Dagsordenens punkt 38-2 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
15. mødedag, tirsdag den
26. oktober 1999
Anders Andreassen, formand for Landstingets Sundhedsudvalg,
Siumut.
Landstingets
Sundhedsudvalg har behandlet sagen, da den var til behandling under
forårssamlingen, og i forbindelse med behandlingen af dette, så har
Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg og Landstingets Socialudvalg,
foretaget høringer som Paarisa og Sundhedsudvalget også har uddybet, og
Sundhedsudvalget skal til at starte med sige, at man gerne vil se på de
forhold, som børnene har, og vi bemærker, at man støtter forslaget her.
Grønland
har allerede tiltrådt FN's Børnekonvention, hvorfor Grønland også har forpligtigelse
til at følge de forskrifter som konventionen indeholder. Og så er det
kommunerne, og det kan man så også se i artikel 3 i FN's konvention.
Der
er akut behov for, at der hurtigst muligt iværksættes en aktiv indsats overfor
børn- og unge for at dæmme op for omsorgssvigt og anden krænkelse af barnets
rettigheder. Det er udvalgets klare opfattelse, at etableringen af et Børneråd,
hverken på kort eller mellemlang sigt vil have en positiv indvirkning på børns
vilkår.
For
hurtigst muligt at få iværksat konkrete tiltag skal udvalget opfordre til, at
de etablerede organisationer og institutioner, som allerede har oparbejdet en
erfaring på området, klædes på til aktivt og udfarende at arbejde for barnets
rettigheder, fremfor at etablere et helt nyt og uerfarent organ. I den
forbindelse skal udvalget således også opfordre til, at de eksisterende
institutioner og organisationer tildeles de nødvendige finansielle og
personalemæssige ressourcer til at løfte denne opgave.
Børns
vilkår er betinget af andet og mere end sundhedsmæssige forhold. Der er med
andre ord brudflader til social- og uddannelsesområdet, hvilket nødvendiggør et
øget tværfagligt samarbejde mellem de forskellige instanser. Set i relation
hertil foreslår Sundhedsudvalget, at PAARISAA omlægges, således at organet i
større udstrækning kommer til at fungere som en tværfaglig enhed og med denne
platform får til opgave at informere om barnets rettigheder.
Udvalget
har i sin behandling af forslaget tillagt kommunernes høringssvar en betydelig
vægt. Dette er sket i erkendelse af, at det er kommunerne som i det daglige er
konfronteret med konsekvenserne af omsorgssvigt og tilsidesættelser af barnets
grundlæggende rettigheder.
Det
er udvalget klare opfattelse, at forslaget forskyder fokus fra de lokale problemer
ved i sin udformning at have et mere centralt og internationalt sigte for
arbejdet med børns vilkår.
Et
enigt skal i lyset af de aktuelle problemer i stedet stærkt opfordre til, at
arbejdet omkring børn og unge udvikles og styrkes lokalt. Udvalget forestiller
sig, at den lokale indsats i byer og bygder kan styrkes gennem
forebyggelseskonsulenternes arbejde, SSPK-samarbejdet og ved at oprette lokale
børnetalsmænd, som skal være en kontaktmulighed for børn, hvis rettigheder på
den ene eller anden måde er blevet eller bliver krænket.
Afslutningsvis
skal et enigt udvalg opfordre Landsstyret til at arbejde for realiseringen af
forslagets målsætning om at forbedre børns vilkår og deres interesser, behov og
rettigheder ved at videreudvikle de eksisterende institutioners og
organisationers arbejde omkring børn og unge. Et arbejde der først og fremmest
bør intensiveres i de enkelte byer og bygder.
Med
disse bemærkninger indstiller et enigt udvalg forslag til landstingslov om
Grønlands Børneråd til forkastelse af Landstinget, da forslaget efter udvalgets
opfattelse ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser ovenfor nævnte hensyn.
Og
i udvalget er følgende medlemmer;
Landstingsmedlem,
Anders Andreassen, Siumut, udvalgsformand
Landstingsmedlem,
Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit
Landstingsmedlem,
Lars Karl Jensen, Siumut
Landstingsmedlem,
Anders Nielson, Atassut
Landstingsmedlem,
Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.
Og
så er det betænkning afgivet af Landstingets Socialudvalg, og det er udvalgets
formand Asii Chemnitz Narup, der skal fremlægge betænkningen.
Asii Chemnitz Narup, formand for Socialudvalget, Inuit
Ataqatigiit.
Betænkning
vedrørende Forslag til landstingslov om Grønlands Børneråd afgivet af
Landstingets Socialudvalg.
Landstingets
Socialudvalg har efter Landstingets 1. behandling af lovforslaget på
forårssamlingen 1999 gennemgået forslaget med bemærkninger.
