. En af de ting, som forslagsstilleren selv siger, så siger han, at konkurrenceevnen var god, bl.a. på grund af medlemskab af EU. Og her skal vi understrege fra Atassut’s side, at Danmark har fået erhvervsudviklingsstøtte til bestemte regioner, og det har så også betydet, at det har kunnet fremme det private erhvervsliv. Men vores muligheder her i Grønland er helt anderledes. Vi kan kun udvikle vores erhverv ved hjælp af de midler vi har i Grønland, hvorfor man ikke kan sammenligne erhvervsudviklingen i udlandet med grønlandske forhold.

Forslagsstilleren siger også at det er hvordan og der bliver citeret at det ser ud til at Grønland er interesseret i at anvende samme fremgangsmåde og det er også vigtigt,,at vi har haft besvær med direkte at kunne kommenterer forslagsstillerens forslag direkte, men vi skal understrege, at vi altid vil støtte erhvervsfremme, fordi uanset hvilke arbejdspladser det drejer sig om, så ved vi jo at uanset hvilke arbejdspladser man skabe, så er det en støtte for Grønland og med disse kommentarer har vi så kommenteret forslagsstilleren.

Og så er det

Lars Sørensen, (IA): til landstingsmedlem Per Rosing-Petersens forslag til forespørgsel om erhvervsudviklinger i Grønland siger vi tak herfor og jeg er med forslagstilleren enig i, af vigtigheden af hvor vigtigt emnet. Vi mener at det er vigtigt at vi til stadighed vurderer mulighederne for at fremme erhvervsudviklingen og at vi ved vor vore svagheder ligger.

Allerførst ønsker vi at understrege at vi finder det nødvendigt at vi adskiller vores erhvervsgrundlag fra det erhvervsøkonomiske og i forbindelse med nærværende forespørgselsdebat ønsker IA at fremkomme med følgende: det er vigtigt at have en debat udefra de aktuelle erhvervsgrundlag som før er blevet drøftet i denne sag og som i enighed er blevet vedtaget. På grundlag af det punkt vi har nået i dag, det stadie vi er nået til og på baggrund af vores erfaringer, så bør det siges at vi finder det vigtigt, at vi videreudvikler den udvikling på baggrund af vores levende ressourcer som grundlag for erhvervet. Derudover finder vi at erhverv baseret på ikke levende ressourcer at de har gode muligheder på længere sigt. Deriblandt kan vi erindre om mulighederne for produktion af is og vand, der er af landstinget blevet behandlet og lovgivet om under vores forårssamling i år.

Vort 3. erhvervsgrundlag er turismeerhvervet. Vi mener at det er overordentligt vigtigt, ligesom vi mener at det ikke er til at komme udenom at man må sikre og udvikle vores grundlag for yderligere eksport af fisk, skaldyr og i mindre grad af havpattedyr. Vi mener at partierne og de andre repræsenterede her i landstinget samlet skal tage en principiel beslutning om en bæredygtigt udvikling af de erhverv der er baseret på de levende ressourcer, og derudover bevidst stramme reglerne for at opnå en bedre udnyttelse. Hvis vi skal bibeholde vores levende ressourcer kan vi være med til at sikre en styrkelse af Grønlands udvikling i fremtiden.

Og her er det vigtigt at vi har et godt samarbejde med de erhvervsdrivende og biologerne i vore nabolande og internt i Grønland. Vi har også nævnt at vi ønsker en bedre udnyttelse af vore ressourcer, som eksempel kan nævne at vi i dag langtfra udnytter mange fiskearter som vi ikke udnytter. Vi udnytter ikke sælkød og spæk fuldt ud ligesom vi også må til at finde muligheder for udnyttelse af uudnyttede arter der betragtes som ikke bærbare og som opfiskes i forbindelse med hellefiske-, og rejefiskeriet. IA mener at den grønlandske befolkning bør være med til at forsyne resten af verden med fødevarer, og at vi til stadighed gør noget for at vise vores produkter frem i udlandet.

