|
Dagsordens punkt 21-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
10. mødedag, tirsdag den 9. oktober 2001.
Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og
Bygder.
Tak. På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til landstingsforordning om støtte til Fiskeri, Fangst og Landbrug.
Jeg skal indledningsvis nævne de væsentligste ændringer i forhold til den gældende forordning.
For det første indebærer Landsstyrets forslag, at udviklingen f det kystnære rejefiskeri fremover skal baseres på, at nye rejefartøjer skal finansieres af andre finansieringskilder end Erhvervsstøtteudvalg. For det andet ligger Landsstyret op til, at der ikke ydes tilskud og lån til anskaffelse af mindre fartøjer og joller til fiskeri efter hellefisk i Nordgrønland. Derimod er der i forslaget mulighed for at finansiere nye fartøjer med en længde på mere end 30 fod. for det tredje foreslår Landsstyret, at der for en tid ikke længere ydes lån og tilskud til etablering af nye landbrug, hvor produktionen hovedsagelig er baseret på fåreavl. For det fjerde foreslår Landsstyret, at erhvervsstøtteordningen administreres af Landsstyret og dens administration, idet Erhvervsstøtteudvalget og Ankenævnet for Erhvervsstøtte afskaffes.
Jeg vil herefter uddybe og begrunde ændringerne. For så vidt angår rejefiskeriet, så er det Landsstyrets generelle politik, at erhvervsudviklingen primært skal fremmes ved at skabe de rette rammebetingelser for erhvervene. Såfremt vi ikke tilvejebringer de rammer der er nødvendige for, at det kystnære rejefiskeri kan udvikler sig til et erhverv, der drives på et kommercielt grundlag, vil Landskassen i de næste mange år stå overfor at skulle investere betydelige midler i moderniseringen af dette erhverv.
Forsigtigt anslået kan vi imødese et investeringsbehov over en årrække i en størrelsesorden på omkring 400 mio. kr. til finansiering af nye rejefartøjer. såfremt den traditionelle erhvervsstøtteordning skal anvendes til at løfte finansieringen vil dette medføre en betydelig økonomisk belastning af Landskassen, og det er der ikke budgetteret med i Landsstyrets finanslovsforslag.
Der skal ikke lægges skjul på, at afskaffelsen af muligheden for lån og tilskud fra Landskassen til nyanskaffelser af rejefartøjer stiller betydeligere krav til rejefiskerne om at tænke og handle på en anden måde end de fleste har været vant til i det kystnære fiskeri. For at kunne udskifte fartøjer med nyere og mere moderne trawlere skal der tilvejebringes et kvotegrundlag af en vis størrelse. Derfor vil det for mange fiskere med mindre kvoter være nødvendige at slutte sig sammen i et fælles rederi for at skaffe tilstrækkelig stor kvote til at de nye trawlere kan drives rentabelt. Dette forudsætter vilje til, at i samarbejde i et fællesskab om driften af et fartøj, hvor målet er at sikre det bedst mulige økonomiske resultat for pågældende rederi.
Endvidere kræver der også evne og vilje til at opspare en lang større egenkapital end det hidtil har været nødvendigt efter erhvervsstøttereglerne. Endvidere må fiskerne indrette sig mere på, at benytte private rådgivere, herunder revisorer, advokater og skibskonsulenter når der skal etableres nye rederier baseret på en sammenlægning af eksisterende kvoter.
Dette er nødvendigt for at sikre, at der i projektet er taget højde for alle væsentlige økonomiske, juridiske, skattemæssige og skibstekniske forhold. Desuden er bred professionel bistand nødvendigt for at et projekt bliver beskrevet på en måde, som kan overbevise de professionelle långivere om, at projektet er økonomisk holdbart, og dette er i sidste ende, såvel i fiskernes som i lovgivernes interesse.
For så vidt angår fartøjer til hellefiskeri, så foreslår Landsstyret, at der indtil videre ikke ydes støtte til anskaffelse af nye mindre fartøjer og joller til fiskeri efter hellefisk i områderne Disko-bugten, Uummannaq og Upernavik. Det er Landsstyrets vurdering, at der er betydelige problemer forbundet med at skabe sammenhæng mellem fabrikskapacitet og fartøjskapacitet i hellefiskedistrikterne. Det er Landsstyrets opfattelse, at vi i Nordgrønland bør satse på fartøjer på mindst ca. 30 fod. Disse fartøjer skal kunne fiske på fiskepladser, som ligger langt fra indhandlingsstederne, således at vi ikke i alt fremtid skal være afhængige af, at der indsættes indhandlingsfartøjer i spidsbelastningsperioderne.
Desuden skal de fremtidige fartøjer være indrettet således, at vi ikke får problemer med at overholde de hygiejnekrav der skal overholdes, for at vi fortsat kan eksportere fiskene. For Sydgrønlands vedkommende vil der fortsat være mulighed for at opnå støtte til mindre fartøjer og joller, da fiskeri- og fangstforholdene her er meget anderledes end i hellefiskedistrikterne.
For så vidt angår landbruget har der i de seneste år været en betydelig stigning i lammeproduktionen, og dette har givet sig udslag i afsætningsproblemer for NEQI A/S. Disse problemer kan i sidste ende resultere i, at en del af produktionen må sælges med tab til virksomheden til følge. Det er Landsstyrets opfattelse, at der er et stort behov for, at erhvervet, De Samvirkende fåreholderforeninger, ..... og Konsulenttjenesten med flere aktivt og målrettet arbejder på at producere lammekød til priser og mængder og kvaliteter som gør det muligt at afsætte hele produktionen.
Desuden må der satses på, at erhvervet konsolideres således, at Landskassens betydelige tilskud hertil kan reduceres over de kommende år. På baggrund af de alvorlige afsætningsmuligheder på lammekød er det Landsstyrets opfattelse, at der indtil videre ikke bør etableres nye landbrug, såfremt det medfører en forøgelse af lammeproduktionen. Derfor er der i de fremsatte forslag til landstingsforordning lagt op til, at der ikke længere kan ydes støtte til oprettelse af nye landbrugsbedrifter der hovedsageligt baserer sig på fåreavl.
For så vidt angår Erhvervsstøtteudvalget, så finder Landsstyret, at tiden er løbet fra den eksisterende ordning, hvor et af Landstinget udpegede udvalg varetager opgaver, der vedrører administration af bestående regler. En sådan ordning harmonerer dårligt med den arbejdsdeling, der i øvrigt er mellem Landsting og Landsstyre. Derfor er der i forordningsforslaget lagt op til at erhvervsstøtteforordningen fremover administreres af Landsstyret på samme måde, som øvrige bevillinger på Finansloven.
