|
Dagsordenens punkt 113-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
17. mødedag, torsdag den
28. oktober 1999
Jeg har i mit forslag anmodet
om, at der skabes lovhjemmel til at oprette privatskoler i Grønland.
I efteråret kunne man høre
Landsstyremedlemmet for Undervisning udtale sig i radioen om, at der ikke er
egentlig lovhjemmel til at oprette privatskoler i Grønland. Denne udtalelse har
overrasket mig, da jeg har ment at muligheden altid har eksisteret.
Derfor stiller jeg forslag til
Landstinget om, at der skabes et lovgrundlag, for oprettelse at sådanne skoler
i Grønland, hvis det virkelig passer, at der ikke er den fornødne lovhjemmel i
forvejen.
Det kan ikke være sådan, at så
godt som alt i Grønland, skal drives af det offentlige. Hvis forældrene ikke er
tilfredse med undervisningen af deres børn i den grønlandske folkeskole, bør de
have mulighed for, at gøre en fælles indsats, således at de får mulighed for,
at oprette skoler, hvor der gennem dette samarbejde, eventuelt kan opnås bedre
resultater end Folkeskolens undervisningsresultater.
Vi har også brug for sådanne skoler,
det er på tide, at de dygtige børn, får mulighed for at blive undervist på et
højere niveau, og mere målrettet, i stedet for at blive bremset i deres
udvikling, således at de allerede sætter sig som mål, at de i fremtiden, vil
komme til at besætte de højeste stillinger i Grønland.
Og jeg mener netop, at det er
det, der er problemer med i dag, fordi vi ikke har disse privatskoler.
Og Landsstyremedlemmet for
Kultur, Uddannelse og Forskning, kommer med en svarnotat, hvorefter partiernes
og Kandidatforbundets ordførere, fremkommer med deres bemærkninger.
Lise Skifte Lennert,
Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning.
Som bekendt er der i Grønland
ingen privatskoler, og der er heller ingen særskilte regler om sådan
skolevirksomhed, hvilket må formodes, at hænge sammen med, at der hidtil ikke
har været behov herfor.
I Danmark vedtog Folketinget i
1991 en lov om friskoler og private grundskoler. Loven er siden ændret flere
gange, der kan henvises til bekendtgørelse nr. 512 af 7. februar 1998. Denne
lov fastsætter nogle rammer for disses skolers virksomhed, herunder
undervisningen, skolernes organisatoriske forhold, tilsyn og om tilskud.
Landsstyret har blandt andet som
følge af hr, Otto Steenholdts beslutningsforslag indhentet en udtalelse fra
Statsministeriet om, hvorvidt der efter ministeriets vurdering, vil kunne
etableres privatskoler og frie grundskoler i Grønland, og om Grønlands
hjemmestyre, kan fastsætte regler om friskoler og private grundskoler.
Statsministeriet har efter
drøftelse med spørgsmålene med Undervisningsministeriet udtalt, at der i dag,
ikke er hjemmel til at etablere friskoler, og private grundskoler, men at man
ved en ændring af landstingsforordning om Folkeskolen, vil kunne tilføjes, at
undervisningspligten kan opfyldes på friskoler og private grundskoler. Den
nærmere regulering af en sådan skolevirksomhed, skal efter Statsministeriet ske
ved en særlig landstingslov herom. Landsstyret har taget Statsministeriets svar
til efterretning.
Man må imidlertid være opmærksom
på, at der alene er tale om en fortolkning af det gældende regelgrundlag, og at
der også med betydelig vægt kan argumenteres for, at der er tilstrækkelig
hjemmel i dag.
Grundlovens § 76 fastslår
således, at alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri
undervisning i Folkeskolen. Den fastslår imidlertid også, at forældre og
værger, der selv sørger for, at børnene får en uddannelse, der kan stå mål med
hvad der almindeligvis kræves i Folkeskolen, ikke er pligtig til at lade
børnene undervise i Folkeskolen. Grundloven åbner således under visse
forudsætninger op for undervisning i anden regi end Folkeskolen.
Med henvisning til den nævnte
grundlovsbestemmelse kan man derfor argumentere, at der dermed vil være den
fornødne hjemmel til at oprette og drive privatskolevirksomhed. Det skal blot
sikres, at børnene i privatskolerne får en uddannelse, der kan stå mål med,
hvad der almindeligvis kræves i Folkeskolen.
Landsstyret agter at få
spørgsmålet endelig afklaret i den nærmeste fremtid. Såfremt der må vise sige,
at der ikke er tilstrækkelig hjemmel, agter Landsstyret i overensstemmelse med
det fremsatte forslag herom, at fremsætte forslag til landstingslov om
privatskoler og frieskoler på Landstingets forårssamling år 2000.
Tilvejebringelse af den fornødne
hjemmel er imidlertid ikke udtryk for, at Landsstyret støtter de bevæggrunde,
der ligger bag forslagsstillerens fremsættelse af forslaget. Forslagsstilleren
har som begrundelse for forslaget anført, at der gennem privatskoler vil kunne
opnås bedre resultater end i Folkeskolen, og at det er på tide, at de dygtigste
børn, får mulighed for, at blive undervist på et højere niveau, og mere
målrettet, i stedet for at blive bremset i deres udvikling, og således at de
allerede sætter sig som mål, at de i fremtiden kommer til at besætte de højeste
stillinger i Grønland.
Landsstyret finder det
beklageligt, at forslagsstilleren med sine bevæggrunde for fremsættelsen af
forslaget, synes at ligge op til en unødvendig opsplitning af samfundet i og A
og B mennesker, endda helt fra børnenes påbegyndelse af skolegangen.
