|
Dagsordenens punkt 40-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
15. mødedag, tirsdag den
26. oktober 1999
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.
Landstingets
udtale om "Aftale om fremme af fiskefartøjers overholdelse af
internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger på det åbne
hav", det såkaldte FAO-flagstatsaftalen.
Jeg
skal hermed på Landsstyrets vegne fremlægge "Aftale om fremme af
fiskefartøjers overholdelse af internationale bevarelses- og
forvaltningsforanstaltninger på det åbne hav" , FAO-flagstatsaftalen til
Landstingets udtalelse.
Som
anført i forbindelse med forelæggelsen af spørgsmålet om Danmarks ratifikation,
omfattende Grønland, af FN-aftalen om fælles fiskebestande og stærkt vandrende
fiskebestande, medførte udbredelsen af eksklusive økonomiske fiskerizoner, at
der opstod et betydeligt pres på fiskeressourcerne på det åbne hav.
Det
blev i slutningen af 80'erne klart, at fiskeressourcerne ikke længere kunne
bære den rivende og ofte ukontrollerede udnyttelse og udvikling, der fulgte
med. det var blevet nødvendigt med en ny indfaldsvinkel til forvaltning og
bevaring af fiskebestande samt at tage miljømæssige hensyn.
FAO-flagstatsaftalen
blev færdigbehandlet i 1993 og har til formål at fremme fiskefartøjers
overholdelse af internationale bevarelse- og forvaltningsforanstaltninger på
det åbne hav. Aftalen indeholder forpligtigelse for flagstaten til at
kontrollere egne fartøjers fiskeriaktiviteter på det åbne hav, d.v.s. uden for
200 sømil, herunder pligt til at indføre autorisation, d.v.s. licens, til at
fiske i internationalt farvand og pligt til at udveksle informationer om dette
fiskeri via FAO. Aftalen indeholder desuden forpligtigelse for flagstaten til
at sanktionere eventuelle overtrædelser.
I
1995 blev det yderligere i FAO-regi udarbejdet en såkaldte adfærdskodeks, Code
of Coduckt, for forsvarligt fiskeri. Med adfærdskodeksen etableres principper
og standarder, som vil kunne anvendes med henblik på bevaring, forvaltning og
udvikling af alle former for fiskeri med hensyntagen til biologiske,
teknologiske, økonomiske, sociale, miljømæssige og kommercielle aspekter.
Der
er ikke pligt til at følge adfærdskodeksens regler. Dog gives visse
bestemmelser bindende virkning for de stater, som ratificerer
FAO-flagstatsaftalen, idet denne udgør en integreret del af adfærdskodeksen.
Dette gælder særligt reglerne om flagstatens ansvar og forpligtigelsen til at
deltage i internationale samarbejde og udveksling af oplysninger om
fiskefartøjer. Adfærdskodeksen skal på samme måde fortolkes i overensstemmelse
med relevante bestemmelse i FN-aftalen om bevarelse og forvaltning af fælles
fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande. Der er således tæt sammenhæng
mellem de to aftaler, som Landstinget skal udtal sig om på indeværende samling.
Landsstyreområdet for Erhverv har dog fundet det mest hensigtsmæssigt at
forelægge aftalerne til separat stillingtagen.
Udgangspunktet
for FAO-flagstatsaftalen er den eksisterende folkeret: Man kan ikke fiske
ensidigt og ubegrænset på det åbne hav. Alle lande har pligt til selv eller i
samarbejde med andre stater at gennemføre de nødvendige foranstaltninger til
bevarelse af de levende ressourcer i det åbne hav.
Flagstaten
skal således i henhold til aftalen sørge for, at dens fiskefartøjer ikke
underminerer effekten af internationale bevaringsforanstaltninger. Tilladelser
til fiskeri må kun udstedes, hvis flagstaten er sikker på effektivt at kunne
håndhæve sine forpligtigelser i henhold til aftalen i relation til det
pågældende fartøj.
