|
Dagsordenens punkt 20-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
14. mødedag, mandag den
25. oktober, 1999
Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.
Tak.
Forslag om nøjere genvurdering af inddragelse af rensdyrjagten i forbindelse
med tildeling af jagtbevis, det har jeg fremsendt.
Alle
der anes som fastboende borgere her i landet har mulighed for, at få udsted
jagtbevis. Dette tingenes tilstand, ses i nogle tilfælde, at medføre skævheder
især da det medføre store problemer i forbindelse med tildeling af licenser til
moskusokse- og rensdyrjagt. I de kommuner, hvor der er bestande af moskusokser
og rensdyr er antallet af ansøgere til licenser og jagt hastigt stigende,
hvilket medfører et ekstra stort og tidskrævende arbejde, for de kommunale
myndigheder og politikere.
Ikke
mindst påføres der et tidskrævende arbejde for fisker- og fangerforeningerne,
idet disse er et uundværlig led i vurdering af og tildeling af licenser ud fra
deres lokale kendskab. Som fritidsjægere søger piger og drenge på 12 år samt
blandt andet handicappede og ældre, der har helbredsmæssige problemer, personer
der ikke anses som nogen, der kan tage på rensdyrjagt eller personer, der ikke
forudsættes, at kunne anvende skydevåben samt ingen båd har, samt eksempel
udefrakommende, der kun skal arbejde i kort tid i Grønland, der får tildelt
licens til jagt, således at de også indgå blandt ansøgermasserne.
Når
disse kategorier med held bliver trukket til jagt, bliver de af andre der kan
tage på jagt, og erfarne rensdyrjægere, der ikke bliver udtrukket skældt ud med
uhyrlige udtalelser, samt at ansatte og politikere får skylden for, at de ikke
bliver udtrukket.
Et
andet forhold, der ikke gør tingene tilstand bedre er, at der nu er vedtaget en
regel om, at licensen på ingen måde kan overdrages andre. Personer der ernærer
sig med fiskeri og fangst, som ejere af trawlere, får under alle omstændigheder
en kvote på 4 dyr, og når koner og børn er heldige bliver trukket, får familien
tildelt temmelig mange dyr, mens andre igennem flere efterfølgende år, kunne
risikere ikke at få tildelt et eneste dyr.
Det
er nu igennem flere år, der sker lodtrækning til kvoterne til fritidsjægere.
Nogle familier er heldige og bliver trukket hvert, mens andre ikke bliver
udtrukket, derfor synes denne fremgangsmåde værende en uretfærdig måde, at søge
at tildele kvoter på.
Jeg
har til et ellers på tidligere tidspunkt, fremsat forslag om tildeling af
licens til hustande, fremsat forslag om, at de der får tildelt licens i et
bestemt år, bliver udelukket muligheden for at ansøge næste år, for at man på
den måde kan give muligheden videre til dem der ikke fik licens tildelt det
tidligere år.
Denne
fremgangsmåde er efter min mening en mere lige og retfærdigt behandling af
alle, og som kan siges at være en måde, at tilfredsstille et flertal på.
Det
er nødvendigt med en tilpasset regelfastsættelse vedrørende lovgivning omkring
jagt. Sådan som udstedelsesreglerne er m.h.t. jagtbeviser og tildeling af
kvoter i dag, kan man nok ikke blot sige, at kommunerne fremsætter et forslag
vedrørende tildelingsregler, hvorefter dette bliver godkendt af
Landsstyreområdet for Jagt. Jeg mener, at målet må være, at indføre ensartede
procedurer og styring af disse, samt søge, at finde frem til den mest
rationelle ordning, der skal gælde for alle kommuner.
Det
må være et krav, at man er tildelt folkeregister i hjemkommunen, samt at den
udefrakommende arbejdskraft skal have haft 2 års bopæl, før tildeling kan finde
sted, idet rensdyrjagt ikke er lige til, og at det er nødvendigt at have
kendskab til rensdyrjagtområderne.
Der
synes derfor ingen vej uden om, at foretage en genvurdering af
tildelingsreglerne under en drøftelse af jagtreglerne i Landstinget.
Nu
skal Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg fremkomme med en betænkning,
og det er formanden Ole Lynge
Ole Lynge, formand for Landstingets Fiskeri-, Fangst- og
Landbrugsudvalg.
Tak.
Betænkning afgivet af Landstingets Fiskeri- , Fangst- og Landbrugsudvalg
Landstingets til 2. behandling af forslag til landstingslov om fangst og jagt
samt til forslag fra landstingsmedlem Ruth Heilmann om nøjere genvurdering af
inddrages af rensdyrjagten i forbindelse med tildeling af jagtbevis.
Landstingets
Fiskeri- , Fangst- og Landbrugsudvalg har under behandlingen bestået af følgende
Landstingsmedlem
Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit, formand, undertegnet.
Landstingsmedlem
Hans Enoksen, Siumut, næstformand
Landstingsmedlem
Lars Karl Jensen, Siumut
Landstingsmedlem
Siverth K. Heilmann, Atassut
Landstingsmedlem
Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet
Udvalgets
generelle bemærkninger til lovforslaget.
Forslag
til landstingslov om fangst og jagt blev første behandlet under Landstingets
forårssamling 1999. Landstingets Fiskeri- , Fangst- og Landbrugsudvalg har i tiden
efter forslagets 1. behandling gennemgået forslaget med bemærkninger på en
række møder.
Med
henblik på bl.a. at få forslagets lovtekniske fejl og mangler afhjulpet, har
udvalget endvidere stillet Landsstyremedlemmet for Erhverv en række skriftlige
spørgsmål, ligesom Landsstyremedlemmet har været i samråd i udvalget.
Landsstyremedlemmet for Erhverv har på baggrund heraf bebudet overfor udvalget
at ville stille en række ændringsforslag til forslagets 2. behandling.
Herudover har udvalget indhentet bemærkninger til forslaget fra Landstingets
Lovudvalg, ligesom udvalget som inspiration for sit arbejde med dele af
forslaget, har ind indhentet oplysninger om, hvordan jagt på kvoterede arter
reguleres i Danmark, Island og Færøerne.
