Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 29-66-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

19. mødedag fredag 29. oktober 1999

 

Punkt 29.

Forslag til landstingsforordning om tobak og sikring af røgfrie miljøer samt mærkning af tob

aksvarer m.v.

Punkt 66.

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag på Landstingets forårssamling 2000 om, at der i landstingsforordning nr. 5 af 3. november 1994 om tobak og sikring af røgfrie miljøer samt mærkning af tobaksvarer indføjes en bestemmelse om aldersbegrænsning ved køb af tobaksvarer.

Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Kirke.

Jeg skal hermed foreligge forslag til landstingsforordning om tobak og sikring af røgfrie miljøer samt mærkning af tobaksvarer, den skal jeg så på vegne af Landsstyret fremlægge her ved 1. behandlingen.

Landstingsforordning nr. 5 af 3. november 1994 om tobak og sikring af røgfriemiljøer, samt mærkning af tobaksvarer m.v. som ændret ved landstingsforordning nr. 5 af 30. oktober 1998 har hidtil videre dannet det retlige grundlag for sundhedsvæsenets bestræbelser på at mindske de skadelige virkninger af tobak

Tobaksrygning er et af Grønlands største sundhedsproblemer. Vi ved fra forskellige undersøgelser, at op mod 70 % af den voksne befolkning er rygere, og vi ser, at børn og unge tidligt tillægger sig de voksnes rygevaner. Op gennem 90'erne er gennemført undersøgelser af skolebørns sundhedsadfærd, og disse viser, at trods en række kampagner, er der ikke sket nedgang i børns forbrug af tobak. 10 % af de 12-årige i Grønland ryger, og måler vi de 14-årige, er halvdelen rygere. Skolebørn betragter rygning som et naturligt udtryk for voksenadfærd, og skolebørn mener, at der skal indrettes rygelokaler til alle "store elever".

Landsstyrets mål er at sikre røgfrie miljøer for alle borgere, børn såvel som voksne. Dette mål skal ses som en af vejene til forbedring af den generelle sundhedstilstand, hvilket vil betyde større livskvalitet for den enkelte og forhindre en eksplosiv udvikling i sundhedsvæsenets omkostninger som følge af de forventelige mange tilfælde af forskellige kræftformer i løbet af de kommende år.

Forordningen bør ikke stå alene i bestræbelserne på at nedbringe tobaksforbruget, men kan i sammenhæng med en fortsat oplysende og holdningsbearbejdende indsats medvirke til at en nedbringelse af tobaksforbruget, og dermed en væsentlig forbedring af folkesundheden.

Forordningsforslaget indeholder flere ændringer i forhold til rygeforbudsregler. Baggrunden for, at forordningens anvendelsesområde vedrørende røgfrie miljøer ønskes ændre tv er, at det ikke har været muligt for Direktoratet for Sundhed, at indgå samarbejdsaftaler omkring varetagelse af tilsynet. Som konsekvens heraf har reglerne heller ikke kunne håndhæves overfor de omfattende private virksomheder m.v.

I stedet for at lovgive uden reel mulighed for at håndhæve reglerne, lægger forordningsforslaget således op til, at private virksomheder ikke længere vil være omfattet af rygeforbudsreglerne. Landsstyret ønsker at markere, at de offentlige arbejdspladser går foran i bekæmpelsen af tobaksrygning. Landsstyret skal dog opfordre de private virksomheder til selv at fastsætte en rygepolitik og sikre røgfrie miljøer for de ansatte. Landsstyret, d.v s. Paarisa, vil i den forbindelse være åbne overfor henvendelser og bistå med rådgivning om indretning af rygezoner m.v.

Med den ændrede formulering foreslås det endvidere sikret, at en offentlig myndighed m.v. kan indføre totalforbud mod rygning i f.eks. ankomsthaller, ventesale og andre lignende steder, hvortil der er offentlig adgang. Der vil hermed ikke kunne opstilles et krav fra hverken medarbejdere eller publikum om adgang til indendørs rygning i, eller i umiddelbart tilknytning til, offentlige indendørs arealer. Som nærmere beskrevet vil der derimod kunne stilles krav fra medarbejdere om indendørs rygemuligheder uden for de områder, hvor der er adgang for offentligheden.

Med ændringen af den hidtil gældende regel er medarbejdere omfattet af forordningen, sikret en adgang til indendørs rygning på arbejdspladsen, idet det fastsættes, at rygerum eller rygezoner skal oprettes. Dette gælder dog kun uden for den del af arbejdspladsen der er tilgængelig for offentligheden.

Som en konsekvens af mangelen muligheder for at udøve tilsyn, foreslås disse regler ophævet.

Sanktionsbestemmelserne foreslås alene at vedrøre idømmelse af bøde.

Forslaget er udgiftsneutral i forhold til sundhedsvæsenets samlede budget.

Det er ikke foretaget beregning af, hvilke konsekvenser det tilsigtede mindre tobaksforbrug vil have for Grønlands Hjemmestyres afgiftsindtægter.

Der forventes ingen administrative konsekvenser af forslaget.

Selvom reglerne om tilsyn foreslås ophævet, giver det ikke besparelser. Dette skyldes at det i praksis ikke har været muligt, at udøve tilsynet, og at der derfor ikke har været afholdt udgifter dertil.

Lovforslaget har været til høring hos relevante høringsparter, der fremgår af forslagets almindelige bemærkninger. Høringssvarene er indarbejdet i fornødent omfang.

