Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 54-08-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

9. Mødedag, tirsdag den 12. oktober 1999

 

Punkt 54.

 Forespørgselsdebat om, at Landstinget får kompetence til at stille ledere og bestyrelser i offentligt ejede virksomheder til ansvar i tilfælde af fejldispositioner. (Anthon Frederiksen).

Punkt 8.

Hjemmestyrets udtalelse om anordning om ikrafttræden for Grønland om lov om undersøgelseskommissioner.

Anton Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Jeg fremsendte et forslag, lyden sådan den 30. september 1999.

I henhold til Landstingets forretningsorden fremsætter jeg hermed forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget får kompetence til at stille ledere og bestyrelser i offentligtejede virksomheder til ansvar i tilfældet af fejldispositioner, for derved at opnå, at Landsstyret i henhold til sit ansvar, som ejede af disse offentligtejede virksomheder, på samfundets vegne sikrer en forsvarlig drift til gavn for samfundet.

Baggrunden for mit forslag er som følger: At forskellige store virksomheder i de foregående år, som følge af fejldispositioner i forbindelse med drift, til tider har haft store underskud, er alle klar over.

Når dette sker, så er det for meste Landskassen, d.v.s. samfundet, der må betale. Bestyrelser, direktører og andre bliver næsten aldrig, måske aldrig stillet til ansvar, for den dårlige drift. Derfor er det set ude fra, som om at man er ligeglad med driften af de hjemmestyreejede virksomheder, også selvom dette skulle resultere i et underskud.

Derfor opfordrer jeg indtrængende Landstinget til, at kræve det ovennævnte, m.h.p. at de offentligtejede virksomheder drives endnu bedre.

Eksempelvis har virksomheden Royal Greenland en gæld til udlandet på over 2 mia. kr., men Landstinget kan ikke lade som om, at problemet med at virksomheden lukker sine fabrikker i byerne og bygderne i fiskerihøjsæsonen, som betyder store økonomiske tab for fiskerne og samfundet ikke eksisterer.

De driftsmæssige forhold i virksomheder, der er af så stor betydning og som har så store økonomiske følger for samfundet, bør rettes op. Selvom fabrikker har lukket en periode, er det ikke ensbetydende med, at fiskerne og landarbejderne ikke skal svare enhver sit.

Derfor bør direktører, enhver leder og måske i bestyrelser stå til ansvar for driftsmæssige fejldispositioner. Derfor foreslår jeg, at Landstinget stiller krav om, at de der er skyld i driftsmæssige fejldispositioner og underskud stilles til ansvar.

Man kan jo ikke læne sig op ad, at Landskassen, d.v.s. samfundet skal betale hver gang. Tak.

Og nu er det Landsstyreformanden, der kommer med en besvarelse.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Landsstyret kan ikke tilslutte sig landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag om, at Landstinget får kompetence til at ledere og bestyrelser i offentligtejede virksomheder til ansvar i tilfælde af fejldispositioner.

I Grundloven står der følgende om magtfordelingsprincippet og jeg citerer "Den lovgivende magt er hos Kongen og Folketinget i forening, den udøvende magt er hos Kongen, den dømmende magt er hos domstolen", citat slut.

Det er Landstingets opgave, at føre kontrol med den af Landsstyret førte politik og administration, og således at sikre, at der bliver administreret i overensstemmelse med vedtagne love og beslutninger, og øvrige tilkendegivelser fra Landstinget.

Landstinget har overladt Landsstyret kompetencen til at administrere de offentligt ejede virksomheder. Hjemmestyret varetager således både ejer og myndighedsbeføjelser. Aktieselskabsloven foreskriver blandt andet, hvordan relationerne er mellem ejer og virksomhedens ledelse.

I loven angives, at ejerne kun kan gøre sin indflydelse gældende via selskabernes generalforsamlinger, bl.a. ved valg af bestyrelsesmedlemmer. Indsættelse af medlemmer i de forskellige virksomheders bestyrelser, er således en vigtig del af ejernes beføjelser.

I følge aktieselskabsloven har bestyrelsen ret og pligt til at foretage et selvstændigt skøn over, hvad der i den enkelte sag, tjener selskabets interesser bedst, dog kan ejerne gribe ind i en konkret sagsforhold i selskabet.

Generalforsamlingens og dermed ejernes reaktion i tilfælde af utilfredshed kan alene bestå i, at ændre bestyrelsen sammensætning eller sagsanlæg af bestyrelsen ved direkte ulovligheder.

Landsstyret som repræsentant for ejerne er opmærksom på, at det med at drive virksomhed, selvfølgelig også indebære en vis risiko. Generelt set er det underordnet om virksomheden er privat eller offentligtejede.

Mange af de store offentligtejede virksomheder har haft store investeringer, siden omlæggelsen fra nettostyrede virksomhed til aktieselskaber. Investeringerne har været nødvendige for at forbedre og vedligeholde driften.

Resultatforbedring via investering kan ikke forventes at give et stor afkast indenfor en lille årrække. Der kræves meget arbejde og tålmodighed, for at realisere de ønskede resultater af investeringerne.

Det er således Landsstyrets opfattelse, at det eksisterende ansvarssystem sikre en tilstrækkelig fremgangsmåde, i tilfælde af ansvarspådragende adfærd hos ledelse og bestyrelse hos de offentligtejede virksomheder.

Afslutningsvis skal Landsstyret påpege, at den overordnede vurdering af de helt eller delvis hjemmestyreejede virksomheder er, at der økonomisk og dermed også ledelsesmæssigt er sket en positiv udvikling.

Landsstyret har endvidere stor tillid til de professionelle repræsentanter, der er valgt ind i de forskellige bestyrelser.

Tak. Og i forlængelse heraf går vi over til punkt 8, fordi vi skal behandle disse to punkter under et. Og det er forslag til Hjemmestyrets udtalelse om anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om undersøgelseskommissioner, og her er det Landsstyreformanden, der forelægger.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

På baggrund af drøftelse i Landstinget på forårsmødet 1999 rettede Landsstyret den 3. juni 1999 henvendelse til Rigsmyndighederne om anmodning om ikrafttræden for Grønland, om lov om undersøgelseskommissioner

Justitsministeriet har ved skrivelse af 16. august 1999, fremsendt udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om undersøgelseskommissioner.

