Grønlands Landsting

Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 01

1. behandling 2. behandling 3. behandling

1. mødedag, fredag den 24. september 1999, kl. 11.00

Dagsordenspunkt 1.

Mødets åbning

Mødeleder: Otto Steenholdt, Landstingets alderspræsident:
Samlingen er åbnet. I henhold til forretningsorden for Grønlands Landsting skal jeg som alderspræsident i Landstinget lede dette møde, indtil der valget til Formandskabet er gennemført.
Som alderspræsident byder jeg landstingsmedlemmerne hjertelig velkommen, og håber meget, at mødet bliver givtigt og indholdrigt. Som nævnt er det min opgave at lede mødet indtil hele Formandskabet er valgt.
Dagsordenspunkterne 5 og 6 vedrører valg af Landstingsformand og valg af 1., 2., 3. og 4. næstformænd for Landstingets. Vi skal dog forinden have godkendt de suppleanter, der skal træde ind for de landstingsmedlemmer, der ikke kan være til stede nu.
Det er landstingsmedlem Danielk Skifte, Atassut, der frem til den 18. oktober 1999 skal deltage i FN´s møde i New York. Jeg skal derfor overfor Landstinget indstille, at Landstinget godkender Daniels Skiftes orlov. Udvalget til Valgsprøvelse har godkendt Atassuts 1. suppleant Godmand Jensens valgbarhed til Landstinget. Herefter indstiller jeg, at Landstinget godkender Godmand Jensen indtræder som suppleant for Daniel Skifte til og med den 18. oktober 1999. Er der nogen imod denne indstilling?
Det er ikke tilfældet. Tak.
Ligeledes har Landstingsmedlem Jakob Sivertsen meldt forfald til samlingen p.g.a. sygdom. Udvalget til Valgsprøvelse har godkendt Atassuts 2. suppleant Naimángitsoq Petersens valgbarhed til Landstinget. Herefter indstiller jeg, at Landstinget godkender, at Naimángitsoq Petersen indtræder som suppleant for Jakob Sivertsen til og med den 18. oktober 1999, og at Godmand Jensen supplerer Jakob Sivertsen fra og med den 19. oktober 1999 og resten af samlingen. Er der nogen imod denne indstilling?
Det er ikke tilfældet. Tak.
Herefter byder jeg Godmand Jensen og Naimángitsoq Petersen hjertelig velkommen, og beder dem indtage deres pladser her Landstinget, og velkommen igen.
Punktet afsluttet.

Landstingets Efterårssamling Mandag den 27. september 1999 kl. 13:00

Mødeleder:

Mødet er åbnet.

I dag, den anden mødedag, mandag den 27. september har vi et enkelt punkt. det er punkt 1, fortsættelse af åbningsdebatten. Og her er det partiernes ordførere, kandidatforbundet og Per Rosing Petersen, som skal fremkomme med deres bemærkninger til åbningstalen.

Først er det Jørgen Wæver Johansen på Siumuts vegne, værsgo':

Jørgen Wæver Johansen, ordfører for Siumut:

Først skal jeg lige bemærke, at oversættelsen til dansk ikke er færdig endnu, og den vil blive omdelt senere. Først skal jeg på vegne af Siumut fremsætte en tak for en livlig åbningstale, og ikke mindst en tak til vores præst i forbindelse med åbningsgudstjenesten, Emma Balslevs prædiken. Og ligeledes vil vi gerne ønske tillykke til Landstingets genvalgte formand, Johan Lund Olsen.

Vi går helt bestemt ud fra, at Johan Lund Olsen vil servicere os ligeligt, og vi er overbevist om at du vil arbejde sammen med formandsskabet og træffe beslutninger sammen med dem. Vi er overbevist om, at du vil leve op til dit ansvar og skabe forståelse og fremme samarbejdet i Landstinget. Endnu engang tillykke med genvalget.

Siumuts Landstingsgruppe vil heller ikke undlade at lykønske de fire næstformænd i Landstingets formadsskab, og vi ønsker jer en god arbejdslyst. Vi vil takke Landstingsmedlem Hans Enoksen for den indsats, han har ydet i Landstingets formandsskab. Vi takker for Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt´s velovervejede og velgennemtænkte åbningstale. Åbningstalen indeholder mange betragtninger og målsætninger, som har stor betydning for debatten om landets fremtid og styringen af landet.

Det fremgår klart og tydeligt, at Landsstyret vil videreføre den fastlagte politik. Landsstyret vil forbedre børns og unges vilkår. Den fastlagte finanspolitik følges og fornyelse i økonomistyringen videreføres. Uddannelserne forbedres og udvikles.

Landsstyret har begrundet initiativerne omkring stramning af økonomistyringen indenfor sundhedsområdet. Der er igangsat nye initiativer omkring jobskabelse og arbejdsformidling. Erhvervsudviklingen, som vi varmt støtter, videreføres i samme ånd. Alle disse ting var blot en del af Landsstyreformandens åbningstale, og vi har grund til at rose Landsstyreformanden for hans viden og indsigt om forholdene.

Alle emner er udtryk for Landsstyrets arbejde og initiativer, som viser Landsstyrets bestræbelser for forbedring af befolkningens vilkår. Vi har netop behov for et Landsstyre, som viser initiativ og engagement. Vi har forståelse for Landsstyrets ønske om større samarbejde med kommunerne omkring planlægning, og der er behov for det. Vi i Siumut, vil tilslutte os til indholdet af åbningstalen og vi har bemærkninger, kommentarer og betragtninger:

Landets største rigdom er børnene, der kan ikke herske nogen tvivl om det. Vi skal skabe de bedste betingelser for børnenes opvækst, hvor det er nødvendigt med flere daginstitutioner, vuggestuer samt fritidsfaciliteter. Og vi skal forbedre de eksisterende institutioner i byer og bygder.

Vi i Siumut mener, at der skal afsættes flere midler til forbedring af børnenes og unges vilkår, for det er en fremtidsinvestering. Vi vender tilbage til disse spørgsmål, når forslaget til næste års finanslov diskuteres, men vi skal ikke glemme, at ansvaret for børnenes opvækst, skolegang og sundhed ikke ligger i det offentlige eller i kommunerne, men hos forældrene.

Vi mener, det er yderst vigtigt, at børnene får en god start i folkeskolen. Derfor er vi i Siumut glade for initiativerne omkring atuarfitsialak, og konferencen i Kangerlussuaq var et veltilrettelagt arrangement. Der er sket en mærkbar forbedring inden for området efter der er kommet et nyt Landsstyremedlem inden for uddannelser, og det er tiltrængt. Vi i Siumut glæder os til den kommende redegørelse vedrørende konferencen om Atuarfitsialak, som vi også har været med til. Vi i Siumut støtter de vigtigste af klagerne fra konferencen, som Landsstyreformanden nævnte i sin åbningstale. Pejlemærkerne er fremadrettede og visionære, og tidssvarende materialer og bygninger.

Vi er ligeledes glade for meldingerne fra konferencen bl.a. har været, at samfundet skal være tresproget, og uddannelse af sprog er et redskab. Modvilje til at lære andre sprog eller et etsproget samfund er ligesom at sige nej til uddannelse, og det begrænser vores handlefrihed. Selvfølgelig skal vores sprog prioriteres højest, og det grønlandske sprog skal i videste omfang bruges som det vigtigste sprog, men vi kan ikke realisere målet, hvis vi ikke samarbejder. Vi i Siumut er parate til at deltage i arbejdet.

Vi er glade for, at der er igangsat arbejde for forbedring af erhvervsuddannelserne og større koordination af videreuddannelserne, og når arbejdet er færdigt, kan vi forvente en forbedring af uddannelseskvaliteten. Vi har grund til at glæde os over, at sprogskolen Oqaatsinik Ilinniarfik fungerer godt. Vi i Siumut håber, at den gode styring fremover fortsætter. Vi har set, at det er nødvendigt at have en sprogskole i et samfund som vores.

Vi i Siumut støtter fuldt ud de initiativer om etablering af et forskerpark. Vi i Siumut arbejder for en etablering af et højere teknisk eksamen HTX, og vi støtter fuldt ud de initiativer til fremme for etableringen af sådan uddannelse. I den forbindelse støtter vi Bygge- og Anlægsskolens planer om at etablere et center for et arktisk teknologi i samarbejde med Danmarks Teknologiske Universitet DTU, for viden er en omsættelig værdi, som bl.a. kan være med til at den grønlandske økonomi på sigt.

Vi i Siumut støtter fuldt ud de initiativer om etablering af et forskerpark, for det er klogt at samle forskningsvirksomheder og højere uddannelsesinstitutioner under et tag. Og det er ikke kun til gavn for eleverne, men også for lærerne. Vi støtter etablering af et forskerpark hovedsageligt med støtte fra forskellige fonde og virksomheder, for vi har ikke råd til at sådant et park til 150 mio. kr. alene. Derfor ønsker vi at samarbejde med ineressenter, og der findes unægtelig internationale fonde og virksomheder, som vil være ineresserede.

Vi i Siumut vil takke de foreninger og organisationer, som arbejder for at fremme vores kultur, og det er takket være jeres arbejde, at kulturen udvikles, Siumut takker for jeres indsats og skal i den forbindelse bemærke, at vi også gerne vil være med i Landsstyrets bestræbelser på at støtte kulturen. Hvad angår musik, er vi også i Siumut glade for, at der i forskellige kommuner etableres musikundervisning. Og vi regner heller ikke med, at en eventuel etablering af en musikhøjskole vil mangle elever, og vi vil i den sammenhæng spørge, hvilket stade planerne er nået, for vi er overbeviste om, at sådan en institution kan etableres.

Vi er enige i at grønlandsk udgivelse af grønlandsk forfatterskab og teatervirksomhed skal have bedre vilkår, og i den sammenhæng ønsker vi, at teaterloven bliver implimenteret hurtigt. Ligeledes ønsker vi med hensyn til spredning af information, så er KNR-TV ude af funktion, og at man udnytter denne kapacitet på en bedre måde. I den tidsperiode kan man udsende lokalTV-ernes udsendelser, der kan udsendes forskellige aktiviteter og der kan udsendes undervisninglektioner f.eks. i sprog og matematik, der findes jo mange muligheder, forholdsvis billige, hvorfor vi må udnytte den eksisterende kapacitet på en bedre måde.

Det gælder på samme måde vores digitaliserede radiokæde. Den udnyttes ikke fuldt ud i dag, der er ellers plads til at etablere flere TV-kanaler, hvorfor skal vi så ikke udnytte denne mulighed? Hvorfor skal vi ikke sende flere udsendelser, underholdning og andet? For vi ved, at viden medfører udvidet horisont i samfundet, og det kan på ingen måde gøre skade for samfundet, men vil til gengæld have gavnlig virkning, og for Siumut ønsker, at man arbejder henimod det. Med hensyn til sundhedsområdet er vi enige med kommunerne i Diskobugtområdet omkring regionalisering af sundhedsområdet.

Således at de patienter, der har behov behandling, kan blive behandlet tættest på det sted, som de bor. Det vil uden tvivl være mest betryggende for patienterne og vi er heller ikke i tvivl om, at der kan hentes besparelser tidsmæssigt og økonomisk. Fra Siumut ønsker vi, at der skal indføres en strammere økonomisk styring på sundhedsområdet. Det er jo heller ikke nogen grund til, at man hvert efterår skal søge tillægsbevillingsmidler til sundhedsområdet, og i den forbindelse vil vi foreslå, at Landsstyremedlemmet for Økonomi opretter en tænketank, der kan fremkomme med et forslag om, hvordan man løser disse problemer.

I Siumut er vi glade for, at Landsstyret opgav at fremlægge et forslag om en budgetlov, og vi støtter det, der bliver fremsat her. Endvidere vil vi heller ikke undlade i forbindelse med fremlæggelse af Finanslov år 2000, at rette en tak til Landsstyret, fordi man kan komme ind på den via internet. I Siumut mener vi, at det burde være et krav, at samtlige sådanne tiltag kan hentes via internettet. I Siumut ønsker vi, at Landskassens placering situation bliver mere konkurrencepræget, således at forstå, at Landskassens midler skal placeres i et pengeinstitution, hvor der er største renter, og vi mener, at det er en meget dårlig rente, vi har lige i øjeblikket. Selvfølgelig regner vi med, at en pengeinstitut i Grønland vil have den største chance for at få disse penge anbragt.

Med hensyn til erhvervsstøtteområdet er vi enige i, at støtten nedbringes, men i den forbindelse lægger vi vægt på, at man ikke rammer vores eksport, og ligeledes ikke bliver ringere placeret konkurrencemæssigt. Her i den forbindelse mener vi, at udgifterne til el og vand skal have den størrelsesorden, der passer til formålet, og vi ønsker dog, at vi alle skal kunne spare meget mere på el og vand. I Siumut lægger vi ligeledes mere vægt på, at samtlige tilskud bliver gennemsigtige. Det er nødvendigt, således at man direkte kan se, hvad det er, vi yder støtte til. Derfor støtter vi fuldt ud Landsstyrets initiativer på det område.

Der kan ellers være mange flere bud på vores økonomi, men det kan vi vende tilbage til i morgen, når vi drøfter Finanslovsforslaget 2000. Fra Siumut mener vi, at det er på tide, at man arbejder henimod at flest mulige beboere har indflydelse på de boliger, de bor i. Der skal være mulighed for at overtage udlejningsejendommene på andelsbasis, det skal vi arbejde henimod. Kort sagt, i Siumut mener vi, at man så vidt muligt skal overlade ansvaret for at have eget bolig hos befolkningen. Man skal arbejde henimod at borgerne ejer deres egne boliger og ligeledes have ansvaret for vedligeholdelsen af deres egne boliger.

Med hensyn til renoveringsopgaverne, betragter vi Landsstyrets forhandlingsresultater med staten som gode, og at man gennemfører denne renoveringsopgave hovedsagelig med hjemmehørende som arbejdskraft og støtter den uddannelsestiltag, der er i gang nu. Og i den forbindelse mener vi, at grønlandsk materiale skal have fortrinsret.

Man er ved at gennemføre afprøvningen af Sikublok, og er ved at få alle de certifikater, der skal bruges for at blive brugt i arktisk område. Det er på tide, at man bruger mere grønlandsk materiale i forbindelse med opførelse af boliger, og vi mener, at Landsstyret også skal arbejde henimod det. Med hensyn til byggeriet, må vi også have vurderet, om der ikke andre steder på kysten er muligheder for at lave elementfabrik til boliger, således at der derved bliver skabt arbejdspladser, men man vil også få produceret disse hurtigere og på mere tidsbesparende.

Vi slutter bestræbelserne for at få løst boligproblemet i Nuuk fuldt ud, og vi ønsker, at der skal gøres noget hurtigst muligt for at få bragt de meget nedslidte boliger i Narsarsuaaraq. Statistikken viser i dag, at der i de fleste byer nord for Ilulissat befolkningsmæssigt vokser, hvorimod de sydligere byer affolkes. Vi ved, at det skyldes, at der er gode muligheder for erhverv i nordgrønlandske bygder. I sydlige bygder er der kun få muligheder for indtjening, hvorfor beboerne i disse steder bliver færre.

