Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 14-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

3. mødedag, tirsdag den 28. september 1999 kl. 13.00

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Mødet er åbnet.

Tirsdag den 28. september har vi et enkelt punkt, nemlig punkt 14, og det er forslag til Landstingsfinanlov 2000, 1. behandling.

Inden vi går over til punktet, der vil jeg henvise til forretningsordenen, m.h.t. behandling af landstingslovforslag og det skal jeg understrege med § 34 stk. 2, som har følgende ordlyd "1. behandling omfatter en drøftelse af forslaget som helhed, herunder bebudelse af eventuelle ændringsforslag og ønsker om udvalgsbehandling. Efter behandlingen tager Landstinget stilling til om forslaget skal overgå til 2. behandling".

Sådan er bestemmelserne, det drejer sig om landstingslov og forordningsforslags behandlinger. Og i den forbindelse skal jeg minde om, at landstingslove og forordningsforslag, skal 1. , 2. og 3. behandles her i Landstingssalen, og under disse behandlinger, skal man også huske på de tidsfrister, der er knyttet her til.

Under 1. behandlingen har ordførerne fra partierne 30 minutter taletid, og 2.. gang 15 minutter og andre landstingsmedlemmer har 10 minutters taletid og i anden omgang, ligeledes 10 minutter. Landsstyremedlemmer der skal fremlægge forslag her 30 minutters taletid.

Men nu kan vi jo gå igang med punkt 14 og først skal de landstingsmedlemmer, der har fremsat forslag i forbindelse med finanslovsforslaget fremlægge deres forslag. Det er Lars Karl Jensen fra Siumut og Olga Poulsen fra Inuit Ataqatigiit.

Først skal jeg anmode Lars Karl Jensen om at fremlægge sit forslag.

Lars Karl Jensen, Siumut.

Jeg har foreslået en forbedring for visse byer. I forbindelse med udviklingen af byerne, kan man uden at ændre Hjemmestyrets og kommunernes forslag, at en del af vejnettets vedligeholdelse til byer, at det bliver reguleret.

Hvert år bevilger Landstinget ligeledes midler til vejanlæg, ikke desto mindre forfalder disses byers vejnet og det siges, at det medfører store udgifter for bilejerne, der kører på vejene.

Og i de kommuner, der har begrænset midler, så medfører det udgifter, som måske kan være uoverskuelige. En del byer f.eks. Paamiut, Kangaatsiaq, Qeqertarsuaq har veje der trænger til vedligeholdelse og selvom der kan nævnes flere byer, vil jeg foreslå, at man prioriterer, de vejnet, der trænger til reparation, således at Hjemmestyret afsætter beløb til udvalgte byer.

Således at der afsættes en samlet pulje til disse ved omrokering af bloktilskuddene til de pågældende kommuner, således at der bevilges midler til renovering af veje i de enkelte byer.

Jeg håber, at forslaget vil blive modtaget positivt i Finansudvalget.

Og den næste er Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Forslag i forbindelse med Finansloven år 2000 konto 00001. I det vedlagte papir fremgår det, at jeg foreslår, at der ansættes 2 direktører i Landstingets Bureau, begge placeret i lønramme 40.

Landstingets formand meddelte 28 april 1999, meddelte til Landstinget, og efterfølgende mediebehandling fremgår det, at en sådan udformning er betænkelig. Det har samtlige partier og Kandidatforbundet, hvis man sidestiller personaleoplæggene, så er det betænkeligt, fordi man under valgkampen har fremsat ting, der ligger omkring, at vi skal have bedre ordninger omkring disse ting.

Med dette i mente ved vi, at Landsstyret har bestræbelser på, at nedbringe administrationsudgifterne og har igangsat en undersøgelse heraf. Og det er meget passende tiltag, i de år, hvor Grønland har ...

Vi er bekendt med, at Landstingets Bureau trods sit lille personale, søger at løse sine opgaver på bedste vis og det gør de da også. Derfor synes det unødvendigt og også fuldstændigt upassende, at have 2 direktører ansat i Bureauet, der endda er normeret i vores lands højest betalte lønrammer, mens landet er igang med store besparelsesforanstaltninger på en og samme tid.

På baggrund heraf, skal jeg foreslå, at der ikke bliver normeret 2 sidestillede stillinger i Landstingets Bureau i lønramme 40 i Finansloven. Sagt med andre ord, Landstingets Bureau bør kun have en direktør, der er ansat i lønramme 40, ligesom det er tilfældet med at Grønlands Hjemmestyre kun har en administrerende direktør.

Efter som Landstinget er øverste lovgivende forsamling i vores land, vil det være naturligt, såfremt Landstingets direktør også behersker vores grønlandske sprog og at der ud over direktøren er ansat en kontorchef eller afdelingschef i lønramme 37, som tidligere.

Jeg skal understrege, at jeg igennem dette forslag på ingen måde siger hen i mod en svækkelse af serviceringen af det samlede Landsting. Men derimod, at der indføres rationaliseringer i en periode, hvor der skal spares samt, at der findes frem til en koordineret struktur i Bureauet.

Dette synes, at være tiltrængt, idet opgavefordelingen for nuværende er sådan, at udvalgsbetjeningen er henført under direktørens ansvarsområde, mens aktiviteter i tilknytning til Landstingssalen er henført til landstingssekretæren.

Denne opgavefordeling er uhensigtsmæssigt, den vil ikke alene gøre tingene mere komplicerede, men vil blot føre til kompetencestridigheder mellem 2 direktører, dette bør undgås. Tak.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, der fremlægger forslag til Finanslov 2000 på Landsstyrets vegne.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.

Som Landstingsformanden sagde, skal jeg på Landsstyrets vegne hermed fremlægge Forslag til Finanslov for år 2000.

Finanslovsforslaget bærer præg af, at vi i dag står overfor en økonomisk situation, der nødvendiggør en opbremsning i Landskassens udgifter. Vi skal foretage en stram prioritering af hvilke nye initiativer, vi kan igangsætte.

Vi oplever i dag en voksende gældsætning i nogle af de hjemmestyreejede selskaber, en begrænset udvikling indenfor vores hovederhverv fiskeriet og en stadig faldende andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Det er derfor vigtigt, at vi holder igen på udgifterne og er opmærksomme på nye indtægtsmuligheder.

Finanslovsforslaget indeholder balance mellem indtægter og udgifter og er således et udtryk for en fastholdelse af det tidligere Landsstyrets overordnede finanspolitiske målsætninger. Men finanslovsforslaget er samtidig første skridt på vejen mod en række reformer, der vil præge den politiske dagsorden i denne valgperiode.

Jeg vil nu opsummere hovedpunkterne i finanslovforslaget på både indtægts- og udgiftssiden. Herefter vil jeg kort fortælle om nogle af Landsstyrets reformplaner.

Indtægterne i år 2000 forventes i alt at udgøre 4,458 mia. kr. Heraf udgør bloktilskud fra staten og fiskeriaftalen med EU omkring to tredjedel og skatter og afgifter omkring en tredjedel.

Landsstyret og den danske regering har som bekendt indgået en aftale, som sikrer Landskassen et bidrag fra den danske stat til renoveringer af bygningsmassen i Grønland. Aftalen sikrer, at Grønland i hvert af de næste 4 år modtager en ekstra bevilling på 50 mio. kr.

På skatteområdet har Landsstyret fremlagt forslag om en ændring af landstingslov om indkomstskat, som skal behandles i morgen. Forslaget indeholder bl.a. en forhøjelse af beskatningen af fribil, som forventes at kunne indbringe et årligt provenu på 4 mio. kr. til Landskassen og 12 mio. kr. til kommunerne. De økonomiske konsekvenser for Landskassen af den foreslåede lovændring er indarbejdet i finanslovsforslaget.

Nu vil jeg fremhæve en række hovedpunkter på udgiftssiden i finanslovsforslaget.

Til anlæg og anlægsudlån foreslås afsat i alt 793 mio. kr. Heraf foreslås de 452 mio. kr. anvendt til nyanlæg, mens de resterende 341 mio. kr. foreslås anvendt til renoveringsopgaver.

I forhold til de tidligere års finanslove har landsstyret valgt at opprioritere renoveringsindsatsen. Dette sker bl.a. på den baggrund af den rapport, som Renoveringsudvalg vedrørende Bygningsrenovering i grønland har udarbejdet. Rapporten vurderer, at der er behov for at afsætte op til 4 mia. kr. til renovering i løbet af de næste 15 år.

Til tydeliggørelse af den særlige renoveringsindsats har Landsstyret valgt at oprette en særlig renoveringsfond. En del af renoveringsmidlerne i denne fond er endnu ikke udmøntet på konkrete projekter.

Det er en forudsætning for statens medfinansiering af renoveringer, at Hjemmestyret udarbejder et sektorprogram, der bl.a. skal dokumentere, at renoveringsplanerne levet op til visse miljømæssige krav. Midlerne i renoveringsfonden foreslås derfor først udmøntet i forbindelse med, at Hjemmestyret udarbejder dette sektorprogram til forelæggelse for Miljøstyrelsen.

Landsstyret forventer dog til 2. behandlingen af finanslovforslaget at stille forslag om, at der fra renoveringspuljen udmøntes midler til voksenuddannelse og specialarbejderkurser, for at uddanne hjemmehørende arbejdskraft til renoveringsopgaverne. En forøget uddannelsesindsats skal bidrage til, at vi selv kan besætte mange af de ekstra job, som renoveringsarbejdet vil kræve,

Byggeriet af 1. etape af de regionale landingsbaner er nu ved at være færdigt, hvilket betyder, at behovet for anlægsbevillinger til trafikområdet falder. Det har derfor været muligt for Landsstyret, at foreslå en række andre anlægsprojekter gennemført.

Landsstyret foreslår således, at der igangsættes en forundersøgelser af mulighederne for fremover at kunne forsyne Narsaq og Qaqortoq med energi fra et vandkraftsværk i Qorlortorsuaq.

Desuden foreslås etableret en universitetspark, som kan samle flere af de eksisterende uddannelser i Nuuk på en lokalitet. Det er Landsstyrets forventning, at der kan findes eksterne bidragsydere til en væsentlig del af den samlede byggesum på ca. 150 mio. kr.

Bygningen af landingsbanen i Paamiut foreslås udskudt indtil videre. Landsstyret finder det vigtigere, at fremme erhvervsmæssige aktiviteter i Paamiut kommune. Det foreslås derfor, at der oprettes en reserve på samlet 30 mio. kr. i perioden 2000-2003 til fremme af nye aktiviteter i Paamiut kommune, herunder et etablering af et handicapcenter. En forbedring af trafikbetjeningen i Paamiut i den mellemliggende periode, ligger ligeledes til grund for Landsstyrets stillingtagen.

Nu vil jeg overgå til at kommentere driftsudgifterne i finanslovsforslaget.

De samlede driftsudgifter i finanslovsforslaget beløber sig til 3,982 mio. kr. Landsstyrets har på driftssiden valgt især at satse på at fremme undervisningsområdet og sundhedsområdet. For at skaffe midler til disse nye initiativer, har Landsstyret valgt at spare på erhvervsområdet, bl.a. på erhvervsstøtteordningen, tilskuddet til vareforsyning og tilskuddet til Greenland Tourism A/S.

På uddannelsesområdet foreslår Landsstyret, at der foretages en generel opprioritering på en række områder. Det er Landsstyrets målsætning, at vi igennem en øget uddannelsesindsats især indenfor folkeskoleområdet og de kortere videregående uddannelser efterhånden kan erstatte en stor del af den tilkaldte arbejdskraft. Landsstyret satsning på at øge uddannelsesniveauet stemmer også godt overens med de anbefalinger, som er fremkommet fra OECD og fra det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi.

På sundhedsområdet er driftsudgifterne i løbet af de sidste år steget kraftigt. Hovedparten af udgiftsstigningen kan henføres til et øget antal overførsler af patienter både internet i grønland og mellem Grønland og Danmark. Landsstyret mener ikke, at vi kan fortsætte med den nuværende struktur i sundhedsvæsenet. Landsstyret arbejder derfor på at gennemføre en regionalisering med virkning fra år 2001. Regionaliseringen kan medvirke til at vi får råd til at behandle flere i Grønland for de samme ressourcer.

Det må dog understreges, at det er nødvendigt at foretage prioritering indenfor sundhedsvæsenet. Der må opstilles retningslinier for hvilke behandlinger vi har råd til at gennemføre og hvilke vi ikke har råd til at gennemføre. Kun gennem prioritering kan vi sikre, at ressourcerne sættes ind der hvor de gør mest gavn.

Jeg vil nu kort præsentere en række af de nye initiativer, som Landsstyret ønsker at afsætte driftsmidler til.

På råstofområdet forestår et større efterforskningsprogram på Nalunaq-projektet end hidtil forudsat. Efterforskningsprojektet skal påvise en forekomst af guld, der kan danne grundlag for en kommerciel udvinding. Derfor foreslår Landsstyret også, at der som kapitalindskud afsættes 10 mio. kr. i finanslovsåret 2000 til Nuna Minerals A/S engagement i projektet.

For finansåret 2000 søger Landsstyret ligeledes om en bevilling på 5 mio. kr. som kapitalindskud til Nunaoil A/S. Såfremt der ikke indskydes et større beløb i år 2000, vil Nunaoil A/S 's egenkapital ved årgangen af år 2000 være meget lille eller negativ. Landsstyret finder det imidlertid tilrådeligt at fastholde aktiviteten i selskabet bl.a. på baggrund af forventningerne til Fyllaboringen i sommeren år 2000. Den anden aktionær DONG har meddelt, at selskabet er indstillet på at indskyde 5 mio. kr. i år 2000 under forudsætning af, at hjemmestyret også foretager et indskud på 5 mio. kr.

På arbejdsmarkedsområdet har Landsstyret i finanslovsforslaget prioriteret en indsats inden for arbejdsformidlingen. For at arbejdsmarkedskontorerne kan gennemføre en individuel vejledning og jobformidling i forhold til forskellige grupper af ledige, foreslås der gennemført en omorganisering og opgradering af arbejdsmarkedskontorerne og deres ansatte.

På baggrund af et stort optag af de nye decentrale lærerstuderende i august 1998 foreslår Landsstyret, at bevillingen til læreruddannelserne øges med 9,8 mio. kr. i finanslovsåret 2000.

Desuden foreslår Landsstyret, at der etableres et tilbud om en HTX-uddannelse ved Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut. Det forudsættes, at Folketinget færdiggøre et forslag herom i dette bevillingsår.

Til reform af erhvervsuddannelser samt opbygning af en introduktions- og vejledningssystem i kommunerne foreslås afsat mellem 5 og 5 mio. kr. årligt i perioden 2000-2003.

Endelig er det Landsstyrets opfattelse, at flere ansatte med en kort sundhedsuddannelse kan afhjælpe manglen på uddannet personale i sundhedssektoren. Det foreslås derfor at indføre en 2-årig sundhedsasistentuddannelse.

På sundhedsområdet foreslås pris- og lønfremskrivning afsat ekstra 20 mio. kr. årligt i 2000 og i overslagsårene til den generelle drift af sundhedsvæsenet. Det stigende udgiftspres skyldes blandt andet store rekrutteringsvanskeligheder, der nødvendiggør dyre vikaransættelser og øger antallet af overførsler til Dronning Ingrids Hospital og Rigshospitalet. Desuden fremkommer der stadig nye og dyrere behandlingstilbud, antallet af udgiftskrævende patienter med hjertekarsygdommme og kræft stiger, og endelig stiger ældrebefolkningen.

Endelig foreslå Landsstyret, at der afsættes midler til at evaluere forsøgsordningen med telemedicin. En konsultationsform, hvor diagnosticering kan ske via et elektronisk medie. Diagnosticeringen kan således ske tæt på patientens bopæl og efterhånden medvirke til at nedbringe udgiftspresset i sundhedsvæsenet.

De samlede driftsudgifter i finanslovsforslaget er steget med 7,7 % i forhold til regnskab 1998, heraf kan ca. 3,2 procent tilskrives inflation mens resten er udtryk for en reel udgiftsstigning. En stor del af udgiftsstigningen er sket i forbindelse ved vedtagelsen af de halvårlige tillægsbevillingslove. Det er Landsstyrets målsætning at stoppe den kraftige stigning i driftsudgifterne. Dette vil vi bl.a. gøre ved en opstramning af bevillingsproceduren gennem en budgetlov, som Landsstyret fremlægger på denne samling.

Budgetloven er på en række punkter en formalisering og præcisering af de eksisterende budgetprincipper. Dette gælder bl.a. princippet om, at Landstinget økonomiske prioritering for finansåret bør ske samlet på finansloven. Dette princip er centralt ud fra målsætningen om politisk overblik over økonomien og for at sikre mulighed for bred tværgående prioritering.

Princippet om samlet prioritering på finansloven søges understøttet ved, at muligheden for bevillinger til nye aktiviteter i løbet af finansåret begrænses.

Finansudvalgets beslutningskompetence foreslås derfor udstrakt til at gælde hele finansåret. Finansudvalget skal således løbende tage stilling til alle ændringer i budgetforudsætningerne. Tillægsbevillingslovene som vi kender dem i dag falder til gengæld bort og erstattes af en efterbevillingslov, der vedtages efter finansårets udløb, og som formaliserer Landstingets og Landstingets Finansudvalgs tidligere beslutninger.

Da det er det første finanslovsforslag som det nuværende Landsstyre fremlægger, vil jeg nu gerne kort redegøre for en række af Landsstyrets reformplaner for den kommende valgperiode.

Det er Landsstyrets mål, at vi på alle områder skal bevæge os mod kostægte priser. Vi skal som udgangspunkt kende den reelle pris, hvad enten der er tale om flytransport, el, husleje m.v.

Kostægtepriser betyder ikke nødvendigvis, at der skal ske store omfordelinger i det grønlandske samfund. Vi kan som politikere stadig vælge at yde tilskud på udvalgte områder. Det er imidlertid vigtigt for Landsstyret, at der sker en tydeliggørelse af alle former for tilskud, og at tilskuddene synliggøgres, således at de ydes direkte og ikke gennem en uigennemskuelig og uhensigtsmæssig prisstruktur.