Folkeskolen har en
forpligtigelse til at sørge for en god grunduddannelse for alle børn. Derfor må
undervisningen nødvendigvis tilrettelægges på en sådan måde, at der afsættes de
fornødne ressourcer, både til de svage og stærke elever.
I den igangværende
folkeskolereform har spørgsmålet om hvad man forstår ved Den Gode
Skole/Atuarfitsialak været centralt. Et at svarene herpå er, at i den gode
folkeskole, er der ingen tabere, alle er med og alle er mere eller mindre
vindere. Heri ligger en forpligtigelse til både, at sørge for, at de svageste
samles op, og at de stærkeste får de fornødne udfordringer.
Allerede i dag ligger dette som
en målsætning for folkeskolen, men vi kan sikkert blive meget bedre til at
gennemføre det, og det er det vi skal bruge kræfter på, både med vores
nuværende folkeskole og den kommende.
I vores nuværende folkeskole har
forældrene med de nye styrelsesregler, der blev indført for 2 år siden, fået
vide muligheder for at gennem valg eller støtte til skolebestyrelserne, at
præge deres børns skole. Landsstyret skal derfor også opfordre forældrene til
at benytte sig af mulighederne for herigennem vedvarende at forbedre skolen..
Afslutningsvis skal det slås
fast, at Landsstyret naturligvis vil respektere den grundlovsikrede
undervisningsfrihed. Tak.
Og i går over til partiernes
ordfører, først er det Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Efter vurdere af landstingsmedlem
Otto Steenholdt forannænte forslag, skal vi fra Siumut knytte følgende
bemærkninger til forslaget.
Indledningsvis skal vi udtale,
at vi godt forstår landsstyremedlemmets svar. I Siumut mener vi også, at tiden
ikke er moden til oprettelse af privatskoler her i landet eller skabe
lovhjemmel hertil.
Fra Siumut støtter vi
Landsstyrets begrundelser for nøje undersøgelse og vurderinger af forslaget, og
fra Siumut er vi imidlertid uenig med forslagsstilleren, idet han mener at
undervisningen i dag spænder ben for de kvikkeste børn. I Siumut ligger vi vægt
på, at alle børn gives lige muligheder. Vi soler på, at børn skal undervises
med udgangspunkt i deres evner, og derfor skal vi fra Siumut udtale, at vi
stoler på, at lærerne underviser i denne ånd.
Hvis det er Otto Steenholdt
holdning, at børn med mere velstillede forældre er dygtigere, og at de
mindrebemidlede børn, blot er til gene for disse, er dette ingenlunde rigtigt.
Fra Siumut kan vi slet ikke godtage en så negativ og selektiv vurdering af
børnene.
Vi er kede af, at skolen
betragtes på denne måde, og fra Siumut mener vi, at en sådan betragtningsmåde,
må bunde i manglende kendskab til skolens drift og formål. Børnenes bedst
mulige uddannelse er; forældrenes, lærernes, skolens og hele samfundets ansvar.
Som en understregning heraf,
arbejdes der på høj tryk for at realisere Atuarfitsialak/Den gode skole. Efter
indgående drøftelse ved Landstingets forårssamling om skolens drift med
deltagelse af de involverede parter, tilsluttede sig samtlige partier og
Kandidatforbundet sig, at man skal gøre alvor af videreudvikling af
uddannelserne.
Det er underligt at fremsætte et
så et diffus forslag, alt i mens, men arbejder dygtigt i forbindelse med
Atuarfitsialak med udgangspunkt i alsidigt undervisning, med udgangspunkt i
børns forskelligartede evner.
Vi har alle som målsætning, at
vort land under Hjemmestyret udvikles under gensidigt respekt og uden
anvendelse af vold. Hvis vi skal fastholde gensidig hjælp, gensidig respekt og
tryghed, må vi alle behandles ens, uanset hvor vi befinder os i samfundet. Vi
mener at det vil føre vredes udladninger mellem børn og forældre, hvis i skal
til at over til, at se ned på nogle og betragte os, som meget bedre ens andre.
Vi har allerede forestillet os,
at en sådan holdning vil være ødelæggende og ikke være til nogen som helst
hjælp.
Udviklingen af
uddannelsessystemet er ret ny i vort land, men alt i alt har det været en god
udvikling. Naturligvis har vi et problem med rekruttering af lærere, men bør
lægge mærke til, at søgning til læreruddannelsen er stigende. Vi kan allerede
mærke positiv følge af decentral læreruddannelse, hvilket giver optimisme for
fremtiden.
Hvis man har kritik overfor
skoleundervisningen, så vil det være bedst, at fremføre sine synspunkter overfor
skolebestyrelserne, og det ville være den bedste, hvis vi havde en fælles
holdning, om at fremme vores kære børns uddannelse. Vi har hele tiden behov for
hinanden, uanset om vi er velstillede eller mindrebemidlede. Derfor har vi fra
Siumut stærkt behov for alle gode kræfter, med udgangspunkt i det bestående, og
Atuarfitsialak fremadrettede visioner, vi har ikke kræfter til splittelse, og
heller ikke råd til det.
Fra Siumut skal vi udtale, at vi
ikke kan tilslutte os forslaget i sin nuværende form.
Vi siger tak til Ruth Heilmann,
og så går vi til Atassuts ordfører, Finn Karlsen.
Finn Karlsen, ordfører,
Atassut.
Otto Steenholdt har stillet
forslag om, at der skabes lovhjemmel til at oprette privatskoler i Grønland, og
Atassut har følgende kommentarer dertil.
