|
Dagsordenens punkt 43-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
16. Mødedag, onsdag den
27. oktober
Anders Andreassen,
formand for Lovudvalget, Siumut.
Landstingets Lovudvalg har som
led i udvalgsbehandlingen af dette dagsordenspunkt afholdt møde med Landstingets
Ombudsmand. Landstingets Ombudsmand har under dette møde nærmere orienteret
udvalget om de dele af årsberetningen, der særligt har interesseret udvalget.
Lovudvalget indstiller, at
Landstinget tager Landstingets Ombudsmands beretning for 1998 til efterretning.
Følgende er medlemmer i
udvalget;
Landstingsmedlem, Anders
Andreassen, Siumut, udvalgsformand
Landstingsmedlem, Olga Poulsen,
Inuit Ataqatigiit
Landstingsmedlem, Lars Karl
Jensen, Siumut
Landstingsmedlem, Otto
Steenholdt, Atassut
Landstingsmedlem, Anthon
Frederiksen, Kandidatforbundet.
Vi går nu over til partiernes
ordfører, først er det Siumuts ordfører, Lars Karl Jensen.
Lars Karl Jensen,
ordfører, Siumut.
I Siumut har vi med interesse
gennemgået Landstingets Ombudsmands beretning for 1998. Vi har lagt mærke til,
at Landstingets Ombudsmand og hendes medarbejdere har udført et udmærket
arbejde på trods af den stadig stigende sagsmængde.
Det er vi glade for i Siumut, og
håber arbejdet fortsætter på samme gode måde fremover, og ønsker personalet god
arbejdslyst i de kommende år.
På linie med Landstingets
Lovudvalg har vi fra Siumut ikke flere bemærkninger til beretningen, og skal
herved tage Ombudsmandens beretning for 1998 til efterretning.
Så er det Atassuts ordfører,
Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt,
ordfører, Atassut.
Atassut vil gerne give udtryk
for sin tilfredshed efter at have nærlæst det interessante budskaber i
nærværende traditionelle årsberetning, og vil betragte den som veludført.
Vi forstår med tilfredshed, at
man ikke havde været inaktive, men har besøgt de forskellige kommuner, hvilket
vi også med glæde konstaterer, at man vil fortsætte med denne handling
fremover.
I Atassut mener vi, at
Landstingets Ombudsmands ansvar og kompetenceområder, bør være bedre defineret.
Når vi nævner det, så skyldes det blandt andet, at f.eks. Landstingets
Ombudsmand ikke har beføjelser overfor pressenævnet, hvorimod Ombudsmanden har
beføjelser overfor de grønlandske kommuners tilsynsråd. Og mange beføjelser kan
tilføjes eller ej er meget usikkert.
Atassut forstår også at
Landstinget efter dettes udvalg, efterhånden er begyndt at udføre opgaver som
Ombudsmanden ikke kan blande sig i, og har derfor måtte henvende sig til
Landstingets Lovudvalg. I denne forbindelse er Atassuts enig i forslagene fra
Ombudsmanden, også når der sker brug af Landstingets Lovudvalg, som en
koordinerende instans.
I forbindelse med undersøgelse
af, hvorvidt klager er berettigede eller ikke berettigede vil vi sige, at
befolkn9ingen er begyndt at forstå mere og mere nødvendigheden af, at kunne
henvende sig til Ombudsmanden.
De fleste klager omfatter klager
til kommunerne, hvilket vi forstår udmærket, da de fleste mennesker, hvor disse
opgaver har stor sammenhæng med dagligdagen for befolkningen, som bor rundt omkring
langs kysten.
Vi vil derfor ikke lade os nøjes
med at sige dette, vi vil derimod venligt opfordre alle, selv enkelt personer,
institutioner og især kommunerne om at svare korrekt, og hurtigt på
Ombudsmandens henvendelser, for derigennem at opnå endnu bedre og nyttig
samarbejde.
Jeg ved ikke om et bliver et
stort arbejde, det kunne måske tænkes, at man måske fandt en grønlandsk
betegnelse for Ombudsmanden.
