|
Dagsordens punkt 16-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
12. mødedag, fredag den 12. oktober 2001
Landsstyremedlem for Erhverv Hans Enoksen (S):
Tak. Jeg skal på vegne af Landsstyret fremlægge ændringsforslaget til landstingslov om fangst og jagt. Landsstyret har besluttet at fremlægge en ændringsforslag til eksisterende lov om fangst og jagt på områder, som vi mener ikke kan vente til revisionen af loven, der er planlagt i forbindelse med revisionen af naturfredningsloven og en ny dyreværnslov.
Det foreliggende forslag til landfstingslov om ændring af Landstingslov nr.f 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt indeholder ændringer på 5 områder.
Den første ændring omhandler de indtægtskriterier, som skal være opfyldt for at opnå tilladelse til erhvervsmæssgi fangst og jagt. Forslaget indebærer, at personers indtægter ved at arrangere betalingsjagt og fra beskæftigelse som guide i forbindelse med betalingsjagt, medregnes i bruttoindkomsten på lige fod med indkomst fra fangst, jagt og fiskeri.
Den anden ændring går ud på at give adgang til, at sociale institutioner kan tildeles erhvervsjagtbevis. Det omfatter institutioner, der som et led i deres socialpædagogiske arbejde anvender fangst og jagt som metode.
Den tredje ændring omhandler mulighed for, at personer, som tidligere har boet i Grønland, på et senere tidspunkt kan opnå licens til fritidsfangst og fritidsjagt på kvoterede arter uden påny at skulle opfylde kravet om 2 års folkeregisteradresse i Grønland.
Den fjerde ændring består i, at der gives mulighed for at opkræve en afgift i forbindelse med betalingsfangst og -jagt, i stedet for et gebyr. Dette indebærer, at der kan skabes indtægter for samfundet, idet en afgift kan fastsættes til et højere beløb end et gebyr, der alene kan dække udgifterne ved administrationen af ordningen.
Den femte ændring består i, at der indsættes bestemmelser om frakendelse af retten til at have eller erhverve jagtbevis, i tilfælde hvor sager om overtrædelse af de regler, der er nævnt i § 17, stk. 1-2 er afgjort ved dom eller ved udenretlig bødevedtagelse. Hjemlen er indsat på baggrund af. en henvendelse fra Landstingets Ombudsmand.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget blev Fangstrådets medlemmer løbende orienteret under dets møder i efteråret 2000 og foråret 2001. Lovforslaget blev sendt i skriftlig høring i foråret til Fangstrådets medlemmer, de enkelte kommuner, Politimesterembedet, Rigsombudsmanden, Grønlands Kommando m.v. Der blev modtaget i alt 12 svar fra høringsparterne. Nogle af bemærkningerne, som ikke er indarbejdet i denne omgang, vil blive indarbejdet i f.m. revisionen af loven.
Jeg skal på vegne af Landsstyret indstille, at forslag til ændring af lov om fangst og jagt med tilhørende bemærkninger sendes til videre behandling i udvalg inden 2. behandlingen. Tak.
Lars Karl Jensen, Siumuts ordfører
Fanger- og fiskererhververnes indtjening, der følger årstidernes gang, kan i dag ad andre muligheder få indtjeningsmæssige tilskud og derfor er vi i Siumut tilfredse med, at den relevante lovgivning med en tilpasning revideres.
For så vidt angår den første ændring, så har vi gennem omfattende drøftelser om udstedelser af fangst- og jagtbeviser også berørt, at beskæftigede indenfor naturen skal have tæt samarbejde med erhververne. Vi lægger i Siumut vægt på indtægterne for fangere og fiskere, der assisterer ved biologundersøgelser på land og hav med denne revision nu skal medregnes som indtægter på lige fod med indkomst fra fangst, jagt og fiskeri.
Vedrørende den anden ændring lægger vi vægt på, at sociale institutioner i deres arbejde med unge anvender fangst og jagt, og således som led i deres socialpædagogiske arbejde anvender fangst og jagt som metode. I Siumut mener vi, at det er hensigtsmæssigt, hvis fiskeri- og jagtbeviset udstedes til selve institutionen. Når dette er sagt, vil vi ikke undlade at nævne, at dette ikke skal forstås sådan, at de så kan fange hvilke som helst dyr. I Siumut mener vi, at der til sociale institutioners fartøjer skal udstedes et begrænset bevis.
Såfremt der til socialinstitutionens fartøj skal udstedes tilladelse til fangst af isbjørn, hvalrosser, hvidhvaler, sildepiskere o.l., skal vi kræve, at denne del først skal sendes til høring relevante udvalg og parter.
Da resten af ændringsforslagene er udformet i h.t. tidligere drøftelser i denne sal, godkender vi fra Siumut disse uden yderligere bemærkninger.
Afslutningsvis er vi næsten hver dag begyndt at høre, at vi grønlændere bliver hængt ud i andre lande, at vi rovdrift på vore vildtlevende ressourcer, og alene med den grund skal vi fra Siumut opfordre Landsstyret, at de skal fremkomme med et lovforslag om beskyttelse af natur og fangstdyr til Landstingets forårssamling 2002.
Med disse bemærkninger fra Siumut indstiller vi, at forslaget behandles i Landstingets Udvalg for Fiskeri og Fangst inden 2. behandlingen.
Naimángitsoq Petersen, ordfører for Atassut
Efter at have vurderet ændringsforslagene, vil vi fra Atassut fremkomme med følgende bemærkninger.
Der er kommet forslag om ændring af Landstingslov om fangst og jagt, hvor man foreslår, at man for at kunne erhverve sig et fangstbevis til dyr, behøver man ikke længere at vente i 2 år for personer, der har haft fast bopæl i Grønland, og som har opholdt sig i udlandet, således at de lettere kan erhverve sig et fangstbevis.
Atassut er af den opfattelse, at dette vil være en passende ordning, idet de fleste medborgere, der har opholdt sig i udlandet har været på uddannelse for at dygtiggøre sig og vil blive til gavn for landet, hvorfor vi støtter ændringsforslaget herom, dog med den betingelse, at man fortsat kører efter de gældende fangstregler.
Vi mener, at fangstbeviserne, der er gældende i dag må justeres således, at det er mere til gavn økonomisk for erhvervsfangerne og -jægerne.
Ændringsforslaget om betaling for trofæjagt har længe været et ønske fra fangernes side, da dette vil være en ekstra indtjening for fangerne, som jo som bekendt har meget dårlige vilkår i dag, hvorfor vi må støtte de muligheder, som gives og som kan forbedre fangernes vilkår og indtjeningsmuligheder.