Ud over de ændringer som er omtalt foroven, så foreslår Landsstyret forskellige mindre radikale ændringer. i forslaget er der således indsat en ny regel om finansiering af nye fartøjer, der er erstatter et forlist eller totalt havareret fartøj som anvendes til fiskeri efter andre arter end rejer. Kravene til eget indskud for fartøjer til krabbefiskeri og fartøjer der erstatter forliste fartøjer er blevet justeret. Bestemmelser om finansiering af køb af brugte fartøjer anskaffet uden for landet er udeladt. Dette skyldes, at det ikke anses for hensigtsmæssigt, at lade Landskassen finansiere indkøb af brugt tonnage i en situation, hvor der er i øvrigt tilstræbes et beskeden investeringsniveau i indsættelse af yderligere fangstkapacitet.
Mulighederne for at stille garanti for lån i pengeinstitutter i stedet for rentebærende lån fra Landskassen afskaffes i øvrigt generelt i bestemmelse, hvor der hidtil har bestået en mulighed for at benytte denne finansieringsform. Dette hænger sammen med, at der ikke vurderes, at være rentemæssige fordele ved at benytte garantier for lån frem for landskasselån til denne type projekter, som kan finansieres med de nye regler.
Idet jeg yderligere skal henvise til bemærkninger til forslag til landstingsforordning om støtte til Fiskeri, Fangst og Landbrug, skal jeg hermed overlade forordningsforslaget til Landstingets velvillige behandling.
Vi siger også tak. Så går vi videre til partiernes, Kandidatforbundets og løsgængernes ordførere. Først er det Siumuts Vittus Mikaelsen, værsgo.
Vittus Mikaelsen, (S):
Tak. I Siumut er vi glade for Landsstyrets forelæggelse af ændringsforslag til finansieringsformer i ESU, som bekendt er den nuværende forordning udarbejdet for mange år siden, og ikke underligt er den blevet flere gange kritiseret af nusiddende og tidligere landstingsmedlemmer og endda af fiskerierhvervet.
Vi skal fra Siumut understrege at vi inden for de seneste år flere gange har krævet reform af ESU-ordningen, og vi har fremsat krav om udformningen af ESU skal have udgangspunkt i rentabel drift for fiskere og fangere, og ligeledes med landbrugs- og fåreholdererhvervet med årene skal kunne bære sig selv gennem låntagningens udformning i ESU. Og det er vores opfattelse at vore tidligere krav gennem Landsstyrets forordningsforslag bliver opfyldt.
Men vi har i Siumut bemærket at mulighederne for at fiskerne kan anskaffe sig fartøjer er forskellige region for region i forordningsforslaget, eksempelvis er mulighederne for fiskerne i Nordgrønland med islæg og hellefisk helt andre end i forhold til resten af kysten. Vi kræver fra Siumut at dette bliver til genstand for en grundig undersøgelse i Erhvervsudvalget. For vi lægger i Siumut vægt på at de muligheder som der gives til fiskerne gennem ESU så vidt muligt skal være ensartet langs hele kysten, og ikke være afhængig af hvor man i Grønland bor.
Endvidere er vi i Siumut vidende om at krav fra EU, som i dag er vores største eksportmarked af fisk, til fiskerfartøjer bliver mere og mere skærpede og i det nærmeste år regner man med at de kommende krav til kuttere og joller ikke længere kan opfyldes. Og sagt med andre ord, så kan vi ikke komme uden om at vores nuværende kuttere og joller til fiskeri må skiftes ud med større med større mulighed for hygiejne. Derfor lægger vi i Siumut vægt på at alle ESU-mulighederne skal give mulighed for kutternes modernisering og at flere jolleejere ved at slå sig sammen kan anskaffe sig større fartøjer, således muligheden bliver ensartet for fiskerne i hele Grønland.
Vi skal i Siumut sige at vi er enige med Landsstyret i deres forslag om ophævelse af ESU-udvalget, da vi er bekendte med at kommende ESU-relaterede opgaver vil blive behandlet i Landstingets Erhvervsudvalg.
I Siumut bifalder vi, at der nu skal indføres en anderledes finansieringsform for det kystnære rejefiskeri, således der med hensyn til det kystnære rejefiskeri kan struktureres til en rentabel fiskeri. I denne forbindelse skal vi fra Siumut overfor Landsstyret kræve snarest at sørge for etableringen af en fond for udvikling af fiskerfartøjer, således rejefiskerne i det kystnære fiskeri snarest kan overgå til større fartøjer.
Med Landsstyrets forslag til landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug er der i stor omfang taget udgangspunkt i Fåreholdernes Konsulenttjenestens ønsker herom, og dette betragter vi som godt og accepterer det. Landbrugs- og Fåreholdererhververne i Grønland i dag, som befinder sig fra Nuuk og mod syd til Nanortalik, har ca. 55 fåreholdersteder med 150 helårs beskæftigede.
I Siumut hilser vi velkommen til målet om udvikling og styrkelsen af egenproduktionen fra fåreholderne. I det fremsatte forslag ønsker man at stoppe for nye etableringer af landbrug og fåreholdersteder, men i stedet søges det opnået at de eksisterende konsoliderer sig. Vi skal klart melde ud fra Siumut at det er Siumuts klare målsætning at vi skal styrke vores egen kødforsyning i Grønland og at vores mål er at importen af kød så vidt muligt skal reduceres.
Det er helt rigtigt at vi i dag er nået til at kvaliteten af lammekød ikke kan sidestilles med andre kødprodukter fra omverdenen. Alligevel har vi ikke undgået at bemærke, at vi har store problemer med at afsætte alt lammekød. En af de største hindringer på dette område er de alt for høje kilopriser på lammekød i forhold til hvad der eksisterer i de andre lande. Alligevel skal vi opfordre Landsstyret til, at der med henblik på forsyne os selv og andre lande med kød, at undersøge andre landes store tilskudordninger til deres landbrug således en lignende ordning kan indføres.
Med disse bemærkninger skal vi, inden anden behandlingen af forordningsforslaget, henvise til videre behandling i Erhvervsudvalget.
Og den næste der får ordet er Godmand Rasmussen, Atassut.
Godmand
Rasmussen, (A):
Vedrørende forslag til landstingsforordning om støtte til fiskeri, Fangst og Landbrug, og til det har vi følgende bemærkninger. Vi har i Atassut nøje drøftet den lange sag, idet det forelagte synes nemlig at være meget omfattende. Efter at have vurderet i sagen skal vi fra Atassut fremkomme med følgende udtalelse.
Ovennævnte har været drøftet meget i Landstinget, og man har fremkommet med forskellige synspunkter, hvor man tiltider har anstrengt sig, hvilket er en selvfølge. Med hensyn til den første del vedrørende det nye grundlag for det kystnære rejefiskeri, og andre synspunkter vedrørende finansieringsmulighederne, så skal vi fra Atassut udtrykke vores tilfredshed.
I det andet afsnit blev det foreslået, at der vil blive muligheder for finansiering af fartøjer fra 30 fod og opefter. Vi kan jo ikke komme uden om de efterhånden meget strenge kvalitetskrav fra udenlandske aftagere af vores produkter. Det er også meget vigtigt, at vores produktion kører løbende uden at stagnere, for vi ved hvor stor en betydning det har for Grønlands økonomi. Som det i Fiskeriredegørelsen allerede fremgår, så har indhandlingsværdien været på over 50.000 kr. efter ca. 1.100 fiskere har indhandlet. Og ud fra 509 indhandlere har værdien været unde 5.000 kr., og derfor har det omtalte afsnit bevist, at der er tale om realistiske forhold.