Forslaget indeholder ikke bestemmelser om en aldersgrænse for køb af tobaksvarer. Hr. landstingsmedlem Mogens Kleist har stillet forslag om, at Landstinget drøfter indførsel af en sådan aldersgrænse. Jeg skal derfor overlade dette spørgsmål til Landstinget.

Med disse ord skal jeg på Landsstyrets vegne forelægge forslag til landstingsforordning om tobak og sikring af røgfrie miljøer, samt mærkning af tobaksvarer til Landstingets velvillige behandling..

Og vi går straks videre til punkt 66, hvor det er forslagsstilleren Mogens Kleist, der skal fremlægge sit forslag, hvorefter det er Landsstyremedlemmet for sundhed, som kommer med sin besvarelse, hvorefter vi så går videre til partiernes ordfører, og så er det disse to punkter, der skal behandles under et.

Mogens Kleist, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

I medfør af forretningsordenen for Grønlands Landsting § 30 stk. 3, fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag.

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag på Landstingets forårssamling 2000 om, at der i landstingsforordning nr. 5 af 3. november 1994 om tobak og sikring af røgfrie miljøer samt mærkning af tobaksvarer indføjes en bestemmelse om aldersbegrænsning ved køb af tobaksvarer, og så jeg så følgende argumenter for det.

Som bekendt er rygning meget udbredt i den grønlandske befolkning. Endvidere hører vi fra sundhedsvæsenet, at der årligt dør mange af kræft, ligesom vi hører om børn, der helt fra 11 år alderen er begyndt at ryge. Ethvert barn kan uden at spørge siden forældre, købe cigaretter i en butik eller en kiosk.

Såfremt vi i vort land, skal køre et seriøst forebyggelsesarbejde, er vi nødt til at spørge om, hvad vi skal gøre for at undgå, at vores børn bliver rygere.

Hvis man vil køre et seriøst forebyggelsesarbejde og rette op på de nuværende skæve forhold, er det offentlige nødt til at reagere snarest.

Jeg foreslår derfor, at Landstinget drøfter indførelse af en aldersbegrænsning ved køb af tobaksvarer således, at man først skal være fyldt 18 år for at kunne købe, som forholdene er i dag kan enhver jo købe tobaksvarer.

Med disse bemærkninger skal jeg overlade forslag til Landstingets velvillige behandling.

Tak. Så er det Landsstyremedlemmet for Sundhed, der kommer med en besvarelse.

Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Kirke.

Hr. landstingsmedlem Mogens Kleist har stillet forslag om, at landsstyret pålægges at fremsætte forslag på Landstingets forårssamling 2000 om, at der i landstingsforordning nr. 5 af 3. november 1994 om tobak og sikring af røgfrie miljøer samt mærkning af tobaksvarer indføjes en bestemmelse om aldersbegrænsning ved køb af tobaksvarer.

Som fremlagt i forelæggelsesnotatet til 1. behandlingen af landstingsforordning om tobak og sikring af røgfrie miljøer, samt mærkning af tobaksvarer indeholder forslaget ikke bestemmelser om en aldersgrænse for køb af tobaksvarer. Heller ikke den nuværende forordning indeholder en sådan aldersgrænse.

Det er Landsstyrets klare mål, at den grønlandske befolknings tobaksforbrug skal nedbringes, men Landsstyret vil ikke gøre det ved at kriminalisere bestemte aldersgruppers køb af tobaksvarer i form af indførsel af en aldersbegrænsning.

Landsstyret finder det i stedet mere hensigtsmæssigt at nedbringe forbruget ved information, oplysning og hjælp vil konkrete tiltag f.eks. I form af rygstopinstruktører. Det er således vigtigt med en fortsat oplysende og holdningsbearbejdende indsats, således at tobaksforbruget nedbringes, og dermed medvirker til en væsentlig forbedring af folkesundheden.

At der i befolkningen er sket en øget bevidsthed om skaderne ved tobaksrygning, ses bl.a. ved, at der er stigende interesse blandt såvel virksomheder som private til at få nedsat forbruget og sikre røgfrie miljøer. For Landsstyret er det vigtigt, at denne holdningsbearbejdning fortsat skal styrkes og udvikles, og at der arbejdes videre med det store behov for information, oplysning og hjælp til konkrete tiltag.

Landsstyret kan som nævnt ikke tilslutte sig indførsel af en aldersbegrænsning for køb af tobaksvarer, således at man skal være fyldt f.eks. 18 år for at kunne købe tobaksvarer.

Hvis Landstinget ønsker at indføre en aldersbegrænsning, vil Landsstyret opfordre til, at det også drøftes, om der også skal være krav til hvem, der må sælge tobaksvarer - skal personerne f.eks. være over 18 år og skal salgsstederne have en særlig tilladelse til at sælge tobaksvarer ?

Endvidere opfordres der til, at Landstinget også tager stilling til, hvilke sanktioner, der skal være ved overtrædelse af en evt. Aldersbegrænsning. Skal barnet eller een unge straffes ? Eller er den, der sælger tobaksvaren ? Eller evt. Barnet eller den unges forældre ?

Hvis en aldersbegrænsning ønskes indført, er der således flere ting, Landstinget bør drøfte. Herunder ved hvilken alder grænsen bær værd, forholdene omkring salg samt sanktionering og håndhævelse af en sådan aldersbegrænsning.

Med disse ord skal jeg på Landsstyrets vegne overlade det til Landstinget at tilslutte sig eller forkaste forslaget om indførsel af en aldersbegrænsning for køb af tobaksvarer.

Tak. Og vi går nu videre til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Jørgen Kristensen, Siumut.

Jørgen Kristensen, ordfører, Siumut.

