|
Dagsordenens punkt 29-66-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
19. mødedag fredag 29.
oktober 1999
Jeg skal hermed foreligge
forslag til landstingsforordning om tobak og sikring af røgfrie miljøer samt
mærkning af tobaksvarer, den skal jeg så på vegne af Landsstyret fremlægge her
ved 1. behandlingen.
Landstingsforordning nr. 5 af 3.
november 1994 om tobak og sikring af røgfriemiljøer, samt mærkning af
tobaksvarer m.v. som ændret ved landstingsforordning nr. 5 af 30. oktober 1998
har hidtil videre dannet det retlige grundlag for sundhedsvæsenets bestræbelser
på at mindske de skadelige virkninger af tobak
Tobaksrygning er et af Grønlands
største sundhedsproblemer. Vi ved fra forskellige undersøgelser, at op mod 70 %
af den voksne befolkning er rygere, og vi ser, at børn og unge tidligt
tillægger sig de voksnes rygevaner. Op gennem 90'erne er gennemført
undersøgelser af skolebørns sundhedsadfærd, og disse viser, at trods en række
kampagner, er der ikke sket nedgang i børns forbrug af tobak. 10 % af de
12-årige i Grønland ryger, og måler vi de 14-årige, er halvdelen rygere.
Skolebørn betragter rygning som et naturligt udtryk for voksenadfærd, og
skolebørn mener, at der skal indrettes rygelokaler til alle "store
elever".
Landsstyrets mål er at sikre
røgfrie miljøer for alle borgere, børn såvel som voksne. Dette mål skal ses som
en af vejene til forbedring af den generelle sundhedstilstand, hvilket vil
betyde større livskvalitet for den enkelte og forhindre en eksplosiv udvikling
i sundhedsvæsenets omkostninger som følge af de forventelige mange tilfælde af
forskellige kræftformer i løbet af de kommende år.
Forordningen bør ikke stå alene
i bestræbelserne på at nedbringe tobaksforbruget, men kan i sammenhæng med en
fortsat oplysende og holdningsbearbejdende indsats medvirke til at en
nedbringelse af tobaksforbruget, og dermed en væsentlig forbedring af
folkesundheden.
Forordningsforslaget indeholder
flere ændringer i forhold til rygeforbudsregler. Baggrunden for, at
forordningens anvendelsesområde vedrørende røgfrie miljøer ønskes ændre tv er,
at det ikke har været muligt for Direktoratet for Sundhed, at indgå
samarbejdsaftaler omkring varetagelse af tilsynet. Som konsekvens heraf har
reglerne heller ikke kunne håndhæves overfor de omfattende private virksomheder
m.v.
I stedet for at lovgive uden
reel mulighed for at håndhæve reglerne, lægger forordningsforslaget således op
til, at private virksomheder ikke længere vil være omfattet af
rygeforbudsreglerne. Landsstyret ønsker at markere, at de offentlige
arbejdspladser går foran i bekæmpelsen af tobaksrygning. Landsstyret skal dog
opfordre de private virksomheder til selv at fastsætte en rygepolitik og sikre
røgfrie miljøer for de ansatte. Landsstyret, d.v s. Paarisa, vil i den
forbindelse være åbne overfor henvendelser og bistå med rådgivning om
indretning af rygezoner m.v.
Med den ændrede formulering
foreslås det endvidere sikret, at en offentlig myndighed m.v. kan indføre
totalforbud mod rygning i f.eks. ankomsthaller, ventesale og andre lignende
steder, hvortil der er offentlig adgang. Der vil hermed ikke kunne opstilles et
krav fra hverken medarbejdere eller publikum om adgang til indendørs rygning i,
eller i umiddelbart tilknytning til, offentlige indendørs arealer. Som nærmere
beskrevet vil der derimod kunne stilles krav fra medarbejdere om indendørs
rygemuligheder uden for de områder, hvor der er adgang for offentligheden.
Med ændringen af den hidtil
gældende regel er medarbejdere omfattet af forordningen, sikret en adgang til
indendørs rygning på arbejdspladsen, idet det fastsættes, at rygerum eller
rygezoner skal oprettes. Dette gælder dog kun uden for den del af
arbejdspladsen der er tilgængelig for offentligheden.
Som en konsekvens af mangelen
muligheder for at udøve tilsyn, foreslås disse regler ophævet.
Sanktionsbestemmelserne foreslås
alene at vedrøre idømmelse af bøde.
Forslaget er udgiftsneutral i
forhold til sundhedsvæsenets samlede budget.
Det er ikke foretaget beregning
af, hvilke konsekvenser det tilsigtede mindre tobaksforbrug vil have for
Grønlands Hjemmestyres afgiftsindtægter.
Der forventes ingen administrative
konsekvenser af forslaget.
Selvom reglerne om tilsyn
foreslås ophævet, giver det ikke besparelser. Dette skyldes at det i praksis
ikke har været muligt, at udøve tilsynet, og at der derfor ikke har været
afholdt udgifter dertil.
Lovforslaget har været til
høring hos relevante høringsparter, der fremgår af forslagets almindelige
bemærkninger. Høringssvarene er indarbejdet i fornødent omfang.
Forslaget indeholder ikke
bestemmelser om en aldersgrænse for køb af tobaksvarer. Hr. landstingsmedlem Mogens
Kleist har stillet forslag om, at Landstinget drøfter indførsel af en sådan
aldersgrænse. Jeg skal derfor overlade dette spørgsmål til Landstinget.
Med disse ord skal jeg på
Landsstyrets vegne forelægge forslag til landstingsforordning om tobak og sikring
af røgfrie miljøer, samt mærkning af tobaksvarer til Landstingets velvillige
behandling..
