Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordens punkt 21-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

18. mødedag, torsdag den 25. oktober 2001

 

Punkt 21;

Forslag til landstingsforordning om støtte til Fiskeri, Fangst og Landbrug,

2. behandling.

 

Ole Lynge, Landstingsformand.

Jeg er ikke fra udvalgets side blevet anmodet Formandsskabet om mundtlig forelæggelse, hvorfor jeg blot skal spørge om der er nogen der ønsker ordet. Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Mads Peter Grønvold, (K):

Med henvisning til vores bemærkninger under 1. behandlingen skal vi fremkomme med følgende bemærkninger her ved 2. behandlingen.

Indledningsvis skal vi fra Kandidatforbundet udtrykke, at man nu i forbindelse med udarbejdelsen af ændringen burde have sikret investorsiden, idet vi samtidig skal gøre opmærksom på, at der ved en sådan ændring må følge betydelige midler med. Kandidatforbundet mener, at det er meget vigtigt, at investorsiden bliver sikret. Landstinget har blandt andet også givet udtryk for, at andre bør give andre mulighed for at investere. Vi mener derfor fra Kandidatforbundet, at det er meget vigtigt, at andre investorer bliver sikret.

Vi finder derfor fra Kandidatforbundet, det er fra Landsstyret meddelt, at 30,5 mio. kr. er blevet bevilget. Disse midler skal bruges indenfor fiskeri- og landbrugssektoren, og vi skal her gøre opmærksom på, at man tillige har bevilget op imod 60 mio. kr. Vi mener derfor i Kandidatforbundet, at der er afsat for få midler til strukturtilpasningen af det kystnære fiskeri, og til nyanskaffelser af fartøjer. Det er yderst vigtigt, at når det bliver besluttet, at det kystnære fiskeri skal udvikles, at der så følger realistiske midler med.

Vi kan ellers tilslutte os forslaget, hvis Landsstyret er indstillet på, at man yder flere midler end hidtil, hvorfor vi også er rede til at finde yderligere midler der på sigt vil give større indtægter for Landskassen. Hvis Landsstyret skal sikre, at der i de kommende år bliver afsat midler til tilpasningen, så er Kandidatforbundet villige til at støtte forslaget.

Hvis Landsstyrets årsag til, at vi har været modvillige til at tilslutte os forslaget er, at man ikke har sikret den nødvendige finansiering som vi ønsker, for det er jo en kendt sag, at den kystnære fiskerflåde er markant stor, hvorfor det ikke desto mindre er meget vigtigt at sikre, at der bliver afsat midler nok. Vi håber derfor i Kandidatforbundet, at Landsstyret næste år også afsætter midler til strukturtilpasningen i det kystnære fiskeri.

Vi mener i Kandidatforbundet, at det er meget vanskeligt at realisere intentionen om tilpasningen, hvis midlerne ikke bliver forøget, og aktuelt er der tale om rejer og hellefiskefiskeriet. Vi skal ligeledes minde om, at vi må huske på, at torsken menes at være på vej tilbage, og dette faktum vil også gøre behovet for renovering på området større fremover.

Til sidst skal vi fra Kandidatforbundet også gøre opmærksom på, at en del af jollefiskerne også forsyner de lokale brætter med fisk, vi finder således i Kandidatforbundet, at der også bør gives mulighed til jollefiskere, idet alle politiske aktører jo er klar over, at der ikke findes indhandlingssteder for joller alle steder.

Med disse ord vil vi i Kandidatforbundet ikke godkende forslaget i dens nuværende form.

Så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder, Hans Enoksen.

Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder:

På Landsstyrets vegne vil jeg i første omgang sige tak for betænkningen fra Erhvervsudvalget. Erhvervsudvalget har i deres betænkning rejst i spørgsmål om, hvor mange fartøjer der forventes anskaffet årligt med støtte efter de ændrede regler. Der tænkes her primært på fartøjer til fiskeri efter hellefisk.

