|
Dagsordens punkt 24-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
5. mødedag, fredag den 28. september 2001
Ole
Dorph (S):
På baggrund af socialreformkommissionens anbefalinger fra 1997, fremsætter Landsstyret hermed forslag om landstingsforordning om daginstitutioner, dagpleje m.m. Bestemmelserne er udskilt fra landstingsforordning om hjælp til børn og unge. Indledningsvis skal jeg gøre opmærksom på, at der er udarbejdet et rettelsesblad til forslaget. Det er forslaget af den 20. september 2001, der er til behandling. Socialreformkommissionen har anbefalet, at reglerne bibeholdes i den nuværende form under henvisning til at området ............. ? velreguleret samt at der er taget hånd om de særlige hensyn, der skal tages til de svage børn. Dagpasning af børn og unge anses ikke af kommissionen for et socialt anliggende, da det oftest ikke er en social begivenhed, der udløser pasningsbehovet. Forordningsforslaget lægger derfor ikke op til de store ændringer, idet forordningsforslaget stort set omfatter de bestemmelser, der er i dag for pasning af børn. Landsstyret har overvejet om der på dagpasningsområdet skulle tages initiativer, svarende til den gode skole under betegnelsen "Den gode daginstitution". Men for at tilgodese alle førskolebørn og ikke de 53,5 børn, der går i daginstitutioner, vil Landsstyret istedet for at udarbejde en model under overskriften "Den gode forberedelse til den gode skole". Forslaget vil endvidere gøre det lettere fremover at samordne drift og udvikling af daginstitutioner m.v. med de tiltag, som Landsstyret har foretaget med hensyn til den gode skole. Men eventuel flytning vil ikke medføre ændringer i forhold til de socialpædagogiske tiltag, der sker på området. Desuden giver forordningsforslaget mulighed for en forsøgsordning, så kommunerne kan afprøve alternative pasningstilbud, hvorved der kan ske en udvikling af området. Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret forslaget til Landstingets velvillige behandling.
Augusta Salling: Vi siger tak til landsstyremedlemmet for sociale anliggender og nu til partiordførerne, først Mikael Petersen (S).
Mikael Petersen (S):
Vi er i Siumut glade for at Landsstyret realiserer tiltag på baggrund af socialreformkommissions anbefalinger. Eksempelvis udarbejdelsen af forordningen af daginstitutioner og dagpleje. Det er rigtigt, at socialreformkommissionenen har anbefalet, at reglerne bibeholdes i den nuværende form samt at der er taget hånd om, de særlige hensyn der skal tages til de svage børn. I Siumut er vi også glade at Landsstyret har overvejet at tage initiativ til at børnene forberedes i daginstitutionerne til den gode skole. Og således ikke alene fokuseret på bestemte grupper, men såvidt muligt tager hensyn til alle børn, der er en af de områder som Siumut prioriterer højt. Familielivet og arbejdet hører sammen. Forældrene må kunne regne med, at samfundet har den nødvendige og gode tilbud til pasning af børn. I Siumut lægger vi vægt på, at der i hele landet i by og bygder, bliver bygget daginstitutioner, der svarer til behovet. Endvidere er vi også bekendt med, at der er stor behov for fritidshjemme, som i dag ikke i større grad ikke bliver dækket. Med henblik på en hensigtsmæssig løsning på dette område, skal vi indstille, at der gennem en større samarbejde mellem skoler og daginstitutioner, arbejder på at løse dette problem. Med disse korte bemærkninger, henviser vi forslaget til videre behandling i social- og arbejdsmarkedsudvalget inden forslagets 2. behandling.