Og vi går straks videre til
punkt 66, hvor det er forslagsstilleren Mogens Kleist, der skal fremlægge sit
forslag, hvorefter det er Landsstyremedlemmet for sundhed, som kommer med sin
besvarelse, hvorefter vi så går videre til partiernes ordfører, og så er det
disse to punkter, der skal behandles under et.
Mogens Kleist,
forslagsstiller, Kandidatforbundet.
I medfør af forretningsordenen
for Grønlands Landsting § 30 stk. 3, fremsætter jeg hermed følgende
beslutningsforslag.
Forslag til landstingsbeslutning
om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag på Landstingets forårssamling
2000 om, at der i landstingsforordning nr. 5 af 3. november 1994 om tobak og
sikring af røgfrie miljøer samt mærkning af tobaksvarer indføjes en bestemmelse
om aldersbegrænsning ved køb af tobaksvarer, og så jeg så følgende argumenter
for det.
Som bekendt er rygning meget
udbredt i den grønlandske befolkning. Endvidere hører vi fra sundhedsvæsenet,
at der årligt dør mange af kræft, ligesom vi hører om børn, der helt fra 11 år
alderen er begyndt at ryge. Ethvert barn kan uden at spørge siden forældre,
købe cigaretter i en butik eller en kiosk.
Såfremt vi i vort land, skal køre
et seriøst forebyggelsesarbejde, er vi nødt til at spørge om, hvad vi skal gøre
for at undgå, at vores børn bliver rygere.
Hvis man vil køre et seriøst
forebyggelsesarbejde og rette op på de nuværende skæve forhold, er det
offentlige nødt til at reagere snarest.
Jeg foreslår derfor, at
Landstinget drøfter indførelse af en aldersbegrænsning ved køb af tobaksvarer
således, at man først skal være fyldt 18 år for at kunne købe, som forholdene
er i dag kan enhver jo købe tobaksvarer.
Med disse bemærkninger skal jeg
overlade forslag til Landstingets velvillige behandling.
Tak. Så er det
Landsstyremedlemmet for Sundhed, der kommer med en besvarelse.
Alfred Jakobsen,
Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Kirke.
Hr. landstingsmedlem Mogens
Kleist har stillet forslag om, at landsstyret pålægges at fremsætte forslag på
Landstingets forårssamling 2000 om, at der i landstingsforordning nr. 5 af 3.
november 1994 om tobak og sikring af røgfrie miljøer samt mærkning af
tobaksvarer indføjes en bestemmelse om aldersbegrænsning ved køb af
tobaksvarer.
Som fremlagt i
forelæggelsesnotatet til 1. behandlingen af landstingsforordning om tobak og
sikring af røgfrie miljøer, samt mærkning af tobaksvarer indeholder forslaget
ikke bestemmelser om en aldersgrænse for køb af tobaksvarer. Heller ikke den
nuværende forordning indeholder en sådan aldersgrænse.
Det er Landsstyrets klare mål,
at den grønlandske befolknings tobaksforbrug skal nedbringes, men Landsstyret
vil ikke gøre det ved at kriminalisere bestemte aldersgruppers køb af
tobaksvarer i form af indførsel af en aldersbegrænsning.
Landsstyret finder det i stedet
mere hensigtsmæssigt at nedbringe forbruget ved information, oplysning og hjælp
vil konkrete tiltag f.eks. I form af rygstopinstruktører. Det er således vigtigt
med en fortsat oplysende og holdningsbearbejdende indsats, således at
tobaksforbruget nedbringes, og dermed medvirker til en væsentlig forbedring af
folkesundheden.
At der i befolkningen er sket en
øget bevidsthed om skaderne ved tobaksrygning, ses bl.a. ved, at der er
stigende interesse blandt såvel virksomheder som private til at få nedsat
forbruget og sikre røgfrie miljøer. For Landsstyret er det vigtigt, at denne
holdningsbearbejdning fortsat skal styrkes og udvikles, og at der arbejdes
videre med det store behov for information, oplysning og hjælp til konkrete
tiltag.
Landsstyret kan som nævnt ikke
tilslutte sig indførsel af en aldersbegrænsning for køb af tobaksvarer, således
at man skal være fyldt f.eks. 18 år for at kunne købe tobaksvarer.
Hvis Landstinget ønsker at
indføre en aldersbegrænsning, vil Landsstyret opfordre til, at det også
drøftes, om der også skal være krav til hvem, der må sælge tobaksvarer - skal
personerne f.eks. være over 18 år og skal salgsstederne have en særlig
tilladelse til at sælge tobaksvarer ?
Endvidere opfordres der til, at
Landstinget også tager stilling til, hvilke sanktioner, der skal være ved
overtrædelse af en evt. Aldersbegrænsning. Skal barnet eller een unge straffes
? Eller er den, der sælger tobaksvaren ? Eller evt. Barnet eller den unges
forældre ?
Hvis en aldersbegrænsning ønskes
indført, er der således flere ting, Landstinget bør drøfte. Herunder ved
hvilken alder grænsen bær værd, forholdene omkring salg samt sanktionering og
håndhævelse af en sådan aldersbegrænsning.
Med disse ord skal jeg på
Landsstyrets vegne overlade det til Landstinget at tilslutte sig eller forkaste
forslaget om indførsel af en aldersbegrænsning for køb af tobaksvarer.
Tak. Og vi går nu videre til
partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Jørgen Kristensen,
Siumut.
Jørgen Kristensen,
ordfører, Siumut.
Tak Fra Siumut skal vi knytte
følgende bemærkninger til det af Landsstyret forelagte forslag til
landstingsforordning om tobak, sikring af røgfrie miljøer m.v.
Med henvisning til vores
bemærkninger ved den seneste ændring af forordningen om tobak og røgfrie
miljøer i 1998, skal vi understrege, at vi ligger vægt på, at man bør bane
vejen for reduktion af tobaksforbruget i samdrægtighed samt gennem
administrerbare midler.