For Landstingets som politiske beslutningstagere er det nødvendigt udgangspunkt for at tage de rigtige beslutninger på det boligpolitiske område, det erhvervspolitiske område og mange andre områder, at vi kende de reelle priser.

Landsstyret er af den opfattelse, at der er behov for et reformarbejde, som skal strække sig over en længere årrække. En sådan reformstrategi kræver et grundigt forarbejde: Finanslovsforslaget og de prioriteringer, der ligger her i, er der for kun det første skridt i denne retning.

Landskassen har årligt en udgift til erhvervsområdet på ca. 600 mio. kr. som indirekte og direkte tilskud og som i form af servicekontrakter.

Det er Landsstyrets mål, at Landskassens udgifter til erhvervstilskud skal reduceres. Desuden skal der ske en synliggørelse af alle erhvervstilskud.

Som et eksempel på denne synliggørelse kan nævnes, at Landsstyret har igangsat en regionsvis licitation af helikopterruterne i grønland. Licitationsrunden er muliggjort af de nye regionale landingsbaner. Licitationerne vil skaber konkurrence på udførelsen af offentligt helikoptertrafik med øget effektivitet som resultat. Desuden vil licitationerne fjerne krydssubsideringen mellem helikopterbeflyvning og fastvinget beflyvning, således at grundlaget for politiske beslutninger på området synliggøres.

De nuværende huslejeydelser afspejler kun i begrænset omfang de reelle omkostninger forbundet med at opføre og drive boligerne. Landsstyret planlægger derfor en huslejereform til forårssamlingen år 2000. Huslejereformen vil blandt andet indeholde forslag om at regulere huslejen i det offentlige udlejningsbyggeri. Huslejereguleringen skal dels øge incitamentet til privatboligbyggeri, dels skabe flere midler til nødvendigt nybyggeri og til renovering.

Det er forudsætningen for huslejereformen, at den ikke stiller de svagest i samfundet ringere. Med en generel huslejeregulering kombineret med eksempelvis øget boligsikring til lavindkomstgrupper kan målgruppen for huslejereguleringen fastlægges til kun at være husstande med indkomst over et vist niveau. Derudover har Landsstyret til hensigt at gennemføre en budgetneutral ændring af boligtilskuddene, så indtægtsgrænsen i boligsikringsordningen bliver hævet og boligbørnetilskuddet bliver afskaffet for de højestlønnede.

Indenfor forsyningen af el, vand og varme vil der i den kommende 10-års periode kunne forventes et renoveringsbehov på ca. 1 mia. kr. eller ca. 100 mio. kr. årligt. For at kunne imødegå dette vedligeholdelsesbehov, vil det kræve ekstra hensættelser på ca. 40-50 mio. kr. årligt i Nukissiorfiit. For at kunne løse dette finansieringsproblem vil Landsstyret tage skridt til at forhøje taksterne på el-, vand og varme, som vil omfatte både erhvervslivet og private brugere.

Finanslovforslaget er i år blevet afleveret til Landstinget tidligere end normalt. Landstingets medlemmer har således haft god til at gennemgå forslaget. Jeg håber derfor, at vi får en god debat, som ikke bare vil dreje sig om enkelt initiativer i finanslovsforslaget men i lige så høj grad beskæftige sig med reformplanerne.

Afslutningsvis vil jeg gerne nævne, at der er modtaget medlemsforslag, der er henvist til behandling sammen med finanslovsforslaget. Disse medlemsforslag vil indgå i Landsstyrets videre overvejelser. Landsstyret vil fremsende sine bemærkninger til forslagene til Finansudvalget sammen med ændringsforslagene, således at Finansudvalget kan medtage sin stillingtagen i sin betænkning til 2. behandlingen af finanslovsforslaget.

Med disse ord overlader jeg finanslovsforslaget til Landstingets behandling.

Og vi går så over til partiernes ordførere efter at Landsstyret har fremsat finanslovsforslaget. Først er det Siumuts ordfører Per Berthelsen, værsgo.

Per Berthelsen, Siumut.

Inden jeg går over til ordførertalen, skal jeg lige nævne følgende ting til de 2 forslagsstillere.

Først til Lars Karl Jensen, der har et forslag vedrørende veje i Grønland. Der ønsker vi fra Siumuts side, at forslaget først bliver behandlet i Finansudvalget, fordi vi regner med, at udvalget vil behandle forslaget indgående og derefter komme med en indstilling.

Og til Olga Poulsens forslag vedrørende stammere ???, der mener jeg, at forslaget bliver behandlet i Formandskabet og det er den indstilling, vi fra Siumuts side kommer med.

Og nu kommer vi så til Siumuts ordførerindlæg vedrørende Finanslovsforslaget for år 2000.

Med tak for Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, for hans forelæggelse på vegne af Landsstyret omkring Finanslovforslaget for år 2000, vil vi fra Siumut fremkomme med følgende bemærkninger.

Vi er glade for Landsstyrets planer om, at etablere en særlig renoveringsfond og fremkommer med renoveringsplaner på grundlag af ekstraordinære tilskud fra den dansk stat til renoveringsarbejdet på 50 mio. kr. pr. år over de næste 4 år.

I særdeleshed støtter vi i Siumut varmt de sideløbende planer om at få voksenuddannelser og specialkurser op og står m.h.p. at sikre de hjemmehørende deltagelse i de kommende renoveringsopgaver.

Også Landsstyret omtalte agt om årvågenhed for nye indtægtsgivende aktiviteter byder vi varm velkommen og i den anledning vil vi fra Siumuts side indstille, at man snarest kikker på mulighederne for at få etableret lufthavne og frilufthavne.

For Siumut er det af vitalt betydning, at vores land kan vedblive med at fremstå som et af de miljømæssige reneste områder i verden og en af de måder dette kan gøres på er at sikre, at energiforsyningen er af en art, der ikke forurener.

Derfor støtter vi nævnte planer om etablering af nyere vandkraftsværker og i den anledning indstiller vi fra Siumut, at man kikker intensivt på de muligheder der er for at få finansieret nævnte område, og andre områder udefra, således at man kan friholde Landskassen for unødvendige økonomiske byrder, når dette nu engang er muligt at kunne opnå.

I Siumut mener vi, at det er en god idé at ville etablere en forskerpark. Vi mener at der på sigt vil være en god økonomi i dette, hvor man vil kunne drage fordele ved stordriftsbenyttelse af pengemidler, ansatte, faciliteter og viden, frem som for nu, hvor institutionerne er spredt rundt omkring i byen.

Vi er helt enig med Landsstyret i, at det vil foranledige en særskilt indsats på skole- og uddannelsesområdet og sundhedområdet, Vi er helt på det rene med, at vores fremtid er helt afhængig af veluddannede unge.

For at kunne opnå dette mål, er det helt vitalt med et velfungerende skolesystem og derfor støtter vi fra Siumut planerne om, at give ekstraordinære tilskud på i alt 9,8 mio. kr. til forbedring af læreruddannelseområdet. Og i den anledning vil vi fra Siumut nævne, at vi finder det yderst nødvendigt, at alle berørte parter inden for benævnte område, sikres en god koordination og et tæt samarbejde.

Indenfor Sundhedsområdet er vi i Siumut enig i planerne om at vil fastlægge regionssygehuse fra år 2001. Vi er ligeledes helt enig i planerne om at etablere en 2-årig sundhedsassistent uddannelse, og der bør man overveje at gøre det muligt, at uddanne sig decentralt og slutteligt er vi enig i planerne om at fortsætte indsatsen på telemedicin-området, som vi mener kan være en værdifuld drivkraft til en senere udvikling af fjernundervisning.

Fra Siumut har vi stor tiltro til udforskningsarbejdet omkring vores ikke levende ressourcer. Derfor støtter vi Landsstyret i deres planer om at give ekstra tilskud til blandt andet guldefterforskningsarbejdet i Nanortalik-området.

Fra Siumut støtter vi ligeledes Landsstyrets tanke om, at styrke styringen af landets økonomi, blandt andet ved at give Finansudvalget kompetence til at kunne tage beslutninger gennem hele året.

Vi vil også bakke op omkring Landsstyrets ønske om, at arbejde for gradvis indførelse af kostægte priser, men det er vigtigt for Siumut, at skulle pointere, at dette skal ske velovervejet og velstruktureret, for at sikre at udviklingen i landet ikke lider unødigt overlast og for at sikre, at ændringerne indeholder samfundsmæssige positive islæt.

Det er derfor vigtigt også at nævne, at vi i Siumut ønsker, at ændringer udføres i tæt samarbejde med vores kommuner. I Siumut er vi enig i, at det er vigtigt fortsat at skulle stimulere folk lyst til at investere i egen bolig, selvom dette kan indeholde tilpasninger med større brugerbetalinger til følger.

Her er det vigtigt for Siumut, at sikre, at strukturmæssige tilpasninger sker med klare hensyntagen til de svageststillede grupper i samfundet. Påtænkte stimulering skal ske med fortsatte bestræbelser på, at bedre mulighederne for erhvervelse af blandt andet Illorput 2000 samt anlægsboliger.

Det er vigtigt for Siumut, at sikre at landets energiforsyning kører på en betrykkende leje. Vi ved alle, at Nukissiorfiit for tiden lider under, at energiforsyningsfaciliteterne mange steder er nedslidte.

Vi er derfor enig med Landsstyret i, at der er behov for en ekstraordinær indsats på området. Vi er derfor enig i, at der i de næste 10 år hensættes op i mod 50 mio. kr. til nødvendig renovering.

Vi er klar over, at dette betyder, at der må finde pristilpasning sted. Dette er som regel noget man modtager med beklagelse, men det er den eneste holdbare vej frem mod en stigende selvstændighed, at et samfund får skabt balance i ydelsesomkostninger, og de betalinger der sker for at modtage en ydelse. Kort sagt, at der arbejde for at sikre, at tjenesteydelser kan dække sig selv ind rentabelt, så der i driften er plads til at finansiere nødvendigt fornyelse og nødvendigt vedligeholdelse, og således at de evindelige tilskud, der hele tiden bremser op for en udvikling minimeres og helst fjernet Andet kan et samfund, der ønsker udvikling ikke acceptere - endsige leve med.

Vi har hermed fremkommet med Siumuts bemærkninger til det forelagte Finanslovsforslag for år 2000, men før vi slutter af, har vi følgende hjertesuk og ønske om revurdering, vil vi gerne nævne følgende ting:

I Siumut mener vi, at der bør arbejdes aktivt for at få gjort fiskeflåden mere rentabel, vi mener, at man må genopstarte undersøgelsen af Q-både. Vi mener, at boligsikringen bør hæves, vi mener, at der bør sættes nye grænser for børneboligbidrag. Vi mener, at der bør afsættes flere midler af til Kangaatsiaq kommune og som det mindste sikre, at løftet om at få bygget en minihal i Kangaatsiaq realiseres.

Vi mener, at midlerne til anlæggelse af dagsinstitutioner for børn bør hæves. Vi mener at vi skal være mere overvågen med, at skabe indtægtsgivende aktiviteter, og sikre at pengecirkulationen i vores land, får et løft op ad.

Derfor har vi brug for SULISA A/S som et rådgivende organ, som også kan gå ind og være medfinansør af beskæftigelsesfremmende initiativer. I den anledning vil vi tilføje, at vi mener, at med grundlag af de nævnte begrundelser ikke er grund til at skulle være for tilbageholdende med at give tilskud til denne.

Sluttelig bør det nævnes, at vi i Siumut mener, at man i den fremtidige forretningsgang bør stoppe med, at lave så mange ændringer i prioriteterne, som tilfældet er i dag. Fra Siumuts side er vi helt klar over, at der fortsat er en mængder mangler der venter, fordi vi ikke har råd til at realisere disse.

Vi er helt klart over, at der fortsat meget at ønske, førhen vi kan være tilnærmelsesvis tilfredse.

Fra Siumuts side er vi helt klar over, at der er mange områder, hvor man kan gøre indsigelser og påpege mangler og behov, men det er magtpåliggende for Siumut, at skulle have samvittighed til at sige, at der er grænser for, hvad vi økonomisk kan formå og indenfor denne sikre, at de forhåndenværende midler fordeles så retfærdigt som overhovedet muligt.

Og her føles det på sin plads fra Siumut, at skulle nævne, at vi er glade for at vi er kommet så langt, uden at en skatteforhøjelse er kommet på tale, for det løfte har vi givet ved sidste valg.

Ja vi ved godt i Siumut, at der fortsat er en mængde mangler man kan gøre indsigelser imod, men vi agter ikke her at ville påpege enkelte af disse mangler, men meddele, at vi i Siumut har vilje til at arbejde for og indstille, at der i stedet for lapperier, arbejdes for, at der snarest kunne sikre en helhedsløsning, for at få løst mangler, udsættelser og behov, engang for alle.

Dette skal ske i tæt samarbejde med de kommuner, der evner at være med til påtage sig ekstra byrder.

I Siumut tror vi på, at alt kan løses igennem tæt samarbejde, fælles planlægning, og fornuftig byrdefordeling og fra Siumuts side er vi klar til at smøge ærmerne op, og arbejde i den ånd.

Med disse bemærkninger indstiller Siumut, at Finanslovsforslaget for år 2000, fremsættes til Finansudvalgets behandling før det sendes videre til 2. behandling i Landstinget.

Og den næste taler er Anders Nilsson, på vegne af Atassut.

Anders Nilsson, Atassut.

Det forslag til finanslov som her fremlægges er historisk, ikke fordi årstallet er 2000. Men fordi forslaget indeholder radikale ændringer i forhold til tidligere finanslove.

Vi kommer til at arbejde med en klar opdeling af forskellige typer udgifter: anlægsudgifter, lovbundne udgifter, driftsudgifter og tilskud. Vi får en anlægsfond, der vil løse de problemer, vi hidtil har haft med at få bevillingerne til at følges den naturlige rytme i byggeriet.

Anlægsfonden vil også give mulighed for en tilpasning af byggetempoet til en maksimal udnyttelse af de lokale muligheder. Sådan at behovet for tilkaldt arbejdskraft først opstår, når alt lokalt arbejdskraft er sat i sving, og anlægsopgaverne i øvrigt ikke tåler hensættelse.

Og så får vi parallelt med denne Finanslov, fremlagt et forslag til en budgetlov, der klart udstikker retningslinierne for det fremtidige budget og finanlovsarbejdet. Og måske som noget af det vigtigste med budgetloven afskaffer vi de trælse tillægsbevillinger, der i de sidste mange år har været misbrugt til utallige hovsa løsninger - kostbare hovsa løsninger.

Vi skal fra Atassut rette en tak til Landsstyremedlemmet for Økonomi og hans medarbejdere i direktoratet, for det store arbejde, der er lagt i det materiale, der her er fremlagt, til behandling på efterårssamlingen.

Til selve forslaget har vi følgende kommentar, og dette skal understreges, at vi her ved 1. behandlingen vil koncentrere os om de mere overordnede problemer.

Renoveringsfond og anlægsfond.

Landsstyret har valgt, at oprette en særlig renoveringsfond, hvor midlerne kan udmøntes på enkelt projekter. Det er for såvidt i orden, men det kan skabe yderligere problemer, hvor vi lige har løst de gamle, hvis vi ikke bærer os rigtigt ad.

Det er sådan at renoveringsopgaverne og anlægsopgaverne i vidt omfang trækker på de samme firmaer og den samme arbejdskraft. Derfor må resultatet at renoveringsfonden ikke blive to fonde, der konkurrere med hinanden om de samme sparsomme ressourcer. Vi skal derfor bede Landsstyremedlemmet for Økonomi bekræfte, at pengene til løsning af renoveringsopgaverne, når pengene er bevilget til de enkelte projekter, vil komme til at indgå i anlægsfonden, på linie med pengene til anlægsopgaverne. Sådan at der via anlægsfonden kan tilrettelægges en samlet strategi for gennemførelse af de vedtagne projekter.

For så vidt angår planerne om vandkraftværk i Qorlortorsuaq. Vi har i Atassut svært ved at forstå, at hvorfor anlæg af et vandkraftværk i Qorlortorsuaq skal påvirke økonomien i Landskassen, Hvis anlægget er en fornuftig forretning, det skal det være, for ellers er der ingen grund til at kaste sig ud i opgaven. Hvis det er en fornuftig forretning, så kan et privat- og anlægsselskab så for opgaverne.

Selskabets økonomiske sikkerhedsnet kan være en aftale, hvor Hjemmestyret garanterer, at aftage en forudaftalt mængde til en forudaftalt pris, i en forudaftalt årrække. Sådan finansierede vi en stor del af udgifterne ved anlæg af vandkraftværket i Buksefjorden og der er ingen grund til at finde på en ringere løsning, for et eventuelt vandkraftværk i Qorlortorsuaq.

Universitetsparken.

Der er gode grunde til at arbejde for en sammenflytning af en række institutioner Nuuk med tilknytning til forskning og højere uddannelser. Men det er for Atassut et stort spørgsmål om vi har råd til denne investering i de nærmeste år, set i forhold til de store og påtrængende behov for renovering inden for den samlede uddannelsessektor.

Atassut mener, at anlæg af en universitetspark skal indgå i den samlede prioritering af vores andre ønsker.

Landingsbanen i Paamiut.

Så har vi landingsbanen i Paamiut eller det har vi ikke. Landingsbanen i Paamiut ønsker Landsstyret udskudt indtil videre. Med den begrundelse, at man finder det vigtigere, at fremme erhvervsmæssige aktiviteter i Paamiut kommune, som om det ene udelukker det andet.

Der ligger to andre misforståelser til grund for Landsstyrets holdning. For det første er et anlæg af en landingsbane i Paamiut ikke en sag, der udelukkende angår Paamiut. Landingsbanen er et nødvendigt led i færdiggørelsen i etablering af 1-streget trafiksystem baseret på fastvingede fly.

Det er velkendt, at Paamiut får besøg af fastvingede fly flere gange om ugen. De lander bare ikke. Derfor må vi betjene Paamiut både med helikopter og kystpassagerskibe, en meget dyr nødløsning.