Atassuts politiske målsætninger
er blandt andet, at støtte private initiativer, så det er klart at Atassut
støtter forslaget. Forslagsstilleren foreslog, at skabe lovhjemmel til at skabe
privatskoler i Grønland, men i Landsstyrets svarnotat fremgår det, at hvis der
ikke findes lovhjemmel, så skal Undervisningsministeriet i Danmark finde en
løsning.
Som det fremgår har
Undervisningsministeriet gives grønt lys, og Landsstyret undersøger sagen
nærmere i den nærmeste fremtid, og sagen bliver klar til forårssamlingen.
Atassut finder det vigtigt og
støtter forslaget om at oprette en privatskole i Grønland. Vi ved jo, at der er
kommet utilfredshed med de offentlige skoler i Grønland, og der bør gives
mulighed for, at oprette privatskoler, i stedet for at henvise til de
offentlige skoler, det er jo ikke tilfredsstillende at det offentlige styrer
alle institutioner i Grønland.
Det kan jo også være, at de
uddannede lærere, som ikke bruger deres uddannelse, kommer tilbage til
arbejdet. En af mulighederne er jo også, at forældrene kan ansætte og fyre de
ansatte.
Det er aktuelt, at der snart
oprettes en privatskole i Nuuk, og vi støtter projektet, da det er en spændende
opstart.
Med disse bemærkninger støtter
vi landstingsmedlem Otto Steenholdts forslag om at skabe lovhjemmel til at
oprette privatskoler i Grønland, og ønsker Landsstyrets god arbejdslyst.
Afslutningsvis skal jeg nævne, at vi i Atassut ikke er enig i, at man skiller
de dygtige og de svage skolebørn ad i A og B hold.
Og den næste er Inuit Ataqatigiits
ordfører, Olga Poulsen.
Olga Poulsen, ordfører,
Inuit Ataqatigiit.
Med henvisning til
landstingsmedlem Otto Steenholdts forslag om, at der skabes lovhjemmel for
private skoler, skal vi fra Inuit Ataqatigiit allerede melde ud, at vi ikke er
enige i forslaget.
Landsstyremedlemmet har i sin
forberedelse til svar konsulteret den danske Statsministerium, og
Statsministeriet har rettet henvendelse til Undervisningsministeriet.
Besvarelserne fra Danmark gjorde det klart, at der ikke er mulighed for, at
oprette private skoler i Grønland, da der ikke er lovgrundlag i den henseende.
Der er dog i grundlovens § 76 en
bestemmelse om undervisningspligt, hvor der i bestemmelserne er stadfæstet, at
alle børn har pligt til at få gratis undervisning i folkeskolen. I Grønland
praktisere vi gratis undervisningspligt til alle børn og vil altid gøre det.
Inuit Ataqatigiit anser det for meget vigtigt, at alle børn har mulighed for,
at blive undervist i folkeskolen, uden forskelsbehandling.
Hvis der skulle oprettes en privatskole
må man være klart over, at det kun bliver børn fra velstillede familier, der
får mulighed for, at blive undervist der, og det kan Inuit Ataqatigiit ikke
acceptere, da alle vores børn, skal have lige muligheder.
Med sin lovhjemmel også åbner mulighed
for støtte fra centralt sted, vil man fattes penge til de mål, der er aftalt i
forbindelse med Atuarfitsialak, og det må for alt i verden ikke ske, for de der
gør alt for at forbedre folkeskolen
Initiativtageren til den private
skole i Nuuk siger blandt andet, at de skaber en skole med bestemte g4undlag,
og en skole med faste arbejdstider, hvilket vil sige, at skolen åbner fra kl.
8.00-16.00. Vi må her oplyse, at der blandt andet er nogle af forudsætningerne,
for den gode skole. Nogle af visionerne er, at skolebestyrelserne og forældre i
samarbejde, skal udvikle de skoler, som de selv har udstukket retningslinier
for.
Det er ikke forbavsende for
Inuit Ataqatigiit, at der er forældre der ikke er tilfredse med folkeskolen i dag.
Det har vi helt forståelse for, fordi man ikke altid kan realisere forældres
visioner og forventninger fuldt ud. Det kan have mange forskellige årsager, og
vi har alle pligt til, at sørge løsninger, hvis forholdene er sådan.
Derfor vil vi benytte lejligheden
til at opfordre skolebestyrelser, lærere og forældre, at smøger ærmerne op, og
koncentrere sig, om det igangsatte arbejde. Skolebestyrelsesordningen er ny, og
den skal således have mulighed for, at udvikle den nye proces.
Forbedring af læreruddannelsen
er også med i bestræbelsen på at udvikle den gode skole/Atuarfitsialak, og
Inuit Ataqatigiit mener, at man allerede under læreruddannelsen skal gøre det
meget klart for de studerende, hvor stort et ansvar, der er forbundet med at
være lærer. Lærerne er jo dem, der har medansvar, at vores børn får den
fornødne og største viden, og dermed også har medansvar for Grønlands fremtid.
Forslagsstilleren har i sin
begrundelse nævnt, at børn nu kan gives mulighed for, at få bedre resultater, i
forbindelse med oprettelse af en privatskole.
Vi er enig i
landsstyremedlemmets svar til denne begrundelse. I et så lille et samfund, som
vores, vil det være en stor fejltagelse af os, hvis vores børn behandles
forskelligt fra barn ben af. Atuarfitsialak/Den gode skoles mål er ligeværdige
børn med tro på sig selv, og være bevidst om det. Og det er den bedste vej til
at skabe et stærkt samfund.