Indledningsvis
skal udvalget beklage, at Landsstyret fremsatte et forslag til 1..
behandlingen, som ikke var tilstrækkeligt lovteknisk gennemarbejdet. Udvalget
finder det overordentligt væsentligt, at lovgivningen sikres den fornødne
kvalitet, idet et utilstrækkeligt kvalitetsniveau indebærer en risiko for
borgernes retssikkerhed og er til ulempe for de myndigheder, som skal anvende
lovgivningen i det daglige arbejde. Udvalget konstaterer dog, at de
ændringsforslag, som Landsstyret har bebudet at ville fremsættes til anden
behandlingen, retter på de lovtekniske fejl og mangler, der prægede forslaget,
da det blev fremsat til 1. behandlingen.
Udvalget
skal imidlertid ikke undlade at påtale, at der er tale om et forslag til ny
landstingslov, der påtænkes at afløse en bestående landstingslov, burde det
fremsatte forslag have været ledsaget af bemærkninger til samtlige bestemmelser
i forslaget, og ikke kun, som tilfældet var, de bestemmelser, der foreslås
ændret eller nyindført i forhold til den nugældende landstingslov.
Udvalget
kan i den forbindelse med tilfredshed noterer sig, at Landsstyremedlemmet for
erhverv op til denne efterårssamling har fremsendt de almindelige og særlige
bemærkninger til samtlige bestemmelser med Landsstyrets ændringsforslag
inkluderet. Der henvises til disse og herudover har udvalget bedt
Landsstyremedlemmet for Erhverv om, til sit svarnotat til denne betænkning, at
vedlægge ikke kun Landsstyrets ændringsforslag til lovforslaget, men også
landstingsloven, som den vil se ud med ændringsforslagene indarbejdet.
I
bemærkningerne til forslaget, som det blev fremsat til 1. behandlingen, oplyste
Landsstyret, at Landsstyrets Lovkontors bemærkninger var indarbejdet i
forslaget. Ved gennemgangen af høringssvarene kunne udvalget imidlertid
konstatere, at Landsstyrets Lovkontor havde anbefalet, at bestemmelserne om
definition af "saglige hensyn" burde udgå, ligesom Lovkontoret gav
udtryk for betænkeligheder overfor anvendelsen af husstandskriteriet i
forbindelse med fordeling af disponible fangstmængder.
Disse
bemærkninger var ikke indarbejdet i forslaget, som det blev fremsat til 1.
behandlingen, men er først blevet indarbejdet i forbindelse med de
ændringsforslag som Landsstyret fremsætter til 2. behandlingen. Udvalget har
under samråd påtalt dette forhold overfor Landsstyremedlemmet for Erhverv, og
udvalget skal indskærpe overfor Landsstyret, at bemærkningerne til lovforslag
skal være præcise.
Udvalgets
bemærkninger til forslagets økonomiske og administrative konsekvenser.
Landsstyret
har i bemærkningerne til såvel forslaget, som det fremsattes til 1.
behandlingen, som til ændringsforslagene til 2. behandlingen oplyst, at
forslaget forventes at have økonomiske og administrative konsekvenser. Nærmere
bestemt vurderer Landsstyret, at ændringsforslaget til ny § 5 om, at man skal
have været tilmeldt et grønlandsk folkeregister to år for at kunne drive
fritidsjagt på kvoterede arter, samt ændringsforslaget til ny § 10 om en
indførelse af jagtprøve, har økonomiske og administrative konsekvenser.
Landsstyret mener dog ifølge bemærkningerne ikke at kunne oplyse noget præcist
beløbsmæssigt om disse konsekvenser.
Udvalget
er opmærksom på, at det på forhånd kan være vanskeligt at angive meget præcise
beløb for de økonomiske konsekvenser, en eventuel vedtagelse af de givne
bestemmelser vil have. Udvalget er imidlertid samtidig af den opfattelse, at
det principielt er af helt afgørende betydning for Landstingets behandling og
eventuelle vedtagelse af ethvert lovforslag, at Landstinget er i besiddelse af
et overslag for lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser.
Dette
af hensyn til, at Landstinget ved vedtagelsen af enhver lovgivning er opmærksom
på, om lovgivningen vil have finanslovsmæssige konsekvenser og i givet fald
skal Landstinget have kendskab til omtrentlig, hvor store de økonomiske og
administrative konsekvenser vil være.
Udvalget
har derfor for så vidt angår ændringsforslaget til § 5 bedt Landsstyret om at
fremsende udvalget et overslag for de økonomiske konsekvenser. Landsstyret har
besvaret dette med, at en kontrol af, hvor længe en person har været tilmeldt
folkeregister i Grønland, kan ske i samme arbejdsgang, som allerede sker efter
de nugældende regler, når kommunerne kontrollerer om ansøgeren har et gyldigt
fritidsjagtbevis og om ansøgeren har folkeregisteradresse i den pågældende
kommune.
Landsstyret
vurderer således, at det kun vil betyde en marginal merindsats at kontrollere
og attestere, om de nye krav efter § 5 opfyldes af licensansøgeren. På grundlag
af antallet af ansøgere med fritidsjagtbevis, der søgte licens til rensdyr og
moskusokser i 1999 skønner Landsstyret, at det på landsplan kan betyde en
samlet meromkostning på muligvis 7000 - kr. men formentlig mindre. Udvalget kan
således konstatere, at denne nye bestemmelse synes at have yderst begrænsede
finanslovsmæssige konsekvenser.
For
så vidt angår indførsel af jagtprøve, som Landsstyret bemyndiges til at
fastsætte bestemmelser om i den nye § 10, tager udvalget foreløbig til
efterretning, at Landsstyret ikke kan give Landstinget nærmere oplysninger om
de økonomiske og administrative konsekvenser. Af hensyn til, at Landstinget
imidlertid ikke skal vedtage lovgivning med finanslovsmæssige konsekvenser uden
at kende disse konsekvensers beløbsmæssige størrelse, skal udvalget på det
kraftigste opfordre Landsstyret til ikke at tage bemyndigelsesbestemmelsen i §
10 i anvendelse, før de økonomiske konsekvenser heraf er indarbejdet i
Landstingsfinansloven.
