Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordens punkt 25-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

7. mødedag, onsdag den 3. oktober 2001.

 

 

Punkt 25

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om offentlig pension.

(1.beh.)

Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Landsstyret fremsætter hermed forslag om ændring af landstingsforordning om offentlig pension.

Jeg skal indledningsvis meddele, at der er blevet omdelt et rettelsesblad til forslaget. Forslaget fremsættes i forlængelse af Landstingets vedtagelse på forårsmødet 2001 af landstingsforordning om revalidering til ikrafttræden den 1. januar 2002. Som konsekvens heraf er der endvidere foretaget en finansieringsændring af førtidspensionen som betyder at den nuværende ordning med at Landskassen afholder alle udgifter til førtidspension ændres.

Forslaget til den ændrede bestemmelse om revalidering har været til høring hos kommunerne, faglige organisationer, arbejdsgivere og ældreforeningen. Der har i høringssvarene ikke været bemærkninger til bestemmelsen.

Landsstyret vil under nærværende landstingssamling fremlægger en redegøre en redegørelse om de ældres økonomiske vilkår. Det forventes, at der i år 2002 fremsættes forslag om indarbejdelse af resultaterne i undersøgelsen i pensionsforordningen, og at der i den forbindelse fremsættes forslag til en hel ny landstingsforordning om offentlig pension.

Udgifterne til førtidspension skal fremover afholdes med halvdelen af Landskassen og den anden halvdel af kommunen. den øgede udgift for kommunerne er indregnet med bloktilskudsforhandlingerne med KANUKOKA. Landskassen besparelse her ved anvendes til dækning af 50 % af kommunernes revalideringsudgifter efter 1. januar 2002.

Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret forslaget til Landstingets velvillige behandling.

Så går vi over til partiernes, Kandidatforbundet og løsgængerens ordførere. Ført er det Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Vi er fra Siumut glade for, at Landsstyret nu fremsætter forslag til ændring af landstingsforordning om offentlig pension, som følge af vores beslutning om godkendelse af forslaget til landstingsforordning om revalidering.

Fra Siumut bemærker vi, at udgifterne til revalidering fremover afholdes sådan, at kommunerne afholder udgifterne, og at kommunerne allerede har fået dækning herfor via bloktilskudsforhandlinger.

Siumut mener at enhver borger i dette land i forbindelse med sin alderdom har krav på en tryg og sikker alderdom, og dette sikres og fortsættes gennem nærværende forslag, hvorfor vi fra Siumuts side går ind for forslaget.

Derefter er det Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om offentlig pension her ved 1. behandlingen.

Baggrunden for ændringsforslag er at Landstinget under mødet i maj måned i år ved forordningen som ikrafttrædes den 1. januar 2002 har vedtaget, at alle ansøgere om førtidspension skal forsøget revalideres for derigennem at opnå arbejdsdygtighed.

Vi har under forårssamlingen fra vores side påpeget den alt for tidligere ikrafttræden af landstingsforordningen om revalidering, hvor vi har taget hensyn til, at der er behov for en nøjere planlægning og beredskab fra kommunernes side. Og takket være de andre partiers gode forståelse, så har man positivt gået ind for en ikrafttræden den 1. januar 2002, hvilket vi i Atassut har været stolte af, idet vi har konstateret, at vores krav om udsættelse har været velbegrundede, således at man også før ordningens ikrafttræden nu prøver på at løse de ellers oversete løsninger, som burde være løst inden forordningen ikrafttrædes.

Fra 1. januar 2002 foretages der en omfattende ændring af finansieringen af førtidspensionsordningen, idet kommunerne vil komme til at finansiere halvdelen heraf, nemlig 50 % imodsætning til de nuværende 10 %, og det er helt sandsynligt, at dette vil medføre, at kommunerne vil få merudgifter til finansiering af fremtidige førtidspensionister.

Der er i dag mange i Grønland der efter et langt livs arbejde har fået erhvervsskader og får udbetalt førtidspension på grund af deres manglende muligheder for at forsørge familierne, hvilket vi i Atassut ikke finder forbavsende.

De fleste af vores førtidspensionister har fået så alvorlige legmesskader under deres udøvelse af fanger- og fiskererhvervet, at disse ikke har flere kræfter til at forsørge sig selv, selvom de er unge, ligesom de ikke kan gennemføre en revalidering, og vi ved, at dette ikke er noget særskilt på de steder, hvor man har fangst og fiskeri som erhverv, og fra Atassut skal vi kræve, at man ikke skal spare der, også selvom kan ændrer finansieringsformen.

Da vi er bekendt med, at f.eks. ansøgere om førtidspension i Danmark ikke altid på når gode resultater på trods af revalidering kan dette ikke resultere i færre førtidspensionister i Grønland på grund af revalideringsmuligheder.