Augusta Salling: Jakob Sivertsen, Atassut:
Jakob Sivertsen:
Forslaget til landstingsforordning om daginstitutioner og dagpleje m.m. Vi har følgende bemærkninger fra Atassut til 1. behandling. Hvis begge forældre har arbejde, eller når man er enlig og har børn og arbejde, er det nødvendigt at børnene bliver passet forsvarligt. Sagt på en måde er det nødvendigt at vi har daginstitutioner og dagpleje. Derfor er vi i Atassut er vi meget tilfredse med landstingsforordningsforslaget, idet man samtidig opfylder det, som socialreformkommissionen ønskede tiltag. Også selvom der ikke kommer store ændringer i forhold til den nuværende ordning. Ikke desto mindre ser vi i Atassut, at tydeliggørelsen af forordningen er af det gode, idet i vore dage er daginstitutionspladserne meget mangelfulde, og af den grund ikke længere kan dagplejeordningen undværes. At kommunerne selv får mulighed for at finde frem til dagplejemuligheder, mener vi i Atassut, at det er en god åbning af gode muligheder. Landsstyremedlemmet for sociale anliggender siger, om det ikke er på sin plads at man i lighed med den gode skole, Atuarfitsialak, kan indføre den gode dagpleje, men understregede, at Landsstyret istedet starter i stedet for den gode forberedelse til den gode skole, igangsættes det sidste. Af den grund vil vi i Atassut gerne ...........? at man i forbindelse med diskussionen omkring Atuarfitsialak, også nu skal til at arbejde med den gode daginstitution i socialudvalget i fremtiden. At man er gået fra den gode børneinstitution, vil vi spørge og kræver at der kommer en forklarende baggrund, fordi barnet som centrum og den gode børneinstitution hænger fuldstændig sammen. Til sidst vil vi gøre opmærksom på, at
ordet den gode - "tsialak", f.eks. atuarfitsialak, paaqqinnittarfitsialak, meeqqerivitsialak, vi mener fra Atassut, at tsialak efterhånden er blevet misbrugt, idet man ikke opnår noget bare ved at ændre betegnelsen. Med disse ord kommer vi frem til 1. behandlingen og ønsker at forslaget kommer til udvalget inden 2. behandling.
Augusta
Salling: Asii
Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.
Asii Chemnitz Narup (IA):
Vi skal lige først sige, at vi har haft tekniske problemer. Forslaget til landstingsforordning om daginstitutioner og dagpleje m.v. Hvis vi fra Inuit Ataqatigiits side skal vurdere forslaget under et, har vi ingen grund til at stemme for forslaget. Dog skal vi allerede bemærke, at vi mener, at der er nogle mangler. Forordningsforslaget indeholder regler vedrørende pasning af børn i daginstitutioner og dagpleje, og det minder om de bestemmelser, der er gældende i den nuværende landstingsforordning om hjælp til børn og unge. Ordlyden er tydeliggjort i forslaget og rækken af overskrifterne synes at være blevet mere sammenhængende. Udover disse vil forordningsforslaget ikke medføre nogen nævneværdige reform. Når vi har fremsat vores bemærkninger til de enkelte punkter i forordningsforslaget, vil vi fra Inuit Ataqatigiit meddele vores vurderinger af forholdene indenfor daginstitution- og dagplejeområdet. Først og fremmest ønsker vi at ytre, at vi mener at finde det på sin plads, at der i forordningen særskilt udarbejdes et regelsæt, der tydeliggør formål og principper på daginstitutionsområdet. Daginstitutioner og dagpleje m.m. er samfundets tilbud til børnefamilierne, og hvad dette tilbud fra samfundet indeholder bør fremgå af forordningen. Vi mener, at det bør drøftes om børnene bare skal passes i daginstitutionerne m.m. jævnfør paragraf 1 stk. 1 i forordningsforslaget, er det ikke mere passende at sige daginstitutionerne varetager pasning og opdragelse. -Det virkelige forhold er som følger: Ca. halvdelen af børnene i Grønland i 1. skolealderen bliver passet udenfor hjemmet i dagtimerne. Det vil så sige, at de er nødt til at blive passet af fremmede i de timer, hvor de er mest aktive og medgørlige, i den periode, hvor børnene suger mest viden til sig. Derfor må man sige, at pædagogernes og andre ansattes arbejde indenfor daginstitutionsområdet ikke bare er pasning af børnene, men indeholder også opdragelse af børnene. Opdragelse er et ømt emne og måderne er mange. Derfor er det nødvendigt at forældre og ansatte indenfor daginstitutionsområdet, at arbejde sammen med nogle klare mål og gensidig og åben respekt for hinanden. De bør samarbejde med det formål at udvikle børnene i trygge og sunde rammer i et til stadighed hurtigt ændrende samfund. Vi bemærker, at det i følge forordningsforslaget er kommunalbestyrelserne, der skal føre tilsyn med daginstitutionerne og dagplejen, hvilket vi er glade for. Dog generer det os, at man i forordningsforslaget har fjernet en særskilt bestemmelse i den