Det arbejde er vi gået igang med
igennem Atuarfitsialak og hvis folkeskolen får konkurrence udefra, kan det
resultere i, at dygtige lærere, der kan få et bedre tilbud end det offentlige,
bliver en mangelvarer i folkeskolen.
Vi mener, at forslaget er et
modstykke i vores bestræbelser på, at skabe den gode skole, og hvis det bliver
en realitet, vil det kun resultere i, en unødvendig forhaling af skabelsen af
den gode skole. Derfor går vi imod forslaget. Tak.
Vi siger tak til Inuit
Ataqatigiits ordfører, og den næste er Kandidatforbundets ordfører, Mogens
Kleist.
Mogens Kleist, ordfører,
Kandidatforbundet.
Forslag til landstingsbeslutning
om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag på Landstingets forårssamling
2000, således at der skabes lovhjemmel til at oprette privatskoler i Grønland,
det er et forslag fra landstingsmedlem Otto Steenholdt, som Kandidatforbundet
har følgende bemærkninger til.
Selvom forslaget kan være
støtteværdigt, men på den anden side, kan vores børn i samfundet, ligesom komme
i to grupper, som et slags A og B grupper. Forslagsstilleren anfører blandt
andet, at vi har brug for dygtige børn, man kan derved fornemme, at
forslagsstilleren med sit forslag, anser børn der kommer ud fra folkeskolen,
for ikke at være dygtige nok, skal det blive sådan, at kun forældre, der har de
store indtægter, kommer til at placere deres børn i privatskole ? Eller er det
et spørgsmål om, at kun bør med særlige kendetegn og egenskaber kommer til at
gå i sådan skoler, så skal man først kunne indse, hvilke tanker,
forslagsstilleren har gjort sig forud for dette forslag, m.h.t. lærerstaben i
dag. Er det mon sådan, at man kun vil benytte sig af særlige dygtige lærere i
privatskolen ?
Forslagsstillerens besvarelse af
landsstyremedlemmets svarnotat med, at der i dag er mulighed for oprettelse af
en sådan skole, er vi i Kandidatforbundet selvfølgelig åbent for, men hvis
oprettelsen af en sådan skole, skal medfører en slags udskilning i samfundet,
vil vi sætte spørgsmålstegn ved et sådan foretagne.
Forslagsstilleren anfører, at
man må igangsætte en privatskole, for at give dygtige børn, bedre muligheder. I
dag har vi også dygtige børn i folkeskolen, og ved en god tilpasning af
undervisningen kan vi forbedre Atuarfitsialak endnu mere.
I løbet af dette år har vi
drøftet Atuarfitsialak i større omfang ved en konference i Kangerlussuaq, og
har forslagsstilleren mon fulgt ned i det omfattende materiale, der blev
forelagt Landsstyret vedrørende folkeskolen i samme forbindelse ?
Vi ved allesammen, at
skoleeleverne kan være dygtige på forskellige område. Vi må derfor ikke alene
basere os på elvernes boglige dygtighed, for mange børn kan være dygtige til
håndværksmæssige og andre fag, og såfremt forslagsstilleren alene tænker på den
boglige side af sagen, med sit forslag, kan vi ikke gå ind for forslaget.
Såfremt man skal igangsætte en
sådan privatskole mener vi i Kandidatforbundet, at sagen, først bør blive
drøftet i samfundet, da vi allesammen er interesseret i, at vores børn, får en
skolegang, der er så god som muligt, men det skal ikke være sådan, at man kun
tænker på de mere velhavende børn, og endvidere ved vi, at når vi taler om
børn, at de ikke allesammen kan være lige dygtige, men at nogle børn kan have
mere begavelse på visse områder, ens andre børn, og vi skal søge, at udnytte
børnenes eventuelle særlige begavelse i dagens folkeskole.
Selvom det er fristende at
afgive endnu flere bemærkninger til forslaget, vil vi fra Kandidatforbundet
være åbne for en debat om sagen.
Og nu er det Jørgen Wæver
Johansen, uden og Siumuts ordfører.
Jørgen Wæver Johansen,
Siumut.
Tak. Lad mig først understrege,
at det er mit eget indlæg og ikke på vegne af Siumut. Lad mig først og fremmest
fastslå, at jeg heller ikke støtter de bevæggrunde, der ligger fra
forslagsstilleren landstingsmedlem Otto Steenholdt, fremsættelse af forslaget,
ligesom partierne Siumut, IA og Landsstyret heller ikke gør det.
Det er med glæde, at jeg har
bemærket, art Landsstyret agter, at fremsætte forslag til landstingslov om
privatskoler og frie grundskoler på Landstingets forårssamling i år 2000. I
forbindelse med dette vil jeg gerne benytte lejligheden til, at fremsætte mine
synspunkter i denne forbindelse, for nye tiltag kommer jo ikke af sig selv, det
er noget vi vælger, også m.h.t. disses udformning.
For børnenes skyld mener jeg, at
vi alle har et ansvar, at vi alle skal prøve, at tænke i nye baner, for ethvert
alternativ der kan forbedre den nuværende situation, og dermed være til gavn
for vores børn, bør og skal afprøves, og det kunne jo være, at vi ramte plet.
Jeg tror ikke, at man skal være
i tvivl om, at der er mange der mener, at undervisningsniveauet i skolen kan
blive bedre. Når man nu påstår dette, er et af de første spørgsmål man må
stille sig, hvilke faktorer indgår i god undervisning ? Mit bud på dette er, at
der er flere afgørende faktorer. For det første er læreruddannelsen utroligt
vigtigt, for hermed også tilgangen til lærer til skolen. Og for det andet skal
udbudet af undervisningsmateriale være stort og alsidigt, og for det tredje
spiller selve undervisningsmiljøet en afgørende rolle, sammen med antallet af
elever i hver en klasse.