Til
brug for sin behandling af lovforslaget har Socialudvalget i samarbejde med
Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg og Sundhedsudvalget indhentet kopi af
de afgivne høringssvar samt en rækkende supplerende oplysninger fra
Landsstyremedlemmet for Sundhed, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender,
Landsstyremedlemmet for kultur, Uddannelse og Forskning og PAARISA.
Et
enigt Socialudvalg skal indledningsvis bemærke, at udvalget fuldt ud tilslutter
sig forslaget målsætning om, at der arbejdes for at forbedre børns vilkår og
for at deres interesser, behov og rettigheder tilgodeses. Udvalget har
ligeledes fuld forståelse for intentionerne bag forslaget om at målrette
arbejdet omkring barnets rettigheder.
Efter
udvalgets opfattelse, som bl.a. bygger på de høringssvar, der er indkommet fra
kommunerne, skal intentionerne bag forslaget i højere grad opfyldes ved at tage
højde for lokale behov og ikke ved at oprette et centralt placeret organ - et
børneråd.
Det
er et faktum, at kommunerne i det daglige arbejde direkte er konfronteret med
konsekvenserne af tilsidesættelse af barnets grundlæggende rettigheder. Flere
kommuner har allerede iværksat en række initiativer i arbejdet med at forbedre
børns vilkår. Det er udvalgets holdning, at dette arbejde skal styrkes og
udvikles, således at målsætningen om at forbedre barnets rettigheder finder
rodfæst i kommunerne.
Dette
er bl.a. baggrunden for, at Socialudvalget har anmodet Landstingets
Finansudvalg om, at undersøge muligheder for, at den foreslåede bevilling på
1,6 mio. kr. til etablering af et børneråd flyttes til en særlig konto for børn
og unge.
Udvalget
forestiller sig en alternativ anvendelse af de midler, som er afsat på
finanslovsforslaget for år 2000 til etablering af et børneråd. Det er udvalgets
opfattelse, at vejen til at opnå reelle forbedringer i børns vilkår dels er en
koordinering af det nuværende arbejde omkring børn og unge, og dels er en
igangsættelse af en landsdækkende oplysnings- og informationskampagne om børns
rettigheder.
Det
er udvalgets opfattelse, at dette arbejde bør tage udgangspunkt i de etablerede
institutioner og organisationer, som PAARISA, de lokale
forebyggelseskonsulenter, Sorlak og Sukorsaq, som allerede har opbygget
erfaring i arbejdet med børn og unge. Endvidere anbefaler udvalget, at år 2000
defineres som Grønlands Børneråd, hvor sigtet er at sætte fokus på arbejdet
omkring barnets rettigheder.
Det
er et udtryk for, at det tværfaglige samarbejde børn og unge styrkes såvel
centralt som lokalt, hvilket kræver en øget koordination. Der er ligeledes
behov for et øget samarbejde mellem kommunerne og Hjemmestyret.
For
at udvikle barnets rettigheder kræves der med andre ord en sammenhængende og
helhedsorienteret indsats, hvorfor udvalget skal anmode Landsstyret om at
undersøge, hvorledes det tværfaglige samarbejde og koordination i arbejdet
omkring børn og unge bedst kan varetages og sikres, således at de gode
intentioner ikke udebliver.
Endvidere
har udvalget drøftet muligheden for at etablere et viden-center, hvor fakta om
børn og unge samles, herunder også erfaringer fra kommunale initiativer og
eksperimenter. Et sådant viden-center kan således også have til opgave at
formidle forsknings- og forsøgsresultater og yde rådgivning til kommuner og
Hjemmestyret til brug for oplysningsarbejdet omkring barnets rettigheder, men
også til brug for det behandlende arbejde.
Forudsætningen
for en vellykket oplysnings- og informationsindsats omkring barnets rettigheder
er, at budskabet fanger hos både børn og voksne. Udvalget skal her henlede
opmærksomheden på de muligheder, som ligger i anvendelsen af eksempelvis
lokalradioer og teaterforestillinger.
Med
disse bemærkninger indstiller et enigt udvalg forslag til landstingslov om
Grønlands Børneråd til forkastelse af Landstinget, da forslaget efter udvalgets
opfattelse ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser de lokalt betingede hensyn samt
behovet for koordination i arbejdet omkring barnets rettigheder.
Og
det har vi fra Socialudvalget, og der er så følgende medlemmer;
Landstingsmedlem,
Ruth Heilmann, Siumut
Landstingsmedlem,
Godmand Rasmussen, Atassut som deltog som suppleant
Landstingsmedlem
Vittus Mikaelsen, Siumut
Landstingsmedlem
Loritha Henriksen, Kandidatforbundet
Landstingsmedlem
Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit, som er udvalgsformand.
Og
vi går nu videre til betænkning afgivet af Kultur- og Uddannelsesudvalget, og
det er så formanden Olga Poulsen, som fremsætter betænkningen.
