|
Dagsordenens punkt 54-08-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
9. Mødedag, tirsdag den
12. oktober 1999
Jeg fremsendte et forslag, lyden
sådan den 30. september 1999.
I henhold til Landstingets forretningsorden
fremsætter jeg hermed forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget får
kompetence til at stille ledere og bestyrelser i offentligtejede virksomheder
til ansvar i tilfældet af fejldispositioner, for derved at opnå, at Landsstyret
i henhold til sit ansvar, som ejede af disse offentligtejede virksomheder, på
samfundets vegne sikrer en forsvarlig drift til gavn for samfundet.
Baggrunden for mit forslag er
som følger: At forskellige store virksomheder i de foregående år, som følge af
fejldispositioner i forbindelse med drift, til tider har haft store underskud,
er alle klar over.
Når dette sker, så er det for
meste Landskassen, d.v.s. samfundet, der må betale. Bestyrelser, direktører og
andre bliver næsten aldrig, måske aldrig stillet til ansvar, for den dårlige
drift. Derfor er det set ude fra, som om at man er ligeglad med driften af de
hjemmestyreejede virksomheder, også selvom dette skulle resultere i et
underskud.
Derfor opfordrer jeg
indtrængende Landstinget til, at kræve det ovennævnte, m.h.p. at de
offentligtejede virksomheder drives endnu bedre.
Eksempelvis har virksomheden
Royal Greenland en gæld til udlandet på over 2 mia. kr., men Landstinget kan
ikke lade som om, at problemet med at virksomheden lukker sine fabrikker i
byerne og bygderne i fiskerihøjsæsonen, som betyder store økonomiske tab for
fiskerne og samfundet ikke eksisterer.
De driftsmæssige forhold i
virksomheder, der er af så stor betydning og som har så store økonomiske følger
for samfundet, bør rettes op. Selvom fabrikker har lukket en periode, er det
ikke ensbetydende med, at fiskerne og landarbejderne ikke skal svare enhver
sit.
Derfor bør direktører, enhver
leder og måske i bestyrelser stå til ansvar for driftsmæssige
fejldispositioner. Derfor foreslår jeg, at Landstinget stiller krav om, at de
der er skyld i driftsmæssige fejldispositioner og underskud stilles til ansvar.
Man kan jo ikke læne sig op ad,
at Landskassen, d.v.s. samfundet skal betale hver gang. Tak.
Og nu er det
Landsstyreformanden, der kommer med en besvarelse.
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
Landsstyret kan ikke tilslutte
sig landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag om, at Landstinget får
kompetence til at ledere og bestyrelser i offentligtejede virksomheder til
ansvar i tilfælde af fejldispositioner.
I Grundloven står der følgende
om magtfordelingsprincippet og jeg citerer "Den lovgivende magt er hos
Kongen og Folketinget i forening, den udøvende magt er hos Kongen, den dømmende
magt er hos domstolen", citat slut.
Det er Landstingets opgave, at
føre kontrol med den af Landsstyret førte politik og administration, og således
at sikre, at der bliver administreret i overensstemmelse med vedtagne love og
beslutninger, og øvrige tilkendegivelser fra Landstinget.
Landstinget har overladt Landsstyret
kompetencen til at administrere de offentligt ejede virksomheder. Hjemmestyret
varetager således både ejer og myndighedsbeføjelser. Aktieselskabsloven
foreskriver blandt andet, hvordan relationerne er mellem ejer og virksomhedens
ledelse.
I loven angives, at ejerne kun
kan gøre sin indflydelse gældende via selskabernes generalforsamlinger, bl.a.
ved valg af bestyrelsesmedlemmer. Indsættelse af medlemmer i de forskellige
virksomheders bestyrelser, er således en vigtig del af ejernes beføjelser.
I følge aktieselskabsloven har
bestyrelsen ret og pligt til at foretage et selvstændigt skøn over, hvad der i
den enkelte sag, tjener selskabets interesser bedst, dog kan ejerne gribe ind i
en konkret sagsforhold i selskabet.
Generalforsamlingens og dermed
ejernes reaktion i tilfælde af utilfredshed kan alene bestå i, at ændre
bestyrelsen sammensætning eller sagsanlæg af bestyrelsen ved direkte
ulovligheder.
Landsstyret som repræsentant for
ejerne er opmærksom på, at det med at drive virksomhed, selvfølgelig også
indebære en vis risiko. Generelt set er det underordnet om virksomheden er
privat eller offentligtejede.
Mange af de store
offentligtejede virksomheder har haft store investeringer, siden omlæggelsen
fra nettostyrede virksomhed til aktieselskaber. Investeringerne har været
nødvendige for at forbedre og vedligeholde driften.
Resultatforbedring via
investering kan ikke forventes at give et stor afkast indenfor en lille
årrække. Der kræves meget arbejde og tålmodighed, for at realisere de ønskede
resultater af investeringerne.
Det er således Landsstyrets
opfattelse, at det eksisterende ansvarssystem sikre en tilstrækkelig
fremgangsmåde, i tilfælde af ansvarspådragende adfærd hos ledelse og bestyrelse
hos de offentligtejede virksomheder.
Afslutningsvis skal Landsstyret
påpege, at den overordnede vurdering af de helt eller delvis hjemmestyreejede
virksomheder er, at der økonomisk og dermed også ledelsesmæssigt er sket en
positiv udvikling.
Landsstyret har endvidere stor tillid
til de professionelle repræsentanter, der er valgt ind i de forskellige
bestyrelser.
Tak. Og i forlængelse heraf går
vi over til punkt 8, fordi vi skal behandle disse to punkter under et. Og det
er forslag til Hjemmestyrets udtalelse om anordning om ikrafttræden for
Grønland af lov om undersøgelseskommissioner, og her er det
Landsstyreformanden, der forelægger.
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
På baggrund af drøftelse i
Landstinget på forårsmødet 1999 rettede Landsstyret den 3. juni 1999 henvendelse
til Rigsmyndighederne om anmodning om ikrafttræden for Grønland, om lov om
undersøgelseskommissioner
Justitsministeriet har ved
skrivelse af 16. august 1999, fremsendt udkast til anordning om ikrafttræden
for Grønland af lov om undersøgelseskommissioner.
Udkast til anordning består af
en paragraf, som bestemmer af lov om undersøgelseskommissioner træder ikraft
for Grønland, m.h.t. undersøgelse af forhold uden for den statslige
forvaltning. Dette indebærer at loven sættes ikraft uden ændring i forhold til
den i Danmark gældende.