Tak Fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til det af Landsstyret forelagte forslag til landstingsforordning om tobak, sikring af røgfrie miljøer m.v.

Med henvisning til vores bemærkninger ved den seneste ændring af forordningen om tobak og røgfrie miljøer i 1998, skal vi understrege, at vi ligger vægt på, at man bør bane vejen for reduktion af tobaksforbruget i samdrægtighed samt gennem administrerbare midler.

I forbindelse med drøftelsen af nærværende ændringsforslag, har vi fra Siumut blandt andet lagt mærke til, at man ikke kan benægte, at vores tobaksforbrug er meget højt , i forhold til vores nabolande og går ud over vores helbred. Men samtidigt ligger Landsstyret op til slækkelse af de gældende regler på visse områder. Til trods herfor, går vi ind for Landsstyrets forslag herom, at de offentlige virksomheder bør vise vejen med et godt eksempel.

Forslaget åbner mulighed for indretning af miljømæssig forsvarlig røgfrie miljøer i offentlige virksomheder og vi mener, at disse bør etableres i forståelse mellem medarbejdere og ledelsen.

Vi mener også at der af forordningen klart skal fremgå, at det er virksomhedens ledelse, der har ansvar for overholdelse af reglerne om røgfrie miljøer, idet det er netop ledelsen, der i samarbejde med medarbejderne, skal sørge for, at reglerne bliver fulgt.

Ifølge § 12 i forslaget kan der idømmes bøder i tilfælde af omgåelse af forbudets regler, vi ønsker at Landsstyret præcisere nærmere, hvem der skal tage initiativet til idømmelse af sådanne bøder.

Fra Siumut skal vi anmode Landsstyret om, at tilvejebringe total forbud mod rygning i folkeskolen, for samtlige børn.

Fra Siumut støtter vi fuldt ud Landsstyrets idé om forbud mod tobaksreklamer. Fra Siumut mener vi også, at skilteannoncer om tobak- og røgfrie miljøer m.v. formuleres på grønlandsk og dansk og at direktoratet for sundhed og miljø bør godkende de anvendte tekster.

Vi er betænkelig ved, at private bliver undtaget i forslaget med begrundelse i at problemerne med at få reglerne overholdt. I Siumut er vi bekendt med, at private virksomheder, arbejder med eksemplarisk vis med etablering af røgfrie miljøer. Derfor håber vi, at forordningen vil være retningsgivende også for private virksomheder, til gavn for samfundet, selvom den alene gælder offentlige virksomheder.

Til landstingsmedlem Mogens Kleist forslag. Fra Siumut støttet vi fuldt ud landstingsmedlem Mogens Kleists forslag om aldersbegrænsning vedrørende børns køb af tobaksvarer.

I dag ved vi, at selv mindreårige bliver sendt ud for at købe tobaksvarer for de voksne. At købe noget for andre er ikke et problem i sig selv, men man må tænke på, at en sådan fremgangsmåde ikke er hensigtsmæssig i relation til børn og unges syn på tobak, og det leder måske frem til den tankegang, at man ligeså godt kan sende mindreårig efter tobak, fordi tobak ikke betragtes som noget farligt stof.

Derfor støtter vi i Siumut fuldt ud aldersbegrænsning vedrørende adgang til at købe tobaksvarer, og skal indstille til Landsstyret om at finde en løsning.

Med disse bemærkninger skal vi til slut udtrykke vores støtte til ændringsforslaget, som vil være til gavn for ikke rygernes omliggende miljø, og reduktion af sygdomme forårsaget af tobaksforbruget, og skal anbefale, at sagen viderevurderes blandet andet på baggrund af vores bemærkninger. Tak.

Og nu er det Anders Nilsson, Atassut.

Anders Nilsson, ordfører, Atassut.

Som det siges i landsstyremedlemmets indlæg, så er tobaksrygning et af landets største sundhedsproblemer. Vi kan derfor fra Atassut derfor ikke acceptere forslaget om, at private virksomheder ikke længere skal være omfattet af forbudet.

Det er ikke noget rimeligt argument, at reglerne ikke kan håndhæves, fordi det ikke har været muligt i Direktoratet for Sundhed, at indgå aftaler om en varetagelse af tilsynet. Rygning er ikke kun sundhedsskadelig, igennem en langvarig påvirkning igennem tjære og nikotin. Flere og flere mennesker får akutte problemer p.g.a. rygning, og kan ganske enkelt ikke tåle, at opholde sig i lokaler der ryges.

Skal de for eftertiden være henvist til ansættelse i det offentlige, på grund af andres menneskers rygning, det er ikke rimeligt, og mange stede er det slet ikke muligt. Efter Atassuts opfattelse skal mulighederne for at begrænse rygning på arbejdspladser og i offentlige rum være sikret gennem landstingsforordning, uanset om der er tale om offentlige eller private arbejdspladser eller offentlig tilgængelige steder, som f.eks. butikslokaler.

Med hensyn til Mogens Kleists forslag om aldersbegrænsning ved køb af tobaksvarer, så er det sådan, at selvom vi fra Atassut ser med forståelse for forslag fra Mogens Kleist om forbud mod salg af tobaksvarer til unge under 18 år, så kan vi fra Atassut ikke støtte forslaget, da det i praksis ikke lader sig håndhæve.