Der er masser af vildtlevende dyr i Grønland, som ikke bliver fuldt udnyttet økonomisk. Som eksempel kan nævnes moskusoksebestandende. I den forbindelse mener vi, det må undersøges, hvilke muligheder der er indenfor trofæjagt i fangerdistrikterne, bl.a. ved at undersøge, hvad trofæjægerne kan ønske sig og ønsker sig, således at vi indrette lovgivningen efter dette. Ligeledes må man samarbejde tæt sammen med KNAPK-afdelingerne i kommunerne og fastlægge retningslinier for, hvilken form for trofæjagt, der kan etableres.
Der er jo oplagte muligheder f.ex. for trofæjagt på moskusokser, rensdyr, sæler, ørreder, hvalrosser og isbjørne.
Med disse bemærkninger skal vi fra Atassut henstille, at vi udtrykker vor støtte til forslaget og henstiller, at forslaget behandles i Udvalget for Fiskeri og Fangst, inden 2. behandlingen her i salen.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit
Inuit Ataqatigiit anser de foreliggende ændringsforslag til Landstingsloven om fangst og jagt som oplagte initiativer, hvorfor vi forlods her kan meddele, at vi agter at støtte dem til vejs ende under nærværende samling.
Det er glædeligt at konstatere, at bl.a. en tidligere landstingsbeslutning om hvem, der skal have adgang til jagt på kvoterede arter, nu er med i nuværende ændringsforslag, således at bl.a. uddannelsessøgende samt andre med midlertidigt ophold udenfor Grønland fremover kan deltage i jagten straks efter deres hjemkomst og ikke som før, først vente til to år efter.
Som mange nok vil huske, traf man en landstingsbeslutning herom under Landstingets efterårssamling 2000, hvorfor det er højst beklageligt, at dette først skal til at realiseres nu, hvor rensdyrjagtsæsonen er overstået. Med dette in mente håber Inuit Ataqatigiit, at en hurtigere implementering af Landstingsbeslutninger fremover vil høre til dagens orden, da det ikke kan være rigtigt, at Landsstyreområderne først lader dette ske mere end et helt år efter.
Som anført støtter IA de fremsatte ændringsforslag, hvorfor vi uden at kommentere de øvrige yderligere, blot skal anmode om, at disse forinden 2. behandlingen underkastes en nøjere gennemgang i Landstingets Udvalg for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundett
Til forslaget til landstingslov om ændring af Landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.
Vi er i Kandidatforbundet klar over, at man hele tiden tilpasser lovgivningen således at disse er tilpasset de faktiske forhold. Inden vi kommer ind på ændringsforslagene, vil vi fra Kandidatforbundet fremsætte følgende udtalelse.
Vi er klar over, at fiskere og fangere i perioder kan have hyre ombord på større fiskefartøjer og specielt, når det bliver vanskeligt at fiske eller tage på fangst i en jolle. Og selvom begge erhverv hører nært sammen, vi kan vi i Kandidatforbundet umiddelbart ikke forstå, at disse synes adskilt i forbindelse med anskaffelse af et nyt fartøj, og at der er en forskelsbehandling, fordi det for fiskeren eller fangeren kan være nødvendigt at tage hyre på et større fartøj for overhovedet at kunne spare sammen til et nyt fartøj.
Vi skal derfor fra Kandidatforbundet i forbindelse med behandlingen af nærværende ændringsforslag, at vores bemærkninger herom nu bliver taget med i betragtning, når punktet behandles i udvalget. For uanset om fiskeren har haft hyre ombord på et større fartøj, så fastholder han jo til stadighed sit erhverv som fisker.
Vi kan konstatere, at sagen har været til høring hos relevante parter. Men vi vurderer det som højest besynderligt, at KNAPK ikke er blevet hørt og kræver, at KNAPK høres inden 2. behandlingen af dette punkt.
Kandidatforbundet mener, at det er på sin plads, at man i forbindelse med erhvervelse af indtægter i forbindelse med trofæjagt anses som en indtægt erhvervet ved fangst og jagt.
Det andet forslag, som går ud på at sociale institutioner får mulighed for at erhverve sig et fangstbevis, hvilket vi fra Kandidatforbundet betragter som fuldstændig uholdbart og uacceptabelt.
Vi mener, at man på denne måde kraftigt vil amputere erhvervsfiskernes og erhvervsfangernes muligheder, som jo i forvejen er meget begrænsede. Et sådant tiltag vil i bund og grund alene resultere i, at man fra det offentlige indleder en konkurrence med fiskernes og fangernes erhverv, hvilket Kandidatforbundet ikke på nogen måde kan acceptere.
Det tredje ændringsforslag betragter Kandidatforbundet som hensigtsmæssigt, da vi ud fra teksten mener at kunne konstatere, at der er tale om frænder, der p.g..a. et langvarigt ophold i andre lande, eksempelvis i uddannelsesøjemed der vil dyrke fritidsjagt efter hjemkomsten. Det tredje ændringsforslag godkender vi uden yderligere bemærkninger. Men vi så dog også her, at alle involverede instanser ikke er blevet hørt. Og her tænker vi specielt på turisterhvervet og operatører indenfor området.
Med hensyn til det sidste ændringsforslag finder Kandidatforbundet dette meget betænkeligt, ikke mindst på baggrund af, at KNAPK og det kystnære erhverv ikke er blevet hørt, hvorfor vi kræver, at behandlingen af dette forslag udsættes. Nemlig reglerne vedrørende fratagelse af retten til at have eller erhverve jagtbevis.
Med disse bemærkninger anbefaler vi, at ændringsforslagene inden 2. behandlingen bliver behandlet i et relevant udvalg.
Otto Steenholdt, løsgænger
Jeg er ikke enig i nogle af de 5 ændringsforslag.
For så vidt angår den første ændring, der vedrører indtægter ved betalingsjagt, så har jeg ingen bemærkninger til dette.
Jeg er dog ikke enig i det andet ændringsforslag, når vi kigger på fiskernes og fangernes interesser. Jeg mener, at man ved at give sociale institutioner lov til at drive fangst og jagt, at man derigennem vil resultere i, at man fratager fangerne mulighed for at indhandle til disse institutioner.
For så vidt angår den tredje ændring, som omhandler mulighed for, at personer som tidligere har boet i Grønland om 2 års folkeregisteradresse i Grønland, at de kan opnå licens til fritidsjagt, og fritidsjagt .... uden påny at skulle opfylde kravet om 2 års folkeregisteradresse er jeg ikke på nogen måde enig i, da det ikke præciseres, hvem dette vedrører. Om der er tale om uddannelsessøgende eller om nogen, der bare har været heroppe, og så været i en kortere periode i Danmark. Jeg mener at der er behov for en præcisering her. Jeg forventer dog, at der også i denne gruppe vil være nogen, som har været i Grønland uden den store interesse for erhvervet, men har købt, hvad de har kunnet købe af fangerne og fiskerne. Disse har ikke klaget over, at de ikke har haft ret til at jage, men som man nu giver mulighed for, gennem nærværende lovgivning. Og dette vil resultere i, at fangstpresset vil blive større på ressourcer, som er i fare for at blive formindsket, og vil således have en negativ indflydelse på udøvelse af fangererhvervet, ligesom også det vil være til gene for fangernes udøvelse af deres fangst.