Den anden misforståelse er, at det er gratis at udskyde anlæggelsen af landingsbanen eller helt droppe planen, det er ikke gratis. Udgifterne ligger bare et andet sted, og det gælder også anlægsudgifterne.

Landsstyremedlemmet indledte sin forelæggelse af finanslovsforslaget med at understrege alvoren i gældsætningen i de hjemmestyreejede selskaber. Vi er enig i, at gældsætningen er et alvorligt problem.

Men hvad er alternativet til anlæg af en landingsbane i Paamiut ? Det er en ombygning og forlængelse af 2 kystpassagerskibe samt anskaffelse af et 3 skib. Hvad kommer det til at koste ? Det løber op i yderligere gældsætning i et hjemmestyreejet selskab svarende næsten til en landingsbane i Paamiut. Hvor er logikken i denne konstruktion, hvor er fornuften ? Og hvad skal der ske med den overflødige skibstonnage, hvis vi inden for skibene fuktionstid endelig får taget os sammen til at etablere et 1-strenget luftbåren trafiksystem.

Sundhedsvæsenet.

Vi skal fra Atassut advare mod landsstyrets opfattelse af, at udgiftsstigningen i sundhedsvæsenet kan stoppes ved ændringer og tilpasninger internt i sundhedsvæsenet. Efter Atassuts opfattelse vil man kun kunne opnå minimale besparelser internet i sundhedsvæsenet og de besparelser vil blive slugt af et stadig voksende behov for sundhedsydelser.

Det er ikke noget vi kan prioritere henholdsvis sortere os ud af. Den store besparelse skal komme udefra gennem en sundere levevis, først og fremmest af en nedsættelse, en mærkbart nedsættelse af et stigende misbrug af spiritus.

Erhvervslivets omkostninger.

På den ene side er det Landsstyrets mål, at indføre kostægte priser, på den anden side ønsker man at hæve priserne på el og vand, gældende både for det private forbrug og forbrug til erhvervsformål.

I de området i landet hvor vi finder de bedste muligheder for at etablere lønsomme erhvervsvirksomheder, der er priser på el og vand i forvejen kunstigt høje. Landsstyret ønsker på langt sigt, at sætte priserne ned, ved at gøre dem omkostningsægte, men på kort sigt ønsker man at sætte priserne op. Hvor er logikken ?

Atassut ønsker at priserne i det mindste fastholdelse på det nuværende niveau for erhvervslivet indtil planen om kostægte priser kan gennemføres.

Med disse korte overordnede betragtninger skal vi overlade det videre arbejde til Finansudvalget, inde 2. behandlingen her i salen.

Og den næste taler er Inuit Ataqatigiits ordfører, Asii Chemnitz Narup, værsgo.

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

Inden jeg starter, så skal jeg lige meddele, at den danske oversættelse af mit indlæg, ikke er færdigt, idet vi har haft nogle tekniske problemer.

Inuit Ataqatigiit vil til denne 1. behandling af Landsstyrets forslag til Landstingets Finanslov for år 2000 fremkomme med følgende udtalelser.

Under gennemgang og vurdering af Landsstyrets forslag til Finanslov har Inuit Ataqatigiit glædeligt bemærket mange punkter, specielt vil vi påpege følgende, at Finanslovsforslaget er siden august måned været fremlagt officielt til alle, dennes udformning, redigering samt overskuelighed samt prioritering af de vigtigste områder samt Landsstyrets bestræbelser omkring fremtidige renoveringsarbejder.

Det er nytænkning og handling, at man således tidligt fremkomme med Finanslovsforslaget. Hensigten er hermed mulighed for en diskussion i befolkningen. Denne fremgangsmåde viser Landsstyremedlemmets åbenhed, en arbejdsform som et demokratisk samfund under udvikling kan bruge som eksempel fremover.

Det er igennem Finansloven man tager beslutninger om, hvilke områder, der skal finansieres i samfundet. Den viser, hvilken vej samfundet ønsker at køre i fremtiden. Vi håber at fremgangsmåden vil blive tradition i fremtiden, selvom forslaget, da denne fremkom i sommer, ikke blev diskuteret af alle, er fremgangsmåden hver at værne om, og vi er ikke i tvivl om, at der vil opstå debat når man har vendt sig til denne fremgangsmåde.

Landsstyremedlemmet nævnte i sin forelæggelse, at man har taget højde for balance mellem indtægter og udgifter under udarbejdelsen af Finanslovsforslaget. Inuit Ataqatigiit tilslutter sig dette formål.

Vi har alle mange ønsker om at opnå såvidt muligt gode resultater og formål til gavn for samfundet, men vi har ikke råd til alt. Derfor har vores forfædre og vores fædres og forfædres formåen og grundlæggende livstraditioner vigtige at tage udgangspunkt i at udforme og tilpasse vores ønsker om den grundlæggende samfundsudvikling i dag.

F.eks. tilpasning af forbrug, bedre udnyttelse, sikre at vi også har noget imorgen, også igennem vores livsstil, samarbejdet gennem foreningslivet samt lige vilkår.

Det er for Inuit Ataqatigiit vigtigt, at vi deltager i samfundsudviklingen efter samfundets formåen. Hvilket ønsker der vil blive gennemført afhænger selvfølgelig af indtægterne. Derfor er ordet prioritering en tilbagevendende faktor.

Et af de vigtigste områder er blandt andet, at der tages højde for prioriteringen af børnenes og de voksne formåen og videreudvikling i alle henseender, det vil sige - et vidensløft. Under overskriften Atuarfitsialek ( den gode skole ) er forarbejdet godt igang. Derudover er der masse at uddannelsesmæssige opgaver for år 2000, der skal videreføres. Og disse støtter vi fuldt ud. Et selvbærende samfund, et folk med stolt identitet og som stoler på sig selv skal vi opbygge.

Vi har allerede været inde på og taget højde for, at der skal være ekstra balance mellem indtægter og udgifter. Lad os præcisere, at nøgleordet skal være balance i udviklingen i alle henseender, herunder materielt og mentale vilkår, by- og bygdeudvikling, samhørighed mellem befolkningen, såvel familiemæssigt- og samfundsmæssigt udvikling.

Vores økonomiske formåen og Finansloven har rod i samfundet og skal udformes og styrkes på baggrund af de værdier, såsom ansvarlighed, tolerance, indflydelse, forenelighed, samhørighed og samfundssind.

OECD's rapport vedrørende Grønlands økonomi, den tager udgangspunkt i de forhold der eksisterer i de industrialiserede lande, og det er heller ikke mærkeligt, men man savner, at der bliver taget vurderinger ud fra de forhold der eksisterer i Grønland, nemlig Grønlands geografiske beskaffenhed eller forskellighed, vidtstrakthed, det spredte befolkningsmønter og vores erfaringer som vi har indhøstet igennem vores stilling som oprindelig folk og de erfaringer vi dermed har indhøstet.

Og man bør indstille, at den skal tage en ny vurdering ud fra de faktiske forhold der eksisterer i dag, således at man tager forskellige vurderinger ud fra den.

F.eks. er der en fanger der har 7 hunde og 5 familiemedlemmer og kun får 75.000 kr. om året i indtægter, så ville vedkommende fanger have en indtægt under sultelønnen i følge OECD's rapport. Men mange familier i Grønland lever ikke ud fra pengeøkonomi alene, men har også naturalie økonomi. I andre lande har man ikke disse forskellige levevilkår, som vi har i Grønland.

Vi har allerede nævnt at vi går ind for, hvad Finansloven skal lancere. Vi skal udvikle de evner som landet har. 2/3 af Landskassens indtægter stammer fra bloktilskuddet og man kan være lidt betænkelig ved det.

I den politiske udvikling skal vi prøve på efterhånden at skære båndene væk fra Danmark, således at vi i de nærmest kommende år, skal udvikle vores økonomi. Og fra Inuit Ataqatigiit skal vi indstille, at Grønlands økonomi undersøges med prima sigte på det økonomiske omløb i dag og hvordan Grønland kan få flere indtægter.

.. således at indtægterne bliver uændret ca. 495 mio. kr. Heraf 232 mio. kr. fra alkoholdige drikker. Der er to formål med afgiftsbelægningen af alkoholdige drikke. Som indtægt for Landskassen samt som et led i bekæmpelsen af spiritusmisbruget er ikke faldende og i gennemsnit er det 13 liter der drikkes på landsbasis - 13 liter rent spiritus.

Efter at være faldende frem til 1998 er det igen steget og det er stadigvæk for højt. Afgiftsbelægningen for alkoholdige drikke er noget, hvorfor forbruget ikke er faldende længere.

Inuit Ataqatigiit skal indtrængende anmode om, at man udstikke nogle retningslinier i forbindelse med bekæmpelsen af det store alkoholmisbrug, således at man måske kan halvere forbruget i en bestemt periode, og hvilke veje man skal nå dette formål. Vi må standse den store indtjening ved alkoholdrikke.

Der skal laves retningslinier for, hvordan KNI handler med alkoholdige drikke og at dagligdagsvarene skal have fortrinsret.

Vi vil anmode Landsstyret om, at man opsiger aftalen til alkoholafvindingsbehandlingerne både i Nuuk i Illulissat. Forbruget i kommunerne er meget forskelligt, og så må man have et Samarbejde med kommunerne i forbindelse med bekæmpelsen af alkoholmisbruget.

I Finanslovsforslaget er der afsat op til 790 mio. kr. til anlæg Vi anser det grundige arbejde fra landsstyrets side, som et ansvarligt arbejde. Der bliver sagt, at vi kan bære 600-650 mio. kr. i form af anlæg. Og vi må også være påpasselige med at vi ikke bygger over evne og at man tager hensyn til det i planlægningen, for gør vi det, så er vi nødt til at udlicitere opgaverne ud af landet.

Inuit Ataqatigiit mener, at en ting man skal være opmærksom på ved prioriteringen af anlægsopgaverne er, at man spreder opgaverne, for at undgå at man måske opgiver en del af byggeriet.

Vi skal bede Finansudvalget at man undersøger, hvilke muligheder Kangaatsiaq har, f.eks. igennem anskaffelse eller etablering af en minihal. Ligesom når man skal til at vurdere børneinstitutionerne, så skal man foretage en korrekt vurdering og være vågen overfor byer og bygder, på ligefod med hinanden.

Og når man skal undersøge anlægsopgaverne for det kommende år, så er der for årene 2000-2003, der er der ikke planlagt nogle anlægsopgaver i Qeqertarsuaq. Der har før været nævnt etablering af en anlægsfond og jeg synes, at man hurtigst muligt skal realiserede denne tanke, således at det bliver nemmere, at smidiggøre planlægningen af økonomien.

M.h.t. administrationsomkostningerne, der er de i forhold til de forrige år kommet lidt ned, men der er stadigvæk ca. 300 mio. kr., der bliver brugt til det.

Men endnu engang skal vi fra Inuit Ataqatigiits side understrege, at vi har et mål i Inuit Ataqatigiit, der siger at vi skal have en tilpasset økonomi, således at det bliver en smidig og åbent administration og hvor der også snakkes og tales grønlandsk.

Vi ved at Landsstyret er ved at foretage nogle undersøgelser, der sigter på, hvordan forholdene er i hjemmestyreadministrationen, når vi skal til at formulere vores mål m.h.t. en omlægning af administrationen, så vil vi også ønske, at når vi omlægger administrationen, så skal vi gøre brugen af det danske sprog mindst muligt, hvis man ikke kan få det helt væk.

Vi ved, at der sker en masse dobbelt administration forskellige steder, når man snakker med det offentlige, så skal man også medtage bygdebeboerne. Vi kan bare tænke på bankforbindelserne fra bygderne, som kan være meget anstrengende.

M.h.t. administrationen og de punkter vi lige har nævnt, så skal vi ønske at man nøje vurderer landstingsmedlem Olga Poulsens forslag, fordi vi mener, at vi også bør vurdere vores egne forhold i administrationen, også for os landstingsmedlemmer.

Inden for socialområdet er der flere forhold, som får os til at tænke nøjere. Skal vi sammenligne de penge, der bliver brugt til behandling i forhold til de penge, der bliver brugt til forebyggelse ? Så bliver man lidt forbavset når man prioriterer forebyggelse så højt.

Men m.h.t. døgninstitutionerne, så bliver der ikke de store ændringer i år 2000, selvom der er foretaget nøje undersøgelser og at vi er blevet lovet, at der skulle ske noget inden for området. Det er ved at være på tide, at vi hører disse undersøgelses resultater.

En af de store poster er 171 mio. kr. som bliver brugt til førtidspension. Man må spørge sig selv igen, om hvad der ligger til grund for, at beløbet er så højt, er det et tegn på arbejdsløshed ? Er det blevet så stift, at sætte folk i arbejde, at når et menneske ikke er 100 % arbejdsdygtigt, så betragter man personen som 100 uarbejdsdygtigt.

I Inuit Ataqatigiit ligger vi vægt på, at ethvert menneske deltager i udviklingen ud fra de evner man har. Når man føler, at der er brug for en, så giver det også et større livsindhold, hvorfor vi anmoder Landsstyret om, at igangsætte nogle initiativer, som er beskæftigelsesfremmende, og vi vil også ønske, at arbejdsmarkedskontorerne, arbejder mere med rådgivning og arbejdshenvisning fremfor den måde de arbejder på i dag.

På sundhedsområdet er der mange ting der er anstrengende, ud over, at de bruger flere og flere midler, så er der nogle andre ting, som ligesom bider sig selv i halen. Der er lægemangel, der er sygeplejerskemangel, og det resulterer så i, at man skal ansætte vikarer, ligesom man bliver nødt til at sende patienter til andre lande, og det koster også mange penge, hvorfor man får lyst til at spørge, om pengene virkelig bliver brugt til dette formål. Skulle man ikke hellere bruge midlerne til at forbedre personalets arbejdsforhold ?

Fra Inuit Ataqatigiit anser vi regionaliserings planerne for at være af stor vigtighed, ligesom at vi mener, at prioriterings drøftelserne også bliver foretaget blandt befolkningen. Skal vi blive ved med at have et sundhedsvæsen, som også bliver praktiseret i de europæiske lande, der er jo mange andre ting som også bliver brugt i andre verdensdele, f.eks. kiropraktik, akupunktur er jo nogle af de ting man kunne gøre bruge af.

Og der er nogle forskellige spørgsmål man også skal tage stilling til. Skal arbejdet stadigvæk dreje sig om behandling eller skal man arbejde mere med sundhedsfremme ?

M.h.t. bygderne så bør arbejdet i bygderne kunne gøres smidigere, således at man bør gøre brug af sygeplejersker og sundhedsassistenter, ligesom de tilstadighed skal videreudvikles og videreuddannes.

Og i bygderne bør man også kunne arbejde på tværs af faggrænserne og de faggrænser, som direktoraterne også sætter en naturlig grænse for.

M.h.t. regionaliseringen, så er det på nuværende tidspunkt svært at sige, hvilke opgaver sygehusene så fremover skal have og det skal ikke resultere i, at serviceringen af bygderne bliver forværret af den grund.

Fra Inuit Ataqatigiit skal vi indstille, at man tager en helhedsvurdering af Paarisa. Som folkevalgt har man efterlyst under rusmiddel-konferencen, at man gør mere brug af forebyggelse. I Inuit Ataqatigiit ligger vi vægt på, at de forskellige initiativer tilstadighed vurderes, således at man lærer af erfaringerne og dermed også bliver tilpasset forholdene af i dag.

Og Inuit Ataqatigiit anser det for at være på sin plads, at Landsstyret har det som mål, at den støtte der bliver givet til enhver form for en virksomhed bliver brugt efter hensigten, og for at sikre, at det bliver sikret, ligesom vi også støtter, at de prøver på at finde veje, for at sikre at midlerne bliver brugt efter hensigten.

Og for at bevare de eksisterende erhverv eller finde nye erhverv eller om det er iværksættertilskud, så er der behov for, at man til stadighed kan kontrollere disse. Det er meget vigtigt, at vurdere tilskuddene baner vejen for, at virksomhederne kan køre økonomisk selv eller om det nu har afstedkommet, at vi nu har vendt os til at der hele tiden skal gives tilskud til forskellige erhverv.

Men er det ikke sådan, at tilskuddene blot resultere, at man blot henfalder til passivitet ? Hvilket krav har man stillet i forbindelse med nogle tidsbegrænsninger ved tilskudsgivningen.

Vi kan blot tage skindsystuerne og skiftende behandlingssteder. Visse af disse kan klare sig selv uden at skulle have tilskud. Ved fjernelsen af mandetimetilskuddet, så kan de selv afgøre i hvor høj grad arbejdet skal foregå.

Der er foreslået forundersøgelser igangsat ved Qorlortorsuaq og Tasiilaq m.h.t. etablering af et vandkraftsværk. Det er en videreførsel af et tidligere forslag, Landstinget har besluttet, at det næste vandkraftsværk skal kunne forsyne flere byer og det er det udgangspunkt man har.

Inuit Ataqatigiit regner vi med, at udvalget vurderer de ting man har udstukket omkring Nukissiorfiit og det synes vi er vigtigt, at man medtager meningsmålinger omkring, hvilke formål det producerede el skal bruges til.

Inuit Ataqatigiit er glade for, at den første etape af landingsbanebyggeriet er ved at være forbi og en del af 2. etape er jo allerede igangsat, og her tænker vi på Upernavik, Qaanaaq og Paamiut.

Landsstyret foreslår i Finanslovsforslaget, at landingsbanen i Paamiut udskydes i 2 år. Anlæggelse af landingsbane i Paamiut er allerede udsat. Selv om det var med i første planlægningsrunde. Som bekendt er erhvervsudviklingen blevet lysere i Paamiut i de seneste år. Inuit vil derfor indtrængende anmode Landsstyret om, at man i forbindelse med 2. behandlingen på ny vurderer tiltag m.h.p. at man ikke udsætter landingsbanen i Paamiut.

Vi har alle været enige om, at fremme kulturudviklingen. De initiativer, f.eks. bogudgivelser, teatervirksomhed og lignende, ved at finansiere disse ting. Her kan man specielt nævne bevillingerne til Atuagiafit, ....... , til teatervirkomheden og til musikudøverne.