Når
Landsstyret i forbindelse med et fremtidigt finanslovsforslag således foreslår
midler afsat til afholdelse af en jagtprøve, skal der medfølge en fyldig
forklaring på, hvorledes den jagtprøve, der ligger til grund for den givne
bevillingsansøgning, påtænkes udformet. Herved gives Landstinget mulighed for
at sammenholde bevillingens størrelse med den konkrete udformning af
jagtprøven.
Udvalgets
bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser, for så vidt angår
bemyndigelser til Landsstyret.
Forslag
til Landstingslov om fangst og jagt indeholder en lang række bemyndigelser til
Landsstyret. Idet udvalget finder det væsentligt, at Landstinget er orienteret
om, hvordan Landsstyret agter at forvalte sine bemyndigelser, har udvalget bedt
Landsstyremedlemmet for Erhverv om at redegøre for, f.eks. Gennem eksempler,
hvordan de enkelte bemyndigelsesbestemmeler, agtes udfyldt.
Af
hensyn til, at det samlede Landsting er orienteret herom, har udvalget fundet
det hensigtsmæssigt at gengive de oplysninger, udvalget har modtaget fra
Landsstyremedlemmer for Erhverv. I det vedlagte bilag gengives således
besvarelsen fra Landsstyremedlemmet for erhverv, for så vidt angår bemærkninger
til de enkelte bemyndigelsesbestemmelser.
Udvalgets
bemærkninger iøvrigt.
Med
henvisning til Landsstyrets ændringsforslag til nyt §4, stk. 2, nr. 4 er
udvalget af den opfattelse, at det på sigt kan vise sig uhensigtsmæssigt at
omtale KNAPK ved navn i selve bestemmelsen.
Det
er udvalgets opfattelse, ar såfremt andre
erhvervsfangerorganisationer/-foreninger af samme karakter som KNAPK skulle
opstå, skal bestyrelsesmedlemmer i disse ikke stilles anderledes end
bestyrelsesmedlemmer i KNAPK. Udvalget skal derfor foreslås, at
"KNAPK" erstattes med ordet
"erhvervsfangerorganisationer/-foreninger." Herved stilles
bestyrelsesmedlemmer af KNAPK ikke anderledes i forhold til formuleringen i
Landsstyrets ændringsforslag, men bestemmelsen gøres efter udvalgets opfattelse
med tidssvarende.
Landsstyret
foreslår i sit ændringsforslag til nyt § 5, at licens til fritidsjagt på
kvoterede arter kun gives personer, som er tilmeldt folkeregister i Grønland,
og som har haft folkeregisteradresse i Grønland de seneste 2 år forud for
ansøgningstidspunktet. Udvalget tilslutter sig dette forslag og lægger vægt på,
at bestemmelsen ikke er diskriminerende i forhold til den Europæiske
Menneskerettighedsorganisation. Udvalget har som grundlag for sin vurdering af
bestemmelsen lagt vægt på Landsstyrets bemærkninger til bestemmelsen, hvor det
bliver understreget, at bestemmelsen ikke kan anses for diskriminerende, idet
der ikke kan dispenseres fra bestemmelsen.
Udover
de betingelser til fritidsjagt på kvoterede arter, som følger af forslaget til
nyt § 5, er det udvalgets opfattelse, at der af hensyn til disse begrænsede
ressourcer bør være skærpede krav om en vis alder hos ansøgere for at kunne
opnå ret til denne type jagt.
Ifølge
forslagets § 6, stk. 1, nr. 4, som Landsstyrets ændringsforslag ændres til § 8,
stk. 1, nr. 4, bemyndiges Landsstyret til, at regulere jagten og herunder
udstede regler om fordeling af de disponible fangstmængder efter blandt andet
aldersgrupper.
Af
bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at udover 12 års alderskravet, kan der
eksempelvis indføres en aldersgrænse, der er højere ved erhvervelse af
fritidsjagt på kvoterede arter såsom rensdyr og moskusokser. Udvalget kan
tilslutte sig dette og skal opfordre Landsstyret til at indføje en bestemmelser
i de relevante bekendtgørelse om, at personer, der driver fritidsjagt på
kvoterede arter skal være mindst 16 år.
Udvalgets
bemærkninger til forslaget fra landstingsmedlem Ruth Heilmann.
Landstingsmedlem
ruth Heilmanns forslag om nøjere genvurdering af inddragelse af rensdyrjagten i
forbindelse med tildeling en af jagtbevis er blevet henvist til behandling
sammen med forslaget til landstingslov om fangst og jagt. Landstingsmedlem Ruth
Heilmann giver i sit forslag udtryk for, at der er behov for, at genvurdere
reglerne for tildeling af licenser til rensdyrjagt, idet forslagsstilleren
finder, at den nuværende fremgangsmåde medfører en uretfærdig fordeling af
licenser til jagt på rensdyr.
Udvalget
skal til forslaget bemærke, at såfremt Landstinget på baggrund af udvalgets
betænkning vedtager forslaget til landstingslov om fangst og jagt, indføres der
med det nye § 5 regler, som i vidt omfang kommer forslagsstillerens ønsker
imøde. Dette skylde, at licens til fritidsjagt på kvoterede arter, herefter kun
kan gives personer, som er tilmeldt et folkeregister i Grønland, og som harm
haft folkeregisteradresse i Grønland de seneste to år forud for
ansøgningstidspunktet.
Herudover
har udvalget som nævnt opfordret Landsstyret til, i forbindelse med sin
regulering af jagten efter § 8 stk. 1 nr. 4 at indføje bestemmelser om, at
personer, der driver fritidsjagt på kvoterede arter skal være mindst 16. År.
Det er således udvalgets opfattelse, at forslaget til landstingslov om fangst
og jagt indeholder denne opstramning af reglerne, som forslagsstilleren
efterlyser.
Og
afslutningsvis fremfører jeg udvalgets indstilling.