Olga Poulsen, formand for Kultur- og Uddannelsesudvalget,
Inuit Ataqatigiit.
Det
er betænkning vedrørende Forslag til landstingslov om Grønlands Børneråd
afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg.
Landstingets
Kultur- og Uddannelsesudvalg har under behandlingen bestået af;
Landstingsmedlem,
Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit, formand
Landstingsmedlem,
Per Berthelsen, Siumut, næstformand
Landstingsmedlem,
Augusta Salling, Atassut
Landstingsmedlem,
Ruth Heilmann, Siumut
Landstingsmedlem,
Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Landstingets
Kultur- og Uddannelsesudvalg har efter Landstingets 1. behandling af
lovforslaget på forårssamlingen 1999 gennemgået forslaget med bemærkninger.
Til
brug for sin behandling af lovforslaget har Kultur- og Uddannelsesudvalget i
samarbejde med Landstingets Socialudvalg og Sundhedsudvalg indhentet en kopi af
de afgivne høringssvar, samt en række supplerende oplysninger.
Indledningsvis
skal det bemærkes, at udvalget har fuld forståelse for intentionerne bag
Landsstyrets forslag om etablering af et børneråd.
Udvalget
skal dog henlede Landsstyrets opmærksom på, at Socialreformkommissionens
betænkning fraråder etablering af et organ, d.v.s. en børneombudsmand, som skal
fungere som i gåseøjne "en vagthund", for børn og unges rettigheder.
Begrundelse
herfor er blandt andet, at en børneombudsmand øvrige opgaver allerede i dag
varetages af andre myndigheder. Et enigt udvalg tilslutter sig forslagets
målsætning om, at der skal arbejdes for at forbedre børns vilkår, for deres
interesser, behov og rettigheder tilgodeses, men et enigt udvalg kan ikke
tilslutte sig, at et sådan arbejde skal rodfæstet i et børneråd, hvor tyngden i
organisationen lægges i et centralt placeret organ.
Udvalget
stiller med andre ord et stort spørgsmålstegn ved, om 4 regionale børnetalsmænd
i praksis vil være i stand til at fungere, som et talerør for børnene, i de
enkelte kommuner og bygder.
På
baggrund af de svar der er indkommet i forbindelse med den fornyede høring af
kommuner, som udvalgene har bedt Landsstyremedlemmet om at foretage, kan
udvalget nu konstatere, at der ved udarbejdelsen af forslaget ikke i
tilstrækkelig er blevet taget højde for de lokale behov og ønsker, i såvel byer
som bygder.
Det
er udvalgets klare opfattelse, at arbejdet med at sikre og udvikle barnets
rettigheder og behov skal rodfæstes lokalt, hvilket der ikke er lagt op til i
forslaget, om etablering af et børneråd.
Udvalget
forslår derfor, at Landsstyret i stedet afdækker og undersøger mulighederne
for, hvordan de lokale initiativer vedrørende arbejdet omkring barnets
rettigheder kan udvikles og styrkes, så børnenes behov reelt bliver
imødekommet.
Udvalget
skal opfordre Landsstyret til, at indgå i en tæt dialog med kommunerne og til
at rette opmærksomheden på de lokale initiativer, der allerede er taget i
bestræbelserne på, at forbedre og udvikle barnets vilkår.
Parallelt
med dette arbejde, skal udvalget opfordre til, at der iværksættes en
oplysnings- og informationskampagne om barnets rettigheder, hvorigennem alle
parter, og det er voksne og børn, skal få en tilbundsgående forståelse af, hvad
barnets rettigheder er.
Afslutningsvis
skal udvalget stærkt appellere til, at år 2000 defineres som Grønland børneråd,
som en markering af, at Landsstyre, Landsting, kommuner, organisationer og
forældre, har et fælles ansvar for, at der reelt sker forbedringer i barnets
levevilkår. Dette vil ligeledes være en oplagt mulighed, for ved indgangen til
år 2000, at markere, at børnene sættes i centrum.
Med
disse bemærkninger indstiller et enigt udvalg, forslag til landstingslov om
Grønlands Børneråd til forkastelse af Landstinget, da forslaget efter udvalgets
opfattelse ikke i tilstrækkelig grad, tilgodeser de lokalt betingede hensyn til
arbejdet med barnets rettigheder.
Og
så er det Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Kirke, som kommer med en
besvarelse til de forskellige betænkninger fra de forskellige udvalg.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og
Kirke.
Jeg
skal på vegne af Landsstyret fremkomme med svarnotat til udvalgenes betænkning
i forbindelse med 2. behandlingen af betænkningen.
Indledningsvis
skal jeg på Landsstyrets vegne takke Landstingets Socialudvalg,
Sundhedsudvalget samt Kultur- og Uddannelsesudvalget for den grundige
behandling af Landsstyrets forslag til landstingslov om Grønlands Børneråd.