Det er der intet mærkeligt i, men hvem siger, at bygder, der i dag ser ud uden alternativer, stadig er under samme situation. Hvem tænkte for femten år siden, at mange bygder i Upernavik vil køre rentabelt? Derfor mener vi i Siumut, at en grundlæggende politisk opgave er, at man finder nye muligheder for de bygder og byer, der i dag anses for urentable. Som en af grundene til, at folk flytter er, at der i mange bygder er undervisningen i skolen ringere, hvilket ikke burde være tilfældet, men en af de ting, vi skal have gjort noget ved, og vi mener, at man ved nøje planlægning kan forbedre undervisningen i bygder, og at man kan følge med centralt, før alvorlige problemer opstår.

I Siumut mener vi ligeledes, at man i forbindelse med bygdekoferencen næste år bør drøfte en klar bygdepolitik fremover, og at bygdebefolkningen tager stilling, ligesom hele samfundet bør tage stilling til det. Med hensyn til Landsstyrets initiativer på arbejdsmarkedet, støtter vi Landsstyrets initiativer og støtter opetableringen af Landsarbejdsråd. Og vi glæder os over, at der er igangsat projekter for ungdommen i sydgrønland, og de er vellykkede. Og vi ønsker ligeledes, at sådanne initiativer bliver spredt ud i resten af Grønland.

I Siumut mener vi, at arbejdsmarkedet bør kunne styres mere fleksibelt. Arbejdskraftens fleksibilitet bør gøres smidigere, således at ledige kan flyttes til det sted, hvor arbejdet er. Og vi må også huske på, at kommunerne derved får skatteindtægter. Der må indføres nytænkning, således at kommunerne kan få øget deres arbejdsstyrke.

Man venter kun blot på, at hjemmestyret får igangsat boligbyggeri, finansieret af hjemmestyret. Vi tænker her på, at hvorvidt det er forsvarligt, at folk med høje indtægter fortsat får boligbørnetilskud, og vi mener, at de tilskud, som førhen har været brugt til høje indtægter bør flyttes til et område, der støtter dem med lavere indtægter, hvilket socialreformkommissionen også har anbefalet, at man gør. Med hensyn til førtidig pension, er det et ønske fra Siumut, at der bliver ændret, det kan ikke være rigtigt, at en så lille befolkningsgrundlag skal bruge omkring 200 mio.kr. på området. Selvfølgelig ved vi, at der er folk, der virkelig har behov for førtidig pension, og de skal selvfølgelig ikke have ændres på, men der findes mange, der ved omskoling kan få arbejde.

Vi skal finde muligheder dér, og man kan eventuelt hente inspiration fra sydgrønlandske initiativer. I den forbindelse mener vi i Siumut, at man indfører en ny forhandling om bloktilskud til kommunerne i år 2000. Vi mener, at KANUKOKA´s budskab om at kommunerne skal være mere selvstændige, så at man skal på sigt overføre områderne til kommunerne, og det kan være interessant at undersøge om om bloktilskuddene til kommunerne kan udbetales regionsvis, således at der bliver skabt en regionsvis større samarbejde mellem kommunerne.

I Siumut mener vi, at man skal øge arbejdet for at beskytte naturen og miljøet. Her er der skabt god initiativ ved affaldsforbrændingsanlæggene i byerne. Fra Siumut mener vi, at der skal etableres affaldsforbrændingsalæg i alle kommunerne.

En del af kommunerne har råd til det og behøver sådan set ikke at vente på hjemmestyret yder støtte. Der er visse kommuner, der slet ikke har råd til at etablere sådanne anlæg, også med tilskud fra hjemmestyret. Derfor mener vi, at finansieringsmodelen bør revurderes. Ligeledes mener vi, at bygdeforbrændingsalæggene, som blot står hen, selv om de er etableret, bør gøres funktionsdygtige, det har bygdebefolkningen behov for, men vi må blot huske på, at de enkelte kommuner, har mulighed for at være mere aktive inden for det område.

I Siumut mener vi, at samfundet har nået bunden af flasken i dag. Det optager meget stor plads, og det er besværligt at reduktionere dem. De er for dyre, transporten fordyrer det hele, kort sagt, så er det en stor udgift for samfundet. Dåseemballage bliver mere brugt i internationalt sammenhæng, og danskerne vil så måske give direktiver om at bruge dåseemballage for fremtiden, og vi kan vel allesammen gætte på, at vi bliver nødt til at følge med, hvorfor man allerede på nuværende tidspunkt skal arbejde for, at man ikke længere bruger flaskeemballage, men at man bruger dåseemballage, der kan returneres.

Landsstyrets initiativer for at få udskiftet oliebaserede kraftanlæg med vandkraftanlæg støtter vi. Ligeledes mener vi, at man skal arbejde henimod at der i Tasiilaq og i Qorlortorsuaq etableres vandkraftanlæg. For der er ingen tvivl om, at der ikke vil gå ret lang tid, før de betaler sig selv og bliver rentable.

Det er nødvendigt, at vi finansierer sådanne anlæg. Vvi støtter fuldt ud finansieringen af Nuka A/S, også fordi det har positive resultater i bygderne. I den sammenhæng mener vi, at Nuka A/S kan etablere produktionsanlæg, der kan producere produkter med eksport for øje, og vi skal anmode Landsstyret venligst om at lade denne ide gå videre til Nuka A/S´ bestyrelse. Landsstyrets initiativer omkring det kystnære rejefiskeri om, at de 31200 t bliver opfisket, vi synes, at de initiativer er nødvendige, og vi støtter dem.

Der vil blive arrangeret et seminar i oktober måned rejefiskeri, og vi støtter denne tanke. Rejefiskeri, hellefiskefiskeri, Sulisa A/S og alle de andre ting, der mener vi fortsat i Siumut, at vi så vidt muligt skal forøge vores muligheder for at få eksportindtægter. Med hensyn til Puisi A/S , der støtter vi alle de initiativer, der ligger deri, fordi vi ved, at såfremt initiativet lykkes, vil det få stor og positiv indflydelse for hele Grønland.

Vi følger nøje med i disse initiativer, og såfremt de lykkes, vil vi være til at arbejde for videre udvikling. I Siumut er vi glade for, at Sulisa A/S har stabiliseret sig, og indtager mere og mere rollen som igangsætter, og vi har lagt mærke til, at placeringen af hovedkontoret uden for Nuuk har ingen negativ indflydelse på selskabets drift.

Med hensyn til turisme, så mener vi altid, at det er en indtægtsmulighed, som bør videreudvikles til stadighed, og vi er ligeledes enige i at Greenland Tourism omlægges som Grønlands Turistråd. Og vi mener, at det vi være en gavn for den videre udvikling for turisme i Grønland. Ligeledes følger vi nøje med i de initiativer omkring tusindåret for Leif den Lykkeliges ankomst til Grønland, og vi er ikke i tvivl om, at planerne om festligholdelsen af dette år vil lykkes. Med hensyn til overvågning af Grønlands grænser, der mener vi, at vi grønlændere bør deltage mere direkte den, og man skal arbejde henimod det.

Derfor bør Landsstyret optage forhandlinger med den danske regering om fiskerikontrollen bliver overtaget af grønlandsk mandskab. Vi er glade for, at der i Nalunaqprojektet, Kirkespirdalen har vist, at guldindholdet er større end først antaget. Derfor mener vi i Siumut, at det er helt nødvendigt, at man sikrer, at når der bliver igangsat minedrift, at Grønland får størst mulig andel af overskuddet af dette. Og i forbindelse med de sidste forundersøgelser mener vi, at man bør støtte de sidste initiativer også økonomisk for Grønland.

Vi venter spændt på boringerne ud for Fyllas Banke, og vi ved i Siumut, hvor stor gavn det vil få, såfremt det lykkes. Derfor mener vi, at Landsstyrets initiativer omkring udsendelser i TV om oprindeligt folk er gode. Vi lærer af andres fejl, og med henvisning til den fond, som nordmænd har gjort, der skal bruges til landets oprindelige befolkning, der mener vi, at der skal igansættes en undersøgelse omkring det. Med hensyn til trafik vil vi ønske Uummannaq og bygderne tillykke med den nye landingsbane i Qaarsuarsuit, og med hensyn til åbningen af den nye landingsbane i Maniitsoq vil vi på forhånd lykønske befolkningen dér på området.

Vi mener i Siumut, det er på tid at de vigtigste begrundelser for etablering af landingsbaner, at lufttrafikken bliver hovedpassagertransportmulighed. I Siumut mener vi, at man skal gennemføre disse planer.

Dog mulighed for at etablere gruslandingsbane i Nanortalik og flytning af Nerlerit Inaat til Ittoqqortoormiit, som islænderne ønsker ar medfinansiere i, bør tages med i disse overvejelser. Vi må finde en helhedsløning, således at trafikken i Grønland får en helhedsløsning. Vi ved, at såfremt vi igangsætter initiativer på dette område, vil investeringen komme tilbage, derfor skal vi undersøge forskellige muligheder for indtjening. Såfremt vi kun venter på at vi får indtjening, hvornår opnår vi så resultater?

Vi må udnytte de midler vi har i forvejen og det vi kommer til at få fremover skal bruges til gavn for fremtiden.

Derfor mener vi i Siumut, at det er på tide, at handle nu. Før vi ikke kan vælge har vi vist at statens luftfartsmyndigheder ikke er tilpasset, men er tilpasset danske forhold selvfølgelig. I Siumut mener vi, at tiden er inde til at få ændret på dette forhold, således at vi får regler, der er tilpasset grønlandske forhold og at ansvarsområdet bliver overtaget af Grønland og at man undersøger mulighederne for at gøre det.

I Siumut mener vi, at det er på sin plads, at Royal Arctic Bygdeservice opgaver bliver udliciteret efterhånden. Vi må arbejde på det m.h.p. at opnå bedst mulige priser på det område.

I Siumut mener vi, at Grønland skal have udenlandsk- og sikkerhedspolitisk indflydelse og at man fortsat arbejder på det. Det er ganske naturligt og det bør en hver kunne forstå. Derfor støtter vi Landsstyrets tanker om at nedsætte en koalition, der skal afdække mulighederne for, at Grønland har større indflydelse på udenrigspolitiske- og sikkerhedspolitiske område. Det er i vores alle interesse, at det bliver realiseret, hvorfor vi alle bør arbejde sammen på det område.

Vi har haft besøg af franske og canadiske udenrigsministre som viser, at Grønland har en meget vigtigt og strategisk placering og ikke mindst Grønlands betydning for Nato. Vi må ikke være blinde for denne mulighed og udnytte den bedst muligt. Derfor er der i lighed med undersøgelsen i Færøerne, at undersøge hvorvidt Danmark har fået besparelser ved de bidrag fra Nato og såvidt vi kan gætte os frem til, er det ikke så få midler der bliver sparet på denne måde.

Med disse bemærkninger har vi kommenteret Landsstyreformandens åbningstale. Vi håber, at vi får et godt samarbejde og gode resultater i det sidste år inden vi indtræder i år 2000. Tak. Det er nødvendigt.

Tak. Og lige måde.

Den næste er Atassuts ordfører, Otto Steenholdt.

Otto Steenholdt, Atassut.

Også vi fra Atassut vil også gerne ønske tillykke med det nye valg af Landstingsformanden og vi skal endnu engang understrege, at vi mener at valget af Landstingsformanden bør adskilles væk fra landsstyrekoalitionsafstemningen fordi Landstinget skal vælge sin egen formand blandt deres midte, hvorfor vi fra Atassut vil aflevere et skriftligt forslag derom, her under denne samling.

Landsstyreformanden indledte sin åbningstale med at sige, at vi i løbet af Hjemmestyrets første 20 år har skabt de nødvendige demokratiske mekanismer og redskaber. Betyder det så også, at vi kan læne os tilbage og sige, at nu er den opgave løst, så må vi spørge os selv, har vi nu fået et folkestyre, som vi kan være tilfredse af ? På ingen måde !

Folkestyre er et mål vi altid skal stræbe efter og aldrig tro, at vi har skaffet os, som vi skaffer os et skib eller et hus. Vi har jo også en konstant tilbøjelighed til en anden styreform, der bedet beskrives som et kammeratlig politikere styre. Det er en styreform, der i sig selv er en kvalitet, hvis man er en gamle klassekammerat eller er med i partiet eller er med i familien, når en stilling skal besættes og et gode skal fordeles.

Det svinger lidt, hvilken styreform, der faktisk sigtes imod idet daglige politiske arbejde. Det siger vi i Atassut, idet vi der er tilhængere af et stærkt, åbent og engageret folkestyre.

Fra en nylig afholdt konference om folkeskolen opridser Landsstyreformanden nogle konklusioner og mål, som vi fra Atassut kun kan tilslutte os, idet det rimer fuldstændigt overens med hinanden. Og det harmonerer til fulde med Atassuts politik på uddannelsesområdet. Og specielt er vi glade over målet, at Grønland skal gøre til 3-sproget hurtigst muligt, nemlig grønlandsk, dansk og engelsk.

For at gøre adgangen til at lære det 3 sprog engelsk, så bred som muligt foreslår vi fra Atassut, at en del af den sendetid, der ikke udfyldes af KNR bruges på engelsksprogede radio og tv. F,.eks. Radio og tv fra BBC, der vel nok er klodens mest respekterede publikservice kanal. Det vil give hele befolkningen en billig, effektiv og åbent adgang til at lære engelsk.

For såvidt angår erhvervsuddannelserne og planerne om at etablere HTX-uddannelse og et center for arktisk teknologi skal vi fra Atassut advarer om de økonomiske konsekvenser og de kvalitetsmæssige problemer.

Fra Atassut foretrækker vi, at der fokuseres på et udbygget samarbejde mellem vores lokaler erhvervsskoler og tilsvarende skoler uden for Grønland, således at de unge får adgang til de bedst mulige uddannelsesforløb i et skift mellem lokale skoler og skoler uden for Grønland.

Endelig finde vi det påfaldende, at etablering af en universitetspark i Nuuk har fået sin egen plads i åbningstalen, ude af sammenhæng med folkeskolen og de mere beskedne erhvervsuddannelser. For det første er anlæg af en universitetspark endnu ikke realitetsbehandlet og besluttet her i Landstinget.

Alene derfor er det betænkeligt, set ud fra et demokratisk synspunkt, at man allerede har udskrevet en arkitektkonkurrence. Det sker på forventet efterbevilling og i en skråsikker opfattelse af, at det vil være et bestemt flertal for et forslag om anlæg af en universitetspark, når det engang bliver fremsat her i salen, for det bliver det vel !!

For det andet, så må universitetsparken som en uddannnelses- og forskningsenhed indgå i den samlede prioritering indenfor uddannelsessektoren. Hvor mange tiltrængte renoveringer inden for folkeskolen må vi udsætte i en årrække, hvis der skal bruges en god del mere end 100 mio. kr. på anlæg af en universitetspark.

En universitetspark, der i virkeligheden kun er en sammenflytning af institutioner, der allerede har de fornødne bygninger, bare spredt rundt omkring i Nuuk. Det spørgsmål kræver en grundig behandling og efterfølgende vedtagelse i Landstinget, før man på god demokratisk vis kan udskrive en arkitektkonkurrence.