Vore levende ressourcer er allerede så kvoterede, at hvis vi øger de antal, som har ret til at fiske og jage, at vi så vidt muligt bør undgå dette. En forøgelse af de grupper, som har ret til fangst vil blot være benzin på bålet. F.ex. som vi har set i det bål, som er tændt ved den bog, der for nylig er udkommet, nemlig "Farvel til Grønlands natur".
En forøgelse af antallet af folk med jagtbevis vil resultere i, at fangernes problemer med deres afsætning af deres produkter vil blive forstærket.
Lad os blot se på begyndelsen af rensdyrjagten i år som et godt eksempel, hvor fangerne ikke kunne afsætte deres fangster, da man åbnede op for, at alle kunne tage på rensdyrjagt, bare de havde et fangstbevis.
Hvis man gennem nærværende ændringsforslag også åbner op for, at folk uden synderlig interesse for det at drive jagt, får mulighed, så kan dette resultere i, at dette ikke alene vil være til gene for fangerne, men også vil være til gene og skade for de områder, hvor man fanger disse dyr.
For så vidt angår det fjerde ændringsforslag, der vedrører mulighed for at opkræve en afgift, så har jeg ikke nogen bemærkning til dette, da vi også herigennem vil få en lille indtægt. Ligesom det femte ændringsforslag er på sin plads.
Vedrørende nærværende forslag. Da jeg ikke er enig i en del af den, så mener jeg, at forslaget bør sendes tilbage til Landsstyret. Og at Landsstyret fremlægger et nyt forslag, som mere er i harmoni med fanger- og fiskererhvervets interesser.
Landsstyret må vægte fangererhvervet bedre i deres politik. Jeg mener, at vi for så vidt angår de folk, der driver fisker- og fangererhvervet, at Landsstyret er ved at komme for langt væk fra disse. Tak.
Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder
Først vil jeg gerne sige tak til ordførerne. Og jeg bemærker en bred tilslutning til ændringsforslaget på nær den sidste ordfører.
Selvfølgelig er der nogle påpegninger, som nogle andre gerne påpeger. Og jeg vil gerne svare på dem, jeg kan svare på.
Siumuts ordfører nævner og siger at de mener, at sociale institutionernes fartøj, der skal det være en begrænset tilladelse. Og der er ikke flere institutioner, der her er tale om. Der er kun en institution, og det er Qasapermiut i Sisimiut. Og her er det så klienter, der primært senere gerne vil være fiskere og fangere. Og det er disses forhold, man gerne vil forbedre. Og jeg synes, at man også skal lægge mærke til det positive ved det er for eksempel, at såfremt der er 10 unge, der bor der, så er det ikke 10 licenser man giver, men det er institutionen som helhed. Og det betyder så, at når den unge går væk fra projektet Qasapermiut, så mister han så også retten, i stedet for at vedkommende beholder sin licens. Jeg synes, at denne ordning er den bedste løsning, når man skal beskytte fiskernes og fangernes interesser. Og det er heller ikke anderledes med hensyn til, at man er bange for, at fiskerne og fangerne mister deres salgsmuligheder. Men det man prøver på at opnå er, at man opdrager børn og unge på den bedst mulige måde. Man tænker overhovedet ikke på børneinstitutioner m.m. Og de vil så også til stadighed kunne opkøbe de grønlandske produkter hos fiskerne og fangerne. Det som Siumut også var inde på, er at de så også skal kunne isbjørne, moskusokser, hvalrosser, hvidhvaler m.m. Men der er jo begrænset jagt på hvalrosser. Det samme er ved at være tilfældet med narhvalerne. Og sildepiskerne er jo også kvoteret. Og jeg synes heller ikke, at de skal have lov til at fange disse dyr uden videre. Og her tænker jeg på Qasape-klientellet, men vil så til stadighed også kunne vurdere, om de skal få lov til at vurdere det. Og det er denne lovhindring, man prøver på at ændre om på. Og jeg tror godt, at man i udvalget kan finde frem til en samlet løsning af netop dette problem, som er blevet påpeget af flere.
Og de ting, som bliver efterlyst fra Atassuts side er hvilke former for betalingsjagter, så kan være er om det er ørreder eller moskusokser m.m. Og her er det primært moskusoksejagt, man har erfaringer med. Og så skal man til at prøve på at komme på rensdyrjagt. Med hensyn til ukvoterede fangstdyr, nemlig sæler og ørredfangst, det er så noget, fangerne selv kan arrangere med de turister, som de guider. Men alle disse ting skal først forbi Landsstyreområdet, før endelig tilladelse gives.
Og jeg mærker fra IA’s side, at der er bred tilslutning til forslaget, hvor de påpeger, at det ikke kan være rigtigt, at man skal prøve på at rette op på nogle fejl efter et år. Det er ikke blot en forsinkelse, det drejer sig. Men det blev fremlagt til den økonomiske side af sagen, og vi håber så på, at man prøver på at løse disse problemer snarest muligt, uden at vente på andre forhalende ting. Og jeg er overbevist om, at vi hurtigt kan finde en løsning, når vi har sikret, fordi det også er i alles interesse, at man finder en løsning.
Og fra Kandidatforbundets side blev det flere gange nævnt, at man ikke har foretaget høring hos relevante instanser, turismeområdet, KNAPK m.m. Ved høringen har man sat en deadline på 22. juli. Og KNAPK har først besvaret det den 25. september, d.v.s. her forleden dag. Men her skal vi lige understrege, at under Fangstrådets møder har KNAPK altid deltaget, og her har de så også fået lov til at følge med i sagens udvikling gennem denne instans. Og derudover er der turismeområdet, som også er blevet hørt. D.v.s. der har været foretaget en bred høring, men fordi deres høringsvar er ankommet så sent, så lyder det som om, at der ikke er blevet foretaget denne høring. Men alle relevante instanser er blevet hørt i denne sag. Og Kandidatforbundet siger så også vedrørende den femte ændring, der består om frakendelse af retten til at have jagtbevis. Og man kan ikke længere acceptere, at man fanger fredede dyr. Overtrædelser af kvoter, og det man ser stærkere og stærkere på det fra det omgivende verdenssamfund. Og noget som ikke længere accepteres er, at man blot afliver nogle dyr og går væk fra dem, og at man kun tager bagpartierne fra et rensdyr. Og at man blot afliver nogle moskusokser og blot forlader dem. Sådanne uansvarlige ting, man gør, kan ikke længere accepteres. Og det er også sådan nogle ting, som fangerne og jagtbetjentene og politiet som sidder med sådanne beviser. Og derfor mener jeg så også, at sådanne ting bør stoppes nu, fordi det er fuldstændig uacceptabelt. Især når fangstdyrene er så begrænsede i vores omgivende natur, hvorfor denne uacceptable ting, der bliver foretaget bør stoppes, hvorfor man også skal kunne stramme op omkring sanktionsmulighederne. Og jeg håber, at der vil være bred tilslutning til det i udvalget.