Til det rejste spørgsmål kan jeg oplyse, at der i forslaget til Finansloven for 2002 under konto 51.07.10 Rente- og afdragsfrielån og konto 51.07.32 Rentebærende udlån er afsat i alt 30,5 mio. kr. i 2002, og tilsvarende beløb i overslagsårene. Disse midler dækker investeringer til det kystnære fiskeri og landbrugserhvervet. Indenfor bevillingerne vil fordelingen mellem de forskellige formål, f.eks. reparationslåne og lån til nyanskaffelse af fiskefartøjer afhængige af de løbende ansøgninger der ankommer fra fiskere og fåreholdere.

Det er på denne baggrund vanskeligt på forhånd at ligge sig fast på et bestemt antal fartøjer, som årligt vil kunne finansieres, da især behovet for reparationslåne kan variere meget. Såfremt der årligt af den samlede bevilling afsættes 10 mio. kr. til nyanskaffelser af fartøjer på ca. 30 fod, kan der med dette beløb anskaffes 6-7 af denne størrelse fartøjer. Et antal på 6-7 fartøjer synes ikke umiddelbart at være et stort antal. Det skal tages i betragtning, at 6-7 fartøjer i den nævnte størrelse samle forventes at kunne fiske mere end 1000 tons hellefisk årligt.

Under forudsætningen af, at forskellige bestræbelser på, at skabe tilfredsstillende indhandlingsmuligheder lykkes er det Landsstyrets forventning, at de eksisterende fartøjer generelt set kan fiske større mængder hellefisk end biologerne anbefaler for Nordgrønland. Det er derfor Landsstyrets vurdering, at hensynet til bevarelsen af hellefiskeriet taler for, at der ikke på kort sigt bør indsættes et stort antal nye fartøjer i dette fiskeri.

Udvalget opfordrer også Landsstyret til at overveje om der kan tilføres fiskerne nogle muligheder for rådgivning i stil med den rådgivning fåreholderne opnår igennem Landbrugsrådet og underliggende institutioner. Landsstyret vil følge udvalgets opfordring, og i første omgang overdrage spørgsmål om rådgivning for fiskerne til nærmere vurdering i de udvalg som nedsætte i forlængelse af den gennemførte debat om redegørelse for fiskeriets situation.

Som det fremgår af betænkningen indstiller et flertal i udvalget forslaget til landstingsforordning om støtter til Fiskeri, Fangst og Landbrug til vedtagelse i uændret form. Et mindretal indstiller derimod forslaget til forkastelse. Landstingsforordningen om støtte til Fiskeri, Fangst og Landbrug fastsætter regler for, hvordan Landsstyret skal administrere den bevilling, der afsættes på Finansloven til området. Størrelsen af bevillingen er derimod et spørgsmål der afgøres i forbindelse med behandlingen af Finansloven. Landsstyret skal under alle omstændigheder overholde de bevillingsmæssige rammer for området, og landstingsforordningen giver ikke større lånemuligheder end der er bevillinger på Finansloven til at dække.

Landsstyret har derfor svært ved at forstå, at mindretallet vil modsatte forordningsforslaget med den begrundelse, at mindretallet mener, at der er afsat for små midler til strukturtilpasningen til det kystnære fiskeri og til nyanskaffelser af fartøjer.

Jeg skal i øvrigt ikke ved denne lejlighed komme ind på de afsatte bevillinger til øvrige erhvervsstøtteordningen og til strukturtilpasningen i det kystnære fiskeri, da disse spørgsmål til sædvanligvis indgår i den igangværende finanslovsproces.

Med disse ord vil jeg på Landsstyrets vegne anbefale, at Landstinget følger indstillingen fra flertallet i udvalget om, at Landsstyrets forslag til landstingsforordning om støtte til Fiskeri, Fangst og Landbrug vedtages uændret. Tak.

Til de medlemmer der ikke er til stede skal jeg sige, at vi skal til afstemning, men der er et flertal her. Men Anthon Frederiksen har bedt om ordet, og jeg vil anmode de medlemmer der sidder udenfor om at indfinde sig. Anthon Frederiksen uden for ordførerrækken for en ganske kort bemærkning.