Landsstyret
har bemærket sig, at alle 3 udvalg fuldt ud tilslutter sig forslagets
målsætninger om, at der skal arbejdes for at forbedre børns og unge vilkår og
for at deres interesser, behov og rettigheder tilgodeses.
Lovforslaget
om Grønlands Børneråd blev 1. behandlet under forårsmødet 1999, og det var
Landsstyrets klare opfattelse, at alle partier og Kandidatforbundet dengang i
princippet støttede lovforslaget om oprettelse af Grønlands Børneråd pr. 1.
januar år 2000, men at man fandt det ønskeligt med en folkelig debat hen over
sommeren, at man fandt den udmeldte økonomiske ramme for ambitiøs.
Landsstyret
udmeldte på den baggrund heraf i forbindelse med Forslag til Finanslov 2000 en
reduceret ramme for Børnerådet. Landstingets Socialudvalg, Sundhedsudvalg og
Kultur- og Uddannelsesudvalg blev skriftligt gjort opmærksom på, at Landsstyret
ikke forventede at Grønlands Børneråd med reducerede midler ville kunne leve
fuldt ud op til de i lovforslagets opstillede intentioner.
Når
Landsstyret imidlertid accepterer at tilbagetrække lovforslaget om Grønlands
Børneråd, skal Landsstyret dog ikke undlade at gøre opmærksom på, at år 2000 er
udpeget til at være børnenes år.
Det
skal derfor lyde en kraftig opfordring til Landstinget, om at følge
Socialudvalgets indstilling til Finansudvalget om, at de 1,6 mio. kr., der i
Finanslovsforslag 2000 og overslagsårene er afsat til Grønlands Børneråd
hensættes til driftsreserven. Således kan realiseringen af de helt nødvendige
opgaver, som i lovforslaget var henlagt til børnerådet, sikres økonomisk. Dette
arbejde skal først og fremmest ske med udgangspunkt i kommunernes aktiviteter
omkring børn og unge.
Landsstyret
har ved koalitionsaftalen målsat en styrkelse af det forebyggende indsats
omkring familierne.- Under debatten om børnepolitik erkendte Landsstyret sin
viden om, at der her i landet findes et antal ressourcesvage familier, og at
der findes et antal truede, måske omsorgssvigtede børn som følge af problemer i
familien.
Der
er fortsat behov for styrkelse af det tværfaglige samarbejde - både centralt og
lokalt. Det forebyggelsespolitiske råd er anmodet om, under sit ordinære møde i
november, at fremkomme med sin indstilling til en styrkelse af det centrale,
regionale og lokale forebyggelsesarbejde. Udvalgenes ønske om et større
samarbejde med kommunerne er således imødekommet på dette punkt.
Lokalt
er der gjort gode erfaringer med SSPK-samarbejdet. Socialreformkommissionen anbefaler,
at SSPK etableres i alle kommuner, og Landsstyret agter at følge denne
anbefaling op.
Centralt
arbejdes der ligeledes hen imod et styrke tværsektorielt samarbejde PAARISA er
etableret som et koordinerende organ mellem primært Socialdirektoratet, Kultur-
og Undervisningsdirektoratet og Sundhedsdirektoratet. Landsstyret arbejder
henimod, at PAARISA's koordinerende rolle udvides til at omfatte samtlige
landsstyreområder.
Som
tidligere omtalt har Landsstyret inden for det sociale område udarbejdet et
arbejdsprogram omfattende blandt andet reformarbejde inden for børn- og
ungeområdet, udformning og implementering af fremtiden institutioner, omlægning
af socialrådgivningen til at omfatte børn, unge og familier samt rådgivning og
behandling af seksuelt misbrugte børn og voksne, samt oprettelse af vedvarende
statistisk arbejde inden for socialområder. Alle disse initiativer skal ske i
tæt samarbejde med kommunerne.
Folkeskolereform
sker under Atuarfitsialak, hvor der i høj grad tages udgangspunkt i elvernes
betragtninger og ønsker.
Sundhedsområdet
er vigtigt. Vi har stadig en høj børnedødelighed, og vi har en række børn, der
må karakteriseres som ikke- sunde. Landsstyret er indstillet på at sikre alle
børn mulighed for et liv i sundhed.
Det
drejer sig blandt andet om forebyggende graviditetsundersøgelser, fødsler under
betryggende rammer, forebyggende helbredsundersøgelser og vaccinationer, samt
adgang til en god tandpleje.
Det
drejer sig imidlertid også om at sikre børn opvækst i sunde rammer såvel hjemme
som i skolen og fritiden, og en opvækst uden utryghed i form af alkoholmisbrug,
omsorgssvigt eller seksuelt misbrug, uden unødvendige mellemørebetændelse på
grund af tobaksrøg og med den rette ernæring. Barnets fysiske udvikling er
vigtigt, men den åndelige side må medtænkes, hvis vore børn skal udvikle sig
til hele mennesker.