Som
nævnt overfor mener udvalget, at Landsstyrets ændringsforslag til § 4, stk. 2,
nr. 4 bør ændres. Udvalget indstiller således vedlagte ændringsforslag. Her
henviser jeg til under ændringsforslag til Landsstyrets ændringsforslag, § 4,
stk. 2 nr. 4 ændres KNAPK til erhvervsfangerorganisationer/-foreninger.
Herudover
kan udvalget tilslutte sig Landsstyret ændringsforslag til 2. behandlingen.
Udvalget indstiller således, at Landstinget med ovennævnte ændring, tilslutter
sig Landsstyrets ændringsforslag til 2. behandlingen.
Med
disse bemærkninger indstiller Landstingets Fiskeri-, Fangst- og
Landbrugsudvalg, at forslag til landstingslov om fangst og jagt overgår til 3.
behandling i den således nu foreliggende form.
Nu
skal Landsstyremedlemmet for Erhverv komme med en besvarelse til udvalgets
betænkning.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv og Økonomi.
Indledningsvis
vil jeg henvise til lovforslaget og bemærkninger hertil, samt bilagene som er
blevet afleveret til 2. behandlingen.
På
Landsstyrets vegne vil jeg gerne takke for betænkningen fra Fiskeri-, Fangst-
og Landbrugsudvalget i forbindelse med 2. behandlingen af forslag til
Landstingslov om Fangst og Jagt, hvorunder landstingsmedlem fru Ruth Heilmann,
om nøjere genvurdering af inddragelse af rensdyrjagten, i forbindelse med
tildeling af jagtbevis er blevet henvist.
Jeg
har efter anmodning fra udvalgets formand sendt mine bemærkninger til fru Ruth
Heilmann, som er blevet indarbejdet i udvalgets betænkning. Jeg vil blot
bemærke, som udvalget også har noteret, at nuværende lovforslag indeholder den
opstramning af reglerne, som forslagsstilleren efterlyser, hvorfor jeg ikke vil
komme nærmere ind på dette forslag.
Landsstyret
har noteret, at den lovtekniske behandling af lovforslaget er sket i henhold
til de udstukne instrukser. Jeg har været i samråd med Fiskeri-, Fangst- og
Landbrugsudvalget, hvor jeg præsenterede og uddybede lovforslaget inden 2.
behandlingen overfor udvalgsformanden, og medlemmerne.
Endelig
har jeg skriftligt besvaret en lang række uddybende spørgsmål, som
udvalgsformanden har sendt i den mellemliggende periode inden 2. behandlingen,
hvorfor Landsstyret er af den klare holdning, at der har været en grundig
sagsbehandling efter 1. behandlingen af lovforslaget.
Derudover
har sagen både inden 1. og 2. behandlingen været til høring i alle kommuner,
KNAPK, KANUKOKA, Fangstrådet samt relevante direktorater, herunder løbende
konsultationer med Sekretariatets Lovkontor.
Landsstyret
kan kun være enig i udvalgets generelle bemærkninger om, at lovgivningen
generelt sikres den fornødne kvalitet, således at borgerne retssikkerhed sikres
bedst muligt, og er ikke til ulempe for myndigheder, som skal anvende den i det
daglige arbejde
Jeg
kan heller ikke undlade, at bemærke med henvisning til udvalgets betænkning i
sidste afsnit om generelle bemærkninger til lovforslaget. Til det kan jeg
bemærke, at mange af sagerne, der relaterer sig til fangst og jagt, tit og ofte
kræver afvejninger.
Dels
fordi stramninger af regler afstedkommer mange modreaktioner, ikke kun fra
brugernes side, men også fra lokalpolitiske side, og dels kan havde større
eller mindre administrative og økonomiske konsekvenser, såvel for de enkelte
kommuner, som for Hjemmestyrets administration.
Netop
de nævnte definitioner, hvad angår saglige hensyn og husstandskriteriet har vi
været igennem en masse afvejninger, især husstandskriteriet. I den forbindelse
skal jeg erindre, at daværende Fiskeri-, Fangst,- og Landbrugsudvalg i 1997
under efterårssamlingen selv foreslog indførelse af husstandskriteriet i
forbindelse med tildeling af licenser til kvoterede arter.
Landsstyreområdet
indarbejdede ikke bestemmelser om husstandskriterier i forbindelse af kvoterede
arter i foråret 1998, netop fordi nærmere undersøgelse viste, at den ville
afstedkomme alt for mange administrative byrder og fejlmargener, især hos de
enkelte kommuner, som i sidste ende skulle administrere denne regel.
Husstandskriteriet
er ikke officielt defineret, og egner sig ikke til kriteriet til fordeling af
kvoterede arter.
Imidlertid
kom der en klage fra et daværende udvalgsmedlem i august 1998, at udvalgets
forslag om husstandskriteriet, ikke var blevet indarbejdet i lovgivningen,
således at den kunne komme i anvendelse i 1998 fangstsæsonen. Daværende
Landsstyremedlem fremsendte en redegørelse til Fiskeri-, Fangst- og
Landbrugsudvalget den 13. august 1998. På baggrund af nævnte klage, lovede
daværende Landsstyremedlem fra Landstingets talerstol under efterårssamlingen
1998, at Landsstyret til næste forår ville indarbejde Fiskeri-, Fangst-, og
Landbrugsudvalgets forslag.
For
at imødekomme daværende udvalgs ønske, blev dette forslag derefter udformet i
forbindelse med forårssamlingen 1999, dog imidlertid med klare bemærkninger om
de mange problemområder, som en regel ville kunne afstedkomme.
Hvis
der ikke havde været et forslag fra daværende Fiskeri,- Fangst- og
Landbrugsudvalg, havde Landsstyret ikke fremsat et sådan forslag, netop med
henvisning til samme argumenter, som Lovkontoret fremsatte i sine bemærkninger
, nemlig at der herved påføres kommunerne en ikke uvæsentlig forpligtigelse til
at foretage konkret sagsbehandling, for at afgøre, hvornår der foreligger én
husstand.
Hvad
angår saglige hensyn, vil jeg blot henvise til, at dette også er blevet taget
ud, for ikke at give anledning til fortolkningstvivl, og erstattet med et mere
konkret forslag. Der henvises til lovforslaget § 5, vedrørende 2 års bopæls
krav, for at kunne komme i betragtning til kvoterede arter i
fritidsjagtkatagorien. Det er også et fremskridt vi kun kan være glade for.