Selvfølgelig er det prisværdigt,
at skolen i dag kører efter princippet om ens undervisning til alle børn, jeg
tror ikke, at man skal være blind for, at dette kan gå ud over både dygtigere
men også de svagest stillede børn, som ikke bliver tilstrækkelig stimuleret til
at udvikle sig bedst muligt.
Forestil dig, at dit barn går i
en skole, hvor pladsmanglen er helt katastrofalt, dit barn skoleskema bliver
ofte ændret, dit barn bliver ofte undervist af vikarer eller af diverse
timelærere, som måske ikke deler den samme pædagogiske indstilling, som du
havde forestillet dig, at dine børnebørn skulle have. Disse forhold, som alle
er ganske realistiske taler for, at vi bør tænke i helt nye baner. Hvorfor ikke
forsøge, at indføre et alternativt skolesystem til den etablerede folkeskole ?
Et alternativt de giver de
forældre der er utilfredse med undervisningen eller andre forhold på vores
folkeskoler, et reelt alternativt, den alternative skole, den åbne friskole,
privatskole, kald det du hvad du vil, skal give forældrene der vil betale lidt ekstra
for deres barns undervisning mulighed for dette.
Et alternativt hvor forældrene
vil kunne få mulighed for at skabe det skolemiljø og de forhold, som de ønsker,
at deres børn skal undervises i, og det skulle naturligvis være, et
alternativt, som ikke udelukker nogen, forstået på den måde, at det som
forældrene indbetaler, har en øvre grænse, som gør det muligt for de fleste, at
vælge dette alternativt.
Samtidigt vil dette alternativ
gøre noget ved den plads mangel, der eksisterer i dag. Det ville uden tvivl
være med til at fastholde nogle af de skolelærere, der i dag, søger andre jobs
og udfordringer, simpelthen på grund af de eksisterende forhold. Desuden vil
det lette på det pres, som mange skolelærere i det nuværende system er udsat
for, mange gange unødvendigt.
I bund og grund mener jeg, at
det er forsøget værd. Ikke mindst med de positive erfaringer man har i andre
lande med lignende alternativer. Det er mit håb, at dette indlæg, kan være af
nogen inspiration til Landsstyret i deres arbejde med at udarbejde forslaget
til forårssamlingen. Jeg synes det er vigtigt, at vi alle er opmærksomme på, at
vi kan forbedre de eksisterende forhold, også indenfor skolesystemet, hvor der
er vilje, er der også en udvej, og vi ved, at vort land har brug for nytænkning.
Tak.
Og den næste der får ordet er
forslagsstilleren, Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt,
forslagsstiller, Atassut.
Først vil jeg gerne sige tak for
Wæver, for hans modige indlæg uden om sin partiordfører, havde det været mig, så
var du blevet ilde tilredt.
Men når man nu drøfter dette
indgående, forslagsstilleren er jo, at man ikke, hvor jeg har sagt, at det er
på tide, at de dygtigste børn, får mulighed for, at blive undervist på et
højere niveau, og mere målrettet, i stedet for, at blive bremset i deres
udvikling. Og de fleste talere har jo fokuseret på dette argument, det er som
om man har læst det baglæns. Der er alt for mange der netop har fokuseret på
det.
Siumuts ordfører var inde på, at
tiden ikke er inde til at etablere sådanne skoler. Det undrer mig, at Siumuts
ordfører, også siger, at man på den måde skaber forvirring og siger også, at
det også kan have en dårlig konsekvens. For nylig var der nogle, der tog
initiativet til at danne en privatskole, er det dem som Siumuts ordfører tænker
på ?
Jeg synes at det er ved, at være
en realitet, og det er jeg glad for, og jeg har ikke engang været inde på
lærerne, men de siger jo allerede på nuværende tidspunkt, at de ikke er
tilfredse med den nuværende undervisning. Spørgsmålet er, om der er lovhjemmel
til det, og jeg tænker slet ikke på, at man skal skille børnene ad i enten A
eller B hold, men det eneste jeg har stillet et forslag om, at man får mulighed
for det, hvor man også i svarnotatet, også kommer ind på, at der ikke er
mulighed for etablering af privatskoler.
Men jeg er glad for, at man kan
, der er tid nok endnu, men i svarnotatet fremgår det, som jeg undrer mig også
over. At den lov af den 28. oktober 1978 om folkeskolen i Grønland, den
vedrører, at den er åbent for alle børn, og derfor forstår jeg Landsstyret på
den måde, at de gerne vil sikre, at Hjemmestyret gerne vil have kompetence, til
at kunne etablere privatskoler, når man er i tvivl om noget, så forhører man
sig hos Statsministeriet og det er helt på sin plads, at man gør det.
Jeg siger ikke, at fordi vi
allerede har overtaget skolen, så skal man være ligeglad med Statsministeriet.
Men jeg forstår også Statsministeriet svar på den måde, at Hjemmestyret selv
kan fastsætte regler om oprettelse af privatskoler, og til trods herfor, og
såfremt man ikke ændrer den nuværende lovgivning, så kan man ikke etablere
privatskoler, og forstået på den måde, at Hjemmestyret bør udarbejde en ny lov,
for at lave privatskoler, hvorfor Statsministeriet anden bemærkning eller meddelelse
er, at Hjemmestyrets jurister ikke helt har forstået, hvorfor man også påpeger
grundlovsbestemmelse, hvor der står, at man også som forældre kan tage børnene
ud af folkeskolen, såfremt man kan give dem en forsvarlig alternativ
undervisning.