Barnets
krav på beskyttelse. Hvis ikke familien kan give barnet trygge rammer om
opvæksten, må samfundet træde til. Landsstyret tager arbejdet med at efterleve FN-konventionen
om barnets rettigheder særdeles alvorligt og er indstillet på, at dette arbejde
også skal rodfæstes i kommunerne.
Landsstyret
er positivt indstillet til Socialudvalgets forslag om at arbejde hen imod
etablering af et videncenter, hvor fakta om børn og unge samles, og hvorfra
kommuner og Hjemmestyre kan indhente forsknings- og forsøgsresultater,
Grønlands Børneråd var, i det oprindelige forslag, tiltænkt opgaven med
videnindsamling- og formidling. De lokale børnetalsmænd var tiltænkt som aktive
indsamlere af viden.
Vore
medborgere, børnene, har krav på at få tilgodeset deres rettigheder.
Landsstyret er indstillet på målrettet at arbejde for en større livskvalitet
for alle borgere - børn såvel som voksne. Børns krav på et liv i gode og trykke
rammer kan dog ikke løses alene ved politiske målsætninger og administrativt
arbejde centralt og lokalt. Den enkelte borgers medansvar for eget og familiens
liv og velfærd kan ikke fremhæves for ofte.
Med
disse ord tilbagetrækker Landsstyret forslag om lov om Grønlands Børneråd.
Vi
går så over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Lars
Karl Jensen, Siumut.
Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.
Fra
Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til 2. behandlingen af forslag til
landstingslov om Grønlands Børneråd.
Landstingets
Socialudvalg, Sundhedsudvalg samt Kultur- og Uddannelsesudvalg har hver for sig
afgivet betænkning i sagen. Fra Siumut bemærker vi også, at alle 3 udvalg i
princippet fuldt ud tilslutter sig forslagets målsætning om, at der skal
arbejdes for at forbedre børn og unges vilkår og for at deres interesser, behov
og rettigheder tilgodeses.
År
2000 vil nu blive børnenes her i landet. Derfor ligger vi i Siumut vægt på, at
der afsættes økonomiske midler til aktiviteter på børneområdet i år 2000. I
denne forbindelse skal vi opfordre til, at Landstinget følge Socialudvalgets
indstilling til Finansudvalget om, at de 1,6 mio. kr., der i
Finanslovsforslaget for år 2000 og overslagsårene er afsat til formålet, bliver
hensat på driftsreserven.
Såfremt
man går ind for denne indstilling kan man sikre bevillinger til de aktuelle
initiativer på børneområdet. Vi skal allerede nu opfordre til, at man baner
vejen for nært samarbejde med kommunerne.
Fra
Siumut er vi vidende om, at der er gode erfaringer med SSPK-samarbejdet, i de
forskellige byer, og det er også i det lys, at Socialreformkommissionen
anbefaler, at SSPK etableres i alle kommuner. Vi skal indstiller, at dette
bliver realiseret og vi er glade for, at Landsstyret er indstillet på, at følge
denne anbefaling op.
I
Siumut mener vi, at initiativerne omkring børnene skal ske koordineret, og det
skal medtages i PAARISA's arbejde, og vi skal over for Landsstyret indstille,
at man undersøge muligheden for, at man også styrker blandt andet Sorleq og
andre organisationer, og dette er også fremsat fra kommunernes side.
Nu
melder Landsstyret at man tilbagetrækker forslag til lov om Grønlands Børneråd.
Dette tager vi i Siumut til efterretning med god forståelse for de bemeldte
begrundelser, og det er vores håb, at også befolkningen viser forståelse for
tilbagetrækningen af forslaget.
Selvom
lovforslaget nu er trukket tilbage, så fastholder vi fra Siumut at arbejdet med
barnet i centrum skal fortsætte. Det gælder blandt andet sundhedsområdet,
uddannelsesområdet og socialområdet. Vi skal opfordre Landsstyret til, at virke
for udvikling og styrkelse af børns rettigheder med udgangspunkt i støtte til
initiativer på lokal plan, og gennem koordinering af disse initiativer via
PAARISA.
Man
må også tage højde for, hvilken instanser, der skal vurdere og tage stillinger
til økonomiske ansøgninger vedrørende de enkelte initiativer.
Man
bør også bruge år 2000, børnenes år til iværksættelse af en oplysnings- og
informationskampagne om barnets rettigheder, hvorigennem alle parter, voksne og
børn kan få en tilbundsgående forståelse af, hvad barnets rettigheder egentlig
er.
På
den anden side må de i deres opdragelse, at de tilstadighed bliver mindet om,
at de er samfundsborgere.
I
Siumut mener vi nemlig at børns krav på et liv i gode trykke rammer ikke kan
løses ved alene ved politiske målsætninger og administrativ arbejde centralt og
lokalt. Den enkelte medborgers medansvar for eget og familiens velfærd, kan
ikke fremhæves for ofte.