Anthon Frederiksen, (K):

Forordningsforslaget, men når man kan se, at der er mange jollefiskere i Nordgrønland som ernærer sig ved hellefiskefiskeri, og set hele jollefiskeerhvervet under et, så mener vi, at nærværende forslag ikke kan accepteres, da vi ved, at i fiskeriets historie i Grønland, vi ved alle sammen hvor fiskerne begynder henne, nemlig fra små joller, hvorefter de arbejder sig op efter til større fartøjer og trawlere.

Nu vil man via forordningen ikke længere give støtte til anskaffelse af ny joller, det er der ikke længere mulighed for. Hvis I så tænker Jer lidt om, hvilke fiskere vil så og hvordan kan man begynde fra bunden af med en 30 fods fartøj ? Ethvert erhverv skal startes op fra bunden af, det giver det mest rentable erhverv.

I forbindelse med redegørelsen om fiskeriets situation blev det sagt, at der er omkring 1.250 jollefiskere i Grønland, ligesom derudover er en del der tager på isfiskeri med hundeslæder. Da vi 1. behandlede forslaget blev det også fra Godmand Jensen påpeget vedrørende jollefiskernes forhold, at man også skulle tænke på deres forhold, med sådanne forhold, forstår jeg, at man ikke har siddet overhørigt i udvalgsarbejdet. De skal jo også brødføde deres familie på baggrund af de indtægter de kan få ved jollefiskeriet, hvorfor jeg er betænkeligt ved Landsstyrets bemærkninger om mindretalsindstillingen. Vi havde ellers forventet, at Landsstyremedlemmet ville have lyttet til os, og sikret jollefiskerne.

Hvorfor vi fastholder, at vi vil stemme imod forslaget. Det nærværende forslag vil kun være til glæde for nogle af fiskerne.

Så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder.

Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder:

Tak. Det er rigtigt vedrørende jollefiskerne, at deres vilkår ikke er de bedste, det kan vi vist alle være enige om. Men vi har også krav til produktion der til stadighed skærpes, hvorefter det vil være sådan, at vi for fremtiden vil være sådan, at det måske vil være sådan, at jollefiskerne engang måske ikke engang vil kunne indhandle på grund af krav til hygiejnen, hvorfor man også fra KNAPK’ side er blevet udtalt, at der ikke er grundlag for, at tilstadighed at forsvare jollefiskeriet.

Vi må alle erkende, at deres forhold ikke er de bedste, men vi prøver på at forbedre deres muligheder ved at de sammen kan anskaffer større fartøjer, således at disse kan drives rentabelt, og det må vi ikke vende det blinde øje til. Jollefiskerne får hvert år anskaffet nye motorer, en ny motor koster omkring 40.000 kr. for jollefiskerne, fordi de bliver belastet så meget, at de kun holder et år og maksimalt to år. Jeg mener, at de ikke kan blive ved med det, hvis vi skal forsvare jollefiskernes erhverv bedre, så må vi også forbedre deres forhold bedre, ved at vi giver dem mulighed for at anskaffe større fartøjer, blandt andet ved at de slår sig sammen, og sikrer deres erhverv ved at det bliver rentabelt.

Jollefiskerne skal også kunne leve af et erhverv, de har også huse, de har en familie af forsørge, og hvis vi kikker på jollefiskeriet i dag, er det sådan, så er de fleste af dem, så bliver de fleste af deres indtægter brugt til vedligeholdelse, ligesom deres muligheder for at indhandle er ret begrænsede, hvorfor det bedste vil være, at vi sikrer jollefiskerne ved, at vi giver dem mulighed for at anskaffe mere sikre og mere hygiejniske fartøjer, der levet op til de krav til nutidens krav. Og jeg ser frem til at drøfte dette videre med KNAPK.

Kandidatforbundet mener, at der bør flere midler til, der skal afsættes til formålet, så må de fremsætte et konkret forslag til Finansudvalget med anvisning på, hvordan vi skal hente pengene fra. Vi ved, at i forbindelse med finanslovsarbejdet, at der er et omfattende arbejde i gang omkring finanslovsarbejdet, og der kan selvfølgelig ske rokeringer, men vi må også huske på, at det ikke kun er i fiskeriet der er problemer, det vil jeg også minde om.