I forbindelse med drøftelsen af
nærværende ændringsforslag, har vi fra Siumut blandt andet lagt mærke til, at
man ikke kan benægte, at vores tobaksforbrug er meget højt , i forhold til
vores nabolande og går ud over vores helbred. Men samtidigt ligger Landsstyret
op til slækkelse af de gældende regler på visse områder. Til trods herfor, går
vi ind for Landsstyrets forslag herom, at de offentlige virksomheder bør vise
vejen med et godt eksempel.
Forslaget åbner mulighed for
indretning af miljømæssig forsvarlig røgfrie miljøer i offentlige virksomheder
og vi mener, at disse bør etableres i forståelse mellem medarbejdere og
ledelsen.
Vi mener også at der af
forordningen klart skal fremgå, at det er virksomhedens ledelse, der har ansvar
for overholdelse af reglerne om røgfrie miljøer, idet det er netop ledelsen,
der i samarbejde med medarbejderne, skal sørge for, at reglerne bliver fulgt.
Ifølge § 12 i forslaget kan der
idømmes bøder i tilfælde af omgåelse af forbudets regler, vi ønsker at
Landsstyret præcisere nærmere, hvem der skal tage initiativet til idømmelse af
sådanne bøder.
Fra Siumut skal vi anmode
Landsstyret om, at tilvejebringe total forbud mod rygning i folkeskolen, for
samtlige børn.
Fra Siumut støtter vi fuldt ud
Landsstyrets idé om forbud mod tobaksreklamer. Fra Siumut mener vi også, at
skilteannoncer om tobak- og røgfrie miljøer m.v. formuleres på grønlandsk og
dansk og at direktoratet for sundhed og miljø bør godkende de anvendte tekster.
Vi er betænkelig ved, at private
bliver undtaget i forslaget med begrundelse i at problemerne med at få reglerne
overholdt. I Siumut er vi bekendt med, at private virksomheder, arbejder med
eksemplarisk vis med etablering af røgfrie miljøer. Derfor håber vi, at
forordningen vil være retningsgivende også for private virksomheder, til gavn
for samfundet, selvom den alene gælder offentlige virksomheder.
Til landstingsmedlem Mogens
Kleist forslag. Fra Siumut støttet vi fuldt ud landstingsmedlem Mogens Kleists
forslag om aldersbegrænsning vedrørende børns køb af tobaksvarer.
I dag ved vi, at selv
mindreårige bliver sendt ud for at købe tobaksvarer for de voksne. At købe
noget for andre er ikke et problem i sig selv, men man må tænke på, at en sådan
fremgangsmåde ikke er hensigtsmæssig i relation til børn og unges syn på tobak,
og det leder måske frem til den tankegang, at man ligeså godt kan sende
mindreårig efter tobak, fordi tobak ikke betragtes som noget farligt stof.
Derfor støtter vi i Siumut fuldt
ud aldersbegrænsning vedrørende adgang til at købe tobaksvarer, og skal
indstille til Landsstyret om at finde en løsning.
Med disse bemærkninger skal vi
til slut udtrykke vores støtte til ændringsforslaget, som vil være til gavn for
ikke rygernes omliggende miljø, og reduktion af sygdomme forårsaget af
tobaksforbruget, og skal anbefale, at sagen viderevurderes blandet andet på
baggrund af vores bemærkninger. Tak.
Og nu er det Anders Nilsson,
Atassut.
Anders Nilsson,
ordfører, Atassut.
Som det siges i landsstyremedlemmets
indlæg, så er tobaksrygning et af landets største sundhedsproblemer. Vi kan
derfor fra Atassut derfor ikke acceptere forslaget om, at private virksomheder
ikke længere skal være omfattet af forbudet.
Det er ikke noget rimeligt
argument, at reglerne ikke kan håndhæves, fordi det ikke har været muligt i
Direktoratet for Sundhed, at indgå aftaler om en varetagelse af tilsynet.
Rygning er ikke kun sundhedsskadelig, igennem en langvarig påvirkning igennem
tjære og nikotin. Flere og flere mennesker får akutte problemer p.g.a. rygning,
og kan ganske enkelt ikke tåle, at opholde sig i lokaler der ryges.
Skal de for eftertiden være
henvist til ansættelse i det offentlige, på grund af andres menneskers rygning,
det er ikke rimeligt, og mange stede er det slet ikke muligt. Efter Atassuts
opfattelse skal mulighederne for at begrænse rygning på arbejdspladser og i
offentlige rum være sikret gennem landstingsforordning, uanset om der er tale
om offentlige eller private arbejdspladser eller offentlig tilgængelige steder,
som f.eks. butikslokaler.
Med hensyn til Mogens Kleists
forslag om aldersbegrænsning ved køb af tobaksvarer, så er det sådan, at selvom
vi fra Atassut ser med forståelse for forslag fra Mogens Kleist om forbud mod
salg af tobaksvarer til unge under 18 år, så kan vi fra Atassut ikke støtte
forslaget, da det i praksis ikke lader sig håndhæve.
Ja tak, og nu er det Olga
Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Olga Poulsen, ordfører,
Inuit Ataqatigiit.
Tak. Vi har følgende
bemærkninger fra Inuit Ataqatigiit til forslag til landstingslov om tobak og
sikring af røgfrie miljøer m.v. samt forslag til landstingsbeslutning om
indføjelse af en bestemmelse om aldersbegrænsning, ved køb af tobaksvarer.
Forslaget går ud på, at der i landstingsforordningen nr. 5 af 3. november 1994
om tobak og sikring af røgfrie miljøer samt mærkning af tobaksvarer indføjes en
bestemmelse om aldersbegrænsning ved køb af tobaksvarer.