Udkast til anordning består af en paragraf, som bestemmer af lov om undersøgelseskommissioner træder ikraft for Grønland, m.h.t. undersøgelse af forhold uden for den statslige forvaltning. Dette indebærer at loven sættes ikraft uden ændring i forhold til den i Danmark gældende.

Loven om undersøgelseskommissioner forelægger på dansk og grønlandsk. Landsstyret har udarbejdet omdelte notat, der beskriver de centrale elementer i loven til brug for sagens behandling i Landstinget.

Udkast til anordning for ikrafttræden for Grønland om undersøgelseskommissioner imødekommer ikke umiddelbart Grønlands Hjemmestyres ønsker, således som de er kommet til udtryk i forbindelse med Landstingets drøftelser. Imidlertid har spørgsmålet om undersøgelseskommissioner været drøftet i Grønlands Landsting igennem længere tid, ligesom Landstinget positivt har truffet beslutning om, at anmode de danske myndigheder om at sætte loven ikraft.

Det er samtidig Landsstyrets vurdering, at Justitsministeriet vil imødekomme et grønlandsk ønske, om at nedsættelse af en undersøgelseskommission. Det er Landsstyrets vurdering, at Grønlands Hjemmestyre også vil få indflydelse af udpegningen af medlemmer, undersøger og beskrivelse af opgave og beslutning af offentliggørelse af undersøgelseskommisionens beretning.

Uanset manglerne ved det foreliggende udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om undersøgelseskommissioner giver det mulighed for at få erfaringer med undersøgelsesformen.

Erfaringerne kan indgå af revisionen af loven, ligesom erfaringer kan anvendes til udformning af særlig grønlandsk løsning. Det følger af loven af undersøgelseskommissioner, at forslag til revision af loven skal fremsættes for Folketinget, senest i Folketingsåret 2003-2004.

På Landsstyrets vegne skal jeg anmode om Landstingets tilslutning til, at Landsstyret anmoder Rigsmyndighederne om, at sætte lov nr 357 af 2. juni 1999 om undersøgelseskommissioner ikraft for Grønland.

Tak. Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Lars Karl Jensen, Siumut. Og jeg skal også minde om, at Siumuts ordfører Jørgen Væver Johansen også kommer med partiets bemærkninger.

Lars Karl Jensen, Siumut.

Vi har i Siumut-gruppen drøftet Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag, og skal knytte følgende bemærkninger til forslaget.

Indledningsvis skal vi udtrykke vores glæde over, at de fleste offentligtejede virksomheder efter Landsstyrets vurdering er velfungerende virksomheder. Dette viser at offentligtejede, som tidligere blev fuldt ud tilskudsfinansieret fra Landskassen, udvikler sig i harmoni med Landstingets krav, i forbindelse med overgangen til selskabsform, nemlig at de skal være selvfinansierende, uden at de af den grund, skal slække på deres service overfor borgerne.

I og med at vi siger dette, er vi ikke i tvivl om, at Landsstyret praktisere deres rettigheder, i henhold til aktieselskabslovgivningen. Ligesom vi ikke er i tvivl om, at Landsstyret sørger for, at selskaberne efterlever de samfundsopgaver, som Landstingets pålægger.

I dag er det almindelig praksis, at de offentligtejede virksomheder orienterer Landstinget om planlagte ændringer, ligesom årsregnskaberne tilstilles til Landstinget til udtalelse.

M.h.t. vores forannævnte bemærkninger har vi i Siumut efter nøje drøftelse besluttet ikke at støtte landstingsmedlem hr. Anthon Frederiksens forslag om, at Landstingets gives kompetence til at drage ledere og bestyrelser i offentligtejede selskaber til ansvar i tilfælde af fejldispositioner. Landstinget er nemlig lovgivende instans ikke dømmende eller udøvende instans.

Vi mener også at det ikke vil være i overensstemmelse med vores politiske konstruktion, at gå ind i det forelagte forslag, hvorfor vi ikke kan støtte forslaget.

Fra Siumut skal vi benytte denne lejlighed til, at udtrykke, at vi betragter offentlige virksomheder og hjemmestyreejede selskabers drift og servicering som velfungerende, at vi har tillid til deres medarbejdere, og at vi ikke er i tvivl om, at de er i stand til at klare deres opgaver.

Til slut skal vi fra Siumut opfordre Landsstyret til at virke for styrkelse af Bestyrelsessekretariatet, idet vi mener, at man på den måde kan forbedre deres drift, og give befolkningen forbedrede muligheder for at følge med.

Tak. Og nu er det Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

I Siumut er vi glade for, at Landsstyret i kølvandet på vores drøftelse på forårssamlingen har henvendt sig til de danske myndigheder, m.h.p. at lov om undersøgelseskommissioner kan ikrafttræde for Grønland. I Siumut har vi ikke noget imod, at loven i de første år, gælder i Grønland uændret form.

Denne lov vil nemlig give os tid til at indhøste erfaringer på området iden kommen tid. I Siumut har vi lagt mærke til, at en sådan ordning vil være til økonomisk gavn for alle parter.

Fra Siumut mener vi, at loven bør tilpasses til grønlandske forhold, og vi har intet imod, at ændringerne indføres senest i Folketingetsåret 2003-2004.

Med disse bemærkninger skal vi anmode vores Landsstyre om, at henvende sig til de danske myndigheder om at drage omsorg for, at loven om undersøgelseskommissioner træder i kraft for Grønland.

Og nu er det Augusta Salling Atassut og det er til punkt 54, Anthon Frederiksens forslag. Derefter Otto Steenholdt til punkt 8.

Augusta Salling, Atassut.

Det er til forslag til Hjemmestyrets udtalelse til anordning om ikrafttræden i Grønland af lov om undersøgelseskommissioner, og der har vi så følgende bemærkninger fra Atassut.

Og som det allerede er fremgået af forslaget, så har Landstinget i år allerede behandlede nærværende forslag om ikrafttrædelse i Grønland. I fremlæggelsen står der tydeligt, at Landstingets forslag er blevet budt velkommen.