Det er der ikke noget mærkeligt i, da vi også herigennem kan sikre en bedre forståelse med vores eksportmarkeder. Det vil nemlig ikke være fornuftigt også at bruge vores ressourcer bare for at få en økonomisk gevinst på kort sigt. Det mest fornuftige vil være at benytte allerede eksisterende muligheder og forsætte med vore bestræbelser på at bibeholde ressourcerne på et bæredygtigt grundlag. På længere sigt anser vi udnyttelsen af de ikke levende ressourcer som råstofudvinding og udnyttelse og eksport som egnede muligheder og det er der meget vigtigt at følge nøje med i udviklingen på verdensplan. Selvfølgelig skal en udnyttelse af disse sikre det lovmæssige og hvad økonomisk vil være bedst for befolkningen. Også derfor mener vi at det er nødvendigt at vi højere grad udnytter vore muligheder indenfor turismeerhvervet og på andre områder, og det er ikke i dette tilfælde til at komme udenom at de offentlige og de private tilstadighed må arbejde tæt og godt sammen. Og det skal heller være mærkeligt at vi mener, at de i Grønland skabte værdier også bliver til en større glæde for omgivende samfund, således at vi derigennem kan smidiggøre samfundsøkonomien i Grønland.

Hjemmestyret, kommunerne og de private og andre virksomheder, selskaber og rådgivende firmaer er i et tættere samarbejde med disse, bør vi sikre at bane vej for hvordan vi kan udnytte vores ressourcer bedre. Baggrunden herfor er at vi mener at vi i løbet at 90'erne overfor os blevet meddelt at en stor del af statens bloktilskud eller det meste af det, enten direkte eller inddirekte blev ført tilbage til den danske statskasse og dette forhold bør rettes op og vi mener at vi også herigennem bør drøfte disse muligheder således at bloktilskuddet bliver mere til gavn for Grønland. Og det var hvad jeg havde at sige til forslaget og håber landsstyret vil tage forslaget til efterretning.

Jeg siger tak til Lars Sørensen, så er det

Mads Peter Grønvold, (K): Efter at have undersøgt det der spændende punkt nærmere vil vi fra Kandidatforbundet komme med følgende bemærkninger. Vi er tilfredse med at forslagstillerende har fremsat nærværende forslag til forespørgselsdebat, der i sit indhold sigter på erhvervsudviklingen i Grønland og som helt sikkert ville medføre at emnet får mere bevågenhed. Når vi ser på den erhvervsudvikling der har været i de andre lande, så kommer der mange spændende ting, så kan bl.a. konkurrencen for produktionssektoren blive forstærket og dette opstår bl.a.. etablering af samarbejdet med andre lande. Vi kan pege på at konkurrencedygtige priser også kan opnås ved at man etablerer samarbejde med andre lande og i dette tilfælde gør sig netop gældende i Europa, da priserne bliver reduceret for at forsvarer et marked, hvilket sker bl.a. ved at der bliver ydet subsidier til produktionssektoren. På denne måde bliver bl.a. landets egne produkter konkurrencedygtige hvortil produkter andre steder fra viser at dette kan lade sig gøre at etablere et samarbejde med andre lande for at forsvare egne produkter. Når vi kigge på egne interne forhold så viser det sig tydeligt, at vi har et stort behov for at styrke samarbejdet med andre lande, ligesom et samarbejde med andre lande vil være en måde at forstærke vores lands økonomi på, og vi ville jo også på denne måde forstærke vores egen handelssektor. Selvom vi sagtens kan nævne flere eksempler på hvilke fordele der er ved større samarbejde med andre lande, vil vi komme med følgende bemærkninger. De af forslagstilleren nævnte i forslaget, det er i løbet af sidste år givet udtryk for at erhvervsudviklingen i vores land optimeres og fordi hvis denne udvikling udebliver, så vil arbejsløsheden stige markant. Vi har derfor ikke råd til ikke at udvikle erhvervslivet. Kandidatforbundet betragter det som en nødvendighed at udviklingen af erhvervslivet og konsolidering af landets økonomi sker på basis af landets egne ressourcer og hvordan kan vi så udvikle udnyttelse af vort lands egne ressourcer i forbindelse med erhvervsudviklingen og hvordan kan vi sikre ved større udnyttelse af vore lands egne ressourcer kommer erhvervsudviklingen til gode. Når vi ser på den grønlandske bygge-, og anlægsektor, så mener at vi vores udnyttelsesgrad af produkter udefra fortsat er for stort, både hvad angår materialer og arbejdskraft, hvad skal der til for at forhøje udnyttelse af vores egen arbejdskraft og hvad skal der til for at forøge udnyttelse af vores egne ressourcer. Vi kan ikke komme udenom at vi må tage os mere tid til at undersøge mulighederne for større udnyttelse af vore egne ressourcer indenfor byggesektoren. Da SULISA A/S blev etableret har vi fra Kandidatforbundet håbet at selskabet også ville medvirke til erhvervsudviklingen i Grønland, men vi må konstatere at selskabets deltagelse i dette henseende har været begrænset pga. begrænsede bevillinger. Det er blevet særdeles nødvenligt med en erhversudvikling i Grønland, da en erhvervsudvikling ville være vejen frem og henimod en større økonomisk selvhjulpethed. Med disse korte bemærkninger udtrykker jeg en glæde over at der er blevet fremlagt nærværende forslag til forespørgselsdebat.