Loven om
undersøgelseskommissioner forelægger på dansk og grønlandsk. Landsstyret har
udarbejdet omdelte notat, der beskriver de centrale elementer i loven til brug
for sagens behandling i Landstinget.
Udkast til anordning for
ikrafttræden for Grønland om undersøgelseskommissioner imødekommer ikke
umiddelbart Grønlands Hjemmestyres ønsker, således som de er kommet til udtryk
i forbindelse med Landstingets drøftelser. Imidlertid har spørgsmålet om
undersøgelseskommissioner været drøftet i Grønlands Landsting igennem længere
tid, ligesom Landstinget positivt har truffet beslutning om, at anmode de
danske myndigheder om at sætte loven ikraft.
Det er samtidig Landsstyrets
vurdering, at Justitsministeriet vil imødekomme et grønlandsk ønske, om at
nedsættelse af en undersøgelseskommission. Det er Landsstyrets vurdering, at
Grønlands Hjemmestyre også vil få indflydelse af udpegningen af medlemmer,
undersøger og beskrivelse af opgave og beslutning af offentliggørelse af
undersøgelseskommisionens beretning.
Uanset manglerne ved det
foreliggende udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om
undersøgelseskommissioner giver det mulighed for at få erfaringer med
undersøgelsesformen.
Erfaringerne kan indgå af
revisionen af loven, ligesom erfaringer kan anvendes til udformning af særlig
grønlandsk løsning. Det følger af loven af undersøgelseskommissioner, at
forslag til revision af loven skal fremsættes for Folketinget, senest i
Folketingsåret 2003-2004.
På Landsstyrets vegne skal jeg
anmode om Landstingets tilslutning til, at Landsstyret anmoder
Rigsmyndighederne om, at sætte lov nr 357 af 2. juni 1999 om
undersøgelseskommissioner ikraft for Grønland.
Tak. Og vi går over til
partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Lars Karl Jensen,
Siumut. Og jeg skal også minde om, at Siumuts ordfører Jørgen Væver Johansen
også kommer med partiets bemærkninger.
Lars Karl Jensen,
Siumut.
Vi har i Siumut-gruppen drøftet
Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag, og skal knytte følgende
bemærkninger til forslaget.
Indledningsvis skal vi udtrykke
vores glæde over, at de fleste offentligtejede virksomheder efter Landsstyrets
vurdering er velfungerende virksomheder. Dette viser at offentligtejede, som
tidligere blev fuldt ud tilskudsfinansieret fra Landskassen, udvikler sig i
harmoni med Landstingets krav, i forbindelse med overgangen til selskabsform,
nemlig at de skal være selvfinansierende, uden at de af den grund, skal slække
på deres service overfor borgerne.
I og med at vi siger dette, er
vi ikke i tvivl om, at Landsstyret praktisere deres rettigheder, i henhold til
aktieselskabslovgivningen. Ligesom vi ikke er i tvivl om, at Landsstyret sørger
for, at selskaberne efterlever de samfundsopgaver, som Landstingets pålægger.
I dag er det almindelig praksis,
at de offentligtejede virksomheder orienterer Landstinget om planlagte
ændringer, ligesom årsregnskaberne tilstilles til Landstinget til udtalelse.
M.h.t. vores forannævnte
bemærkninger har vi i Siumut efter nøje drøftelse besluttet ikke at støtte
landstingsmedlem hr. Anthon Frederiksens forslag om, at Landstingets gives
kompetence til at drage ledere og bestyrelser i offentligtejede selskaber til
ansvar i tilfælde af fejldispositioner. Landstinget er nemlig lovgivende instans
ikke dømmende eller udøvende instans.
Vi mener også at det ikke vil
være i overensstemmelse med vores politiske konstruktion, at gå ind i det
forelagte forslag, hvorfor vi ikke kan støtte forslaget.
Fra Siumut skal vi benytte denne
lejlighed til, at udtrykke, at vi betragter offentlige virksomheder og
hjemmestyreejede selskabers drift og servicering som velfungerende, at vi har
tillid til deres medarbejdere, og at vi ikke er i tvivl om, at de er i stand
til at klare deres opgaver.
Til slut skal vi fra Siumut
opfordre Landsstyret til at virke for styrkelse af Bestyrelsessekretariatet,
idet vi mener, at man på den måde kan forbedre deres drift, og give
befolkningen forbedrede muligheder for at følge med.
Tak. Og nu er det Jørgen Wæver
Johansen, Siumut.
Jørgen Wæver Johansen,
Siumut.
I Siumut er vi glade for, at
Landsstyret i kølvandet på vores drøftelse på forårssamlingen har henvendt sig
til de danske myndigheder, m.h.p. at lov om undersøgelseskommissioner kan
ikrafttræde for Grønland. I Siumut har vi ikke noget imod, at loven i de første
år, gælder i Grønland uændret form.
Denne lov vil nemlig give os tid
til at indhøste erfaringer på området iden kommen tid. I Siumut har vi lagt
mærke til, at en sådan ordning vil være til økonomisk gavn for alle parter.
Fra Siumut mener vi, at loven
bør tilpasses til grønlandske forhold, og vi har intet imod, at ændringerne
indføres senest i Folketingetsåret 2003-2004.
Med disse bemærkninger skal vi
anmode vores Landsstyre om, at henvende sig til de danske myndigheder om at
drage omsorg for, at loven om undersøgelseskommissioner træder i kraft for
Grønland.
Og nu er det Augusta Salling
Atassut og det er til punkt 54, Anthon Frederiksens forslag. Derefter Otto
Steenholdt til punkt 8.
Augusta Salling,
Atassut.
Det er til forslag til
Hjemmestyrets udtalelse til anordning om ikrafttræden i Grønland af lov om
undersøgelseskommissioner, og der har vi så følgende bemærkninger fra Atassut.
Og som det allerede er fremgået
af forslaget, så har Landstinget i år allerede behandlede nærværende forslag om
ikrafttrædelse i Grønland. I fremlæggelsen står der tydeligt, at Landstingets
forslag er blevet budt velkommen.
Men det mærkelige ved det er, at
selv om loven ellers er blevet tilpasset til Grønland, er dette lovforslag ikke
blevet udformet som sådan.
Undskyld tolken har taget fejl.
Om Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag vil vi fra Atassuts side komme
med følgende bemærkninger.
