Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 17-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

4. mødedag, onsdag den 29. september 1999

Dagsordenens punkt 17

Forslag til Landstingslov om indkomstskat

(1. behandling)

Men forinden skal vi tage punkt 17, forslag til Landtingslov om Landstingslov om indkomstskat. Her er det er det Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel på Landsstyrets vegne, værsgo´:

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem:

På Landsstyrets vegne skal jeg herved fremlægge forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. Forslaget har først og fremmest til formål at gennemføre en forhøjelse af beskatningen af fri bil. Landstinget tilkendegav i forbindelse med med behandlingen af afgiftpakken af 21 oktober 1998, et ønske om stramning af denne beskatning. Dette ønske imødekommer Landsstyret med dette lovforslag.

Den gældende hovedregel er, at fri bil efter skatterådets anvisninger for 1999 værdiansætte til 20200 kr. på årsbasis. Der gælder lavere satser for byer med begrænset vejnet og lavere satser for arbejdskøretøjer, ligesom op til 30 dages fri bil årligt ikke beskattes. Med nærværende foreslås reglerne om beskatning af fri bil fastsat direkte i indkomstskatteloven. Og med den hovedregel, at værdien af fri bil fra og med 2000 skal medregnes til den skattepligtige indkomst med et beløb på 40.000 kr. på årsbasis.

Der bliver dog tale om en forholdsvis lavere beskatning, hvis der kun er tale om fri bil en del af året. På samme måde bliver der tale om en lavere beskatning, hvis fribilen er til rådighed i en by med et begrænset vejnet. Der kommer til at gælde samme skatteregler for personbiler og varebiler. Det afgørende bliver kun, om bilen rent faktisk benyttes privat.

Der foreslås dog lempeligere regler for visse køretøjer. Det foreslås, at privat kørsel i lastvogne på over 4 tons samtkran-, tank- og renovationsvogne holdes helt uden for beskatningen. Særlige udrykningskøretøjer friholdes også for beskatning, hvis de ikke benyttes privat under rådighedsvagt. Endelig bliver der mulighed for lavere beskatning af privat kørsel i værkstedsvogne og andre specialkøretøjer. Med dette forslag mener Landsstyret, at beskatningen for fri bil er bragt i bedre overensstemmelse med den reelle fordel ved at råde over fri bil til privat benyttelse.

Ladsstyret foreslår herudover en række tilpasninger og justeringer i indkomstskatteloven. Det foreslås, at en fradragsberettiget pensionsordning i fremtiden kan udformes således, at ikke kun ægtefæller, men også papirløse samlevere kan modtage pension efter en afdød ægtefælle eller samlever. Ændringen er en modernisering af de gældende regler for fradragsberettigede pensionsordninger, og er i øvrigt i overensstemmelse med en tilsvarende ændring i den danske pensionsbeskatningslov.

Der foreslås en nedsættelse af forrentningen af tilbagebetaling af overskydende skat. Den gældende sats på 8 % nedsættes til 4 %, og det foreslås endvidere, at forrentningen falder helt bort, hvis der er tale om, at den overskydende skat skyldes, at den skattepligtige selv har foretaget en for stor frivillig indbetaling af skat. Det er Landsstyrets vurdering, at de gældende regler har været for fordelagtige.

Det foreslås, at de såkaldte handelsrenter fremover beskattes i det indkomstår, hvor en rentebærende fordring handles. Herved bringes reglerne i overensstemmelse med de oplysninger, som modtages fra de finansielle institutioner. Efter de gældende regler skal renterne beskattes i forfaldsåret. De nye regler er en administrativ forenkling i forhold til de hidtil gældende regler.

Det foreslås, at der tilvejebringes lovhjemmel til at beskatte maskeret udbytte, som udloddes fra selskaber, som er registrerede i Grønland til skattepligtige uden for Grønland. Efter de gældende regler kan kun deklareret udbytte beskattes hos disse såkaldt begrænsede skattepligtige. Landsstyret finder, at det er rimeligt, at enhver form for udbytte fra Grønland registrerede selskaber, skal beskattes i Grønland.

Endelig foreslås det, at der bliver skabt direkte lovhjemmel til skatterådet kan udlægge beslutninger til sin formand og sit sekretariat. Lovforslaget, som kun har begrænsede administrative konsekvenser, forventes at indbringe et merprovenu for Landskassen årligt på 4 mio. kr. og for kommunerne 12 mio. kr. jeg skal på Landsstyrets vegne overlade forslaget til Landstingets førstebehandling og efterbehandling i skatteudvalget dets overgang til andenbehandling.