Så er det forslagsstilleren

Per Rosing-Petersen, (S): Tak. Først så vil jeg gerne takke for samtlige bemærkninger fra partierne og fra Kandidatforbundet og landsstyremedlemmet for økonomi, der svarede på vegne af landsstyret. Jeg vil lige vende tilbage til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger. Og til landsstyrets besvarelse, så skal jeg for at der ikke skal være misforståelser, sige at det ikke er samhandelen internt i Grønland der her tænkes på. Med hensyn til at vi skal kunne sammenligne os med andre lande, så siger jeg at når man har svært ved at sammenligne os med andre lande, er det fordi vi ikke har været igennem det, som andre udlande i andre lande og at der så også i henhold til fiskerilovens paragraf 6, så siger man at man på den måde beskytter det grønlandske erhverv og de siger også at rammerne for iværksættelse af nye ideer løbende skal udvikles og tilpasses behovene. Men på den anden side så siger man så også at såfremt landsstyret blot ønsker at den grønlandske befolkning blot skal være medarbejder, så synes jeg ikke at det er hensigtsmæssigt. Og her er det så erfaring og viden, det må vi lægge vægt på at blive "no how" i Grønland. Og når man så etablere et selskab og når det så ikke længere er tilfreds med indtjeningen, så rejser de jo også væk herfra og dermed også tager deres erfaring og indhøstning "no how" ud af landet. Og det er jo det helt centrale i udviklingen. F.eks. før vi kan deltage slalom i world cup så må vi igennem kravlestadiet først for overhovedet at komme på det niveau igen og det samme gælder erhvervsudviklingen og det er vigtigt med en prioritering i planlægningen. Og ser vi på halvtredsernes udvikling i Danmark i halvtredserne, tredserne, halvfjerserne og firserne så er der sket en beskyttet udvikling i løbet af 40 år. Og det er først i halvfemserne man for alvor begyndte at åbne sig og det er det de forskellige udviklede lande har været igennem. Og en af de ting jeg har bemærket, hvor de forskellige partier fremdrog nogen eksempler og uden at komme ind på de forskellige ting så påpegede Mikael Petersen på vegne af Siumut hvilket stade vi står på i forhold til havgående fiskeriflåde. Vi er en af de førende internationalt set og her er det så også helt vigtigt i fiskerilovens paragraf 6, hvor man beskytter fiskeriet der. Hvordan vil de set såfremt man havde samme beskyttelse overfor de landbaserede erhverv. Forholdende i Grønland at ser vi på de selvstændige erhvervsøvende så er det 90% udefrakommende personer og kun 10% af dem er grønlandske. Og selvom vi har haft hjemmestyre i snart 25 år og det er et tegn på at der også er et tegn på at der er en bestemmelse i lighed med fiskerilovens paragraf 6, hvad angår de landbaserede erhverv. Jakob Sivertsen kom kort ind på at Danmark som medlem af EU har haft en erhvervsudvikling med støtte derfra, men vi skal derfra også huske på, at denne erhvervsudvikling er sket fra halvtredserne og halvfjerserne og Danmark blev først medlem af EF i halvfjerserne og selve roden til erhvervsudviklingen skete internt i Danmark uden at være medlem af EU. Lars Sørensen påpeger nogen muligheder for forskellige ting, men hvem er det så der skal realisere disse ting, hvem skal have denne mulighed og skal vi åbne dørene på vid gab, men er det os grønlændere, landets oprindelige befolkning der skal have mulighederne med fordele eller ulemper der måtte være i kraft af Grønlands økonomiske status. Fra Kandidatforbundet nævner Mads Peter Grønvold byggeriet. I Sermitsiaq blev der skrevet i fredags at Skanska den store virksomhed i Nuuk forlader Grønland og jeg synes det er ærgerligt, at det ikke kun er pengene der kommer ud af landet, men deres "No How" bliver nu også ført ud af Grønland og det er det der er det mest kedelige. Såfremt vi gerne vil beholde det i Grønland, så er det vigtigt at sikre at mulige erhverv har rod i den hjemmeboende befolkning såfremt vi vil beholde dem her i vort land.