Men jeg er overbevist om, at en
privatskole , at de får behov for at få tilskud fra det offentlige, men det
betyder så, at såfremt man skal realisere ønsket om at oprette en privatskole,
så bliver man nødt til at ændre den nuværende lovgivning.
Og det er jo en politiske
beslutning, der skal tages, hvorfor jeg er mere spændt på det, men det primære
for mig, at Statsministeriet har vurderet, at Hjemmestyret har lovhjemmel til
at lovgive om oprettelse af privatskoler, såfremt der er politisk vilje til
det, så kan man etablere privatskoler i Grønland, og det er det, som jeg
forstår ud fra det svar jeg har fået fra Landsstyret.
Der er jo allerede taget
imitativer, for at oprette privatskoler, og om det er de riges børn, der skal
gå der, det er et åbent spørgsmål, men det er jo et godt alternativt til
forældrene og et alternativt til lærerne, og jeg synes det vil være en sund
måde, at have en skole på, såfremt der er en mindre konkurrence i det.
Og når der gives lovhjemmel til
det, ås kan man skabe en god mulighed for det, heroppe i Grønland. Tak.
Så er det Ruth Heilmann.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Tak. Det fremgår i forbindelsen
af omtalen af Atuarfitsialak, at de der har været med, nemlig kultur- og
undervisningsmedlemmer lægger meget vægt på Atuarfitsialak, og det fremgår jo
også, at Otto ikke har deltaget i konferencen, hvorfor man kan fremsætte et
ønske til Landsstyremedlemmet for Kultur- og Undervisning, at Landstinget tager
en debat omkring Atuarfitsialak, det er noget at alle skal vide, at Atuarfitsialak
er allesammens skole, og selvfølgelig tager vi vores bemærkninger fra Siumut
alvorlig, at der ikke skal ske adskillelse mellem de velhavendes og
mindrebemidledes børn.
Vi mener, at det e ret klar
budskab fra vores side, og vi vil gerne forsvare, at Atuarfitsialak gives gode
muligheder.
De der bliver valgt i
skolebestyrelser, skal så arbejde indenfor Atuarfitsialak, og derfor hører i
gang på gang, at der bliver indkaldt forældremøde, hvor ingen forældre møde op
til dette møde. Derfor mener jeg, at vi må arbejde for, at flere forældre får
forståelse for, at deltage i samarbejdet omkring folkeskolen. Lad os alle
deltage i opbygningen af Atuarfitsialak, istedet for, at komme ind på sidespor.
Så er det Inuit Ataqatigiits
ordfører Paninnguaq Olsen,
Paninnguaq Olsen,
ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Jeg vil også gerne komme med
nogle kommentarer omkring skolen.
Jeg støtter ikke oprettelse af
privat folkeskole, netop fordi vi er et meget lille samfund, og vi ønsker, at
have vores identitet som baggrund, som vi gerne vil lære for vores børn i
folkeskolen.
Vi må også huske på
læreruddannelsen i forbindelse med Atuarfitsialak, i læreruddannelsen hare vi
behov for et stærk og pædagogisk arbejde og grundlæggelsen heraf, og her er det
yderst vigtigt, at der skal være mere koordineret tiltage mellem
læreruddannelsen og socialpædagoguddannelsen.
Og jeg mener, at man i stedet
for, at bruger pengene på tilskud til etablering af en privat folkeskole, bør
afsætte disse midler til læreruddannelsen og pædagoguddannelsen, og der mener
.....
Mogens Kleist,
Kandidatforbundet.
Vi var i vores bemærkninger inde
på, at vi ønsker, at få det debatteret i samfundet. Vi må være opmærksom på, at
det ikke sker adskillelse af vores børn. Såfremt vi skal etablere en
privatskole her i samfundet, så lad os debattere det, og tage en debat om det,
og de ting som, Otto efterlyser, de muligheder der er for at etablere en
folkeskolen, jeg mener, at det allerede fremgår af Landsstyrets besvarelse, at
der er mulighed for det.
Og m.h.t. Jørgens efterlysning
omkring det konkurrencemæssige element og et alternativt som giver de forældre,
der er utilfredse med undervisningen eller andre forhold, at få et alternativt,
det skal ikke være sådan, at vi skal begynde at forskelsbehandle, at begynde at
skille folk ad.
I Kangerlussuaq drøftede man
Atuarfitsialak omfattende, jeg ved, at man allerede er igang med at igangsætte
de arbejdsopgaver, der skal til.
Otto siger, at de forældre, der
er blevet trætte af vores folkeskole i dag, ønsker at etablere en privatskole,
hvorfor kommer man så ikke ind på, at forældre ikke møder op til forældremøder
i de enkelte skoler, det er også sådanne forhold vi skal tage med i
betragtning.
Vi skal også tage
læreruddannelsen, vi kan remse forskellige ting op, og det kan blandt andet
også være, hvor meget skal forældrene betale om måneden. Jeg mener ikke, at det
er sådanne ting vi skal diskutere her og nu, men det vi skal drøfte er, hvordan
går det med vores folkeskole i dag, og hvordan kan vi få rettet forholdene
bedst muligt op.
Fra min side er der ikke nogen
problemer med, at der kan etableres private folkeskole, såfremt det ville højne
folkeskolen, ved at der opstår et konkurrenceelement i det. Jeg mener, at vi alle
i samfundet forældre, politikere, skolebørn, lad os drøfte det i fællesskab,
her har vi mulighed for at få et godt grundlag, for at tage beslutning om, hvad
der skal ske, i stedet for bare at sige, at man ..... Tak.
Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Det som Jørgen Wæver Johansen
var inde på, der mener jeg, at det er meget støtteværdigt, og det er også
korrekt, men jeg vil sige, at da vi talte om Atuarfitsialak i Kangerlussuaq,
det er sådanne ting som blev drøftet meget indgående også i grupperne, hvor man
indgående drøftede disse ting, og det er blevet sat som mål i Atuarfitsialak,
og de fleste af dem, som du har sagt her er allerede med, og det er det vi
prøver på, at opnå her i samfundet, hvorfor det er nødvendigt, at man
samarbejder, for at vi gensidigt støtter hinanden, for ligesom, at arbejde for
udviklingen af vores børn.
Når man er utilfreds med
lærerne, der mener jeg at der er det meget vigtigt for os, at vide, at det ikke
kun er lærernes skyld, at skolen ser ud som den er nu.
Vi forældre har også et stort
medansvar, m.h.t. børnenes indlæring, og så længe samfundet har disse
problemer, så arbejder lærerne også meget med problemer, som børnene har,
hvorfor de nogle gange ikke har større kræfter, fordi de ikke kan bruge alle
deres kræfter på undervisningen af børnene, fordi de skal arbejde med
problemer, som børnene har.
Og når vi så også tænker på
fremtiden, og når vi tænker på, at de også skal være med til at udvikle vores
land, så har det også udgangspunkt i folkeskolen
Lise Lennert
Lise Skifte Lennert,
Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning.
Siumuts ordfører Ruth Heilmann
støtter klart Landsstyrets besvarelse til Otto Steenholdts forslag, og
Landsstyret takker også for, at Siumut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet
støtter den igangsatte folkeskolereform.
Til Atassuts ordfører, Finn
Karlsen kan jeg tilføje, at Atassut var inde på, at man er utilfreds med, at
det kun er det offentlige der styrer alle institutioner i Grønland. De nye
styrelsesbestemmelser omkring skolen, så har forældrene fået vide muligheder,
for medindflydelse, og det er jo i større større grad, blevet praktiseret ved
skolebestyrelser, derfor kan man ikke sige, at forældrene ikke bruger denne
mulighed.
Det fremgår mere og mere klart,
og det fremgår ligeledes, også i Atuarfitsialaks konference, hvor de deltagende
forældre melder ud, at det allerede er med i f.eks. timeplanerne også i
forbindelse med beslutningen om fordelingen af timerne til de enkelte fag,
tidligere har det været sådan, at man mere beskæftigede sig med de fysiske
omgivelser i skolen, men nu fremgår det klart, at man også deltager eller har
medindflydelse omkring selve undervisningen.
Forældrene er ved at lære deres
mulighed for, at have indflydelse, men selvfølgelig har der været nogle, der
har været en hel del initiativer der har været i god harmoni med denne ordning.
Og forældrene, vi fornemmer, at
forældrene har vilje til at være med, der blev også påpeget, at der kun er få
forældre, der kommer til forældremøder, men jeg vil sige, at vi også er ved, at
udvikle os der, forældrene er ved at få øjnene op for deres ansvar, og vi håber
meget, at det fortsat vil gå i den rigtige retning, og at forældrene får større
og større forståelse for det ansvar de har fået overladt.
Og Landsstyret skal understrege,
at vi vil respektere den grundlovssikrede undervisningsfrihed, og en af
begrundelserne for Otto Steenholdts forslag om, at dygtige og mindre dygtige
elever kan skilles ad, det er ligesom forslagsstilleren er ved at trække sig ud
af det.
Og jeg har også lagt mærke til,
at forslaget vedrører, at man skaber A og B hold, og at man fra .., mens Finn
Karlsen siger, at man er imod, Finn Karlsen siger, at man er i mod, at man
skaber sådanne A og B børn.
Men vi har fra Landsstyret sagt,
at vi undersøger disse ting, og efter denne undersøgelse vil vi fremkomme med
noget mere konkret omkring dette emner, i forbindelse med forårssamlingen.
Vi har været meget inde på
Atuarfitsialak, selvom det ikke er det vi skal drøfte, men vi er igang med
forberedelse omkring redegørelse omkring arbejdet med Atuarfitsialak. Som også
vil blive tilgået til landstingsmedlemmerne.
Det vigtigste budskab er, at vi
skal arbejde henimod en skole med barnet i centrum ud fra vore sprog og kultur
og art man skal bane vejen for, at vores børn skal kunne måle sig med vores
nabolande.
....det er tredje gang
Otto Steenholdt,
forslagsstiller, Atassut.
Det undrer mig, at
Landsstyremedlemmet siger, at Siumuts ordfører støtter det, jeg har ikke sagt
noget om, at skabe forvirring i folkeskolen, det er som om, at det ikke helt
rimer, med det, så det undrer mig, jeg har overhovedet ikke været inde på A og
B skoler, det er blot at bruge tid.
Jeg har ikke tænkt på A og B
skoler, lad være med at tale om det, jeg har ikke været inde på Atuarfitsialak,
lad være med at drøfte det, og jeg har ikke været inde på, at forældrene ikke
møder til forældremøder, det har jeg ikke været inde på.
Men dengang vi blev sendt til
realskolen, så blev vi vist nok udpeget til at gå i realskolen, som en af de
bedste, men dengang, man kom ikke indpå det dengang.