Mødeleder:

Tak, og efter Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel har forelagt forslaget, så er det først Hans Enoksen på Siumuts vegne, der kommer med et indlæg, tak.

Hans Enoksen, ordfører for Siumut:

Siumut har følgende bemærkninger til Landsstyrets forslag om ændring af Landstingsalov om indkomstskat. Vi støtter grundlæggende ændringsforslag om indkomstskat, som først og fremmest har til formål at gennemføre tilpasninger og justeringer i indkomstskatteloven ved forhøjelse af beskatning af fri bil, beskatning af grønlandsk registrerede selskaber og regler for fradragsberettigede pensionsordninger.

Der er ingen tvivl om behovet for ændring af den nuværende indkomstskattelov, og vi i Siumut støtter forslaget og er tilfreds med ændringsforslaget. Vi støtter grundlæggende forhøjelse af beskatning af fri bil og lempeligere regler for visse køretøjer, som enten beskattes lavere eller holdes helt fri uden for beskatning. Vi tilslutter os arbejdet for at klargøre reglerne om beskatning af fri biler, som bl.a. bliver mere overskuelige for forbrugerne.

Siumut støtter absolut Landsstyrets forslag om nedsættelse af forrentning af tilbagebetaling af overskydende skat fra 8 % til 4 %, og samtidig støtter vi forslaget om afskaffelse af forrentnigen af overskydende skat, hvis der er tale om at den skattepligtige selv har foretaget en for stor frivillig indbetaling af skat, hvor de gældende regler har været for fordelagtige.

Det er desuden glædeligt, at der foreslås tilvejebringelse af lovhjemmel til at beskatte maskeret udbytte, som udloddes fra selskaber, som er registrerede i Grønland, hvor de efter gældende regler kun kan deklrarerede udbytte beskattes hos disse såkaldt begrænsede skattepligtige. Fra Siumut anser vi det som naturligt, at dette tilvejebringes.

Siumut er enig i og støtter forslaget om ændring af de gældende regler for fradragsberettigede pensionsordninger i overensstemmelse med en tilsvarende ændring den danske pensionsbeskatningslov. Vi mener, at der skal tilvejebringes lovhjemmel til at skatterådet sekretariat kan henlægge kompetence til at træffe afgørelser i visse sager på vegne af skatteerådet, sådan som Landstingets Ombudsmand har påpeget.

Med disse bemærkninger støtter vi grundlæggende Landsstyrets forslag om en række tilpasninger og justeringer i indkomstskatteloven og Siumut er tilfreds med, at kommunerne får udsigt til større indtægter, nemlig de ca. 12 mio. kr., og samtidig indstiller vi, at sagen behandles i skatteudvalget inden andenbehandling af punktet her i Landstinget.

Mødeleder:

Og den næste er Atassuts ordfører, og det er Augusta Salling.

Augusta Salling, Atassuts ordfører:

Vedrørende forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat, der har Atassut diskutteret forslaget og har følgende kommentarer. Som en følge af en højere beskatning af fri bil, vil skabe store problemer især for virksomheder, som bør have vagtordninger på døgnbasis, og der kan vi f.eks. se på dem, der beskæftiger sig med oliefyr m.m., hvor de som regel bliver nødt til at tage hurtigt på arbejde og dermed bliver pålagt at have en bil.

Og Atassut er også kendt med, at der også er ansatte, der har en fri bil som tillæg til lønnen, og derfor mener Atassut, at firmabilerne må inddeles i følgende tre forskellige grupper. For det første, bil, der også kan benyttes af firmaets øvrige medarbejdere i arbejdstiden og bruges af den ansatte i en selvkaldefunktion uden for firmaets almindelige arbejdstid. Disse bør ikke beskattes.

For det andet, bil, der også kan bruges af firmaets øvrige medarbejdere i arbejdstiden og passes af den ansatte, uden for firmaets arbejdstid. Den kan beskattes som hidtil, d.v.s., at den værdisættes til 20.000 kr.

Og for det tredie, en bil, der stilles til rådighed eksklusivt for den ansatte, som for eksempelvis kan bruges af ægtefællen, mens den ansatte er på arbejde. Og den kan beskattes på en værdisætning på 40.000 kr. Endelig kan biler med kun to sæder kun kunne beskattes efter gruppe 1 eller gruppe 2.