Vi støtter ICC's initiativer omkring de ældre. Inuit Ataqatigiit ligger vægt på at forholdene for vores kunstnere bliver forbedre. I august har der været kursus for stenslibning i Qeqertarsuaq og såvidt vi har forstået vil lignende aktiviteter også bliver igangsat i Sydgrønland.

Da vi ligger vægt på, at vores ressourcer udnyttes maksimalt, vil vi gerne opfordre til, at der udarbejdes en rapport herom. Og der skal laves et seminar om at få fastlagt, hvilken kulturpolitik, vi skal have fremover.

Inuit Ataqatigiit støtter udviklingen af turismeerhvervet. Inuit Ataqatigiit har påpeget at Greenland Tourism placering ligger fjernt fra samfundslivet, hvorfor vi er enige i, at det bliver omdannet til Turistråd.

For turisme er jo et helt nyt aktivitet mange steder på Grønland, og derfor må man satse på rådgivning, vejledning og kurser tæt på de steder, hvor de gennemføres. Inuit Ataqatigiit skal opfordre til, at man indleder et tættere samarbejde med kommunernes samarbejdsorganer.

Inuit Ataqatigiit er glad for placering af kontor for ... Vi har et ønske om at Finanslov år 2000 får en bestemt retning Vi ønsker at man igangsætter aktiviteter indenfor kultur, indenfor kirken og familielivet, og dermed kan man få styrket Grønlands indre liv. Tak.

Og vi kan så gå over til næste ordfører, og jeg skal forinden lige meddele, at vi har været nødt til at overskride taletiden, da ordføren indledningsvis meddelte at der på grund af tekniske vanskeligheder ikke har kunnet omdele den danske oversættelse som tolkene heller ikke har fået, hvorfor jeg har måtte dispensere, at man overskrider taletiden på 30 minutter.

Og den næste er Kandidatforbundets Mogens Kleist.

Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Vi skal komme med følgende bemærkninger til forslag til Finanslov. Såfremt vores land skal have en god og stabil økonomi, må vi have en stram økonomisk styring.

Hvis man gennemgår forslag til indtægterne og udgifterne for de kommende år, er det Landsstyrets mål, at indtægter og udgifter skal balancere næste år. De anslåede udgifter giver ganske vist et håb, men vi skal regne med, at der i de kommende år nok vil komme tillægsbevillingsansøgninger fra direktoraterne.

Vi vil endvidere påpege, at de anslåede indtægter ikke synes at være påregnet, at skulle ændre sig i løbet af overslagsårene, uanset at Landsstyremedlemmet for Økonomi i den sidste tid har talt om, at såfremt man skal rette op på vores lands økonomi, skal indtægterne søges fra forskellige områder.

Nogle af de nævnte områder er udgiftsstigninger i elektricitetspriserne samt udgifter til vand og varme, der således skal kunne merudgifterne til disse ved forhøjelse af brugerpriserne for disse. Hvis det bliver således, vil borgerne blive ramt økonomisk i stort omfang.

Når man gennemgår de økonomiske vurderinger kan man se, at Landsstyret kommer med et debatoplæg til ændringer af udgifternes vurdering, således at man derved kan igangsætte en bedre styring af landets økonomi. Er dette ikke en synliggørelse og en følge af landsstyreområders dårlige økonomiske styring, som har nødvendiggjort, at man er nødsaget til at ændre på vores budgetfremgangsmåde.

Når man kikker på de midler som Hjemmestyret skal have i Landskassen i de kommende år, er det mærkbart, at den likvide beholdning vil falde betydeligt, såfremt der ikke foretages noget for at imødegå det.

Derfor er det nødvendigt med en fat økonomisk styring, samtidigt med at man søger efter indtægtsmuligheder og ikke mindst ør vi kunne vurdere besparelsesmulighederne.

Vedrørende midlerne til erhvervsforhold i Finanslovsforslaget skal vi udtale følgende.

I forbindelse med tilskuddene til Hjemmestyrets store virksomheder er det ønskeligt, at virksomhedernes service overfor befolkningen bliver forbedre, da disse store virksomheder bliver forpligtet til dette igennem anvendelsen af de mange millioner kroner. Men til trods herfor anser vi det for ønskeligt, at servicekontraktens indhold bliver ajourført, således at kontraktens indhold herefter bliver overholdt mere punktligt og striks.

Vi ser jo gang på gang, at de store virksomheders service ikke altid er lige god. Det er flere eksempler herpå. Hvis man skeler til KNI og Pilersuisoq kan vi der klart se, at der er meget klart forskel på vareudbuddet mellem bygderne og byerne, også at man i kontrakterne ikke kan se, hvor stor varebeholdning og udbud bygderne skal have.

Derfor finder vi det vigtigt i Kandidatforbundet, at sådanne forhold bliver bragt i orden, for de forskellige aftaler om service overfor samfundet, der tager sigte på de bedste følgevirkninger for befolkningen - ellers kan forsvinde.

Tilskudsformen til de store virksomheder trænger til en gennemgribende revision, da befolkningen i følge Finanslovsforslaget trænger til at bliver serviceret, ved brug af de mange millioner kroner.

M.h.t erhvervsdrivende kan man se forskellige tilskud. Et af de forhold vi har bemærket os er, at tilskuddet til landingsbanerne vil stige fra 58,7 mio. kr i 1999 til 68 mio. kr. i år 2000, d.v.s.. En stigning på ca. 10 mio. kr.

Man kan se at udgiften til trafik er blevet nedsat fra 73,5 mio. kr. til 65 mio. kr. og det er spørgsmålet om serviceniveauet kan forblive det samme ved en sådan nedsættelse.

Tilskuddet til NUKA A/S er steget fra 42 mio. kr., til 58,2 mio. kr. Vi håber, at serviceaftalerne vedrørende bygderne bliver gennemført og overholdt samt at selskabet vil arbejde for forbedret støtte til fiskerne og vi vil anbefale at Landstinget kræver, at fangsten herefter ikke kommer til at rådne p.g.a. transportproblemer.

Tilskuddet til den interne flyvning er blevet nedsat fra 66,2 mio. kr. til 51,0 mio. kr. Planerne til anlæggelse af el- og vandforsyningsanlæg i bygderne er blevet nedsat fra 30,7 mio. kr. til 27,8 mio. kr. uanset at man fra Nukissiorfiit påpeger, at man mangler mange millioner kroner til vedligeholdelsesudgifter.

De ovenanførte tal er udpluk fra forslaget og fra Kandidatforbundet skal vi anføre, at de nævnte tal drejer sig om eksempel på Landsstyrets intentioner og planer om ændringer indenfor serviceringsområdet for samfundet. Såfremt serviceringen af samfundet skal have den bedst mulige virkning må vi fra Landstinget få gennemført vores krav til vores industrivirksomheder.

Til andre allerede eksisterende planer skal vi komme med følgende udtalelser.

Planen om en hurtig realisering af pengeinstitutternes virksomhed i byer og bygder, der endnu ikke har en sådan virksomhed støtter vi fra Kandidatforbundet, men hvor langt er denne plan, der har eksisteret i en længere tid kommet i dag, for forskellen mellem byer og bygder også m.h.t. dette område, synes at blive større.

Vi skal komme med følgende bemærkninger m.h.t den økonomiske situation for Hjemmestyrets industrivirksomheder.

Man må snarest muligt gennemføre en undersøgelse af de hjemmestyreejede selskabers økonomiske situation. Hvordan vil Hjemmestyret være placeret, såfremt en af industrivirksomhederne kommer til at gå nedenom og hjem og endvidere er det nødvendigt, at sikkerhedsstille det spørgsmål i forbindelse med lånoptagning, bør ajourføres.

Lad os tage som et eksempel. Hvis Royal Greenland skulle blive nødt til at standse sine betalinger, hvilket følger vil det så kunne få for vores fiskere økonomisk og handelsmæssig t. Vi skal minde om, at Hjemmestyret mens tid er, bør kunne foretage et eller andet indgreb, da hjemmestyrevirksomhederne er vitale som fiskeriindhandlingsmuligheder.

Sundhedsvæsenet.

Det er efterhånden ikke noget særsyn, at sundhedsvæsenet i løbet af de senere år, i løbet af året kommer til at mangle midler. Det er jo sådan, at der bruges mange millioner kroner i sundhedsvæsenet uden at der viser sig en væsentlig forbedring af samfundets servicering fra sundhedsvæsenets side.

Vi lider endnu af en stor personalemangel indenfor sundhedsvæsenet og vi kan forstille os, at det også i fremtiden kan koste flere menneskeliv.

Bevillingerne til området trænger til at blive gennemgribende revurderet, og vi ønsker at den økonomiske styring indenfor området bliver bragt i orden.

Vi støtter ligeledes, at der snarest igangsættes undersøgelser og derefter oprettelse af regionssygehuse i Nord-, Midt- og Syddistrikterne, for hvis vi gør det, vil vi sikre midlerne forblevne her i landet og samtidigt sikre nye arbejdspladser. Vi vil understrege, at de eksisterende sygehuse forbliver bibeholdt.

Eksempelvis vil vi nævne, at såfremt man vil oprette et centralt sygehus i Nordgrønland, så vil vi indstille, at man stærkt tænker på Illulissat-sygehus, s sygehuset er ret nyt og har kostet samfundet ca. 80 mio. kr. i opførelse og ikke mindst, da det er centralt beliggende.

Vi vil henstille, at forholdene for og serviceringen af de i Danmark nedsendte grønlandske patienter på Grønlænderhjemmet i Hellerup, bliver ajourført, da det er bekendt, at patienternes muligheder, for at kunne ringe hjem til Grønland, dels skal være begrænset, ligesom det er svært uacceptabelt, at de skal sørge for, at selv tage til lufthavnen for at kunne tage hjem til Grønland efter endt behandling. Derfor er der behov for en gennemgang og revision af de mange penge, vi forbruger hvert år, hvilket vi vil anbefale med henvisning til det anførte.

Vi vil medtage et ønske om en vurdering af prøveforsøgene af telemedicin, m.h.p. på en anvendelse af den i fremtiden. Vi er viden om, hvor tunge nogle situationer kan være ude i nogle af bygderne.

Endvidere er det ønskeligt, at vide, hvordan sundhedstilsynet, der årligt har en bevilling på ca. 2,8 mio. kr., da det er mærkbart, at dens eventuelle påpegelser er usynlige.

Vedrørende fiskeri vil vi komme med følgende udtalelser.

Vi er ganske klar over at fiskeriet stadig er hovederhvervet her i landet og derfor kan vi slet ikke acceptere fra Kandidatforbundets side, at man stiler efter afskaffelse af indhandlingstilskudene. For den anden den foreslået nedsættelse af EFG-tilskuddene og endelig planerne om afskaffelse af kondemneringer af fartøjer til det kystnære fiskeri.

Derfor vil vi kraftigt henstille til Landsstyret og Finansudvalget, at arbejde for, at de forhold vi har nævnt ovenover søges løst på en for de fleste mest tilfredsstillende måde. Derfor vil vi fra Kandidatforbundet understrege, at vi med god forståelse støtter henvendelsen fra KNAPK til Landstinget, da det er svært uacceptabelt, at man ændre tilskuddene til fiskerne og overfører dem til NUKA A/S.

Endvidere er det svært uacceptabelt, at virksomheder til økonomisk gavn for Grønland bliver lukket. F.eks. som i foråret, da man i Illulissat kommune i Qergartaq blev et indhandlingssted, lige nær op af en stor hellehellefiskeplads til stor ugunst for fiskerne. AF disse grund må man søge, at realisere støtten til fiskerne på en ærlig måde.

Vedrørende anlægsbyggeri vil vi komme med følgende betragtninger.

Såfremt man skal baserer sig på aftalen med den danske regering om renoveringsarbejderne giver de ansatte midler til byggearbejderne - skuffelser, da det er planen, at der skal arbejdes med forskellige tiltag med renoveringaarbejderne. Et af de tiltag vi har bemærket her i, at man har vurderes Qasigiannguit og Kangaatsiaq som et af de steder, der ikke skal bygges noget.

Hvis man ser bort fra renoveringsarbejdet på Qasigiannguit er der ikke flere større renoveringsarbejder til trods for, at der i kommunerne er flere arbejdspladser, der venter spændt på at få overdraget de forventede arbejder.

I de større byer er byggearbejderne meget store mens arbejdsopgaverne i andre byer i forbindelse med renoveringsopgaverne ikke vil kunne få nogen større virkning på beskæftigelsen. Endvidere kan man sige, at flere arbejdspladser flytter til byer, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder. Derved mister man pengemidler, der har kunne cirkulere i de derved berørte byer.

Derfor vil vi nævne flere kommuner i den forbindelse. Vi skal nemlig en udvidelse af alderdomshjemmet i Illulissat, arbejdet pågår ubeklageligt, men beboerne og medarbejderne skal jo først ud i det fra, for at komme over i den nye afdeling.

Vi er glade for de nye tiltag indenfor uddannelsesområdet. Men vi hører tit, at man ikke har arbejdspladser til dem der har gennemført kurserne og vi synes, at man skal rette op på det, at man uddanner folk til arbejdsløshed.

Vi vil gerne høre mere omkring anlægsfornden. Fra Kandidatforbundet vil vi gerne høre om udvalget fortsat kører.

I flere kommuner må man også være opmærksomme på forholdene i forskellige kommuner. M.h.t. reformarbejdet skal vi meddele, at man skal servicere byerne mere ligeligt, fordi man i denne reform ikke er noget frem til visse byer.

Der står ubenyttede ESU-huse, som man har igangsat en undersøgelse. Der er lavet en rapport herom, hvorfor vi gerne vil høre, hvor langt arbejdet er nået. Selvbyggerhuse som har borgerne har gode forventninger til, er der afsat 12 mio. kr. Det synes at være for lidt, for vi ved, at der er et stort behov herfor, hvorfor man bør finde muligheder for forhøjelse af disse midler.

Landsstyremedlemmet for Økonomi kom ind på at bilafgifterne forhøjes. Vi mener, at det er mest passende, at de 123 biler i Hjemmestyrets område, hvorfor skal man ikke se på det først, for der kan spares flere millioner kroner på det område. Hvorfor skal man have så mange biler, og er det virkeligt nødvendigt at have disse biler ?

M.h.t. Nukissiorfiit, må vi se på hvilken indtjeningsmuligheder til dækning af vedligeholdelsesopgaverne. Og vi må også foreslå, at man ikke rammer mindrebemidlede i den sammenhæng.

For det er nævnt, at der er mange millioner kroner, der skal bruges til renoveringsarbejder. Vi vil gerne have, at man undersøge nøje omkring vandkraftsplanerne i Qorlortorsuaq.

Der er planer om en universitetspark. Vi har disse uddannelser, og vi må også sætte spørgsmålstegn ved om de midler, der skal bruges der til, om det ikke er for mange. Man må spørge, hvordan man kan realisere en sådan plan, har man haft kontakt med andre uddannelsesvirksomheder og ikke mindst, hvem skal betale de op til 150 mio. kr. Disse spørgsmål må vi være opmærksomme på, eller kan det have meget dårlige økonomiske konsekvenser.

Vi må have rettet op på de hjemmestyreejede virksomheders placering i samfundet. Fordi deres udlandsgæld kan bring landets økonomi i fare. Fra Kandidatforbundet kan vi sige at garantistillelserne må man få afdækket, fordi hvis det går galt økonomisk, hvilke konsekvenser, vil det så have for Hjemmestyret ?

M.h.t. edb-anlæg kan vi sige, at der har været store problemer omkring edb-anlæg de sidste år. Der bruges mange udgifter år til år, og såfremt der er opstået problemer, at disse problemer skal afdækkes og tages op til vurdering.

M.h.t. uddannelser har vi følgende bemærkninger.

Der skal bruges mange penge til uddannelse, og vi kan også påpege den store frafaldsprocent blandt uddannelsessøgende. Vi må tage STI op til revurdering og bede Landsstyret tage stilling til om EFG ikke kan etableres.

Og vi vil også Landsstyret om at vurdere om det ikke er på tide, at uddannelsesstøtten ikke burde forhøjes, da beløbet ikke har været forhøjet igennem længere tid.

Konferencen i Kangerlussuaq viser, at der er mange forskellige ting, der skal rettes op inden for folkeskolen.

Og tilskud til organisationer. Det er nedsat fra 718.000 til 472.000 kr. i år 2000 og følgende foreninger bliver ramt ..........Nupat, Landsforeningen for Vanføre, hvorfor vi fra Kandidatforbundet foreslår, at disse tilskud ikke nedsættes.

Vi mener endvidere at tipsmidlerne skal fordeles til de mange forskellige foreninger, fordi de også har stor indflydelse i forbindelse med forebyggelsesarbejdet.

Og m.h.t. ældre og handicappede, vil vi gerne spørge, hvor langt arbejdet med Socialreformkommissionen anbefalinger er nået, også med hensyn til arbejdsløshedssituationen.

Og vedrørende børneråd har vi følgende bemærkninger.

I Kandidatforbundet mener vi, at tanken er god, men at vi sætter spørgsmålstegn ved afsættelse af bevillinger til dette formål er betænkelig, blot fordi man vil ansætte partikammerater og andre. Og vi mener, at man skal .....sorlak, Hvide Kors og andre, og at etablere et samarbejde med disse, således vil vi foreslå, at tilskuddene bruges til styrkelse af disse organisationers initiativer.

Vi er glade for at Atassut i forbindelse med åbningsdebatten, at Atassut påpegede denne form for nepotisme, med at ansatte partikammerater og andre venner, fordi man ikke kan acceptere sådanne forhold.

Landstingsmedlem Lars Karl Jensens forslag støttes fra Kandidatforbundet, fordi Kandidatforbundets medlem Anthon Frederiksen har ellers fremsendt et forslag 4. februar 1997 og det kan ses i udvalgsbehandlingen i 1997.