Ja tak, og nu er det Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Vi har følgende bemærkninger fra Inuit Ataqatigiit til forslag til landstingslov om tobak og sikring af røgfrie miljøer m.v. samt forslag til landstingsbeslutning om indføjelse af en bestemmelse om aldersbegrænsning, ved køb af tobaksvarer. Forslaget går ud på, at der i landstingsforordningen nr. 5 af 3. november 1994 om tobak og sikring af røgfrie miljøer samt mærkning af tobaksvarer indføjes en bestemmelse om aldersbegrænsning ved køb af tobaksvarer.

Nok de fleste her i Grønland ved, at tobak har en meget negativ indvirkning på vores sundhed, men alligevel vender bort fra problematikken. Her er nok den største grund til dette, at man får et afhængighedsforhold til tobak. Tobak er et nydelsesmiddel der er meget farligt. Derfor er det meget belejligt, at man i de seneste år har kørt med oplysningskampagner. Disse oplysningskampagner skal give befolkningen indblik i, at tobak er yderst sundhedsskadelig og derfor må undgås, lige meget hvad.

Disse sidste undersøgelser vedrørende misbrug af nydelsesmidler blev fremlagt i august 1999 under konference on netop disse nydelsesmidler, som er meget omfattende efter landsstyremedlemmets udsagn. Som forældre er det chokerende at se igennem statistikker, hvor meget vores børn er brugere af tobak, man kan ikke lade være med at tænke på eventuelle skræmme scenarier med hensyn til vores fremtidige sundhed.

Vi må som voksne være beviste om vores indflydelse på vores børns store forbrug af tobak. Vi er jo dem der er forbilleder, for vores børn, bliver vi ved med at ryge, så meget som voksne, bliver vores børn ved med at ryge så meget.

Vi må erkende at PAARISA seneste års store oplysningskampagner for bøn, m.h.t. til tobakkens skadelige virkninger ikke har haft den ønskede forebyggende virkning, da vores tolerance overfor tobak har været for høj. Landsstyrets målsætning, som er sikring af røgfrie miljøer uanset om det er børn eller voksne, støttet vi fuldt ud fra Inuit Ataqatigiits side. Vi tror på, at større udbredelse af røgfrie miljøer, vil være med til at ændre på normerne med hensyn til tobak og brugen af dette nydelsesmidel.

Vi tror også på, at fremtidige lungekræftstilfælde kan holdes nede, ved hjælp af større udbredelse af røgfrie miljøer. Vi kan dog ikke komme uden om kontinuerlige oplysningskampagner, da disse har indflydelse på folks syn, og derfor vil vi opfordre til, at Landsstyret stræber efter kontinuerlige oplysningskampagner.

Inuit Ataqatigiit finder det beklageligt, at private virksomheder ikke har haft den store engagement i at begrænse tobaksforbruget. Alligevel vil vi som lansstyremedlemmet være med til, at opfordre de enkelte private virksomheder, om at komme med indsats på dette område.

Vi tror, at bestemmelsen om røgfrie offentlige pladser, vil bane vejen for mindre tobaksforbrug, og dermed være med til at bane vejen for, at i fremtiden folks sundhed højnes. I denne forbindelse vil vi gerne takke de mennesker, der i de seneste år har ydet en utrættelig forebyggende indsats ved at fremhæve tobakkens skadelige virkninger, og vi vil gerne ønske dem god arbejdslyst i fremtiden, ikke mindst vil vi opfordre Landstinget til at støtte lignende projekter i fremtiden.

Vi vil fra Inuit Ataqatigiit tilkendegive, at vi ikke er enige med landstingsmedlemmet Mogens Kleists forslag om indføjelse af en bestemmelse om aldersbegrænsning ved køb af tobaksvarer, hvori Landsstyret pålægges at komme med et forslag til efterårssamlingen år 2000. Grunden til at vi ikke er enig i forslaget er den, at vi mener, at det ikke vil have en indvirkning på forbruget af tobak, og tværtimod være med til at skabe spænding, ved forbrug af tobak for unge. Ud over dette, vil vi også på den måde, skabe unge afvigere, og forældre og søskende over 18 år vil blive placeret som dem, der sørger for indkøb af cigaretter.

Vejen for mindre forbrug for unge er, som vi udtrykte det før, kontinuerlig oplysningskampaner, samt adfærd som voksen.

Ellers men er vi, at det omtalte forslag til landstingsforordning er den rigtige vej, at tage. Her taler forslaget til landstingsforordning jo om Hjemmestyrets og kommunernes virksomheder, d.v.s. at skoler også bliver røgfrie, forstået således at folkeskolens lærere og elever ikke må ryge, hvilket vi finder meget positivt.

Med disse bemærkninger indstiller vi, at forslaget behandles i Sundhedsudvalget inden 2. behandlingen af punktet til foråret.

Ja tak. Den næste er Loritha Henriksen fra Kandidatforbundet.

Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Tak. 1. behandling af forslag til landstingslov om tobak og sikring af røgfrie miljøer m.v. samt forslag til landstingsbeslutning om af Landsstyret pålægges af fremsætte forslag på forårssamlingen år 2000 om at der i landstingsforordningen nr. 5 af 3. november 1994 om tobak og sikring af røgfrie miljøer samt mærkning af tobaksvarer indføjes en bestemmelse om aldersbegrænsning ved køb af tobaksvarer, et forslag for Mogens Kleist. Kandidatforbundet har følgende bemærkninger til dette.

I de seneste år fremgår det mere og mere tydeligt, og man taler mere om det, at tobak har meget skadelig virkning på mennesket og ikke mindst kræftfremkaldende. Og ud fra disse betragtninger mener vi, at brugen er for udbredt, og må gøres noget ved.