Og så er det landsstyremedlemmet for økonomi der kommer med en besvarelse.

Josef Motzfeldt, (IA): Fra landsstyrets side er vi ikke af den opfattelse at vi ved selvfølgelig af de erfaringer vi også kan få, at det også erfaringer som vi har indhentet. Vi har via vores eget anlægorgan også indsamlet en hel del viden som også vi må have for øje, men det må selvfølgelig også være sådan at vi ville bedre til at indsamle den viden, da den no how der er på områderne, således at den no how bliver registreret og det er vi også i gang med. Men på trods af det vil jeg sige, at det i løbet af halvfemserne i forbindelse med bygge-, og anlægsstyrelsen som har virket, så har det pågældende landsstyreområde som har ansvaret for bygge-, og anlægsvirksomheden også igangsat et initiativ omkring indsamlign af styrker og svagheder indenfor bygge-, og anlægsvirksomheden således at hjemmestyret selv kommer i besiddelse af denne no how, hvorfor jeg mener at som forslagsstilleren var inde på, så mener jeg at samtlige ordføreres indlæg må konkluderes på denne måde, at vi ikke til stadighed skal kravle, det er på tide at vi rejser os. Forslagsstillerens bemærkninger om at vi skal have lukkede døre, det mener jeg er et skridt tilbage til halvfjerserne, vi er i 2000-tallet og til slut var ordføreren inde på at vi må følge med i verden omkring os turismemæssigt, handelsmæssigt med mere ved en øget deltagelse af grønlandsk arbejdskraft også ved hjælp af grønlandske virksomheder og baggrund af grønlandsk initiativ som også Siumuts ordfører var inde på såvist angår det havgående fiskeri. Jeg mener derfor, at vi ikke kan udvikle os ved at lukke os inde, derigennem kan vi ikke tiltrække den nødvendige kapital og jeg forstår det således at landsstyrets meldinger herom også er enighed om blandt partiernes side. Det er ikke nødvendigt at lukke os inde, vi er fuldt ud i stand til at indpasse os det herskende forhold og verden omkring som også Siumuts ordfører var inde på, hvorfor vi ikke bør lukke os inde og blive tabt af udviklingen i verden omkring os. SULISA A/S har også påpeget flere forhold som også flere ordførere var inde på hvor Siumuts ordfører Mikael Petersen også var inde på, at man må ændre bestyrelsen i SULISA A/S således at regionerne også bliver repræsenteret i dette forum. Vi må huske på at hjemmestyret kun udpeger 2 bestyrelsesmedlemmer og at hjemmestyret ikke ejer hele aktiekapitalen bag SULISA A/S, men også flere selskaber og SIK bl.a. sidder i ejerkredsen, hvorfor landsstyret ikke selv kan bestemme, hvem der skal sidde i bestyrelsen, men jeg håber selvfølgelig at dette kan blive bragt videre til selskabets generalforsamling, som så kan overveje det nærmere. Vedrørende regional erhvervsudvikling, så mener at det er på sin plads, at initiativer for såvidt angår regionaludvikling, at dette skal have udgangspunkt i kommunerne, vi kan via vores bloktilskud animerer kommunerne til at igangsætte en sådan regionaludvikling, som også mener, at kommunerne allerede har set den mulighed der er ved at f.eks. at kommuner der lægger tæt ved hinanden, kan igangsætte en udvikling og det vil vi fra landsstyrets side gerne deltage i. Men sådan udvikling sker i tæt samarbejde med kommunerne. Flere partier kom også ind på de muligheder der er indenfor råstofudviklingen, det er stort emneområde, der bliver berørt, men landstingets partier har kommet ind på muligheden på fortsat erhvervsudvikling og fremsendt deres synspunkter herom, indenfor råstofudvikling, turismeudvikling med mere. Hvis jeg kigger på råstofudviklingen, så kan vi ikke udvikle råstofområdet ved at lukke os inde, hvor der er en meget stor konkurrence på verdensplan. Da det norske olieboreskib borede udenfor vores kyst blev der brugt adskillige 100 millioner kroner til formålet, hvor det vidste sig, at der ikke var olie netop der hvor boret. Måske får vi en gang råd til selv at udføre sådanne boreaktiviteter. Hvis vi lukke os ude, kan vi ikke gøre det. Kandidatforbundet udtrykte også klart at vi må også styrke vores muligheder for samarbejde med andre lande. Forslagsstillerens ønske om mere slukket erhvervsudvikling, den er landsstyret ikke enig i og som vi ikke finder anden mulighed og jeg forstår også at landstingets partier er enig heri, men under den fortsatte behandling af foregående punkt, nemlig såvidt angår erhvervsudvikling, så kan vi ikke komme udenom det tanker der er valgt i dag også vil danne baggrund for det forsatte samarbejde og jeg siger tak for de faldne bemærkninger, ligesom jeg også tak for at forslagsstilleren også har rejst spørgsmålet.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet for økonomi. Derefter er det Siumuts ordfører