Det ser ud som om, at de store problemer i sundhedsvæsenet kan buldozes endnu nogle år ud i den uvisse fremtid, i en stadig voksende vold af ventelistepatienter og et utilstrækkelig forebyggende sundhedsarbejde.

Landsstyret mener, at der er forhold som bør prioriteres og peger på udgifter til evakueringer og nedsendelser til Dronning Ingrids Hospital og Rigshospitalet. Det er en skræmmende opfattelse for den viser, at der er efter Landsstyrets mening foregår overflødige og unødvendigt patientbehandling, og det er ingenlunde tilfældet.

Alt patientbehandling i vores sundhedsvæsen er nødvendigt, hver en blindtarm der fjernes, hver et brækket ben, der skal sættes sammen er nødvendig. Det unødvendige skal måles i promiller og ikke i procenter. Det vil sige indlæggelser som er forårsaget af spiritusmisbrug og ikke bare blande det hele sammen.

Apropos promiller, så kende vi udmærket opskriften på at lette trykket i sundhedsvæsenet, nemlig at spiritusmisbruget skal sænkes. Vi så det under rationeringsordningen i begyndelsen af firserne. Op imod halvdelen af sundhedsvæsenets tid og ressourcer kan direkte henføres til skader, som følge af overdrevet drikkeri.

Der er en direkte sammenhæng mellem spiritusmisbruget og de voksende udgifter indenfor sundhedsområdet og socialområdet. Der er også en direkte sammenhæng mellem spriritusmisbrug, almindelig vold, hustruvold og seksuel misbrug af børn.

Landsstyreformanden taler om en nødvendig placering af et regionssygehus i Disco-bugten og et regionssygehus i Sydgrønland. Det er ikke indlysende, at det er nødvendigt med 2 regionssygehuse, tværtimod kan en sådan håndfast regionalisering skabe yderligere problemer, dels for sundhedsbetjeningen, i de øvrige byer i de to regioner, og dels for Dronning Ingrids Hospital, der i forvejen har problemer med at skaffe tilstrækkelig kvalificeret personale, til at opretholde et beredskab på et forsvarligt fagligt niveau.

Landsstyret fortjener store ros for sine initiativer i forbindelse med forslag til Finanslov år 2000, dels for selve finanslovsforslaget, dels den påtænkte Budgetlov. Den overskuelighed og de klare regler som vi får at arbejde med, hvis disse forslag går igennem, vil sikre os langt bedre redskaber til at tilrettelægge og styre landets økonomi.

At det er nødvendigt med stram styring af økonomien understreges af boligbehovet og de store renoveringsopgaver, de står overfor i de nærmeste mange år. Men penge alene gør det ikke. Der skal også arbejdes.

Det er nedslående at høre, også i 1999, at fisk må smides ud, fordi der har været lønudbetaling eller godt vejr, så arbejderne er blevet væk fra fabrikken. Vi har ikke råd til den form for usolidarisk og associal opførelse. Det har vi som et samfund ikke råd til at have.

Vi havde fra Atassut forventet, at Landsstyreformanden ville have påtalt disse hændelser i åbningstalen, men det skete ikke og i stedet for fik vi følgende ord med på vejen og jeg citerer "men der er også nogle der er udelukket fra at gøre deres pligt og det er fordi de simpelthen ingen beskæftigelsesmuligheder har. Dem vil vi opfordre til at udnytte de forskellige tilbud om uddannelse og efteruddannelse eller gå ind i foreningslivet", citat slut.

Det skal man høre fra formanden for det parti, der forud for valget i 1995 lovede at skaffe 7000 arbejdspladser i løbet af de første få år, hvis de bare blev genvalgt. Nu loves der ikke arbejdspladser og man kan i mangel af bedre gå ind i foreningslivet.

Men det giver ikke tøj på kroppen og mad på bordet. Det ved enhver voksen her i landet, der er nødt til at passe sit arbejde, for at gøre sig fortjent til sin løn. Vi skal skabe arbejdspladser, ægte produktive arbejdspladser, hvor hver dags indsats gør den enkelte arbejder, og hele samfundet en lille smule rigere.

Vi skal med andre ord skabe bedre vilkår for erhvervslivet og vi skal sænke de generelle omkostninger for erhvervslivet og vi skal ændre vores sociale udgifter, således at de bliver givet ud på en måde, som samfundet kan få tilbage igen.

Det betyder at Atassut på ingen måde kan støtte Landsstyrets tanker om at gøre el- og vandpriserne kostægte for erhvervslivet. Hvis man med kostægte mener en forhøjelse af priserne.

Der er en direkte sammenhæng med erhvervslivets generelle omkostninger og antallet af arbejdspladser. Jo højere omkostninger, jo færre arbejdspladser, jo lavere omkostninger, jo flere arbejdspladser.

Og så skal vi indrette det sociale sikkerhedsnet, så det kun bliver en hjælp til dem der har behov. Det må ikke være en bekvem mulighed for den ugidelige til ikke at passe et arbejde.

Og m.h.t. boligerne, hvor Landsstyre ønsker at tilpasse huslejerne i det offentlige boligbyggeri til de faktiske udgifter. Den politik kan vi fra Atassut støtte på en enkelt betingelse. Som det nu er betales kun en del af huslejen som en del af huslejen, resten af den faktiske boligudgift betales over skatten. For ingenting kommer jo gratis.

Atassut ønsker derfor, at en huslejeforhøjelse til en omkostningsbestemt skal ledsages af en tilsvarende sænkning af skatten. Hvis ikke det sker, vil der reel være tale om en skjul skatteforhøjelse.

Hvis man ønsker et større privat boligbyggeri, så må man med andre ord frigive den del af skatten, der hidtil har været brugt til en kollektiv nedsættelse af huslejen i det offentlige boligbyggeri, så de enkelte lejere med sig selv kan afgøre, om de fortsat vil bo i offentligt boligbyggeri til den forhøjede husleje eller om de vil foretrække, at bygge deres egen, med deres egne penge.

Atassut kræver, at de mindste indtægter bliver holdt skadesløse i denne huslejeomlægning. Det skal være med en kompenserende forbedring af reglerne om boligsikring. Endelig skal vi fra Atassut anføre, at den store boligmangel langt fra klan løses med øgede bevillinger til flere nye andelsboliger. Andelsboligerne er i sig selv en stærk subsidierede boligform, 66 % i tilskud fra det offentlige, som vi også bør se på.

Der skal tænkes helt nye tanker, som Landsstyremedlemmet for Infrastruktur og Boliger Steffen-Ulrik Lynge allerede har forvarslet og dem venter vi på med spænding.

Midt i al den opmærksomhed, der er om de forskellige pensionsordninger i disse år, er vi fra Atassut nødt til at gøre opmærksom på den store restgruppe af ikke lønmodtagere, der holdes uden for de nye pensionsordninger. Det gælder ikke mindst fiskere, fangere og fåreholdere.

Hvilket pensionsordninger har Landsstyret i tankerne for disse talstærke grupper i samfundet ? Hvordan er de stillet, når alle andre kan trække sig tilbage til en tryk alderdom med en god pensionsopsparing i ryggen ? Pensionsordninger der er hjulpet på vej gennem skattebegunstigelser og anden sikring igennem lovgivningen.

I åbningstalen savner vi et udspil fra Landsstyret overfor de nære miljøproblemer i byer og bygder. Det er velkendt at der er store problemer med affaldshåndteringen overalt i landet. Og problemerne opstår ikke kun som følge af almindelig griseri, der kan kureres med folkeoplysning. Der skal etableres veje ud af byer og bygde til steder, hvor såvel dagrenovation som natrenovation kan deponeres forsvarligt og helst forbrændes.

For mange af kommunerne er opgaven økonomisk uoverkommelig. Fra Atassut foreslår vi derfor i første omgang, at mandetimetilskuddene fra Landskassen øremærkes til etablering af de nødvendige veje og øvrige anlæg. Og den planlagte modtagestation for farlig affald i Qaqortoq skal også have tilført affaldet.

Det er nødvendigt at vi tager fat på problemet omkring metalaffald og andet farligt og uforgængelig affald som findes overalt i landet. En stor del af affaldet skabes af vores nettostyrede virksomheder og hjemmestyreejede selskaber, en mindre del af affaldet er privat affald. Hvilket planer har Landsstyret for indsamling og transport af dette affald ?

Det er Atassuts opfattelse, at det ikke kun er udgifter i håndteringen af dette affald, der er også indtægtsmuligheder, som det er værd af interessere sig for. Og der anmoder vi så Landsstyret om at undersøge dette forhold nærmere.

Fra Atassut bemærker vi os Landsstyrets tilsagn om, at der skal foretages grundige analyser inden der eventuelt træffes beslutning om en omlægning af rejefiskeriet.

Vi skal herfra Atassut understrege, at problemerne med opfiskning af den indenskærs rejekvote, ikke alene kan tilskrives den kystnære rejefiskerflåde. Modtageapparatet på land skal fungere effektiv, for det skal være hele tiden og der må ikke diskrimineres mellem fiskerne, således at private fiskere skubbes til side af det offentlige, nemlig Royal Greenlands fiskere skal af med fangsten.

Gennem alle Hjemmestyrets 20 år har vi fantaseret om råstoffer, som en fælles kæmpestor lottogevinst. Vi er i Atassut bange for at denne fokusering på et eventuelt råstofeventyr har taget pladsen op for en mere dagligdags udvikling af vores erhvervsmuligheder.

Nu får vi ovenikøbet en tv-serie, der skal lære os at håndtere udviklingen, hvis udviklingen nogensinde kommer, d.v.s. udviklingen indenfor råstofområdet. Ja det er meget godt, at være parat, men det vil være ærgerligt, hvis vi overhovedet ingen ting får.

Med Landskassemidler yder vi gevaldige beløb til den interne trafik. 65 mio. kr. til kystsejladsen, ligeledes 65 mio. kr. til Grønlandsfly og 70 mio. kr. til luftfartsvæsenet, allesammen i runde tal.

Og i den forbindelse skal man også lige nævne, at det er omkring 200 mio. kr. vi yder for at Grønlandsfly kan konkurrere med Arctic Umiaq Line om de samme passager på en stor del af trafiknettet. Det er der ingen fornuft i. Vi skal hurtigst muligt have færdigbygget det en-strenget trafiksystem baseret på fastvingede fly. Vi har ikke råd til andet.

Derfor skal Paamiut-lufthavnen færdigbygges, således at de DASH-7 fly, der næsten daglig passere henover Paamiut kan lande og lette og medtage de næsten 6000 Paamiut passagerer, der i dag konkurreres om mellem Grønlandsfly og Arctic Umiaq Line.

Først efter færdiggørelsen af det en-strengede trafiksystem vil priserne kunne sættes mærkbart ned, og behovet for bloktilskud fra Landskassen vil mindskes kraftigt.

Under henvisning til vores nye landingsbaner som nu er taget i brug skal vi fra Atassut henstille til de andre partier om at tænke grundigt over vores idé vedrørende lufthavnen i Kangerlussuaq og Narsarsuaq og de der til hørende anlæg som allerede eksisterer, men som konstant må underlægges renovationsarbejde på grund af forældelse.

Er det ikke bedre m.h.t. fremtiden, at man ud fra forældede anlæg som er omkostningstunge p.g.a. konstant vedligeholdelse, sætter sig som et mål, at 2 af de nævnte landingsbaner forlænges som en erstatning til de 2 ovennævnte således at det allerede nu bliver billigere for samfundet.

Finansudvalget har lige måtte bevilge 5-6 mio. kr. til dækning af et uhjemlet overforbrug i Hjemmestyrets edb-afdeling. Det har igennem de sidste godt 2 år ikke skortet på såvel skriftlige som mundtlige advarsler fra Landstinget til Landsstyret over tingenes skæve gang i Hjemmestyrets edb-afdeling. Man har siddet disse advarsler overhørigt. Vi har i Atassut ikke tillid til, at denne katastrofe bevilling, en kritisk gennemgang og en reorganisering af edb-afdelingen har bragt tingene på rette spor. Vi håber på det bedste men frygter stadig det værste.

Vi savner i åbningstalen en redegørelse for, hvordan Landsstyret agter at få styr på den nære administration og vi behøver blot at nævne, en vis Disco-skandale til en værdi af 33 mio. kr., en glemt regning i Sundhedsdirektoratet og i det milde til en værdi af 8,5 mio. kr.

Endnu en tillægsbevilling med et stærkt merforbrug i sundhedsvæsenet til en værdi af 23 mio. kr. og de massive problemer i Hjemmestyrets edb-afdeling, hvor der skal betales mellem 5-6 mio. kr. Og belært af dårlige erfaringer vil det ikke overraske os, hvis der er flere skandaler undervejs.

Vi skal fra Atassuts side forespørge Landsstyret om, hvad agter Landsstyret at gøre, for at få det nødvendige styr på sin egen administration, og for at sikre sig, at problemerne fremover rapporteres og behandles mens de endnu er så små, at de ikke kan kaldes katastrofer og skandaler og koster mange mio. kr. at udbedre.

Landsstyreformanden udtrykker i slutningen af sin åbningstale et ønske om et bredt samarbejde i Landstinget. Kun gennem samarbejde, dialog og m.h.t. andres interesser når vi resultater. Vi er i Atassut indstillet på at samarbejde. Vi er indstillet på dialog og vi er indstillet på, at vise hensyn til andres interesser. Det er ikke noget vi bare siger, vi vil vise det i vores politiske arbejde. Sådan har vi altid arbejdet og det vil vi fortsætte med, hvilket vi siger eftertrykkeligt.

Og vi siger tak. Og den næste taler er Maliinannguaq Markussen Mølgaard, på vegne af Inuit Ataqatigiit, værsgo.

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Som Landsstyreformanden har udtrykt er vi på tærsklen til et århundrede skifte og denne efterårssamling bliver Landstingets sidste møde i det 20. århundrede. Det er tid nu at vurdere udformningen af vores fremtid ud fra tilbageblik til vores status.

Og vi er i Inuit Ataqatigiit tilfredse med, at vi har fået mulighed for, at være med til at vurdere og være med til at bane vej i Landstingets arbejde.

Det er fuldstændigt rigtigt, at Hjemmestyret er meget ungt, og som er fyldt 20. år og et ungt menneske kan være fornuftigt og aldrig stå tilbage for at tænke i nye baner og gøre sig klar til fuldstændigt selvstændighed og som ligger spor til fremtiden.

Det grønlandske samfund har i dagens Grønland kommet dertil, hvor der .......

.....Det er fuldstændigt rigtigt, at Hjemmestyret er meget ungt, og som er fyldt 20. år og et ungt menneske kan være fornuftigt og aldrig stå tilbage for at tænke i nye baner og gøre sig klar til fuldstændigt selvstændighed og som ligger spor til fremtiden.

Det grønlandske samfund har i dagens Grønland kommet dertil, hvor der findes mange ting, som der skal rettes op på. Der ligger masser af arbejde forude, som alene Landstinget og kommunerne ikke kan klare på egen hold, men ting som samfundet i solidaritet skal søge at løse.