Men med disse korte bemærkninger
til årsberetningen, fra Landstingets Ombudsmand, skal vi fra Atassut tage til
efterretning, og ligeledes meddele, at vi godkender Landstingets Lovudvalgs
betænkning.
Og så er det Olga Poulsen,
ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Olga Poulsen, ordfører,
Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit vil rette en tak
til Landstingets Ombudsmand og hendes medarbejdere for dette flotte arbejde.
Ligeledes håber vi, at de
medborgere, der har rettet henvendelse til Ombudsmanden har opnået gode
resultater, og håber, at Ombudsmanden vil blive godt benyttet af samfundet. Det
er glædeligt, at vi i Grønland har en sådan instans, hvor vi kan fremlægge
vores klager, hvor vi kan henvende os til, hvis vi føler at vi er blevet
uretfærdige behandlet.
Med disse bemærkninger tager
Inuit Ataqatigiits Landstingets Ombudsmands beretning til efterretning.
Og så er det Anthon Frederiksen,
ordfører for Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen,
ordfører, Kandidatforbundet.
Vi har i Kandidatforbundet som
sædvanlig med interesse gennemgået Ombudsmandens beretning, og vil komme med
følgende bemærkninger.
Først har vi bemærket os, at
Ombudsmandens opgaver i 1998 er steget i antal i forhold til de foregående års
opgaver, og klager indkommet i februar måned har været flest i forhold til
årets andre måneder.
De gennemførte opgaver og andre
opgaver under behandling, drejer sig ikke alene om klagesager, men herunder
drejer sagerne sig også om vejlednings-og rådgivningssager. Efter hvad vi kan
se, drejer de fleste klager om klager over kommuner, idet de fleste af
klagerne, drejer sig af de af kommunerne varetaget opgaver.
I Kandidatforbundet har vi
ligeledes bemærket os, at Ombudsmanden trods sine mange daglige opgaver på sit
kontor, ikke bare har siddet i Nuuk, men at Ombudsmanden i løbet af 1998 har
været ude i kommunerne for at gennemføre sine opgaver. For gennemførelsen af
enhver opgave, som er vigtigt for samfundet, uvægerligt kan medføre, at
arbejdet bliver udført på det sted, som klageren har sit faste bosted.
Fra Kandidatforbundet vil vi
opfordre til, at Ombudsmanden i sit arbejde, udfører sine opgaver, og uden
hindring fra Hjemmestyret eller kommunernes side, men bliver støttet heri og
kan varetage sine opgaver med deres støtte, for dels har vi erfaret, at
Ombudsmanden i sit arbejde, kan være udsat for problemer i forbindelse med
indhentning af oplysninger fra visse kommuner, og dels at kommunerne kan mangle
klare retningslinier for deres betjening af samfundet.
Til eksempel fremgår det af
beretningen vedrørende afslag fra det sociale ankenævn, kunne man i
Ombudsmandens beretning læse, at Hjemmestyret i henhold til § 5 i lov nr. 577
af 29. november om Grønlands hjemmestyre, skal Hjemmestyret fastsætte
bestemmelser i et regelsæt, selvfølgelig efter de bestemmelser i love og
forordninger, Landstinget har vedtaget.
Dog er det ikke første gang, at
Landstingets Ombudsmand efterlyser retningslinier, især efter klarere
retningslinier indenfor socialvæsenet til varetagelse af arbejdet for
befolkningen.
Derfor vil vi fra
Kandidatforbundet benytte denne lejlighed til at opfordre til, at Landsstyret
tager de forskellige regelsæt op, som Ombudsmanden har påpeget som mangelfulde
eller utydelige og snarest får dem ajourført.
Til eksempel kan vi nævne, at
man også inden for socialvæsenet mangler klarere regelsæt til anvisning af
boliger. Der er ingen tvivl om, at man uden i kommunerne, især inden for
socialvæsenet, vil kunne opnå en bedre social service og arbejde for
befolkningen, når man opnår bedre og grundigere udarbejdede social regelsæt.
Når man læser Ombudsmandens
beretning kan man ikke undgå skuffelse over, at kunne forstå at man i en
kommune i forbindelse med arbejdet med en skilsmissesag, fra den sociale
afdelings side har udført arbejdet ensidigt, kun for den ene af ægtefællerne.