Vi er vandt til at kunne
administrere og gøre noget ved det vi ejer, og derfor er det ikke mærkeligt, at
vi finder det mærkeligt, at de offentligtejede virksomheders ejere, lader som
om de ikke har indflydelse i virksomhederne.
Hjemmestyrets virksomheder,
aktieselskaberne har pligt til at overholder aktieselskabsloven, som
Landsstyremedlemmet forklarede. Derfor er der ikke mulighed for, at
landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag kan blive realiseret.
Men aktieselskabernes
bestyrelser er den der kan gøre noget i den daglige drift af aktieselskaberne
og Anthon Frederiksen nævnte i sit forslag, at aktieselskaberne i de
forskellige driftsinstitutioner under deres fejldispositioner, får masser af
underskud, og når der sker sådan noget, er det for det meste Landskassen,
d.v.s. samfundet der skal betale for gildet.
Men for at undgå fejldispositioner,
kan ejerne under deres årlige Generalforsamlinger klart og tydeligt lave
beslutninger, og at man udnævner bestyrelsesmedlemmer, der har forstand på, at
drive virksomheden på vegne af ejerne.
Folk der har forstand på handel
og kommerciel drift og ikke mindst folk der har forstand på netop det
virksomhedsområde. Og i den forbindelse kan vi eksempelvis nævne
bygdeorganisationsformandens Jens M. Lyberths åbne brev til Landsstyreformanden
om, at få en forklaring på, hvorfor der ikke er nogle repræsentanter fra
bygderne i NUKA A/S's bestyrelse.
Spørgsmålet er klart korrekt
stillet, for det ville være på sin plads, at dem der på nærmeste hold, folk fra
bygderne kan være med til at forsyne bygderne, så man på den måde, kan undgå
masse af fejldispositioner og være med i arbejdet.
Derfor vil Atassut anmode
Landsstyret om, at nøje vurdere de hjemmestyreejede virksomheders bestyrelser,
og at de planlægger, at man udpeger de sagkyndige til bestyrelserne. Således
har vi disse bemærkninger til landstingsmedlemmets Anthon Frederiksens forslag.
Og så er det Otto Steenholdt,
Atassut.
Otto Steenholdt,
Atassut.
Og der er det så til forslag til
Hjemmestyrets udtalelse til anordning om ikrafttræden i Grønland af lov om
undersøgelseskommissioner, og der har vi så følgende kommentarer fra Atassut.
Og som det allerede er fremgået
af forslaget, så har Landstinget i år allerede behandlede nærværende forslag om
ikrafttrædelse i Grønland. I fremlæggelsen står der tydeligt, at Landstingets
forslag er blevet budt velkommen.
Men det mærkelige ved det er, at
selv om loven ellers er blevet tilpasset til Grønland, er dette lovforslag ikke
blevet udformet som sådan.
Landsstyreformanden gjorde
opmærksom på, at da Landstinget under deres behandling af emnet gjorde det
gældende, samt at Hjemmestyrets ønsker ikke er blevet ført ud i livet, og dette
må vi fra Atassuts side, sige at det er meget beklageligt.
Som vi i indledningen nævnte, så
er Landstingets ønske om, at etablere en undersøgelseskommission blevet
realiseret, og vi fra Atassuts side håber vi, at man under etableringen af
kommissionsmedlemmer og de dertil hørende interessenter, at Hjemmestyret vil
have mere eller mindre indflydelse.
Tilsidst har vi fra Atassuts
side et spørgsmål. Selvom der i fremlæggelsen står, at loven vil komme til at
træde ikraft, sidestillet med den lov, de er i Danmark. Som det fremgår af
lovens kapitel 11 § 34 stk. 2., og det kapitel vil vi gerne have en forklaring
på, for i kapitlet står der nemlig, og jeg citerer ". Ved kongelig
anordning kan loven sættes ikraft for Færøerne og Grønland, m.h.t undersøgelse
af forhold uden for den statslige forvaltning, med de afvigelser, som de
særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger", citat slut.
Men disse bemærkninger har vi
ikke afsluttet det. Vi har et hjertesuk. Vi husker udmærket, at under maj
samlingen, der krævede Landstinget overfor Landsstyret, at man snarest indleder
forhandlinger med Rigsmyndighederne, for at man kan nedsætte
undersøgelseskommissioner, og dengang svarede Landsstyreformanden, at
selvfølgelig vil man gøre det, og man vil også inddrage Landstingsformandskabet
i forhandlingerne.
Og jeg skal anmode Landsstyret
om, at gøre det de har lovet over for Landstingets Formandskab, at det så
bliver ført ud i livet. Efter at arbejdet har været forberedt godt under
Statsministeriets regi, så vil vi meget gerne høre om Folketinget som
selvstændigt kan nedsætte kommissioner, så må det også have udgangspunkt i, at
kunne henvende sig til Grønland, kan Folketinget, så blande sig, ud fra sin egen
lovgivning.
Vil det ikke være bedre, såfremt
man ikke bemyndiger Folketinget til at kunne gøre sådan, men at man overfører
kompetencen til Grønland, og i den forbindelse, så må de grønlandske retter,
også kunne indføres i arbejdet, således at denne lov ved en anordning træder
ikraft.
Man nævner ikke nærmere
baggrunden for denne lov, men landstingsmedlemmerne husker udmærket godt, at da
vi nedsatte en undersøgelseskommission vedrørende KNI, da kostede det os over 2
mio. kr.
Landsstyreformanden siger til landstingsmedlemmerne,
der kan vi ikke sige, at den efterlevet Landstingets indstilling, men vi må
kunne drage en konklusion ud fra det, nemlig at Landsstyret ikke har efterlevet
Landstingets indstillinger, og selvom sagen her er af stor vigtighed, så må man
fremlægge det il forårssamlingen til næste år, fordi den ikke er
færdigudarbejdet.
Justitsministeriet i Danmark
skal man indlede forhandlinger med, hvilket vi indstiller fra Atassuts side, og
håber på, at Landsstyreformanden også kan komme på en besvarelse, på det vi har
nævnt som vores hjerte suk. Tak.
Og så er det Olga Poulsen, Inuit
Ataqatigiit,
Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Det er vedrørende
forespørgselsdebat om Landstingets får kompetence til, at stille ledere og
bestyrelser i offentligt ejede selskaber til ansvar i tilfælde af
fejldispositioner, stillet som forslag af landstingsmedlem Anthon Frederiksen
og Hjemmestyrets udtalelse om anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om
undersøgelseskommissioner, der har vi så følgende bemærkninger fra Inuit
Ataqatigiits side.