Vi har følgende bemærkninger til landstingsmedlem Olga Poulsens forslag. Som bekendt har sagen pågået med hensyn til denne sag, hvorfor vi vil foreslå, at sagen henvises til behandling i Formandskabet, fordi det er dem, og såfremt det bliver nødvendigt, at vi er åbne for i Kandidatforbundet, at Formandskabet kommer med en redegørelse herom. Vi skal ligeledes henstille, at Formandskabet kan komme med en redegørelse.

Med disse bemærkninger indstiller vi, at sagen inden 2. behandling overgår til grundig udvalgsbehandling.

Og det er enkeltkandidat Per Rosing Petersen, der også har bedt om ordet.

Per Rosing Petersen, enkeltkandidat.

Jeg må erkende, at jeg i princippet ikke har nogen kritikpunkter vedrørende Finanslovforslaget, jeg vil blot gøre opmærksom på følgende.

At der skal gøre noget ved de ting, der er udsat omkring Kangaatsiaq kommune samt at jeg har fremsat et forslag herom, et forslag der måske ikke er helt dækkende.

At jeg har forståelse for Siumuts argumenter, selvom jeg er betænkelig ved priserne hos Nukissiorfiit..

At man ikke bare flytter de besparede midler ved omlæggelsen af flytrafikken fra en konto til en anden konto, da det jo ikke er formålet ved etableringen af landingsbanerne for fastvingede fly.

At de store administrationsomkostninger skal nedskæres, så de tilpasses samfundsstrukturen.

Med disse korte bemærkninger skal jeg afslutningsvis sige, at Landsstyremedlemmet for Økonomi har udarbejdet et Finanslovforslag, der synes at være rimeligt godt, at budgetlægningslovforslaget bør støttes.

Jeg skal ud fra ovennævnte indstille, at Finanslovsforslaget overgår til sin 2. behandling efter sin behandling i Finansudvalget.

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Og således har vi været igennem partiernes, Kandidatforbundets og enkeltkandidatens bemærkninger til det af Landsstyret fremsatte Finanslovforslag.

Inden vi går videre skal jeg endnu engang understrege, at Olga Poulsens forslag kan ikke behandles i Finansudvalget før den er 2. behandlet. For sådanne forhold skal behandles i Formandsskabet og jeg vil blot lige understrege, at sådanne er reglerne.

Og uden for partiordførerne har Anders Andreassen bedt om ordet.

Anders Andreassen, Siumut.

Tak. På vegne af Landsstyret har Landsstyremedlemmet for Økonomi fremsat Landstingsfinanslov for år 2000, der har jeg så nogle korte følgende bemærkninger.

Først vil jeg gerne sige tak, fordi jeg har måtte fremkomme med mine bemærkninger uden om partiordføren.

Først så er jeg enig i de områder, der vedrører sundhedsområdet og uddannelsesområdet, hvor man er indstillet på forbedringer, men jeg synes at det er betænkeligt, at man vil finansiere det, ved at tage nogle midler fra erhvervsområdet, ligesom forsyningsområdet og turismeområdet, og det er disse 3 området man vil finde sine besparelser på.

Med andre ord, disse besparelsesområder er områder, som især bruges ved udbygningen af både bygde og yderdistrikter og der gør de også stor gavn, fordi der også er brug for dem, hvorfor jeg gerne vil opfordre Landsstyret til at finde andre områder, således at man ikke sparer på de områder, der vedrører bygder og yderdistrikter.

Endvidere var der under forårssamlingen 1997, der forbedrede vi forordningen vedrørende KNI og de andre, hvor jeg henviser til deres bemærkninger, og dem vil jeg citere fra, med tilladelse fra Landstingsformanden og citatet lyder frit oversat "at befolkningen skal serviceres ens, uanset hvor de bor også m.h.t. forsyningen, og man har nu bemærket, at der er forskellighed i disse forhold, hvorfor Landsstyret igennem denne forordningsforslag, vil rette op på dette forhold", citat slut.

Og ud fra det, så indgik KNI og Hjemmestyret et tilskud i en bestemt årrække og disse ting som man ville rette op på er ikke helt gennemført endnu, hvor man nu er begyndt, at finde nogle besparelser i forsyningsområdet og det syners jeg er meget betænkeligt, fordi besparelser i dette område også vil ramme forsyningen af bygder og yderdistrikter, hvorfor jeg håber, at man også vil tage mine ord med i betragtning i det videre arbejde.

Så vil Landsstyremedlemmet komme med en bevarelse til partiernes, Kandidatforbundets og enkeltkandidatens bemærkninger, værsgo Josef Motzfeldt.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.

På vegne af Landsstyret skal jeg nu komme med en besvarelse på det, og jeg mener, at det er på sin plads, at man er kommet med disse bemærkninger.

Først m.h.t. el- og varmepriserne og der vil jeg starte med Atassuts bemærkninger, fordi man spørger efter, hvor målet er henne. Ser man på den reelle pris, fordi Landsstyret så siger at de vil forhøje priserne..

Landsstyret mener, at der skal udlignes, og den vigtigste besvarelse på spørgsmålet er, at i dag har vi en gennemsnitpris under den reel pris og så selvfølgelig også til vandet.

Ser man på elpriserne i byerne, så er den dyreste frembringelsespris 5,91 kr. og den billigste fremstillingspris er 55 øre. Men tager man gennemsnittet for hele 17 byer, så koster el 2,66 kr. i fremstillingspris og i dag betaler vi 2,15 og fiskefabrikkerne betaler 58 øre.

Vand den er endnu mærkeligere. I gennemsnit i de 17 byer, der koster det 58,89 i kostpris eller i fremstillingspris, men i dag bliver den solgt til 16,70 kr. og 2,86 kr til virksomhederne.

Den dyreste vand findes i en af byerne, som koster 204 kr for 1000 liter, og såfremt vi skal bruge de nogenlunde rigtige priser, så kan man ikke komme uden om, og bare man ser på Nukissiorfiits opgaver, så bør vi ændre priserne.

M.h.t vandkraftværkerne, det blev kommenteret af partierne og Kandidatforbundet. Det er korrekt, at beslutningen har grundlag i Landstingets beslutning fra før. Og uden yderligere bemærkninger skal vi fra Landsstyret afvente Finansudvalgets behandling af dette, men fra Landsstyrets side, skal vi minde om, at man ikke blot skal se på økonomien, ved etableringen af dette. Men også miljøfremme er også et formål, ligesom man også vil begrænse importen af olien, det skal også tages med i den samlede vurdering.

En anden ting, som også blev påpeget af alle er en forskerpark man vil etablere, og om man virkelig har undersøgt om samtlige uddannelsesretninger har brug for det. Ja Landsstyret mener, at man ikke engang behøver en større undersøgelse, fordi de er ved at tude os ørene fulde, p.g.a. deres manglende plads, og selvom den er placeret i Nuuk, så må vi også huske på, Nuuk også er en af Grønland, ligesom Nuuk også skal udvikles, hvilket vi også er opmærksom på fra Landsstyrets side, og det bør Landstinget også være med på.

Det er ikke sådan at Nuuk bliver særbehandlet på nogen måde. De forskellige uddannelsesretninger og virksomheder, som efterhånden er dannet gennem årene, de skal jo også viderudvikles. Men nye etableringen og nye administrationer, der skal opbygges, de skal jo ud på kysten.

Og partiernes ordførere har også været inde på, hvor man også har vurderet mit arbejde som Landsstyremedlem form Økonomi. Men siden Landsstyret startede den nye koalition, så har vi lagt vægt på, at Finansloven er af stor vigtighed, hvorfor vi måtte ændre om på fremgangsmåden af udarbejdelsen af Finansloven.

Og det er ud fra denne målsætning, at vi udarbejdede grundlaget allerede i juni måned, hvor embedsmændene og direktoraterne måtte udarbejde resten af det i løbet af sommeren, således at den kunne sendes til trykning i slutningen af august og jeg mener, at denne fremgangsmåde, er noget vi kan være stolte af, også fordi vi har haft bedre tid til at udføre det, ligesom Landstinget også får bedre tid og ro til at arbejde med det.

M.h.t boligsikring og boligbørnetilskud, der er erfarer jeg, at man er enig i vores udspil og ud fra det, skal vi arbejde videre fra Landsstyret.

Og m.h.t. en større pengeomløbning i Grønland, det har flere også være inde på, hvorfor man også kan sige, at selvom det kan være en større ændring, så er det de store hjemmestyreejede virksomheder, således at vi har stilet os frem til, at de bliver selvejende eller at ejer forholdene bliver ændret, hvilket Landsstyreformanden også har været inde på i sin åbningstale.

Det kan godt være, at der er mange, der sender deres penge ud af landet, fordi de ikke har nogle investeringsmuligheder. Der er fiskeindustrier, forretninger indbyggerne i fællesskab kunne drive, således at pengeomløbet i Grønland kunne øges.

M.h.t. arbejdspladserne, så har Landsstyremedlemmet for Arbejdsmarked og en af hans store opgaver er, at man driver dette område med et bedre formål, hvilket vi så indbyder Landstinget til at samarbejde omkring dette.

M.h.t. anlægsfonden og renoveringsfornden, som Atassuts ordfører også var inde på, der mener jeg, at det er en god idé, at disse to fonde, der bliver etableret, således at de samarbejder med en fælles planlægning og det kan man nok ikke komme uden om, men en ting, vi skal sikre os er, fordi staten og kommunerne også sætter penge ind i disse fonde, der skal de høres, før der bliver brugt af disse midler.

Hvordan Qorlortorsuaq skal finansieres, det har flere partier været inde på, og der skal vi først høre Finansudvalgets stillingtagen, hvorefter vi så skal undersøge, hvordan finansieringen skal være.

Og partiernes ordførere har været inde på landingsbanen i Paamiut. Ser vi på landets økonomi, så har det været vigtigt for Landsstyret, at vi hjemtager nogle af de handicappede, som vi betaler mange penge for deres ophold i Danmark, og det er 90 mio. kr. Og nogle af dem er jo klar til at tage hjem, hvorfor vi så kan hjemtage nogle af disse. Vi har jo arbejdspladser i Danmark, og det heder så 18 mio. kr., det ville så være et beløb vi kunne beholde i Grønland, således at omsætningen i Grønland også bliver større.

Men det er korrekt, som Atassuts ordfører var inde på, at de to forskellige ting ikke hænger sammen, nemlig handicapforsorg og anlæggelse af lufthavnene.

Men i Landsstyret har vi taget det som udgangspunkt p.g.a. økonomien, men i Landsstyret er vi enige i, at vi i forbindelse med 2. behandlingen, fremlægger et sammenhængende forslag vedrørende 2. etape af landingsbanerne, og her tænker jeg også på landingsbanen ved Jameson Land ved Ittoqqortoormiit, hvor man så også medtager en samlet vurdering af landingsbanerne i hele Grønland.

Man ser på skibene som om de fuldstændigt vil gå ud af drift, og det synes jeg ikke er på sin plads. I turismeudviklingen skal man ikke kun basere på udvidelsen af lufthavnene, men ud fra de erfaringer man efterhånden har indhøstet, der viser det sig, at søtransporten er en af de attraktive ting som turisterne også gerne vil opleve, hvorfor en 1-strenget trafikstruktur, der mener jeg Trafikudvalget også har noget at skulle have sagt der.

Men ud fra de subsidier man giver til luft og søtrafikken, de ændre sige hele tiden. Helikopterbeflyvningsruterne nedsættes ved at udlicitere det, og den gode drift som Arctic Umiaq driver, er jo også god, hvorfor behovet for tilskud efterhånden falder, hvorfor det er på sin plads, at man ikke tager en vurdering af disse nu, fordi Trafikudvalget også bør involveres i denne drøftelse.

M.h.t. de bemærkninger, der er kommet fra Inuit Ataqatigiit, der er der udgangspunkt i den rapport der er kommet vedrørende Grønlands økonomi fra OECD. Det er korrekt, at den rapport siger, at man ikke skal ændre på denne anorak med mindre vi vokser ud af den, men denne udvikling om det virkelig kun er økonomisk udvikling man tænker på og måske ikke har mennesket i centrum, selvom det efterhånden er ved at være en floskel.

Men økonomernes vurdering, der har jeg så Landsstyremedlem for Økonomi, at vi så kan gøre det i løbet af efteråret, således at vi hører befolkningen om, hvad de mener om dette punkt, således at vurderinger, som er taget ud fra befolkningen, kan blive fremlagt over Landstinget.

M.h.t forsikringer, så er der flere forsikringsselskaber, som regel afdelinger af danske forsikringsselskaber undtagen Kalaallit Forsikring, som før hørte ind under Kongelig Brandt. Men i dag er forsikringsselskaberne efterhånden udviklet sig sådan, at selv Danmark ikke er stort nok marked til det, men Kalaallit Forsikring har hjemsted i Grønland, men hører vist nok ind under Scandia.

Men hvor stor en markedsværdi man har, der er det et stort spørgsmål om befolkningstal og hvor stort et land er.

M.h.t. skatter og afgifter, hvor man blandt andet fra Inuit Ataqatigiit siger, at man bør stile efter, at der bør være flere skatteindtægter end afgiftsindtægter, og det er vi også vågne overfor i Landsstyret. Vi må jo også stile efter, at et land ikke skal basere sin økonomi ud fra de afgifter det får ind også vi ligger vægt på, at pengene cirkulerer rundt i Grønland.

De enkelte kommuner sender en masse ønsker til direktoraterne, hvorefter kommunerne eller direktoraterne sender dem videre til Anlægsstyrelsen, som foretager en prioritering. Efterhånden må udviklingen være den, at de bliver mere selvstændige. Landsstyret ligger også vægt på, at man ved prissættelserne, skal tage udgangspunkt i, at Grønland efterhånden bliver økonomisk selvstændigt.

Men til trods herfor, så regner jeg med, at Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender vil kommentere førtidspensionerne, hvorfor der er så mange af dem. Såfremt det er blevet for nemt, at få et sådan et stempel, så må man komme væk fra det, fordi det er jo en stor begivenhed, at man bliver stemplet som om, at landet ikke har brug for en.

M.h.t. de mange vikarer og de mange penge der bliver brugt til det, der siger man blandt andet, at en stor del af disse penge måske kunne bruges heroppe i Grønland, til at forbedre forholdene for personalet. Det har grundlag i overenskomstforhandlingerne vedrørende løn- og arbejdsforhold. Gennem forhandlingerne kan det også være farligt, såfremt vi satte alle disse midler til en lille personalegruppe, så ville det også betyde, at det spreder sig som ringe i vandet.

Forhandlingen med lægerne pågår stadigvæk, og de midler der er, der har vi kun 1/10 af det i kassen, som lægerne ønsker sig, og såfremt det spreder sig som ring i vandet, der skal vi håndtere med omtanke.

De mange tilskud der bliver givet til forskellige virksomheder, der er det korrekt, at der er alt form nage, der i alt for mange år har fået tilskud. Det kan godt være at vi nogen gange har glemt på hvilket grundlag, vi har givet tilskud.

Men iværksættere, igangsættere af nye virksomheder og unge, vi må melde til dem, at vi ikke har råd til det, det må få en grænse, således at nye kan komme til.

Og Kandidatforbundet var inde på, at vi må stramme op omkring styringen af disse og det var man også inde på under åbningsdebatten i dag, og det er det vi også har stilet efter i vores budgetudarbejdelser.

Mogens Kleist fra Kandidatforbundet det bliver en lov vi alle kommer til at følge, hvorfor Finansudvalget også får en stor indflydelse på disse ansøgninger om ekstra bevillinger. Men der er et par rettelser, som jeg må nævne overfor Kandidatforbundet.

Såfremt du havde sagt, at der skal en forhøjelse fra 42 til 58 mio. kr. og det har udgangspunkt i etableringen af forskellige landingsbaner, men det er ikke korrekt at NUKA A/S får et større tilskud, men det er korrekt, at der har været tilskud på 42 mio. kr., men oven i må man jo også lægge de forskellige anlægsopgaver i bygderne, hvorfor beløbet er nået op på 58 mio. kr.

M.h.t. aktieselskaberne, der efterlyser Mogens Kleist også, at Hjemmestyret s garantistillelser og der skal vi nævne, at vi har garantistillet omkring fastsættelse af kapacitetstilpasingen, i forbindelse med kapacitetstilpasningen, det er 2369 mio. kr., som vi har stillet garanti for, og det er bragt ned til 152 mio. kr.

Og det er det var har underskrevet på, resten er skilt ud fra Finansloven, således at det så er lån fra aktieselskaberne, de bliver ikke længere bundet af Finansloven ved at de er blevet etableret som aktieselskabet.

M.h.t. fisketilskuddene, der blev det også nævnt, at det er flyttet til NUKA A/S, det er ikke helt korrekt, fordi det er Landstinget, der skal beslutte, hvordan NUKA A/S skal drives, som Kandidatforbundet også skal være med til at vurdere, men indhandlingspriser på rejer, krabber m.m., det er noget man forhandler om.

Vi har indflydelse på, at vi finder den lavest mulige pris, hvor det så er ud fra verdensmarkedspriserne, der tager vi så en beslutning om, hvor stor et tilskud det skal være, men såfremt priserne ligger sådan, at det ikke bliver nødvendigt med at gide et tilskud, så bliver der heller ikke givet tilskud.

M.h.t serviceringen fra pengeinstitutionerne, hvor bankerne ikke harm filialer, der var det Grønlandskbanken, der før havde en aftale med Telepost, men nu vil banken ikke længere være med i dette, hvorfor vi fra Økonomidirektoratet er ved at udvikle noget, således at det bliver taget i brug i år 2000, det er beklageligt, at en bank som, hvor det går godt, også med dens filialer, men det er ærgerligt, at den ikke er indstillet på et større samarbejde omkring de andre byer og bygder.

Men vi kan jo ikke tvingen den til at gøre noget, men det nemmeste ville være, at såfremt der blev etableret en konkurrerende bank her i Grønland.

M.h.t. Børnerådet som Kandidatforbundet også var inde på, hvor man gør brug af en slags nepotisme, men fra Landsstyrets side ønsker vi, at der bliver taget nogle initiativer op omkring børn og unge, uden at så tænker på, hvilke personer, der kommer til at arbejde med det.