Det
er rigtigt som udvalget nævner i sin bemærkning, at Landsstyret ikke har kunne
oplyse noget præcis beløbsmæssig om konsekvensen af lovforslagets § 10,
angående indførelse af jagtprøve med henvisning til at undersøgelsen stadig
pågår. Landsstyret noterer med glæde, at udvalget foreløbig har taget dette til
efterretning.
Landsstyreområdet
har igangsat en undersøgelse af, hvordan jagtprøven kan udformes, blandt andet
ved undersøgelse af de eksisterende jagtprøvesystemer i Canada, Island, Danmark
og Norge.
Når
landsstyreområdet er blevet færdige med undersøgelsen, og resultatet er
forelagt Fangstrådet, så vil landsstyreområdets holdning bliver orienteret til
Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg, for først på det tidspunkt
vil det være muligt at fastlægge de grundlæggende forhold for jagtprøven.
Jeg
har med glæde noteret, at udvalget har sørget for, at informere
landstingsmedlemmerne angående de eksempler på, hvorledes en lang række
bemyndigelser til Landsstyret forvaltes, som jeg fremsendt i juli måned.
Jeg
med glæde noteret, at udvalget støtter mit forslag angående § 5, at licens til
fritidsjagt på kvoterede arter, kun kan gives personer, som er tilmeldt et
folkeregister i Grønland og som har haft folkeregisteradresse i Grønland, de
seneste 2 år, forud for ansøgningstidspunktet.
Landsstyret
har bemærket, at udvalget har noteret og lagt vægt på, at bestemmelserne ikke
er diskriminerende i forhold til Den Europæiske Menneskeretskonvention, og at
der ikke kan dispenseres fra bestemmelsen, sådan som bemærkningerne til denne
paragraf angiver.
Hvad
angår forslagets § 6, stk. 1 nr. 4, der vedrører hjemmel til at fastsætte
nærmere bestemmelse for aldersgrænser til fordeling af disponible
fangstmængder, så opfordrer udvalget til, at Landsstyret indføjer en
bestemmelse i relevante bekendtgørelser om, at personer der driver fritidsjagt
på kvoterede arter, skal være mindst 16 år.
Til
det vil jeg sige, at direktoratet sammen med Fangstrådet og relevante
organisationer, vil tage emner op til nærmere vurdering, m.h.p. at fralægge
ændringsforslag i relevante bekendtgørelser til næste års fangstsæson. Der vil
efterfølgende blive høring til kommuner m.v.
U
betænkningen indstiller udvalget, at forslag til landstingslov om Fangst og
Jagt, vedtaget i sin foreliggende form, med et mindre underændringsforslag i §
4, stk. 2 nr. 4, hvor KNAPK ændres til
erhvervsfangerorganisationer/-foreninger.
Underændringsforslaget
begrundes med, at der hermed tages højde for, at hvis der skulle blive dannet
en eller flere erhvervsfangerorganisationer/-foreninger af samme karakter som
KNAPK, således at bestyrelsesmedlemmer i disse, i givet fald gives samme
betingelser som bestyrelsesmedlemmerne i KNAPK. Landsstyret har ingen
indvendinger mod dette underændringsforslag, og støtter der med dette.
Jeg
vil på den baggrund bede Landstinget om, at følge anbefalingen fra Fiskeri-,
Fangst- og Landbrugsudvalget om, at godkende forslaget, om landstingslov om
Fangst og Jagt i sin nuværende form, men dog således, at ordet KNAPK i § 4,
stk. 2 nr .4 erstattes med erhvervsfangerorganisationer/-foreninger.
Endelig
skal jeg på vegne af Landsstyret indstille at lovforslaget med
underændringsforslaget, sendes til 3. behandling m.h.p. endelig godkendelse.
Tak.
Og
vi går nu videre til partiernes ordførere. Først er det Siumuts ordfører Lars
Karl Jensen.
Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.
Tak.
Fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til forslag til landstingslov
om Fangst og Jagt.
Ved
1. behandlingen af nærværende forslag under Landstingets forårssamling i år,
fremførte vi fra Siumut en række forhold, som efter vores mening bør rettes til
af hensyn til virkningen for brugerne.
Derfor
er vi glade for, at konstatere, at udvalget efter 1. behandlingen har arbejdet
tæt sammen med Lovudvalget, Lovkontoret samt Landsstyremedlemmet for det
pågældende område.
Vi
er helt klar over, at vi må have en lovgivning, der tager udgangspunkt i
Grønlands vidtstrakte kyst og spredte bebyggelse, og giver erhvervsjægerne og
fritidsjægerne muligheder på et realistisk grundlag.
Ved
tidligere lejligheder har vi gjort gældende, at der er indført kvotering på en
række fangstdyr, og at man skal have nøje kendskab til realiteterne i så
henseende, hvis man skal kunne drive jagt i vores i land.
I
Siumut er vi derfor glade for, at konstatere, at man i samdrægtighed har udført
et grundigt lovgivningsarbejde.
Fra
Siumut støtter vi i princippet Landsstyrets tilkendegivelse af, at man skal
have været opført i det grønlandske folkeregister i 2 år, før man kan drive
jagt her i landet, ligesom vi støtter udvalgets indstilling om aldersgrænse på
16 år m.h.t. adgang til fritidsjagt.
Fra
Siumut mener vi ikke, at dette er udtryk for udelukkelse af bestemte personer,
idet disse personer altid vil have mulighed for, at træne sig selv op igennem
deltagelse i jagtture, selvom der indføres aldersgrænse for, hvornår de selv
kan nedlægge dyrene selv.
Det
er efterhånden svær med en klar afgrænsning af, hvem der er fanger eller
fisker. Realiteten er, at besætningsmedlemmernes indtægter i de mindre
fiskefartøjer og trawlerne er meget forskellige. Endvidere er der mange fisker
i islægsomåderne, som er fiskere i sommermånederne, og ernærer sig som fangere
og jægere i vinterperioden.