Det er ikke nogen særsyn, at selv mange mindreårige ryger tobak, hvilket også er blevet bekræftiget ved undersøgelser i skolen. Ved disse undersøgelser, fremgår det, at tobaksforbrugere er alt for mange i forhold til andre lande. Fra Kandidatforbundet finder det ikke betryggende, at nogle børn ryger ude op gaden, uden af skjule sig.

Derfor mener vi, at det er på tide, at lovgive omkring sådanne forhold, for det er nødvendigt, at man sætter en alderbegrænsning for børn og unge, for at de kan købe tobak i butikkerne, og vi mener, at det er en ordning, som kan rette op på forholdene, og er med til at nedsætte børn tobaksforbrug. Det er ikke mindst meget vigtigt, at man fortsætter oplysningskampagnerne i skolen og i daginstitutionerne.

Vi ved jo udmærket, at der har foregået oplysningskampagner, og det har haft gavnlig virkning, for nogle af børnene, men når mindreårige børn, kan købe tobak i butikkerne, så bliver de fristet, og vil prøve tobaksvarerne.

Og det er meget almindeligt, at selv forholdsvis små børn køber cigaretter eller tobak, bare når de har en seddel med hjemmefra, og det må vi have stoppet-

Kandidatforbundet mener, at for at beskytte vores børn, må vi indføre aldersbegrænsning, for at kunne købe cigaretter.

Afslutningsvis ønsker vi god arbejdslyst for dem, der varetager de forebyggelsesmæssige initiativer, og vi ønsker at sagen går til Sundhedsudvalget inden 2. behandlingen

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Sundhed, der kommer med en besvarelse.

Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Kirke.

Grunden til at man gerne vil ændre den eksisterende gældende forordning, at mange private virksomheder har haft svært med kontrol med røgfrie områder og områder hvor der må ryges. Da forordningen blev ændret i 1998, så har man strammet op på nogle områder, og erfaringer viser indtil nu, at det er en for stiv måde, at holde kontrol på, og det er med henblik på det, at man har fremsat forslag om ændring af den eksisterende forordning.

Og fra Landsstyret foreslår vi at man ikke så meget fokuserer på private virksomheder, men mere på det offentliges arbejdspladser og virksomheder, således at der gives mulighed for at etablere røgfrie områder og zoner hvor der må ryges.

Ud fra bemærkninger kan jeg mærke, at der ligesom er to lejre her i Landstingssalen. Der er nogen, der støtter Mogens Kleist forslag om aldersbegrænsning for at kunne købe tobaksvarer, der kan jeg forstår at Siumuts ordfører og Kandidatforbundets ordfører støtter dette forslag, mens Siumuts ordfører og Inuit Ataqatigiits ordfører er imod dette forslag, der er ligesom balance mellem for og imod med dette forslag.

Og jeg skal fra Kandidatforbundet og Inuit Ataqatigiits støtter vores tilstadighed initiativer omkring nedsættelse af tobaksforbruget, og det vil vi også fortsætte med fremover. Jeg vil også tilføje, at i vores bestræbelser på at nedbringe tobaksforbruget, der har vi bemærket, at man tager forskellig holdning til disse initiativer, og m.h.t. de enkelte bemærkninger, så vil Landsstyret selvfølgelig også i perioden frem til 2. perioden også se på de ting, som Siumuts ordfører anmoder om at der blevet gjort. F.eks. præciseringer o.lign.

Og Atassuts ordfører kom ind på, at private virksomheder også skal være med, og Inuit Ataqatigiit støtter at Landsstyret tilpasser denne forordning og alle ordførere kom ind på vigtigheden af de forskellige kampagner i mod tobak.

Landstingsmedlem Mogens Kleists forslag der har vi i vores besvarelse til forslaget opfordret til, at såfremt børn og unge ikke længere kan købe tobak, så må man også se på, om ekspedienterne også skal opfylde en vis aldersgrænse, f.eks. 18 år, og hvis det er tilfældet, så vil vi gerne have det at vide, hvilke rettigheder forretningshaverne skal have for at undersøge den identitet og alder, som børnene opgiver er rigtige, men det er sådanne ting, som vi skal have undersøgt nøjere, henimod 2. behandlingen til forårssamlingen.

Således har jeg knyttet bemærkning til de enkelte, men vil blot lige tilføje, at det er meget udbredt, at børn og unge i skolen ryger, og her kan vi ikke komme uden om, at kommunerne er medansvarlige ud fra de muligheder forordninger giver, der kan kommunerne og skolerne til at tage initiativ til nedbringelse af tobaksforbruget, og jeg mener også, at der er grund til at diskutere, hvordan man kan etablere de forskellige røgfrie zoner, og de zoner der må ryges.

Og Mogens Kleist har bedt om ordet igen.

Mogens Kleist, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Jeg siger tak til Landsstyremedlemmet Alfred Jakobsens besvarelse vedrørende tobak og jeg tror, at det er flertallet der går ind for Landsstyrets indstilling, men de unge ryger meget i Grønland, og når vi sammenligner os med andre nordiske lande, så er det 28 ud af 100 der ryger, hvor det i andre lande er 10 ud af 100 der ryger.

Selvom vi snakker om sundhed i år 2000, hvad så med PAARISA's initiativer har de så ikke hjulpet, vi kan jo se børn på 11 år, der ryger på gaden, og når du går i skolerne, kan du se børn der ryger, hvad skal vi så gøre, når de f.eks. begynder at arbejde i en forretning.

Jeg tror ikke at vi skal tænke på de forskellige problemstillinger du snakker om, vi kan lovgive om det, og vi kan også tænke på nogle sanktionsmuligheder, jeg tror ikke, at vi skal tage problemerne på forhånd. Jeg håber, at det vil skabe samfundsdebat, både blandt forældre, skoleelever og blandt Landstinget og i de forskellige virksomheder, og hvad man tænker på det.