Som bekendt yder Landskassen i
de senere år, særlige million tilskud til Landsstyrets aktieselskaber når disse
går dårligt økonomisk. Således måtte Landstinget slynge ud med op til 400 mio. kr.
i uforudsete tilskud til KNI i 1995, og sidst som bekendt har Landskassen været
ude på en redningsaktion på 34 mio. kr. i forbindelse med MS Disko, idet
Landstinget vedtog en ekstra bevilling under forårssamlingen.
Når situationen er sådan i
dagens Grønland, er det hensigtsmæssigt, at vurdere, hvad Landstinget skal
foretage sig, for at undgå lignende situationer i fremtiden.
Inuit Ataqatigiit har bemærket,
at landstingsmedlem Anthon Frederiksen stiller forslag netop for at afværge
sådanne situationer, m.h.p. at Landstinget får kompetence, til at stille ledere
og bestyrelser til ansvar i tilfælde af fejldispositioner.
Inuit Ataqatigiit skal nævne, at
vi ikke er enige med forslagsstillerens forslag, idet det er rimeligt, og klart
fastsat i aktieselskabsloven, hvad Landsstyret må administrere på vegne af
ejerne.
Sådan som det er i dag, hvor
Landstinget har bemyndiget Landsstyret om beføjelse til ledelse og kompetence
af offentlige selskaber, der finder Inuit Ataqatigiit, det mere interessant at
drøfte, hvordan Landstinget kan føre kontrol med offentlige selskaber på en
bedre og mere konkret måde i fremtiden.
Der er vist flere muligheder i
den sammenhæng, blandt andet ved, at når vi vedtager ikrafttræden af lov om
undersøgelseskommissioner, idet denne nye mulighed, vil danne grundlag for, at
Landstinget vil blive medorgan, for kontrol af disse.
En anden mulighed er, at vi
bemyndiger Landstingets Ombudsmand til, at være medkontrollant af offentlige
selskaber på baggrund af lov om Landstingets Ombudsmand. Dette er ikke en
mulighed i dag, men hvem siger, at det vil vedblive sådan i fremtiden.
Danmarks Folketings Ombudsmand
er nu blevet bemyndiget til at få beføjelse, for statens aktieselskaber.
Udkast til lov som vi nu
beskæftiger os med i dag, der synes vi fra Inuit Ataqatigiits side, at den er
utilstrækkelig, fordi det stemmer ikke overens med det Landstinget en 31. maj
1999 har efterlyst.
Og i forhold til Landsstyrets
fremlæggelse, så prøver man på at ikraftsætte det, uden af den er blevet
tilpasset til grønland, hvor man blandt andet siger, og jeg citerer,
"Udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om
undersøgelseskommissioner, imødekommer ikke umiddelbart Grønlands Hjemmestyres
ønsker, således som disse er kommet til udtryk, i forbindelse med Landstingets
drøftelser", citat slut.
Derfor skal vi fra Inuit
Ataqatigiits side henstille, at loven om undersøgelseskommissioner ikke
ikraftsættes på nuværende tidspunkt, men udskydes til forårssamlingen år 2000,
og såfremt man kan gå ind for det, så vil vi til den tid, kunne sikre, at
Landstingets ønsker fra den 31. maj 1999 bliver efterkommet, således loven kan
tilpasses grønlandske forhold.
Og med disse bemærkninger vil vi
meddele, at vi ikke støtter landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag, men
ønsker, at forslaget om ikrafttræden for Grønland af lov om
undersøgelseskommissioner bliver udsat til år 2000, og vi skal understrege, at
vi ønsker at Landstingets Formandskab bliver inddraget i det videre arbejde,
idet det jo er det, som Landsstyret har lovet overfor Landstinget den 31. maj
1999.
Tak. Og så er det Mogens Kleist
fra Kandidatforbundet der får ordet.
Mogens Kleist fra
Kandidatforbundet.
Det er forespørgselsdebat om, at
Landstinget får kompetence til, at stille ledere og bestyrelser i offentligtejede
virksomheder til ansvar i tilfælde af fejldispositioner, og følgende
bemærkninger har vi fra Kandidatforbundet til landstingsmedlem Anthon
Frederiksens forslag.
Da driften af Grønlands
Hjemmestyres erhvervsvirksomheder, ligger indenfor loven om aktieselskaber, kan
vi ikke gøre noget videre. Men fra Landstinget eller Landsstyret kan vi
forstærke vores krav, at vi således kan kræve, at virksomhedernes bestyrelser
hvert halve år, skal forelægge en redegørelse vedrørende virksomhedernes drift,
og ved at Landsstyret kan følge virksomhedernes økonomiske drift, grundigere og
strengere.
Og på den måde kan Landstinget
eller Landsstyret hurtigere gribe ind, såfremt virksomhederne skulle få
økonomiske vanskeligheder eller er kommet ud i anden udføre.
Hvem husker ikke hvad der sket i
Disco-sagen, da Finansudvalget på vegne af Landstinget dengang pludselig måtte
bevilge 10 mio. kr. til rådighed for Disco. Mon det ikke var en situation man
var kommet ud i, da det daværende Landsstyre ikke havde taget deres
tilsynspligt alvorligt nok.
Med disse bemærkninger vil vi
henstille til Landsstyret, at disse bliver taget med i betragtning i sagens
videre forløb.
Og vedrørende punkt 8, og det er
vedrørende Hjemmestyrets udtalelse om anmodning om ikrafttræden for Grønland af
lov om undersøgelseskommissioner, og efter at have undersøgt det nærmere, så
har vi så følgende bemærkninger fra Kandidatforbundets side.
Først vil vi bemærke, at
Kandidatforbundet ikke kan gå ind for, ikrafttræden af loven for Grønland, da
Landsstyret nu her foreligger det for Landstinget, under forårsmødets givne
opgave.
Såfremt lovforslaget i sin
foreliggende form skulle blive vedtaget, vil Landstingets indflydelse i sagen
være stærke begrænset, da forholdene i grønland har stor betydning.