Vi har lavet denne gruppering ikke mindst for at beskytte arbejdspladserne, som vi så hårdt har brug for i Grønland. Ud over disse tilslutter vi fra Atassut Landsstyrets forslag om tilpasning til skatteloven.

Med disse bemærkninger og med henvisning til vore forslag vedrørende beskatning af fri bil, skal vi henstille til at disse bliver grundigt vurdere i skatteudvalget før andenbehandlingen.

Mødeleder:

Vi siger tak, og den næste er Inuit Ataqatigiits ordfører, Lars Sørensen.

Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiits ordfører:

Tak, Inuit Ataqatigiit glæder sig over, at Landsstyret i overensstemmelse med Landstingets ønsker fra Efterårssamlingen 1998, i forbindelse med behandlingen af nye tiltag inden for afgifter, har udformet forslaget til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. Ændringsforslagene tager primært sigte på forøgelse af værdien af fri bil i forbindelse med arbejdet.

Vi mener fra Inuit Ataqatigiits side, at værdiforøgelsen af fri bil, som skal medregnes den skattepligtige indkomst op til 40.000 kr. om året, er helt naturlig og nødvendig. Det er jo almindelig kendt, at fri bil forpligter væsentligt rent økonomisk for arbejdsgiveren, f.eks. med forskellige forsikringer, driftudgifter, vedligeholdelseudgifter m.m.Vi bemærker ligeledes os, at værdifastsættelsen af fri bil kommer til at afhænge af vejnettes omfang.

Endvidere bemærker Inuit Ataqatigiit, at antallet af ansatte inden for Hjemmestyrets administration i forskellige niveauer, det være sig inden for administrationen, sygehusvæsenet, skolevæsenet og aktieselskaberne m.m. løber sig op til mere end 120, der har fri bil.

Lars Sørensen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Og enhver kan forestille sig, at disse udgifter for Landskassen beløber sig til mange millioner kr.. Derfor opfordrer vi Landsstyret og Landstingssekretariatet, til at vurdere de reelle behov for benyttelse af fri bil. I disse år taler vi alle om bedre udnyttelse af de tilgængelige midler, og her er det helt logisk at se på hensigtsmæssigheden til disse udgifter.

Inuit Ataqatigiit vil endvidere opfordre til, at kravet om indberetning af værdien af fri bil indenfor administrationens ansatte, udtrykt i cirkulære af 18. Januar 1999 søges implementeret inden for alle direktoraterne. Vi ved jo, at indberetningspligten ikke har været overholdt af embedsmænd og ikke mindst af adskillige politikere i den sidste års tid.

Inuit Ataqatigiit støtter fuldt ud Landsstyrets forslag om nedsættelse forrentning af overskydende skat. Kommunerne er opmærksomme på, at den nuværende forrentning på 8 % udnyttes bevidst, idet borgerne sætter deres skattebetalinger for højt, for at udnytte sig af dette. Vi mener, at grundlaget for denne høje forrentning af overskydende skat har sit udgangspunkt i, at inflationen før i tiden har været højere end i dag. Men vi ved i dag, at forholdene er anderledes, og derfor er det naturligt, at forrentning af overskydende skat sættes ned til 4 %.

Da Inuit Ataqatigiit er enige i de andre ændringsforslag vedrørende forslag til Landstingslov om ændring Landstingslov indkomstskat fra Landsstyrets side, vil vi allersidst nævne, at man kontinuerligt bestræber sig på optimal udnyttelse af pengestrømmen her i landet. Med disse bemærkninger er vi parate til at bidrage til videre behandling af det revurderede Landstingslov om indkomstskat i Landstingets skatteudvalgs regi.

Mødeleder:

Ja tak, og den næste er Kandidatforbundets ordfører Mads Peter Grønvold.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører:

Vi er fra Kandidatforbundet enige i det fremsatte forslag om Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat, der dels indeholder interessante aspekter til førstebehandlingen, idet vi har den holdning, at skal vi udtrykke, at vi udmærket forstår, at Landsstyret er begyndt at mærke den i disse år stort voksende mangel på rede kapital, ikke mindst under hensyntagen, at man har anlagt flyvepladser, som om man har masser af rede penge, og hvor man bliver nødt til at hente penge, der er behov for fra forskellige områder.