Mikael Petersen, (S): Jeg vil ikke undlade atter engang at præcisere at vi i vores svarnotat som frem om nogen bemærkninger om vores grønlandske identitet. Det er rigtigt at det i dag i det grønlandske samfund og den vurdering der sker udefra så plejer man normalt at vurdere således at vi har problemer med vores identitet. Jeg mener at dette klart er fremgået, når vi kigger på erhvervsudviklingen. Der er selvfølgelig en hel del områder, hvor vi kan erhvervsudviklingen på grundlag af vores identitet, men fangst og fiskeri er vores egne erhverv, som vi udviklet, hvor der selvfølgelig også har være indflydelse udefra f.eks. kan vi nævne at vi havde et stort samtarbejde med færingerne med fiskeriets igangsætning, men her har udgangspunktet været vores grønlandske identitet, som ikke blevet nedstemt, men blot styrket ved denne udvikling der er sket indenfor fangst og fiskeri. Men vi har hvis vi kigger på landerhvervet har vi et stort problem der, når vi kigger på de private på land ikke på bygge-, og anlægssektoren, så har det været sådan, at da vi var børn, hvor det var GTO der stod for bygge-, og anlægsvirksomheden. Dengang under GTO var der ellers et stort opsving af grønlandskejede virksomheder, men det er ikke tilfældet i dag, hvor antallet af grønlandskejede virksomheder er faldende indenfor bygge-, og anlægsvirksomheden og det er der meget vigtigt at vores identitet ikke er så klart fremtrædende, den må styrkes. I forbindelse med erhvervsdrift af virksomheder og vi snakker om identitet, kan vi ikke alene tage udgangspunkt i den økonomiske side af sagen. Det er ikke sådan at man kun kan have en identitet når man har masser af penge i pengekassen. Kompetance, viljen til at tage en tjans, at ansvar og pligter og selvstændighed kan også bane vej for en større identitet og følelse af egetværd. Og det er også det vi skal styrke, hvis vi skal styrke erhvervslivet på land på bedste vis. Jeg mener at de forskellige faldne bemærkninger fra partierne, hvis der skal konkluderes noget der, så kan man ikke komme udenom, som jeg også har sagt det i Siumut, så må vi for alvor satse på baggrund af de regionale muligheder uden central styring, da det er meget svært at styre. Lad os samle de evner der er regionalt også på dette bagudgangspunkt udvikle erhvervene med udgangspunkt i de regionale identiteter. Hvert lands region har sin egen identitet, der er forskellige forhold i landets regioner uanset om de ligger i åbenvandsområder, i vinterisområder, så har de hver deres muligheder, ligesom også befolkningen også har indrettet at leve ud fra disse forhold og det gælder også erhvervslivet. Vort land skal udvikles på baggrund af befolkningen og dets evner og til stadighed tilpasse os forholdene.

Vi siger tak til Siumuts ordfører Mikael Petersen.

Så er det landsstyremedlemmet for økonomi

Josef Motzfeldt, (IA): Hvad angår den regionale udvikling så er det ikke kun kommunerne, men også virksomhederne som bliver drevet regionsvist og såfremt de så har for lidt kendskab til regionerne selvom de har afdelinger de forskellige steder, og såfremdt det så er fabrikkerne man tænker på, så skal gennem bestyrelsen opfordre til at de fremmer deres regioner, men med lovgivningen, så giver man også mulighed for at de fremmer deres interesser. IA’s ordfører var inde på en udnyttelse som er bæredygtig, det skal vi også tænke på, men en anden ting vi bedre kunne være mere dygtige til med hensyn til bæredygtig udvikling, så må det være en kvalitet, det kunne være en ting som vi kunne være gode til i en verden, hvor der er stor konkurrence. Med hensyn til 2,8 milliarder kroner som Danmark giver som bloktilskud, nogen siger at det er op til 80% der vender tilbage til Danmark igen, men ud fra det som Maliinannguaq Markussen Mølgaard også havde stillet et forslag om under forrige punkt så er det en masse vare importere her til Grønland. Ved at vi forædlede i større udstrækning her i Grønland, så kunne vi også skabe en større omsætning her i Grønland. Vi køber for omkring 1,8 milliarder kroner fra lande i EU. Såfremt pengene blev i Grønland, men det kan ikke ske fra den ene dag til den anden, men som Kandidatforbundet var inde på at vi i større udstrækning kunne bruge grønlandske materialer ved byggeriet, så kunne vi begrænse importen udefra. V

V i siger tak til landsstyremedlemmet for økonomi.