Når vi snakker om sundhed år 2000, og når vi skal sammenligne os med andre lande, vi er jo ikke sunde, når rygningen er så udbredt, selv blandt børn. Og jeg kan også nævne, at man i skolerne, er det så synligt med tygningen, at skolebørnene ryger ude i gangene, ude ved entreen, de er jo ikke engang fyldt 14 år, hvorfor jeg mener, at såfremt det er sådan man fører en forebyggelse, så må vi spørge os selv, om PAARISA virkelig har opnået nogle resultater, for rygerne bliver jo flere og flere, hvorfor vi ikke blot kan vende det blinde øje til, at børnene i så stor udstrækning er rygere.

I Danmark i det seneste, der har man i Danmark den 7. september, der har de Radikale Venstre, foreslået, at man skal være fyldt 16 år, for at kunne købe tobak, og jeg regner med at det også er noget man kommer til at drøfte indgående i Danmark, og jeg håber også, at man igennem mit forslag også kommer til at drøfte tobaksrygning i større grad, ikke blot her i salen, men også i skolerne, men sandelig også i de enkelte hjem rundt omkring.

Og den næste der får ordet er, Godmand Rasmussen, Atassut, og jeg skal lige minde om, at det er en 1. behandling, således at vi i løbet af næste samling, at vi kan tage det op igen, således at punktet inden 2. behandling kan blive behandlet i Sundhedsudvalget, men Godmand Rasmussen først.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Jeg vil blot komme med nogle korte bemærkninger, og det er meget interessant punkt, men der er nogle uacceptable forhold, som flere partier også har været inde på. Siumuts ordfører var inde på, at man også fuldt ud støtter aldersbegrænsningen, og indstiller det dermed over for Landsstyret.

Og i dag er de unge mellem 15-16-17 år det er meget svært at se forskel eller det er svært at se hvor gamle de er, da de måske ser ældre ud end de måske umiddelbart er, det kan godt være, at man kan kræve at se deres cpr-nummer bevis, men selvom det i sig selv er godt nok, så er når en lov blive gældende, så skal man også kunne følge den også kriminalretlig, og såfremt man finder en sådan løsning, så får vores kiminalbetjente meget travlt og såfremt den så træder i kraft, så kriminalisere vi de unge op til 18 år, men selvfølgelig kan man også forbyde rygning i skolerne, men på den anden side, er vi også åbne overfor, at der imndrettes rygelokaler, hvorfor jeg er fuldstændigt enig med IA's bemærkninger om, at man kan indføre restriktioner.

Men der er en ting, jeg gerne vil spørge om, som er med i skolerne, hvor man forstår på den måde, at hverken elever eller lærere, skal kunne ryge på skolerne, er det sådan, at man skal lukke af for tobaksrygningen på skolerne, selvom de allerede har indrettet rygelokaler ? For vi må jo indrømme, at folk nogle er blevet helt afhængige af tobaksrygning og såfremt vi skal stille de samme krav til lærerne, så vil vi i disse dage, hvor vi mangler så mange lærere, der bør vi nok tænke nærmere over det.

Jeg forstår godt forslaget i sig selv, og det er også positivt med et sådan forslag, men Mogens er i sit forslag, at han siger, at det ikke har hjulpet med PAARISA, men såfremt vi støtter et initiativ, så må vi ikke tale så nedsættende om sådan et organ, vi ved, at det har opnået resultater, vi skal ikke blot stemple det, og sige, at det ikke har opnået resultater.

Og den næste der får ordet er Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit, og derefter Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit

Jeg er kommet herop på talerstolen for at lige at kommentere, fordi Mogens Kleist på vegne af Kandidatforbundet, nærmest taler nedsættende om PAARISA. Jeg synes at PAARISA's initiativer om forebyggelse af tobaksrygning har været meget omfattende, vi ved, at det på en eller anden måde har haft i indflydelse, det skal vi ikke vende det blinde øje til.

Jeg tror at vi som forældre, vi har jo et stort ansvar overfor børn, vi må også kunne se det positive i det. F.eks. når vi skele til forslaget, og at vi har nogle børn på 17 år som vi ikke ønsker skal ryge, så må vi ikke give dem de lommepenge, således at de får mulighed for at købe cigaretter. Å må vi ikke give dem de penge, således at de selv kan købe det. Men såfremt de acceptere, at de ryger, så kan vi give dem de penge, til at købe cigaretter for. Det er noget man ikke behøver at lovgive omkring.

Vi vil blot kriminalisere ved at komme med en sådan lovgivning.

Så er det Loritha Henriksen, og derefter Otto Steenholdt, Atassut.

Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.

Grunden til at jeg kommer på talerstolen igen er, at der skal være meget større oplysningsinitiativer i forhold til forældrene, fordi forældrene sender sågar deres små børn med en seddel til forretningerne efter cigaretter. De er selv skyld i, at deres børn begynder at ryge. Det er blandt andet det vi kan tage initiativ om.

Det er også rigtigt, at PAARISA igennem årene har gennemført meget omfattende oplyningsinitiativer, såfremt de ikke har været rundt på skolerne, og gjort kampagner imod tobak, så ville der nok være mange flere børn der ryger. Selvfølgelig må vi tage udgangspunkt i børnene, således at forældrene bliver bedre til at passe deres børn, det er ikke kun børnene, men også forældrene der har behov for oplysning.