Uanset vi fra Kandidatforbundet har denne fare allerede fra et tidligere tidspunkt, på den måde, at vi på et tidspunkt kan blive nødt til at hente penge et eller andet sted fra, hvilket vi mener er begyndt at ske nu mere og mere. Vi mener at man allerede på et tidligere tidspunkt skulle have været forberedt på, at man på forhånd skal have været forberedt på, at sådanne meget dyre projekter ikke får uheldige følgevirkninger. Hvad for et forhold mon bliver det næste?

Men i Kandidatforbundet har vi stadigvæk den holdning, at man inden man henter de penge, der er nødvendige for samfundsborgerne, at man føst kan hente nogle af pengene hos Landsstyret og lederne af Hjemmestyrets forskellige institutioner og arbejdspladser, der har fået fri bil til rådighed, idet vi mener, at det slet ikke er hensigtsmæssigt, at der hos Hjemmestyret og dets arbejdspladser findes 123 biler, som samfundet har betalt, hvor man i dette forhold ikke har taget hensyn til mennesker, de af hensyn til deres beskæftigelse er nødt til at holde bil, og ikke af hensyn til fornøjelse, og som herved bliver pålagt ekstra udgifter.

Derfor skal vi fra Kandidatforbundet henstille, at Hjemmestyrets mange motorkøretøjer bliver reduceret til et antal, der absolut er nødvendige med hensyn til arbejdet, således aat Landskassen kan opnå en vis besparelse derved. Vi kan fra Kandidatforbundet være enige i en vis besparelse hos pensionsmodtagerordningerne, men kun såfremt dette ikke vil medføre nedgang i økonomiske forhold for pensionsmodtagerne og deres familier.

Fra Kandidatforbundet vil vi støtte, at tillægsprocenten til tilbagebetalingen af overskydende skat bliver nedsat fra 8 % til 4 %, men er noget urolige ved, at visse enkelte mennesker kan få en særlig behandling, da der findes mennesker, der i længere periode ikke kan opholde sig i deres hjem f. eks. visse fiskere, der kan have vanskelligheder med at kunne træffe aftaler hos myndighederne. Derfor vil vi gerne henstille, at dette problem bliver overvejet grundigt igen.

Til sidst vil vi støtte forslaget forslaget om beskatning af de såkaldte handelsrenter fremover bliver beskattet i det indkomstår, hvor en rentebærende fordring bliver handlet, og samtidig vil vi fuldt ud støtte forslaget om beskatning af maskeret udbytte, der bliver udloddet fra selskaber, der er registreret her i landet, men er bosiddende i udlandet.

Efter disse bemærkninger skal vi henstille, at sagen inden andenbehandlingen bliver grundigt behandlet i skatteudvalget.

Mødeleder:

Og så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, som skal komme med besvarelse til partiernes og Kandidatforbundets ordførerbemærkninger.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel:

Fra Landsstyrets vegne er jeg glad for, at dette forslag, der er udformet efter Landstingets eget ønske, bliver bakket op ud fra det, jeg kan forstå. Hidtil har beskatningen af fri bil og andre frynsegoder været fastsat af skatterådet. Skatterådet, der fylder 25 år i år, har disse områder under sit ressort, og under min forelæggelse nævnte jeg , at værdifastsættelsen foreslås direkte indlemmet i selve indkomstskattelovgivningen.

Atassuts ordfører kom ind på tre grupperinger, og at det bliver taget op til vurdering i skatteudvalget. Jeg regner med, at det bliver tilfældet, men selvfølgelig mener vi ikke, Landsstyret ved denne forelæggelse, at der skal ske sådan nogle grupperinger, men det er op til skatteudvalget at gøre det. I § 14 stk. 5 står der, at der bliver foreslået, at fri biler..den skattemæssige værdi af en bil, der omfattes af stk. 9 sættes til en årlig værdi af 40.000 kr.

I den forbindelse kan det nævnes, at der findes under 110 biler, der stilles til rådighed, og de oplysninger kommer fra det statistiske kontor. Og der findes jo også andre institutionsbiler, f.eks. i Ivaaraq, daginstitutionen i Kangerlussuaq, børnehjemmene, Qasapermiut, GU, skoler, de forskellige uddannelsesinstitutioner, Pilersuiffik, Perorsaasunngorniat Ilinnarfiat, de er allesammen medtaget i undersøgelsen, og det er på sin plads, at Sundhedsvæsenets motorløretøjer..vi er i Landsstyret ikke enige i, at man skal udbygge fribilordningen, men at man skal støtte sig til de enkelte institutioners vurdering af , om det er nødvendigt at have fri bil.