Siumut
mener, at det er vigtigt, at børn og unge er helt klart over deres rettigheder.
På den anden side må de i deres opdragelse mides om, at de stadigvæk er
samfundsborgere, og at de ikke blot er enkelt personer, og der vil blive
stillet krav til dem i relation til samfundets videre udvikling, og at det er
bydende nødvendigt, at de har hele familien til at medvirke og ikke bare går
med hænderne i lommen.
Med
disse bemærkninger har vi fra Siumut knyttet vores bemærkninger til det nu
tilbagetrukne forslag, og vi skal indstille, at initiativer på børneområdet
fortsættes og gennemføres med udgangspunkt i vores forannævnte
tilkendegivelser.
Og
nu er det Atassuts ordfører Augusta Salling.
Augusta Salling, ordfører, Atassut.
Atassut
her følgende korte bemærkninger til de veludførte betænkninger for
Socialudvalget, Sundhedsudvalget samt fra Kultur- og Uddannelsesudvalget.
Samtlige
indhold i betænkningerne svarer til Atassuts bemærkninger under forslagets 1.
behandling under forårssamlingen, hvilket vi i Atassut er meget tilfredse med.
Landsstyremedlemmet
for Sundhed, Miljø og Kirke kommer i sin svartale ind på, at man under
lovforslagets 1. behandling havde regnet med, at loven om Grønlands Børneråd,
ville kunne træde i kraft pr. 1. januar år 2000.
Atassut
er glad for, at udvalgsmedlemmerne har partiordførerne alvorligt, og har i
deres vurdering taget de nødvendige oplysninger med i betragtning.
For
man kan nok ikke komme uden om, at den nuværende kurs vil have meget større
effekt. De forskellige lokale tiltag må støttes og styrkes, og der er heller
ikke nogen tvivl om, at de til Finanslovsforslaget for år 2000 afsatte 1,6 mio.
kr. vil have en styrkende effekt.
Derfor
er Atassut enig med udvalgene i deres fremlæggelser, om hvordan man bedst kan
udnytte midlerne, og ikke mindst vil Atassut støtter hensigtserklæringen om, at
år 2000 skal udråbes som børneår.
Uden
at komme yderlige ind på udvalgenes udmærket udtalelser vil Atassut erklærer
sig enig i udvalgets henvisning om, at afvise lovforslaget, og tage Landsstyremedlemmets
tilbagetrækning af lovforslaget til efterretning. Tak.
Og
så er det Paninnguaq Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit..
Paninnguaq Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit
Inuit
Ataqatigiit vil i forbindelse med 2. behandlingen af forslag til landstingslov
om Grønlands Børneråd komme med følgende bemærkninger.
For
det første har Inuit Ataqatigiit bemærket sig med glæde, at de respektive
udvalg, der har arbejdet med redegørelsen omkring børneområdet, har noteret sig
Inuit Ataqatigiits bemærkninger under 1. behandlingen af punktet.
Inuit
Ataqatigiit ligger vægt på, at i forbindelse med tankerne omkring det
fremtidige arbejde, for at gøre noget ved de grundlæggende problemer børnene
har, tilrettelægges således, at der er tæt dialog mellem de forskellige
organiserede tiltag, sådan som det fremgår af Landsstyrets svarnotat.
Når
vi siger, at børnene har problemer skal vi ikke glemme, at børnenes problemer
også gælder resten af familien, om ikke andet, så har de fleste af børnenes
problemer, deres udgangspunkt netop i familien. Når vi siger at børnene har
problemer, skal vi ikke glemme, at disse problemer indikerer, at hele familien
har problemer. Derfor ligger Inuit Ataqatigiit vægt på, at der må etableres
trygge omgivelser, hvor familier med problemer, får mulighed for rådgivning og
behandling, således at disse familier får en reel chance for at komme videre
som familie.
Dette
ser vi som en konstruktiv ide, der bidrager til at give børnene en chance for
at komme fri at deres problemer. Her er Inuit Ataqatigiit parat til at
samarbejde med Landsstyret, der er åbent for etablering af en institution, for
familier med problemer.
Inuit
Ataqatigiit bemærker med glæde, at Landsstyret har bevilget penge til
afholdelse af år 2000, som børnenes år, og håber, at man i forbindelse med
børnenes år på den måde, bidrager til en mere åben dialog mellem børn og
voksne, og de problemer man kunne have i forholdet mellem børn og voksne, for
således at finde frem til de handlemuligheder man har.
Til
sidst vil vi fra Inuit Ataqatigiit udtrykke, at forslag til landstingslov om
Grønlands Børneråd ikke hat kunne finde støtte hos de respektive udvalg, der
har med børnerådet at gøre, hvilket vi tager til efterretning. Tak.