Vi kan alene her ser, at kun §
34 stk. 2 henstilles ændret af Justitsministeriet. Og det er bestemmelsen om,
at loven kan sættes i kraft ved en kongelig anordning. Fra Kandidatforbundet
vil vi kraftigt kræve, at Landsstyret i sagens videre gang, kræver hos
Justitsministeriet, at loven passes op til ikrafttrædelse, og forholdene her i
landet, tages med i betragtning, og herunder lovens § 1 stk 1 og stk 4, og § 17
stk. 1 og § 28 stk. 1 og stk 2 bliver ændret og endvidere om kan man overveje
om § 32 kan blive ændret.
Først vedrørende § 1 stk og stk.
4 vil vi citere følgende. § 1 stk. 1 og jeg citerer "..Hvis Folketinget
vedtager" bør ændres til følgende ordlyd og jeg citerer ".Hvis
Landstinget vedtager", og endvidere vedrørende § 1 stk. 1 og jeg citerer
"I samråd med Folketingets udvalg" bør få følgende ordlyd og citerer
"I samråd med Landstingets udvalg".
Vedrørende § 17 hvor der står
Københavns Byret bør ændres således, at der kommer til at stå en kredsret i
Grønland. Ordlyden i § 28 stk. 1 og jeg citerer ".Indbringes for Østre
Landsret", bør have ordlyden og jeg citerer "Indbringes for Grønlands
Landsret.".
Ordlyden i § 28 stk. 2 med
ordlyden anmode Københavns Byret bør have ordlyden anmode Nuuk Kredsret.
Endvidere vil vi nævne § 32 stk.
2 og jeg citerer "Justitsministeren offentliggøre", her ville vi godt
have hørt, hvad Landstingets jurister mener i denne sag. Endvidere vil vi
anføre at udtrykket i Retsplejeloven samt Straffeloven, der er gældende i
Danmark bør tages op til revision, i de gældende grønlandske retsinstanser.
Fra Kandidatforbundet vil vi i
tilgift nævne, at vi har svært ved, at acceptere, at en del af notat af den 13.
september 1999 fra Landsstyrets Sekretariat, da notatet forekommer mangelfuld.
Vi skal ikke gennemgå dem
enkeltvis, men fra Kandidatforbundet vil vi bemærke, at sagen forekommer os
meget hurtigt behandlet, og forelagt, og beklager, at den ikke er blevet
grundigere behandlet.
Fra Kandidatforbundet ønsker vi,
at sagen bliver undersøgt grundigere, ligesom de ting vi har nævnt bliver
behandlet og henstiller dem, til relevante udvalg. Vi ønsker fra
Kandidatforbundet, at man i en sag, der har nært sammenhæng med befolkningen
bør have arbejdet grundigere.
Jeg siger tak. Og så er det
Landsstyreformanden, der kommer med en besvarelse.
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
Det er lidt svært at finde ud
af, fordi man på den måde har sammensat to meget vidt forskellige forslag, men
jeg bemærker, at flertallet er imod vedtagelse af Anthon Frederiksens forslag,
hvorfor jeg ikke skal kommentere det nærmere, men blot tage det til
efterretning, fordi Landsstyret også er enig med dette.
Og m.h.t. til forslag til
undersøgelseskommissioner og i den forbindelse skal jeg nævne, at kun Siumut er
enig i Landsstyrets fremlæggelse, vi er i mindretal, men jeg synes ikke at der
er grundlag for, at Landsstyret så trækker sig i den forbindelse.
Det er en dansk lov og i den
forbindelse, så er det et forslag, der er lagt frem til vedtagelse, men der er
nogle ting, jeg sal have understreget. Vi må jo også rose Kandidatforbundet
fordi det fremgår, at de har kunne afdække mange juridiske ting, som jeg selv
har overset.
Men jeg skal lige understrege,
at sagen blev fremlagt den 31. maj her i foråret, og dengang nævnte jeg her fra
talerstolen, at det som Folketinget vedtog den 25. maj 1999, nemlig lov om
undersøgelseskommissioner, at man udfra det, vil fremlægge det herfra, hvor jeg
så også dengang sagde, at Landsstyret selvfølgelig ville inddrage Landstingets
Formandskab i det videre arbejde, når vi skal til at forhandle med de danske
Rigsmyndigheder, således at Landstinget også på den måde, ville få mulighed for
at deltage og medvirke i forhandlingerne.
Og den 3. juni har jeg sendt et
brev til Statsministeren og det er i år, hvor loven fra den 25. maj, så blev
vedtaget vedrørende undersøgelseskommissioner, som Folketinget har vedtaget,
således at den ved kongelig anordning, kan ikraftsættes for Grønland, således
at den kan blive behandlet her under efterårssamlingen.
Og det har jeg så også
diskuteret med Statsminister Poul Nyrup Rasmussen, og den 18. august 1999,
dengang Frank Jensen var Justitsminister, han sendte så noget til udtalelse hos
Hjemmestyret, hvor han klar nævnte, at såfremt Hjemmestyret eller Landstinget
ønsker det, så kan loven ikraftsættes for Grønland, men påpegede også, at
sådanne undersøgelseskommissioner, så skulle der skabes mulighed i henhold til
§ 1 stk. 1, og det ligger klart under denne paragraf.
Justitsministeriet har gennem
vores Lovkontor fået en forespørgsel og så ud fra Justitsministeriets
vurdering, så har Justitsministeriet vurderet om denne kompetence kan gives til
Landstinget, og der vurderede Justitsministeriet, at det så ikke kunne lade sig
gøre.
Der har ikke være mulighed for
at forhandle, ligesom muligheden heller ikke er blevet os givet. Og jeg skal
også i den forbindelse nævne, som det også er blevet nævnt, at hvis man skal
vurdere de forskellige undersøgelseskommissioner og bevillingerne til disse, så
er den nærmeste sammenligningsgrundlag KNI-kommissionen, hvor man bevilgede 2,6
mio. kr. og hvad sådanne undersøgelseskommissioner koster, det kan vi ikke
sådan uden videre vurdere det, hvorfor vi regner med, at staten kommer til at
bekoste dem gennem Justitsministeriet.
Og her i salen ved vi også godt,
at man fra Folketingets side, og der vil man gå væk fra den store brug af
undersøgelseskommissioner, hvor man så vil begynde at gå rettens vej, og finder
det som en smidigere løsning, hvorfor vi så også selvfølgelig i henhold til
Landstingets ønske sagtens kan udskyde det til forårssamlingen, men kan sagtens
også gøre det til efteråret, men vi har mulighed for, at gå ind for det, men
holder det åbent til en udskydelse til efteråret.