Og til Otto Steenholdts bemærkninger. Jeg ved ikke, om vedkommende har gennemlæst forslaget. Men jeg er overbevist om, at han som mangeårigt medlem også har læst sin lektie. Og jeg understreger igen, at man ikke prøver på at gøre forholdene dårligere for fiskere eller fangere. Man prøver på at sikre, at overtrædelser bliver hindret. Og et andet punkt, som han er uenig i er ændringsforslag nr. 2., nemlig det, der drejer sig om at en socialinstitution skal have jagtbevis. Og som før nævnt er det én institution, det drejer sig om, nemlig den institution som træner unge, der gerne vil være fiskere og fangere, nemlig Qasape. Og jeg synes heller ikke, at det er et problem i sig selv. Og tænker vi på de produkter, som de selv fanger, så er det overhovedet ikke noget problem, også fordi det er begrænset, hvad de selv kan fange.
Hvad angår at man kan få et jagtbevis, når man ikke er tilmeldt en folkeregisteradresse. Men og her er det, man tænker på de uddannelsessøgende, som efter længere tids fravær har svært ved at få et jagtbevis. Det er jo dem, man gerne vil åbne muligheden for, fordi de skal føle sig som en del af samfundet. Også fordi de selv har sat spørgsmålstegn ved: Er vi ikke en del af samfundet, når vi ikke kan få et jagtbevis. Det er jo det spørgsmål, de altid stiller, når de bliver udelukket i at få et jagtbevis. Og jeg håber så også på, at udvalget giver tilslutning til denne del af ændringsforslaget.
At vi til foråret behandler dyrebeskyttelse. Det bliver fremsat til foråret 2002, og jeg er overbevist om, at når man så er kommet igennem dette, så kan det betyde andre eventuelle lovændringer. Men med hensyn til miljøbeskyttelse og dyreværn, der håber jeg så på, at vi får gennemført en vedtagelse af en lov. Og fartøjerne bliver jo også hurtigere og hurtigere. Og her tænker man så også på beskyttelsen af dyrene kan reproducere sig. Og her er det ikke kun fuglene, man tænker på, men også andre pattedyr. Og det kan vi ikke komme udenom. Hvilket vi allesammen må erkende.
Ser vi på befolkningstilvæksten, så bliver forbruget større og større. Men det vi ser i dag, nemlig at man blot afliver nogle rensdyr og blot tager bagpartiet med hjem. Det kan ikke accepteres.
Og med disse bemærkninger opfordre jeg til, at sagen går videre til udvalgsbehandling og håber på, at det bliver velvilligt behandlet, hvorefter det så bliver godkendt efterfølgende, selvom der er nogle af ordførerne der ikke støtter det, men jeg håber at flertallet vil samles om lovforslaget og gå ind for det.
Den næste der er bedt om at få ordet er
Lars Karl Jensen (S):
I landsstyremedlemmets svar har jeg nu fået klar besked om, at der for så vidt angår de sociale institutioner, at det ikke vedrører alle institutioner, men alene en bestemt institution, og der er en præcisering fordi forslaget kunne forstås således, at den gjaldt for alle socialinstitutioner.
Fra Siumuts side mener vi, at hvis der gives en sådan tilladelse til en social institution, så bør der også været høring ikke mindst hos KNAPK og deres lokalafdelinger. Hvis vi giver tilladelse til som foreslået vil dette resulterer i at de for eksempel kan jage isbjørne og hvalrosser.
Jeg finder det vigtigt at de jagtbeviser der skal udstedes til den sociale institution skal begrænses, vi har som bekendt 2 forskellige jagtbeviser, en erhvervsjagtbevis og en fritidsjagtbevis, og hvis vi giver institutioner mulighed for at tildele erhvervsjagtbevis så mener vi, at denne mulighed bør gøres begrænset, efter vores opfattelse. Men som sagt så fremgår det af landsstyremedlemmets svar, at der alene er tale om en bestemt institution, men jeg mener at vi drøfter det og vender tilbage til det i udvalget.
Vores fartøjsflåde er meget forskellig og jeg er derfor glad for og ser frem til landsstyrets forslag om en naturbeskyttelseslov, for vi er jo bekendt med at trawlerne som for eksempel rejetrawlerne over en vis størrelse, så er de stadigvæk mulighed for at fange 2 hvidhvaler, vi må også tage disse op. Det er ikke på sin plads nu når vi snakker om hvidfiskebestanden er i fare, hvorfor vi ser frem til naturfredningsloven, således at vi kan begrænse sådanne muligheder.
Den gældende våbenlov for Grønland synes også at være forældet, når vi kigger på en våbenforretning her i Nuuk, så er der næsten en ubegrænset mulighed for at købe halvautomatiske rifler, som faktisk er forbudt til at blive brugt i forbindelse med jagt. Der er også således behov for opstramning på dette område med våbenlovgivningen, hvor der er behov. Der er ikke nogen som helst styring på dette område, hvorfor vi også mener at det er på sin plads, at arbejde for, at vi også skærpe de regler på dette område.
Det var blot en lille tilføjelse til vores bemærkninger og ser frem til det fortsatte arbejde i udvalget, og glæder os til dette.
Jeg skal erindre om, at der er stort flertal i tinget her i salen også at den videresendes til behandling i udvalget, hvorfor da vi også har 23 punkter endnu på dagsordenen og gerne skulle nå det hele, så skal jeg anmode om at de kommende talere, om at fatte sig i kort tid.
Den næste der har bedt om ordet er Anthon Frederiksen (K) og derefter Otto Steenholdt (løsgænger).
Anthon Frederiksen (K):
Jeg siger tak til landsstyremedlemmet for fiskeri og bygders besvarelse og i ændringsforslaget og det er uddybende bemærkninger til det.
Der står ikke klart det vedrører de institutioner, der har vi været i tvivl og her står der nemlig at det er en institution, der som et led i institutionens socialpædagogiske arbejde anvender fangst og jagt som metode. Og årsagen til at vi ikke gik ind for det, var at vi tænkte mest på fangerne. Men som Siumuts ordfører sagde det og som vi også kom ind på under vores ordførerindlæg, så sagde vi at det anden jagtbevis nemlig fritidsfangerbeviset, da var der en der sagde at man kunne tænke på denne form for jagtbevis til denne institution fordi der i dette initiativ. Såfremt der står i § 4 A at det kun er en institution det drejer sig om, og man nævner en institution således at andre institutioner ikke prøver at gøre sig brug af denne bestemmelse. Men til trods for det, så er vi ikke enige i, at de får et fuldgyldigt erhvervsfangerbevis, men at de indenfor den nuværende mulighed får et fritidsfangerbevis, der synes vi at denne institution ikke vil få problemer med at nøjes med det. Men som Lars Karl var inde på det, så synes jeg at det er nødvendigt at KNAPK bliver hørt vedrørende dette punkt.