Endvidere er vi i princippet enig i den tredje forelæggelse, fordi fåreavlen i mange år har haft en stor betydning på Grønland, og det er et af de punkter som Atassut ligger meget vægt på.
Uden yderligere kommentarer til det fjerde afsnit går vi fuldt ud ind for formålet, idet det vil medføre en mere fleksibel ordning. endelig skal vi på forhånd bemærke, at vi fuldstændigt går ind for, at fiskerne i fællesskab har taget ændring af fiskerimetoderne som formål. Man må ikke glemme, at vi i Atassut finder det væsentligt, at man i ordningen med fællesskabet prioriterer fiskere som har haft forældede fartøjer i mange år. Fiskerne har i mange år været afgørende for løbende beskæftigelse, og til stor gavn for grønlands økonomi. Atassut ligger stor vægt på, at disse ikke kommer til at føle sig som agterudsejlet.
Der blev i Landsstyrets positive forslag nævnt, at Sydgrønland ikke vil blive berørt med hensyn til mindre fartøjer. Men i Atassut tænker vi også på fangstområderne, d.v.s. i yderdistrikterne som kun lever af fangst, at de tilstadighed ikke bliver glemt, men at de er med i den samlede vurdering, fordi det er barske levevilkår de lever under.
Og i forbindelse med landbrug og fåreavl har Atassut fra talerstolen altid gjort det klart, at der skal gøre noget for at løse problemet med den alt for lidt anvendelse af grønlandsk lammekød i restauranter og kystpassagerskibe. Vi ved jo godt, at Grønland for alvor på nuværende tidspunkt har status som turistmål. Men vi har i Atassut svært ved at acceptere, den alt for megen begrænsning af anvendelsen af de grønlandske ressourcer, det er jo nemlig et af de punkter, som Atassut længe før har sat stor pris på, nemlig at man hurtigst muligt finder muligheder for en mere fleksibel ordning.
Landsstyret har allerede nævnt, at styrke fåreavlen og udnyttelse af kød i Grønland, hvilket det skal være en bekræftelse af et smukt synspunkt. Landsstyret har klart og korrekt udtrykt, at ordningen ikke længere er tidssvarende og trænger til at blive ændret. Det at tænke på nye muligheder resulterer jo også i løsninger, som samfundet senere vil have gavn af.
Med disse bemærkninger fra Atassut skal vi udtrykke vores tilfredshed, og henvise sagen videre til 2. behandling, og inden da, at den bliver behandlet i et relevant udvalg.
Vi siger tak til Atassuts ordfører, og den næste der får ordet er Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Lars Sørensen, (IA):
I forbindelse med 1. behandlingen af forslag til landstingsforordning om støtte til fiskeri, Fangst og Landbrug fremsat af Landsstyret med 4 væsentlige ændringsforslag ønsker Inuit Ataqatigiit, at fremkomme med nogle bemærkninger til de ændringer vi finder vigtige i forhold til den nugældende forordning.
Inuit Ataqatigiit mener, at vi tilstadighed må vurdere det punkt man er nået til i befolkningens udvikling. Især med hensyn til fortsat udnyttelse af ressourcerne med omtanke, således at de kan bestå også i fremtiden som en del af det økonomiske grundlag. Det vigtigste formål med forordningen er tage et skridt til udviklingen af der kystnære rejefiskeri. Og dette kan man efter Inuit Ataqatigiits mening ikke komme uden om , især med hensyn til de forældede fartøjer, der er i det kystnære rejefiskeri benyttes af rejefiskerne.
Som bekendt er der i løbet af de sidste 10 år især i begyndelsen af 1990'erne sket en tilpasning til det udenskærs rejefiskeri, der havde til følge, at antallet af trawlere blev reduceret, og dermed fik bedre økonomisk grundlag. Dette har ikke mindst lade sig kunne gøre med store tilskud fra samfundet til det udenskærs rejefiskeri via Landskassen. Nu har Landsstyret sat sig det mål, at udvikle det kystnære rejefiskeri baseret på de faktiske forhold, i første omgang ved at standse tilskuddene fra Landskassen.
Inuit Ataqatigiit mener, at man først nøje skal undersøge om andre investorer virkelig er klar. som bekendt kan bankernes krav i forbindelse med anskaffelse af nye fartøjer være meget strenge, og disse kan tiltider være svære at indfri for rejefiskerne i det kystnære rejefiskeri. Disse forhold bør undersøges nøje af Fiskeriudvalget.
Inuit Ataqatigiit mener desuden, at man må sikre, at de mange enkeltpersoner, der er beskæftiget i det kystnære fiskeri, og som ønsker selv at fortsætte ikke får dårligere vilkår også kvotemæssigt. Forslaget om, at der ikke yders tilskud og lån til anskaffelse af mindre fartøjer og joller til fiskeri efter hellefisk i Nordgrønland skal efter Inuit Ataqatigiits mening nøje vurderes. Antallet af fartøjer og joller der fisker Nordgrønland er steget i den grad, for at sikre rentabelt fiskeri for fiskere, der har anskaffet nyt fartøj.
Inuit Ataqatigiit finder der overordentligt vigtigt, at antallet af fartøjer skal tilpasses kvoteringen og skal til hver en tid kunne sidestilles med udviklingen. Hvis det ikke er tilfældet, så kan fiskerne og deres familier have svært at have noget at leve af. Især dette har været en grim oplevelse for alle byer, bygder og befolkningen i Sydgrønland, da torsken forsvandt. Denne oplevelse bør ikke opleves af andre.
Inuit Ataqatigiit mener også, at fælles anskaffelse af fartøj uden at forhøje hellefiskekvoten kan være en mulighed. Og ligeledes bør man undersøge, hvorledes man kan undgå at udelukke fartøjsejere, der har behov for modernisering. Inuit Ataqatigiit skal opfordre til, at Landstingets Fiskeriudvalg i nært samarbejde med de relevante kommuner samt organisationer ved nedsættelse af en arbejdsgruppe der skal behandle problemer i fiskeriet efter hellefisk i Nordgrønland iværksætter tiltag.
Som følge af at markedet er blevet mættet med lammekød har fåreholderne bestemt at stoppe oprettelsen af nye fåreholdersteder i de kommende år. Dog har fåreholderne anbefalet en fortsat udvikling af landbruget som f.eks. ved en fortsat udvikling af et decideret landbrug med afgrøder som man blev under landbrugsseminaret si marts sidste år. Som eksempel kan nævnes, at der på baggrund af den nye udvikling alene sidste år blev produceret over 30 tons kartofler til videresalg i butikkerne. Denne udvikling fra fåreholdernes side mener Inuit Ataqatigiit er støtteværdigt.
Landsstyret foreslår, at Erhvervsstøtteudvalget afskaffes, og at det fremover administreres af Landsstyret og dets administration. Dette kan Inuit Ataqatigiit tilslutte sig, da vi mener, at man ikke kan behandle klagesager over egne dispositioner.