Men det mærkelige ved det er, at selv om loven ellers er blevet tilpasset til Grønland, er dette lovforslag ikke blevet udformet som sådan.

Undskyld tolken har taget fejl. Om Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag vil vi fra Atassuts side komme med følgende bemærkninger.

Vi er vandt til at kunne administrere og gøre noget ved det vi ejer, og derfor er det ikke mærkeligt, at vi finder det mærkeligt, at de offentligtejede virksomheders ejere, lader som om de ikke har indflydelse i virksomhederne.

Hjemmestyrets virksomheder, aktieselskaberne har pligt til at overholder aktieselskabsloven, som Landsstyremedlemmet forklarede. Derfor er der ikke mulighed for, at landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag kan blive realiseret.

Men aktieselskabernes bestyrelser er den der kan gøre noget i den daglige drift af aktieselskaberne og Anthon Frederiksen nævnte i sit forslag, at aktieselskaberne i de forskellige driftsinstitutioner under deres fejldispositioner, får masser af underskud, og når der sker sådan noget, er det for det meste Landskassen, d.v.s. samfundet der skal betale for gildet.

Men for at undgå fejldispositioner, kan ejerne under deres årlige Generalforsamlinger klart og tydeligt lave beslutninger, og at man udnævner bestyrelsesmedlemmer, der har forstand på, at drive virksomheden på vegne af ejerne.

Folk der har forstand på handel og kommerciel drift og ikke mindst folk der har forstand på netop det virksomhedsområde. Og i den forbindelse kan vi eksempelvis nævne bygdeorganisationsformandens Jens M. Lyberths åbne brev til Landsstyreformanden om, at få en forklaring på, hvorfor der ikke er nogle repræsentanter fra bygderne i NUKA A/S's bestyrelse.

Spørgsmålet er klart korrekt stillet, for det ville være på sin plads, at dem der på nærmeste hold, folk fra bygderne kan være med til at forsyne bygderne, så man på den måde, kan undgå masse af fejldispositioner og være med i arbejdet.

Derfor vil Atassut anmode Landsstyret om, at nøje vurdere de hjemmestyreejede virksomheders bestyrelser, og at de planlægger, at man udpeger de sagkyndige til bestyrelserne. Således har vi disse bemærkninger til landstingsmedlemmets Anthon Frederiksens forslag.

Og så er det Otto Steenholdt, Atassut.

Otto Steenholdt, Atassut.

Og der er det så til forslag til Hjemmestyrets udtalelse til anordning om ikrafttræden i Grønland af lov om undersøgelseskommissioner, og der har vi så følgende kommentarer fra Atassut.

Og som det allerede er fremgået af forslaget, så har Landstinget i år allerede behandlede nærværende forslag om ikrafttrædelse i Grønland. I fremlæggelsen står der tydeligt, at Landstingets forslag er blevet budt velkommen.

Men det mærkelige ved det er, at selv om loven ellers er blevet tilpasset til Grønland, er dette lovforslag ikke blevet udformet som sådan.

Landsstyreformanden gjorde opmærksom på, at da Landstinget under deres behandling af emnet gjorde det gældende, samt at Hjemmestyrets ønsker ikke er blevet ført ud i livet, og dette må vi fra Atassuts side, sige at det er meget beklageligt.

Som vi i indledningen nævnte, så er Landstingets ønske om, at etablere en undersøgelseskommission blevet realiseret, og vi fra Atassuts side håber vi, at man under etableringen af kommissionsmedlemmer og de dertil hørende interessenter, at Hjemmestyret vil have mere eller mindre indflydelse.

Tilsidst har vi fra Atassuts side et spørgsmål. Selvom der i fremlæggelsen står, at loven vil komme til at træde ikraft, sidestillet med den lov, de er i Danmark. Som det fremgår af lovens kapitel 11 § 34 stk. 2., og det kapitel vil vi gerne have en forklaring på, for i kapitlet står der nemlig, og jeg citerer ". Ved kongelig anordning kan loven sættes ikraft for Færøerne og Grønland, m.h.t undersøgelse af forhold uden for den statslige forvaltning, med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger", citat slut.

Men disse bemærkninger har vi ikke afsluttet det. Vi har et hjertesuk. Vi husker udmærket, at under maj samlingen, der krævede Landstinget overfor Landsstyret, at man snarest indleder forhandlinger med Rigsmyndighederne, for at man kan nedsætte undersøgelseskommissioner, og dengang svarede Landsstyreformanden, at selvfølgelig vil man gøre det, og man vil også inddrage Landstingsformandskabet i forhandlingerne.

Og jeg skal anmode Landsstyret om, at gøre det de har lovet over for Landstingets Formandskab, at det så bliver ført ud i livet. Efter at arbejdet har været forberedt godt under Statsministeriets regi, så vil vi meget gerne høre om Folketinget som selvstændigt kan nedsætte kommissioner, så må det også have udgangspunkt i, at kunne henvende sig til Grønland, kan Folketinget, så blande sig, ud fra sin egen lovgivning.

Vil det ikke være bedre, såfremt man ikke bemyndiger Folketinget til at kunne gøre sådan, men at man overfører kompetencen til Grønland, og i den forbindelse, så må de grønlandske retter, også kunne indføres i arbejdet, således at denne lov ved en anordning træder ikraft.

Man nævner ikke nærmere baggrunden for denne lov, men landstingsmedlemmerne husker udmærket godt, at da vi nedsatte en undersøgelseskommission vedrørende KNI, da kostede det os over 2 mio. kr.

Landsstyreformanden siger til landstingsmedlemmerne, der kan vi ikke sige, at den efterlevet Landstingets indstilling, men vi må kunne drage en konklusion ud fra det, nemlig at Landsstyret ikke har efterlevet Landstingets indstillinger, og selvom sagen her er af stor vigtighed, så må man fremlægge det il forårssamlingen til næste år, fordi den ikke er færdigudarbejdet.

Justitsministeriet i Danmark skal man indlede forhandlinger med, hvilket vi indstiller fra Atassuts side, og håber på, at Landsstyreformanden også kan komme på en besvarelse, på det vi har nævnt som vores hjerte suk. Tak.