nugældende forordning, om at der skal være tilsyn af specielt uddannet personale. Dette kan vi ikke acceptere. Inuit Ataqatigiit mener, at børneforsorg og pasning i det hele taget i daginstitutionsområdet ikke mindst indenfor dagplejen skal være af høj kvalitet og skal udvikles til stadighed, derfor er tilsyn meget vigtigt. Vi mener at folk der skal føre tilsyn skal være specielt uddannet hertil. Her mener vi ikke, at disse folk skal være højt uddannede, men vi finder det vigtigt, at de skal have erfaring indenfor børneopdragelse og skal have nøje kendskab til børnenes behov. Vi skal opfordre til at landstingets socialudvalg nøje vurderer dette. Det er glædeligt, at der i den nye forordningsforslag skal banes vej for forsøgsordninger til at forny og udvikle daginstitutionsområdet. Men vi ønsker at spørge om, hvorfor forsøgsordningen højest må gælde i tre år. I forelæggelsen fra landsstyremedlemmet for sociale anliggender er det fremkommet, at udarbejdelse af særskilt regelsæt på daginstitutionsområdet har været længe næret ønske., f.eks. fra socialreformkommissionen. Desuden nævner landsstyremedlemmet, at forslaget er udarbejdet udfra kommissionens henvisninger, derfor bør der spørges: Da vi i sidste forår under landstingssamlingen debatterede daginstitutionsområdet fremkom landstinget med nogle henvisninger og opfordringer m.v., hvorledes har disse været grundlag i forslagsarbejdet? I begyndelsen af juli sidste blev der på foranledning af landsstyremedlemmet for sociale anliggender afholdt et seminar i Sisimiut om børn og unge, hvor daginstitutionsområdet også blev drøftet. Hvor er deltagernes henvisninger og ønsker blevet af? Under forårssamlingen sidste år blev forslaget fra socialreformkommissionen vedrørende daginstitutionsområdet tilsluttet af landstinget, hvor man f.eks. havde det formål, at der i 2005 skulle være plads til 80 procent af børn i førskolealderen på institutionerne, derfor opfordrede man til at der afsættes flere midler til daginstitutionsområdet under prioritering af anlægsopgaverne. Når man kigger på finanslovsforslaget for 2002 måtte erkendes, at dette mål ikke kan realiseres i den nærmeste fremtid, hvis prioriteringen ikke ændres. Ved anlæggelse af daginstitutioner er man i Landstinget desuden enige om at ændre finansieringsmåden mellem kommunerne og Hjemmestyret, hvor bedre stillede kommuner skal betale mere. I den anledning skal vi spørge, om man allerede nu har fået erfaring indenfor dette? Under seminaret i Sisimiut om børn og unge, var en af de punkter der blev drøftet de gode daginstitutioner, og man fremsatte følgende synspunkter, der ikke kan misforstås: Daginstitutionsområdet bør nøje undersøges og afdækkes for at der skal være formålstjentlig sammenhæng mellem den gode skole og den gode daginstitution. Inuit Ataqatigiit tilslutter sig dette synspunkt, som vi i kraft af vores deltagelse i Landstingets socialudvalg sammen med de andre har videregivet til Landsstyret. Udvalget har rettet tre skriftlige henvendelser uden resultat. Landsstyremedlemmet for sociale anliggender nævner i sit forelæggelsesnotat, at Landsstyret agter at udarbejde en model under overskriften "den gode forberedelse til den gode skole", begrundelsen herfor er at man ikke ønsker udelukkende at tilgodese førskolebørn, der går daginstitution. Vi mener ikke, at det er en begrundelse for at undlade en nøje undersøgelse af vilkårene i daginstitutionerne, for at tydeliggøre mål og principper, uanset om Landsstyret agter at udarbejde en model under overskriften "den gode forberedelse til den gode skole", da man først kan gøre en koordineret udvikling af skoler og daginstitutioner. Inuit Ataqatigiit mener, at det er Landstingets pligt at samfundet arbejder for børn og unge skal være integreret, formålstjentlig og velkoordineret. Derfor mener vi fortsat at daginstitutionsområdet bør drøftes særskilt og at det haster. De mange ansatte indenfor daginstitutionsområdet og dagplejen har et stort ansvar og fortjener anerkendelse. Hvis vi ikke har pasningsmuligheder for vore børn, er der mange voksne, der ikke kan passe deres arbejde, og samfundsøkonomien vil falde fra hinanden. Det haster desuden med at løse omkring bemanding af daginstitutionerne. Dette ønskes både af pædagoger og andre ansatte, samt forældrene. Til sidst vil jeg spørge om Landsstyret agter at ændre grundlaget for beregning af forældrebetalingen til daginstitutionerne. Inuit Ataqatigiit mener, at man skal arbejde henimod det mål, at det skal være gratis for alle forældre at have børn i daginstitutioner. Med disse bemærkninger skal vi henvise forslaget til videre behandling i Landstingets socialudvalg inden den bliver 2. behandlet.