Og så er det udenom partiordførerækken

Asii C. Narup, (IA): Når vi snakker erhvervsudvikling i IA så lægger vi altid vægt på at både de fysiske og det psykiske udvikling også bliver sikret. Det man drøfter her er erhvervsudvikling, så er det det fysiske vi primært tænker på og her tænker man så også på levende ressourcer og produktionen af disse og derudover så snakker vi også om, at vi også skaber værdier ved anlæg. Vi må ikke kun tænke på det fysiske, det psykiske må også være stærkt og det må vi også prioritere højt og såfremt der også skal være en balance, så må vi også lægge vægt på vores kunstnere og skabe bedre muligheder for disse og derfor har vi sidste år under efterårssamlingen stillet et forslag om at vi bør skabe bedre muligheder for vore kulturudøvere, således de bør være den femte søjle i Grønland, fordi det psykiske til stadighed også bør udvikles også for at give vores identitet, har også sin store rod hos kunstnerne. Og det er så gennem drama, skuespil, musik og kunstnerisk virksomhed, at de udøver deres kunst. Vi sender dem til udlandet, men vi får også gæster udefra og de er også nødt til at skabe omsætning, men vi har overhovedet ikke fået dem som den femte søjle. Måske er det blot et lille stykke brædt man kan sammenligne dem med, men vi må også tænke på dem ligesom at skabe lige så gode muligheder som vores fiskere og fårholdere og det er en påmindelse, fordi vi ikke her i salen endnu ikke mere skal glemme, at vores kulturelle udøvere også bliver placeret som den femte søjle i lighed med andre erhverv.

Og så er det:

Daniel Skift, (A), udenom partiernes ordførere: Hvis jeg skal udtale vedrørende landsstyremedlem for økonomis bemærkninger på vegne af landsstyret, at jeg er meget enig i visse dele af hans svarnotat i forbindelse med forslaget, hvor landsstyret udtalte, at vi ikke må begrænse mulighederne for at tiltrække kapital, ekstra kapital, udenlands kapital til investeringer i grønlandske erhvervsvirksomheder, da dette vil være en del til at få samfundsøkonomien til at rulle mere smidigt rundt, og det er jeg meget enig i og er glad for. Jeg vil i den forbindelse fremdrage et eksempel, hvor man under nærværende debat kom i på Skanska som nu vil til at forlade Grønland, hvor nogle utvivlsomt vil være glade for, mens andre vil have en modsat opfattelse. Jeg vil ikke her selv fortælle hvad jeg mener selv, men vil dog kommentere det på dette område, hvor det utvivlsomt er vores skyld, hvis der sker sådan nogen ting der. Det har vi oplevet for så vidt angår Skanska. Det kan være at vi har været misunderlige på andre overfor dem, hvor det lykkedes, dette kan også resulterer i at virksomheden går nedenom og hjem. Misundelse er ikke vejen frem, der er for en misundelse og dette skal jeg også sige, også som et eksempel, at jeg ikke er i tvivl om at vi i forbindelse med udviklingen af den grønlandske erhvervsudvikling at forslagsstillerens intensioner, kan sikres ved hvad jeg tidligere har sagt. Jeg tror på, at vi kan udvikle os erhvervsmæssigt, men så må vi også selv kræve at stille større krav til os selv, for ikke at være så misundelige og være imod udenlandske investeringer med mere. Om hvordan vi kan over disse problemer, så ved jeg en ting og det er at vi kun kan sikre det, ved kun at løse problemerne ved uddannelse og atter uddannelse. Derfor må vi til stadighed forbedre vores børns uddannelse lige fra folkeskolen og til de videre uddannelser. Og jeg er glad for landsstyrets svarnotat.

Vi siger tak til Daniel Skifte (A).

Og således er vi færdige med behandlingen af punkt 42 forslag til forespørgselsdebat om erhvervsudviklingen i Grønland fremsat af Per Rosing-Petersen (S).

Vi er således færdige med dagens dagsordenspunkter.