Og
nu er det Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.
Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Tak.
Forslag til landstingslov om Grønlands Børneråd. Vi skal komme med følgende
bemærkninger til lovforslagets 2. behandling.
Vi
er glade for, at alle relevante udvalg i enighed er imod en nyoprettelse af
stillinger i forbindelse hermed, og går ind for, at allerede eksisterende
stillinger bliver udnyttet bedre, og styrket til varetagelse af dette arbejde.
Ikke
mindst er vi ikke i tvivl om, at man med PAARISA som et samlingspunkt kan
varetage arbejdet, ved allerede eksisterende stillinger, samt med målrettet
indsats, i samarbejde med Sorleq og Sukorseq.
Ikke
mindst er vi glade for, at man ved en grundig bred høring hos
forebyggelsesrådet om hvordan man smidigere kan tilrettelægge arbejdet, og ved
et nærmere samarbejde med kommunerne sætter mere lid til planernes bedre
gennemførelse, da vi nu med glæde ved, at Socialreformkommissionens
målsætninger, nu kan blive gennemført, således at det vi fra Kandidatforbundet
på et tidligere tidspunkt allerede har bemærket, at man uden at bruge en masse
ekstra midler kan varetage arbejdet mere hensigtsmæssigt, med en bedre
anvendelse af allerede eksisterende organer.
Vi
er ligeledes glade for, at alle udvalgenes gode forslag om, at år 2000 bliver
et børneår, og vi vil opfordre til, at allerede afsatte særlige midler til
børnerådet, bliver brugt til det gode formål, med et møde eller konference for
børn, da man derved kan opnå en større forsamling af børn fra mange forskellige
steder.
Med
disse korte bemærkninger går vi ind for punktet her ved 2. behandlingen, og vi
henstiller, at sagen går videre til 3. behandlingen i sin foreliggende form.
Landsstyremedlemmet
for Sundhed, Miljø og Kirke, kommer så med en besvarelse af partiernes
bemærkninger.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed, Kirke og
Miljø.
Tak.
Endnu engang vil jeg gerne sige tak til partierne og Kandidatforbundets, og så
de 3 udvalg som har behandlet sagen meget indgående, og dermed også til
Kandidatforbundets bemærkninger også.
Vi
fortsætter vores initiativer for børn og unge, og vil også medtage de
hensigtserklæringer og deres forslag, skal vi bruge, som udgangspunkt i vores
arbejde, og ved at udvikle de forskellige initiativer, der er de forskellige
lokale steder.
Og
jeg er glad for, at et absolut flertal, støtter vores forslag vedrørende de
ellers afsatte 1,6 mio. kr., således at de bliver hensat til brug for
aktiviteter for børn og unge.
Og
således har jeg nu besvaret partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger, og
takker på Landsstyrets vegne.
Og
så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, Mikael Petersen, der
kommer med en yderligere besvarelse.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og
Arbejdsmarked.
Hvad
angår at man udråber år 2000 for at være børneår, det har man drøftet på et
tidligere tidspunkt under forrige møder, under udarbejdelse af
finanslovsforslaget for år 2000 har Landsstyret besluttet, at der skulle
afsættes midler til forskellige arrangementer i forbindelse med år 2000, som
børneår, og det er så sket over Socialdirektoratets konti, da Landsstyret
besluttede, at år 2000 skal være Grønlands børneår.
Og
i den forbindelse så har kommunerne, organisationer, og andre relevante
samarbejdspartnere, således at man så arrangere noget i samarbejde med de
organer, der blev nævnt.
Hvad
angår bevillingen til børneåret, der er afsat på 30.14.14, som var på 1,4 mio.
kr., det er nu mere end 2 mio. kr., fordi man blandt andet også har sat det ål,
at Foreningen Grønlandske Børn/........... har 75 års jubilæum, således at vi i
samarbejde med den forening afholder en konference om børns vilkår, og
Landsstyrets mål er, at man med dette seminar, har som tema, omsorgssvigtede
børn, og en statusdebat vedrørende hvor langt man er komme m.h.t. arbejdet med
børn og unge, ligesom man også vil medtage andre relevante emner op.
Og
vi har allerede nævnt, at man indenfor socialforsorgen, når man så arbejder med
børn, der skal man fra samme år, begynde at forny lovgivningen, der vedrører
børn, og ligesom Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Kirke også var inde
på, så var det beløb, der var det beløb, der var blevet nævnt på 1,6 mio. kr.,
der bliver det henvist til, at man anvender disse midler i forbindelse med
børnåret år 2000, således at man også bruger dem til andre aktiviteter, f.eks.
til oplysningsarbejde, og ikke kun til sociale formål.
Jeg
vil heller ikke undlade at bemærke, da Socialreformkommissionen begyndte
arbejdet, så har man haft et samråd, hvor jeg på Landsstyrets vegne, også var
inde på, hvilke opgaver dette år skulle have, og at man bør hurtigst muligt bør
opnå, at etablere børneråd i alle kommuner, således at reformarbejdet
vedrørende børn og unge kan koordineres.