Men Anthon Frederiksen har bedt
om at få ordet igen.
Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet.
Jeg er glad for, at der er
udvist interesse for mit forslag. Da jeg fremsatte forslaget i efteråret, så
havde jeg slet ikke på nogen måde tænkt på Kongen eller at man omtaler Kongen i
den anledning.
Men jeg forstår, at partierne og
Kandidatforbundets ordførere har forståelse for mit forslag, fordi samtlige
ordførere ønsker større kontrol med forholdene, selvom der ikke direkte blev
sagt at man er imod.
Jeg har heller ikke tænkt på
ændring af aktieselskabsloven, det ligger uden for vores kompetence, fordi det
ligger hos Folketinget.
Men vi ved, at vi har en
Hjemmestyrelov, hvor Landstinget har en lovgivende myndighed på konkret nævnte
områder. Jeg er glad for, at de forskellige instanser under Hjemmestyret, som
også finansieres herfra, kan nævnes.
Man kom ind på Disco og
Greenland Cruise kom man også ind på, og det er de forskellige initiativer, der
har kostet mange penge for Landskassen, der bør være bedre kontrol med disse
aktiviteter, og jeg er i tvivl om, om man vil åbne op for denne mulighed, når
man vedtager loven om undersøgelseskommissioner, eventuelt til foråret eller
efteråret.
Og jeg er også glad for, at
ordførerne opfordre til, at Landsstyret ved Generalforsamlinger kan stille krav,
som det står i aktieselskabslovgivningen. Landsstyret har derved jo en mulighed
for, at vælge personer ind i bestyrelserne, som er kompetente, ikke bare
partikammerater eller venner og jeg håber at dette, er kommet ind i
landsstyremedlemmernes hoveder, fordi vi ønsker allesammen, at man forvalter
Landskassens midler på bedst muligt måde.
Efter at vi har været inde på
Kongen, og man har også været inde på Grundloven, hvor Landsstyremedlemmet,
hvis nok citerede fra, og Landsstyreformanden har jo også lagt væk på, at man
skal citere korrekt, hvorfor jeg vil citere ". Den lovgivende mangt er hos
Kongen og Folketinget i forening, den udøvende magt er hos Kongen, den dømmende
magt er hos Domstolen", det står i Grundloven. Og jeg håber, at Landsstyreformanden
vil tage det til efterretning, fordi han citerede det ikke korrekt.
Men mange tak for jeres udviste
interesse omkring mit forslag, og jeg vil følge nøje med i, hvad Landsstyret
fremover vil gøre, fordi der fra partierne og Kandidatforbundets ønsker en bedre
kontrol.
Tak. Og nu har Atassuts
ordfører, Otto Steenholdt bedt yderligere om ordet.
Otto Steenholdt,
Atassut.
Omkring vores bemærkninger
omkring punkt 8, der kan man høre, at vi er for forslaget og specielt omkring
det vi behandlede i foråret.
Vi har jo glædet os til denne
behandling, og ud fra det svar, så siger vi, at vi er ellers glade for det, men
vi er ikke tilfredse med den behandling, sagen har været underlagt. Hvorfor
Landsstyreformandens bemærkninger omkring udskydelse, som foreslås fra Atassuts
side, der mener jeg, at Landsstyret, derefter vil kunne godkende det
enstemmigt.
Og Lars Sørensen kom også ind
på, at i forbindelse med forrige punkt...., i vores bemærkninger spurgte om
Landsstyret har ændret sine løfter om, at inddrage Landstingets Formandskab, og
det blev så svaret bekræftigende, at det er ud fra disse ting, at vi har
bemærket, at man under forhandlinger, ikke har haft større forbindelse med
Formandskabet og hvis jeg tager fejl, så må man rette mig.
Atassut ligger vægt på, at lovforslag
tilpasses grønlandske forhold, og vi vil kun være tilfredse, såfremt sagen
udskydes, fordi vi gerne vil have et forslag, der kan samle tilslutning til
alle sider.
Vi siger på forhånd tak, såfremt
man ønsker en udsættelse af sagen.
Og Mogens Kleist,
Kandidatforbundet har bedt yderligere om ordet.
Mogens Kleist,
Kandidatforbundet.
Jeg skal vedrørende 54 sige, at
Lars Karl Siumut siger, og jeg citerer "at man anser driften af disse
selskaber for positivt". Men såfremt det går så godt, hvorfor har man så
yderligere måtte bevilge 10 mio. kr. og 34 mio. kr her og der, hvordan hænger
det sammen.
Vi er fuldstændigt enig i, hvad
Augusta salling bemærkninger angår, at man kan udpege personer, der har
kendskab til virksomhedsdrift, og såfremt man gør det på den måde, så opnår man
jo også de bedste resultater.
Og til Landsstyreformandens svar
skal jeg lige sige. Vi ønsker ikke at nedsætte de mange kommissioner, men vi
skal have den mulighed, at man kan etablere undersøgelseskommissioner, og vi må
også være opmærksom på flere forskellige ting.
Som f.eks. kan vi nævne, at den
danske Retsplejelov og Straffeloven i Danmark, at der er forskel på den danske
og grønlandske Retsplejelov og Straffelov. Derfor er det nødvendigt med en
tilbundsgående behandling, i en så vigtig sag, og er enighed i at man ønsker en
udsættelse.
Det er ikke sådan, at vi bare
vil kritisere, men vi mener stadigvæk, at det skal være behandlet grundigt, når
det drejer sig om en så vigtig sag. Det er hvad vi har at sige.
Tak. Og Landstingsformanden har
bedt om ordet.
Johan Lund Olsen,
Landstingsformand.
Det bliver ganske kort en
kommentar til det, hvor jeg vil sige, at i år den 31. maj, hvor vi fremsatte et
beslutningsforslag, der vedtog samtlige landstingsmedlemmer og landsstyremedlemmer
forslaget, og som en tilføjelse til det, blev der også vedtaget, at man skulle
udføre forhandlingerne i nært samarbejde med Landstingets Formandskab.
Og netop dette spørgsmål har man
også påpeget fra Atassut, hvorfor jeg må bekræftige, at det ikke er lykkes
helt, at inddrage Landstingets Formandskab i arbejdet i denne sag, hvorfor vi
må også sige tak for, at et flertal ønsker med Atassut, Inuit Ataqatigiit og
Kandidatforbundet i alt 19 personer, hvor man så går ind for, at man
gennemarbejder forslaget mere indgående, ligesom man også har vedtaget det den
31. maj i indeværende år.