Så er det Otto Steenholdt, og derefter Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Otto Steenholdt, Atassut.

Ja det er rigtigt, at tobak er farlig, og vi må så begrænse forbruget af det, så vidt muligt. Men nu kom jeg lige pludselig i tanke om, da vi begyndte at diskutere alkoholproblemet, hvor Atassut dengang fremsatte ønskede at fremsætte forslag mod forbud mod spiritus, hvor Siumut kom ind på, at det ikke er godt, at komme med forbudsforordninger.

Jeg mener også, at det er den bedste måde, at man ikke tvinger folk til noget, ved lovgivningen, nu er det ligesom om, at Siumut har foretaget en kovending og vil lovgive omkring dette, det kan jeg ikke støtte, når altid bliver forbudt, så er det ligesom spændende, og som sagt spørger vi, skal vi kriminalisere børn, forældre eller ekspedienterne i butikkerne, når vi lovgiver, og jeg mener ikke at det er vejen frem.

At børn for en seddel med og skal købe tobak, det må man få forældrene til at forstå at det kan man ikke gøre, det er det samme, at man ikke kan sende børnene med en seddel for at købe spiritus. Vi kan ikke forsvare det, der bliver fremlagt, men dog alligevel bliver bakket op.

Spørgsmålet må drøftes nøjere, vi støtter de forslag der kommer fra Landsstyret.

Den næste er Mogens Kleist og derefter Lars Karl Jensen, Siumut.

Mogens Kleist, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Dengang jeg bemærkede noget om PAARISA, så var det ikke min hensigt, at de ikke har opnået nogle resultater, men jeg satte spørgsmålstegn ved hvilken effekt initiativerne har haft, Vi ved nu, hvor meget vores børn ryger.

Og til det som Godmand bemærker, omkring man skal være fyldt 16 og så omkring kriminallovgivningen, så ved vi at børn op til 15 år er mindreårige, at der ikke kan foranstaltes noget ved kriminalforsorgen.

Jeg mener, at ved at vi taler om tingene, vil hjælpe på forholdene. Såfremt flertallet i Landstinget er imod mit forslag, så vil jeg respektere det, men jeg mener, at der er åbent op for muligheden for, at debattere det, både i samfundet og her i Landstingssalen.

Jeg skal minde om, at sagen er blandt andet henvist til Sundhedsudvalget forinden 2. behandlingen, og udvalget nok vil uden tvivl, vil medtage forslagsstillerens forslag. Den næste er Lars Karl Jensen, Siumut og Landsstyremedlemmet for Uddannelse, kommer så bagefter.

Lars Karl Jensen, Siumut.

Jeg skal komme med nogle kommentarer uden om ordførerrækken. Det som Landsstyret har forelagt, det støtter vi principielt fra Siumut, fordi det bliver behandlet i et relevant udvalg.

M.h.t. Mogens Klesits forslag, og der ved jeg, at vi har brugt de forskellige argumenter, og vi ved, at børn nogle gange bliver sendt, for at købe cigaretter, enten af forældrene eller andre voksne. Og man får barnet til at tro, at det kun er en god ting, at vedkommende hjælper de voksne.

Og så er det, at man kan spørge sig selv, hvorfor drøfter vi det så ? Sundhedsmæssigt er det jo også en gift i sig selv, det kan også give kræft, det har Landsstyremedlemmet også påpeget.

Forleden var der i en landsdækkende avis, hvor børn ville demonstrere mod spiritusforbruget, når vi oplyser om spiritus, så har vi brugt i oplysningskampagner mange penge, og vi har også etableret behandlingscentre, og det bliver spændende at se, hvornår vi lærer, at omgås spiritus på en naturlig måde.

Men når vi ønsker et samfund, et sundt samfund, og gerne vil oprette røgfrie miljøer, så må forældre , PAARISA og ikke kun andre uddannelsesinstitutioner, således at de kan lære, at omgås tobakken på en naturlig måde, og såfremt vi kan sætte nogle skilte op, hvor der står at det er forbudt at købe tobaksvarer for børn eller for unge under 18 år.

Det bliver allerede brugt i andre lande, og det bliver også praktiseret i Island, og selvom jeg er ryger, så er det kun et ganske fåtal af forretningerne der kan sælge tobak, og her i Grønland, er det ned til de mindste kiosker, der kan sælge tobak, og selv de mindste børn, kan købe tobak, hvorfor jeg mener, at det vil være på sin plads, at man behandler det nøje i Sundhedsudvalget, i stedet for blot at tilbagevise forslaget, således at vi finder den mest positive løsning for samfundet.

Og vi jo forresten også, at nogle film er forbudt for børn, for en bestemt aldersgruppe, der er en masse forskellige forbud, forskellige steder.

Så er det Landsstyremedlemmet for Uddannelse og derefter Landsstyremedlemmet for Sundhed, for afsluttende bemærkninger.

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning.

En del talere var inde på, og siger, at der bliver røget for meget i folkeskolen, hvorfor jeg skal komme med nogle oplysninger også til Sundhedsudvalget, men først vil jeg lige sige, at hvor Siumut opfordrer Landsstyret til fuldstændigt, at stoppe tobaksrygningen i folkeskolen.

Og til Siumut skal jeg lige melde, til Siumuts ordfører Jørgen Kristensen, og som før nævnt gerne til Sundhedsudvalget, at i år har vi foretaget nogle undersøgelser, vedrørende tobaksrygning i forbindelse med en sundhedsundersøgelse, hvor det er en der har været læge i Illulissat Mikael Petersen, hvor han så har foretaget undersøgelse i samtlige skoler.