Og det er op til den enkelte ansatte, om at beslutte, om vedkommende vil have en fri bil. Og jeg mener, at disse giver mulighed for at selv at vurdere, om man vil gøre det. Sådanne ting skal selvfølgelig tages med i overvejelserne, men som sagt er der meddelt, at der er under 110 biler, og flertallet af dem er køretøjer, der benyttes i uddannelsesinstitutionerne og andre institutioner såsom Sundhedsvæsenet og alderdomshjem.

Såfremt loven bliver vedtaget, så er det kommunernes eller arbejdsgivernes forpligtelse at indregistrere disse biler, og vi er dog så få i vore byer og bygder, at vi allesammen kender hinanden og ved med rimelig sikkerhed, hvad der sker, men ligningskommissionerne er også en del af de myndigheder, der er med i kontrolforanstaltningerne.

Fra Kandidatforbundet bliver der påpeget, at man har anlagt flyvepladser, som om man har masser af penge. Men glæden ved disse landingsbaner er jo, at det store land bliver knyttet sammen, og de er jo også anlagt af flertalsbeslutning i Landstinget. Og jeg vil heller ikke undlade at understrege, at såfremt vi skal bygge disse landingsbaner enkeltvis, så er det begrænset, hvor stor en gavn de vil gøre i den samlede trafik, hvorfor vi har gjort ud fra den betragtning, at det kan bæres af landets økonomi, ikke fordi at vi stopper ved, at enkelte byer får landingsbaner. Men Landsstyret finder det naturligt, at man udbygger landingsbaneanlæggene.

Og med hensyn til forrentningen af tilbagebetaling af overskydende skat, som er på 8 %, og at man har benyttet sig af denne mulighed, der er der enighed om, at renten nedsættes, og det er jeg glad for på Landsstyrets vegne.

Kandidatforbundet kommer ind på, at enkelte kan rammes af, at de ikke på længere tidspunkt kan opholde sig i deres hjem. Enkelte skatteborgere har nulighed for at søge om udsættelse i deres skattekontor, man ændrer ikke på gældende ret på dette område. Og det er jo så de enkelte borgere, der skal overholde denne lovgivning.

Mødeleder:

Ja, tak, så har Jørgen Wæver Johansen bedt om ordet uden om partiordførerrækken.

Jørgen Wæver Johansen, (S):

Først skal jeg stille et spørgsmål om, hvorfor man har foreslået at privatkørsel i lastvogne på over 4 tons samt kran-, tank- og renovationsvogne holdes helt uden for beskatning, ligesom jeg også ønsker at skatteudvalget i sin vurdering medtager hvorfor de nævnte køretøjer på over 4 tons, hvorfor skattebetalingen af disse bliver lavere i forhold til de andre, fordi de netop er disse køretøjer, som slider mest på vejnettet.

Mødeleder:

Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel:

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel:

Årsagen til, at Landsstyret har stillet det forslag, og med hensyn til Jørgen Wæver Johansens forslag, der foreslår vi, at nævnte køretøjer holdes uden for, ligesom at kran-, tank- og renovationsvogne holdes helt uden for beskatningen, er årsagen til det, at disse biler først bliver erhvervet i forbindelse med erhvervsudøvelser, og at der så kræves helt specielle køretøjer, og der vurderer vi så, at de ikke kan bruges i privat kørsel, ligesom de andre store, tunge køretøjer som bulldozere, de bliver ikke brugt til persontransport, idet de primært bliver brugt til udførelse af større arbejdsopgaver.

Og uden om partiernes ordførerrække, så har Godmand Rasmussen bedt om at få ordet.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Herved debatten vedrørende køretøjerne, der ærgrer det mig, at Formandskabet ikke har medtaget mit forslag til dette punkt.

Flere partierne har været inde på, at der ikke er alt for mange køretøjer, og det ærgrer jeg mig over, fordi man ikke har medtaget mit forslag, men vi kommer til at drøfte mit forslag. Vi må jo ærlig indrømme også når vi tænker på de grønlandske selskaber og ikke bare hjemmestyret. Vi må jo begynde at tænke på, om vi bliver nødt til, at have så mange biler og køretøjer i Grønland og når vi så kommer til mit forslag, så beder jeg også at man har det i mente.