Siden Hjemmestyret blev indført findes der mange ting, som har været sat på plads og mange fejltagelser, siden vi har overtaget nogle ansvarsområder. Man har søgt at opbygge et samfund tilpasset til de grønlandsk forhold, men der findes alt for mange forhold, der blot er kopieret udefra. Nogle af disse ting er hvordan vores administration skal være, hvordan vi skal opdrage og undervise samt forvalte dette samfund. Masser af afhængighedsprincipper, flugt fra medansvar og bare være med i strømmen. Det er meget forbavsende, at høre en radio udsendelse om hjemmestyrets indførelse for 20 år siden, hvor daværende politikere under deres interviews, udtrykte ting som der bør rettes op på, men som stadigvæk gælder i dag.

Ja det er rigtigt, at vi er nået så langt med vores overtagelser af ansvarsområder, men for nogle problemers vedkommende har vi ikke været gode nok til at løse, f.eks. regulering af arbejdskraft udefra og vi kan stadigvæk ikke løfte det.

Når vi ikke skal blive ved med at høre ord som på en ridset og tilbagehoppet grammofonplade, er det på tide, at tænke anderledes gennem en klar rekrutteringspolitik og gennem en tydelig og koordineret politik om vores børns undervisning og uddannelse fra deres barnsben af og fremefter.

I disse dage efter folkeskolekonferencen i Kangerlussuaq, hvor der er fremkommet meget interessante debatter, ser Inuit Ataqatigiit meget frem til, at disse debatter bærer en frugtbar frugt. Vi finder det meget vigtigt, at børn fra børneinstitutionernes tid allerede på det tidspunkt i samarbejde med folkeskolen forberedes til, at sluses ind til folkeskolen med klare målsætninger.

I den forbindelse er det også af afgørende betydning, at være i beredskab til at løfte denne opgave, gennem pædagog- og læreruddannelser.

Hvis vi ikke fastsætter håndfaste målsætninger vil skolebørnenes kundskaber altid ligger på et minimal plan. I fortsættelse heraf og i forbindelse med uddannelser i vort samfund, betragter Inuit Ataqatigiit, det som meget vigtigt, at tilbyde attraktive forudsætninger for faggrupper, som vi mest mangler her i Grønland, igennem en konstruktiv og oplysende måde.

Det vil jo ikke hjælpe noget, hvis vi bliver ved med at uddanne folk med store udgifter til følge, uden at kunne tilbyde dem noget arbejde. Denne gruppe uddannede arbejdsledige bør registreres og kontrolleres løbende. De faggrupper som vi mangler i det grønlandske arbejdsmarked bør vi værne om og uddanne.

I disse tider, hvor vi søger at centralisere uddannelserne er det markant at konstatere en stor boligmangel hos uddannelsessøgende. Det vil være helt konkret at sikre boliger til de uddannelsessøgende når man bygger uddannelsessteder samtidigt med at man centralisere uddannelserne. I modsat fald vil det være helt galt med store frafald p.g.a. boligmangel eller tilbud af dårlige boliger. Det er på tide at tænke på om man ikke kan etablere uddannelsessteder i de byer som har boliger til rådighed og om det ikke vil blive billigere for samfundet.

I den forbindelse mener Inuit Ataqatigiit, at man ikke kan gå uden om, at familiepolitikken konkret bør gennemdrøftes og vurdere i de kommende år. En god skole kunne jo ikke fungere tilfredsstillende, hvis samfundets kerne familien ikke har det godt. Vi må søge, at etablere stærke familier og trykke børn.

Kvindernes bestræbelser på, at være med i den politiske arena de senere år, byder vi velkommen fra Inuit Ataqatigiits side og håber, at debatten om samfundsforhold vil medvirke til at udfylde huller der florerer i mange sammenhænge.

Vi må i disse år også være opmærksom på, at der findes mange mænd, som har personlige- og sociale problemer og de er så indesluttede, at de forvolder deres omgivelser. Og det er disse ting som Inuit Ataqatigiit betragter som forhold som bør løses i samarbejdets ånd.

Såfremt man vil skabe et stærkt samfund kan man ikke gå uden om, at styrke dennes kultur. Det er helt nødvendigt at vise og udvikle vores dyrebare kultur til andre folkeslag. Det er netop det vi som private mennesker bør udvikle, ved at vise vores profil udadtil. Den store storslåede natur er ikke nok som national stolthed, men vi må arbejde noget mere for udvikling af vores lands ressourcer ud over det allerede kendte.

Der findes mange ressourcer som vi ikke udnytter og som vi bare smider væk. Tænk bare på mange skind af rensdyr og moskusokser og hunde og alt det kød som vi ikke kan indhandle. Selv gravsten importerer, selvom vi har fast fjeld som grund. Disse er ting som vi ikke udnytter og som vi blot henkastet snakker om, fordi det ikke huer os, men tiden er inde til handling.

Inuit Ataqatigiit mener stadigvæk, at det er vigtigt, at udbygge udviklingen af teater- og musikbranchen og vi ser frem til ratificeringen af teaterloven.

Inuit Ataqatigiit skal opfordre til at højne oplysningen om musikskolen m.h.p. spredning af kendskabet til denne. Efter sigende er der kun få kommuner, der har aktiviteter omkring musik.

Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt at sprede medievirksomheden her i vores land og mener, at de private radiostationer på kysten, fortjener en opbakning. Vi må støtte og styrke lokale radio- og tvmedier som ønsker at starte op i nogle byer og yderdistrikter og derudover udbygge kurser noget mere i den sammenhæng.

Medierne danner grundlag for offentlighedens indflydelse og såfremt disse skal fungere effektivt er det nødvendigt med at disse skal være frie og levende.

I disse tider, hvor man bestræber sig på at udvikle et 3-sproget samfund, må vi ikke glemme at værne om vores eget sprog. Når vi snakker om vores dobbeltsprogethed føler man, at kravet herom kun er gældende for os. Skal vi have et dobbeltsproget samfund må kravet også gælde den anden part, og ikke kun os. Og i fremtiden må man være mere opmærksom på vigtigheden af det grønlandske sprog hos det offentlige og andre steder, hvor man henvender sig.

Sundhedsvæsenet har i dag store problemer. P.g.a. den store personalemangel er der opstået andre problemer og der er opstået yderligere store behov for tilførsel af mange penge. Vi er enige i Landsstyret melding om, at vi individuelt har det største ansvar for vores egen sundhed, især i forholdet til tobak, alkohol og hash og snifning.

I mange tilfælde hænger det sådan sammen, at det tit er mennesker der har disse misbrug problemer, som har behov for behandling - åndelig og fysisk. Derfor finder Inuit Ataqatigiit det vigtigt, at formidling af oplysninger til folk, der har behov for hjælp - både psykiatrisk og psykologisk. Vi er glade for, at vores tidligere forslag, nu er ved at blive udført, nemlig kystpsykiatri. Vi indstiller, at psykiatrisk hjælp fremover bør udvikles endnu mere, således kan vores indres liv sår inde i - heles.

Dette kunne udføres i samarbejde med kommunerne, skolevæsenet, menighederne, sundhedsvæsenet og andre relevante foreninger.

Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at have en klar uddannelsespolitik for personalegrupper, for derved også kunne afhjælpe personalemanglen også på sundhedsområdet. Der bør føres større oplysningskampagner, da vigtigheden i at arbejde i sundhedsvæsenet samt uddannelsesmulighederne og vi bør arbejde på, at tilpasse uddannelsesmuligheder for læger og andet sundhedspersonale til vort demografiske og geografiske forhold i Grønland.

Vi er forhåbningsfulde til den nye sundhedsassistentuddannelse og ser frem til en debat, om Inuit Ataqatigiits forslag om en bred lægefaglig uddannelse i samarbejde med vores nordiske nabolande.

Vi håber at beslutningsgrundlaget for en endelig placering af et regionssygehus i Disco-bugten vil have et grundigt indhold og på klare vurderingsgrundlag kan blive forelagt til Landsstyret. Det er jo sådan, at beslutninger bør bero på bl.a. spørgsmålet om personaleboliger, trafikstrukturen og så videre.

Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at der foretages høringer i de berørte instanser og regioner, før der tages en beslutning i forbindelse med en regionalisering i sundhedsvæsenet. Vi håber, at de efterfølgende omorganiseringer, vil medføre forbedrede forhold, og at disse også vil fordre til bedre samarbejde med kommunerne ud fra de eksisterende rammer.

Vi er glad for, at Landsstyremedlemmet for Sundhed har foretaget en rejse til de berørte kommuner og har bl.a. afholdt et borgermøde. Netop denne fremgangsmåde med at kunne afholde et møde med borgerne er en god praksis og håber, at denne også kan benyttes af andre landsstyremedlemmer.

Siden Socialreformkommissionen arbejdet påbegyndes og afsluttedes er der gået ret lang tid. Det er ikke mærkeligt at høre, at kommunerne og befolkningen er trætte af at afvente virkeliggørelsen af kommissionens anbefalinger. Hvor langt er man kommet med Socialreformkommissionens planer om tiltag omkring ældre, handicappede og familier ? Og hvornår fremlægges disse med tilhørende ændringer ? Når Landstinget ikke skal være utroværdig, må vi snart komme med udfald om, hvornår reformerne bliver en realitet.

Vi skal fra Inuit Ataqatigiit med gode forhåbninger afvente Landsstyrets kommende forelæggelse til næste forår om boligtilskud og andre sociale ydelser og som vi allerede har fremsat, er det på tide at høre om, hvor til de mange sager er nået frem.

I forbindelse med oprettelsen af Børneråd, skal Inuit Ataqatigiit nævne, at vi fuldt ud og på mange måder vil støtte børnenes sag, og bearbejdelsen af en klar formulering af børnenes rettigheder. Men indtil videre har man endnu ikke konkret afklaret, hvad Børnerådet skal beskæftige sig med og hvilken arbejdsgang det skal have.

I den forbindelse er det ønskeligt at høre, hvordan de grønlandsk relaterede organisationer er stillet, så som Sorlak, Red Barnet og foreningen af Grønlandsk Børn. Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt at sagerne behandles velkoordineret og så vidt muligt med indflydelse fra kysten, idet det ikke er ønskeligt, at Børnerådets sekretariat placeres centralt og blot udarbejder foldere.

Vi afventer med spænding den kommende fremlæggelse om netop dette emne. Samfundet set som en helhed, hvor levealderen er forhøjet er Inuit Ataqatigiit helt tilfredse med. Det er utroligt nødvendigt, at vores ældre til stadig skal føle, at der næres respekt for dem og at samfundet har brug for dem, og vi finder det vigtigt, at deres viden skal kendes af folket og samles til gavn for samfundet og udnyttes noget bedre. Vi skal anbefale, at dette skal udvikles i samarbejde med lokale ældreforeninger.

Det er beundringsværdigt at vores frænder i Canada viser en stor respekt for deres ældre, det er værdigt og smuk og vi må lære af det.

En af de mærkbare omvæltninger der er sket i Hjemmestyrets historie er omdannelse af hjemmestyreejede virksomheder til AS'er. I det daglige omtaler vi disse AS'er som samfundsejede, mens vi i samme stund må konstatere, hvor svært det er at gøre vores indflydelse gældende for selskabernes dispositioner.

Mange tilkaldte er ansat i disse med høj løn og store flotte kontorer, og er tilgodeset med mange moderne hjælpemidler og andre bekvemmeligheder. Er det at lede disse selskaber virkeligt så specielt, så det ikke kan varetages af den fastboende befolkning ?

Vi hører om økonomisk kriminalitet i INI A/S, hører om Disco og at der går skidt med edb-anlæggene og i den sidste tid hører man, at Royal Greenland har for megen gæld. Disse AS'er har kostet mange penge for Landskassen. Derfor har vi gode forhåbninger om, Landsstyrets planer om at fremlægge omkring disse selskaber i forbindelse med efterårssamlingen.

Fremtiden vil vise om det kan være med til at begrænse den skæve styring og Inuit Ataqatigiit vil godt sætte spørgsmålstegn ved, om AS'erne er den rette måde at styre tingene på. Nu har man planer om at omdanne Nukissiorfiit til et AS, er det den eneste farbare vej? Er der ikke mulighed for, at åbne op for lokal medejerskab, således at disse får følelse, at være medarbejdere og medansvarlige.

Eksempelvis er der i nogle byer, er der et bygdeelværk, hvor man har ventet på, at igangsætte et lokalt fryseanlæg. Men det viser sig, at fryseanlægget ikke har den kapacitet, der er nødvendigt. Andre steder har man etableret en isproduktion og da de så startede, så kan elkapaciteten ikke klare det. Alle disse ting, som har kostet mange penge bør planlægges bedre.

.

Inuit Ataqatigiit har altid lagt vægt på, at få udnyttet vores vandkraftressourcer til energiudvikling. Der er planer om at etablere et vandkraftværk i Tasiilaq , Qeqertarsuaq og er der økonomiske muligheder for at gøre det, men uanset hvor meget vi ønsker af tiltag af denne art, må vi også se på samfundets økonomiske formåen. Og i den stund må vi også tale om, at udskyde etableringen af visse af landingsbanerne, så kan vi ikke komme uden om, at få vurderet disse ting nøje.

Derfor håber vi, at der afklares om der er økonomiske muligheder for disse initiativer. Vi har mange positive forventninger samt forhåbninger til NUKA A/S, fordi vi naturligvis har et klart ønske om at virksomheden kommer til at gøre godt i bygderne.

I den forbindelse vil vi fra Inuit Ataqatigiit henstille til, at man i såvel anlægsfasen som driften af virksomheden gør en indsats for at sikre en øget brug af ...

Inuit Ataqatigiit mener, at det kan forsvares, der er jo alle de penge, der kan bruges til opførelse af nye boliger har kommunerne og Hjemmestyret måtte bruge til vakantindkvateringer, hvorfor Inuit Ataqatigiit ønsker, at der bliver rettet op på det snarest muligt.

Gennem flere år har boliger og kraftanlæg der er nedslidt og Inuit Ataqatigiit skal helt klart kræve, at man ikke rammer de mindrebemidlede skævt. I den forbindelse kan man ikke komme uden om, at forhøje indtægtsgrænsen for boligsikring, og man skal ligeledes være opmærksomme på de sociale aspekter i forhold til kommunerne i den sammenhæng.

Vi skal overfor de virksomheder der er bange for at blive ramt, der må vi henstille, at de prøver på at finde frem til besparelsesmuligheder omkring administration. Vi kan jo ikke blive ved med at stille krav, men først må vi se på os selv. Ligeledes er der igangsat undersøgelse om Hjemmestyrets administration for at finde frem til besparelsesmuligheder.

Der bliver brugt mange penge til byggemodning som også begrænser muligheden for at bygge flere boliger. Inuit Ataqatigiit mener, at man bør sætte spørgsmålstegn ved de benyttede midler, og vil kræve at teknikker får den opgave at undersøge alternative til dette.

Så længe midlerne er begrænsede er det helt nødvendigt, at vi finder muligheder, der er tilpasset grønlandske forhold. Fra Inuit Ataqatigiit skal vi opfordre til, at Landsstyrekoalitionen om, at uddannelsesinstitutionerne placeres i de byer, hvor der er boliger at hente. På den måde vil man også aflaste de byer, hvor der er stor boligmangel.