 

Her i salen har vi ofte haft meget intense diskussioner omkring de ældres økonomiske forhold, dog uden større resultater hidtil, og vi skal fra Atassut udtale, at vi spændt vil afvente på Landsstyret løfte om en hel ny forordning baseret på oplysninger fra undersøgelsen af de ældres vilkår, og vi regner dermed fuldt og fast med, at de ældres hidtige økonomiske problemer vil blive løst fremover.

Med disse bemærkninger fra Atassut skal vi udtale, at vi går ind for fremlagte ændringsforslag, og at vi ønsker en nøjere vurdering af forslaget i relevante udvalg. Tak.

Dernæst er det Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Landstinget vedtog under forårssamlingen i år en ny landstingsforordning om revalidering. med dette som baggrund er det blevet nødvendigt at ændre gældende forordninger med sigte på at disse bliver tilpasset til den nye landstingsforordning om revalidering. Landsstyret lovede i foråret, at koordinere regelsættet med landstingsforordningen om revalidering under nærværende samling, og færdiggørelsen og resultatet af disses behandles nu under nærværende samling.

Landsstyret foreslår, at enkelte paragraffer i landstingsforordning om offentlig pension udgår. Men ansøgningen om førtidspension vil kravet om pågældende før tildeling af førtidspension tilbydes revalidering stadigt gælde, men dette skal nu gennemføres jvf. den ny vedtaget landstingsforordning om revalidering.

Med henvisning til vores bemærkninger under forårssamlingen tilslutter Inuit Ataqatigiit os Landsstyrets forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om offentlig pension.

Og med disse bemærkninger henviser vi den videre behandling af ændringsforslaget til landstingsforordning til Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg.

Næste taler er Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.

Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Vi har fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger til forslaget fra Kandidatforbundet. Under Landstingets forårssamling 2001 udtrykte vi vores støtte til landstingsforordning om revalidering, da vi havde store forventninger til, at man ville gøre alvor ud af revalideringen, således at førtidspensionister nu skal gives bedre mulighed for revalidering end hidtil, for vi er enig i forslaget til ændring af landstingsforordning om offentlig pension som følge af vores vedtagelse af revalideringsforordningen.

Vi skal dog beklage, at der i høringssvarene ikke har været bemærkninger til det forelagte, hvor den har været til høring hos kommunerne, faglige organisationer og arbejdsgiver og ældreforeningen, hvorfor vi forventer, at de nævnte organisationer har gået ind for nærværende forslag.

Vi vil også benytte nærværende anledning til, at vi under nærværende samling vil blive fremlagt en redegørelse om de ældres økonomiske vilkår hvilket vi glæder os og ser frem til. Denne redegørelse vil danne baggrund for et forslag om en hel ny forordning om pension, og det glæder vi os allerede til.

Men vi har dog erfaret, så finder det beklageligt, at man i forbindelse med undersøgelsen af de ældres vilkår, at viljen til at deltage fra kommunernes side har været så svag, at kun 2 kommuner har bevaret spørgsmålene der blev rejst i forbindelse med redegørelsen.

Med disse bemærkninger går vi fra Kandidatforbundet ind for nærværende forslag, og ønsker, at den sendes til videre behandling i et relevant udvalg.

Næste taler er Otto Steenholdt, løsgænger.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Indledningsvis skal jeg meddele, at det i forelæggelsen nævnes, at Landstinget under nærværende samling vil få en redegørelse om de ældres økonomiske vilkår, og at dette vil danne baggrund pension om de ældres forhold. Jeg håber, at man der vil gøre pensionen skattefri.

Vedrørende nærværende ændringsforslag har jeg ganske få bemærkninger, da det centrale blot er en ændring af finansieringen af udgifterne, hvor Landskassen og kommunerne deles lige om udgifterne som KANUKOKA har indgået, og som de også vurderer som tilfredsstillende. Men det undrer mig, at der ikke i høringssvarene har været bemærkninger, det kan måske skyldes, at man i forbindelse med høringer gør for meget ud af det, hvor nogle måske end ikke goder at besvare høringssvarene.

Så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked med besvarelse af de faldne bemærkninger.

Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Først siger jeg tak for de faldne bemærkninger til min forelæggelse fra samtlige Landstingets medlemmer, dette forslag er af vigtighed for vores ældre, hvorfor jeg er glad for de faldne bemærkninger.

Først til Siumuts ordfører Ruth Heilmanns bemærkninger om og støtte til forslaget, dem er jeg glad for, ligesom jeg også er glad for andres partiers støtte til forslaget. Atassuts Jakob Sivertsen kom ind på som tidligere nævnt, så har man i forslaget løst de problemer som Atassut også har påpeget tidligere. Jeg håber, at en implementering af forordningen vil kunne ske mere smidig fordi den har været udarbejdet i samarbejde med kommunerne.