Og så er det Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit,

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Det er vedrørende forespørgselsdebat om Landstingets får kompetence til, at stille ledere og bestyrelser i offentligt ejede selskaber til ansvar i tilfælde af fejldispositioner, stillet som forslag af landstingsmedlem Anthon Frederiksen og Hjemmestyrets udtalelse om anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om undersøgelseskommissioner, der har vi så følgende bemærkninger fra Inuit Ataqatigiits side.

Som bekendt yder Landskassen i de senere år, særlige million tilskud til Landsstyrets aktieselskaber når disse går dårligt økonomisk. Således måtte Landstinget slynge ud med op til 400 mio. kr. i uforudsete tilskud til KNI i 1995, og sidst som bekendt har Landskassen været ude på en redningsaktion på 34 mio. kr. i forbindelse med MS Disko, idet Landstinget vedtog en ekstra bevilling under forårssamlingen.

Når situationen er sådan i dagens Grønland, er det hensigtsmæssigt, at vurdere, hvad Landstinget skal foretage sig, for at undgå lignende situationer i fremtiden.

Inuit Ataqatigiit har bemærket, at landstingsmedlem Anthon Frederiksen stiller forslag netop for at afværge sådanne situationer, m.h.p. at Landstinget får kompetence, til at stille ledere og bestyrelser til ansvar i tilfælde af fejldispositioner.

Inuit Ataqatigiit skal nævne, at vi ikke er enige med forslagsstillerens forslag, idet det er rimeligt, og klart fastsat i aktieselskabsloven, hvad Landsstyret må administrere på vegne af ejerne.

Sådan som det er i dag, hvor Landstinget har bemyndiget Landsstyret om beføjelse til ledelse og kompetence af offentlige selskaber, der finder Inuit Ataqatigiit, det mere interessant at drøfte, hvordan Landstinget kan føre kontrol med offentlige selskaber på en bedre og mere konkret måde i fremtiden.

Der er vist flere muligheder i den sammenhæng, blandt andet ved, at når vi vedtager ikrafttræden af lov om undersøgelseskommissioner, idet denne nye mulighed, vil danne grundlag for, at Landstinget vil blive medorgan, for kontrol af disse.

En anden mulighed er, at vi bemyndiger Landstingets Ombudsmand til, at være medkontrollant af offentlige selskaber på baggrund af lov om Landstingets Ombudsmand. Dette er ikke en mulighed i dag, men hvem siger, at det vil vedblive sådan i fremtiden.

Danmarks Folketings Ombudsmand er nu blevet bemyndiget til at få beføjelse, for statens aktieselskaber.

Udkast til lov som vi nu beskæftiger os med i dag, der synes vi fra Inuit Ataqatigiits side, at den er utilstrækkelig, fordi det stemmer ikke overens med det Landstinget en 31. maj 1999 har efterlyst.

Og i forhold til Landsstyrets fremlæggelse, så prøver man på at ikraftsætte det, uden af den er blevet tilpasset til grønland, hvor man blandt andet siger, og jeg citerer, "Udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om undersøgelseskommissioner, imødekommer ikke umiddelbart Grønlands Hjemmestyres ønsker, således som disse er kommet til udtryk, i forbindelse med Landstingets drøftelser", citat slut.

Derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiits side henstille, at loven om undersøgelseskommissioner ikke ikraftsættes på nuværende tidspunkt, men udskydes til forårssamlingen år 2000, og såfremt man kan gå ind for det, så vil vi til den tid, kunne sikre, at Landstingets ønsker fra den 31. maj 1999 bliver efterkommet, således loven kan tilpasses grønlandske forhold.

Og med disse bemærkninger vil vi meddele, at vi ikke støtter landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag, men ønsker, at forslaget om ikrafttræden for Grønland af lov om undersøgelseskommissioner bliver udsat til år 2000, og vi skal understrege, at vi ønsker at Landstingets Formandskab bliver inddraget i det videre arbejde, idet det jo er det, som Landsstyret har lovet overfor Landstinget den 31. maj 1999.

Tak. Og så er det Mogens Kleist fra Kandidatforbundet der får ordet.

Mogens Kleist fra Kandidatforbundet.

Det er forespørgselsdebat om, at Landstinget får kompetence til, at stille ledere og bestyrelser i offentligtejede virksomheder til ansvar i tilfælde af fejldispositioner, og følgende bemærkninger har vi fra Kandidatforbundet til landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag.

Da driften af Grønlands Hjemmestyres erhvervsvirksomheder, ligger indenfor loven om aktieselskaber, kan vi ikke gøre noget videre. Men fra Landstinget eller Landsstyret kan vi forstærke vores krav, at vi således kan kræve, at virksomhedernes bestyrelser hvert halve år, skal forelægge en redegørelse vedrørende virksomhedernes drift, og ved at Landsstyret kan følge virksomhedernes økonomiske drift, grundigere og strengere.

Og på den måde kan Landstinget eller Landsstyret hurtigere gribe ind, såfremt virksomhederne skulle få økonomiske vanskeligheder eller er kommet ud i anden udføre.

Hvem husker ikke hvad der sket i Disco-sagen, da Finansudvalget på vegne af Landstinget dengang pludselig måtte bevilge 10 mio. kr. til rådighed for Disco. Mon det ikke var en situation man var kommet ud i, da det daværende Landsstyre ikke havde taget deres tilsynspligt alvorligt nok.

Med disse bemærkninger vil vi henstille til Landsstyret, at disse bliver taget med i betragtning i sagens videre forløb.

Og vedrørende punkt 8, og det er vedrørende Hjemmestyrets udtalelse om anmodning om ikrafttræden for Grønland af lov om undersøgelseskommissioner, og efter at have undersøgt det nærmere, så har vi så følgende bemærkninger fra Kandidatforbundets side.

Først vil vi bemærke, at Kandidatforbundet ikke kan gå ind for, ikrafttræden af loven for Grønland, da Landsstyret nu her foreligger det for Landstinget, under forårsmødets givne opgave.

Såfremt lovforslaget i sin foreliggende form skulle blive vedtaget, vil Landstingets indflydelse i sagen være stærke begrænset, da forholdene i grønland har stor betydning.