Og endelig skal jeg kommentere Anders Andreassen hjertesuk. Vi skal ikke drive forhandlingerne herfra talerstolen. I Økonomidirektoratet er embedsmændene og embedsmændenes i KNI direktion, ved at forhandle sig frem til, hvordan tilskuddene skal være og det går godt, så har Landsstyret ikke til hensigt at forværre, det er embedsmændene der kører forhandlinger, ud fra generalforsamlingen, der blev afholdt i 1998 og ud fra det beløb, der står på Finansloven for1999, som Landstinget selv vedtog, hvor der blev afsat 31 mio. kr. til formålet.

Heldigvis er virksomhederne som Pilersuisoq, der var det et krav fra Landstinget, at der skulle indgås nogle servicekontrakter til nogle fastsatte beløb pr. år. Og så vidt jeg husker har man betalt Pilersuisoq 45 mio. kr. for forsyningen af bygderne. Pilersuisoq havde samme år et overskud på mellem 40 og 45 mio. kr. Og da den blev etableret, så regnede man med, at tilskuddene kunne gøres mindre efterhånden som medarbejderne blev dygtigere gennem efteruddannelse m.m. og det er ved at være lykkedes, hvilket vi fra Landsstyrets side ofte glæder os over.

M.h.t. etableringen af en frihavn og frilufthavn, det er jo et punkt for sig, som skal behandles fra sig, og Siumuts ordfører skal ikke misforstå os, fordi det er et område som skal behandles som et særskilt punkt. Tak.

Og forslagsstilleren har bedt om at få ordet og det er Lars Karl Jensen.

Lars Karl Jensen, forslagsstiller, Siumut.

Først siger jeg tak for den positive modtagelse mit forslag fra en del af partierne og jeg håber, at den vil blive vurderet i Finansudvalget. Og jeg vil benytte lejligheden til at sige, at der ikke er tvivl om, at der er mange ting vi skal glædes over ved en strammere styring af økonomien og styring af de forskellige tilskud, som Landsstyret har planer om.

Og det har på et tidligere tidspunkt været nævnt, som jeg synes bør nævnes igen, er en ting, man skal rose Landsstyreformanden, at han har sikret mange penge i forbindelse med de store renoveringsopgaver og har banet vejen for det videre arbejde indenfor dette område.

For at have råd til forbedringerne i samfundet, er noget der prioriteres, og når vi så drøfter disse prioriteringer, hvert år, så er det ligesom vi bliver stædige, når vi synes, at vi har fået en god idé som vi synes er til gavn for samfundet.

Landsstyremedlemmet for Økonomi besvarede Siumuts bemærkninger, nemlig omkring vandkraftsværker, og at man bør undersøge mulighederne for anden form for finansiering og at man gerne vil have undersøgt, hvilke mulighed, der er for det.

For det første er jeg fra Paamiut, så ved jeg, at udskydelse af landingsbanen i Paamiut, at det har berørt os dybt, fordi udskydelsen sidste år, vi havde ellers regnet med, at den ikke blev udskudt igen, fordi den blev udskudt sidste år. I forbindelse med åbningsdebatten blev der fra Siumuts ordførers side kommet med henvisninger, som vi allesammen kan samle sammen, hvor man siger, at man i forbindelse med etableringen af vandkraftsværket i Qorlortorsuaq og etableringen af Paamiut-lufthavn, at man må finde andre finansieringsmuligheder end Landskassen.

Jeg mener, at de ting, der ligger omkring udskydelsen af Paamiut bør vurderes nøjere. Det ville være rart hvis Paamiut kan anløbes 3 gange om ugen med skib og samtidig med at en helikopter kommer til Paamiut to gange. Og vi må så i forbindelse med 2. handlingen har vi nogle forhåbninger, at man måske kan finde nogle ting, der gør, at planerne alligevel ikke bliver udskudt.

Og uden for Atassuts partis ordfører, så har Godmand Rasmussen bedt om ordet og derefter er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Tak. Jeg håber, at jeg kan få sagt alle de ting, som jeg gerne vil have sagt, for jeg bliver næsten altid afbrudt.

De forslag der kommer fra Landsstyret har vi god forståelse for i Atassut. Men jeg vil påvegne af KANUKOKA, som medlem i KANUKOKA's bestyrelse komme med nogle advarsler.

Vi kan godt forstå, at udligningstanken er en positiv ting, men vi ved nok, at endelig evt samtlige kommuner gældfrie i 1999. Såfremt der sker huslejeprisforhøjelser og forhøjelser af priser og vand vil det få negative konsekvenser for kommunerne.

Hvem betaler huslejer for arbejdsløse ? Såfremt der sker forhøjelser, så vil kommunernes fremgang laves om til en tilbagegang.

Der er mange gode ting i Landsstyrets forslag og det er udmærket i sig selv, men vi må nøje overveje, vi må tage det med i vores arbejde, at det vi bruger i kommunerne, således at vi tager nætterne med i forbindelse med vores budgetlægning og finde nogle besparelsesmuligheder.

Jeg vil anmode Landsstyreformanden om, at skrive til samtlige partier om, at vi er med på, at finde besparelsesmulighederne. Der kommer et brev med over 500 underskrifter fra Paamiut.

Vi må påny til at vurdere tingene nøjere, og vi har fremsat nogle forslag som vi mener kan nedbringe udgifterne en del.

Jeg minder om til Landsstyremedlemmet, at såfremt vi skal se samfundet under et, så må vi også se på konsekvenserne for kommunerne, såfremt der skal ske prisforhøjelser på huslejer og andre ting.

Som sagt er det Landsstyremedlemmet for sociale Anliggender og arbejdsmarked Mikael Petersen og derefter er det så Ruth Heilmann uden for Siumuts ordførerrunde, Mikael Petersen, værsgo.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Jeg har følgende bemærkninger til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger og for at tage det sidste, så til Mogens Kleist fra Kandidatforbundet.

Mogens Kleist kom blandt andet ind på, at der i Finanslovsforslaget, at man har nedskåret tilskuddet til organisationerne. Der skal jeg blot understrege, at vi i Landsstyret ikke har fremsat nogle forslag om, at nedskære tilskuddet. I den omtalte konto har der på et tidligere tidspunkt været tilskud til ASLU, men disse tilskud er flyttet til en anden konto, hvorfor det umiddelbart ser ud som om, at tilskuddene er nedskåret.

Men tilskuddet til .....napat, Landsforeningen for handicappede er ikke nedskåret. De får hver ca. 150.000 kr. til deres drift af foreningen. Og her må man præcisere, at Landsstyret bestræber sig på, i samarbejde med Kultur- og Undervisningsdirektoratet, at tipsmidlerne, at de to foreninger får tildelt en del fra tipsmidlerne, således at de får forhøjet deres årlige tilskud.

Derudover blev der spurgt fra Kandidatforbundets ordfører, hvor langt vi er nået m.h.t. anbefalingerne fra Socialreformkommissionen. Vi skal beskæftige os med det sociale område særskilt, hvor der helt konkret bliver meddelt status for arbejdet og jeg er ikke i tvivl om, at det sker i slutningen af denne samling.

Men jeg kan meddele, at der vedrørende ældre, at man er igang med at behandle disse forhold og vi har jo meldt fra Landsstyret, at vi til forårssamlingen vil fremlægge under et omkring disse forhold, det er for ældre, handicappede og førtidspensioner, uden at komme ind i enkelthederne, så har jeg lavet en besvarelse.

Og m.h.t. arbejdsløse, vi vender også tilbage til den sag, men her tænker man vist på, den hjælp man får i forbindelse med arbejdsløshed, så vi regner med, at det også bliver vedtaget i forbindelse med forelæggelsen på forårssamlingen.

Inuit Ataqatigiit Asii Chemnitz kommer ind på mange forskellige ting i sit indlæg, meget vigtige ting.

Først blev der nævnt, at der m.h.t. bevillingerne på det sociale område, de bevillinger der gives til det sociale område og til behandling, at der er så stor forskel på disse to områder. I den sammenhæng skal jeg understrege, at der i vores bevillinger til det forebyggende arbejde har vi overført en del midler fra det sociale område til Paarisa.

I vores bevillinger konto 30 er blevet mindre, men på den anden side har vi overført nogle midler til sundhedsområdet, hvor det bl.a. gælder Paarisa, hvor der er overført 8 mio. kr, også fra næste år, og jeg regner med, at Landsstyremedlemmet for Sundhed kommer ind på det.

Vores drift af døgninstitutioner finansieres 100 %, der er brugerbetaling nemlig kommunerne og jeg er ikke i tvivl om, at man vil tage den del også i forbindelse med forhandlingerne omkring byrdeopgavefordelingen. Landsstyret vil nok også satse på, at dette område også bliver ændret. Men som sat betaler kommunerne fra deres benyttelse af vores døgninstitutioner.

M.h.t. førtidige pension, der bruger vi mange penge på det område, op til 200 mio. kr., men som det fremgår af Finansloven, så drejer det sig om 171 mio. kr. I Landsstyret er vi opmærksomme på, at der i forbindelse med tildeling af førtidige pension, at der skal være nogle mere konkrete politiske målsætninger der.

Og der har vi så udfra et forslag fra Asii Narup lavet nogle tiltag, initiativer, men jeg kan i den forbindelse sige, at det ikke alene vedrører det sociale område, men også vedrører arbejdsmarkedsområdet, for de mennesker der er midlertidige uarbejdsdygtige.

Der regner vi med, at ud fra de nye retningslinier, vi er ved at igangsætte, at man i en overgang aktivere sådanne personer, således at de efter en periode kan indgå i arbejdsstyrken igen.

Kommunerne har stor samarbejdsvilje omkring dette område, de har kendskab til området, hvorfor vi regner med, at de første pilotprojekter igangsættes fra og med år 2000 og vi kan heller ikke komme uden om, at regelsættet må ændres på dette område.

Og jeg må give dig ret i, at man siger, at man ikke tager for stort udgangspunkt i arbejdsløsheden. Vi er i Landsstyret opmærksom på, at i specielt de store arbejdsløse kommuner er tildeling af førtidige pension større og disse kommuner er uden tvivl mere tilbøjelig til at tildele førtidige pension også fordi Landskassen finansiere en del af ordningen. Men det er et spørgsmål om, hvilke erhvervsmuligheder der er på lokal plan.

Fra Inuit Ataqatigiit blev der også nævnt bevillingerne til daginstitutionsområdet, ligesom Siumuts Per Berthelsen også nævnte det i sit ordførerindlæg og jeg kan som Landsstyremedlem for det sociale område med glæde meddele, at jeg er positivt indstillet overfor de behov, der er udtrykt for daginstitutioner. Og jeg kan meddele, at der efter sidste beregninger, så er det sådan, at kommunerne Uummannaq, Ittoqqortoormiit, Qaanaaq, Upernavik, Nanortalik, Kangaatsiaq, Ammassalik er de kommuner, som har under 50 % dækning, hvilket viser, at der meget stor behov for byggeri også ud fra de behov som kommunerne har.

De kommuner, der har meddelt deres anlægsønsker indenfor daginstitutionsområdet, det er ikke sådan, at der er helt klare planer, men det er lidt svært, at der har ønskerne en værdi op til 50 mio. kr., der er ønsker fra 10 kommuner. Landsstyret ligger vægt på smidig ordning, den finansieringsmodel vi har 50-50 ordningen, det synes efterhånden at være en forældet finansieringsmodel, man må også se på mulighederne for anlæg, f.eks. ved hjælp af realkredit,

Det er sådan muligheder de bør undersøges efter min mening. Det er en del af de opgaver vi har efter Socialreformen. Vi kan ikke ligge os fast på 50-50 finansieringsmodellen, men vi må også se på om der er muligheder for selvejende institutioner, om virksomhederne selv kan lave deres egne daginstitutioner, det er alle disse ting, som skal indgå i Landsstyrets vurderinger.

Og jeg vil også komme ind på Amaniværk i Tasiilaq kommune, som nu har opnået succes uden at bruge store midler, som ikke giver de store forpligtigelser, men har sikret en stabil drift, det synes jeg er en velegnet form, hvad angår bygderne og forsøgsperioden har pågået i 2 år og det har været en fornøjelse, at se de resultater, der er opnået der.

Det er jo på den måde, at man kan lave sådanne institutioner uden at skulle bruge alle de mange millioner kroner.

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Ja tak. Og vi skal videre og jeg skal oplyse, at der hidtil er 10, der har ønsket ordet, og jeg skal minde om, at jeg indledningsvis kom ind på, at ved 1. behandlingerne pågår det sådan, at man behandler forslaget under et, således at det partiordførernes bemærkninger, der er lagt vægt på her.

Og derefter vil jo også nævne, at vi skal være påpasselig med, at de ting man kommer til at nævne i fortalelse kan være med til at forlænge debatten unødigt, og som nævnt er der allerede 10, der har ønsket ordet, og jeg skal anmode om, at man holder sig til dagsordenspunktet.

Og så er det Ruth Heilmann uden for partiernes ordførere. Det er 10 minutter, og den næste er så partiets Atassuts ordfører Anders Nilsson.

Ruth Heilmann, Siumut.

Det bliver ganske kort. Jeg vil minde om, at det at have et arbejde, for et sundt menneske, har stor vigtighed, hvorfor jeg her har bemærket, at der er nogle besparelser omkring erhvervsfremme, hvilket jeg synes er betænkeligt og det primære erhverv er jo stadigvæk fiskeri, men at turismen også kan skaffe arbejdspladser og dermed også skabe en lysere fremtid og her skal det også bemærkes, at hvis det skal have effekt, så skal det også kunne mærkes på trafikområdet, hvorfor det er ønskeligt, at anlæggelsen af landingsbanen i Paamiut bør fremmes.

Og det har været sådan, at der ha været affolkning i Aslu og jeg nævner det, ikke fordi jeg er født der, men fordi der nok bør ske en videreudvikling i området, såfremt der blev udviklet indenfor turismeområdet, hvorfor jeg synes at det er svært at acceptere, at bevillingerne til Greenland Tourism er blevet mindre.

Men bevillingerne fra SULISA, der fik de også til opgave at skabe varige arbejdspladser, og her er man allerede begyndt at mærke, at vejledningen pågår upåklageligt, således at den også gennem medfinansiering også er med til at skabe varige arbejdspladser, og der er mange som stadigvæk venter på, at få midler til at igangsætte noget, hvorfor jeg ønsker, at der også skaffes midler til SULISA.

Efter Hjemmestyrets indførelse har vi også som Siumuts ordfører også var inde på, at vi skal have flere midler til at cirkulere her i landet og her synes jeg så, at det ikke er på sin plads, at man finder nogle besparelser indenfor erhvervsområdet.

Så er det Anders Nilsson, og derefter er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur.

Anders Nilsson, ordfører, Atassut.

Det er kun en ganske klargøring til Landsstyremedlemmet for Økonomi. Vi forstiller os ikke fra Atassut, at de to kystpassagerskibe afskaffes når vi får et 1-strenget trafiksystem. Jeg regner med, at det ene placeres udelukkende i Sydgrønland til nærtrafik og det andet placeres i Disco-bugten til nærtrafik, det vil give en bedre regularitet og en bedre kapacitet de to steder, hvor man mangler kapacitet, det var bare en kort bemærkning.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, Steffen Ulrich-Lynge.

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Men lad mig starte med det sidste. Jeg tror at Arctic Umiaq Line er dem der har kendskab til det og som er ekspert på området, og det er dem, der skal planlægge, hvordan trafikken skal arrangeres. Det er ikke os der skal lave trafikplaner her.

Men Anders Nilsson var inde på disse to skibe, og de to skibe som jo skal forlænges, det har udgangspunkt i, at fordi mange turister er glade for at sejle med disse skibe og den tredje Ittu, der er vi inde på, at man kan sælge den tredje Ittu.

I 1999 blev der brugt 73,3 mio. kr. og i år 2000 er det så 65 mio. kr., det vil sige, at der er kommet større besparelse, idet personalet bliver sat ned.

Men jeg tror ikke, at jeg bør besvare Mogens Kleist vedrørende boligstøtte, fordi vi kommer ind på det ved et senere tidspunkt.

Men m.h.t. etablering af landingsbanerne, så vil det betyde større omkostninger, men det vil også betyde, at de forskellige servicekontrakter vi har, der vil omkostningerne til det blive mindre. I 1999 var det 68,5 mio. kr. og i år 2000 bliver det sat ned til 51 mio. kr. det betyder så, at ser man på samlede omkostninger, så er der en besparelse på 8,2 mio. kr. næste år i forhold til i år.

Og så er det Olga Poulsen og derefter er det Landsstyremedlemmet for Erhverv.

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Det er m.h.t mit forslag, at Per Berthelsen foreslår, at det henvises til Formandskabet. Det er naturligt, og på sin plads.

Og m.h.t. Mogens Kleist, så ved jeg at Mogens Kleist fremkom med sine bemærkninger til mit forslag og ønsker at Formandskabet kommer med en redegørelse. Det kan jeg støtte. Formandskabet må overfor Landstinget komme med en redegørelse til Landstinget.

Men min begrundelse for mit forslag, hvor jeg kommer ind på, at det skyldes vores besparelser må tage udgangspunkt på et eller andet tidspunkt, vi kan jo ikke blot tale om besparelser uden at komme med konkrete forslag, hvorfor jeg kom med et konkret forslag, hvor man kan spare.

Og så er det Landsstyremedlemmet for erhverv Simon Olsen og derefter er det Landsstyreformanden.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.

Siumuts ordfører Per Berthelsen kom blandt andet ind på erhvervsområdet. Og at man igen undersøge nøje erhvervsfartøjer, de såkaldte Q-både. Det skal vi sørge for, og derudover har vi også planlagt, at man også laver undersøgelser omkring de mindre joller, der bruges til erhvervsfiskeri.

Atassut spurgte hvor fornuften er blevet af. Landsstyret vil opnå, at man har et solidt grundlag i den økonomiske politik og undersøge tingene nøje, og se om udgifterne virkeligt anvendes til de formål, de er beregnet til.