Vi har mange positive forventninger samt forhåbninger til NUKA A/S, fordi vi naturligvis har et klart ønske om, at virksomheden kommer til at køre godt i bygderne. I den forbindelse viol vi fra Inuit Ataqatigiit henstille til, at man i såvel anlægsfasen som driften af virksomheden gør en indsats for at sikre en øget brug af den hjemmehørende viden og lokalkendskabet og det er derfor beklageligt, at vi fortsat er viden til en uhensigtsmæssig og uheldigt drift i de forskellige bygdeanlæg.

Eksempelvis hørte vi således om, at man i Sisimiut området slet ikke kunne indhandle en stor fjeldørred bestand p.g.a. manglende indhandlingsfaciliteter, samtidigt med at man i butikkens kølediske kunne købe importerede fjeldørred.

PUISI A/S er ligeledes et af de nye tiltag, vi forventer os meget af. Vi har allerede indtil nu brugt ganske mange penge til dette formål, hvorfor Inuit Ataqatigiit anser det for overordentlig vigtigt, at samfundet udnytter denne mulighed optimalt, da det ikke er nogen hemmelighed, at man visse steder har store problemer, med i det hele taget, at bruge og afsætte store dele af sælkødet p.g.a. manglende indhandlingsmuligheder.

Det er derfor vigtigt for os, at pege på, at der her etableres en ny og smidig afsætningsmulighed for dette.

I forhold til selskaberne til NUKA A/S og PUISI A/S er det derfor også passende, at her indstille til, at man gør mere ud af at informere i forhold til befolkningen, om status for projektet og de kommende planer for virksomheden. Det er nødvendigt, at med sådanne væsentlige nye tiltag, at sikre en kontinuerlig informationsstrøm.

For så vidt angår krabbefiskeriet er det magt pålæggende for Inuit Ataqatigiit, at pege på at der i opstartsfasen sikres en ensartet tilskudspolitik, når Landstinget er nødt til at have en indhandlingstilskudsordning.

Derudover kan der også være grund til, at allerede nu være opmærksomme på torskens eventuelle tilbagevenden inden for de allernærmeste år. Som bekendt har der for ganske nyligt været afholdt et seminar omkring rejefiskeriet ved Disko-bugten. I den kommende tid planlægger Landsstyret ligeledes, at afholde et rejeseminar. I den forbindelse er det væsentligt for Inuit Ataqatigiit at påpege, at hvad fremtidsudsigterne for rejefiskeriet angår, er lydhøre overfor det budskab som seminardeltagerne, selv har. Dette anser vi for vigtigt, det er nødvendigt med grundige analyser og overvejelser for såvidt angår landanlæg, rejekvoterflåden, kvotetildelingen samt fornyelse inden for erhvervet.

Inuit Ataqatigiit ligger her ganske stor vægt på den viden samt erfaring som fiskerne besidder i deres beundringsværdige erhverv, et erhverv på havet som udøves såvel sommer som på kolde vinterdage. Lige så vigtigt er det, at man sikrer en stadig og kontinuerlig høring af de berørte kommuner.

I modsætning til at den totale rejebestand har været i tilbagegang de senere år, blev der blandt andet i løbet af seminaret klart udtalt, at der er sket en bestandforøgelse i år, en bestandsforøgelse, der af seminarets deltagere førte til et krav om endnu en yderligere rejefabrik i Disko-bugen, ud over de nuværende to anlæg. Seminar deltagernes budskab gik ligeledes på, at man ikke bør slagte den indeskærsrejekutterflåde, samtidigt med at den yngre generation af fiskere ikke skal afskæres fra rejefiskeriet. Det var budskaber som Inuit Ataqatigiit kan tilslutte sig.

Det er stadig et stort problem, at man visse steder har arbejdskraftsmangel i fiskeindustrien, der ikke bare koster industrien, men også fiskerne mange penge. Det er derfor nødvendigt, at såvel ledelsen som medarbejderne på fabriksanlæggene sætter sig sammen, således at man ved fælles hjælp kommer problemet til livs og grundigt undersøger de bagvedliggende årsager, til det alt for høje fravær.

En øget opmærksomhed omkring arbejdspladsforholdenes tiltag må være hovedssigtet, da årsagerne til fravær på arbejdspladsen ikke udelukkende kan væltes over på medarbejdersiden. Et formanende ord er dog nødvendigt m.h.t. at det på mange arbejdspladser fortsat betragtes som en naturgiven ting, at bliver væk fra arbejdspladsen, dagen efter lønudbetalingen. Med en sådan indstilling, er der unægteligt lang til visionen, om et selvhjulpen og et mere selvstændigt Grønland.

Som Landsstyreformanden udtrykte det, må vi væk fra selvmedlidenhed og det med at skyde skylden på andre. Det er nødvendigt, at vi klart påtager os et ansvar for egen livsførelse samt at vi fremover nøje overvejer de konsekvenser, der følger med.

Vores økonomi set under et, har Inuit Ataqatigiit med glæde bemærket, at Landsstyret har tænkt sig, at gøre det åbent og det synes vi er et smukt initiativ og har gode forhåbninger om det, m.h.t. fremtiden. Og i den forbindelse må man udvikle landets egne ressourcer og må i den forbindelse må kommunerne, SULISA A/S og Hjemmestyret indgår i et større samarbejde i fremtiden.

I disse år er det nødvendigt at Grønlands viser sig ud ad til i større omfang og det er på tide, at vi gør os klar til at gøre os mere selvstændigt også på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Såfremt vi skal køre som et selvstændigt land, må vi væk fra, at andre tager beslutning for os.

M.h.t. udenrigs-, sikkerheds- og handelsområdet, miljøområdet og kontakten til andre nationer, må vi selv udforme det ansigt, vi skal vise ud ad til.

Fra Inuit Ataqatigiit skal vi afslutningsvis bemærke, at vi er glade for, at Landsstyret har taget initiativer til at opnå selvstændighed, men der er lang vej at gå, det er helt nødvendigt, at vi ruster os åndeligt, og det trænger vi meget til. Der er for mange børn med dårlige kår, der er for mange selvmord, der er for mange ... Vi må så og søge ind i grønlænderens sjæl og få den renset ud og til tærsklen til det nye årtusinde, ønsker vi at bruge vores egne ressourcer og arbejdet med.

Og med disse bemærkninger ønsker vi en aktiv debat omkring den sidste åbningstale før det næste årtusinde. Tak.

Og den næste er Kandidatforbundets ordfører, Anthon Frederiksen, værsgo.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Inden jeg kommer med mine bemærkninger, skal jeg lige minde om, at det ene sprog, vi gerne skal brug, nemlig det danske sprog, er årsag til at mine bemærkninger er blevet forsinkede, såfremt vi havde nøjes med det grønlandske sprog, så var mine bemærkninger allerede blevet trykt og delt ud, men vi må leve med, at vi lever i et dobbeltsproget samfund.

Men vi skal fra Kandidatforbundet komme med følgende bemærkninger til

Landsstyreformandens åbningstaler, der indeholder dels udtalelser som man kan være enige i, men også andre udtalelser man ikke kan være enige i.

Vi vil først fra Kandidatforbundet understrege, at vi i vores målsætninger også har en klar bestemmelse om, at der skal arbejdes bedst muligt for vores lands befolkning, og den bedst mulige stabile udvikling for vores samfund og derfor meddeler, vi hermed igen, at vi stadig er rede til at arbejde for at opnå det bedst mulige resultat.

Det er jo sådan, at hvis et land ingen befolkningen, så kan det ikke udvikles og såfremt et menneske ikke udvikler sig fysisk og åndeligt stabilt og harmonisk kan det ikke skabe noget smukt. Det forholder sig jo også således i de hellige skrifter i eksemplet med livets træ med de gode afgrøder eller frugter.

Og derfor vil vi gerne understrege igen, at mennesket i udviklingen bør sættes mere i centrum, og vi vil benytte lejligheden her til at minde om, at man ikke kan komme uden om, at især, at søge at styrke det enkelte menneskes åndelige styrke. Hvor meget vi end får af materielle goder og redskaber, men mangler åndelig styrke, så vil vi spørge om man alligevel ikke sørger at pleje et træ, der ikke kan give frugter.

Vi må derfor såfremt vi skal tro på, at give vores fremtid den rigtige retning og arbejde sammen med mennesker, der sætter ansvar og pligt i højsædet, så må vi indrømme, at vi ikke alene må arbejde med de materielle ting, men at vi politisk også må arbejde klare, efter at give mennesket åndelig styrke og udvikling.

Det er vel sådan, at uanset, at det ikke direkte kan sammenlignes med livets træ, så må vi indrømme, at såfremt vi skal bevirke, at gennem borgere, der sætter ansvar og pligt i højsædet bliver aktiveret her i landet og såfremt vi skal sætte vores lid til dem i fremtiden, er der i dag endnu alt for mange af os grønlændere, der er blevet inaktive, og som har placeret sig som passive tilskuere til udviklingen.

Vi har viden om, at der findes mange grønlændere, der har særdeles gode evner, og at de deltager aktivt i udviklingen. Men også at vi i vores iver, efter at efterligne kravene i andre lande, her i landet skaber mange hindringer i vejen for disse, i deres deltagelse.

Der er i dag gået lidt over 20 år siden vi opnåede vores Hjemmestyre. Og ja det har været meget dyrt for os og derfor må vi lære af, at vi har betalt dyrt for det opnåede Hjemmestyre og vedgå fejltagelserne i forbindelse hermed.

Borgerne bør ikke alene sætte deres medansvar og pligter i forbindelse hermed højt, men vi må også i fællesskab være med til at skabe borgere, der har selvtillid og som udnytter landets ressourcer og hvad det kan give os på bedste måde.

Såfremt vi også skal opnå dette, vil vi fra Kandidatforbundet opfordre til, at vores grønlandske medborgere, der har opnået uddannelser også af videregående, i bredere omfang stadig gennemgår efter- og videreuddannelser og får mulighed for at blive anvendt bedre og i større tillid i deres stillinger, samt bedre muligheder for avancement i deres stillinger.

I Kandidatforbundet mener vi, at såfremt vort lands økonomi skal vendes positivt, så må det politiske arbejde for det første rettes mod og tilpasses de virkelige forhold, ikke mindst inden for administrationen, der i mange år, i de fleste tilfælde, dels er en efterligning af de europæiske normer og vaner og vi mener derfor, at arbejdet bør tilrettelægges bedre, tilpasset vores lands forhold, idet vi mener, at dette er vigtigt og uundgåeligt i vort lands økonomi.

Derfor vil vi fra Kandidatforbundet kraftigt opfordre til, at det er på tide, at medtage som en af målsætningerne, at Hjemmestyret bør have en klar personalepolitik. Det er ikke nok og det er ikke hensigtsmæssigt, at man først og fremmest kun søger at sikre en del tidligere landsstyremedlemmer gode stillinger, herunder at de stillinger, disse får bliver sikrede stillinger, der af hensyn til deres tidligere uddannelse, ikke er hensigtsmæssige.

Vi må stole mere på de veluddannede grønlændere og udnytte dem bedre i arbejdet. Mens vi allesammen taler om forhold vi er utilfredse med, er det slet ikke hensigtsmæssigt, at landsstyremedlemmerne og visse af embedsmændene får stillet gratis biler og telefon. Er det virkeligt hensigtsmæssigt, at de enkelte borgere i samfundet skal betale sådanne udgifter. Jeg mener personligt, at der bør sættes spørgsmål ved sådanne forhold. Hvor stort er det virkelige behov for disse goder, eller eksisterer behovet virkeligt ?

I forbindelse med behandlingen af tillægsbevillingslovene er det ikke noget særsyn for os, at der kommer tillægsbevillingsansøgninger fra forskellige direktorater. Hvordan bliver disse direktorater kontrolleret af landsstyreområderne eller følger man med i disse. Uanset om Landsstyreformanden direkte udtalelse om, at vi her i landet m.h.t. uddannelse, skal søge, at opnå 3-sprogethed, er velmålrettet og synes at være godt, så mener vi i Kandidatforbundet, at man bør søge sig, at forestille sig de økonomiske konsekvenser af et sådanne tiltag, da der ikke synes at være noget tvivl om, at vores grønlandske sprog, må være det første, man søger at lære og tilegne sig her i landet.

Det synes bare at være et spørgsmål om, hvilket sprog der bør læres som det første fremmedsprog og er det virkelig hensigtsmæssigt, og rigtigt, at det danske sprog fortsat skal have den højeste prioritet i fremmedsprogsundervisningen.

I denne spørgsmål mener vi m.h.t. vort lands fremtid på længere sigt, og i forbindelse med at vi fortsat i stadig højere grad vil få forbindelse med andre af vores verdensmedborgere, ikke kan komme uden om, at overveje og beslutte, selvfølgelig i samarbejde med skolernes ledelse og skolernes bestyrelser, hvilket fremmedsprog, der bør prioriteres højest, ikke fordi man skal holde op med at lære dansk, men fordi der bør prioriteres ud fra det bedste for vort land.

Der er mange området i folkeskolen, der er kommet bag ud i udviklingen, og man kan her alene tale om renoveringsspørgsmålet af folkeskolens bygninger. Vi er vidende om, at der i slutningen af 80'erne var der et rejsehold m.h.p. renoverings - og reformspørgsmål indenfor folkeskolen rundt i hele landet. Hvor er resultaterne af disse undersøgelser ?

Nu tales der om, at Atuarfitsialek og vi håber selvfølgelig at skolen bliver en god folkeskole, men hvor langt er man kommet med de hidtidige initiativer og resultater man er kommet frem til, hvilket der også bør orienteres om i samfundet.

Selvfølgelig støtter vi allesammen skabelsen af den gode skole, nemlig Atuarfitsialak , men samtidig savner vi at Landsstyreformanden i sin åbningstale ikke nævnte daginstitutionerne for børn og deres store mulige indflydelse for folkeskolen og sine meninger og betragtninger om.

I det forløbne år har der være omfattende debatter om centraliseringer af forskellige myndighedskontorer og har samtidigt debatteret utilfredsheden med det centralistiske styre. Vi vil derfor fra Kandidatforbundet med ud fra planerne om samarbejdet med Bygge- og Anlægsskolen og Danmarks Teknologiske Universitet minde om, at ikke alle planerne bør være centraliseret og ikke mindst minde om, at man også skal tænke på, at også en stadig ajourføring og forbedring af erhvervsuddannelserne her i landet også bør pågå.

Tag f.eks. den nuværende STI-uddannelse sammenlignet med den tidligere EFG-uddannelse, stadig være den samme. Selvfølgelig bliver der inde for STI eller EFG anvendt den arktiske teknologi, der i den foreliggende form, ganske vist ikke har nogen indsamling af viden, men da erhvervsuddannelserne er meget vigtige, kommer vi hermed med disse kortfattede betragtninger om disse.

Hvad mener om man ud over disse om ungdomstjenesten ikke bør tages op og igangsættes igen ?