Hvad angår fangstrådet, dem vurdere vi ikke som KNAPK, idet vi mener at KNAPK er en instans, er en organisation som har en selvstændig bestyrelse, og det er vigtigheden at denne instans bliver hørt. Landsstyret siger at vi klager over, at man ikke har foretaget en høring, men såfremt han havde lyttet godt efter, så havde han bemærket, at vi sagde, at denne sag har været til høring hos relevante organisationer, men at KNAPK ikke er blevet hørt og det har Siumuts ordfører også bemærket og vi holder stadigvæk fast i KNAPK også bliver hørt i denne sag.
Men hvad angår sanktioner og efter at have sagt det, så kan vi overhovedet ikke accepterer overfangst og aflivning af udryddelsestruede dyr. Det er der ingen der kan accepterer og til trods herfor så står der er ændringsforslaget at erhvervsfangere og erhvervsjægere, det er dem der er tale om, men jeg har svært ved at regne ud, at erhvervsfangerne blot afliver fangstdyrene. Og det jeg har lært fra barnsben af, så er erhvervsfangerne dem der udnytter, men det er fritidsjægerne som nogen gange kan reagere på denne måde, og det blev ikke nævnt her ved denne sag, men kun tænker på erhvervsfangerne og det er blandt andet derfor, at vi føler der er nødvendigt man hører KNAPK. Og som før nævnt så er det ikke kun fangerrådet, men de mennesker der ernærer sig fuldt ud ved fangst, lad dennes organisation blive hørt, og når vi så har hørt deres bemærkning til dette, så vil vi også få mulighed for yderligere vurdering og jeg mener også at der ikke kun KNAPK men også fritidsfangerne og jægerne. De har jo også deres egen forening, de bør også høres, fordi vi kan grundlæggende ikke accepterer overforbruget, det bør stoppes og når vi som eksempel nævner, det der blev fremsat i medierne nemlig havørnen som er 100% fredet, der blev det nævnt at man ikke kan acceptere nedskydning af denne fugl, men er der nogen beviser for hvad erhvervsfangerne har nedskudt og hvad fritidsjægerne har nedskudt, det er der ikke.
De fleste landstingsmedlemmer har ikke set høringssvarerne, hvorfor man i forbindelse med udvaldsbehandlingen bør medtage de forskellige informationer, som det er muligt. Tak
Og den næste der får ordet er Otto Steenholdt, derefter Per Berthelsen:
Otto Steenholdt (løsgænger):
Landsstyremedlemmet er lærenem og ved hurtigt at kunne sige, at vedkommende ikke har læst sin lektie. Jeg selv er skolelærer og når mine elever ikke har læst deres lektie så plejer jeg at kunne sige det samme til dem. Men når jeg selv ikke har givet dem en lektie for, så kan jeg jo ikke sige det samme til dem.
Men når selv de største parti også har misforstået det, så må jeg også understrege, at det ikke fremgår klart af redegørelsen, og det kan også ses af både den grønlandske og den grønlandske tekst hvad det er for en institution det drejer sig om.
Du har lige understreget det, at det er den ene institutionen det drejer sig om, men jeg kan godt godtage din forklaring, men jeg forstår det sådan at denne institution kan gøre brug af deres bevis, hvorefter man ikke længere kan sælge noget til denne. Men jeg fuldstændig enig med dig i, at når de siger at formålsløs nedskydning er uacceptabelt, men forbrugerne har en stor del at skulle have sagt, er der ikke nogen der tænker på. Uanset hvad det er man sælger, hvad det er forbrugerne går efter, hvad så dem der sælger rensdyrkød ved jo godt, at det er bagpartiet man primært kan sælge, det er sådan en ting som også tænder det ikke eller de lidt lyssky menneske til at foretage noget ulovligt.
Jeg understreger blot mine bemærkninger, fordi jeg ikke kan acceptere den første hvor man lukker af for en institution som en mulig kunde for fangerne. Og man gør det heller ikke klart, hvem det er som før har haft en adresse i Grønland, men som senere kan opnå et jagtbevis.
Hans Enoksen som jo ikke selv er jurist bør også kunne læse sig frem til hvad det er denne bestemmelse drejer sig om, og det må også prioriteres højt. Når juristerne tyder nogle love, så kan det også være noget helt andet en menig mand ellers forstår dem, hvorfor det er vigtigt, at man nøje afgør det klart.
Og jeg er enig det er uacceptabelt at man ikke har hørt KNAPK, det er nødvendigt at man kommer med utvetydige redegørelser. Vi ville have brugt mindre tid til behandling af disse såfremt det var utvetydige redegørelser landsstyremedlemmer fremkom med. Og det er så også derfor vi i demokratiets navn også kommer herop på talerstolen, for at sige vores bemærkninger.
Per Berthelsen (løsgænger):
Først så vil jeg gerne undskylde overfor formandsskabet, undskyld at jeg først kommer med mine bemærkninger så sent nu, men jeg bemærker at Hans Enoksen ønsker at få tilslutning til dette og til det. Så kan jeg nævne at jeg næsten fuldt ud støtter det fremlagte.
Med hensyn til det første ændringsforslag, den kan jeg blot nævne at betalingsjagt og fiskeri, da synes jeg det er interessant fordi det er en indtjeningsmulighed for samfundet, fordi det også bliver drevet i de store omfang i andre lande. Men her vil det være nødvendigt at man har fuld kontrol over det, således at man sikre sig at der ikke bliver drevet jagt og fiskeri af dem der ikke har fået tilladelse til det.
Men det er også en indtjeningsmulighed for fangerne, hvorfor det så også er støtteværdigt, også fordi det er vigtigt at vores fangere kan blive brugt som dygtige guider.
Med hensyn til det andet ændringsforslag, så er jeg enig i den anden løsgængers tilkendegivelse, selvom mine ord ikke vil være så hårde som den forrige. Men også fordi jeg ser at det drejer sig om en social institution som anvender fangst og jagt som metode. Jeg ved godt at der er en institution i Nuuk som også har et fartøj, og når det så drejer sig om børn og unge, som ikke kan oplæres af deres forældre. Så åbner man så mulighed for at det er nogen andre voksne, som i de unges forældres plads oplærer de unge i at drive jagt og fiskeri. Og jeg synes heller ikke at skal ses som en konkurrence til erhvervsfangerne, men jeg synes det er god mulighed at man får en god oplæring, når man er ung.