Rundt
på kysten støder man også på personer, der er besætningsmedlemmer på mindre
fiskefartøjer, og er besætningsmedlemmer på trawlerne i visse perioder. Som
helhedsvurdering støtter vi derfor fra Siumut lovforslagets princip om, at 50 %
af den samlede indtægt, skal være basis for erhvervelse af et
erhvervsjagtbevis, samtidig støtter vi udvalgets ændringsforslag om
erhvervsfangerorganisationers/-foreningers bestyrelsesmedlemmers indtægter ikke
bør følge med, i forbindelse med tildeling af jagtbevis.
I
Siumut er vi glade for, at Landsstyret har god forståelse for forslaget fra
Landbrug- og Fiskeriudvalget, om midlertidig udsættelse af indførelse af
jagtprøve, med de anførte beg4rundelser herfor.
Også
vi mener, at det vil være mest passende, at jagtprøvesystemet, først bør
indføres ved lov, når der er udarbejdet klare regler heri, samt når der er
overblik over de økonomiske konsekvenser.
Til
slut skal vi tilslutte os udvalgets indstilling om landstingsmedlem Ruth
Heilmann forslag uden yderligere bemærkninger.
Fra
Siumut skal vi med disse bemærkninger indstille, at forslaget overgår til 3.
behandlingen, når de nødvendige tilretninger er foretaget.
Nu
er det Atassuts ordfører, Siverth K. Heilmann.
Siverth K. Heilmann,
ordfører, Atassut.
Tak.
Fra Atassut har vi følgende bemærkninger til 2. behandlingen af forslag til
landstingslov om Fangst og Jagt.
Vi
skal fra Atassut udtrykke vores beklagelse igen fra 1. behandlingen af dette
punkt de 17. maj 1999 over at sagsbehandlingen er blevet forsinket, fordi
Landsstyret fremsatte et mangelfuldt lovgrundlag. Dog er det vigtigt, at
forslaget bearbejdes yderst forsigtigt, herunder færdiggørelsesarbejdet.
Fra
Atassut skal vi udtrykke, at udvalget for Fiskeri-, Fangst-, og Landbrug ikke
har kunne færdigbehandle alt det, som Landstinget har påbudt til 2.
behandlingen. Men det viser bare, hvor svært det kan være, at løse problematikken,
omkring regulerede fangstdyr på lovgivningsområdet. Derfor skal vi fra Atassut
opfordre andre partier igen, at henstille overfor Landsstyret, at få undersøgt
om rensdyrjagten kan åbnes op for alle, for en kort stund til næste års
rensdyrsæson.
Dette
begrunder vi kort med, at det blev dokumenteret igen i sommer, at
rensdyrbestanden er meget stor og rensdyrgeviret er blevet meget lille, som
følge af det. Såfremt det bliver afslået er vi dog fra Atassut rede til, at
samarbejde om eventuelle andre måder, at løse det på, og deltage på et
eventuelt vurderingsarbejde.
M.h.t.
Landsstyremedlemmets påpegelse overfor udvalgets "særlige hensyn"
samt "husstand", skal vi udtale, at udvalget naturligvis er
forpligtet til, at vurdere den opgave som Landstinget eventuelt må have
stillet, uanset om man kan lide det eller ej. Og dengang stillede udvalget en
opgave overfor Landsstyret, omkring det ovennævnte.
Man
kan vel ikke diskutere hverken i Landstinget eller i de bestående udvalg, at
udvalget er enigt som følge af et medlemsønske, og foranlediger derefter et
vurderingsarbejde igangsat, før lovgivningsarbejdet er gennemført, hvilket
heldigvis er blevet gjort under vanskelige forudsætninger. Da man ikke ser
ordet "husstand" passende til forslaget, skal vi fra Atassut udtale,
at vi tilslutter os fjernelsen af dette. Fra Atassut tilslutter vi os
ligeledes, at "særlige hensyn" også fjerne under § 5, idet der er
flere uafklaret forhold.
I
Atassut er vi glade for, at vores tidligere fremsatte ønske nu realiseres, det
vil sige kravet om 2 års fast bopæl i Grønland, før man som ejer af et
fritidsjagtbevis kan drive jagt på regulerede fangstdyr.
Under
1. behandlingen af lov forslaget udtalte vi fra Atassut, at vi ikke var
principielt imod Landsstyrets ide om indførelse af jagtprøve, men udtalte, at
man ikke kunne sætte spørgsmålstegn ved de hjemmehørende, særlige
fangererhververnes evne til at håndtere våben. Derfor er vi i Atassut glade
for, at Landsstyremedlemmet efter opfordring er samarbejdsvillig til at vende
tilbage til § 3 om indførelse af jagtprøve, når der har været udført yderligere
undersøgelser omkring de økonomiske konsekvenser heraf.
På
forslagets § 6, stk. 1 nr. 4, om ændring af fordeling af fangstdyr på baggrund
af alder, skal vi fra Atassut udtrykke vores uforbeholden tilslutning, for en
aldersgrænse på 16 år for fritidsjægere, når det drejer sig om regulerede
fangstdyr.
I
denne forbindelse, og uden at bruge mange ord skal vi i Atassut udtrykke vores
tilfredshed, med at andre partier har tilnærmet det tidligere fremsatte fra
Atassut, ligesom vi glæder os over, at Landsstyremedlemmet vil bearbejde det
nævnte, når der er sket en yderligere vurdering af dette, i samarbejde med
Fangstrådet og andre relevante organisationer.
Til
udvalgets konklusion og argumenter, samt Landsstyrets opfordring om mindre
ændringer, d.v.s. at KNAPK erstattes med organisationer/-foreninger for
fangererhvervet, skal vi udtrykke vores tilslutning fra Atassut, idet
bestemmelsen blot er en tilpasning til vores dage, og idet det overhovedet ikke
er hensigten af KNAPK's repræsentanter fjernes.
M.h.t.
Landsstyremedlemmet s forslag skal vi fra Atassut kun udtrykke på baggrund af
vores tidligere udtalelser, at argumenterne behandles og vurderes nøje i
udvalget, hvor vi ikke har yderligere bemærkninger til udvalgets fremsættelser.