Med disse bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit henstille, at Landsstyrets forslag til landstingsforordning om støtte til Fiskeri, Fangst og Landbrug nøje bliver behandlet i Landstingets Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug forinden 2. behandlingen her i salen.
Og den næste der får ordet er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads Peter Grønvold, (K):
I forbindelse med 1. behandlingen af forslag til landstingsforordning om støtte til Fiskeri, Fangst og Landbrug vil Kandidatforbundet efter nøje gennemgang komme med følgende bemærkninger.
Allerførst vil Kandidatforbundet give udtryk for, at vores forslag til forordning om støtte endnu engang bør være genstand for nøje vurdering, og dette ønske er baseret på denne kendsgerning, at der endnu ikke er fundet finansieringsmodeller i forbindelse med anskaffelse af jolle eller fartøj. Kandidatforbundet mener ikke, at det kan være rigtigt, at hvis det støttes politisk at Royal Greenland A/S vil anskaffe sig fartøjer som selskabet vil lade fiske indenskærs. Kandidatforbundet er af den overbevisning, at en produktionsvirksomhed bør beskæftige sig med produktion i større udstrækning, for fiskerne er rigelig i stand til at hente fisken.
Ja det skal nok passe når det bliver vurderet, at der i år er blevet fanget for lidt hellefisk, men Kandidatforbundet er godt klar over, at en af årsagerne til det er indhandlingsproblemer, og det skal heller ikke her glemmes, at forbud mod garnfiskeri også har betydet en reduktion af fangstmængden.
Vi mener ligeledes i Kandidatforbundet, at vi heller ikke må glemme, at det endda kan være utroligt svært, at passe sine afdragsforpligtigelser. Der er sket en kolossal udvikling i krabbefiskeriet, og dette har også betydet, at man fiskere har omdannet deres fiskeri til krabber, og det er derfor ikke nogen overraskelse for Kandidatforbundet, at den indhandlede mængde af hellefisk er blevet reduceret. Men uanset det er vi godt klar over, at fiskerne i Disko-bugten indhandler mere af det af biologerne anbefalede fangstmægde på 6.900 tons. Vi mener derfor, at det er forkert, at Royal Greenland A/S forsøger at anskaffe sig fartøjer med henblik på fiskeri indenskærs.
Dette vil jo betyde, at der bliver endnu flere til at opfiske den i forvejen for lille kvote af hellefisk. Vi vil derfor i Kandidatforbundet huske Landsstyret på, at såfremt dette bliver aktuelt, så vil det betyde, at fiskerne får endnu større problemer med at passe deres økonomiske forpligtigelser. Kandidatforbundet vil derfor, som det også var tilfældet sidste år, anbefale fiskerne i forbindelse med nyanskaffelser prioriteres højere. Vi skal i samme forbindelse gøre opmærksom på, at vi også har fået forsøg på reduktion af midler til ESU, som vi tilgengæld har anmodet om, at de bliver forhøjet.
Vi mener i Kandidatforbundet, at finansieringsformerne bør sikres som det første, da vi mener, at vi på den måde vil sikre en mere realistisk og mere målrettet forordning. Vi vil i Kandidatforbundet på intet tidspunkt acceptere, at man i forbindelse med anskaffelser blandt andet har den hensigt, at der skal spares op til 65 % af midlerne i løbet af de næstkommende 3 år, og det selv om det er Landsstyrets målsætning af flåden i det kystnære fiskeri skal moderniseres, det virker derfor omvendt, at man har til hensigt at reducere midlerne til nyanskaffelser. Vi mener tværtimod i Kandidatforbundet, at midlerne til nyanskaffelser skal forhøjes, og vi er af den overbevisning af vi ikke kan komme udenom, at finansieringssiden og investorsiden sikres politisk.
Vi vil minde Landsstyret om, at det er jollefiskerne der i stor udstrækning sikrer beskæftigelse både i byer og i bygder, og vi mener ligeledes i Kandidatforbundet, at vi ikke må glemme, at forbrugernes krav også bliver større, det kan derfor ikke undgås, at udskiftning af joller snart bliver aktuelt. Vi mener i Kandidatforbundet, at vi ikke kan komme uden om, at jollefiskeriet må moderniseres, men med hensyn til udviklingen af jollefiskeriet, kan vi vistnok roligt sige, at dette ikke har været tilfældet i de sidste år. Når vi siger det, så skyldes det faktum, at der ikke er sket de helt store udvikling af jollefiskernes udstyr i Nordgrønland.
Det er derfor ligeså vigtigt, at der er etableres muligheder for, at jollefiskerne kan udskifte og/eller modernisere deres fiskeriudstyr eller får mulighed for at udskifte deres joller med mere tidssvarende typer.
Hvis fiskeriflåden i den kystnære fiskeri skal sikres i løbet af de nærmeste år, er det nødvendigt at sikre, at der er investorer. Lad mig i den forbindelse erindre om, at APK selv har tilbudt at investere 10-5 mio. kr., og hvis dette bliver realiseret, hvilket krav vil der så eventuelt blive stillet til APK. Kandidatforbundet anset det som vigtigt, at man i forbindelse med finansieringen opstiller faste krav, f.eks. omkring hvor store kravene skal være. Og hvad den enkelte skal betale i eget tilskud. Hvilke forsikringsmæssige krav skal der opstilles. Hvilke muligheder vil der være for unge, der gerne vil starte for sig selv som erhvervsfiskere. Sådan som forholdene er i dag, så bliver kravet i den kystnære fiskeriflåde opstillet på baggrund af de enkeltes formåen, hvis disse aktuelle betingelser skal ændres, så anser vi det derfor som meget vigtigt, at der allerførst opstilles finansieringskrav, der honorer potentielle låntageres behov.
Som et eksempel kan Kandidatforbundet nævne, at midlerne til nyanskaffelser de sidste år er blevet reduceret, og vi skal heller ikke her glemme, at tilskud til sælskind er blevet reduceret med ca. 10. mio. kr. Enhver der følger med i udviklingen, at sælskindsprodukter fra første gang i mange år går strygende ude i den store verden, og det fortsat går fremad med salget. Vi har derfor i Kandidatforbundet vanskelig ved at forstå, hvorfor Landsstyret i den grad har reduceret fangernes indtjeningsmuligheder.
med hensyn til jollefiskerne kan enhver der har mulighed for at observere de faktiske forhold ikke modsætte kravene om, at deres kår forbedres. Vi må huske på, at fangst alene fortsat er hovederhvervet i en del af vort land, og det er ikke så lige til for disse, at anskaffe sig et nyt fartøj eller jolle, og alting er heller ej så lige til med de aktuelle sælskindspriser. Vi vil i Kandidatforbundet ikke undlade at bemærke, at fangerne også bliver betegnet som misbrugere af vort lands levende ressourcer. Denne tese er baseret på det faktum, at kødet i visse tilfælde på grund af manglende afsætningsmuligheder ikke bliver udnyttes fuld ud.