Augusta Salling (K): Kandidatforbundet har følgende bemærkninger til lovforslaget.
Loritha Henriksen, (K):
Lige siden vi har deltaget i socialarbejdet, så har vi arbejdet for at sikre rammerne for at børn og unge under 15 år. Formålet er ikke blevet mindre vigtigt efter arbejdet med den gode skole er begyndt. Den gode skole kan ikke realiseres hvis der ikke arbejdes med daginstitutionerne.
Der er forslået at daginstitutionerne og dagplejerne bliver afskilte som det er forslået i forordnings forslaget. Vi støtter forslaget fra kattusseqatigiit af Kandidatforbundet. Derved kan vi sikre at børn og unge under 15 år får den nødvendige beskyttelse. Vi har også bemærket at større ændringer er ikke plantlagt i forholdt til den nugældende forordning for børn og unge. Vi støtter også at § 31 i landstingforordning 009 fra 30 oktober 1992 fjernes. Vi kan nemlig se at den § omhandlende bestemmelse er allerede er omfattet af cirkulere 213.
Vi mener også at det er hensigtmæssigt skolepasningsordningen er under skoleområder som det gælder også under flere kommuner. Vi vil også opfordre til at børn og større børn afskilles i skolepasning. Større børn på 13 og 14 år er ikke interesserede at være plant med mindre børn, det er kun forståelig. De børn er overgangen til teenager. Vi vil også gerne opfordre til at der er særskilte tiltage til de større børn. De større børn er under overgangen til ungdom og skal gennemgå andre ting. F.eks skal de ikke eksperimentere til hash og lignende. Og det kan opstår seksuelle problemer med hensyn til seksualitet, og det kan også opstår problemer i form af selvmord. Og disse problemer skal gerne tages hensyn til når det handler om de større børn, med disse ord er forslaget videre behandles i socialudvalget.
Ole
Dorph, (S):
Først vil jeg gerne takke for det faldne bemærkninger og jeg bemærker at nærværende forslag er at samtlige ordfører er meget interesseret i nærværende punkt. Til Siumuts ordføres indlæg om
blandt andet der er for lidt udbygning på daginstitutionsområder forsøg angår bygninger nye daginstitutioner, så det er rigtigt at der er vise byer er manglen på daginstitutioner ligesom jeg er bekendt med at der er i bygderne også er behov for etableringer af sådanne institutioner. Og at ønskerne om at etablering af daginstitutionerne i bygterne er stigende.
Til Jakob Sivertsen bemærkning vedrørende gode daginstitutioner så er der lagt op til at man indfører den gode daginstitution både senere tidspunkt. Hvis vi skal etablere en god børnedaginstitution så skal vi inddrage alle børn menes det forhold i dag sådan vi kun har pladser til halvdeling af de børn der er. Hvorfor den gode børneinstitutioner er et opgave som vi tager op på senere tidspunkt, man har således ikke forlade tankerne om det gode børneinstitution, men det kræver nøjere overvejelser således at man inddrager alle børn.
Til inuit ataqatigiit ordførers indholdsrige oplæg så kan man se at man gjorde støtte til forordnings forslaget og rejser og forskellige spørgsmål som jeg selvfølgelig ikke kan besvare på stående fod nu men udvalget har selvfølge mulighed for at stille spørgsmål som kan blive besvaret i det fortsatte arbejde.
Og så et angår spørgsmål om at man ikke skal passe børnene så skal der siges at det er selvfølge rigtigt at børnene skal bare ikke passes. Vi skal selvfølge forvente at man også inddrage det pædagogisk side af sagen ikke hvis når man tænker på at børnene på daginstitutioner og så skal forbedredes til en tid i folkeskolen.
Og så angår tilsyn og det personalemæssige side af sagen så må vi sige at personalesituationen er kommunernes ansvar ligesom kommunerne har selvstyre hvor vi ovenfra ikke skal kræve det skal løses opgaven på sådan og sådan. Men jeg ved at kommunerne udnytter deres muligheder for at skaffe det nødvendige personale selvom dette ikke altid kan lykkes således. Men det er uddannelses spørgsmål og jeg håber at vi i det kommende år kan udbygge vores uddannelse at det personale af daginstitutioner således at det vi i stigende omfang selv kan forsyne os selv med uddannede pædagoger.