Vi
vil ikke komme med yderligere bemærkninger til ændringerne og indholdet af de
forskellige paragraffer, da det drejer sig om minimale ændringer, og da vi
enige i disse. Derfor skal vi fra Atassut stemme for en 3. behandling. Tak.
Og
nu er det Inuit Ataqatigiits ordfører, Lars Sørensen.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
M.h.t.
Inuit Ataqatigiits bemærkninger under 1. behandlingen af forslag til
landstingslov om Fangst og Jagt, vil vi hermed fremkomme med disse
bemærkninger, m.h.t. punktets 2. behandling.
Inuit
Ataqatigiit står stadigvæk fast ved, at fangst og jagt må vedblive at være
grundlaget for samfundets selvforsyning. Vi mener endvidere at bæredygtig
udnyttelse af levende ressourcer, må være det centrale i fremtidens udnyttelse
af levende ressourcer.
Vi
fra Inuit Ataqatigiit mener, at bæredygtig udnyttelse og ansvarsfuldt
udnyttelse af levende ressourcer blandt andet må sikres igennem en til værd tid
tilpasset love på området.
Da
vi anser det som vigtigt, at love som berører samfundet er struktureret i
forståelse med hinanden, vil vi benytte lejligheden til at ytre om, at Inuit
Ataqatigiit erkender, at nyskabelser i forbindelse med tilpasninger, har blandt
andet deres udgangspunkt i samfundets udviklingsmæssige forandringer.
Inuit
Ataqatigiit er tilstadighed klar over. At vores levende ressourcer er
begrænsede, og derfor er det nødvendigt med tilstadighed, at begrænse
udnyttelsen af disse. Alle os samfundsborgere må regne med at blive berørt på
forskellig vis, når der indføres restriktioner.
Her
peger Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget blandt andet på i sin betænkning,
at Landsstyret må have forskellige muligheder i form af kompetencer i
udformningen af landstingslov om Fangst og Jagt.
Inuit
Ataqatigiit støtter intentionerne om blandt andet, at give Landsstyret
kompetence til at fastsætte strammere bestemmelser omkring alder i forbindelse
med tildeling af jagtbeviser i den kommende lov.
Inuit
Ataqatigiit vil endvidere gøre Landsstyret opmærksom på, at i forbindelse med
overtrædelser af den nævnte lov, til enhver tid giver kompetence til at
tilbageholde redskaber. Da redskabernes ejerforhold kan medføre inddragelse af
en tredjepart, vil vi opfordre til alternative sanktionsmuligheder, som f.eks.
Ved bødeafgørelser.
Inuit
Ataqatigiit opfordrer yderligere til forskning af fangstdyrernes turnus af
naturlove. Her vil Inuit Ataqatigiit benytte lejligheden til at atter at gøre
opmærksom på, at man under afvikling af forskning indenfor levende ressourcer,
styrker samarbejde med forbrugerrepræsentanter. Vi er positivt indstillet
overfor sidste års konkurrence om levende ressourcer, der blandt andet belyste
et stort behov for netop styrkelse af samarbejde med forbrugerrepræsentanter på
dette led.
Inuit
Ataqatigiit vil også understrege, at fremtidige restriktioner for fangstdyr,
uafbrudt kræver mest muligt hensyntagen til erhvervsfangerne.
Vi
ved jo allesammen, at erhvervsfangerne står meget lavt med
husholdningsindtægter, i forhold til andre indtægtsgrupper i samfundet.
Inuit
Ataqatigiit vil ligge spørgsmålet om administrationsbehov frem i forbindelse
med udnyttelse af levende ressourcer, hvor vi mener, at administrationens
struktur, skal være så direkte og overskuelig som muligt. I mente at
administrationsbehovet ikke vil svækkes i fremtiden. Derfor mener vi fra Inuit
Ataqatigiit, at forbrugernes skal inddrages i dialogen omkring samordning af
ressourcer til fæles forvaltning af levende ressourcer, da dette behov altid
vil være gældende. Inuit Ataqatigiit finder det betryggende, at øge
dataindsamlinger tilstadighed letter overblikket.
Inuit
Ataqatigiit vil i den forbindelse kritisere Landsstyrets manglende initiativ,
for at løse problemet omkring manglende udnyttelse af havpattedyr.
Vi
vil også opfordre Landsstyret til, at bane vejen for ICC's ønske om deltagelse
i Fangstrådet, for på den måde, at sikre indflydelse på udformningen af
bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer i arktisk..............
Bånd nr. 159 .......MANGLER 30 sekunder.
..
Kommende arbejdere og forskere er blevet meget krævende. I dag er vores
lovgivningsmæssige grundlag indenfor fangst og jagt utilstrækkelig. Gældende
rettigheder udstykket af de De Forenede Nationer om oprindelig folk, må være
grundlaget for udformningen af reguleringer indenfor fangst som Kalaallit
Nunaata og Danmark har ratificeret, det drejer sig ILO -konventionen nr. 169.
Derfor
vil Inuit Ataqatigiit opfordre Landsstyret til, at iværksætte tiltage for overordnet
regulering af lovgivningen indenfor fangst og jagt i overensstemmelse med hele
spektret på verdensplan.
Til
sidst vil vi prise den indsats som Fiskeri,- Fangst-, og Landbrugsudvalget har
ofret, vi må udtrykke vores tilfredshed på den måde, som den store opgave er
udført.
Med
disse ord godkender vi forslaget om landstingslov om Fangst og Jagt til dens 3.
behandling i sin fremlagte form med disse bemærkninger.
Ja.
Tak. Og den næste er Kandidatforbundets ordfører, Mads Peter Grønvold.
Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Fra
Kandidatforbundet vil vi fremkomme med følgende bemærkninger her ved sagens 2.
behandling.
Indledningsvis
vil vi udtrykke glæde over, af de af Kandidatforbundets under sagens 1.
behandling påpegede punkter, som værende blive rettet, nu er rettet her til 2.
behandlingen.
I
Kandidatforbundet er vi tilfredse med, at der til fangst og jagt er begrænsede
dyr af f.eks. rener og moskusokser, herefter nu først kan udstedes
fangstbeviser, når skatteyderne her i landet har boet de sidste 2 år, og at man
først kan udstede fangstbeviser, når de har været tilmeldt folkeregistret i
samme periode.