I forbindelse med sundhedsvæsenets reorganisering og billiggørelse talte man om etablering af regionssygehusene. I denne forbindelse talte man om de eksisterende sygehus. F.eks. m.h.t. Disko-bugt regionen, må man ikke kunne komme uden om en god udnyttelse af det store sygehus i Illulissat. Det er netop sådan, at dette sygehus ved sin indretning og sit udstyr er meget anvendeligt, men der er vanskeligheder m.h.t., at blive bemandet med læger og sygeplejersker og derfor er det meget anbefalingsværdigt, at sådanne muligheder og sådanne steder, hvor der passerer mange mennesker bliver anvendt på den bedste måde, også m.h.t. spørgsmålet om udgifterne, ikke mindst m.h.t. driftsudgifterne er det anbefalingsværdigt med en sådan anvendelse.

I hvor stor omfang får Landsstyret mulighed for, at følge med m.h.t. de mange grønlandske patienter i Danmark, der dels ikke altid får de bedste forhold i forbindelse med nedsendelsen ? Hvilket planer har Landsstyret bare f.eks. m.h.t. forsyningen af disse med grønlandsk mad ?

Fiskeriet er stadig det centrale i vort lands økonomi, samt også driften af koncernen Royal Greenland, ikke mindst m.h.t. koncernens gæld på over 2 mia. kr. og det er udtrykt, at den til stadighed kører med underskud i de seneste år.

Eller de udtalelser som Landsstyremedlemmet for Økonomi har sagt i pressen er jeg enig I, og vi vil gene høre om Landsstyrets stillingtagen til Royal Greenlands eksport og i Nordgrønland må man ikke længere bruge garn ved Hellehellefiskeriet i Nordgrønland og i hvor stor udstrækning er Landsstyret klar til denne overgang ? Det vil vi også gerne have noget at vide om.

M.h.t. boligbyggeriet, der vil vi opfordre til at der afsættes flere midler til selvbyggeriet, ligesom vi anser det for, at være på sin plads, at man er begyndt at undersøge en eventuelt overdragelse af boligblokkene til andelsboliger, og det er netop en af de ting, som vi har stillet her i Landstinget, som et forslag her i Landstinget, og dette formål er vi også enig med i.

Der er mange ting man kunne komme yderligere frem med, men vi skal lige afslutningsvis understrege, at vi slet ikke er enig i en eventuelt forhøjelse at el- og vandpriserne. F.eks. da man etablerede vandkraftværket i Nuuk-området og var igang med opførelsen af det, så lovede man befolkningen, at elpriserne efterfølgende ville blive sat ned, ligesom man blev stillet i udsigt, at en masse andre ting ville blive sat ned, og dem vil jeg ikke remse op, men vi skal allerede på nuværende tidspunkt meddele, at vi ikke vil stemme for en forhøjelse af priserne.

Og tankerne omkring etableringen af flere vandkraftsværker og såfremt man så etablerer disse i umiddelbart nærhed af eksportproduktionsstederne, hvad vil det nytte, såfremt man etablerer et vandkraftværk i et område, hvor der overhovedet ikke er mulighed for produktionsfremstilling, hvor man på den anden side har et stort potentiale til produktionsvirksomhed, hvor der så ikke bliver etableret et vandkraftværk.

Og derfor vil vi opfordre til, at man gennemtænker planerne endnu engang og undersøger, hvor det bedst kan betale sig, at etablere disse.

Og som endelig afslutning skal vi forespørge om, at de pensionsordninger man tænker på at etablerer, hvor indskudshaverne, nemlig arbejderne ikke kan hæve deres indskud, hvor langt er man så fremme med undersøgelsen af disse ?

Men m.h.t. de andre punkter, dem vil vi fortsat følge med i. Men Landsstyreformanden nævnte i sin åbningstale sidste år under sin åbningstale, at befolkningen trænger til at få et pusterum, hvorfor vi så mener, at han også bør tilkendegive sin mening om dette punkt, hvorefter vi blot vil meddele at vi tager åbningstalen til efterretning.

Og efterfølgende har enkeltkandidaten Per Rosing Petersen bedt om at få ordet, værsgo Per Rosing Petersen.

Per Rosing Petersen, ordfører, Enkeltkandidat.

Jeg vil kommenterer Landsstyreformandens indholdsrige åbningstale, således kortfattet.

Indledningsvis vil jeg specielt gerne komme ind på, at jeg er glad for, at Landsstyreformanden fremsatte ønske om samarbejde overfor os alle landstingsmedlemmer, og såfremt vores bestræbelser skal være til gavn for samfundet, og det skal vi også gøre.

En af de første ting jeg ar bemærket er, at man kom ind på de 20 år der er gået siden Hjemmestyrets indførelse, og at man er begyndt at tale om selvstændiggørelse, istedet for at komme med det som floskel i forbindelse med højtideligheder. Det er jeg meget enig i, fordi jeg hele tiden har ment, at en sådan udvikling har været for dyrt for den grønlandske befolkning og først kan rettes op på når det grønlandske samfund mere aktivt deltager i udviklingen, i stedet for at have været tilskuer for udviklingen.

De få højtuddannede vi har her, og vi er et lille samfund, hvorfor vi må udnytte denne ressourcer optimalt. Og m.h.t.. maksimalt udnyttelse af ressourcerne er det nødvendigt, at vi fastholder vores særegen og det er nødvendigt, fordi vi er et lille samfund, i forhold til alle de andre store nationer.

Vores sprog er vores vigtigste særegen, hvilket også åbningstalen også var inde på, men ikke desto mindre er det mærkeligt, at vi ikke kan bruge vores egne sprog i forbindelse med lovgivning her fra talerstolen. Jeg har ellers fremsat et forslag om det i forbindelse med forårssamlingen, men det har vi ikke kunne drøfte, fordi Hjemmestyreloven gør, at det er folketinget, der kun kan tage bestemmelse herom og det kan ikke accepteres og vi må alle sørge for, at man retter det op, således at det er Landstinget der suverænt tager beslutning herom.

Ser vi blot på reklamerne på tv, så er reklamerne udformet på dansk og de grønlandske versioner er meget mangelfulde, og det er så også mærkbart at den grønlandske version, blot er en oversættelse fra den danske. Det er ikke særligt rart, at være som grønlandskspoget, at opdage det, for det er for mange af sådanne forhold i vores daglige liv.

Jeg er glad for, at man vil revurdere og reformere undervisningen, og at det tager sin udgangspunkt i en grønlandsk tankegang og det bør støttes af alle.

M.h.t. uddannelse har jeg blot bemærket, at man nu for alvor vil sattes på uddannelse i forbindelse med renoveringsopgaverne. Vi ved jo, at byggeriet blev startet allerede i begyndelsen af 60'erne, men efter 40 år, at samtlige medarbejdere eller mere end halvdelen på en sådan arbejdsplads er dansksproget, og det viser, at man ikke har gjort noget ved det, og jeg synes at det er beklageligt og en skændsel og forhåbentligt vil man rette det op i den nærmeste fremtid.

Landsstyreformanden kom flere gange ind på en fremadrettet planlægning og det er jo også nødvendigt m.h.t. sundhedsområdet. Landsstyreformanden erkendte selv, at sundhedsområdet har nået sin smertegrænse økonomisk. Det kan være, at man kan hente inspiration hos den færøske model, så har udgifterne været meget mindre, godt nok har Grønland en stor udstrækning, men at det har kostet 200-300 mio. kr., det giver stof til eftertanke.

Spiritusmisbrug bliver også nævnt som en af grundene til de store udgifter. Men vi også huske på, at spiritusmisbrug kan udspringe af dårlige sociale. Vi ved jo også at såfremt man fysisk og psykisk er stærk, så er man også fysisk stærk.

Det er mærkbart, at man nu er mere opmærksom på, hvad udgifterne bruges til, og det er ønskeligt, at det ikke kun får indflydelse på Landskassen.

Landingsbaneudbygningen er ved at blive gennemført, og vi må håbe, at udgifterne bliver mindre på den måde. Det skal ikke være sådan at man bruger midler, der er sparet på andre konti bliver brugt på trafikområdet.

Jeg vil blot gøre opmærksom på, at man ikke må bruge de besparelser på indførelsen af lufttrafikken, at de også bliver brugt til driften af landingsbanerne. Vi må kræve, at igangsætterne støttes konkret, for der er mange blandt os, der kan opnå gode resultater, hvis de bliver støttet, og ikke kun til gavn for Landskassen, men også resten af samfundet.

M.h.t. trafikken er det på tide, at kontrollen bliver flyttet til grønland, hvilket også vil blive fremsat som forslag på denne samling. Og i forbindelse med trafikken må man realisere den begrundelse for luftfartsbyggeriet, d.v.s. man vil gøre et 2-strenget system til et 1-strenget system.

Det kan godt blive til en realitet, der bliver til gavn for hele samfundet, og derfor kan det undre, at Hjemmestyrets selskab Arctic Umiaq Line A/S ligesom i strid med denne beslutning har besluttet at forlænge sine passagerskibe.

M.h.t. boligområdet, vil jeg blot komme ind på at nytænkning kan skabe flere byggerier. Der er meget begrænsning i at optage lån, når man selv vil etablere egen bolig og det er en af de ting, som bør tages op på dagsordenen her. Man kan jo også give mulighed for, at lejerne i udlejningsbolig kan købe de boliger, som de lejer, således at de midler, der bruges til det område, kan vindes ind til Landskassen.

Det kan eventuelt gøres ved, at man laver et tilbud om, at man kan købe en bolig til en pris af 5000-7000 kr. pr. kvadratmeter.

Indenfor erhvervsområdet er det besluttet, at Greenland Tourism A/S omdanne til Grønlands Turistråd, men at det fortsætter som et A/S.

Afslutningsvis skal jeg komme ind på, at jeg er glad for, at der er et budskab om et samarbejde i åbningstalen. Tak.

Således er bemærkningerne til Landsstyreformandens åbningstale i fredags fremkommet og jeg regner med at Jonathan Motzfeldt vil fremkomme med en besvarelse til disse bemærkninger, værsgo Jonathan Motzfeldt.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Jeg siger tak til alle de bemærkninger, de er kommet her og jeg skal ikke kommentere dem allesammen. Men det som jeg gerne vil kommentere, så vil jeg komme med nogle understregelser, og de ting, som jeg gerne vil komme med en berigtigelse om.

Der har været 3 partiordførere, der har været en ordfører for Kandidatforbundet, ligesom enkeltkandidaten også har været fremme og de har jo haft udgangspunkt i min åbningstale. De har hver især haft nogle understregning og henvisning til nogle ting som jeg ikke har nævnt, som jeg også gerne vil være med til at tænke på, ligesom Landsstyret også bliver opfordret til, at de også tænker på dem.

Som Siumuts ordfører Jørgen Væver Johansen var inde på, der har jeg bemærket nogle flere ting, som jeg nok også burde have taget med mere indgående i min åbningstale. Jørgen Væver Johansen sagde blandt andet i sine ord, at KNR's udsendelsflade, eller den lille brug af KNR TV med mere, og det er sådan nogle ting, som vi i samarbejde og jeg understreger i samarbejde med KNR TV, skal have rettet op på, således at man kan skabe nogle debatter, uddannelser m.m. i de tidspunkter, der ikke er udsendelser og jeg mener, at denne melding er meget meget positivt og jeg er sikker på, at KNR eller brugen af KNR i forbindelse med nyhedsformidling, der er jeg sikker på at vi vil vende tilbage til disse spørgsmål, når vi drøfter KNR's nyhedsformidling. Idet det også er et punkt, vi også vil have mulighed for at drøfte, nemlig KNR's nyhedsformidling.

En anden ting som Jørgen Væver Johansen var inde på, og der ved jeg, at Jørgen Væver og andre har drøftet dette punkt, og det er jo meget positivt med den debat der er blandt ungdommen, nemlig at vi overtager flere opgaver fra Danmark blandt andet retsvæsenet, kriminalforsorgnet m.m.

Men på den anden side, så siger Jørgen Væver Johansen, om Landsstyret kan indføre en dialog med den danske regering om kystvagten kan overtages af Grønland. Der vil jeg sige, at det vil vi gerne gøre, fordi kystvagten bliver varetaget af den danske marine på en meget god måde, og de udgør et godt stykke arbejde, i et hav som de ikke er vokset op med. Men vi vil selvfølgelig med i det.

Hvorfor skal vi ikke kunne overtage denne overvågning, det behøver ikke være en decideret marine vi opretter, men unge kunne oplæres til at varetage selve kystvagten, ligesom de også skal kunne varetage redningsarbejdet, og jeg mener også, at det vil være en god ting for ungdommen, såfremt de vil arbejde for deres land.

Og jeg skal lige nævne, at en af de ting som vi allerede har været i dialog med den danske regering er, at man er begyndt at tage en professionel marine eller professionelle soldater i arbejdet, men det er også en af de ting, som vi kan være åbne overfor i vores tanker, således at det også kan være et tilbud til ungdommen.

Og Jørgen Væver Johansen nævner også nogle flere ting, som Landsstyret vil tage til efterretning og skal også lige nævne, fordi han også nævnte i sit indlæg, som andre også har været inde på, nemlig el- og vandpriserne. Nogle siger, at priserne skal forhøjes, ligesom Kandidatforbundets Anthon Frederiksen også var inde på det, men jeg bemærker også at en tilpasning af priserne, nemlig en regulering af priserne, denne regulering af priserne, der tager Landsstyret udgangspunkt i, at priserne ikke er blevet reguleret i lighed med lønreguleringerne.

Enhver god handelsmand fastsætter sine priser ud fra den prisudvikling, der er generelt i et samfund og såfremt vedkommende ikke gør det, så er han en dårlig handelsmand og det samme gælder for det offentlige heroppe, således at man også på den måde, får råd til forskellige renoveringer og vedligeholdelsesarbejder og det understreger jeg blot, idet jeg bemærker at Siumut støtter tanken.

M.h.t. bygderne, der skal jeg lige kommentere Siumuts bemærkninger, idet Jørgen Væver Johansen var inde på et udtryk, der siger, at bygder som ikke umiddelbart ser ud til, at kunne betale sig.

I det vi jo er mange af os der stammer fra bygderne får tilbudt en uddannelse, som ikke er helt tilsvarende, men jeg skal lige understrege, at det ikke altid er helt passende, at man bruger det udtrykt.

Man skal være forsigtigt med at sætte, at sætte alle bygdebeboerne i en og samme kategori, fordi der er mange bygdebeboere, der har gode uddannelser, fordi vi har mange bygder, der har gode lærere og dermed også får en god uddannelse, hvorfor man skal være forsigtigt med, at man betragter os bygde beboere eller efterkommere fra bygderne, for at være en anden race med en lavere uddannelse.

Og m.h.t. tanken om hvilke bygder, der kan betale sig eller ikke kan betale sig, det er der ikke lavet nogle registreringer om. Alle eksisterende bygder har mulighed for at udvikle sig, i forhold til deres muligheder, og det er jo også det, som samfund som helhed også bekoster.

Men det er vigtigt, at vi gør omkostningerne mere synlige og overskuelige, således at vi hele tiden kan vurdere, hvordan det forholder sig.

Og Jørgen Væver Johansen nævnte også i sin tale, at kommunerne bør deltage i forskellige initiativer, hvilket jeg blot støtter.