Vi kan alene her ser, at kun § 34 stk. 2 henstilles ændret af Justitsministeriet. Og det er bestemmelsen om, at loven kan sættes i kraft ved en kongelig anordning. Fra Kandidatforbundet vil vi kraftigt kræve, at Landsstyret i sagens videre gang, kræver hos Justitsministeriet, at loven passes op til ikrafttrædelse, og forholdene her i landet, tages med i betragtning, og herunder lovens § 1 stk 1 og stk 4, og § 17 stk. 1 og § 28 stk. 1 og stk 2 bliver ændret og endvidere om kan man overveje om § 32 kan blive ændret.

Først vedrørende § 1 stk og stk. 4 vil vi citere følgende. § 1 stk. 1 og jeg citerer "..Hvis Folketinget vedtager" bør ændres til følgende ordlyd og jeg citerer ".Hvis Landstinget vedtager", og endvidere vedrørende § 1 stk. 1 og jeg citerer "I samråd med Folketingets udvalg" bør få følgende ordlyd og citerer "I samråd med Landstingets udvalg".

Vedrørende § 17 hvor der står Københavns Byret bør ændres således, at der kommer til at stå en kredsret i Grønland. Ordlyden i § 28 stk. 1 og jeg citerer ".Indbringes for Østre Landsret", bør have ordlyden og jeg citerer "Indbringes for Grønlands Landsret.".

Ordlyden i § 28 stk. 2 med ordlyden anmode Københavns Byret bør have ordlyden anmode Nuuk Kredsret.

Endvidere vil vi nævne § 32 stk. 2 og jeg citerer "Justitsministeren offentliggøre", her ville vi godt have hørt, hvad Landstingets jurister mener i denne sag. Endvidere vil vi anføre at udtrykket i Retsplejeloven samt Straffeloven, der er gældende i Danmark bør tages op til revision, i de gældende grønlandske retsinstanser.

Fra Kandidatforbundet vil vi i tilgift nævne, at vi har svært ved, at acceptere, at en del af notat af den 13. september 1999 fra Landsstyrets Sekretariat, da notatet forekommer mangelfuld.

Vi skal ikke gennemgå dem enkeltvis, men fra Kandidatforbundet vil vi bemærke, at sagen forekommer os meget hurtigt behandlet, og forelagt, og beklager, at den ikke er blevet grundigere behandlet.

Fra Kandidatforbundet ønsker vi, at sagen bliver undersøgt grundigere, ligesom de ting vi har nævnt bliver behandlet og henstiller dem, til relevante udvalg. Vi ønsker fra Kandidatforbundet, at man i en sag, der har nært sammenhæng med befolkningen bør have arbejdet grundigere.

Jeg siger tak. Og så er det Landsstyreformanden, der kommer med en besvarelse.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Det er lidt svært at finde ud af, fordi man på den måde har sammensat to meget vidt forskellige forslag, men jeg bemærker, at flertallet er imod vedtagelse af Anthon Frederiksens forslag, hvorfor jeg ikke skal kommentere det nærmere, men blot tage det til efterretning, fordi Landsstyret også er enig med dette.

Og m.h.t. til forslag til undersøgelseskommissioner og i den forbindelse skal jeg nævne, at kun Siumut er enig i Landsstyrets fremlæggelse, vi er i mindretal, men jeg synes ikke at der er grundlag for, at Landsstyret så trækker sig i den forbindelse.

Det er en dansk lov og i den forbindelse, så er det et forslag, der er lagt frem til vedtagelse, men der er nogle ting, jeg sal have understreget. Vi må jo også rose Kandidatforbundet fordi det fremgår, at de har kunne afdække mange juridiske ting, som jeg selv har overset.

Men jeg skal lige understrege, at sagen blev fremlagt den 31. maj her i foråret, og dengang nævnte jeg her fra talerstolen, at det som Folketinget vedtog den 25. maj 1999, nemlig lov om undersøgelseskommissioner, at man udfra det, vil fremlægge det herfra, hvor jeg så også dengang sagde, at Landsstyret selvfølgelig ville inddrage Landstingets Formandskab i det videre arbejde, når vi skal til at forhandle med de danske Rigsmyndigheder, således at Landstinget også på den måde, ville få mulighed for at deltage og medvirke i forhandlingerne.

Og den 3. juni har jeg sendt et brev til Statsministeren og det er i år, hvor loven fra den 25. maj, så blev vedtaget vedrørende undersøgelseskommissioner, som Folketinget har vedtaget, således at den ved kongelig anordning, kan ikraftsættes for Grønland, således at den kan blive behandlet her under efterårssamlingen.

Og det har jeg så også diskuteret med Statsminister Poul Nyrup Rasmussen, og den 18. august 1999, dengang Frank Jensen var Justitsminister, han sendte så noget til udtalelse hos Hjemmestyret, hvor han klar nævnte, at såfremt Hjemmestyret eller Landstinget ønsker det, så kan loven ikraftsættes for Grønland, men påpegede også, at sådanne undersøgelseskommissioner, så skulle der skabes mulighed i henhold til § 1 stk. 1, og det ligger klart under denne paragraf.

Justitsministeriet har gennem vores Lovkontor fået en forespørgsel og så ud fra Justitsministeriets vurdering, så har Justitsministeriet vurderet om denne kompetence kan gives til Landstinget, og der vurderede Justitsministeriet, at det så ikke kunne lade sig gøre.

Der har ikke være mulighed for at forhandle, ligesom muligheden heller ikke er blevet os givet. Og jeg skal også i den forbindelse nævne, som det også er blevet nævnt, at hvis man skal vurdere de forskellige undersøgelseskommissioner og bevillingerne til disse, så er den nærmeste sammenligningsgrundlag KNI-kommissionen, hvor man bevilgede 2,6 mio. kr. og hvad sådanne undersøgelseskommissioner koster, det kan vi ikke sådan uden videre vurdere det, hvorfor vi regner med, at staten kommer til at bekoste dem gennem Justitsministeriet.

Og her i salen ved vi også godt, at man fra Folketingets side, og der vil man gå væk fra den store brug af undersøgelseskommissioner, hvor man så vil begynde at gå rettens vej, og finder det som en smidigere løsning, hvorfor vi så også selvfølgelig i henhold til Landstingets ønske sagtens kan udskyde det til forårssamlingen, men kan sagtens også gøre det til efteråret, men vi har mulighed for, at gå ind for det, men holder det åbent til en udskydelse til efteråret.