Flagstaten
skal endvidere træffe håndhævelsesforanstaltninger og gennemføre sanktioner i
tilfælde af at fiskefartøjer, der fører dens flag, overtræder bestemmelserne i
aftalen.
Aftalens
parter skal på passende vis samarbejde om gennemførelsen af aftalen og
udveksling af oplysninger. Dette kan f.eks. ske ved deltagelse i regionale
fiskeriforvaltnaltningsorganisationer eller på bilateralt plan. Grønland er som
bekendt medlem af NAFO, Den Norvest Atlantiske Fiskeri Organisation, oh NEAFC,
Den Nordsøst Atlantiske Fiskeri Commission, og har bilaterale aftaler om
fiskerimæssigt samarbejde med Island, Færøerne, Rusland og Norge.
Udveksling
af oplysninger skal desuden ske igennem FAO, som gør oplysningerne tilgængelig
for alle parter.
FAO-flagstatsaftalen
er blevet godkendt af EU og dermed Danmark som medlem. Dette indebærer, at
aftalen alene skal godkendes af Danmark på vegne af Færøerne og Grønland.
Udenrigsministeriet forestår denne godkendelse.
Aftalen
træder i kraft, når mindst 25 stater har ratificeret den pr. 18. august 1999
havde 14 stater ratificeret aftalen,
Landsstyreområdet
for Erhverv finder, at de forpligtigelser aftaleteksten pålægger flagstaterne,
er rimelige og nødvendige for udøvelsen af et forsvarligt fiskeri på det åbne
hav.
Med
disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overflade "Aftale om
fremme af fiskefartøjers overholdelse af internationale bevarelses- og
forvaltningsforanstaltninger på det åbne hav" til Landstingets udtalelse.
Vi
går nu over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Hans
Enoksen, Siumuts ordfører.
Hans Enoksen, ordfører, Siumut.
Fra
Siumut har vi følgende bemærkninger vedrørende Landstingets udtalelse til fremme
af fiskefartøjers overholdelse af internationale bevarelses- og
forvaltningsforanstaltninger på det åbne hav. Vi prioriteter i Siumut højt på
enhver bevaringsforanstaltningen især inden de levende ressourcer.
Fiskeriet
er i hastigt udvikling, og vi er i Siumut er vi fuldt i enige i hårdere og
styrkelse af internationale bevaringsforanstaltninger.
Beskyttelse
og bevaring af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande er
nødvendigt, også i Grønland, og det er vigtigt for at os alle, såfremt vi ikke
skal ændre radikalt på vores levevis, er det nødvendigt og uundgåeligt, at
Grønland tilslutter sig denne aftale, og derfor vil vi fra Siumut give vores
uforbeholden støtte her til.
Vi
er grundlæggende enig i, at aftalen indeholder forpligtigelse for flagstaten
til at sanktionere eventuelle overtrædelser, og på den måde sikrer man bedre
forvaltning af fiskeriet, hvor man sikrer en mere forsvarlig forvaltning.
Og
det er sikkert at man kan forvalte bedre m.h.t. antallet af fiskefartøjer, og i
den forbindelse glæder vi os over, at der ligeledes bliver mulighed for, at
sanktionere eventuelle overtrædelser hurtigere.
Vi
vil påpege nødvendigheden af samarbejde mellem biologer og ikke mindst bruger, for
at sikre beskyttelse og bevaring af fisk og andre levende ressourcer, da de har
brug for hinanden, og har den erfaring, som er nødvendigt, men hvor man også
sikrer, at fiskerne ikke stille ringere.
Vi
vil lige ligeledes ønske, at vi selv vurdere vores forbrug af levende
ressourcer, og der er behov for revurdering af forholdene omkring
rejefiskeriet, hvor vi skal tage hensyn til fiskefartøjernes størrelse og
fiskegarnenes størrelse, som i dag bliver større og større, og hvis der ikke
sættes en grænse, så vil fiskeriet eskalere, så vi ikke kan ændre en
uhensigtsmæssigt og ukontrollabelt fiskeri.