Ombudsmanden har kritiseret den pågældende kommune, for ensidigt kun at have
udført arbejdet for den ene af ægtefællerne, og har derfor kritiseret kommunen,
for at have begået en ikke ringe og meget kritisabel fejl og har videre
påpeget, at kommunen for at have sløset med sine opgaver, og Ombudsmanden har
derfor måtte videreføre sagen til Hjemmestyret.
Ombudsmanden opgaver er meget
omfattende og selvfølgelig kan man ikke undgå, at bistå mennesker, der føler
sig uretfærdigt behandlet af det offentlige og andre og ikke kan komme uden om,
at Ombudsmandens beføjelser bør øges.
Eksempelvis har Ombudsmanden
ingen beføjelser til at blande sig i de ind i mellem meget kritisable forhold i
Hjemmestyrets store virksomheder, eksempelvis sker det hver år i Illulissat og
selvfølgelig også i andre byer, når vinteren nærmer sig, at mange
fabriksarbejdere bliver opsagt fra den ene dag til den anden, hvilket slet ikke
kan accepteres.
Arbejderne og selvfølgelig også
fiskerne, der kommer i en meget anstrengt situation ved en fabriks lukning har
ingen mulighed for at klage. Derfor vil vi igen fra Kandidatforbundet kræver
indtrængende af Landsstyret, at Ombudsmandens beføjelsesområde bliver udvidet,
for der er ingen tvivl om, at de allesammen ønsker at Ombudsmanden arbejder
ligeligt for hele befolkningen uden spørgsmål om mennesket har sit arbejde på
fabrik eller på et kommunekontor.
Med disse bemærkninger går vi
ind for Ombudsmandens beretning og tager den til efterretning.
Mødeleder:
Tak, så er det lovudvalgets
formand, der får ordet igen, Anders Andreassen.
Anders Andreassen, Lovudvalgets formand:
Jeg skal takke på vegne af
Landsting og udvalg at der er princippiel enighed omkring dette punkt, selv om
der bliver påpeget nogle punkter fra specielt Kandidatforbundet, det skal jeg
ikke komme nærmere ind på, fordi vi nu behandler Landstingets
Ombudsmandsberetning.
Og jeg er glad for det smukke
arbejde, der er udført og håber at arbejdet bliver gennemført ilge så godt
næste år, selv om arbejdsforholdene ikke altid er lige nemme. Så har
Landstingets Ombudsmand og personalet gjort, hvad de kan for at løse disse
arbejdsopgaver og det takker for.
Mødeleder:
Kandidatforbundets ordfører
Anthon Frederiksen har bedt om at få ordet igen.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundets ordfører:
Tak, ombudsmanden bliver jo
ansat af Landstinget og Landstinget er arbejdsgiver for Ombudsmanden. Derfor er
det glædeligt at Ombudsmanden hvert år afgiver beretning om de opgaver, der er
gennemført. Derfor synes jeg, at Landstinget som arbejdsgiver har pligt til at
høre de klager over arbejdsforholdene og det er jo arbejdsgiverens pligt at få
dem løst.
I beretningen fremgår det klart,
at Ombudsmanden har bemærket, at der specielt regelsættet inden for det sociale
område ikke er tidssvarende og der der har været grund til at rette henvendelse
til Landsstyret og disse henvendelser til Landsstyret og kommunerne synes jeg,
er på sin plads at Landsstyret opfordre at man får det gennemført og hjælpe
Ombudsmanden i vedkommendes arbejde og vi i Kandidatforbundet meget, at
klagerne bliver flere i takt med at forholdene bliver bedre.
I takt med, at lovgrundlaget
bliver bedre og bedre, så vil det resultere i, at klagerne bliver færre, men
det viser det jo det modsatte, hvilket viser, at der er behov for justering af
forholdene, det er ikke fordi, at Landstinget skal blande sig i Landstingets
Ombudsmands arbejde.
Men det er for at lette
Ombudsmandens arbejdsvilkår vi kommer ind på det.