Og
som det forrige landsstyremedlem også var inde på, så er det de forskellige
initiativer, hvor Siumut også har foreslået, at det hører ind under PAARISA,
således at de større initiativer vedrørende børn og unge, bedre kan koordineres
på en bedre måde, for ikke at tabe dem på gulvet.
Og
uden om Siumuts ordfører, så har Ruth Heilmann, bedt om at få ordet.
Ruth Heilmann,
Siumut.
Tak.
Det vil være spænende at være barn, når de føler, at man tænker på dem, og at
man sætter dem i centrum med år 2000, og det er jo glædeligt når man selv er
forældre, så må det også være glædeligt.
De
1,6 mio. kr. er måske ikke særlig mange penge, når man tænker på alle børnene,
og penge er jo penge og uden at man nødvendigvis tænker på penge, så må man jo
også afse tid, og have vilje til at være med i de forskellige ting, der måtte
ske, hvorfor vi i det videre arbejde, også fordi Landsstyret har vist vilje til
at fortsætte dette arbejde, hvorfor det er meget glædeligt, og i ønsker dem et
godt samarbejde.
Vi
er også glade for, at man endnu engang understrege, at familierådgivningen er
noget man skal fortsætte med, og det er meget glædeligt, fordi man i
Socialreformkommissionens henstillinger og anbefalinger, også har været inde
på, at man skal have barnet i centrum.
Og
så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning, der vil
fremkomme med sine bemærkninger.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse
og Forskning.
Jeg
har følgende tilføjelse fra mit landsstyreområde. I forbindelse med
folkeskolereformen også omkring Atuarfitsialek, der er man i fuld gang med at
lave det forberedende arbejde omkring reformen, Atuarfitsialek, også ud fra de
ønsker som børnene har fremsat, og også ud fra de anbefalinger i Kangerlussuaq
regner vi med, at vi kan gennemføre arbejdet grundigt. Og Kultur- og
Undervisningsudvalgets indstillinger vil jeg videregive til Atuarfitsialek,
således at de indgår i de allerede eksisterende initiativer.
M.h.t.
børns rettigheder, der vedrører skolen vil også blive igangsat, og det gør man
på n
nuværende
tidspunkt og m.h.t. forebyggelse af seksuelt misbrug af børn, der har man også
allerede igangsat de initiativer på området, der vil blive fremsat
undersøgelser af børnenes sundhed i folkeskoleområdet i begyndelse af år 2000,
og man vil så gennemføre disse initiativer, så vidt muligt i samarbejde med
PAARISA.
Og
Siumuts ordfører, Lars Karl Jensen har bedt om at få ordet for yderligere
bemærkninger.
Lars Karls Jensen, ordfører, Siumut.
Og
jeg vil gerne sige tak for Landsstyrets reaktion på vores ordfører indlæg. I
Siumut siger vi, at man bruger de afsatte midler i forbindelse med børneåret år
2000. Men vi mener også, at disse bevillinger, også vil være hensigtsmæssigt,
at man bruger de samme midler til initiativer indenfor børnerådet de kommende
år.
Der
er flere kommuner der har positive initiativer omkring børn og Tasiilaq er jo
et godt eksempel herpå, som har gennemført mange gode initiativer, og de ting,
som vi har resumeret i vores ordførerindlæg PAARISA, SPPK har allesammen meget
positive initiativer, men vi mener ikke at i og med at man trækker forslaget om
børneråd, ikke betyder at man standser arbejdet.
Disse
initiativer skal koordineres til gavn for vores børn og unge, fortsat, og vi
anmoder Landsstyret om at man har et sted, hvor man samler disse initiativer.
Og
Landsstyremedlemmet Alfred Jakobsen har også bedt om ordet for yderligere
bemærkninger.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og
Kirke.
Jeg
skal lige besvare de bemærkninger der kommer fra talere uden for partiernes
ordførere. Det er rart, at partierne og Kandidatforbundet støtter de ting som
er kommet frem, og man støtter ligeledes, indstilling om, at de afsatte midler
hensættes i driftsreserven i år 2000 og i overslagsårene, og at disse midler
skal bruges til initiativer i forhold til børn og unge.
Og
jeg vil gerne indstille, at man indenfor det eksisterende område, f.eks.
PAARISA, fra KIIP, fra Socialdirektoratet og Kultur- og
Undervisningsdirektoratet, således at PAARISA på en eller anden måde, kan styre
disse midler, og at man så undersøger mulighederne herfor.
Jeg
vil heller ikke undlade, at rette en tak til de medarbejdere ude på kysten og
de enkelte kommuner, der har gennemført vellykket initiativer i forhold til
børn og unge.