Men jeg vil gerne sige tak, for
at man skal til, at lovgive omkring dette, fordi jeg mærker ikke, at man
tilbageviser mit forslag, og når lovhjemlen er der, så vil det skabe nye
muligheder for dem, der har lyst til at benytte det.
Man tænker ikke på, hvem der er,
og som man kan læse det i aviserne, så står der, at man er utilfreds med den
skole der er, så påbegynder man så etableringen af en privatskole, og jeg er
tilfreds med
... en meget kort bemærkning.
Augusta Salling,
Atassut.
Og jeg skal også sige det ganske
kort, fordi vi i Atassut også er meget interesseret i Atuarfitsialak, og vi vil
også deltage i arbejdet.
Men forslaget her har ikke noget
med Atuarfitsialak at gøre. Det eneste man gerne vil opnå her, det er man vil
skabe mulighed for dem, der har lyst til at gøre noget andet, og jeg mener, at
vi bør være interesseret i, at såfremt der gerne er nogle der vil etablere en
privatskole, så må vi skabe rammerne for det, d.v.s. retningslinier og lovhjemmel
for det, og der er jo mindstekrav m.h.t. pensum m.m., og det bliver den
privatskole også pålagt.
Hvorfor jeg glæder mig til, at
landsstyremedlemmet også fremsætter forslag vedrørende det, og jeg vil ikke
komme ind på Atuarfitsialak, fordi det ......
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
Efter at Landsstyret har sagt,
at man vil undersøge sagen nøjere, og idet vi ved, at der kan være muligheder
for at etablere en sådan privatskole, det skal vi gennemføre.
Jeg mener, at der er nogle ting,
som man må knytte til dette punkt, som jeg gerne vil ind på..
Og uanset om der bliver
etableret privatskoler, så må det på ingen måde svække grundlovens § 76, der
fastslår, at alle børn i den undervisningspligtige alder, har ret til fri
undervisning i skolen og at lærerne skal være veluddannet og
undervisningsmaterialet skal være godt, og at der skal være lige mulighed for
tilbud om undervisning, uanset om det er bybørn eller bygdebørn, det er vores
forpligtigelser, som politikere..
Man kan selvfølgelig tale om privatskoler,
såfremt vores folkeskole ikke har opnået uacceptable resultater, men hvem
siger, at den grønlandske folkeskole er ringere i forhold til den danske
folkeskole. Vores folkeskole har udmærkede tilbud, der gennem årene, vi har
gennemført det at kunne læse, det at kunne skrive, og det skal vi fastholde. Vi
trækker i samme læs, for at fastholde dette.
Såfremt Landstinget tager
beslutning om, at der gives mulighed for private skoler, så må vi drøfte det
her. De der driver disse privatskoler, skal jo også sørge for boliger og
lokaler, så vi kan selvfølgelig også regne med, at det skaber konkurrence, så
derfor er jeg enig med af de ting, som kommer frem her, og det er glædeligt, at
forslaget er fremkommet, men det fremgår, at der er behov for en større bred
debat i samfundet om det, ligesom vi skal tale om Atuarfitsialak, som vi også
skal tage stilling til her i Landstingssalen, men vi må ikke svække grundlovens
§ 76 om at alle børn undervises ligeligt.
Så er det Godmand Rasmussen for
ganske korte bemærkninger, og derefter Daniel Skifte for korte bemærkninger.
Godmand Rasmussen, Atassut.
Det er første gang jeg har set
et så konkret og klart forslag, som vi skal tage stilling til. Se vi er ved at
starte det næste årtusinde. Hvorfor bliver vi altid så tøvende når vi kommer
ind på fornyelse ? I Qaqortoq har der været privatskole, og såfremt vi ser
tilbage, og ser deres resultater, så viser det sig, at de har opnået gode
resultater. I Inuitagatisiaq, at vi er få, lad os ordne problemerne inden vi
bliver 100.000, nu har vi set, at de nye muligheder ikke er tilstede for
samfundet.
Ruth Heilmann kommer ind på, at
forældrene svigter, men det vil nok hjælpe, at de begynder at deltage mere, og
jeg er enig med Jørgen Wæver Johansen i, at der er for mange lærere, der har
fundet sig et andet job, uden for folkeskolen, og der er ingen tvivl om, at
disse lærere vil få større lyst, såfremt der kom sådanne privatskoler.
Jeg mener, at det er et godt
oplæg, lad os debattere omkring det, vi er kommet i nye tider, vi må søge efter
flere og nye muligheder.
I skal også huske på, at når I
bliver bedt om, at komme med korte bemærkninger, så skal i også gøre det.
Daniel Skifte, ordfører,
Atassut.
Nu har vi været inde på alle
mulige og umulige ting. Jeg synes det er vigtigt, at vi skal tage en principiel
beslutning, alle disse små detaljer, vil vi nok komme tilbage til på et senere
tidspunkt. Derfor kommer jeg herop på talerstolen, fordi en af vores unge
kollegaer, Jørgen Wæver Johansen, kom med sin principielle holdning, og det respekterer
jeg derfor.
Og herefter skal jeg sige, at
det er meget vigtigt, at et menneske har nogle valgmuligheder. Går man kun ud
fra et bestemt udgangspunkt og ikke har nogle valgmuligheder, så går det ikke.
Man skal have valgmuligheder, hvorfor Atassut støtter Otto Steenholdts forslag
Og jeg mener, at arbejdet som
Landstingsformand, at det indebærer, at man ikke titulerer de forskellige
landstingsmedlemmer på forskellig vis. Der blev lovet, at man vil undersøge
sagen, og at man fremkommer med noget mere konkret på et senere tidspunkt, det
er et venligt vink.