Men som et eksempel kan vi også nævne, at 30 % af hellefisken heller ikke bliver udnyttet i produktionssektoren, og det er så det samme der gør sig gældende med hensyn til sælkød. Kandidatforbundet vil derfor gerne i den forbindelse spørge Landsstyret, hvornår de har i sinde, at lave handelsrelaterede love, der sikrer bedre udnyttelse af vores ressourcer.
Kandidatforbundet finder det meget vigtigt, at den kystnære fiskeriflåde bliver moderniseret, det bliver på et tidspunkt aktuelt, at hele den eksisterende flåde må udskiftes inklusiv jollefiskeriflåden. Vi må jo huske på, at jollefiskerne danner grobund for en stor del af den landbaserede beskæftigelse. Kandidatforbundet er ikke trygge ved, at der i løbet af de sidste år er sket en forurening af havbunden, vi vil overfor Landsstyret kræve, at der hurtigst muligt bliver taget initiativer til undersøgelse af havbunden ved Uummannaq om den er forurenet, det samme bør ske i Illulissat ved .... ataq.
Årsagen til at Kandidatforbundet stiller kravet er det faktum, at det med tiden er blevet ganske vanskeligt, at fiske ved ... ved Uummannaq. Og det samme gør sig gældende steder, som før har været så gode fiskesteder. At denne udvikling florerer finder Kandidatforbundet meget alvorligt, og her tænkes specielt på fiskearter, der ikke bliver udnyttet maksimalt. Vi må også her specielt tænke på, at fiskerne fortsat skal have mulighed for at passe deres forpligtigelser som fartøjsejere. vi skal i den forbindelse ikke glemme, at en stor del af denne flåde er anskaffet via banklån.
Vi må her heller ikke glemme, at fiskerne i flere byer langs kysten har været afskåret fra, at få ESU-lån. Disse fiskere har således været tvunget til at optage banklån. deres kvaler med at betale deres lån må jo vi heller ikke glemme i denne her forbindelse.
Kandidatforbundet mener, at lovgrundlaget i dette land bør forbedres. vort land er jo afhængig af fiskeriet, og det er derfor tvingende nødvendigt, at Landsstyret igangsætter initiativer, der sikre bæredygtig udnyttelse af landets levende ressourcer. Kandidatforbundet ønsker, og finder det iøvrigt særdeles vigtigt, at samtlige byer - uanset om det er fiskeri- eller fangstbyer, får lige vilkår til at tilskud. Årsagen til det er, at vi mener, at de unge, der ønsker sig at etablere sig som erhvervsfiskere bør få maksimale muligheder, og her tænkes der specielt på unge fra kommunerne Aasiaat, Qasigiannguit, Illulissat, Qeqertarsuaq, Uummannaq og Upernavik.
Indhandlingsmuligheder i by og bygder bør forbedres blandt andet ved, at indhandlingsstederne bliver optimeret. Og det kan siges, at fiskeriet i løbet af de sidste 50 år har gennemgået en god udvikling, men vi må erkende, at vi endnu ikke har lært at udnytte råvarerne optimalt, og det selv om mulighederne for at producere alle fiskearter af de traditionelle er til stede - både i by og bygder.
Vi har ellers moderne produktionssteder som sagtens kan svare sig at drive, men vi er fortsat for dårlige til at få vores råvare til at give afkast, og det er nødvendigt, at vi fremover investerer mere i forædling til eksport. Vi må blive bedre på det område, da vi ellers må se i øjnene, at antallet af ledige vil stige markant i de kommende år.
Kandidatforbundet kan ikke godkende forordningsforslaget sådan som det er udformet, og vi kræver derfor at forslaget bliver genstand for endnu en seriøst vurdering, og vi skal her gøre opmærksom på, at årsagen til, at vi umiddelbart ikke kan godkende forslaget, at man endnu ikke har sikret investorer til at sikre lånekapitalen.
Og Kandidatforbundet anbefaler, at punktet først bliver behandlet seriøst i udvalget for Erhverv og Fiskeri, forinden 2. behandlingen.
Og den næste der får ordet er Per Berthelsen, løsgænger.
Per Berthelsen, løsgænger:
Bredt set er nærværende forslag støtteværdigt på baggrund af den debat der har været herom under Landstingets forskellige samlinger, hvor man vil sikre mere rentabelt fiskeri, og mere gå væk fra de alt for store offentlige tilskud der er til ordningen. Men det er beklageligt at se, at problemerne er jo ikke nye, hvorfor selvom formålet er gode i det vedlagte forslag.
Forslaget viser, at det er manglende politisk styring på området, der har afstedkommet, at man nu f.eks. bliver nødt til at ramme fåreholdererhvervet ved at der indføres stramning, og det har jeg mine betænkeligheder ved, hvorfor jeg efterlyser mere smidigere overgangsordninger inden vi indfører så stramme begrænsninger end foreslået, hvis det er mulighed herfor, og anbefaler at man undersøger mulighederne herfor.
Hvorfor jeg mener, at det er vigtigt, at der etableres en overgangsperiode, som kan bruges til tilvænning til de nye forhold, hvorfor jeg anmoder om, at man undersøger mulighederne herfor. Jeg er ikke i tvivl om, at for så vidt angår fåreholdere, dem der har tanker om at etablere sig med nyt landbrug, at de vil få mulighed for, at finde alternative indtjeningsmuligheder ud over fåreholdet, hvis de får mulighed herfor Det samme gælder de forhold der med den kapacitet der er indenfor fiskeriet og indenfor fabriksanlæggene.
Hvorfor der nu foreslås, at der ikke længere ydes lån og tilskud til anskaffelse af mindre fartøjer og joller i Nordgrønland, hvorfor der ikke længere vil være mulighed for at yde lån til anskaffelse af disse. Dette vil få drastiske konsekvenser, hvorfor det er vigtigt, at man baner vej for nye muligheder, og at der er den nødvendige oplysning herom. Jollefiskernes muligheder er meget begrænsede i dag, hvorfor det er meget vigtigt, at der etableres alternative ordninger, således at disse kan opretholde fiskeriet.
Derfor er der i fremtiden absolut behov for, at der etableres en mulighed for uddannelser, for når vi stopper muligheden for udvikling af fiskeriet ved hjælp af fartøjer og joller, så er det nødvendigt, at vi giver yderligere uddannelsesmuligheder.
Med disse bemærkninger og med håb om, at man bider mærke i mine bemærkninger skal jeg henvise forslaget til behandling i relevant udvalg inden 2. behandlingen.
Næste taler er Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger:
Indledningsvis skal jeg udtale, at jeg ikke har et skriftligt indlæg, men jeg vil dog alligevel kommentere det. Men jeg skal dog indledningsvis udtale, at jeg ikke har de store betænkeligheder ved nærværende forordningsforslag.
Vedrørende så fremgår det af forelæggelsesnotatet, at der er et investeringsbehov over en årrække i størrelsesorden 400 mio. kr. til finansiering af nye fartøjer, og at den traditionelle erhvervsstøtteordning ikke alene kan anvendes til at løfte finansieringen, hvorfor det er nødvendigt, at man også etablerer muligheder for alternative finansieringsordninger.