Med
disse bemærkninger tilslutter vi os Landsstyrets forelæggelse. Tak.
Nu
er det Godmand Jensen, Atassut.
Godmand Jensen, ordfører, Atassut.
Landstingets
udtalelse om aftale om bestemmelserne i De Forenede Nationers Havretskonvention
af 10. December 1982, vedrørende bevarelse og forvaltning af fælles
fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande, Atassut har følgende korte
bemærkninger.
Efter
af have nærmere undersøgt Landsstyrets fremlæggelse til udtalelse til De
Forenede Nationers Havretskonvention af 10. December, skal vi fra Atassut
tilkendegive, at vi støtter udtalelsen fuldt ud.
Vi
er god klar over, at nutidens grønlandske fiskere i stigende grad, fisker ikke
kun uden for Grønlands kyst, men også i internationalt farvand. Det er meget
vigtigt, at vi fortsat støtter og arbejder for de tiltag, for at bevar og
forvalte fælles fiskebestande og de stærkt vandrende fiskebestande.
For
at gennemføre bestemmelsen og efter af have nærlæst Landsstyrets fremlæggelse,
vil vi give udtryk for at Atassut støtter fremlæggelsen fuldt ud.
Så
er det Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Ole Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit
Ataqatigiit vil først bemærke, at vi kun kan medgive vurdering af, at der i de
sidste snart 20 år har fiskeriet været i stærkt fremgang i det åbne hav, og
uden for 200 sømile grænsen, og som nævnt har der i det forløbne år været stor
aktivitet om at finde og har fundet nye fiskepladser i det åbne hav, og i takt
med det har store havgående trawlere været i stort fremgang, ikke bare i
størrelse, men også materielt, og m.h.t. deres udstyr til at finde fiske, hvor
de kan være op på fiskeri op til flere måneder.
Fiskeriets
udvikling til at fiske i det åbne hav, har uden tvivl medført, at der fiskes
kollektivt af de efterhånden kendte fiskereserver, og det medfører igen, at der
er risiko for, at der foregår overfiskeri i bestemte felter, når man tænker på
levedygtigt udnyttelse af ressourcerne, selvom man endnu ikke klart ved,
hvordan ved, hvordan disse fiskefelter ændrer sig, og m.h.t. forandring af
bestanden.
Inuit
Ataqatigiit anser det for naturligt, at det grønlandske Landsstyre opfordrer
til, at tage stilling til de gældende 2 FAO aftaler hver for sig, for det er
vigtigt, at man retter sig efter internationale regler, m.h.t. levedygtigt
udnyttelse, og at man skaber ensartet grundlag.
I
følge FAO-flagstatsaftalen er det ikke muligt at fiske som man vil, uden
begrænsning. Desuden har alle lande pligt til selv eller i samarbejde med andre
lande, at tage de nødvendige skridt til at få efterlevet bæredygtig udnyttelse
af de levende ressourcer.
Efter
Inuit Ataqatigiits mening er der mulighed for, at man kan iværksætte kontrol,
der sikrer, at man følger sine pligter.
Som
det klart fremgik af indlægget har en flagstat pligt til at foretage passende
initiativer til overholdelse af denne ret og har pligt til at foretage
sanktioner i fald aftalen ikke bliver overholdt af et land med eget flag.
Retten
til fiskeri i internationale farvande og uden for 200 sømile grænsen, har
Grønland pligt til at være med i, og være med til at få indflydelse. I dag
fisker vi mest i vores egne farvande, det vil i fremtiden være spændende at se,
hvor meget indflydelse og interesse de havgående fartøjer fra Grønland vil
have.