Nok de fleste her i Grønland
ved, at tobak har en meget negativ indvirkning på vores sundhed, men alligevel
vender bort fra problematikken. Her er nok den største grund til dette, at man
får et afhængighedsforhold til tobak. Tobak er et nydelsesmiddel der er meget
farligt. Derfor er det meget belejligt, at man i de seneste år har kørt med
oplysningskampagner. Disse oplysningskampagner skal give befolkningen indblik
i, at tobak er yderst sundhedsskadelig og derfor må undgås, lige meget hvad.
Disse sidste undersøgelser
vedrørende misbrug af nydelsesmidler blev fremlagt i august 1999 under
konference on netop disse nydelsesmidler, som er meget omfattende efter
landsstyremedlemmets udsagn. Som forældre er det chokerende at se igennem
statistikker, hvor meget vores børn er brugere af tobak, man kan ikke lade være
med at tænke på eventuelle skræmme scenarier med hensyn til vores fremtidige
sundhed.
Vi må som voksne være beviste om
vores indflydelse på vores børns store forbrug af tobak. Vi er jo dem der er
forbilleder, for vores børn, bliver vi ved med at ryge, så meget som voksne,
bliver vores børn ved med at ryge så meget.
Vi må erkende at PAARISA seneste
års store oplysningskampagner for bøn, m.h.t. til tobakkens skadelige
virkninger ikke har haft den ønskede forebyggende virkning, da vores tolerance
overfor tobak har været for høj. Landsstyrets målsætning, som er sikring af
røgfrie miljøer uanset om det er børn eller voksne, støttet vi fuldt ud fra
Inuit Ataqatigiits side. Vi tror på, at større udbredelse af røgfrie miljøer,
vil være med til at ændre på normerne med hensyn til tobak og brugen af dette
nydelsesmidel.
Vi tror også på, at fremtidige
lungekræftstilfælde kan holdes nede, ved hjælp af større udbredelse af røgfrie
miljøer. Vi kan dog ikke komme uden om kontinuerlige oplysningskampagner, da
disse har indflydelse på folks syn, og derfor vil vi opfordre til, at
Landsstyret stræber efter kontinuerlige oplysningskampagner.
Inuit Ataqatigiit finder det
beklageligt, at private virksomheder ikke har haft den store engagement i at
begrænse tobaksforbruget. Alligevel vil vi som lansstyremedlemmet være med til,
at opfordre de enkelte private virksomheder, om at komme med indsats på dette
område.
Vi tror, at bestemmelsen om
røgfrie offentlige pladser, vil bane vejen for mindre tobaksforbrug, og dermed
være med til at bane vejen for, at i fremtiden folks sundhed højnes. I denne
forbindelse vil vi gerne takke de mennesker, der i de seneste år har ydet en
utrættelig forebyggende indsats ved at fremhæve tobakkens skadelige virkninger,
og vi vil gerne ønske dem god arbejdslyst i fremtiden, ikke mindst vil vi opfordre
Landstinget til at støtte lignende projekter i fremtiden.
Vi vil fra Inuit Ataqatigiit
tilkendegive, at vi ikke er enige med landstingsmedlemmet Mogens Kleists
forslag om indføjelse af en bestemmelse om aldersbegrænsning ved køb af
tobaksvarer, hvori Landsstyret pålægges at komme med et forslag til
efterårssamlingen år 2000. Grunden til at vi ikke er enig i forslaget er den,
at vi mener, at det ikke vil have en indvirkning på forbruget af tobak, og
tværtimod være med til at skabe spænding, ved forbrug af tobak for unge. Ud
over dette, vil vi også på den måde, skabe unge afvigere, og forældre og
søskende over 18 år vil blive placeret som dem, der sørger for indkøb af
cigaretter.
Vejen for mindre forbrug for
unge er, som vi udtrykte det før, kontinuerlig oplysningskampaner, samt adfærd
som voksen.
Ellers men er vi, at det omtalte
forslag til landstingsforordning er den rigtige vej, at tage. Her taler
forslaget til landstingsforordning jo om Hjemmestyrets og kommunernes
virksomheder, d.v.s. at skoler også bliver røgfrie, forstået således at
folkeskolens lærere og elever ikke må ryge, hvilket vi finder meget positivt.
Med disse bemærkninger
indstiller vi, at forslaget behandles i Sundhedsudvalget inden 2. behandlingen
af punktet til foråret.
Ja tak. Den næste er Loritha
Henriksen fra Kandidatforbundet.
Loritha Henriksen,
ordfører, Kandidatforbundet.
Tak. 1. behandling af forslag
til landstingslov om tobak og sikring af røgfrie miljøer m.v. samt forslag til
landstingsbeslutning om af Landsstyret pålægges af fremsætte forslag på
forårssamlingen år 2000 om at der i landstingsforordningen nr. 5 af 3. november
1994 om tobak og sikring af røgfrie miljøer samt mærkning af tobaksvarer
indføjes en bestemmelse om aldersbegrænsning ved køb af tobaksvarer, et forslag
for Mogens Kleist. Kandidatforbundet har følgende bemærkninger til dette.
I de seneste år fremgår det mere
og mere tydeligt, og man taler mere om det, at tobak har meget skadelig
virkning på mennesket og ikke mindst kræftfremkaldende. Og ud fra disse betragtninger
mener vi, at brugen er for udbredt, og må gøres noget ved.
Det er ikke nogen særsyn, at
selv mange mindreårige ryger tobak, hvilket også er blevet bekræftiget ved
undersøgelser i skolen. Ved disse undersøgelser, fremgår det, at
tobaksforbrugere er alt for mange i forhold til andre lande. Fra
Kandidatforbundet finder det ikke betryggende, at nogle børn ryger ude op
gaden, uden af skjule sig.