Med hensyn til det tredie ændringsforslag og her tænker jeg mest på uddannelsessøgende som skal være væk herfra, det er ikke underligt, at når de er på familiebesøg hjemme, så er det ligesom deres rettigheder som grønlændere bliver frataget dem. Og det er jo noget, som vi også kommer til at tage op igen, men jeg er glad for at det nu er blevet taget op med denne bestemmelse. Men jeg er glad for at dette problem som også har skabt problemer og som til dels taget det som en personlig fornærmelse blandt de unge, der synes jeg, at man nu har dannet grundlag for at finde en smidigere løsning.
Og med disse bemærkninger hilser jeg dette ændringsforslag på næsten alle punkter er jeg enig og indstiller at den bliver behandlet i relevant udvalg inden andenbehandling.
Naimangitsoq Petersen (A):
Jeg skal nok præcisere fra Atassuts side, at vi lægger vægt på at vi glæder os til udvalgsarbejdet og uden at komme med yderligere bemærkninger til de andre partiers meldinger. Så glæder vi os til udvalgsarbejdet på baggrund af det faldende bemærkninger her i dag. Vi har i vores ordførerindlæg lagt vægt på, at vi må have klare regler vedrørende trofæjagt, ikke kun for så vidt angår moskusokser, men også på andre vildtlevende dyr ligesom vi også fra Atassut nævnte om der ikke kunne indføres trofæjagt efter isbjørne, da denne mulighed ville være til stor fordel for yderdistrikterne. Hvorfor vi mener, at der må en bedre ordning til forsøget hvad angår betalingsordningen, således at man giver flere mulighed for at arrangere trofæjagtture og med disse bemærkninger glæder vi os til udvalgsarbejdet.
Johan Lund Olsen (IA):
For anden gang, ganske kort
Vi har givet vores fulde tilslutning til ændringsforslagene, men vi vil selvfølgelig være med i udvalgsarbejdet som altid. Selvom bestemmelsen for social institutioner måske kan misforstås fordi det i forelæggelsesnotatet står, at sociale institutioner kan tildeles erhvervsjagtbeviser.
Socialinstitutioner kan forstås på forskellige områder, men man præciserer senere at de omfattende institutioner der som et led i deres socialpædagogiske arbejde anvende fangst og jagt som metode. Så vidt jeg ved er der kun en institution efter disse metoder, hvorfor den i sig selv allerede er klar, og jeg skal dertil også sige at som sagt så er der kun en institution i Grønland, der anvender fangst som metode og det er Qasapermiut i Sisimiut som også landsstyremedlemmet har udtalt. Men jeg mener at for så vidt angår udvalgsarbejdet og i den forbindelse så vil det være på sin plads at vurdere om denne tilladelse skal gøres ubegrænset eller om der skal være nogen begrænsninger som også Siumuts ordfører var inde på. Hvorfor jeg forventer at vi vender tilbage til dette i udvalgsarbejdet.
Vedrørende høring og høringssvar. Udvalgene arbejder på den måde at for så vidt angår lov og forordningsforslag, at det frem til anden behandlingen bliver udarbejdet i udvalgene, hvor blandt andet udvalgene får høringssvar i hænde, hvilket vi forventer dette også sker, hvis vi mener at der er behov for at vi også ser høringssvarene. For at sikre at udvalget får det bedste redskaber i det videre arbejde. Og for det skal vi sige at selvom pågældende ikke er her, men han lytter nok i kaffestuen, hornmusik klinger godt i vores øre, men er tomme ord, det sagde Otto Steenholdt i forbindelse med forrige punkt, så efter hvad jeg kan høre, har Otto overtaget denne rolle som hornmusikant.
Vittus Mikaelsen (løsgænger):
I forbindelse med ændringforslag kommer man ind på rovdrift på ressourcerne og man at man kun udnytter en del af fangsterne.
Kandidatforbundets ordfører Anthon sagde at fangerne respektere fangstdyrene, mens at det kun er bierhvervsfangerne som gør ulovligheder. Da det blev besagt at fangerne ikke gør ulovligheder, det er ikke på nogen måder rigtigt, beklageligvis, så må vi erkende at der også blandt fangerne er skamskydere alene fordi at de har fået mulighed for det via lovgivning, fordi de ikke kan straffes hårdere, også fordi på grund af deres økonomiske situation.
Som eksempel kan vi nævne rensdyrsæsonen i år så blev for eksempel her i Nuuk givet over 20 til som kvote, og vi ved at hvis jeg skal få mest ud af det, så kan det bedre betale sig alene at tage bagdelene med. Det samme vil vi også sige for så vidt sælfangsten, og det når de fanger en sæl, så kan har ikke leve af sælen og smide en stor del af kødet væk. Den fakta som vi ikke kan sidde overhørige som er en realitet indenfor fangererhvervet, tvunget af omstændighederne pga. lovgivningen og de begrænsninger der er for at tjene penge ind.
Mads Peter Grønvold (K):
Selvfølgelig vil det være mærkeligt hvis vi i vores nuværende fangstformer er kommet til den situation. At hvis vi for eksempel har fået en kvote på 20 at vi kun tager bagdelene med. Jeg ved ikke om det er et faktum og det ville være for meget hvis det virkelig er tilfældet. Da vi uanset hvilket fangstdyr der er så hvis vi kigger på sælen, så er det kun skindet der kan indhandles, mens kødet der er begrænsede muligheder for at sælge kødet, hvis man ikke sælger det på brædtet, hvorfor det heller ikke er på sin plads at sammenligne sæler og rensdyr.
Vedrørende loven om fangst og jagt så regulere man lovgivningen, men forsøget angår de folk, der skal sørge for overholdelse af lovgivning, så må vi også sikre at vi har de nødvendige ressourcer til håndhævelse af loven, hvorfor vi nogen gange laver en lovgivning, som ikke kan følges, fordi vi ikke vedtager de nødvendige følgekonsekvens, for eksempel hvis man kigger på rensdyrjagten i Nassuttooq, Ndr. Strømfjord. Ndr. Strømfjord har kun en indgang, hvis man havde viljen kunne man have en kontrolpost det uden store penge.
Når vi rejser rundt i bygderne så hører vi adskillige gange, så fortæller bygdebeboerne hvor mange ulovligheder de har lavet og forbigået lovgivningen. Som lovgivere er det ikke godt at høre sådanne forhold, hvorfor vi ikke kan komme udenom at vi skal styrke kontrollen, hvis vi skal kunne håndhæve lovgivningen på bedste vis.
Vi må også efterlyse et øget brug af kommunefogederne også i den forbindelse, fordi vi også i visse bygder, at hvis man for eksempel udenfor de almindelige jagtsæsoner, så hører vi ofte at der bliver fanget rensdyr. Alle må have pligt til at melde sådanne ulovligheder også kommunefogederne, således at vi ikke alene er henvist til jagtbetjentene. Jeg mener dette problem må også løses.
Per Berthelsen (løsgænger):
Tak, men det jeg har bemærket som en jurist har gjort opmærksom på, som vi skal være påpasselige med.