Men Anthon Frederiksen har bedt om at få ordet igen.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Jeg er glad for, at der er udvist interesse for mit forslag. Da jeg fremsatte forslaget i efteråret, så havde jeg slet ikke på nogen måde tænkt på Kongen eller at man omtaler Kongen i den anledning.

Men jeg forstår, at partierne og Kandidatforbundets ordførere har forståelse for mit forslag, fordi samtlige ordførere ønsker større kontrol med forholdene, selvom der ikke direkte blev sagt at man er imod.

Jeg har heller ikke tænkt på ændring af aktieselskabsloven, det ligger uden for vores kompetence, fordi det ligger hos Folketinget.

Men vi ved, at vi har en Hjemmestyrelov, hvor Landstinget har en lovgivende myndighed på konkret nævnte områder. Jeg er glad for, at de forskellige instanser under Hjemmestyret, som også finansieres herfra, kan nævnes.

Man kom ind på Disco og Greenland Cruise kom man også ind på, og det er de forskellige initiativer, der har kostet mange penge for Landskassen, der bør være bedre kontrol med disse aktiviteter, og jeg er i tvivl om, om man vil åbne op for denne mulighed, når man vedtager loven om undersøgelseskommissioner, eventuelt til foråret eller efteråret.

Og jeg er også glad for, at ordførerne opfordre til, at Landsstyret ved Generalforsamlinger kan stille krav, som det står i aktieselskabslovgivningen. Landsstyret har derved jo en mulighed for, at vælge personer ind i bestyrelserne, som er kompetente, ikke bare partikammerater eller venner og jeg håber at dette, er kommet ind i landsstyremedlemmernes hoveder, fordi vi ønsker allesammen, at man forvalter Landskassens midler på bedst muligt måde.

Efter at vi har været inde på Kongen, og man har også været inde på Grundloven, hvor Landsstyremedlemmet, hvis nok citerede fra, og Landsstyreformanden har jo også lagt væk på, at man skal citere korrekt, hvorfor jeg vil citere ". Den lovgivende mangt er hos Kongen og Folketinget i forening, den udøvende magt er hos Kongen, den dømmende magt er hos Domstolen", det står i Grundloven. Og jeg håber, at Landsstyreformanden vil tage det til efterretning, fordi han citerede det ikke korrekt.

Men mange tak for jeres udviste interesse omkring mit forslag, og jeg vil følge nøje med i, hvad Landsstyret fremover vil gøre, fordi der fra partierne og Kandidatforbundets ønsker en bedre kontrol.

Tak. Og nu har Atassuts ordfører, Otto Steenholdt bedt yderligere om ordet.

Otto Steenholdt, Atassut.

Omkring vores bemærkninger omkring punkt 8, der kan man høre, at vi er for forslaget og specielt omkring det vi behandlede i foråret.

Vi har jo glædet os til denne behandling, og ud fra det svar, så siger vi, at vi er ellers glade for det, men vi er ikke tilfredse med den behandling, sagen har været underlagt. Hvorfor Landsstyreformandens bemærkninger omkring udskydelse, som foreslås fra Atassuts side, der mener jeg, at Landsstyret, derefter vil kunne godkende det enstemmigt.

Og Lars Sørensen kom også ind på, at i forbindelse med forrige punkt...., i vores bemærkninger spurgte om Landsstyret har ændret sine løfter om, at inddrage Landstingets Formandskab, og det blev så svaret bekræftigende, at det er ud fra disse ting, at vi har bemærket, at man under forhandlinger, ikke har haft større forbindelse med Formandskabet og hvis jeg tager fejl, så må man rette mig.

Atassut ligger vægt på, at lovforslag tilpasses grønlandske forhold, og vi vil kun være tilfredse, såfremt sagen udskydes, fordi vi gerne vil have et forslag, der kan samle tilslutning til alle sider.

Vi siger på forhånd tak, såfremt man ønsker en udsættelse af sagen.

Og Mogens Kleist, Kandidatforbundet har bedt yderligere om ordet.

Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Jeg skal vedrørende 54 sige, at Lars Karl Siumut siger, og jeg citerer "at man anser driften af disse selskaber for positivt". Men såfremt det går så godt, hvorfor har man så yderligere måtte bevilge 10 mio. kr. og 34 mio. kr her og der, hvordan hænger det sammen.

Vi er fuldstændigt enig i, hvad Augusta salling bemærkninger angår, at man kan udpege personer, der har kendskab til virksomhedsdrift, og såfremt man gør det på den måde, så opnår man jo også de bedste resultater.

Og til Landsstyreformandens svar skal jeg lige sige. Vi ønsker ikke at nedsætte de mange kommissioner, men vi skal have den mulighed, at man kan etablere undersøgelseskommissioner, og vi må også være opmærksom på flere forskellige ting.

Som f.eks. kan vi nævne, at den danske Retsplejelov og Straffeloven i Danmark, at der er forskel på den danske og grønlandske Retsplejelov og Straffelov. Derfor er det nødvendigt med en tilbundsgående behandling, i en så vigtig sag, og er enighed i at man ønsker en udsættelse.

Det er ikke sådan, at vi bare vil kritisere, men vi mener stadigvæk, at det skal være behandlet grundigt, når det drejer sig om en så vigtig sag. Det er hvad vi har at sige.

Tak. Og Landstingsformanden har bedt om ordet.

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Det bliver ganske kort en kommentar til det, hvor jeg vil sige, at i år den 31. maj, hvor vi fremsatte et beslutningsforslag, der vedtog samtlige landstingsmedlemmer og landsstyremedlemmer forslaget, og som en tilføjelse til det, blev der også vedtaget, at man skulle udføre forhandlingerne i nært samarbejde med Landstingets Formandskab.

Og netop dette spørgsmål har man også påpeget fra Atassut, hvorfor jeg må bekræftige, at det ikke er lykkes helt, at inddrage Landstingets Formandskab i arbejdet i denne sag, hvorfor vi må også sige tak for, at et flertal ønsker med Atassut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet i alt 19 personer, hvor man så går ind for, at man gennemarbejder forslaget mere indgående, ligesom man også har vedtaget det den 31. maj i indeværende år.