Mange af de ting, der bliver nævnt her i salen eller i samfundet kan ikke realiseres, såfremt kommunerne ikke udnytter deres selvstændighed. Man kan ikke bare vente på de landsvalgte. Der er en styrelseslov, der siger at kommunerne er selvstændige, der står at den skal servicere befolkningen, ligesom den sociale lovgivning bliver administreret af kommunerne, hvilket mange kommuner udfører til bedste måde og således at kommunerne også får stillet, ligeså store krav, som der bliver stillet til os.

Og Jørgen Væver Johansen nævner også, at det bloktilskud man giver til kommunerne, fordi jeg forstår det sådan, at man skal finde en bedre fordelingspolitik eller omkostningsfordelingspolitik os imellem. Det er jo også en ting vi skal se på.

I forbindelse med turismen kom man ind på 1000-året for Leif den Lykkelige ankomst til Grønland og der er et stort samarbejde igang med andre nordiske lande. Vi er ellers glade for at køre i hundeslæde, men vi er jo ikke vokset op i hundeslædeområdet, hvorfor vi også har store forhåbninger for de områder, hvor der ikke køres hundeslæder.

Ligesom nordboerne også har været spredt ud til overalt i Grønland, og man har nogle gange regnet med, at der har været 8000 nordboere gennem de forskellige generation i beboelsesområderne. Og nordboerne har jo været spredt ud over hele Sydgrønland og det er ikke kun i Qetarsuap, der er nogle planer om at arrangere, men også andre beboede steder også i nærheden af Qetarsuap har man nogle planer igang, som skal realiseres.

Og flere partier har også kommenteret trafikforholdene i Grønland og jeg skal lige komme med en berigtigelse til Atassuts ordfører m.h.t. trafikforholdene til Paamiut, fordi det vil man også kunne se, idet der skal fremlægges i morgen, nemlig anlæggelsen af landingsbanerne i Paamiut og Qaqortoq. Det er ikke sådan at de er taget helt væk, de er stadigvæk med i planerne og økonomien bag, vil man også komme til at drøfte i morgen, hvilket år de skal placeres, der er ingen der skal føle, at de er tages helt væk, fordi de er taget med i den samlede prioritering, hvor der er afsat 30 mio. kr. som skal afsættes, ligesom man også skal drive skibstrafikken på en bedre måde i forhold til Paamiut i det kommende år.

Otto Steenholdt nævnte også nogle tal i forbindelse med trafikken. I 1998 sejlede der ca. 3.500 fra Paamiut og tilsvarende til og fra Paamiut 3.500 hver vej, ligesom der også er 392 beflyninger med helikopter.

I 1998 var der 292 personer til og fra Paamiut, men skibstrafikken er meget meget mere omfattende i forhold til beflyvningen, men vi skal lige endnu engang understrege, at vi ikke er gået helt væk fra planerne.

Og jeg skal lige vende tilbage til Atassuts ordfører, idet der blev nævnt nogle ting som jeg skal kommentere lidt mere.

Når man læser Atassuts ordførers indlæg, så må vi sige, at den er meget forskellig fra mine meldinger, idet der er korrekt når jeg siger, hvor nogle aviser ganske vist kalder det for moralprædiken, hvor jeg siger, at det største ansvar for mennesket, for sig selv, overfor familien og for samfundet, den ligger hos mennesket eller personen selv og skal vi gøre noget andet, så bruger vi også nogle andre ressourcer og de andre ressourcer er nogle som vi også har vendt os til, nemlig at vi sætter vores lid til det offentlige og det har været meget omfattende og er alt for omfattende stadigvæk.

Og man siger også blandt andet, at Hjemmestyret som nu har eksisteret i 20 år om det er noget vi ikke har noget at ærgret os over. Vi vil have ærgret os, såfremt vi ikke havde taget hul på Hjemmestyret for 20 år siden, og jeg mener, at det blev startet på det rigtige tidspunkt, og som vi anser det for, og vi er samlet stadigvæk om de ting, vi skal have gennemført - stadigvæk i dag.

Hvad angår universitetsparken i Nuuk er blot en fortsættelse af det der blev vedtaget. Den gang Atassut havde landsstyremedlemsposten for uddannelse med Konrad Steenholdt som landsstyremedlem, hvor han netop til min fødselsdag, fremsatte et forslag om et arkitektkonkurrence. Dengang var vi glade for, at den arbejdsgruppe, hvor vi vedtog, dengang kaldte vi det en forskerpark, men nu kalder vi det en universitetspark og det arbejde er nu blevet overtaget af Lise Skifte Lennert og der blev vi enige om, at Hjemmestyret ikke skulle have nogle udgifter i forbindelse med arkitetktkonkurrencen, men skulle bekostet af Aage V. Jensens fonde, og jeg skal lige understrege, at Atassut også er medansvarlige, hvilket jeg blot lige skal minde dem om, vi glemmer jo ting af og til, men vi prøver på, at huske de ting, vi har oplevet med glæde.

Og jeg skal lige blot minde Otto Steenholdt om, at huske de ting og sørge for ikke at glemme dem. Fordi vi er jo glade for det arbejde, der blev iværksat for 2 år siden, hvorfor vi er glade for, at landsstyremedlemmet for Uddannelse, har genopfrisket vores hukommelser.

Og Otto Steenholdt har også været inde på nogle andre ting, hvor blandt andet Kandidatforbundet også var inde på en regionalisering af sygehusene og denne beslutning om disse ting, så har det nye landsstyremedlem for Sundhed Alfred Jakobsen også mindet os om, at der kan være nogle driftsmæssige besparelsesmuligheder, men Landsstyrets udgangspunkt er, at den syge eller patienten er den centrale punkt, således at vi diagnosticere sygdommen, og hvor skal sygdommen så kureres, og det er så ud fra det, vi skal snakke om de forbedringer, der skal være.

Og Otto Steenholdt var også inde på de ting, hvor vi ellers lovede 7.000 arbejdspladser i år 2000, og som vi nu ikke har opfyldt. Dengang var jeg ikke partiformand, men det er korrekt, at partiet har nævnt det tal, men jeg skal også minde om, at Atassut foreslog, at Hjemmestyrets administration skulle flyttes til Sønderstrømfjord, men det er heller ikke blevet realiseret, så det kan også godt være, at Atassut har ændret på den tanke, men det er blot nogle reminder, som jeg kommer med her.

Og Landsstyrets initiativer omkring aktivering af de arbejdsløse pågår under landsstyremedlemmet for Arbejdsmarked, og det har allerede afstedkommet nogle positive resultater. Flere end 30 unge har nu været i Danmark og yderligere 30 kommer også til Danmark i løbet af efteråret og disse initiativer vokser jo også efterhånden og ordføren var også glade for, at en del af bloktilskuddet skal bruges til uddannelse i forbindelse med renoveringen og i samarbejde med Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut.

Men jeg ved også at der er initiativer omkring ungdommen blandt andet i Nanortalik, men også andre steder, og der mener jeg, at det er meget interessante og positive initiativer, som også bør støttes.

Og jeg føler også, at jeg specielt bør kommentere de henstillinger vi har haft i forbindelse med ressourceområdet, hvor midlerne skulle bruges til oplysning.

Næste år skal Statoil foretage boringer, hvor Statoil nu har lovet, at de vil opstarte boringerne til næste år, der er mange ting, man skal være forberedt på, og jeg har jo også en officiel indbydelse her til efteråret til Norge, hvor jeg så har afsat tid til, at holde et møde med Statoil.

Og det jeg har erfaret er at Phillip-gruppen påbegynder Statoil sine boringer ud for Nuuk næste år og Phillip-gruppen, der har de så planer om at de påbegynder deres boringeri år 2001, selvom det ikke er helt fastlagt.

Og i den forbindelse så bør oplysningskampagnerne omkring miljø og forurening fortsætte, hvorfor mit Sekretariat også er blevet pålagt nogle opgaver og Statoil skal i løbet af oktober måned samle blandt andet landstingsmedlemmerne, således at man redegøre for det indhold der er i aftalerne omkring dette punkt.

Men de midler der er blevet afsat til ressourceområderne, de er selvfølgelig blevet afsat med gode forhåbninger omkring mineralefterforskningerne. Vi har jo brugt millioner af penge inden for fiskeriet, hvorfor har vi gjort det ? Jo fordi vi stolede på fiskeriet og tror på fiskeriet. Det er et mindre beløb vi afsætter til mineral- eller gas- eller olieefterforskning og såfremt vi skal gøre noget ved vores egen troværdighed, så må vi afsætte et tilsvarende beløb, ligesom vi også har gjort det overfor fiskeriet, sålænge vi kan finde midlerne. Og det er en smuk opgave vi har, som omverdenen også er opmærksomme på.

Og Atassut var også inde på edb-området, idet det er korrekt, at denne opgave, der må jeg sige, at vi er igang med at udføre en opgave vi ikke kan magte. Vi er ved at se en ende på det. Vi har i år 1999, men allerede i 1993 påbegyndte man arbejdet, og i 1997 begyndte vi at føre tilsyn med selve opgaven fra edb-afdelingen, og jeg vurderer opgaven i at være lige ved, at være færdig.

Og der er nogle aftaler overfor KIIP og sundhedsvæsenet og der mener vi, at vi nu endelig har fået sigte på de mål vi har fået sat. Man har måske spurgt, hvorfor man ikke allerede dengang satte sig det mål, man nu er ved at nå, hvorfor ikke allerede i 1997 eller hvorfor ikke i 1993, men når man nu begynder at snakke om edb, så dukker der en masse profeter op, som hver især tror, at de er den eneste rigtige løsning.

Men med hensyn til edb-redskabet som sådan, så bør man have en indgående forståelse for selve redskabet som sådan, og det har nogle gange været nødvendigt,. At bruge lang til på, at finde de rigtige løsninger, for dog at være sikker på, at man bliver vejledt af de rigtige personer, til at finde de rigtige løsninger, og det er det vi føler er ved at ske nu. Og dermed er edb-redskabet som sådan ved at være færdige, det er jeg sikkert på.

Nu når jeg er kommet ind på det, så vedrørende sproget, der anser jeg Jørgen Væver Johansens bemærkninger for at være passende, idet det er korrekt, at edb er et redskab og et værktøj, ligesom vores sprog også er et værktøj, indlæring af andre sprog er også en indlæring i andet værktøj til at lære endnu mere. Og uanset om det er svært, at lære grønlandsk eller om det ikke er svært, det er jo ikke kun os, der skal lære andre sprog, andre skal også gives mulighed for at lære vores sprog, hvorfor jeg er glad for at man igennem sprogcenteret i Sisimiut har fået denne mulighed stillet til rådighed.

Så skal jeg lige komme med en berigtigelse, nemlig skandalen Disko. Ligesom de 8,5 mio. kr. regninger til sundhedsvæsenet, ligesom en overskridelse af budgettet, men de andre har vi været inde på.

Men jeg skal sige, at vores lovpligtige eller vores forpligtigelser som har grundlag i loven, dem kender vi godt. Disko var ikke blevet købt at Landsstyret, såfremt man her i salen ikke var gået ind for det, men man vedtog her i salen, at Disko skulle købet, og dermed fik turismeselskabet også mulighed for at råde over den.

Men samtlige forhenværende Finansudvalgsmedlemmer kendte alderen af skibet Disko, ligesom jeg også selv købte den, men allerede dengang burde man nok have solgt skibet, og det var der også nogle der mente dengang, men det skete ikke, men tværtimod købte den, hvorfor vi også selv har dannet grundlaget for, selv at bære omkostningerne ved det.

Men vi må sige, at Greenland Tourisme som nu selv har kørt med turimeaktiviteter er nu stoppet og Greenland Tourisme er nu et rådgivende organ og kører som et Turistråd og derved kan vi blot konstatere, at ikke alle vores beslutninger, ikke altid er vellykket, hvilket jeg lige kort vil minde jer om.

Inuit Ataqatigiits bemærkninger vil jeg også komme ind på, men mange af de ting er blot understregninger, som jeg også mener og jeg vil anse Inuit Ataqatigiits bemærkninger som en udbygning af min åbningstale, idet mange af de ting, som er en understregning af, at der er forståelse mellem landsstyrekoalitionen, men der er et par ting som jeg gerne vil kommentere.

M.h.t. sundhedsvæsenet, der støtter Inuit Ataqatigiit miner udtalelser og siger, at når vi bliver sygelige p.g.a. vores eget brug og misbrug af spiritus, tobak og andre nydelsesmidler, det har vi selv ansvaret for og det er ikke noget vi sådan i løbet af en dag kan få overstået.

Som mangeårigt landsstyremedlem, der konstaterer jeg, at vi efterhånden bruger mere end 700 mio. kr. i sundhedsvæsenet og der vil jeg sige som Maliinannguaq Marcussen, der er det mennesket i os selv, der er skyld i de sygdomme vi får og 700 mio. kr. er alt for mange penge.

Størstedelen af de midler bliver brugt på grund af selvforskyldte sygdomme. Og jeg mener, at netop den ting bør man have for øjet.

Vi ved godt, at folk der hverken ryger og drikker også kan blive syge, men til trods for det, så kan vi konstatere, at uheld som har udgangspunkt i spiritus påvirkethed, dem er der mange af og som sundhedsvæsenet også må bekoste.

Og derfor undrer det mig ikke, at vi måske om kort tid, skal til at prioritere indenfor sundhedsvæsenet. Skal sygdomme behandles, skal uforskyldte sygdomme prioriteres højere frem for selvforskyldte sygdomme, såfremt vi når frem til et sådan et punkt, så er det meget meget tunge forhold, som vi er nået frem til.

Men jeg er glad for, at Inuit Ataqatigiit og andre partier også har være inde på dette punkt, men skal også nævne i den sammen forbindelse, at Paarisa og Parifik og andre skal bruges, for at gøre ulykken mindre.

Og m.h.t. aktieselskaberne, så vil jeg lige kommentere Maliinannguaq Marcussens bemærkninger på 2 områder. Vi skal ikke lade som om, vi ikke har haft fordele af omdannelsen aktieselskaberne. KNI afdrager selv sine lån, ligesom de selv bekoster sine anlægsopgaver , hvorfor det ikke har større indflydelse på samfundets prioriteringer på andre områder. Og KNI varetager også selv sin personaleuddannelse.

Og på disse områder, hvor selskaberne selv varetager uddannelsen af sit personale, der mener jeg, at det er en god måde, at fordele ressourcerne på, og det er også en mulighed, som Nukissiorfiit også kan få, såfremt det bliver omdannet til et aktieselskab.

Men det næste er nu Qeqertarsuaq og Tasiilaq, hvor Nukissiorfiit skal foretage investeringer. Der er flere områder, der er blevet forundersøgt, Illulissat-området, Sisimiut-området, Mamniitsoq-området, Narsarsuaq-området og andre steder, der har der været foretaget undersøgelser og vi kender resultaterne og vi har kun nævnt to ting i vores prioritering og de der ikke har været ændring på e selve årsagerne til det, nemlig at forbruget af boliger skal gøres mindre. Hvilket vi allerede har hørt her i salen.

Hvad angår fiskeri-området og andre områder, der skal de relevante landsstyremedlemmer selv kommentere, men hvad angår lukning af produktionssteder, f.eks. i Ilulissat, da jeg var i Illulissat her i sommer, der har vi forhørt os om, hvorfor der har været de forskellige lukninger af fabrikken.