Og denne undersøgelsesrapport kommer i januar år 2000, hvor man vi så kan hente de forskellige resultater af undersøgelserne, men vi får nogle konkrete tal, fordi vi her drøfter ud fra nogle formodninger, men denne undersøgelse, som er blevet foretaget på samtlige skoler, det vil vise i konkrete i tal, hvor stort tobaksrygningen er udbredt, således at vi kan fået udgangspunkt til at foretage initiativer, således at vi igennem Ineasaviq kan begynde nogle initiativer på landsplan, og her skal man selvfølgelig samarbejde med både lærere, elever og ikke mindst forældrene og skolernes bestyrelser.

Og til Godmand Rasmussens bemærkninger, hvor han efterlyser, om lærerpersonalet skal lukkes af, for at kunne ryge, og til det, kan jeg kun sige, at denne forordning vi nu drøfter her, den gælder selvfølgelig også for samtlige skoler, hvorfor skolerne også er forpligtiget til, at indrette specielle rygerum, for dem der er rygere.

Så er det Landsstyremedlemmet for Sundhed, der kommer med en yderligere besvarelse.

Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Kirke.

Ja tak. Og jeg takker for de bemærkninger, der kommer ud over partiordføretnes bemærkninger, og jeg mener, at det er nødvendigt med en sådan debat, og landstingsmedlem Mogens Kleist kom også ind på, at han netop har fremsat sit forslag, for at skabe debat ude i samfundet. Jeg synes det er en udmærket måde at gøre tingene på det. Det er nødvendigt, at vi fortsat debattere vores sundhed i samfundet, og det er nødvendigt og naturligt at vi gør det.

Derfor har vi også taget imod Mogens Klesits forslag i Landsstyret, og jeg skal konkludere derhen i slutningen at 1. behandlingen, at vi skal udføre de forskellige ting, der skal undersøges, de nødvendige tiltag omkring undersøgelser, som er nødvendigt til sagen bliver 2. behandlet, det gør vi så i den mellemliggende periode.

Og i min forelæggelsesnotat, kom jeg ind på, at undersøgelsesresultaterne har vist, at der ryges utroligt meget i samfundet, at op til 70 % af borgene er rygere. Når vores forslag omkring lovgivning kan virke kriminaliserende på disse mange mennesker, og at måske prøver på at tvinge disse.

Når man lovgivningsmæssigt laver sådanne nogle forbud, og når man ved, at der er så mange der ryger i samfundet, der skal beslutte disse regler, så vil det være svært at holde kontrol, med disse bestemmelser, men fra Landsstyret har vi altid haft det udgangspunkt, at man fortsat kommer med oplysningsinitiativer. Vi ved hver især vores eget ansvar, og jeg mener, at gå ind med forbud ikke er særligt sundt.

Men som sagt ligger vi vægt på oplysning, vejledning, rådgivning og hjælp. PAARISA med de mange forskellige initiativer i den forløbne tid, hvor man har et direkte samarbejde med de forskellige ungdomrorganisationer og sportsforeninger, hvor man også har lanceret både landsdækkende og lokale initiativer.

Og derfor som afslutning, vil jeg minde om, at PAARISA har alle disse initiativer, og jeg mener, at vi altid bør støtte sådanne positive initiativer, der er rettet mod børn og unge. Vi ved jo på hvilke områder, det er usundt og sundt, så vil jeg sige tak for de faldne bemærkninger, så vil jeg meddele, at de bemærkninger, der ko mer fra partierne og Kandidatforbundet vil blive medtaget i vores videre arbejde. Tak

Og jeg skal for tredje gang bemærke, at forslaget går videre til behandling i Sundhedsudvalget, før den går videre til næste behandling. Og Lars Karl Jensen , har bedt om ordet igen, uden om partiets ordfører.

Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.

Det blive ganske kort. Ved Landsstyrets afsluttende bemærkninger, så har jeg blot bemærket et bestemt ord, som han var inde på det, hvor han også siger, at enhver skal selv have ansvaret for sit eget forbrug, og så må jeg gerne overfor landstingsmedlemmer, som også er medlem af Sundhedsudvalget erindre om, at vi også giver midler til driften af Qaatifik, og såfremt vi skal holde fast ved det, så må vi også huske på det, som ikke rygere, som prøver, at holde op, men som ikke selv, så må vi også etablere noget, således at de kan blive afvænnet.

Og såfremt man siger, at man selv har ansvaret for det, så har vi ikke behov Qaatifik, men på den anden side siger, at man bør gøre forbruget af tobak mindre, så må vi også gøre det på den måde, at vi bør kunne hjælpe dem der gerne vil holde op med at ryge.

Og så er det Mads Peter Grønvold, for en kort bemærkning.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Vi ved og man kommer også ind på, at op til 70 % af befolkningen i Grønland er rygere, og det er jo blandt andet derfor, at sundhedsvæsenet har behov for større og større midler til driften, fordi der er jo mange som bliver syge, som en følge af deres tobaksforbrug, hvorfor vi må udnytte disse gode forslag, i stedet for blot, at gå dem i mod. Det er jo sådanne ting, som vi kan bruge til at komme med besparelser inden for driften af f.eks. sundhedsvæsenet, hvorfor det positive forslag her, bør kunne drøftes, hvorfor vi glæder os til at tale om det til foråret.

Og f.eks. i de forskellige restauranter, der er jeg heller ikke glad for, hvor man forsøgt at få et barn til at tage et hiv af en cigaret, og såfremt vi skal stoppe sådanne ting, så må vi også sætte nogle begrænsninger.