Derfor mener vi, at det er på
tide, at lovgive omkring sådanne forhold, for det er nødvendigt, at man sætter
en alderbegrænsning for børn og unge, for at de kan købe tobak i butikkerne, og
vi mener, at det er en ordning, som kan rette op på forholdene, og er med til
at nedsætte børn tobaksforbrug. Det er ikke mindst meget vigtigt, at man
fortsætter oplysningskampagnerne i skolen og i daginstitutionerne.
Vi ved jo udmærket, at der har
foregået oplysningskampagner, og det har haft gavnlig virkning, for nogle af
børnene, men når mindreårige børn, kan købe tobak i butikkerne, så bliver de
fristet, og vil prøve tobaksvarerne.
Og det er meget almindeligt, at
selv forholdsvis små børn køber cigaretter eller tobak, bare når de har en
seddel med hjemmefra, og det må vi have stoppet-
Kandidatforbundet mener, at for at
beskytte vores børn, må vi indføre aldersbegrænsning, for at kunne købe
cigaretter.
Afslutningsvis ønsker vi god
arbejdslyst for dem, der varetager de forebyggelsesmæssige initiativer, og vi
ønsker at sagen går til Sundhedsudvalget inden 2. behandlingen
Og nu er det Landsstyremedlemmet
for Sundhed, der kommer med en besvarelse.
Alfred Jakobsen,
Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Kirke.
Grunden til at man gerne vil
ændre den eksisterende gældende forordning, at mange private virksomheder har
haft svært med kontrol med røgfrie områder og områder hvor der må ryges. Da
forordningen blev ændret i 1998, så har man strammet op på nogle områder, og
erfaringer viser indtil nu, at det er en for stiv måde, at holde kontrol på, og
det er med henblik på det, at man har fremsat forslag om ændring af den
eksisterende forordning.
Og fra Landsstyret foreslår vi
at man ikke så meget fokuserer på private virksomheder, men mere på det
offentliges arbejdspladser og virksomheder, således at der gives mulighed for
at etablere røgfrie områder og zoner hvor der må ryges.
Ud fra bemærkninger kan jeg
mærke, at der ligesom er to lejre her i Landstingssalen. Der er nogen, der
støtter Mogens Kleist forslag om aldersbegrænsning for at kunne købe
tobaksvarer, der kan jeg forstår at Siumuts ordfører og Kandidatforbundets
ordfører støtter dette forslag, mens Siumuts ordfører og Inuit Ataqatigiits
ordfører er imod dette forslag, der er ligesom balance mellem for og imod med
dette forslag.
Og jeg skal fra
Kandidatforbundet og Inuit Ataqatigiits støtter vores tilstadighed initiativer
omkring nedsættelse af tobaksforbruget, og det vil vi også fortsætte med
fremover. Jeg vil også tilføje, at i vores bestræbelser på at nedbringe
tobaksforbruget, der har vi bemærket, at man tager forskellig holdning til
disse initiativer, og m.h.t. de enkelte bemærkninger, så vil Landsstyret
selvfølgelig også i perioden frem til 2. perioden også se på de ting, som
Siumuts ordfører anmoder om at der blevet gjort. F.eks. præciseringer o.lign.
Og Atassuts ordfører kom ind på,
at private virksomheder også skal være med, og Inuit Ataqatigiit støtter at
Landsstyret tilpasser denne forordning og alle ordførere kom ind på vigtigheden
af de forskellige kampagner i mod tobak.
Landstingsmedlem Mogens Kleists
forslag der har vi i vores besvarelse til forslaget opfordret til, at såfremt
børn og unge ikke længere kan købe tobak, så må man også se på, om
ekspedienterne også skal opfylde en vis aldersgrænse, f.eks. 18 år, og hvis det
er tilfældet, så vil vi gerne have det at vide, hvilke rettigheder
forretningshaverne skal have for at undersøge den identitet og alder, som
børnene opgiver er rigtige, men det er sådanne ting, som vi skal have undersøgt
nøjere, henimod 2. behandlingen til forårssamlingen.
Således har jeg knyttet
bemærkning til de enkelte, men vil blot lige tilføje, at det er meget udbredt,
at børn og unge i skolen ryger, og her kan vi ikke komme uden om, at kommunerne
er medansvarlige ud fra de muligheder forordninger giver, der kan kommunerne og
skolerne til at tage initiativ til nedbringelse af tobaksforbruget, og jeg
mener også, at der er grund til at diskutere, hvordan man kan etablere de
forskellige røgfrie zoner, og de zoner der må ryges.
Og Mogens Kleist har bedt om
ordet igen.
Mogens Kleist, forslagsstiller,
Kandidatforbundet.
Jeg siger tak til
Landsstyremedlemmet Alfred Jakobsens besvarelse vedrørende tobak og jeg tror,
at det er flertallet der går ind for Landsstyrets indstilling, men de unge
ryger meget i Grønland, og når vi sammenligner os med andre nordiske lande, så
er det 28 ud af 100 der ryger, hvor det i andre lande er 10 ud af 100 der
ryger.
Selvom vi snakker om sundhed i
år 2000, hvad så med PAARISA's initiativer har de så ikke hjulpet, vi kan jo se
børn på 11 år, der ryger på gaden, og når du går i skolerne, kan du se børn der
ryger, hvad skal vi så gøre, når de f.eks. begynder at arbejde i en forretning.
Jeg tror ikke at vi skal tænke
på de forskellige problemstillinger du snakker om, vi kan lovgive om det, og vi
kan også tænke på nogle sanktionsmuligheder, jeg tror ikke, at vi skal tage
problemerne på forhånd. Jeg håber, at det vil skabe samfundsdebat, både blandt
forældre, skoleelever og blandt Landstinget og i de forskellige virksomheder,
og hvad man tænker på det.