Grønland
bør udnytte sit medlemskab af den Norvestastlantiske- og Østnordatlantiske
fiskerisamarbejde og Commission, og søge at få mere indflydelse end det er
tilfældet i dag.
Inuit
Ataqatigiit vil være med til samarbejdet, hvor der for nyligt var seminar om
rejefiskeri, der blev stillet krav om, at man i samarbejde med
trawlerorganisationen skal arbejde for, at få en tydeligere placering
internationalt, m.h.p. deltagelse i fiskeri i internationale farvande, bliver
mere afbalanceret.
Med
disse bemærkninger støtter Inuit Ataqatigiit Landsstyremedlemmet for Erhverv i
hans arbejde med udarbejdelse af ordlyden til aftalen om flagstaternes
forpligtigelser og hvor der skal foregå forsvarligt fiskeri.
Og
nu er det Kandidatforbundets Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi
har i Kandidatforbundet med interesse gennemgået aftale om fremme af
fiskefartøjers overholdelse af internationale bevarelses- og
forvaltningsforanstaltninger på det åbne hav.
Vi
vil fra Kandidatforbundet sætte et stort spørgsmålstegn ved, at deltage i en
aftale, der vedrører forskellige forhold vil binde vores fiskere og vort land
på forskellige områder, af forskellige årsager.
For
det første at sagen ikke først er sendt til høring hos fiskeriforeninger- og
organisationer og andre relevante organisationer.
For
det andet er det sådan, at såfremt vort land tiltræder og bliver medlem i
aftalen, der ikke uden videre kan opsiges fra et lands side, vil der være grund
til en vis ængstelse for vort land, og dets fiskere, for hvis vi begynder at
fremsætte krav, i forbindelse hermed, vil først 2/3 af deltagernes positive
tiltrædelse eventuelt kunne godkendes og efterkommes. Og endvidere kan en
udmeldelse fra et medlemsskab først søges realiseres mindst efter 2 års
medlemskab.
Derfor
vil vi fra Kandidatforbundet sætte et stort spørgsmålstegn ved vores lands
deltagelse i en aftale, der minder om vort lands tidligere medlemskab i EF, det
nuværende EU, der varede på en ond måde.
Ganske
vist indeholder aftalen på dels forskellige områder, der er hver, at være enige
om, at der skal værne om rigdommene i havene, men vi skal huske på, at vores
fiskefartøjer her i landet, der tager på fiskeri til andre landes
fisketerritorier, er så få i forhold i forhold udlandets fiskefartøjer, er der
endda bange anelser for reduktion af deres fiskemuligheder, i andre landes
fiskefelter, selvom det ikke er ønskeligt, at sådan noget sker. Men man kan
ikke lade være med at tænke på, og at nævne sådanne forhold.
Med
disse korte bemærkninger vil vi på det kraftigste sætte et spørgsmålstegn ved
ønsket om at fremme, at vort lands fiskefartøjer bliver medlem af og deltager i
den fastsatte styring af bestræbelser på en fortsat bevaring af de fiskearter,
der kan udnyttes i industriel øjemed.
Landsstyremedlemmet
for Erhverv, kommer nu med en besvarelse til de fremlagte bemærkninger.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.
På
vegne af Landsstyret skal vi meddele, at vi er tilfredse med, at partierne
Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit er enig i forslaget, idet man også vil
opnå, at man så kan være med til samarbejdet og være med til at kunne have
indflydelse.
I
bemærkninger står der blandt andet også, at man i samarbejdet, skal være med
til at samarbejde, og der bliver taget citat fra selve aftalen, som tolken
desværre ikke kan finde. Og i den forbindelse skal Grønland i NAFO og der er
Grønland medlem, og i den forbindelse er der en fiskeriaftale med Island,
Færøerne og Rusland.