Jeg var inde på når uddannelsessøgende kommer herop på sommerferie, at de så kan deltage i jagt og fangst, men det er jo ikke det, det er først i det øjeblik at de så er vendt tilbage fuldt ud, så må de kunne få et jagtbevis, hvorfor der i ændringsforslaget nr. 3, der skal man være påpasselige med punkterne 1 og 2, fordi man der må understrege eller gøre det klart at de unge som tager på uddannelse i Danmark. Så må man også kunne se på deres sommerferiejagt med deres familie. Men jeg mener til stadighed og håber på at man skal kunne opnå det, fordi det er de unge der er har muligheder også fordi de stadigvæk har kræfterne i behold og dermed også kan støtte deres familie. Hvorfor jeg selv ønsker at man åbner mulighed for denne, men netop dette punkt skal man også undersøge nærmere, og også sikre at de unge især under rensdyrjagten, om man virkelig har åbnet muligheden for de unge under deres sommerferie kan deltage i rensdyrjagter for eksempel.
Landsstyremedlemmet for fangst og fiskeri kommer med en besvarelse:
Hans Enoksen (S):
Man har flere gange været inde på at man ikke har foretaget høring hos de relevante organisationer. KNAPK er blevet hørt det som deres besvarelse som de skulle have besvaret 22. juli, men de har besvaret det den 22. september. Det er blevet hørt.
Hvad angår fangstrådet og her er det 2 medlemmer fra KNAPK, 1 fra KANUKOKA, 1 fra fritidsjægerne, 1 fra direktoratet for fiskeri og fangst og 1 fra miljødirektoratet. Og her er der allerede en mulighed ud fra den gensidige informationspligt at stile deres viden til deres organisation. Det skal ikke være sådan at vi skal bære det hele hen til den direkte. Selvfølgelig skal vi foretage høring hos dem og vi kan ikke blive ved med at rykke dem, når de har allerede har fået en frist og de har allerede kendskab til det, hvorfor vi må holde op med at bruge det som et argument. Og vi ved at brevet allerede er blevet stilet til KNAPK, og derfor kan man heller ikke sige at man ikke har foretaget sig noget, og derfor kan man heller ikke sige, at man ikke har foretaget sig noget. Og selvom Otto Steenholdt også er lærer, der bruger jo papirer i deres undervisning, så bliver de jo også vrede, når de får et negativt svar. Den samme mulighed tilgår også andre.
Men der bliver jo også allerede nævnt i ændringsforslaget, at det drejer sig om et erhvervsjagtbevis til en social institution, der som et led i institutionens socialpædagogiske arbejde anvender fangst og jagt som metode og som førnævnt så er der kun en institution der har dette formål og det er Qasapermiut og de har siddet i den position siden i begyndelse af 80'erne.
Og det som Otto Steenholdt efterlyser i punkt 3, så står der at indenfor de seneste 10 år forud for ansøgningstidspunktet har haft folkeregisteradresse i Grønland i en sammenhængende periode på 2 år og det står jo også ganske klart, hvem det er det drejer sig om og Otto Steenholdt bliver også ved med at det ikke har nogen mulighed for at sælge deres, men andre grupper har også til stadighed ret til at tage del i de fangstdyr vi har, det er en rettighed som vi alle har og det tilkommer os alle at gøre brug af de ressourcer der er og uanset hvor meget vi beskytter fangerne så må man også se på andre befolkningsgruppe.
Og det Otto Steenholdt også nævner er at når man går ud fra Qasapermiut, for eksempel det er den mulighed man ikke giver, men man prøver at give institutionen som helhed et bevis. For eksempel når en ung går ud fra institutionen, så går han ud fra institutionen, så gør han det uden jagtbevis, så ligger det hos ham selv i ansvar i at ansøge om at få et jagtbevis. Men kommunerne har mulighed for at fordele kvoten og vi kan jo ikke sidde som øverste myndighed og fordele det hele hos landsstyret.
Og jeg håber så også på at vi også i fremtiden har et godt samarbejde med kommunerne, at vi så kan fortsætte det gode samarbejde fremover også fordi alle de høringer, der er nødvendige altid bliver foretaget.
Og til Anthon Frederiksen, det er rigtigt nok at fangerne driver deres fangst på en korrekt måde, men vi må indrømme at der blandt dem også er nogen som ikke overholder reglerne og vi har også nogen beviser for det, og du kender også godt de beviser der er. Vi må også tage det sure med det søde. Det er ikke sådan at vi hele tiden blot skal skamrose dem, blot for at de skal støtte os. Såfremt der er noget surt med det søde, så må vi sandelig også tage det med. Tak.
Anthon Frederiksen (K):
Jeg bliver nødt til at gøre det ganske kort, da jeg kun har kort taletid.
Vi må tage udgangspunkt i landsstyremedlemmets besvarelse. Man kan ikke blive ved med at sige at det er ikke korrekt at KNAPK er blevet hørt, fordi der står det i jeres besvarelse ikke står med et ord at KNAPK er blevet hørt. Det siger dit parti også. Derfor er det papir du viste hos os, det er ikke blevet leveret i forbindelse med overdragelsen af dette punkt. Og man bemærker også at flertallet her, det vil sige Siumut, Kandidatforbundet og løsgængeren Otto der mener flertallet at det kun er Qasapermiut, der er tale om og hvor man sætte spørgsmålstegn ved om de skal have et erhvervsfangstbevis og hvor man spørger om de ikke kan nøjes med et fritidsfangstbevis og, jeg synes det er noget man bør nøje vurdere i udvalget.
Dit eget parti nævner om Qasapermiut skal have en bjørn, isbjørn i kvote. Jeg synes at det er sådanne ting man nøje bør vurdere. Jeg er ked af at Vittus måske har misforstået mig, når jeg har sagt hvem der foretager en rovdrift af forskellige fangstdyr og hvem der gør det. Men det er svært at sige om det virkelig er erhvervsfangerne eller fritidsjægerne, at det er dem der har skabt problemet, men alle er nok lige gode om det. Men her har vi ikke fået et eneste bevis på hvem det er.
Det er blandt andet derfor, at man har krævet at KNAPK også bliver hørt som Siumut også har krævet det. Og jeg synes ikke om det er på sin plads at fangstrådet, om man kan begynde at kalde fangstrådet for KNAPK og Hans Enoksen ved også godt af fangstrådet ikke er KNAPK og derfor burde der have stået KNAPK.
Daniel Skifte (A):
Når jeg har bedt om ordet, så vil jeg først nævne, at jeg ikke vil være med i hornorkesteret, men efter min samvittighed så vil jeg udenom partiordførerne lige understrege idet vi har bemærket at omtalte punkt, der prøver landsstyret at finde bred løsning og så har de så fremlagt lovforslaget og hvorefter de også har vedlagt nogle generelle bemærkninger, hvor det blev understreget, at man først ud fra en speciel tilladelse kan opnå sådan et bevis og indtil nu så er der kun sådan en institution. Og såfremt vi skal lære vores unge i fiske og foretage fangst, så skal de også have mulighed og derfor ville jeg gerne støtte landsstyremedlemmets besvarelse ud fra den samvittighed jeg har, og det samme gjorde IA’s ordfører og det samme gjorde den anden løsgænger nemlig Per Berthelsen.