Til spørgsmål omkring forberedelse til den gode skole så er vi allerede gået i gang med planlægning og ligesom vi har taget mulighed op til forsøges ordninger som vil tages op på senere tidspunkter.
Vedrørende udbygninger af daginstitutioner og finansieringersmåderne så ved vi hvordan man forhandler om mellem det kommuner og Hjemmestyret. Om hvordan det fremtiden ordning kan være og selvfølge er op til landstinget hvor bandlyse problemer i sammenarbejde med kommunerne.
Vedrørende spørgsmål om forældre betaling forholdene i dag vedrøre ikke nærværende til forordnings forslaget det bliver fastsat på baggrund af cirkulere som selvfølge kan tages op hvis man mener at den er forkert eller lignende.
Jeg håber at have besvare det spørgsmål som jeg kan besvare herfra. Jeg er også glad for Kandidatforbundet bemærkning og den støtte man giver udtryk til, også jeg skal sige at jeg er glad for den general tilslutning til spørgsmålet og hvis man ønsker yderligere oplysninger så er jeg meget klar til at give mere uddybninger forklaringer overfor udvalget. Så jeg forventer at sagen vil blive overdraget til anden behandling.
Asii Chemnitz Narup, (IA):
Til landsstyremedlem for social anliggende svar så har jeg et par bemærkninger der til. Først vedrørende tilsyndet så har det aldrig været vores ihensigt at man skulle tage beslutning hen over hovedet men jeg at det er vores pligt i forbindelse med vores arbejde med rammer herfor at vi også drøfter at vi også fandt indfører regler om hvordan barnet skal plejes eller passes. Igennem hvis man skal sætte barnet i centrum.
I forbindelse med vores arbejde i socialudvalget så tager vi selvfølge det ting op som bliver henvist til behandling hvor vi ikke kun drøfter social med også selvfølge andre områder såsom forebyggelse og forskning og uddannelse. For hvis man ikke har den nødvendig uddannelse så kan vi ikke styre det sociale områder og forbedre det. Hvis vi skal styrke det sociale områder yderligere så er der behov for yderlige tiltag indenfor uddannelses områder indefor det sociale områder. Og det påtaler vi også selvfølge med fremover.
Jeg vil gerne have en klare besked om den gode børneinstitution jeg ønsker nærmere redegørelse herfor og dette må jeg sige som jeg sagde i første indlæg at vi i udvalget så har rettet 3 skriftlige henvendelse til landstyre uden resultat.
Der udvalget har lagt vægt på at etablere den gode børneinstitution. Det har være skuffende at vi ikke har fået klar svare fra udvalgets side. Vi har ellers haft et forbedret sammenarbejdet mellem landsstyremedlem men på dette område så har vi været meget skuffede fordi man ikke har besvare vores hidtidig henvendelse vedrørende den gode børneinstitution.
Arbejdet omkring den atuarfitsialak giver grund til at antage der er behov for lignende initiativ for børneinstitutioner områder således at man inddrager alle berørte parter i arbejdet. Men det fremgik også af landsstyremedlemmernes konference sidste år så efterlyste man også et tættere sammenarbejde mellem øvrige instanser vedrørende daginstitutionsområdet, og at man finder at arbejdet haster hvis atuarfitsialak ikke blot skal blive godt ord så bliver det ikke til realitet hvis vi ikke samtidige arbejde omkring den gode daginstitution.
Afslutningsvis vil jeg sige og så hvad angår finansierings måder af anlæggelser af daginstitutioner så har vi spurgt om man allerede har igangsatte initiativ indenfor området da vi har erfaret at udenrigslandsforening formand og vores landsstyremedlem for økonomi allerede har aftalt at ændre finansierings måder således at de rige kommuner bidrog med større eget andel på områder. Jeg skal lige sige at så vidt som muligt for at undlad så har alle givet deres tilslutning til nærværende forslag ligesom også udvalget kan gå mere i dybden i fortsætte arbejde.
Jeg vil også anmode udvalget om at hvis det ikke forsvare at det så vidt muligt også rette henvendelse til formandskabet således så at formandskabet kan rette henvendelse til landsstyret herom.
Jakob Sivertsen, (A):
Gandske kort, måske vedrørende som ligner også Inuit Ataqatigiit spørgsmål vedrørende det forberedelse til... Det har selvfølge være bedst hvis der er fremkommet med en forklaring om hvorfor man har forladt den gode daginstitution med den gode forberedelse til den gode skole.