Og Landstingets Formandskab, der regner vi så fuldstændigt med, at man i de videre forhandlinger, og i vores forbindelse med Justitsministeriet i Danmark, der vil Landstinget ønske blive opfyldt. Tak.

Og så kommer Landsstyreformanden med yderligere besvarelse,

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Under min første besvarelse, der glemte jeg Kandidatforbundet, hvor man også kom ind på deres krav om halvårlig regnskabsaflæggelse, og det stemmer ikke overens med aktieselskabslovgivningen, og derfor ikke kan efterkommes. M.h.t. bestyrelserne, så arbejder man så videre med årsrapporter, som man også fremlægger når tiden er inde.

Og jeg har allerede været inde på, at man kan udskyde forslaget, men jeg mener også, at Landstinget jo selv har et Lovudvalg, man kan jo ikke feje det hele væk fra bordet, hvor jeg så gerne vil foreslå, at Lovudvalget nøje undersøger forslaget, og også får afdækket de forskellige oplysninger man eventuelt måtte ønske sig, således at man også i forståelse med hinanden, kan komme til enighed, fordi jeg mener, at såfremt man også kan komme til enighed der, så kan man også tænke sig.

Det er ikke Landsstyret der har forhastet sagen igennem. Det er Landstinget, der har pålagt det som en hastesag, og i august måned, fik vi de sidste oplysninger, og det er derfor man ikke har udskudt punktet, og ud fra de besvarelser vi har fået, så har vi ikke haft mulighed, for at indgå nogle dybere forhandlinger, fordi Landstinget netop har ønsket, at punktet blev behandlet her under efterårssamlingen, og derfor vil jeg gerne komme med et ønske om, at Landstingets Lovudvalg får mulighed for at behandle sagen, herunder efterårssamlingen, og eventuelt komme med en betænkning før arbejde går videre.

Og m.h.t. besættelse af bestyrelser, og der udpeget vi bestyrelsesmedlemmer, som vi 100 % kan stole på, og det er ikke kun i henhold til vores egne formål, men som 100 % kan arbejde, for selve selskabernes egne mål. Og det samme gælder så også for indeværende år.

Og jeg er også glad for, at man udpeger bestyrelsesmedlemmernes, selvom det så har været partierne, der har gennem deres flertal har udpeget, så har Atassut også haft mulighed for at udpege medlemmer, d.v.s. at de så også har fået indflydelse på det. Det er sådan at uanset hvilken politisk stilling de så har, så bliver de udpeget til bestyrelsesposterne, når man kan stole på dem.

Men den store snak om, at man ikke kan udpege politikere til bestyrelsesmedlemmer, det har jeg aldrig været enig i, fordi politikere igennem deres store engagement i landets lovgivning, og den almindelige samfundsdebat, de får stor indsigt i, de mange ting, der pågår i Grønland, og dermed også får mulighed for, at komme med deres input i bestyrelsesarbejdet.

Og jeg har allerede været inde på, at bestyrelsesarbejdet ikke er noget man blot går hen og udfører som et venstrehåndsarbejde. Nogle selskaber har haft store problemer, men jeg er glad for, at medarbejdere og bestyrelserne og den daglige ledelse, dem vil man gerne takke, fra forskellige ordførere, og uanset om det er Royal Greenland eller KNI og det er så medarbejdernes store indsats, der har betydet, at vi har opnået gode resultater.

Og under min egen deltagelse i forskellige bestyrelsesarbejder, der har jeg bemærket, at når initiativer ikke kan lykkes, såfremt man ikke inddrager medarbejderne i større grad. Og når det nu går godt for dem, så er det selvfølgelig noget vi skal være glade for.

Og når noget går forkert, skal vi selvfølgelig også råbe op om det, således at vi imødegår, at der sker samme ting igen, som der skete med Greenland Tourism.

Og jeg skal også nævne, det skal ikke lyde sådan, at Landstingets Formandskab, dem vil man ikke samarbejde med, men Landsstyret er altid åbent overfor Landstingets Formandskab, og det gælder så også for os. Og det er ikke vores, at løbe rundt for at finde os, og vi skal heler ikke løbe rundt for at finde dem, men vi ved, hvor vi befinder os, og hvor de befinder sig, og samarbejdsmulighederne er man altid åbent overfor, men jeg vil være glad for, at såfremt punktet kan blive undersøgt nærmere af Landstingets Lovudvalg, og dermed blive udsat enten til foråret eller til efteråret.

Og så har Otto Steenholdt bedt om at få ordet, og det skal være for en kort bemærkning.

Otto Steenholdt, Atassut.

Som sagt er jeg taknemmelig for udskydelse, men det vil være mærkeligt, men jeg vil være betænkelig ved, at Lovudvalget behandler dette forslag, før det bliver behandlet i Justitsministeriet, og jeg er mest for at Formandskabet og Landsstyret indleder forhandlinger med Justitsministeriet, og jeg mener at det er en mere farbarvej, det kan være at vores Lovudvalgs indstilling bliver fejet af bordet.

Ned til forhandling sammen med vores Formandskab, så vil Lovudvalget arbejde med sin del, men vi vil gerne have at der bliver opnået resultater, og med god tid. I har jo lovet, allerede dengang ved at sige, at man vil inddrage Formandskabet tæt i dette arbejde, men Formandskabet siger, at det ikke er tilfældet.

Det skal ikke være sådan, når vi påpeger, at der er for mange i de fremlagt lovforslag eller forordningsforslag, så beskylder man hinanden, men man skal altså indgå et nærmere samarbejde, såfremt fejlene skal rettes.

Og den næste er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, der har bedt om ordet for en kort bemærkning.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Jeg har med mit forslag selvfølgelig haft indsigt, at virksomhederne under Grønlands Hjemmestyre ikke begår fejl, såvidt muligt.