Når vi snakker om sundhed år
2000, og når vi skal sammenligne os med andre lande, vi er jo ikke sunde, når
rygningen er så udbredt, selv blandt børn. Og jeg kan også nævne, at man i
skolerne, er det så synligt med tygningen, at skolebørnene ryger ude i gangene,
ude ved entreen, de er jo ikke engang fyldt 14 år, hvorfor jeg mener, at
såfremt det er sådan man fører en forebyggelse, så må vi spørge os selv, om
PAARISA virkelig har opnået nogle resultater, for rygerne bliver jo flere og
flere, hvorfor vi ikke blot kan vende det blinde øje til, at børnene i så stor
udstrækning er rygere.
I Danmark i det seneste, der har
man i Danmark den 7. september, der har de Radikale Venstre, foreslået, at man
skal være fyldt 16 år, for at kunne købe tobak, og jeg regner med at det også
er noget man kommer til at drøfte indgående i Danmark, og jeg håber også, at
man igennem mit forslag også kommer til at drøfte tobaksrygning i større grad,
ikke blot her i salen, men også i skolerne, men sandelig også i de enkelte hjem
rundt omkring.
Og den næste der får ordet er,
Godmand Rasmussen, Atassut, og jeg skal lige minde om, at det er en 1.
behandling, således at vi i løbet af næste samling, at vi kan tage det op igen,
således at punktet inden 2. behandling kan blive behandlet i Sundhedsudvalget,
men Godmand Rasmussen først.
Godmand Rasmussen, Atassut.
Jeg vil blot komme med nogle
korte bemærkninger, og det er meget interessant punkt, men der er nogle
uacceptable forhold, som flere partier også har været inde på. Siumuts ordfører
var inde på, at man også fuldt ud støtter aldersbegrænsningen, og indstiller
det dermed over for Landsstyret.
Og i dag er de unge mellem
15-16-17 år det er meget svært at se forskel eller det er svært at se hvor
gamle de er, da de måske ser ældre ud end de måske umiddelbart er, det kan godt
være, at man kan kræve at se deres cpr-nummer bevis, men selvom det i sig selv
er godt nok, så er når en lov blive gældende, så skal man også kunne følge den
også kriminalretlig, og såfremt man finder en sådan løsning, så får vores
kiminalbetjente meget travlt og såfremt den så træder i kraft, så kriminalisere
vi de unge op til 18 år, men selvfølgelig kan man også forbyde rygning i
skolerne, men på den anden side, er vi også åbne overfor, at der imndrettes
rygelokaler, hvorfor jeg er fuldstændigt enig med IA's bemærkninger om, at man
kan indføre restriktioner.
Men der er en ting, jeg gerne
vil spørge om, som er med i skolerne, hvor man forstår på den måde, at hverken
elever eller lærere, skal kunne ryge på skolerne, er det sådan, at man skal
lukke af for tobaksrygningen på skolerne, selvom de allerede har indrettet
rygelokaler ? For vi må jo indrømme, at folk nogle er blevet helt afhængige af
tobaksrygning og såfremt vi skal stille de samme krav til lærerne, så vil vi i
disse dage, hvor vi mangler så mange lærere, der bør vi nok tænke nærmere over
det.
Jeg forstår godt forslaget i sig
selv, og det er også positivt med et sådan forslag, men Mogens er i sit
forslag, at han siger, at det ikke har hjulpet med PAARISA, men såfremt vi
støtter et initiativ, så må vi ikke tale så nedsættende om sådan et organ, vi
ved, at det har opnået resultater, vi skal ikke blot stemple det, og sige, at
det ikke har opnået resultater.
Og den næste der får ordet er
Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit, og derefter Loritha Henriksen,
Kandidatforbundet.
Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit
Jeg er kommet herop på
talerstolen for at lige at kommentere, fordi Mogens Kleist på vegne af
Kandidatforbundet, nærmest taler nedsættende om PAARISA. Jeg synes at PAARISA's
initiativer om forebyggelse af tobaksrygning har været meget omfattende, vi
ved, at det på en eller anden måde har haft i indflydelse, det skal vi ikke
vende det blinde øje til.
Jeg tror at vi som forældre, vi
har jo et stort ansvar overfor børn, vi må også kunne se det positive i det.
F.eks. når vi skele til forslaget, og at vi har nogle børn på 17 år som vi ikke
ønsker skal ryge, så må vi ikke give dem de lommepenge, således at de får
mulighed for at købe cigaretter. Å må vi ikke give dem de penge, således at de
selv kan købe det. Men såfremt de acceptere, at de ryger, så kan vi give dem de
penge, til at købe cigaretter for. Det er noget man ikke behøver at lovgive
omkring.
Vi vil blot kriminalisere ved at
komme med en sådan lovgivning.
Så er det Loritha Henriksen, og
derefter Otto Steenholdt, Atassut.
Loritha Henriksen,
Kandidatforbundet.
Grunden til at jeg kommer på
talerstolen igen er, at der skal være meget større oplysningsinitiativer i
forhold til forældrene, fordi forældrene sender sågar deres små børn med en seddel
til forretningerne efter cigaretter. De er selv skyld i, at deres børn begynder
at ryge. Det er blandt andet det vi kan tage initiativ om.
Det er også rigtigt, at PAARISA
igennem årene har gennemført meget omfattende oplyningsinitiativer, såfremt de
ikke har været rundt på skolerne, og gjort kampagner imod tobak, så ville der
nok være mange flere børn der ryger. Selvfølgelig må vi tage udgangspunkt i
børnene, således at forældrene bliver bedre til at passe deres børn, det er
ikke kun børnene, men også forældrene der har behov for oplysning.
Så er det Otto Steenholdt, og
derefter Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Otto Steenholdt,
Atassut.