Vedrørende den påtænkte grænse til anskaffelse af fartøjer til Nordgrønland er jeg enig i, jeg er derfor enig i det foreslåede, ikke mindst når man skal tænke på, at man også tænker på transporten skal være så .. som muligt.
På baggrund af vores debat om alternative produktioner, så må vi ikke ligge hindringer i vejen for igangsættere, hvor deres igangsatte initiativer ikke altid lykkes, men nogle gange kan det lykkes ved at de skaber en alternativ produktion, som kan betale sig, hvorfor vi bør yde tilskud til igangsættere, som måske kan lykkes til gavn for det øvrige erhverv.
Der lægges i forordningsforslaget op til besparelser indenfor støtteområdet, og det har jeg lidt svært ved at se hvordan dette kan lykkes. For så vidt angår støtte mulighederne, så samlet set, så er jeg ikke imod det foreslåede, men vil dog overfor Landsstyret indstille, at de nøje vurderer mulighederne for, at man også åbne overfor projekter, der er støtteværdigt, og ikke på forhånd siger fra om alt støtte.
Hvad i øvrigt støtten til landbruget er jeg enig i det foreslåede, da man også fra fåreholdernes side også enig i erhvervet skal konsolideres ved at vi forbedrer afsætningsmulighederne for lammekød. Men når afsætningsproblemerne er løst, også for så vidt angår eksport, så bør vi være åbne for, at man giver mulighed for mere udbygning indenfor landbrug og fåreavl.
Med disse korte bemærkninger går jeg ind for forslaget, og er ikke mindst glad for, at der gives mulighed for at de nordgrønlandske reje- og hellefiskere får mulighed for bedre at anskaffe sig større fartøjer.
Således skal jeg sige, at jeg set forslaget under et går ind for det, men vil have, at man bemærker mine synspunkter herom, ikke mindst for så vidt angår nye fartøjer til det kystnære fiskeri, som jeg også var inde på under forrige punkt.
Så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder, Hans Enoksen.
Hans Enoksen, Landsstyremedlem for fiskeri, Fangst og
Bygder.
Tak. Jeg bemærker, at samtlige partier, Kandidatforbund selvom alle er enige om nærværende forordningsforslag, ligesom løsgængerne principielt er enige i baggrunden for forslaget, og det er jeg meget glad for, at der er så stor enighed og opbakning bag forslaget, men det fortsatte arbejde er ikke færdig her, forordningsforslaget skal selvfølgelig først behandles i udvalg, ligesom det også først skal drøftes for 2. gang på et senere tidspunkt, og kan tage stilling til eventuelle ændringsforslag.
Til Siumuts bemærkninger om, at man ikke skal forskelsbehandle fiskerne i vort land, så er jeg ikke i tvivl om, at der er enighed herom, men vi må også kikke på ressourcegrundlaget de forskellige steder på kysten, hvorfor alene ressourcegrundlaget alene ligger begrænsninger for, hvad vi ikke kan give alle lige muligheder. Vi ved, at der visse steder allerede er alt for stor fiskerikapcitet, men disse forhold må selvfølgelig vurderes op mod hinanden, men udgangspunktet må være, at alle bliver behandlet lige.
Vedrørende jollefiskerne, og de krav der stilles fra omverdenen, og som vi må forvente fremover. f.eks. med hensyn til hygiejne, så vil disse også have behov for økonomisk tilskud, således at disse fartøjer kan leve op til de krav der stilles, og vi skal således også have fundet den nødvendige finansiering til disse, da det er klart, at Landskassen eller erhvervsstøtten ikke kan tage denne opgave op, men at vi må samarbejde omkring de nærværende finansieringsformer.
Der er lagt op til også muligheder for sammenlægning af også flere kuttere, og det er også forhold, som vi bør undersøge og arbejde videre med. Vedrørende forslaget om nedlæggelse af Erhvervsstøtteudvalget, så bemærker jeg at der er enighed herom, men jeg ved ikke om Siumut har misforstået noget, da det fremgår, at . .det er blot en præcisering til Siumuts ordfører, at det ikke er erhvervsudviklere der fremover vil tage sig af erhvervsstøtten, men at det lægges op til, at det bliver lagt under Landsstyret. Siumut har også overfor Landsstyret krævet, at der snarest sørges for, at der etableres en fond til udvikling af fiskefartøjer, hvilket der allerede er taget initiativer til.
Fra Atassut går man også fuldt ud ind for forordningsforslaget, det har jeg ingen yderligere bemærkninger hertil, da man lader forstå, at Atassut fuldt ud støtter det fremlagte forslag, men selvfølgelig vil Atassuts bemærkninger også indgå i det videre arbejde. Atassut kom blandt andet ind på Sydgrønland, hvor Atassut ønsker, at der tilstadighed skal være muligheder for erhvervsstøtte til mindre fartøjer og joller, og at man heller ikke glemmer, at den mulighed bør være åben for fangerne i Avarnersuaq og Østgrønland, og jeg formoder, at der også vil være opbakning dertil fra andre sider.
For så vidt angår landbrug og fåreavl, så kan der ikke herske tvivl om, at der kan være behov for at vi også åbner op igen for muligheder for yderligere udbygning via tilskud til landbrug og fåreavl når mulighederne opstår.
Til IA’s bemærkninger om, at der tilstadighed må vurderes ressourcegrundlaget i forhold til fartøjskapaciteten, at dette grundlag altid bør indgå i vurderinger, og de skridt man skal tage i forbindelse med omlægningen af den kystnære rejeflåde med hensyn til udskiftning af de eksisterende fartøjer, hvoraf en hel del har mange år på bagen, så er det blevet absolut nødvendigt, at vi finder en nyordning, der kan sikre, at denne udskiftning finder sted, men som sagt, så kan vi ikke alene ty til Landskassen i forbindelse med dette arbejde, men må også prøve på at finde veje til andre alternative finansieringsformer.
Til Kandidatforbundets lange bemærkninger, som visse steder ikke har så meget at gøre med selve forordningsforslaget, so m nok snarer vedrører vores første punkt om fiskeriets situation. Kandidatforbundet kom blandt andet ind på, at flere fiskere der har anskaffet fartøjer ved hjælp af anden finansiering end erhvervsstøtten, at vi også må huske disse. dette vil selvfølgelig også indgå i det fortsatte arbejde, men som Landsstyremedlem kan jeg ikke på forhånd love økonomisk hjælp til disse fartøjer, som har opnået finansiering uden for erhvervsstøtten. Jeg mener ikke, at Landskassen har råd til dette, og det bør så vidt muligt lade indgå.
Kandidatforbundet kom også ind på, at vi bør forbedre jollefiskernes muligheder, som de andre partier også var inde på, hvorfor jeg ikke er i tvivl om, at dette også vil indgå i det fortsatte arbejde. Men jeg vil dog også her komme ind på, at der ikke kan herske tvivl om, at vi allesammen går ind for, at det er erhvervsfiskere, der skal have glæde af de nuværende og fremtidige ordninger, hvilket har været gældende i forbindelse med erhvervsstøtteordningen.