Inuit Ataqatigiits ordfører Asii Narup kom ind på kunst- og turismeområdet. Det er korrekt, at de indtægter der kommer fra kunstområdet, er større end man først havde regnet med. Hvorfor jeg er meget enig i, at man skal satse meget mere på kunstområdet, for det er jo en af de område, hvor landet kan hente midler fra og i må såvidt muligt også hjælpe til, hvad angår kunstnernes værktøjer og de lokaler, de arbejder i m.h.t flytningen af turismen om det skal være i Nuuk eller om det ikke skal være i Nuuk.

Kandidatforbundets Mogens Kleist kom ind på forskellige ting blandt andet fiskeriet stadig er vores hovederhverv. Det har du ganske ret i og i vil heller ikke acceptere, at man vil afskaffe tilskuddet, det kan ikke undre nogen.

Men jeg mener, at vi må være opmærksomme på, at producenterne bliver afhængige af tilskud og det kan man kun komme over ved bedre kontrol.

Som nævnt igår, ser vi på krabbefiskeriet, så betaler en del af krabbeproducenterne en større pris uden at få indhandlingstilskud.

M.h.t. erhvervsstøtte, har Landsstyret kunne se, at der er tiltrængt med tilpasning på dette område, hvorfor der vil indgå en større kontrol med tilbagebetaling af lån. Landsstyret mener, at Landstingets krav o, at Landsstyret på alle måder følger de principper, de er taget beslutninger om i Landstinget, det skal man respekterer.

At man har lukket en arbejdsplads under højsæsonen, det har man efterhånden hørt meget til og der til skal jeg bemærke, at vi er ved at nå til en redegørelse omkring det, at man har skabt sådanne forhold med fortsæt det kan man ikke forbigå i stilhed.

Og nu er det Landsstyreformanden Jonathan Motzfeldt og derefter Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Jeg har en lille tilføjelse til Landsstyremedlemmet for Økonomis udtalelser og det er vedrørende Embedslægeinstitutionen, og arbejdet pågår, og de forskellige rapporter fra 1995-1999 er nu ved t komme frem, hvorefter der så vil blive udarbejdet en årsrapport fra Embedslægeinstitutionen.

Der er mange forskellige ting man skal holde øje med, især statistikker, og hvilke sygdomme, der hersker her i Grønland bliver registreret og når rapporten, så vil man også kunne se, at man i Grønland i 1997 til 1998, hvor mange provokerede aborter, der bliver foretaget i Grønland og her viser det sig så, at de er stigende og der er over 900, der har fået foretaget provokeret aborter.

Og så skal jeg også lige nævne, at det vi nu har fået m.h.t økonomien. M.h.t. bloktilskuddet det beløb kender vi godt, det har vi en aftale om, vi kender de indtægter vi har i Grønland, vi får over 60 % fra Danmark og de indtægter vi har fra Grønland, så får vi ca. 280 mio. kr. fra EU som fiskerilicens og dem regner vi med, at vi også får næste år. Men vi ved ikke, om det bliver til 80 mio. kr. i det kommende år, men det er et mål vi har sat os i Landsstyret.

Når jeg har sagt disse beløb med i betragtning, så er der flere partier, som har sagt, at de ikke vil have forhøjet af skatteindtægterne, når vi så har sagt det, så sætter det ligesom nogle begrænsninger for, at tage de videre skridt.

Selvfølgelig et Kangaatsiaq blevet nævnt, og det er jeg glad for og der er mange andre ting, vi også kunne nævne, men på den anden side kunne man ikke undlade at nævne, at kommunerne selv indbyrdes også bør prioritere, det siger man jo også selv, således at de også på den måde begrænser sig selv, ligesom vi også gør her.

Især kommuner som ikke har økonomiske problemer, der må de også kunne bruge deres egne muligheder, f.eks. gennem en skattebetaling for biler man bruger i forbindelse med deres arbejde.

Atassut ordfører Anders Nilsson nævner, der er jeg glad for det Anders Nilssons siger der vedrører investeringer, således at de kan efterfølgende betaler sig selv, og jeg er glad for at Atassut er vågen overfor at der bliver investeret udefra, såfremt det ikke var sket med vandkraftværket i Buksefjorden, så var det ikke lykkedes, at etablere det.

Men jeg bemærker, at Atassut er åbne overfor sådanne tanker, hvilket man også bør være glad for, således at man åbner for, at man bruger tænkte investeringer, til nogle andre investeringer, er vi åbne overfor.

Inuit Ataqatigiits ordfører brugte nogle stærke bemærkninger vedrørende behandlingscentrene i Nuuk og Illulissat. Jeg tror ikke, at det er uacceptabelt, at der bliver brugt så kraftige bemærkninger, omkring disse to behandlingssteder. Fordi de folk der bliver behandlet der, ønsker jo ikke, at blive drøftet yderligere, og der bliver ikke foretaget forskelsbehandling der, og jeg mener, at det er støtteværdigt, at disse to steder behandler en masse mennesker, hvilket vi kun kan støtte fra Landsstyrets side, hvorfor vi også på den måde har undgået, at de bliver offentligt drevne.

Men jeg bemærker, at de forskellige bemærkninger, der er kommet fra de forskellige partier og Kandidatforbundet og Per Rosing Petersen, der mener jeg, at der er en masse ting, som vi kan blive enige om, som også kan blødgøre de hårde beslutninger, vi bliver nødt til at tage fremover.

Også er det Landsstyremedlemmet Lise Skifte Lennert og derefter en anden.

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning.

Først til Siumuts og Inuit Ataqatigiits ordførere vil jeg rette en tak omkring deres støtte til uddannelsesområdet og jeg vil til Atassut sige, at ligesom Atassut er positivt overfor prioriteringen, selvom de sætter spørgsmålstegn ved universitetsparken, om placeringen i det hele taget.

Kandidatforbundet sætter spørgsmålstegn ved de 28 mio. kr. til realiseringen omkring tanken om en forskerpark, og hvem der skal betale de 150 mio. kr. til at bygge denne universitetspark. Jeg kan midlertidig udtale således, at 8 mio. kr. i år 2000 og 10 mio. kr. i overslagsårene, det er alt i alt 28 mio. kr. Det vi har behov for er stadigvæk 122 mio. kr og vi skal arbejde således, at vi har selvfølgelig undersøgt, hvilke fonde, der eventuelt kan være interesserede i finansieringen af investeringen.

Og det næste bliver så, at såfremt Landstinget kan gå ind for at godkende det foreslåede i Finansloven, så skal man bruge Landstingets godkendelse som dokument for at man kan arbejde videre med disse planer.

Kandidatforbundet mener, at man skal vurdere STI igen og undersøge om der er mulighed for at igangsætte EFG. Disse undersøgelser er sket og vi regner med at reformen vil være tilendebragt i slutningen af år 2000 indenfor erhvervsuddannelsesområdet, således at man igangsætter vejledningsuddannelsen først. Og de der ikke kan komme ind på STI, så vil man lave nogle kurser, for dem der ikke kan komme ind på STI. Og som det tredje har vi også igangsat koordineringsinitiativer omkring disse ting.

Fra Kandidatforbundet blev det påpeget, at skolerne er nærmest totalt nedslidte og i den anledning kan jeg sige, at der siden 1995 har vi igangsat en tilstandsregistrering, og det blev fordelt over 7 kategorier, alt efter hvor stort registreringsbehov der er og sat point, efter et pointsystem.

Arbejdet pågår og alt afhængig af, i hvilken gruppe, de befinder sig, så pågår arbejdet med disse skoler

Afslutningsvis kan jeg meddele, at de ting som efterlyses i forbindelse med Kangaatsiaq, så har Landsstyret igangsat en undersøgelse, hvor man i forbindelse med 2. behandlingen af lovforslaget, vil forberede noget her, det kan jeg meddele her fra talerstolen. Tak.

Så er det Anders Andreassen. Og den næste igen bliver Landsstyremedlemmet for Sundhed.

Anders Andreassen, Siumut.

Jeg forstår god Landsstyremedlemmet for Økonomis besvarelse, hvor han siger, at det er korrekt, at vi ikke skal forhandle her. Det er sådan, at jeg er kommet her som formand for KNI, men som folkevalgt, som landstingsmedlem, for derved at fremkomme med det, der bekymrer mig, nemlig bygder og yderdistrikter, for jeg er bange for, at det vil ramme dem og uanset om man selv har været med til at tage en beslutning her i Landstinget, og såfremt man så har fået ny viden, så må man også respektere, at man tager et andet standpunkt.

Og det er slet ikke fremmed for arbejdet i Landstinget, at såfremt der er kommet noget nyt man kan samles om, så må man også kunne gøre det.

Og som førnævnt er det Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Kirke og derefter er det Anthon Frederiksen.

Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Kirke.

Jeg siger tak. I Landstingsfinanslov for år 2000 og forslaget her til, der har jeg ikke nogen større bemærkninger, men vil komme med nogle uddybende forklaringer, og det er så følgende.

For det første sundhedsvæsenets problemer i dag, der har vi så foretaget en prioritering og debat omkring dette og der har vi så planer om, at vi skal fremlægge noget til foråret, således at vi på kortere og længere sigt, skal se på, hvordan en udvikling på sundhedsområdet, skal være.

Og til de enkelte partiordførere bemærker vil jeg nævne, at for det første til Inuit Ataqatigiits ordfører, der siger at man skal revurdere Paarisa. Der skal jeg sige, at Paarisa indtil i dag, i samarbejde med de kommunale forebyggelseskonsulenter, arbejder i fællesskab med dem, som vi i Landsstyret er tilfredse med.

Og fra Landsstyrets side mener vi, at man skal komme med nogle fornyelser omkring dette, således at de forskellige folk, der arbejder indenfor området bliver koordineret bedre, og dermed også får større nytte af hinanden og det anser vi er vigtigt fra Landsstyrets side og jeg er glad for, at Inuit Ataqatigiits ordfører også påpeger denne ting.

De forskellige initiativer, der bliver brugt indenfor forebyggelse, der er det nødvendigt, at koordinere alle de forskellige initiativer, og det er nødvendigt, at man foretager en reform indenfor området, og det er et af de initiativer vi har igangsat i Landsstyret.

Og flere talere har været inde på regionalisering af sygehusene, men selvfølgelig, har vi forbindelse med vores initiativer omkring regionalisering og jeg er meget glad for den støtte vi har fået fra de forskellige partier, ligesom de har været inde på, hvor disse skal placeres. Det er en beslutning vi hurtigt skal tage, og jeg håber så, at kan tage en beslutning i midten af oktober, og derefter så skal sundhedsvæsenets ydelser komme som et næste punkt, således at sundhedsvæsenets ydelser i byer og bygder, regionalsygehusene, Dronning Ingrids Hospital og Rigshospitalet i Danmark, at det planlægges hvilke ydelser man kan tilbyde disse områder.

Og jeg er glad for, at man fortløbende foretager en prioriteringsdebat og jeg håber, at man under prioriteringsdebatten, at befolkningen så deltager der. Vi har jo kun haft området under Grønlands ansvar i 7 år, og der er mange opgaver i forbindelse med tilpasningen af dette område, og det arbejde kan vi ikke alene løfte i Landsstyret og gennemføre det, hvorfor det er nødvendigt, at befolkningen også deltager i denne debat, således at de tanker der rører sig hos befolkningen også kommer frem til gavn for os i vores arbejde.

Og til Kandidatforbundets ordfører vedrørende telemedicin, så vil jeg lige understrege, at vi i Landsstyret planlægger, at de eksisterende forsøgsordninger omkring telemedicin, der skal vi foretage en vurdering af forsøgsperioden, og til den tid forestiller vi os, at man også tager stilling til, hvordan og hvor hurtigt og i hvor stor udstrækning man skal udvikle telemedicinen og denne rapport planlægger vi, at den bliver frem til foråret i år 2000, således at vi så tager et beslutningsforslag i efteråret til næste år.

Jeg bemærker også at Atassuts og Siumuts ordførere også var inde på det store spiritusmisbrug. Et er et problem for sundhedsvæsenets ydelser og fra Landsstyrets side, hilser vi velkommen, ar de enkelte medlemmer også kan komme med forslag om, hvordan man kan begrænse dette misbrug.

Og vores initiativer for at begrænse spiritusmisbruget pågår stadigvæk gennem Paarisa og forebyggelseskonsulenterne omkring på kysten, ligesom man også inddrager andre intereseorganisationer eller grupper i dette arbejde.

Til Inuit Ataqatigiits ordfører skal jeg særskilt nævne, at vi fra Landsstyrets side, arbejde på en politik, der sikrer imod forebyggelse eller nedsættelse af spiritusmisbruget og der regner vi så med, at der efterfølgende bliver udstukket nogle klare retningslinier for denne politik.

Selvom Landsstyreformanden allerede har påpeget det, så vil jeg også sige, at det som .../Frederiksberg Centeret og den aftale der er med dem om at den skal opsiges, der vil jeg blot nævne, at denne aftale, har vi ikke nogle planer om at opsige, men som Landsstyremedlem for Sundhed, anser jeg det for at have vigtighed, at den også bliver vurderet i Landstinget om bruget af Frederiksberg Centeret, således at man bliver helbredt for sit misbrug og for behovet for at have et behandlingscenter som Frederiksberg Centeret.

Og der har jeg også tanker om, at komme med rapport til Landstinget og indtil i dag, som også siger, hvor mange der har gennemført en behandling med held og hvor mange der trods behandling ikke er blevet helbredt.

M.h.t. en slags reform af selve sundhedsområdet, der jo også er et stort område, som vi skal til at gå igang med og efter regionaliseringen bliver det også enklere, at drive sundhedsvæsenet

Og så er det Anthon Frederiksen og derefter er det så Kandidatforbundets ordfører. Men først er det Anthon Frederiksen, værsgo.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Det vil være dejligt og rart for os allesammen, såfremt samfundet kan køre uden tilskud og specielt det grønlandske samfund. For vi ved jo allesammen, at 60 % af vores indtægter består af tilskud fra den danske stat, og vi er jo bekendt med, at vores hovederhverv fiskeriet stadig har behov for tilskud og i foråret blev krabbefiskerne behandlet på en meget forskellige måde, nogle blive underbetalt, andre får en rimelig betaling, fordi nogle af fiskerne blev udelukket fra at få tilskud og jeg mener derfor, at en sådan forskelsbehandling, at Landstinget ikke kan lade som om, at man ikke ser en sådan forskelsbehandling.

En fisker har jo et ønske om, at han får den same betaling som en anden fisker. Såfremt det ikke bliver tilfældet, så må vi jo regne med, at disse fiskere begynder, at gå tiggergang, hvilket ikke er ønskeligt.

Renoveringsopgaverne bliver vurderet til omkring 4 mia. kr. som skal forløbe sig over 15 år. Det er rart at den danske stat i en 4-årig periode kommer med et tilskud på 200 mio. kr., selvom de 200 mio. kr. ikke synes ret meget i forhold til de 4 mia. kr. For der bor mange i den danske stat og har over 400 mia. kr. i omsætning. Ser vi på 400 mia. kr, så er de 200 mio. kr. næsten ingen ting.

En af de ting jeg har bemærket fra partiernes ordfører, det er Inuit Ataqatigiits budskab, at menneskets styrkelse af sjælen, det skal man være opmærksom på, det er noget man glæder sig over at høre. Der findes mange grønlændere, der har stærkt sjæl, men samfundet set under et, må vi erkende, at vi sjæleligt er blevet afkræftet, og det er glædeligt, at de der er med i landsstyrekoalitionen opfordrer Landsstyret til, at vi får et pusterum, til at ruste os åndeligt.

Vi kan jo ikke få alt det vi peger på, ikke mindst når vi ingen penge har, og sålænge vi mangler så og så mange penge. Vi kan jo blot se på renoveringsopgaverne og se, at vores lommer står gabende tomme. Tak.

Og den næste er Kandidatforbundets ordfører Mogens Kleist. Derefter er det Otto Steenholdt, Atassut.

Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Jeg vil til Landsstyremedlemmet for Økonomi sige, at der mener jeg helt bestemt ud fra vores økonomiske situation er nødvendigt, at stramme op og finde de besparelsesmuligheder vi har. Skal vi spare i samfundet, så må vi først se på os selv og komme ind på Hjemmestyret 123 biler regner vi med. Kan vi ikke spare på alle de biler, er det virkelig nødvendigt med så mange biler ?

Og m.h.t universitetspark, jeg er ikke spor i mod at vi har en sådan en, men jeg vil gerne have sikre mig få at vide, hvor vi skal få de 128 mio. kr. fra.

Jeg kan godt forstå meningen med de servicekontrakter, som Steffen Ulrich-Lynge kommer ind på, det jeg tænker på er KNI Pilersuisoq og de andre. Når vi indgår servicekontrakter, hvorfor skal der så være så forskellige priser. Hvor mange millioner kroner giver vi dem, og hvorfor laver de så forskellige priser. Derfor skal disse servicekontrakter være meget klare, og vi skal kunne, hvad der er man har indgået aftale om.

Vi ved at der bruges så og så mange millioner kroner til at sende patienter til Danmark til behandling og jeg ved fra adskillige, der har boet på grønlænderhjemmene, så føler de sig meget udtrykke, at de ikke kan ringe hjem til Grønland og de kan ikke tale med forstanderen og selv ældre bliver sendt med taxa ud til lufthavnen, så de kan tage hjem. Det er mennesker, der ikke kan tale dansk og forstå dansk.

Såfremt vi skal sende patienter må vi prioritere ordentlig, for derved kan vi også hente nogle besparelser.

Til Olga skal jeg sige, at jeg er fuldstændigt enig i, med det hun foreslår. Den har været behandlet i Formandskabet og det er det forrige Formandskab, der har behandlet det. Lad os høre, hvad der er sket også den økonomiske side af sagen. Jeg ved, at der har været uenighed omkring disse ting også i Formandskabet. Jeg synes, at disse ting må frem i lyset.

M.h.t. EFG, der vil jeg til Lises bemærkninger sige, at vi ikke er uenige om det, jeg mener at må vurdere EFG erhvervsfaglig grunduddannelse og sige, når nogen begynder STI, så er der en del af eleverne, der går ud, fordi deres forudsætninger ikke er nok.