Ja det er rigtigt, at tobak er
farlig, og vi må så begrænse forbruget af det, så vidt muligt. Men nu kom jeg
lige pludselig i tanke om, da vi begyndte at diskutere alkoholproblemet, hvor
Atassut dengang fremsatte ønskede at fremsætte forslag mod forbud mod spiritus,
hvor Siumut kom ind på, at det ikke er godt, at komme med forbudsforordninger.
Jeg mener også, at det er den
bedste måde, at man ikke tvinger folk til noget, ved lovgivningen, nu er det
ligesom om, at Siumut har foretaget en kovending og vil lovgive omkring dette,
det kan jeg ikke støtte, når altid bliver forbudt, så er det ligesom spændende,
og som sagt spørger vi, skal vi kriminalisere børn, forældre eller
ekspedienterne i butikkerne, når vi lovgiver, og jeg mener ikke at det er vejen
frem.
At børn for en seddel med og
skal købe tobak, det må man få forældrene til at forstå at det kan man ikke
gøre, det er det samme, at man ikke kan sende børnene med en seddel for at købe
spiritus. Vi kan ikke forsvare det, der bliver fremlagt, men dog alligevel
bliver bakket op.
Spørgsmålet må drøftes nøjere,
vi støtter de forslag der kommer fra Landsstyret.
Den næste er Mogens Kleist og
derefter Lars Karl Jensen, Siumut.
Mogens Kleist,
forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Dengang jeg bemærkede noget om
PAARISA, så var det ikke min hensigt, at de ikke har opnået nogle resultater,
men jeg satte spørgsmålstegn ved hvilken effekt initiativerne har haft, Vi ved
nu, hvor meget vores børn ryger.
Og til det som Godmand bemærker,
omkring man skal være fyldt 16 og så omkring kriminallovgivningen, så ved vi at
børn op til 15 år er mindreårige, at der ikke kan foranstaltes noget ved
kriminalforsorgen.
Jeg mener, at ved at vi taler om
tingene, vil hjælpe på forholdene. Såfremt flertallet i Landstinget er imod mit
forslag, så vil jeg respektere det, men jeg mener, at der er åbent op for
muligheden for, at debattere det, både i samfundet og her i Landstingssalen.
Jeg skal minde om, at sagen er
blandt andet henvist til Sundhedsudvalget forinden 2. behandlingen, og udvalget
nok vil uden tvivl, vil medtage forslagsstillerens forslag. Den næste er Lars
Karl Jensen, Siumut og Landsstyremedlemmet for Uddannelse, kommer så bagefter.
Lars Karl Jensen,
Siumut.
Jeg skal komme med nogle
kommentarer uden om ordførerrækken. Det som Landsstyret har forelagt, det
støtter vi principielt fra Siumut, fordi det bliver behandlet i et relevant
udvalg.
M.h.t. Mogens Klesits forslag,
og der ved jeg, at vi har brugt de forskellige argumenter, og vi ved, at børn
nogle gange bliver sendt, for at købe cigaretter, enten af forældrene eller
andre voksne. Og man får barnet til at tro, at det kun er en god ting, at
vedkommende hjælper de voksne.
Og så er det, at man kan spørge
sig selv, hvorfor drøfter vi det så ? Sundhedsmæssigt er det jo også en gift i
sig selv, det kan også give kræft, det har Landsstyremedlemmet også påpeget.
Forleden var der i en landsdækkende
avis, hvor børn ville demonstrere mod spiritusforbruget, når vi oplyser om
spiritus, så har vi brugt i oplysningskampagner mange penge, og vi har også
etableret behandlingscentre, og det bliver spændende at se, hvornår vi lærer,
at omgås spiritus på en naturlig måde.
Men når vi ønsker et samfund, et
sundt samfund, og gerne vil oprette røgfrie miljøer, så må forældre , PAARISA
og ikke kun andre uddannelsesinstitutioner, således at de kan lære, at omgås
tobakken på en naturlig måde, og såfremt vi kan sætte nogle skilte op, hvor der
står at det er forbudt at købe tobaksvarer for børn eller for unge under 18 år.
Det bliver allerede brugt i
andre lande, og det bliver også praktiseret i Island, og selvom jeg er ryger,
så er det kun et ganske fåtal af forretningerne der kan sælge tobak, og her i
Grønland, er det ned til de mindste kiosker, der kan sælge tobak, og selv de
mindste børn, kan købe tobak, hvorfor jeg mener, at det vil være på sin plads,
at man behandler det nøje i Sundhedsudvalget, i stedet for blot at tilbagevise
forslaget, således at vi finder den mest positive løsning for samfundet.
Og vi jo forresten også, at
nogle film er forbudt for børn, for en bestemt aldersgruppe, der er en masse
forskellige forbud, forskellige steder.
Så er det Landsstyremedlemmet
for Uddannelse og derefter Landsstyremedlemmet for Sundhed, for afsluttende
bemærkninger.
Lise Skifte Lennert,
Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning.
En del talere var inde på, og
siger, at der bliver røget for meget i folkeskolen, hvorfor jeg skal komme med
nogle oplysninger også til Sundhedsudvalget, men først vil jeg lige sige, at
hvor Siumut opfordrer Landsstyret til fuldstændigt, at stoppe tobaksrygningen i
folkeskolen.
Og til Siumut skal jeg lige
melde, til Siumuts ordfører Jørgen Kristensen, og som før nævnt gerne til
Sundhedsudvalget, at i år har vi foretaget nogle undersøgelser, vedrørende
tobaksrygning i forbindelse med en sundhedsundersøgelse, hvor det er en der har
været læge i Illulissat Mikael Petersen, hvor han så har foretaget undersøgelse
i samtlige skoler.