Ved
aflæggelse af jagtprøve mener vi i Kandidatforbundet, at vi på nuværende
tidspunkt ikke har nok prøvefaciliteter p.g.a. f.eks. følgende. Først og
fremmest skal der tages stilling til, hvem der skal forestå aflæggelse af
jagtprøver, og sådanne prøver skal være at forefinde, såfremt aflæggelse af en
jagtprøve skal indføres her i landet.
For
det andet, såfremt der skal lovgives om jagtprøve, må man først danne sig et
overslag over de dermed forbundne udgifter, og hvis en sådan vurdering bliver
en realitet, så mener vi i Kandidatforbundet, at udgifterne her til, skal
medtages til den årlige Finanslov.
Efter
disse bemærkninger skal vi fra Kandidatforbundet henstille, at sagen inden 3.
behandlingen går til drøftelse i udvalget for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug.
Og
nu er det formanden for udvalget for Fiskeri-, Fangst-, og Landbrug, Ole Lynge.
Ole Lynge, formand for Fiskeri-, Fangst- og
Landbrugsudvalget, Inuit Ataqatigiit.
Som
formand har jeg primært bemærket, at samtlige partier og Kandidatforbundet går
ind for, og er tilfredse med, at forslaget går videre til 3. behandling.
De
andre ønsker drejer sig nok om primært om nogen, som Landsstyremedlemmet skal
arbejde med, hvorfor jeg regner med, at i forbindelse med rensdyrjagt uden
restriktioner, som Atassut har ønsker, det må man tage stilling til efter et
samråd med relevante organisationer og Fangstrådet.
Og
i forbindelse med Landsstyremedlemmet svarnotat til betænkningen, der bemærker
vi, at det forrige udvalg, og deres bestemmelser, det respekterer vi, og efter
deres henstillinger, så har det nye Landsstyre arbejdet ud fra det, og det har
vi også god forståelse for, men tingene kan jo ændre sig, og det forrige
Landsting og det nuværende Landsting har også været inde på en ændring af
lovgivningen på det område, og det sker nok, for hver valgperiode.
Men
et enigt udvalg har jo også vurderet det hele, og det vil jeg gerne som formand
takke de andre medlemmer for, og det glæder også for Landsstyret, som på flere
områder har fulgt udvalget ønsker om ændringer, og det vil vi også gerne sige
tak for.
Men
primært er det så partierne og Kandidatforbundet, og de som de ting, de gerne
vil have, at der skal tages stilling til, det skal jeg ikke tage stilling til,
fordi det er Landsstyrets opgave.
Og
så har forslagsstilleren også bedt om, at få ordet, Ruth Heilmann. Og jeg vil
gerne anmode de landstingsmedlemmer, der ikke er til stede, om at indfinde sig
på deres pladser, da vi skal til afstemning om ikke så længe.
Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.
Først
vil jeg gerne takke for udvalget, hvor jeg var blevet bedt om, at komme til
samråd, og så komme men en forklaring om baggrunden for mit forslag.
Og
m.h.t. mit forslag, så er de fleste af de enkelte dele taget med, og det som
Landsstyremedlemmet var inde på i sit svarnotat, om hvordan en husstand eller
om hvordan husstandskriteriet skal forstås, der har det forrige Landsting,
anmodet Landsstyret om at foretage nogle undersøgelser om hvordan det skal
forstås - juridisk.
Og
til Atassuts ordførers bemærkninger om, at uanset hvor ubehagelige nogle
forslag kan være, skal man jo foretage disse forskellige undersøgelser, når
ønskerne er kommet fra Landstingets side.
Og
hvad angår husstandskriterierne, det har jeg god forståelse for. Fordi der blev
sagt, at det kan indebære en masse administrativt arbejde, men jeg forstår, at
det bliver nogle smidigere gennemgange, for at få et fangstbevis, det er nok
noget, man må undersøge nærmere, og i mit forslag var jeg også inde på, at når
man kvoterer rensdyr, og moskusokser, så er det samtlige der har et jagtbevis,
som kan ansøge om det, men jeg tror, at man nok lige skal vende spørgsmålet
igen vedrørende netop dette punkt.
Men
jeg er tilfreds, idet man siger, at man tilstadighed skal foretage høringer,
således at der jo er forskellige fritidsjægerforeninger, i de forskellige
kommuner, men jeg tror, at det også er på sin plads at foretage høringer, hvor
der ikke nødvendigvis er en forening i en kommune. Tak´.
Så
er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, der kommer med yderligere bemærkninger.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.
Tak.
Først har vi kunne nå tilfredsstillende resultater med udvalgets ihærdige
arbejde, det har jeg ligesom fornemmet, og forslagsstilleren Ruth Heilmanns
bemærkninger omkring licensudstedelser bliver medtaget. Landsstyret er
tilfredse med, at samtlige partier støtter lovforslaget.
Fra
Siumut har man være inde på, hvem der kan anses for værende erhvervsfanger og
fritidsjæger. Atassuts forslag om en fuld åbning af rensdyrjagten for en kort
periode, det har man lagt vægt på i Atassuts ordførerindlæg.
Inuit
Ataqatigiit har opfordret til, at man i højere grad medtager fangerne og
jægerne i forbindelse med undersøgelser af kvoterede fangstdyr.
Kandidatforbundet ønsker man, at man nøje behandler spørgsmålet om indførelse
af jagtprøve.
De
ting der bliver påpeget fra partierne og Kandidatforbundet vil man i
Landsstyret undersøge nærmere, hvilket vi går ind for. Tak
Johan Lund Olsen, Landstingsformand.
Nu
da der ikke er flere, der har bedt om ordet, skal vi gå til afstemning. Der er
bred enighed omkring udvalgets betænkning, også fra Landsstyrets side.
Vi skal først stemme om
de der går ind for Landsstyrets indstilling om lovforslaget i sin nu
foreliggende form får videre til 3. behandlingen bedes rejse sig. 24. Det vil
sige, at samtlige tilstedeværende har stemt for dette forslag.