Det er rigtigt, at kommunerne og Hjemmestyret har ændret finansieringen af førtidspensionen i henhold til aftalen med KANUKOKA, hvor Landskassen dækker 50 % og kommunerne de resterende 50 % som også er blevet aftalt ved bloktilskudsforhandlingerne, hvorved kommunernes merudgifter er søgt ind ved bloktilskuddet.

Det er også fra flere sider sagt, at man ser frem til redegørelsen om de ældres økonomiske vilkår, hvor man nærmere kikker ind på, hvordan de ældres økonomiske situation er i forhold til resten af befolkningen. Redegørelsen vil blive forelagt og omdelt under nærværende samling, og vil efterfølgende danne basis for efter drøftelse i Landsstyret og med baggrund af meningerne fra Landstingets medlemmer, at vi til forårssamling næste år kan fremsætte en hel ny forordning om offentlige pensioner.

Det må erkendes, at der i begyndelsen af 1990'erne har været en hel del kommuner som beklageligvis, så vidt angår, så har de skabt førtidspensionister under en periode med stor arbejdsløshed, set i lyset af de gode muligheder der har været for at få økonomisk dækning herfor. Kommunernes kontrol med førtidspensioner og revalidering, den bliver også skærpet i ændringen af nærværende forslag til ændring af landstingsforordning om offentlig pension.

Kandidatforbundets Loritha Henriksen kom også ind på de ældres situation, og vores undersøgelse, det er rigtigt, at vi kun har fået svar fra 2 kommuner i forbindelse med vores henvendelse i forbindelse med undersøgelsen, og jeg finder det meget beklageligt, at så få kommuner har besvaret vores høring i forbindelse med et så vigtigt spørgsmål.

Vi har derfor anmodet HS-analyse om at gå videre med sagen, og denne undersøgelse er i gang og vi forventer redegørelsen kan blive omdelt til Landstinget under nærværende samling.

De ældre er lige så meget samfundsborgere som os, og jeg ved ikke om der er nogle ældre der vil sige, at vi ikke vil betale skat, men jeg forventer, at de ældre også vil være med at bære en del af deres forpligtigelser overfor samfundet ved skat, blandt andet for at give deres børn og børnebørn de bedste vilkår, hvorfor en vurdering af dette vil ske i udvalget og efterfølgende arbejde. Fremtiden vil vise om de ældres skattebetaling skal bibeholdes eller hvordan vi kan etablere en nyordning, men det skal vi nok komme ind på et senere tidspunkt, hvorfor jeg også til afslutning vil sige tak til de faldne bemærkninger, og bemærker og regner fuldt og fast med, at sagen inden 2. behandling vil blive godt og grundigt behandlet i udvalget. Tak.

Ordfører Ruth Heilmann har bedt om ordet for 2. gang.

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Tak. Fra Siumuts side skal vi sige til Landsstyremedlemmets bemærkninger til vores indlæg. Vedrørende Landsstyrets undersøgelse af de ældres økonomiske vilkår, så har vi fra Siumuts side stor forståelse for det, og vi mener, at det er nødvendigt med en grundig undersøgelse før vi udarbejder en ny forordning om offentlige pensioner.

Vi ved at der er behov for, at vi får fuld klarhed over, de ældres økonomiske situation, da vi ved, at de ældres økonomiske forhold og servicering af disse er meget forskellig fra kommune til kommune, hvor vi blot kan se på skattebetalingerne, hvor man i visse kommuner skal betale mere i skat, og de ældres økonomiske vilkår, er således meget forskellig fra kommune til kommune, hvorfor vi også med glæde ser frem til den påtænkte redegørelse om de ældres økonomiske vilkår.

Under vores drøftelse af forslaget om revalidering under forårssamlingen, så har vi også hørt instanser som KANUKOKA fra udvalget side, hvorfor vi fra udvalgets side også havde krævet at dette blev udsat.

Til Ottos bemærkninger om de ældres skattebetaling og skattefritagelse, så erindrer jeg, at man i forbindelse med Socialreformkommissionens arbejde omkring de ældres vilkår også var inde på spørgsmålet, for så vidt de ældres skattebetaling om ældre ydelser skulle være skattefrie, men fra de ældres side har man også krævet, at de ældre også vil føle et ansvar for samfundets udvikling, hvorfor man fra de ældres forening har ønsket skatterne bibeholdt, men tiderne ændrer sig jo, og det kan godt være, at de har en anden holdning i dag.

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget.

Tak. Der er ikke flere der har bedt om ordet, hvorfor vi er færdige med behandlingen af punkt 25; Forslag til ændring af landstingsforordning om offentlig pension, 1. behandling. Men jeg skal også tilføje, at der er et flertal i Landstinget om, at sagen sendes til videre behandling i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, hvorfor udvalget vil tage sagen op forinden 2. behandlingen her i denne sag.