Og Landstingets Formandskab, der
regner vi så fuldstændigt med, at man i de videre forhandlinger, og i vores
forbindelse med Justitsministeriet i Danmark, der vil Landstinget ønske blive
opfyldt. Tak.
Og så kommer Landsstyreformanden
med yderligere besvarelse,
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
Under min første besvarelse, der
glemte jeg Kandidatforbundet, hvor man også kom ind på deres krav om halvårlig
regnskabsaflæggelse, og det stemmer ikke overens med aktieselskabslovgivningen,
og derfor ikke kan efterkommes. M.h.t. bestyrelserne, så arbejder man så videre
med årsrapporter, som man også fremlægger når tiden er inde.
Og jeg har allerede været inde
på, at man kan udskyde forslaget, men jeg mener også, at Landstinget jo selv
har et Lovudvalg, man kan jo ikke feje det hele væk fra bordet, hvor jeg så
gerne vil foreslå, at Lovudvalget nøje undersøger forslaget, og også får
afdækket de forskellige oplysninger man eventuelt måtte ønske sig, således at
man også i forståelse med hinanden, kan komme til enighed, fordi jeg mener, at
såfremt man også kan komme til enighed der, så kan man også tænke sig.
Det er ikke Landsstyret der har
forhastet sagen igennem. Det er Landstinget, der har pålagt det som en
hastesag, og i august måned, fik vi de sidste oplysninger, og det er derfor man
ikke har udskudt punktet, og ud fra de besvarelser vi har fået, så har vi ikke
haft mulighed, for at indgå nogle dybere forhandlinger, fordi Landstinget netop
har ønsket, at punktet blev behandlet her under efterårssamlingen, og derfor
vil jeg gerne komme med et ønske om, at Landstingets Lovudvalg får mulighed for
at behandle sagen, herunder efterårssamlingen, og eventuelt komme med en betænkning
før arbejde går videre.
Og m.h.t. besættelse af
bestyrelser, og der udpeget vi bestyrelsesmedlemmer, som vi 100 % kan stole på,
og det er ikke kun i henhold til vores egne formål, men som 100 % kan arbejde,
for selve selskabernes egne mål. Og det samme gælder så også for indeværende
år.
Og jeg er også glad for, at man
udpeger bestyrelsesmedlemmernes, selvom det så har været partierne, der har
gennem deres flertal har udpeget, så har Atassut også haft mulighed for at
udpege medlemmer, d.v.s. at de så også har fået indflydelse på det. Det er
sådan at uanset hvilken politisk stilling de så har, så bliver de udpeget til
bestyrelsesposterne, når man kan stole på dem.
Men den store snak om, at man
ikke kan udpege politikere til bestyrelsesmedlemmer, det har jeg aldrig været
enig i, fordi politikere igennem deres store engagement i landets lovgivning,
og den almindelige samfundsdebat, de får stor indsigt i, de mange ting, der
pågår i Grønland, og dermed også får mulighed for, at komme med deres input i
bestyrelsesarbejdet.
Og jeg har allerede været inde
på, at bestyrelsesarbejdet ikke er noget man blot går hen og udfører som et
venstrehåndsarbejde. Nogle selskaber har haft store problemer, men jeg er glad
for, at medarbejdere og bestyrelserne og den daglige ledelse, dem vil man gerne
takke, fra forskellige ordførere, og uanset om det er Royal Greenland eller KNI
og det er så medarbejdernes store indsats, der har betydet, at vi har opnået
gode resultater.
Og under min egen deltagelse i
forskellige bestyrelsesarbejder, der har jeg bemærket, at når initiativer ikke
kan lykkes, såfremt man ikke inddrager medarbejderne i større grad. Og når det
nu går godt for dem, så er det selvfølgelig noget vi skal være glade for.
Og når noget går forkert, skal
vi selvfølgelig også råbe op om det, således at vi imødegår, at der sker samme
ting igen, som der skete med Greenland Tourism.
Og jeg skal også nævne, det skal
ikke lyde sådan, at Landstingets Formandskab, dem vil man ikke samarbejde med,
men Landsstyret er altid åbent overfor Landstingets Formandskab, og det gælder
så også for os. Og det er ikke vores, at løbe rundt for at finde os, og vi skal
heler ikke løbe rundt for at finde dem, men vi ved, hvor vi befinder os, og
hvor de befinder sig, og samarbejdsmulighederne er man altid åbent overfor, men
jeg vil være glad for, at såfremt punktet kan blive undersøgt nærmere af
Landstingets Lovudvalg, og dermed blive udsat enten til foråret eller til
efteråret.
Og så har Otto Steenholdt bedt
om at få ordet, og det skal være for en kort bemærkning.
Otto Steenholdt,
Atassut.
Som sagt er jeg taknemmelig for
udskydelse, men det vil være mærkeligt, men jeg vil være betænkelig ved, at
Lovudvalget behandler dette forslag, før det bliver behandlet i
Justitsministeriet, og jeg er mest for at Formandskabet og Landsstyret indleder
forhandlinger med Justitsministeriet, og jeg mener at det er en mere farbarvej,
det kan være at vores Lovudvalgs indstilling bliver fejet af bordet.
Ned til forhandling sammen med
vores Formandskab, så vil Lovudvalget arbejde med sin del, men vi vil gerne
have at der bliver opnået resultater, og med god tid. I har jo lovet, allerede
dengang ved at sige, at man vil inddrage Formandskabet tæt i dette arbejde, men
Formandskabet siger, at det ikke er tilfældet.
Det skal ikke være sådan, når vi
påpeger, at der er for mange i de fremlagt lovforslag eller forordningsforslag,
så beskylder man hinanden, men man skal altså indgå et nærmere samarbejde,
såfremt fejlene skal rettes.
Og den næste er Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet, der har bedt om ordet for en kort bemærkning.
Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet.
Jeg har med mit forslag
selvfølgelig haft indsigt, at virksomhederne under Grønlands Hjemmestyre ikke
begår fejl, såvidt muligt.
Og det der kommer fra
Landsstyreformanden om, at der m.h.t. placering af politikere i Hjemmestyrets
virksomhedernes bestyrelserne, det har vi ikke noget imod fra
Kandidatforbundet, men det vi synes er forkert, at man besætter formandsposten
i bestyrelserne, det synes vi ikke er på sin plads, fordi formanden i sådanne
bestyrelser, skal være nogen der har 100 % indsigt i det område de påtager sig,
det skal ikke være en politikere, der besætter denne post.