Vi har også andre problemer i samfundet, hvor der også er behov for en indsats: Sundhedsområdet, børnehaver, boligproblemer og andre forhold skal også finansieres, hvorfor vi må finde en fornuftig balance mellem alle vores ønsker, og ikke fremlægge ublu krav, som måske kun kan gå i en valgkamp, men at de virkelig gør en indsats for at løse problemerne på et realistisk grundlag.

Selvom fiskerne holdt op i dag, så er det ikke kun fiskerne der har problemerne, og det må Kandidatforbundet også forstå. Tak.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører har bedt om ordet for 2. gang.

Mads Peter Grønvold, (K):

Man må huske på, at der ikke er valgkamp lige nu, og vi må også huske på, at mødet heller ikke bliver transmitteret i radioen, således at befolkningen ikke kan lytte til det, der er kun få lyttere her i salen, hvorfor man ikke skal vurdere vores meldinger som valgkamp.

Men såfremt man skal finde finansieringsmuligheder. Vi finansier også noget, som vi ikke kan realisere. Der er afsat midler til anlægsopgaver, som vi ikke kan færdiggøre, hvorfor kan vi ikke tage 20-30 mio. kr. derfra, så kan vi også meget nemt finde finansieringsmuligheder. Hvad så med Universitetsparken, det må være noget som skal længst ned i prioriteringen.

Såfremt vi omrokere, så kan vi finde midlerne. Derfor er det mål som vi har sat os, og som vi også har nævnt, og der omtalte vi nogle forskellige forhold under 1. behandlingen, og der er også flere der har nævnt det, og KNAPK må også vide det. Jollefiskerne, hellefiskefiskere, så kan det bedst betale sig når det er netfiskeri, så kan det bedre betale sig. Har man en lidt større motorbåd, så kan det ikke betale sig, især hvis det f.eks. er Q-21 fartøjer det drejer sig om. Og så vil vedkommende ikke have udgifter til mandskab med mere.

Ser man på andre fiskearter, så er der store fiskebanker forskellige steder. Der vil være flere der kan drive garnfiskeri, men vi må også huske på, at nogle fiskesteder arealmæssigt er så små, at der ikke kan være særlige mange. Vi må også huske på disse forhold, og udgifterne er også forskellige. Vi plejer også, at sige, og vi bruger også nogle gode argumenter, ligesom Hans Enoksen også gør det.

Inden det næste sker, så vil jeg minde om, at det er en 2. behandling, og de nævnte ting har også haft mulighed for at blive behandlet i udvalgsarbejdet, ligesom man også har haft mulighed for at komme med ændringsforslag.

Den næste der ordet er Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder.

Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder:

Kandidatforbundet skal heller ikke tror på, at uanset hvor meget jeg end støtter fiskerne, så skal det gå ud over andre landsstyreområdet. Efter at Landsstyret også har færdiggjort deres arbejde, så har der ikke været større mulighed for, at lave større ændringer.

Du siger også, at det bedre kan betale sig, såfremt man fisker alene. Men på den anden side, så siger du at nogle fiskesteder er så små, at der ikke vil være særlige mange fiskere, men ved at få større fartøjer, så kan man komme længere væk til de større fiskebanker.

Ole Lynge, Landstingsformand:

Og vi skal nu til at gå over til afstemningen. Og det er forslag til landstingsforordning om støtte til Fiskeri, Fangst og Landbrug. Og der er så afgivet en flertalsbetænkning, hvor Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassuts medlemmer indstiller, at punktet går videre i sin nærværende form til 3. behandling. Og de der stemmer for denne indstilling bedes rejse sig. 22 De der stemmer imod bedes rejse sig. 4. Og de der har undladt at stemme bedes rejse sig. Ingen.

Og dermed er vi færdige med 2. behandlingen af punkt 21, og den kan så gå videre til 3. behandlingen i sin foreliggende form.