Og det der kommer fra Landsstyreformanden om, at der m.h.t. placering af politikere i Hjemmestyrets virksomhedernes bestyrelserne, det har vi ikke noget imod fra Kandidatforbundet, men det vi synes er forkert, at man besætter formandsposten i bestyrelserne, det synes vi ikke er på sin plads, fordi formanden i sådanne bestyrelser, skal være nogen der har 100 % indsigt i det område de påtager sig, det skal ikke være en politikere, der besætter denne post.

Men vi siger også, at det er i orden, at politikerne følger med i bestyrelserne, på vegne af ejerne, det er der mulighed for i aktieselskabslovgivningen, men det er ikke på sin plads, at man besætter formandsposten med en politiker.

M.h.t. punkt 8, der er vi enig med Landsstyreformanden i, at den skal behandles i Lovudvalget, således at de forskellige paragraffer vi har været inde på, skal behandles indgående,

Men i de tilfælde hvor Landstinget skal udstikke nogen opgaver, så synes jeg, at lovgrundlaget skal tilpasses de grønlandske forhold. Man har endt ikke nævnt Retsplejelovgivningen.

Og nu har Maliinannguaq Markussen Mølgaard bedt om ordet.

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

Jeg vil blot fra Inuit Ataqatigiit sige kort om, at det der blev vedtaget i Landstinget i foråret, der mener vi, at vi skal fastholde den beslutning, at forhandlingen skal føres i samarbejde, før man henviser det til udvalg, nu har Landstinget jo taget en beslutning i foråret, og ud fra den beslutning må arbejde, så gå videre, og at Landsstyret i samarbejde med Formandskabet fortsætter forhandlingerne.

Tak. Landsstyreformanden kommer med yderligere besvarelse.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Landstingsmedlem Otto Steenholdt, skal ikke tro, at han skal benytte lejligheden til at splitte Landsting og Landsstyre, det er der ingen grund til at gøre, Jeg går stærkt ud fra, at man i henhold til forretningsordenen, og det vil undre mig, hvis Atassut ikke vil benytte denne lejlighed, det vil undre mig meget, hvis Lovudvalget ikke vil se dette forslag, det vil undre mig.

Derfor kan vi holde dørene åbne for, sådan som Kandidatforbundet har været inde på, at man mødes. Det fremgår klart, at man prøver på, at finde punkter, hvor man er uenige. Vi ved hvad Landstinget har sagt i for¨ret, man spørger, om den kan ikraftsættes ved Kongelig anordning, man tilskrev først Statsministeriet i juni og Justitsministeriet fremkom først med et svar i midten af juli. Sagen har pågået efter de retningslinier, der er stukket ud.

Der blev sagt, at Folketingets kompetence ikke kan overgives til Landstinget, hvorfor forhandlingerne ikke kan fortsætte. Det er dertil vi er nået, hvorfor vi har fremsat denne sag. Ønsker man yderligere oplysninger kan de afgives til udvalget. Tak.

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget.

Og jeg skal sige, at Landsstyreformanden foreslår, at sagen går videre til Lovudvalget, og i henhold til vores forretningsorden § 9 stk. 2, der lyder således ".En sag kan på ethvert behandlingstrin henvise til et nyt eller tidligere nedsat udvalg", det er så ud fra det, at jeg forstår sagens gang.

Og jeg skal give Otto Steenholdt ordet.

Otto Steenholdt, Atassut.

Jeg mener, at Landsstyreformanden selv drejer debatten, at vi skal løbe frem og tilbage mellem de to instanser, det er det jeg ikke kan lide. Det skal man ikke gøre.

Lovudvalget siger heller ikke, at de ikke vil se forslaget, jeg ved heller ikke, hvad vores formand siger. Men som medlem i udvalget, vurderer jeg sammen med Atassut, hvad hjælper det, at fremlægge det i udvalg, før jeres forhandling hos Rigsmyndighederne.

Det vil være på sin plads, at i rejser og forhandlinger med Justitsministeriet. I dag fremlagde i forslaget sådan uden videre behandling. I skal forhandl med danske myndigheder, og så viser i os resultaterne her, og det er den bedste måde, at jeg anser det her, i denne sammenhæng, og jeg prøver ikke, at splitte parterne.

Sådan må vi ikke forstås, vi kritiserer bare sagens gang, og siger til jer, at vi glæder os til, at der bliver fremlagt et bedre resultat og rejs til Justitsministeriet og opnå bedre resultater, som vi kan være tilfredse med.

Jonathan Motzfeldt. Landsstyreformand.

Jeg skal sige til Otto Steenholdt, at arbejdet er blevet færdigbearbejdet, og når man ikke er tilfreds med det, så kan man påpege dette, og så kan man behandl det i udvalget, og påpege de ting man ikke er tilfreds med.

Men det Folketinget ikke kan tage en beslutning om, det kender Otto Steenholdt udmærket godt, men jeg er glad for, at man gerne vil sende det til videre undersøgelse i udvalget.

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget.

Ja man kan se, at der er stor interesse for punktet. Først m.h.t punkt 54, der skal jeg nævne, at flertallet er imod forslaget.

Og m.h.t. punkt 8, og i den forbindelse ønsker man, at den først bliver behandlet i Lovudvalget, men jeg ved ikke, om der er et flertal ud for det, det ser åbenbart ud til, at være lige mange, og jeg ved ikke om, vi skal foretage en afstemning eller om vi skal stoppe mødet, for lige at drøfte det.

Vi kan lige stoppe mødet i nogle minutter, og snakker i grupperne, således at man får mulighed for at finde en løsning, og jeg kan bemærke, at flere af medlemmerne ikke er til stede i salen. Jeg afbryder lige mødet.

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget.

Mødet genoptaget.

Og vi skal til at afslutte behandlingen af punkt 8, hvor det fastholdes at behandlingen videregives til udvalgsbehandling i Lovudvalget, og så kan vi nok heller ikke komme uden om, at afslutte sagen på værdig vis, ved at holde afstemning.

Hvem stemmer for, at sagen går videre til Lovudvalget. 22. Hvem stemmer imod. 7 . Det vil sige, at samtlige tilstedeværende har afgivet stemme, og Naimanngitsoq Petersen, som er fraværende har ikke været med til afstemningen.

Og således skal punkt 8 videregives til behandling i Lovudvalget, hvorefter vi vender tilbage til sagen.