Og
derudover så har Grønland og FAO-flagstatsaftalen er blevet godkendt både af EU
og dermed Danmark, og hvorfor fiskeriet uden for 200 sømile grænsen, såfremt
der bliver overfisket uden for vores fiskerigrænse på 200 sømile, så kan vi
reagere, hvorfor jeg er glad for, at de fleste partier er enig i forslaget, og
her i, så tænker vi på, de fisk, der hele tiden vandrer, og dermed også kommer
uden for grænsen, og vender tilbage inden for grænsen igen, hvorfor jeg mener,
at vi fra Landsstyrets side, bør sige, at såfremt vi skal bevare vores handel
med fiskene, den skal vi hele tiden kunne, forsvare.
Hvorfor
jeg endnu engang takker de partier som har støttet forslaget.
Og
så er det Siverth. K. Heilmann uden om Atassuts partiordfører.
Siverth K. Heilmann,
Atassut.
Det
er blot en rettelse på Atassuts ordførers vegne Godmand Jensen, der blev
fremlagt, og så Godmand Jensen er kommet til at bytte om på papirerne
EM1999/40. Det er noget vi skal behandle på torsdag, det er desværre en fejl,
men Landsstyremedlemmet kom ind på punkt 40, af 8. oktober, men i princippet er
Atassut-gruppen enig i det Landsstyremedlemmet fremlagde.
Og
jeg skal endnu engang beklage, at bemærkninger til punkt 78 er dem vi er
fremkommet med, men at der er alligevel er enighed herom, er vi kun glade for.
Og
Anthon Frederiksen, har bedt om ordet igen.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Vores
bange anelser om Grønlands deltagelse i denne store aftale, der kom vi ind på,
den situation vi kom ind i, i forbindelse med Grønlands indlemmelse i EF, og
hvor bundet det var, og når man nøje undersøger denne aftale, så kan man se, at
der er visse solide ting, vi kommer ind i, og kan ikke uden videre trække os
tilbage, at man så har indgået aftale med Island, Færøerne, Rusland og Norge.
Og
vi har jo også påpeget, at man ikke har haft høring af grønlandske fiskeres
organisationer, vi mener, at det er vigtigt, at der burde have været høring til
vores fiskere, også fordi vi i høj grad skal respektere deres stillingtagen til
dette spørgsmål.
Vi
ved også, at der uden for Grønland og der inden for 200 sømile grænsen, at
kontrollen varetages af det danske søværn, og der er ingen mulighed for denne
kontrolfunktion, ikke afvikles, men vi er tilfredse med denne kontrolfunktion.
Og
i forbindelse med fiskeriseminaret, og ser man på de ting man kommer ind på,
der kom man ind på satellitovervågningen, som man har været inde på. Derfor
mener vi ikke, at man i forbindelse med kontrolfunktionen bør have større
betænkeligheder
Men
vi er meget betænkelig ved, at vores fiskere skal bindes ved en aftale til
parter på internationalt plan, som markere sig meget stærkt, jeg ved ikke hvad
der kommer til at ske.
Og
Hans Enoksen har også bedt om ordet.
Hans Enoksen, ordfører, Siumut.
Jeg
har ellers god forståelse for Kandidatforbundets betænkeligheder, hvis det
drejer sig om kystnært fisker, men det det drejer sig om er fiskeriet uden for
200 sømile grænsen, og jeg er ikke i tvivl om, at når ordningen træder i kraft,
vil det have en stor gavnlig virkning, for vores fiskere, og en beskyttelse, og
det synes jeg er positivt, og derfor er jeg for dette initiativ.
Og
Landsstyremedlemmet for Erhverv kommer med yderligere besvarelse.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.
Jeg
har også forståelse for Kandidatforbundets betænkeligheder, men udviklingen på
internationalt plan på fiskeområdet er så hurtigt, at man er igang med at bygge
kæmpestore fiskeriflåder, således at vores fiskeriflåde kan betegnes som små
både i forhold til disse store både, således skal vi med til at beskytte vores
fiskeres fremtidige kvoter ikke bliver nedskåret meget kraftigt.