Og lad være med at fordreje punktet, det står helt klart i side 1 og side 3, det er en bred løsning man prøver på at finde hvorfor jeg ikke ville deltage i blæseorkesteret eller hornorkesteret som før har været nævnt. Og jeg skal lige understrege at alle ønsker at punktet overgår til udvalgsbehandling og alle relevante papirer ville blive uddelt til udvalgsmedlemmerne og med de bemærkninger der er blevet samlet, vil så blive behandlet i udvalget, hvorefter vi så skal tage endelig stilling til det.
Otto Steenholdt (løsgænger):
(Ganske kort da det er 3. gang).
Til Kandidatforbundets Anthon Frederiksen så har han præciseret at det er vigtigt, at KNAPK også bliver hørt, nok fordi vi højest talt mangler nogle oplysninger om hvem der er blevet hørt. Det er vigtigt at alle bliver hørt.
Jeg undrer mig over landsstyremedlemmets bemærkninger om, at vi ikke skal behandle erhvervsfangerne særskilt men nogen gange så får man nogen gange lyst til at give dem lidt mere, når man ved hvor hårde deres vilkår er. Jeg er selvfølgelig enig i, at vi alle bør have muligheder, der jeg er interesseret i så vidt muligt ikke forringer fangererhvervets vilkår. Hvem der udøver rovdrift, det skal vi ikke snakke om her. Lad os blot sige, at rovdrift bør undgås. Johan Lund Olsen og Daniel Skifte jeg skal til sidst beklage at jeg har nævnt hornorkestrene i mit forindlæg.
Så er det landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og bygder:
Hans Enoksen (S):
Til Anthon Frederiksen. Jeg vil ikke gentage, men høringerne har været hørt med respekt for vores lovgivning og på baggrund af de faldende bemærkninger, skal vi vente på lovgivningen bare fordi en organisation ikke har svaret på vores handling som et svar, og det er som bekendt så kan vi ikke vente på organisationer der ikke besvare henvendelser. Vi kan ikke udøve et lovgivningsarbejde på dette grundlag fordi når vi skal udarbejde en lovgivning, så kan vi ikke vente på et svar ret lang tid. Jeg skal erindre dig om at du sidder i formandsskabet, hvor du kan fremlægge bemærkninger herom, hvis du synes der mangler noget i forslaget.
Til Otto Steenholdt. Ønske om særbehandling og bedre behandling så må vi huske på at alle ikke har det lige så godt som dig. Lønmodtagere har det også hårdt, de bør også have muligheder som andre til at udøve fangst, hvorfor det er vigtigt at man giver mulighed for lige behandling af alle uanset om man er lønmodtager eller fanger.
Tak.
Mads Peter Grønvold (K):
Jeg vil ikke forlænge debatten, men jeg har ikke fået svar på mit spørgsmål til landsstyremedlemmet i forbindelse med nærværende revision af landstingsloven og hvordan man vil sikre lovens overholdelse og om hvordan vi kan forbedre kontrollen og udøvelsen af loven, da vi allerede ved hvor svært det er at efterleve lovens intentioner på grund af manglende bevillinger til den nødvendige kontrol. Jeg erindre også vi selvom vi har en fangstlov altid fanger fangstdyr udenfor de tilladte perioder og hvordan man vil løse dette problem og hvilke initiativer man ønsker at tage i denne forbindelse.
Per Berthelsen (løsgænger)
Vedrørende den debat der nu er i gang, jeg skal blot sige at som landstingsmedlem, uanset om man er medlem af et parti eller er løsgænger, så har vi samme arbejdsgiver, vi skal arbejde sammen med landsstyret og hjælpe dem på vej. Der kan selvfølgelig være nogle konflikter, men vi må samles hvis vi skal sikre samfundet, hvorfor jeg skal foreslå, at hvis der er et problem i landsstyret, så kan det også tilføjes i bemærkningen, at forslaget også har været sendt til høring, men at en del af dem ikke har besvaret indenfor tidsfristen og hvis man havde skrevet det ind, så havde der været forståelse for det i landstinget og været til styrke for landsstyret. Det var blot en venlig anmodning og erindring om at det havde været på sin plads, at det havde været nævnt at for eksempel visse organisationer ikke har besvaret høringen indenfor den ønskede tid.
Anders
Andreassen (S)
Jeg skal meddele at da der stadig er flere som beder om ordet, at kan ikke tillade at man får ordet for 4. gang, da det ikke vedrører selve forslaget, hvorfor jeg finder det ikke nødvendigt at fortsætte debatten, ligesom vi allerede er enige om at forslaget skal sendes videre til viderebehandling i udvalget, det har et klart flertal i tinget gået ind for og samlet sig omkring, hvorfor man selvfølgelig i udvalget kan tage de punkter og spørgsmål som ikke er blevet besvaret her indenfor dette.
Den sidste der har bedt om ordet, bagefter går videre til næste punkt på dagsordenen. Sidste taler er Landstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder Hans Enoksen .
Landstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder Hans Enoksen
Tak.
Til Mads Peters spørgsmål vedrørende kontrol og tilsyn, så er det meget rigtigt at vi har et stort behov for tilsyn, men hvis vi kigger på vort lands samlede økonomi så har vi ikke yderligere begrænsede midler til ansættelse af yderligere kontrollører. Men jeg håber at vi i fremtiden at vi kan styrke kontrollør-siden, ikke mindst når vi skal til at drøfte naturfredning i videre omfang, men selv om der heller ikke er kontrol, så må vi også udøve en vis selvkontrol med os selv, det er også vort ansvar som vi ikke kan komme udenom, da vi heller ikke skal overvåges fra oven af lige så snart vi sætter vores fod uden for bygrænserne. Vi må også selv leve op til vores ansvar, det ansvar vi har overfor at vi også stadigvæk kan komme til at fange og jage fremover.
Jeg siger også tak til Per Berthelsen’s fulde opbakning til forslaget og håber, at man i forbindelse med det fortsatte arbejde med forordningsforslaget også tager løsgængernes bemærkninger med i overvejelserne, således at disse også indgår i udvalgets behandling.
Tak.
Anders
Andreassen (S)
Tak, således er vi færdige med behandlingen af punkt 16 forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fangs og jagt, 1. behandlingen tilendebragt og forslaget skal forinden 2. behandlingen først behandles i udvalget for fiskeri og fangst udvalget, således at sagen hermed overgives videre til udvalget derefter vil vi 2. behandle forslaget her i salen.