Men vi siger også, at det er i
orden, at politikerne følger med i bestyrelserne, på vegne af ejerne, det er
der mulighed for i aktieselskabslovgivningen, men det er ikke på sin plads, at
man besætter formandsposten med en politiker.
M.h.t. punkt 8, der er vi enig
med Landsstyreformanden i, at den skal behandles i Lovudvalget, således at de
forskellige paragraffer vi har været inde på, skal behandles indgående,
Men i de tilfælde hvor
Landstinget skal udstikke nogen opgaver, så synes jeg, at lovgrundlaget skal
tilpasses de grønlandske forhold. Man har endt ikke nævnt
Retsplejelovgivningen.
Og nu har Maliinannguaq
Markussen Mølgaard bedt om ordet.
Maliinannguaq Markussen
Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Jeg vil blot fra Inuit
Ataqatigiit sige kort om, at det der blev vedtaget i Landstinget i foråret, der
mener vi, at vi skal fastholde den beslutning, at forhandlingen skal føres i
samarbejde, før man henviser det til udvalg, nu har Landstinget jo taget en
beslutning i foråret, og ud fra den beslutning må arbejde, så gå videre, og at
Landsstyret i samarbejde med Formandskabet fortsætter forhandlingerne.
Tak. Landsstyreformanden kommer
med yderligere besvarelse.
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
Landstingsmedlem Otto
Steenholdt, skal ikke tro, at han skal benytte lejligheden til at splitte
Landsting og Landsstyre, det er der ingen grund til at gøre, Jeg går stærkt ud
fra, at man i henhold til forretningsordenen, og det vil undre mig, hvis
Atassut ikke vil benytte denne lejlighed, det vil undre mig meget, hvis
Lovudvalget ikke vil se dette forslag, det vil undre mig.
Derfor kan vi holde dørene åbne
for, sådan som Kandidatforbundet har været inde på, at man mødes. Det fremgår
klart, at man prøver på, at finde punkter, hvor man er uenige. Vi ved hvad
Landstinget har sagt i for¨ret, man spørger, om den kan ikraftsættes ved
Kongelig anordning, man tilskrev først Statsministeriet i juni og
Justitsministeriet fremkom først med et svar i midten af juli. Sagen har pågået
efter de retningslinier, der er stukket ud.
Der blev sagt, at Folketingets
kompetence ikke kan overgives til Landstinget, hvorfor forhandlingerne ikke kan
fortsætte. Det er dertil vi er nået, hvorfor vi har fremsat denne sag. Ønsker
man yderligere oplysninger kan de afgives til udvalget. Tak.
Anders Andreassen, 1.
næstformand for Landstinget.
Og jeg skal sige, at
Landsstyreformanden foreslår, at sagen går videre til Lovudvalget, og i henhold
til vores forretningsorden § 9 stk. 2, der lyder således ".En sag kan på
ethvert behandlingstrin henvise til et nyt eller tidligere nedsat udvalg",
det er så ud fra det, at jeg forstår sagens gang.
Og jeg skal give Otto Steenholdt
ordet.
Otto Steenholdt,
Atassut.
Jeg mener, at
Landsstyreformanden selv drejer debatten, at vi skal løbe frem og tilbage
mellem de to instanser, det er det jeg ikke kan lide. Det skal man ikke gøre.
Lovudvalget siger heller ikke,
at de ikke vil se forslaget, jeg ved heller ikke, hvad vores formand siger. Men
som medlem i udvalget, vurderer jeg sammen med Atassut, hvad hjælper det, at
fremlægge det i udvalg, før jeres forhandling hos Rigsmyndighederne.
Det vil være på sin plads, at i
rejser og forhandlinger med Justitsministeriet. I dag fremlagde i forslaget
sådan uden videre behandling. I skal forhandl med danske myndigheder, og så
viser i os resultaterne her, og det er den bedste måde, at jeg anser det her, i
denne sammenhæng, og jeg prøver ikke, at splitte parterne.
Sådan må vi ikke forstås, vi
kritiserer bare sagens gang, og siger til jer, at vi glæder os til, at der
bliver fremlagt et bedre resultat og rejs til Justitsministeriet og opnå bedre
resultater, som vi kan være tilfredse med.
Jonathan Motzfeldt.
Landsstyreformand.
Jeg skal sige til Otto
Steenholdt, at arbejdet er blevet færdigbearbejdet, og når man ikke er tilfreds
med det, så kan man påpege dette, og så kan man behandl det i udvalget, og
påpege de ting man ikke er tilfreds med.
Men det Folketinget ikke kan
tage en beslutning om, det kender Otto Steenholdt udmærket godt, men jeg er
glad for, at man gerne vil sende det til videre undersøgelse i udvalget.
Anders Andreassen, 1. næstformand
for Landstinget.
Ja man kan se, at der er stor
interesse for punktet. Først m.h.t punkt 54, der skal jeg nævne, at flertallet
er imod forslaget.
Og m.h.t. punkt 8, og i den
forbindelse ønsker man, at den først bliver behandlet i Lovudvalget, men jeg
ved ikke, om der er et flertal ud for det, det ser åbenbart ud til, at være
lige mange, og jeg ved ikke om, vi skal foretage en afstemning eller om vi skal
stoppe mødet, for lige at drøfte det.
Vi kan lige stoppe mødet i nogle
minutter, og snakker i grupperne, således at man får mulighed for at finde en
løsning, og jeg kan bemærke, at flere af medlemmerne ikke er til stede i salen.
Jeg afbryder lige mødet.
Anders Andreassen, 1.
næstformand for Landstinget.
Mødet genoptaget.
Og vi skal til at afslutte
behandlingen af punkt 8, hvor det fastholdes at behandlingen videregives til
udvalgsbehandling i Lovudvalget, og så kan vi nok heller ikke komme uden om, at
afslutte sagen på værdig vis, ved at holde afstemning.
Hvem stemmer for, at sagen går
videre til Lovudvalget. 22. Hvem stemmer imod. 7 . Det vil sige, at samtlige
tilstedeværende har afgivet stemme, og Naimanngitsoq Petersen, som er
fraværende har ikke været med til afstemningen.
Og således skal punkt 8
videregives til behandling i Lovudvalget, hvorefter vi vender tilbage til
sagen.