Og denne undersøgelsesrapport
kommer i januar år 2000, hvor man vi så kan hente de forskellige resultater af
undersøgelserne, men vi får nogle konkrete tal, fordi vi her drøfter ud fra nogle
formodninger, men denne undersøgelse, som er blevet foretaget på samtlige
skoler, det vil vise i konkrete i tal, hvor stort tobaksrygningen er udbredt,
således at vi kan fået udgangspunkt til at foretage initiativer, således at vi
igennem Ineasaviq kan begynde nogle initiativer på landsplan, og her skal man
selvfølgelig samarbejde med både lærere, elever og ikke mindst forældrene og
skolernes bestyrelser.
Og til Godmand Rasmussens
bemærkninger, hvor han efterlyser, om lærerpersonalet skal lukkes af, for at
kunne ryge, og til det, kan jeg kun sige, at denne forordning vi nu drøfter
her, den gælder selvfølgelig også for samtlige skoler, hvorfor skolerne også er
forpligtiget til, at indrette specielle rygerum, for dem der er rygere.
Så er det Landsstyremedlemmet
for Sundhed, der kommer med en yderligere besvarelse.
Alfred Jakobsen,
Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Kirke.
Ja tak. Og jeg takker for de
bemærkninger, der kommer ud over partiordføretnes bemærkninger, og jeg mener,
at det er nødvendigt med en sådan debat, og landstingsmedlem Mogens Kleist kom
også ind på, at han netop har fremsat sit forslag, for at skabe debat ude i
samfundet. Jeg synes det er en udmærket måde at gøre tingene på det. Det er
nødvendigt, at vi fortsat debattere vores sundhed i samfundet, og det er
nødvendigt og naturligt at vi gør det.
Derfor har vi også taget imod
Mogens Klesits forslag i Landsstyret, og jeg skal konkludere derhen i
slutningen at 1. behandlingen, at vi skal udføre de forskellige ting, der skal
undersøges, de nødvendige tiltag omkring undersøgelser, som er nødvendigt til
sagen bliver 2. behandlet, det gør vi så i den mellemliggende periode.
Og i min forelæggelsesnotat, kom
jeg ind på, at undersøgelsesresultaterne har vist, at der ryges utroligt meget
i samfundet, at op til 70 % af borgene er rygere. Når vores forslag omkring
lovgivning kan virke kriminaliserende på disse mange mennesker, og at måske
prøver på at tvinge disse.
Når man lovgivningsmæssigt laver
sådanne nogle forbud, og når man ved, at der er så mange der ryger i samfundet,
der skal beslutte disse regler, så vil det være svært at holde kontrol, med
disse bestemmelser, men fra Landsstyret har vi altid haft det udgangspunkt, at
man fortsat kommer med oplysningsinitiativer. Vi ved hver især vores eget
ansvar, og jeg mener, at gå ind med forbud ikke er særligt sundt.
Men som sagt ligger vi vægt på
oplysning, vejledning, rådgivning og hjælp. PAARISA med de mange forskellige
initiativer i den forløbne tid, hvor man har et direkte samarbejde med de forskellige
ungdomrorganisationer og sportsforeninger, hvor man også har lanceret både
landsdækkende og lokale initiativer.
Og derfor som afslutning, vil
jeg minde om, at PAARISA har alle disse initiativer, og jeg mener, at vi altid
bør støtte sådanne positive initiativer, der er rettet mod børn og unge. Vi ved
jo på hvilke områder, det er usundt og sundt, så vil jeg sige tak for de faldne
bemærkninger, så vil jeg meddele, at de bemærkninger, der ko mer fra partierne
og Kandidatforbundet vil blive medtaget i vores videre arbejde. Tak
Og jeg skal for tredje gang
bemærke, at forslaget går videre til behandling i Sundhedsudvalget, før den går
videre til næste behandling. Og Lars Karl Jensen , har bedt om ordet igen, uden
om partiets ordfører.
Lars Karl Jensen,
ordfører, Siumut.
Det blive ganske kort. Ved
Landsstyrets afsluttende bemærkninger, så har jeg blot bemærket et bestemt ord,
som han var inde på det, hvor han også siger, at enhver skal selv have ansvaret
for sit eget forbrug, og så må jeg gerne overfor landstingsmedlemmer, som også
er medlem af Sundhedsudvalget erindre om, at vi også giver midler til driften
af Qaatifik, og såfremt vi skal holde fast ved det, så må vi også huske på det,
som ikke rygere, som prøver, at holde op, men som ikke selv, så må vi også
etablere noget, således at de kan blive afvænnet.
Og såfremt man siger, at man
selv har ansvaret for det, så har vi ikke behov Qaatifik, men på den anden side
siger, at man bør gøre forbruget af tobak mindre, så må vi også gøre det på den
måde, at vi bør kunne hjælpe dem der gerne vil holde op med at ryge.
Og så er det Mads Peter
Grønvold, for en kort bemærkning.
Mads Peter Grønvold,
Kandidatforbundet.
Vi ved og man kommer også ind
på, at op til 70 % af befolkningen i Grønland er rygere, og det er jo blandt
andet derfor, at sundhedsvæsenet har behov for større og større midler til
driften, fordi der er jo mange som bliver syge, som en følge af deres
tobaksforbrug, hvorfor vi må udnytte disse gode forslag, i stedet for blot, at
gå dem i mod. Det er jo sådanne ting, som vi kan bruge til at komme med
besparelser inden for driften af f.eks. sundhedsvæsenet, hvorfor det positive
forslag her, bør kunne drøftes, hvorfor vi glæder os til at tale om det til
foråret.
Og f.eks. i de forskellige
restauranter, der er jeg heller ikke glad for, hvor man forsøgt at få et barn
til at tage et hiv af en cigaret, og såfremt vi skal stoppe sådanne ting, så må
vi også sætte nogle begrænsninger.