For så vidt angår Royal Greenlands ønske om anskaffelse af 4 fartøjer, så er baggrunden for, at Royal Greenland anskaffer disse fartøjer - især samarbejde med private unge fiskere, der gerne skulle overgå til rejefiskeri, og det har vi allerede sikre ved, at Royal Greenland anskaffer disse fartøjer, men i løbet af nogle år overdrager disse til fiskere.
Med disse korte bemærkninger skal jeg henvise til, at forslaget viderebehandles i Fiskeriudvalget, og at forslaget efter nøje vurdering i udvalget fremlægges til 2. behandling her i salen. Tak.
Så har Godmand Jensen, Atassut bedt om ordet uden for partiordførrerækken. Derefter er det Mikael Petersen, Siumut, men først Godmand Jensen.
Godmand Jensen, (A).
Det skal ikke forstås sådan, at jeg kommer udenom partiordførerne, så skal det ikke forstå sådan, at jeg er imod vores ordfører. Men vedrørende landstingsforordning om støtte til Fiskeri, Fangst og Landbrug, så er vi fuldstændigt enig i forslaget, og det har vores partiordfører allerede været inde på.
Men hvad angår rejeområdet vurderer vi det helt positivt. Men som i andre partier, så har jeg også selv en personlig mening, som jeg mener bør nævnes. Og årsagen til, at jeg er kommet herop på talerstolen er i de nordgrønlandske hellefiskområdet, der må jeg kommentere de initiativer der er omkring at forbedre flåden.
Først må man nævne, at det selvfølgelig er der i forslaget til landstingsforordningen hensigten, at fiskeriet bliver rentabelt, og vi håber så at hensigten vil blive opnået indenfor hellefiskefiskeriet. Men til trods herfor, så er der i de nordlige hellefiskeområder, der er fiskefartøjerne efterhånden blevet større, f.eks. Alaiet 33, men de er meget dyre, og det er disse fartøjer der bliver brugt i disse områder.
Hvad angår de kommunale kvoter, som er på omkring 4.300 tons, de bliver desværre ikke opfisket helt. Fartøjerne er blevet bedre, men man opfisker ikke helt kvoten, og jeg kommer selv fra området, og såfremt fartøjerne endnu skal blive større mens indtjeningen bliver mindre, hvad vil det så få af konsekvenser for de involverede, og jeg mener, at landstingsforordningsforslaget, der har man ikke hørt kommunerne fuldt ud, og efter min vurdering, der har man overset nogle ting i forbindelse med hellefiskefiskeriet.
Efter at have nævnt det kort, så vil jeg også kommentere jolledelen, idet det som før som nævnt, så i de nordligste kommuner, der bruger man jollerne i stor udstrækning, og der er ca. 550-600 joller, og i vores egen kommuner, der er der rigtigt mange kommuner, og det drejer sig om flere hundrede. Og udviklingen indenfor jollefiskeriet som helhed, og såfremt man så skal prøve på, at holde det nede, så vil det få meget alvorligere konsekvenser for mange familier i Nordgrønland og ikke mindst for jollefiskerne. Og de har jo ligesom andre også faste udgifter, som de skal betale, og det er dyrt, at drive jollefiskeri, og såfremt man ikke har en god jolle, så kan man ikke drive erhvervet fuldt ud.
Selvfølgelig skal det vurderes nøje i udvalget, hvorfor jeg håber, at det relevante udvalg bliver nøje vurderet, forinden 2. og 3. behandlingen. Og jeg vil heller ikke undlade at nævne, at jollefiskeerhvervet, idet når man nævner det i de nordlige kommuner, så er det hensigten hvad der står her, det at have en jolle der i de nordligste kommuner, der er det ikke kun fiskeriet man tænker på, men også i Sydgrønland bruger man den til fangst, og det bør tilstadighed støttes gennem ESU-ordningen.
Og jeg kan blot nævne, at fra den kommune jeg kommer fra, så når man så ikke længere kan drive jollefiskeriet, så går man så over til fangst, og bruger man jollerne til at sejle op til 300 til 400 km, netop for at drive deres erhverv, og derfor må bevæge sig så langt. og såfremt man så vil holde op med at støtte dem, det har jeg svært ved at acceptere, men det er selvfølgelig et tungt emne, men det er godt, at kunne vende noget positivt.
Og i går drøftede vi Q-bådene mindste, hvor vi tænkte på, at de kunne bruges bredt i erhvervsudøvelsen, og jeg kan se, at man ikke har fulgt nøje med, hvor vi snakkede om Q-17 og -19, men de mindste Q-både er Q-17 og Q-21, der er ingen der hedder Q-19. Og efter at have sagt det, så håber jeg, at lovforslaget bliver grundigt behandlet i et relevant udvalg forinden 2. og 3. behandlingen også hvad angår jollefiskerne.
Tak. Og den næste der får ordet er uden om partiordførrerne, Mikael Petersen, Siumut, Mikael Petersen.
Mikael Petersen, (S):
Udover vores partiordførers indlæg vil jeg ikke undlade, at komme med en tilføjelse, nemlig vedrørende anskaffelse af nye fartøjer ved ESU, det er en præcisering til vores ordførers indlæg. Først vil jeg gerne sige, at vi under debatten omkring fiskeriets situation under debatten herom kom en hel del ind på fartøjerne, og det store arbejde der ligger forude til løsning af problemerne. Efterfølgende drøfter vi nu et forslag fra Landsstyret der vedrører netop dette, hvor man foreslår, at forslaget indføres pr. 1. december i år. Hvorfor hvis man skal tage alle de ønsker med der er blevet fremlagt, så er der en hel del der skal tages med, hvis forslaget skal træde i kraft pr. december.
Vedrørende ESU, hellefiskefiskerne, rejefiskerne med mere. Hvis nærværende forslag godkendes, så vil det være udgangspunktet for støtten fremover, det må vi have i erindring, og hvis vi skal tage vores debat under forrige punkt alvorligt, så må dette indgå i vurderingen af nærværende forslag til landstingsforordning, således at dette også bliver taget til indtægt i denne forbindelse.
Der foreslås, at der for så vidt angår hellefisk, så lægges der op til, at der ikke længere ydes tilskud til lån og anskaffelse af mindre fartøjer eller joller til fiskeri efter hellefisk i Nordgrønland. Vi skal huske på, at det ikke kun er hellefisken, der kan produceres. Man kan ikke alene opstille krav på baggrund af hellefisken. Der er også mange andre fisk man fisker, det kan man ikke. For med alle de andre fisk, der kan opfiskes med joller. Hvad nu hvis havkatten kommer, hvis torsken kommer, så vil de påtænkte kommuner selvfølgelig også fiske, hvorfor jeg mener, at der er behov for en præcisering af bemærkninger herom i forordningsforslaget. Jeg mener, at man i det fortsatte udvalgsarbejde vurderer dette nøje, som også flere partier har krævet, fra Inuit Ataqatigiits side, fra Kandidatforbundet og fra Siumuts side.