Jeg har fundet et af Inuit Ataqatigiit rette spørgemål interessant og som jeg også mener som vurderes nærmere det endelige spørgsmål vedrørende forældrebetaling og det grundlag der er for beregning af forældrebetalingen. Man kan ikke kommet udenom at der er behov for ændringer af grundlaget hvis noget begynder med næste år 2002, så vil man f.eks. ikke længere yde boligbørnetilskud hvorfor der er behov at på en eller anden at måde drage omsorg for at de familier med børn bliver ramt på dette område, også for mulighed måske at betale lidt mindre som forældrebetaler til daginstitutioner. Der er meget store forskelle med forældrebetaling og denne beregning metode er ikke blive ikke ændret i meget lang tid hvorfor vi også er meget interesseret i at drøfte spørgsmålet videre.
Henriksen. Vi siger tak til Jakob sivertsen og nu Loritha Henriksen Kandidatforbundet, tak. Jeg
Loritha Henriksen, (K):
Jeg vil gerne spørge jer at landstyremedlemmet at de bemærkninger vi havde omkring det større børn eller unge. Jeg vil gerne spørge landstyremedlemmet om han kan bruge disse bemærkninger vi havde omkring det større børn.
Landsstyremedlem for sociale anliggender, Ole Dorph.
Ole
Dorph, (S):
Jeg vil først tage Loritha Henriksens bemærkninger vi var ikke henne at disse problemer eksistere at der er børn der er for store til at daginstitutionerne og er alt for unge til at fritidsklubber derfor skal der være tiltag for disse børn og jeg ved de enkelte kommuner er meget opmærksom problemet tilgæng. Og vi kan forbedre forholdene ved at sammenarbejdet og vi kom også inde på dette problem jer redegørelse omkring børn og unge og jeg håber dette problem bliver løst gennem sammenarbejde medlem Hjemmestyret og kommunerne. De børn der er gennemgået en vanskelige periode i den årgangsperiode og de kan får problemer, f.eks med hensyn til kriminaliteten hvis det ikke får det passende pleje derfor skal man have en nøje vurdering behandling af dem
Man snakker om den gode institutioner i forbindelse med den gode skole og jeg blev orienteret om at socialudvalget og at den forhenværende Landsstyremedlem for social anliggender har holdt en seminar om disse deltag.
Jeg ved at der på kysten at der er arbejdet omkring den gode daginstitutioner og vil ikke hindre arbejdet. Og jeg håber at emnet bliver genoptaget når den rette tid kommer.
Hvad er så indholdet hvad er med den gode forberedelse til den gode skole og det handler om børn omkring 4 til 6 år. Og jeg ved at der at emnet er allerede behandlet her på salen. Og at der etableret en udvalget med repræsentant fra kommunerne fra psykologerne og daginstitution repræsentanter og forældrerepræsentanterne og fra vores repræsentanter og fra socialdirektoratet. Og jeg regner med at dette arbejdsgruppe er i gang med sit arbejde. Og arbejdet skal ske fra november til maj 2002. Og arbejdsgruppens formål at behandle emner omkring overgangen til skolealderen således at forberedelsen sker bedst muligt.
At Kalaallit Ilinniartut Peqatigiiffiat kom med forskellige indstillinger f.eks. børn af det enkelt børn lidt før skolealderen at der skal være bedre sammenarbejde medlem daginstitutioner og skolen således at børnene kan forberede sig til skolen.
Og den sidste år i daginstitutionen og den der ikke er i daginstitutioner omkring halvdeling hvilket er tilbud kan vi give dem og det er væsentligt at forældrene ikke forbigåes. Børnene først i skolealderen skal kunne forbedres til skolen. Og forældrene skal have mulighed til at følge med før skolen starter. Og den nævnte arbejdsgruppe skal også vurdere at der er erfaringer i andre lande og dem kan vi have gavn af. Og hvis arbejdsgruppen kan undersøge om der er kommuner der kan starte forsøget. Det er indeholdende af de nye tiltag den forberedende til den gode skole.
Daginstitutionsbørn af betalingen variere fra kommune til kommune f.eks er kommunens økonomi betyder hvor store familiernes betaling er. De bedre bemidlede kommuner har mindre familie betaling. Der er også kommuner der har økonomiske vanskeligheder der forhøjer forældrenes betaling. Det er således kommunerne der bestemmer sin politik omkring daginstitutionerne.
Tak, vi har således færdige med punkt 24 forslaget til landstings forordnings om daginstitutioner og dagpleje med videre. Og den skal videre til socialudvalget før den bliver anden behandlet.