Økonomien for vores studerende, der er det sådan at uddannelsesstøtten ikke har ændret sig siden 1992. Hvis vi ser på priserne, hvis de havde fuldt med i prisudviklingen, så ved jeg ikke hvor stort et beløb, det ville have været i dag. Men såfremt uddannelsesstøtten skal forhøjes, så skal personfradraget også forhøjes. Det er de ting, jeg har på hjertet lige nu.

Og den næste er Otto Steenholdt og derefter Inuit Ataqatigiits ordfører Asii Narup Chemnitz.

Otto Steenholdt, Atassut.

Jeg har også undret mig over, at man tjener penge på at kurere alkoholikere, ja ved at der i det mindste ikke bliver skænket spiritus til dem, men etableringen af disse centre, er vi tilfredse ked fra Atassuts side, ligesom vi også med spænding venter på den rapport som Landsstyremedlemmet også vil komme med. Ja det venter vi på med forventning, men for os er det ikke et spørgsmål om hvem der driver dem. Om det bliver drevet til en betaling, der svarer tilde faktiske omkostninger.

Men jeg undrer mig over Olgas forslag, idet jeg regner med, at samtlige præsidemedllemmer, sammen med deres formand underskriver på, hvor mange penge de har brugt. Da IA er den der har formandsstolen, regner vi med, at så har drøftet det i deres gruppe, fordi han er jo den som må have underskrevet ansøgningen, men vi er enige om, at det bliver sendt tilbage til Formandskabet, man burde have sagt, at Landstinget ikke skal blande sig i Formandskabet gør, men lad den blive sendt tilbage, så de kan drøfte den igen.

Men jeg regner med, at der ikke kommer nogle ændringer, men jeg har ikke noget imod, at drøftelserne pågår i selve Formandskabet.

Og som førnævnt, så er det Asii Narup som er ordfører, så er det Siumuts ordfører Per Berthelsen som får ordet.

Asii Narup Chemnitz, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Jeg har et par ting som jeg skal have kommenteret. Jeg vil gerne understrege, at vi fra Inuit Ataqatigiit ligger vægt på, at enhver form for problemer, det værende familieproblemer skal løses behandlingsmæssigt. Det samme gælder for alkoholikere, og at det så sker ved behandling og forebyggelse.

Vi har fået behov for en behandling for alkoholikere og vi har fået indfriet en del af det behov ved ..../Frederiksberg Centeret. Når et initiativ skal igangsættes, så skal der en vurdering til også her i Landstingssalen. Skal det og det initiativer drives af det offentlige eller af private. Og det samme bør gælde på behandlingsområdet, og vi mener og siger, at vores formål er, at den skal drives af det offentlige.

Vi ved at der er mange, der har fået gavn af en sådan behandling og fået et bedre liv. Derfor er vi for ..../Frederiksberg Centeret, det vi er imod er, at det ikke bliver drevet af det offentlige og derfor ønsker vi, at den bliver overtaget af det offentlige og vi siger det herfra, fordi der er mange alkoholikere, der har været til behandling, har drøftet det, og synes det er mærkeligt, det er ikke sådan, at vi har taget dette spørgsmål ud af den blå luft.

Derfor mener vi, at vå må have det vurderet her i landstinget og det mener vi er på sin plads, at man gør det.

Og jeg vil lige vende tilbage til Mikael petersens bemærkninger omkring multihandicappede og hjemtagelse af disse. Planerne om hjemtagelse i sig selv er et godt formål, det kan vi ikke være uenige om. I den forbindelse vil vi sige, at det er af meget afgørende betydning, at det er nøje planlagt hjemtagelse der sker, og i den forbindelse vil vi gerne minde om, at forældre der har vidtgående handicappede børn, at de mener at serviceringen bør være meget bedre end den er i dag.

Og det næste vigtige punkter, at man videreuddanner pædagoger, hjemmehørende, altså handicappede der bor i Grønland har også behov for en bedre servicering og behandling og det må så tages med i debatten omkring hjemtagelse af de handicappede fra Danmark.

Ja. Tak. Som nævnt er det Per Berthelsen, Siumuts ordfører. Derefter har Hans Enoksen også bedt om ordet.

Per Berthelsen, ordfører, Siumut.

Vi har sagt mange ord i dagens debat og det er slet ikke min hensigt, at komme med noget langt, men som Siumuts ordfører vil jeg ikke undlade, at komme ind på, at jeg er glad for, at det er mærkbart, at man gerne vil indgå samarbejde, det viser, at der er godt grundlag, for at gå videre, og der synes jeg, at det må være på sin plads, at ønske Landsstyret tillykke med et godt gennemført arbejde.

Der er et par ting, som jeg gerne vil kommentere. Først er der kommet noget nyt her i debatten og det er IA's ordfører Asii, der kom ind på det.

Det vedrører sundhedsområdet og der blev fremført en nytænkning som jeg håber, at man har bidt mærke i og vil tygge det videre. Asii var nemlig inde på, om tiden ikke er inde til, at man ikke længere fokusere på den behandling, der er fremherskende i de nordiske lande, men at man også ser på alternative behandlingsmuligheder og om man ikke kan se nærmere på disse ting og tage dem op til vurdering. Her blev konkret nævnt to ting, kiropraktik og apunkjuktur. Jeg mener ikke, at vi må drukne disse ting i vores debat, fordi det er ting, som bør tages med i en nøjere vurdering.

Jeg vil også komme ind på de ting, som blev nævnt fra IA, hvor man blander skat og afgifter, hvor man siger at man forhøjer skatten for at få flere indtægter, hvorimod Siumut siger, at man ikke forhøjer skatterne, men finder andre muligheder.

F.eks. i forbindelse med boligsituationen og betalingen til el og varme og vand. Der mener jeg fortsat, at sådanne forhøjelser er noget vi selv kan gøre noget ved i vores eget hjem, ved at vise omtanke og dermed spare på energien Forhøjelser af priser rammer meget bredt.

Afslutningsvis vil jeg også komme ind på, fordi jeg er i vildrede, ikke fordi jeg regner med at jeg får svar her fra talerstolen, men så håber jeg at jeg kan få svaret ud i gangen eksempelvis. Kandidatforbundets ordfører bl.a. påpeger, at ændringen af budgetlægningen ikke viser, at der har været dårlig styring, det har jeg meget svært ved at forstå. For Kandidatforbundet ønsker jo i stor grad udvikling og jeg må så ud fra det jeg hører sige, at en udvikling uden reform, er blot en statisk tilstand.

Tak. Og så er det Hans Enoksen uden om Siumuts ordfører. Og efter Hans Enoksen er det Lars Sørensen.

Hans Enoksen, Siumut.

Tak. Det jeg skal komme ind på, vil jeg blot kommentere ganske kort. Det er den særlige hjælpefond, som har kørt med sin egen bestyrelse, som nu er blevet nedlagt. Jeg mener, at det bør der laves om på. De folk, der bør sidde der bør være nogen som har stor medleven. Det er ikke sådan, at jeg ser ned på embedsmændene, de har ikke kendskab til, hvilke anstrengende forhold fiskere og fangere har. Men jeg mener, at det bedste ville være, at folk som har berøringsflader med disse områder bør sidde der, og jeg vil indstille, at man snarest finder en løsning på det.

Og m.h.t. indhandlingstilskuddene, som nu er blevet sat ned så kraftigt, hvem siger, at rejepriserne hele tiden bliver større og større og det samme for hellefiskepriserne og såfremt priserne går ned, så vil vi komme til at give et ekstra tilskud.

Og nu er der kun afsat ca. 4 mio. kr. og såfremt noget går galt, så får det en kraftig indflydelse for fiskerne og fangerne, hvorfor jeg anmoder Landsstyret om at tænke nærmere over det.

M.h.t. forsyningen af bygder og yderdistrikter, der har man blandt andet planlagt, at man skal sætte bevillingerne ned med flere millioner kroner, og det skal man nok være lidt tilbageholdende med, fordi man skal ikke sætte sin lid til, at man har haft et overskud på over 40 mio. kr. Og det betyder jo heller ikke, at det fortsætter på den måde, de er først vil at konsolidere sig og vi skal være forsigtige med, at sætte en hindring for dem, fordi konsekvenserne bliver jo store for bygder og yderdistrikter.

Det er sikkert, at såfremt bevillingerne bliver sat ned med flere millioner kroner, så skal personale reduceres, som nu allerede ligger på et minimum, og det vil jo have en negativ indflydelse på befolkningen.

Og ser man på bygningerne, så er der mange de er sakket agterud, hvad angår renoveringsbehov og vedligeholdelse. Man vil yderligere komme med udsættelser og vi regner også med, at serviceringen af befolkningen bliver ringere, selvom embedsmændene måske overfor deres forklaring til Landsstyret har sagt, at det ikke vil være tilfældet.

Men når man kommer til de rigtige faktiske forhold og ser hvordan forholdene ser ud, så konstaterer man nogle helt andre forhold.

Og m.h.t. anlæggelse af veje i fåreholderstederne, det er også helt på sin plads, og det bør man også støtte i fremtiden, for at opnå, at erhvervet kan bære sig selv.

Og m.h.t. hundeslædeførere som fisker om vinteren, de har jo meget strenge forhold, at arbejde under om vinteren. Anthon Frederiksen har før nævnt, at man i Illulissat om man kan forbedre slæderuterne. Da vi var i Illulissat blev det også nævnt, at p.g.a. de dårlige hundeslædeveje, så var det kunde største hellefisk, der blev kørt til indhandlingsstedet, hvor man så har smidt mindst 50 tons hellefisk, fordi vejen var så besværligt.

Og de ville have noget selv indhandlingsstedet, såfremt hundeslædevejene var bedre.

Tak. Og så er det Lars Sørensen uden om partiordførerne. Efter det er det Landsstyreformanden,

Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.

Først vil jeg lige nævne, at Siumuts finansordfører var inde på, at de ønsker flere afgifter. Vi nævnte det meget klart, hvor vi sagde, at der var så store afgiftsindtægter. Vi nævnte også at vi ønskede, at skatteindtægterne var højere end afgiftsindtægterne. Det vi afgiftsbelægger er tobak, spiritus og biler, nogle varer som vi ikke behov for til daglig. Det viser blot hvordan det er, d.v.s. det gælder også alle vegne, at afgiftsindtægterne er større end skatteindtægterne.

Men til Landsstyret og ikke mindst til Finansudvalget vil jeg gerne foreslå, fordi jeg bemærker, at der ingen der ønsker, at man udsættelse anlæggelsen af landingsbanen i Paamiut.

M.h.t. forslag til Finansloven for år 2000, der er der 670 mio. kr., der er bundet fast til noget fast og derudover er der 129 mio. kr. som ikke skal bindes fast til et bestemt formål, hvorfor man også bør kunne se på dem, og bestemme hvad de skal bruges til.

Og det er en opfordring til Finansudvalget og Landsstyret, fordi jeg håber, at de 7 landingsbaner, som Landstinget tog en beslutning om allerede i 1994 og som blev ændret i 1996, der håber jeg så, at de bliver anlagt i henhold til den oprindelig tidsplan.

Og som en afslutning, så vil jeg gerne takke Landsstyret for de forskellige initiativer som de har taget, som så har betydet, at vi har kunne modtage forslaget på et så tidligt tidspunkt.

Og vi går videre. Og så er det Jørgen Væver Johansen, formand for Finansudvalget og derefter er det så Landsstyremedlemmet for Sundhed og derefter er det som en afslutning på debatten, så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi. Først er det Jørgen Væver Johansen.

Jørgen Væver Johansen, formand for Finansudvalget, Siumut.

Først vil jeg rette en tak til samtlige talere. Alle de ting, de er nævnt, vil have en gavnlig virkning for vores arbejde i Finansudvalget.

Jeg bemærker, at Finanslovsforslaget bliver støttet på de fleste områder, og det skyldes, at Landsstyret er fremkommet med et godt forslag.

Og jeg har bemærket, at Landstinget og Landsstyret ønsker, at de ting, der vedrører Kangaatsiaq og Paamiut skal vurderes særskilt, ligeledes omkring daginstitutionsområdet og finansieringsmodellerne omkring vandkraftsværkerne ønsker man at der bliver taget videre vurderinger og Finansudvalget bliver bedt om, at komme med en vurdering om helhedsløsning omkring ttrafikområdet.

Med disse korte bemærkninger skal jeg meddele, at vi sædvanen tro, inden 2. behandlingen vil behandle forslaget og fremkomme med vores betænkning.

Som sagt er det Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Kirke for en kort bemærkning og derefter er det Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel med afsluttende bemærkninger.

Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Kirke.

Ja. Tak. Det er til Kandidatforbundet, ja vi skal undersøge om vi kan finde midler til patienter, der bor i grønlæerhjemmene, således, at de har mulighed for at kunne ringe hjem til deres familie i Grønland. Men de bevillinger, der hidtil har været givet har været begrænsede, så har det været svært, at bevilge yderligere midler, og det viser endnu engang problemer indenfor sundhedsområdet.

Man kan komme med mange forskellige tilbud, hvilket bevirker stigende udgifter. Selvfølgelig kan det støttes fra Landstinget, at vi skal prøve, at finde de midler, men som sagt er det begrænset, hvad der kan bevilges, og det er beklageligt, Landsstyret er i øjeblikket igang med initiativer, der gerne skal forbedre forholdene i grønlænderhjemmene.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.

Jeg vil påvegne af Landsstyret vil jeg udtrykke min glæde over de input vi har fået fra salen her.

Det har været en meget omfattende debat omkring vores Finanslovsforslag for år 2000 og i min afslutning af min fremlæggelse siger jeg, at man ikke kun skal fokusere på enkelthederne, men at vi gerne høre et helhedsforslag til løsninger. Og dette ønske har vi så fået indfriet fra Landstingets side i kraft af de forskellige holdninger, der er kommet her.

Og m.h.t. de hjemmestyreejede aktieselskaber, hvor Kandidatforbundet også har været inde på. Den nye budgetlov, når den bliver vedtaget her under samlingen, så regner man med, at man hvert efterår fremlægger status omkring disse og de bliver så udarbejdet i samarbejde med bestyrelsen i disse selskaber.

Der er et par talere uden for partiernes ordførere, Godmand Rasmussen omkring el, varme og vand. Der er ikke taget beslutning om, hvor stor forhøjelsen bliver, men vi regner med, at det bliver en mindre forhøjelse. Vi skal tage stilling til det, i den nærmeste kommende tid. Jeg ved ikke, hvor rigtigt det er, at Godmand kan komme herop på talerstolen og tale for kommunernes vegne omkring bloktilskud til kommunerne.

Jeg er ligesom Godmand glad for, som Landsstyret er glad for, at vi kan bemærke, at økonomien er ved at gå bedre med vores økonomiske situation. Kommunerne vil gerne afsætte 9 mio. kr. til den kommende renovering hvert år, og kommunerne har underskrevet aftaler om, at medfinansiere 150.000 kr. Pr. kvadratmeter.

Det går godt med kommunernes økonomi og såfremt kommunernes selvstændighed skal respekteres, så viser også kommunerne, at det er glædeligt, at kommunerne er parat til, at indgå i et samarbejde.

Per Berthelsen kom ind på omkring de kostægte priser, her skal vi selvfølgelig også samarbejde med kommunerne.

Men Mogens Kleist bemærkninger omkring vejnettet, om at Anthon Frederiksen har fremsat forslag herom i 1997. Vedligeholdelse af vejanlæg blev overtaget af kommunerne i 1997 og siden dengang, så har bevillingerne til vejanlæg taget væk fra Finansloven og først er det kun tilskud til drift af vejanlæg der figurer i Finansloven og det bliver så bevilget ud fra omfanget af vejnet i kommunerne og det sker så i samarbejde med Asiaaq.

Såfremt Landstinget har en holdning til det der er gældende, så må man tage det op i Landstinget og få det drøftet igen.

Hans Enoksen var inde på den særlige Hjælpefond. Og så vidt jeg husker startede situationen med det tidligere Finansudvalgs behandling af sagen. Ansøgerne er de personer, der er blevet ramt økonomisk i deres erhverv, f.eks. af katastrofer, så samler man ansøgninger, og der går lang tid før ansøgningerne bliver behandlet.

Dengang indstillede vi i Finansudvalget, at ansøgningerne så vidt muligt behandles, ligeså snart, de er indkommet.

Hans Enoksens bemærkninger omkring KNI, der vil jeg blot henvise til mine bemærkninger til Anders Andreassens første bemærkninger.

I konto 23.13.19 der står tekstanmærkninger til vareforsyningen og omkring KNI's drift og at man har nedsat tilskuddene til 31 mio. kr. med den betingelse at serviceringen ikke bliver ringere. Vareforsyningen til bygder har i 1998 brutto 53 mio. kr. i overskud, og beløb på adskillige millioner kroner bliver overført til bygdeområdet.

Hans Enoksen og Anders Andreassen kom ind på, at de er bange for, at dem fyrer deres medarbejdere, og der mener jeg ikke, at der er nogen grundlag for ængstelse, hvad det angår.

M.h.t. Inuit Ataqatigiit omkring skatter og afgifter, så Per Berthelsen har misforstået min holdning til det der bliver sagt fra Inuit Ataqatigiit omkring skatter og afgifter, men jeg er overbevist om, at det bliver behandlet i Finansudvalget. Landsstyret foretrækker, at man bruger skatteindtægterne mere fornuftigt.

Tak. Sagen går videre og formanden for Finansudvalget lover sædvanen tro en grundig behandling og det glæder vi os til i Landsstyret og Landsstyret er klart til at udlevere de oplysninger, der ønskes fra Finansudvalget under sagens behandling.

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Og jeg vil også sige, at nu er 1. behandlingen af forslag til Landstingsfinanslov for år 2000 færdigt, men det må bemærkes, at næsten samtlige spørgsmål, der bliver behandlet, så skal de behandles i Finansudvalget før 2. behandling.

I dag behandler vi også Olga Poulsens forslag, der blev fremlagt for Landstinget, og i henhold til forretningsordenen skal den behandles i Formandskabet inden 2. behandlingen.

Det er et område, der vedrører Landstinget, så skal udvalget komme med en betænkning, fordi det er et ændringsforslag til Finanslovsforslaget.