Jeg mener, at man bruger biler i alt for stor udstrækning i Grønland. F.eks. i Danmark, så er der store virksomheder, f.eks. kommuner i Danmark, de stiller ikke fri biler til rådighed. Vi er i Grønland begyndt, at tage det som en naturlig til, selv i de mindre byer, at der stilles biler til rådighed for embedsmændene. Det er ikke kun Hjemmestyret men set Grønland under et.

F.eks. KNI's direktion i Sisimiut. Så kan man ikke undre sig over, at folk har råd til at have så mange biler. I Sisimiut er der jo mange biler, men der er jo også mange private biler, men det er jo op til Danmark, at have en privat bil.

Men jeg ærgrer mig over, at mit forslag af Formandskabet ikke er blevet taget med under dette punkt.

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Til sidste indlægshaver, så skal jeg lige meddele, at vi selvfølgelig skal arbejde ud fra vores forretningsorden og Formandskabet arbejder jo i henhold til forretningsorden for Grønlands Landsting med de sidste ændringer fra 1. november 1996 og det er den vi henholder os til, når vi fastsætter vores dagsorden, hvor der i § 30 hedder, at forslag og sager der iøvrigt ønskes behandlet i Landstinget skal være ledsaget af en begrundelse. Forslag kan tidligt behandles i Landstinget 2 uger efter at forslaget m.v. er kommet Landstingets Bureau i hænde. Og det betyder, at det først kan behandles 2 uger efter, at forslaget er blevet modtaget og det samme er fældet med Godmand Rasmussens forslag.

Den skal nok blive behandlet her i salen, og det vil sige, at den først kan medtages under 2. behandlingen af nærværende forslag, fordi vi også skal overholde de tidsfrister der står i forretningsordenen.

Og Kandidatforbundets ordfører Mads Peter Grønvold har bedt om at få ordet igen.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Vi har før været inde på dannelse af virksomhederne, det er vi ikke så meget imod fra Kandidatforbundets side.

Men A/S INI, der har vi hørt, at der er indkøbt en bil, som formanden så kan gøre brug af, når formanden er her i byen.

Når vi andre landstingsmedlemmer kommer her til byen, så kan vi jo ikke engang medtage vores biler med, selvom vi har bil derhjemme. Men tilfældet med, at INI A/S har købt en bil, som formanden får stillet til rådighed når han er her, sådanne forhold kan slet ikke accepteres, og sådanne nogle ting koster jo også penge.

Og ser vi på lufthavnene og såfremt vi skal anlægge mange lufthavne, så kommer det jo til at koste dyrt for samfundet og jeg tror, at man i højere grad skulle anlægge lufthavne i islægsområderne, f.eks. Qeqertarsuaq og Qasigiannguit, det er jo islægsomåder, hvorfor man ikke kan sejle til dem om vinteren. Hvis man prioriterede dem ved anlæggelsen af lufthavnene, så kunne der måske ske større besparelser.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, der kommer med yderligere besvarelse.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.

Det er ligesom et modsat rettet ønsket. For det første ønsker, at man at få stoppe anlæggelsen af landingsbanerne, men på den anden side ønsker man også at øge dem. Det har vi bemærket.

Såfremt landingsbanerne billiggøre trafikken, så vil Landsstyret følge den prioritering, de er foretaget i Landstinget.

Vi vil selvfølgelig k gerne have en rimelig enslydende baggrund fra Landstinget i forbindelse med prioriteringen af landingsbanerne.

Vi kender ikke noget til, hvad INI A/S har foretaget sig, men såfremt der er købt en bil til formanden, som sommetider er her, det synes jeg er mærkeligt, det er INI A/S's bestyrelse, der har ansvar for det, men jeg regner ikke med, at man kun har anskaffet sig sådan en bil, udelukkende til formandens brug.

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Ja da der ikke er flere der har bedt om ordet, så er vi færdige med 1. behandlingen af forslag til 1. behandling af landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat.

Forinden den bliver 2. behandlet, skal den videregives til behandling i Skatteudvalget.

Vi går over til punkt 23. Det er forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger, her er det forslagsstilleren Maliinannguaq Markussen Mølgaard, der fremlægger sit forslag først. Derefter kommer Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur med forslaget.