Mødeleder:
Ja tak, og formanden for
Landstingets lovudvalg, Anders Andreassen har bedt om ordet
igen.
Anders Andreassen Lovudvalgets formand:
Ganske kort skal jeg bemærke, at
jeg ikke håber at vores henstilling om at det bliver taget til efterretning, at
man så bare ligger det i skuffen og glemmer alle de ting, der er påpeget her.
Det er ingenlunde tilfældet og Lovudvalget har taget alle de forhold, der
bliver taget op under mødet med Ombudsmanden også fordi vi lægger meget vægt
på, at Ombudsmanden får skal have gode arbejdsvilkår go jeg håber, at man ikke
misforstår det.
Mødeleder:
Ja tak, således er behandlingen
af punkt 10 43, Ombudsmandens beretning for 1998 færdig og jeg skal ligeledes
på Landstingets vegne rette en tak til Ombudsmanden for hendes veludførte
arbejde.
Så skal vi gå videre til
punkterne 45, 46 og 47. De bliver forelagt i forlængelse af hinanden fra den
grønlandske delegationsformanden, hvilket er undertegnede og jeg skal også lige
bemærke, at når jeg har fremlagt punkt 47, der viser Landsstyremedlemmet for
Kultur, Uddannelse og Forskning kommer med en besvarelse, hvorefter partierne
kommer med deres bemærkninger.
Og da jeg skal forelægge, vil
jeg anmode 1. Næstformand for Landstinget om at lede mødet.
Mødeleder:
Tak, så er det Landstingets
formand, der forelægger punkterne, Johan Lund Olsen, værsgo´:
Johan Lund Olsen:
Tak, forslag til Landstingsbeslutning
om at Landstinget tilslutter sig Vesnordisk råds rekommendation nr. 2 i 1999 om
at henstille til Færøernes Lagting, Island Alting og Grønlands Landsting, at
der afholdes seminar for kvindelige parlamentarikere i de Nordiske lande, samt
repræsentanter for ligestillingsudvag eller råd, kvindeorganisationer og evt.
andre, der beskæftiger sig med ligestilling, og det er det, jeg skal forelægge.
Vestnordisk råd vedtog på sit
årsmøde i august 1999 den ved forslaget vedlagte rekommendation om at henstille
til Færøernes Lagting, Island Alting og Grønlands Landsting, at der afholdes et
seminar for kvindelige parlamentarikere i de vestnordiske samt repræsentanter
for ligestillingudvalg og råd, kvindeorganisationer og evt. andre, der
beskæftiger sig med ligestilling.
Baggrunden for rekommendationen
er de anbefalinger, der formuleredes af deltagerne på Vestnordisk Råds
kvindekonference, som blev holdt i juni i Thorshavn. En af de
problemstillinger, der blev drøfter under den konference var kvinders lave
andel i den politiske beslutningsproces i de Vestnordiske lande. Set i lyset
heraf, finder Vestnordisk Råd det vigtigt, at der skabes et fælles Vestnordisk
forum for kvindelige politikere i Vestnorden, idet dette kan bidrage til en
forøget ligestilling på det politiske område.
Af rekommendationen fremgår,
hvilke nærmere rammer og indhold, Vestnordisk Råd forestiller sig seminaret
skal gives. Dog skal det bemærkes, at Landstingets delegation i Vestnordisk Råd
er af den opfattelse, at med hensyn til finansieringen, bør det først
undersøges, om seminarudgifterne kan afholdes inden for Landstingets allerede
afsatte bevillingsramme, før der evt. søges særskilte midler afsat.
Endvidere er det Landstingets
delegations opfattelse, at rekommendationen er at betragte som vejledende, og
at det mere konkrete indhold af seminarerne bør blive til et samarbejde mellem
de tre landes parlamenter.
Landstingets delegation i
Vestnordisk Råd indstiller over for Landstinget at tilslutte sig
rekommendationen og vil, såfremt Landstinget tilslutter sig, bede Landstingets
Formandskab om at varetage den videre behandling af rekommendationen, herunder
at forestå kontakten til de øvrige parlamenter.