Udvalget må også nøjere vurderer Siumuts-gruppens bemærkninger om Erhvervsstøtteudvalget, at Erhvervsstøtteudvalget og erhvervsstøtten bliver sat under Erhvervsudvalgets ressortområde, hvorfor jeg må præcisere, at vi er bekendt med, at Landsstyret skal behandle erhvervsstøtteudvalgssager, men principielle spørgsmål vedrørende erhvervstøtteordningen, lovgivningen, hvis der kommer spørgsmål, så bliver Landstinget også inddraget, hvor det er Erhvervsudvalget, der skal tage sig af sådanne sager. Derfor denne præcisering. Tak.
Så er det Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger:
Landsstyremedlemmet for Fiskeri udtalte, at der vil ske en videre vurdering i udvalget, det er derfor at jeg i mine bemærkninger sagde, at man for at sikre bedre kvalitet af de indhandlede råvarer, og i denne debat kom ind på, at man burde komme væk fra joller og mindre fartøjer og erstatte dem med større fartøjer, som jeg er helt enig i. Og jeg vil blot erindre om, at for så vidt angår jollefiskerne, ikke mindst dem der fisker efter hellefisk i Nordgrønland, at disse ikke skal rammes yderligere i fremtiden. Den hidtige gældende ordning og den nye ordning må hænge sammen, således at man så vidt muligt undgår at ramme bestemte grupper.
Tak. Så er det Vittus Mikaelsen, Siumut ordfører for 2. gang.
Vittus Mikaelsen, (S):
Tak. Først skal jeg lige nævne, at nogle af mine bemærkninger allerede er blevet nævnt at Mikael Petersen, hvorfor jeg skal understrege, at i forbindelse med vores ordførerindlæg, hvor Landsstyremedlemmet sagde, at man ikke vil skelne mellem fiskere og fangere. Og det bliver ikke nævnt i selve forelæggelsen her, men det vi skal til at vurdere, den er blot blevet fornyet, således at den er bredere, hvor man primært tænker på jollefiskerne. Og der er det paragraf 3 stk.3, hvor det omfatter regionen Aasiaat og til Upernavik og paragraf 6 stk. 7, så nævner man også nogle bestemte byer, og det er dem jeg primært tænker på, hvor Qaanaaq og Ittoqqortoormiit har været specielt påtænkt, og det er det andet forhold vi har påpeget.
Og det som Per Berthelsen også nævnte i sit indlæg, at man prøver på at lukke af for jollefiskerne, det prøver man overhovedet ikke på, men det er kun Disko-bugten og Uummannaq man har lukket af, og så prøver man nu på, at åbne op for muligheden for at de kan anskaffe sig større joller og fartøjer.
Og at man så også vil lukke af for tilskud til fåreholderne, det er slet ikke tilfældet. det eneste man vil lukke af for er hjælp til etablering af nye fåreholder- eller landbrugssteder, men man prøver på at skabe bedre muligheder for de eksisterende gennem nærværende forordningsforslag.
Den næste der får ordet er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen, (IA):
Det bliver ganske kort. I det jeg blot lige vil understrege, at Erhvervsstøtteudvalget som hidtil har eksisteret, den er sammensat af folk udpeget af Landstinget, og det er den man nu vil nedlægge, og det kan ikke være anderledes, fordi Landstinget og Landsstyrets opgaver, og således som opgavefordelingen er, især i 1997, hvor man adskilte Landsting og Landsstyre.
Men en anden ting, som også er af vigtighed, og som man skal huske på er, at Landstingets Ombudsmand som ikke har mulighed for at blande sig i Landstingets egne udvalg, det vil sige, at de ansøgninger vedrørende erhvervsstøtte, dem kan Landstingets Ombudsmand ikke beskæftiger sig ,med, for at sikre at det virkelig bliver behandlet i henhold til een gældende lov.
Og det kan så først bliver gældende når disse ansøgninger bliver behandlet under Landsstyrets ressortområde, hvorfor Ombudsmanden så kan tage sig af sådanne varer.
Og den næste der har bedt om ordet er Kandidatforbundets ordfører Mads Peter Grønvold.
Mads Peter Grønvold (K):
Det er ikke for at forlænge behandlingen, men den melding vi kom med her i forbindelse med dette punkt og under forrige punkt, der var vi inde på brugen af joller i det kystnære fiskeri, og behovet for at forny flåden, og såfremt man sætter sig et sådan et mål, så må man også sikrer sig, at der er finansieringsmuligheder.
Og det var også derfor, at vi sagde, at man skal sikre finansieringsmulighederne, forinden man ændrer forordningen, og jeg håber så også på, at det bliver taget op i udvalget. Før man har sikret finansieringsmulighederne så vil vi i Kandidatforbundet ikke gå ind for nærværende ændringsforslag. Vi kan jo se, at man ikke har tilstrækkelig med midler til det, og her er det så målet, at man forsøget, at tage så mange støttemuligheder væk fra Finansloven.
Og derfor er finansieringen af fornyelsen af flåden, der tror jeg blot at vi vil forhale sagen, og det er det jeg ønsker, at man også har i baghovedet.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder, der kommer med den sidste besvarelse.
Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og
Bygder.
Til de faldne bemærkninger, så vil det selvfølgelig indgå i det videre arbejde, men vi skal ikke skændes om, hvilket udvalg der skal tage sig af sagen, da arbejdet skal udføres i henhold til Landstingets Forretningsorden, så vil den blive behandlet i Erhvervs- og Fiskeriudvalget.
Til Godmand Jensens bemærkninger omkring præciseringer, så vil disse også indgå i de videre vurderinger, da det nuværende erhverv, så er det ikke hensigten, at man skal forringe deres kår, men vil sikre, at de får bedre muligheder for, at anskaffer sig større fartøjer. Vi har ikke til hensigten at stoppe jollefiskeriet.
Til Mikael Petersens bemærkninger om, at man fokuserer for meget på hellefiskefiskeriet, så gælder det ikke kun hellefisk, det er et problem som vi snakker om her, det gælder ikke kun hellefisk, det gælder også andre fiskearter, hvor kravene er lige så strenge til hellefisk. Kravene til andre fisk og behandlingen af disse er den samme.
Til Mads Peter Grønvold seneste bemærkninger vedrørende finansieringsformer, så skal udvalget vurderer om forslaget skal realiseres fra januar eller udsættes. Under vores foregående debat kom vi også ind på det forslag vi nu drøfter, men det må være op til de forskellige udvalg, at vurdere om vi bliver nødt til at udsætte nærværende forslag til forårssamlingen, det må udvalgene vurdere nærmere. tak.
Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, (S):
Således er vi færdige med behandlingen punkt 21; Forslag til landstingsforordning om støtte til Fiskeri, Fangst og Landbrug, 1. behandlingen, men vil forinden 2. behandlingen blive henvist til behandling i Erhvervsudvalget med henblik på efterfølgende behandling her i salen.