Men det man ikke har undgået at bemærke. Illulissat er jo en by med stor fiskeriudvikling og der har de problemer med arbejdskraft. Den eksisterende arbejdskraft den der allerede er i byen, bliver beskæftiget allesammen, når arbejdsstyrken er størst. Men de ting vi skal være meget vågne overfor. Det er at vi eventuelt kan hente arbejdskraft fra andre byer når opgaverne er størst, og der mener jeg, at det måske er en ting vi kan vende tilbage til.

Manglen på arbejdskraft er jo en af årsagerne til, at nogle fabrikker nogle gange lukker. Maliinannguaq Marcussen Mølgaard har jo været inde på nogle andre årsager omkring den ustabile arbejdskraft, arbejdskraft der bliver hjemme ved lønudbetalinger, men det er nogle ting, som vi selv må finde løsning på, men jeg mener, at der er grundlag til at vende tilbage til det, at vi eventuelt kan hente arbejdskraft fra andre byer, til de byer der mangler arbejdskraft, det kan vi godt.

Men med hensyn til udenrigs- og sikkerhedspolitik og at vi eventuelt skal danne en kommission. Nu har vi haft Hjemmestyre i 20 år, og der har vi allerede bemærket også under dannelsen af det nye Landsstyre, at selvfølgelig skal vi snakke om de ting, som vi mener bør rettes op på. Der er nogle ting, som der skal rettes op på, og det er ikke kun inden for udenrigspolitikken, men der er nogle andre spørgsmål, som vi ikke havde fantaseret os frem til for 20 år siden. Dengang viste vi ikke, at der ville være så mange ældre blandt os. Der er blevet langt flere ældre blandt os her i grønland og det vil være helt på sin plads, at såfremt Danmark samarbejder omkring dette.

Og de ting vi har haft som udgangspunkt, da vi vurderede det hele under et, det må vi revurdere igen, og det gælder også inde for uddannelser, således at kompetencen i Grønland kan udvikles, men der er stillet et forslag om, hvordan kommissionen skal sammensættes, men der er ikke taget endelig beslutning på det, hvorfor vi tager det op i nærmeste fremtid.

Men kommissionens arbejde skal jo ikke pågår i 10 eller 5 år, vi regner med, at der skal gå 1 år allerhøjest 2 år før kommissionen bliver færdige med sit kommissorium, således at tiden kan blive udnyttet på den bedst mulige måde.

M.h.t. Anthon Frederiksens tale i billeder med et træ som bærer frugt, det lyder smukt, og jeg er også helt enige med en af de ting som han har understreget, nemlig at vi er alt form mange grønlændere, som blot sidder og venter.

I løbet af de mange år, der føler mange at man allerede tager en redningsvest på, når man skal til at igangsætte noget, igangsætning af arbejdsopgaver, igangsætning af virksomheder, igangsætning af uddannelse m.m. En af årsagerne til, at man blot lader vente på at andre skal gøre tingene for een, det er at man nogle gange ikke selv bliver støttet, når man selv vil igang med noget.

Jeg har set forløbet af de 20 år. Det har været dyrt men jeg er sikker på, at såfremt vi ikke havde taget de første skridt for 20 år siden. Så var det blevet endnu dyrere, men vi har nu dannet grundlaget og skal fortsætte.

Men med hensyn til Anthon Frederiksens bemærkninger, såfremt man skal prioritere mellem dansk og engelsk sprog, så vil der være mange der vil prioritere det engelske sprog først, fordi vel vidende, at det åbner op for langt flere muligheder rundt omkring i Verden og det undre mig heller ikke såfremt en stor del af ungdommen ønsker det.

Man kan jo komme uanset i Verden man vil og blive forstået med det engelske sprog, men med det danske sprog kan vi gebærder os i de nordiske lande, men jeg er dog sikker på, at udbredelsen af det engelske sprog, at brugen af det engelske sprog vil blive større, i de kommende år.

Men nogle gange forstår jeg godt, at danskerne nogle gange er ængstelige når de siger, at om 50 år, er der kun 2 sprog i Europa, nemlig engelsk og spansk, men selvom man siger det, så er der ikke rigtigt nogle der tror på det, at hverken det franske eller tyske sprog vil forsvinde.

M.h.t. Ordninger inden for sundhedsvæsenet, der har vi en aftale med Lukas-stiftelsen, der er jeg sikker på, at vi vil finde nogle bedre ordninger i den kommende tid.

Og med Anthons bemærkninger omkring vandkraftværkerne, når vi tænker på vores store forbrug af olie, og dengang vi lavede vandkraftværket i Buksefjorden, da regnede man med, at man nu kunne sætte olie forbruget ned med 25 %. Det er jo ikke sådan, at olien er en resssource som bliver ved med at bestå i tid og evighed, hvorfor en udbygning af energiforsyningen bør fortsætte, som Landsstyret også har planer om at gøre.

Og jeg skal også lige nævne, der blev spurgt om vi ikke skal have et pusterum. Nogle gange ledes man til at tro, at vi er ved at komme for sent til en hundeslæde eller et skib, der skal til at gå igang, alt skal gøres færdigt meget hurtigt, når man undersøger Landsstyrets omkostninger, så ser det ud som om alting vil gå i stå, såfremt det ikke bliver færdiggjort året efter. Det er slet ikke tilfældet, man må prioritere penge og de menneskelige ressourcer, som vi må se på.

Men når jeg nogle gange tænker på, at Grønland trænger til et pusterum, der tænker jeg slet ikke på, at vi skal til at udskyde en masse anlægsopgaver og andre planer. Men det er menneskets egen mulighed til lige at sætte sig ned og fundere over tingene, jeg også tænker på, ældre og yngre.

F.eks. da vi etablerede Katuaq, det gav jo et nyt indhold for os i byen, når vi f.eks. kommer ind i huset, så ser vi udstillinger, vi hører koncerter, sikken et dejligt pusterum, som vi så har fået her.

En som har arbejdet og knoklet en hel uge, og som så i løbet af weekenden bruger 1 time i kirken, får jo også et pusterum i sit liv. Der er mange små ting som livet også indeholder, hvorfor de bemærkninger, der er faldet her i dag, endnu engang understreger, at man også bør have tid til det åndelige her.

De ting som vi har arvet med kristendommen indeholder jo også ting, som får os til at tænke på det åndelige. Og m.h.t. Per Rosing Petersens bemærkninger, som jeg ikke har fået udleveret, og jeg har ikke set om det er blevet omdelt, der skal jeg lige bemærke, der sagde han og efterlyste en bedre udnyttelse af veluddannet grønlandsk arbejdskraft, og såfremt de unge vil vende tilbage til Grønland, så må vi også bruge alle midler på at få dem tilbage. Men såfremt der er nogle, der ikke vil vende tilbage, og dem er der jo også nogle af, så kan vi ikke tvinge dem til, at vende tilbage til Grønland.

Og m.h.t. Færøerne, som man nogle gange bliver sammenlignet med, og det gør Per Rosing Petersen også, når man direkte sammenligner os med Færøerne, det anser jeg for, at være upassende og jeg tror også at Færøerne heller ikke ønsker at blive sammenlignet med Grønland.

Og når vi ser på Grønlandsk geografiske placering, dens store udstrækning som verdens største ø og vores spredte bosætning gør, at man ikke direkte kan sammenligne Grønland med Færøerne. Færøerne er en lille ø-gruppe, en dejlig lille ø-gruppe på Atlanterhavet og de kan komme til hinanden fra den ene dag til den anden, men vi bor jo meget meget spredt, men til trods herfor, har vi stor forståelse for hinanden, intern i Grønland, således at vi også kan bruge et sprog når vi kommunikere med hinanden.

Går vi til Danmark og til Nordafrika, som har den samme udstrækning, bare tænk på hvor mange forskellige sprog, der bliver brugt der. Men vi kan jo ikke sammenlignes med Færøerne, så mener jeg dog, at vores forsøg på, at rette op på forholdene i Grønland. Der bør vi have udgangspunkt i de forhold vi levet under i Grønland, men det vi kan sammenligne os med Færøerne er forskellige lovgivninger inden for hjemmestyreordningerne m.m., selve geografien, befolkningen er meget forskellige, men vi har et upåklageligt samarbejde med Færøerne.

Og afslutningsvis skal jeg til Per Rosing Petersen, idet jeg er enig med dig i, at der gives alt for store tilskud til samfundet, især inden for trafik m.m., der er jo mange mennesker, der aldrig har prøvet at flyve, men vi giver jo også tilskud til steder, som vi endnu ikke har set alligevel, den 1-strengede trafikstruktur, nemlig med beflyvning, det er jo et mål i sig selv, så er der også åbnet mulighed for at turisterne også kan få lov til at sejle med de skibe, der nu er ved at blive forlængede.

Men med de bemærkninger som jeg kom med i fredags, har jeg således kommenteret, men den røde tråd, som vi nu prøver på at følge, den prøver vi på at følge i Landsstyret, men befolkningen, kommunerne og organisationerne m.m., såfremt befolkningen ikke selv er indstillet på at udføre, deres del af arbejdet, så kan arbejdet ikke gøres færdigt.

Jeg siger tusind tak til den indledte debat, der nu er kommet..

Nu er debatten ved at gå igang, og flere landsstyremedlemmer har bedt om ordet. Først er det Landsstyremedlemmet for Erhverv.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.

Jeg er glad for, at Atassuts ordfører ønsker revurdering om det kystnære rejefiskeri. Ligeledes er jeg meget glad for, at man har påpeget arbejdskraftsmanglen i industrien, fordi det er meget vigtigt at vores produktion er på sin højeste, specielt i sommerperioden og der i ligger vores muligheder for større indtjening. Derfor må vi på en eller anden måde komme over det problem, at vi mangler arbejdspladser i højsæsonen.

16.-17. oktober i år bliver der arrangeret et rejeseminar, et rejeseminar, hvor man drøfter og vurderer de erfaringer, der er indhentet hidtil.

IA's ordførers bemærkninger omkring NUKA A/S synes jeg er kedelige, men efter det vi har erfaret, at de ørreder, der ligger under 1 kilo har man ikke ønsket at købe ind, det skal undersøges, for hvis det er tilfældet, så må man også undersøge garnmaskestørrelserne. Landsstyret agter stadigvæk at følge nøje med i udviklingen omkring PUISI A/S.

Krabbefiskeriet er heldigvis i positiv udvikling. Priserne har været et problem i denne sommer og problemerne har deres udspring i, at visse producenter har måtte producere uden tilskud, hvorimod andre får tilskud, og vi må så også få løst dette problem, iden året er omme.

Mange ønsker tilskud og andre mener, at de ikke har behov for tilskud, det er sådanne problemer vi skal have vejet op mod hinanden. Såvidt jeg husker er det vist nok 1997, hvor Inuit Ataqatigiit også var med i, har man taget beslutning om, at få undersøgt kapacitetstilpasningsmulighederne for virksomhederne.

Der vil blive taget en vurdering i midten af år 2000 og se hvor det er, man har behov for at få rettet tingene op. Jeg skal til Kandidatforbundets ordfører bemærke, at Royal Greenland - Grønland eller hvordan man nu kalder den, så har Landsstyret igangsat en analyse undersøgelse, hvis resultater vil blive fremlagt senere på efterårssamlingen.

M.h.t. Ophør af brug af sænkegarn i fiskeriet, der har man for 2 år siden i forbindelse med undersøgelse af bestanden, der er disse resultater af undersøgelsen blevet ændret, men i tæt samarbejde med KNAPK har man taget en beslutning om, at man pr. 1. januar år 2000, så skal brugen af garn i fiskeriet ophøre.

M.h.t. fiskerne i Illulissat, så har deri løbet af denne måned været et seminar, hvor vi har fået vished om, at Landsstyret må tage beslutning om, at garnfiskeriet måske kan gennemføres i en vis periode, fordi fiskeområderne er ......, hvilket Landsstyret vil tage beslutning om i den nærmeste fremtid.

Jeg vil også komme ind på, at jeg er glad for, at samtlige partier bemærkninger omkring fiskeri, lyder på, at man skal have en målrettet politik på området. Man må finde frem til, hvor i forsyningen, der er problemer og det vil Landsstyret bestræbe sig på. Tak.

Og Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked har også ønsket, at komme med sine besvarelser.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Jeg vil benytte denne lejlighed til at lykønske beboerne i Qetarsuep og Uummannaq kommune tillykke med denne nye landingsbane. Som bekendt har jeg været en af dem der har arbejdet for etableringen af en landingsbane i Qetarsuep. Vi ved jo at Uummannaq- området og specielt Uummannaq fjordkompleks har store ressourcer, som man kan udnytte bedre ved at anlæggelse af en landingsbane og jeg vil også gerne benytte lejligheden til at rette en tak til alle, der har været med til, at det er blevet en realitet.

De forskellige ordføreres bemærkninger omkring det sociale område og arbejdsmarked er ret ensartede, hvorfor jeg kun har lidt tilføjelser til Landsstyreformandens generelle besvarelse på dette område.

M.h.t. arbejdsmarkedsområdet, kom man specielt ind på medarbejderne på fiskefabrikkerne. Vi ved at vi er i fuld gang med en arbejdsmarkedsreform og vi arbejder efter de henstillinger og beslutninger, der er taget i Landstinget.

Der skal igangsættes en debat, hvor jeg der til blot skal understrege, at vi i Landsstyret har nogle konkrete planer omkring at der laves nye ordninger i samarbejde med fabriksejerne og medarbejderne og ledelsen, således at der bliver skabt stabilt og varige arbejdspladser. Og jeg regner med, at der inden alt for lang tid vil blive lavet nogle modeller, der forbedrer forholdene for fabriksarbejderne.

Landsstyret har jo etableret Landsarbejdsråd, som vil indgå i tæt samarbejde med reformarbejdet.

Siumuts ordfører Jørgen Væver Johansen vil jeg også særskilt kommentere. Det er omkring førtidige pension som vi harm store udgifter til på nuværende tidspunkt. Ja vi har en årsudgift på omkring 200 mio. kr. på dette område.

Landsstyret ligger derfor vægt på, at m.h.t. alderspension og førtidige pension, at man revurderer forpligtigelser og rettigheder. Fordelingen af ansvarsområdet mellem Landsstyret og kommunerne må tages på til fornyet vurdering, således at fordelingen af arbejdsopgaver og arbejds- og byrdefordelingen bliver mere gennemskuelig.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at visse kommuner har større udgifter til førtidige pension og det er så udgangspunkt i de muligheder, der ligger i kommunerne, hvad angår arbejdspladser, og der er nogle ting vi skal have rette op på. Og ikke mindst m.h.t. fordelingen af ansvarsområder.

I forbindelse med arbejdsmarkedsreformarbejdet og hvad angår bloktilskud, er det også helt korrekt, som Siumuts ordfører også var inde på, at vi skal tænke fremadrettet. Vi skal indgå mere målrettet aftaler for at opnå bedre resultater. Kort sagt vi må arbejde henimod, at forhøje incitamentet til at tage arbejde.

Og vi kan heller ikke komme uden om, at tilpasse vores sociale regelsæt til den kommende nye arbejdsmarkedsreform, fordi visse af vores sociale regler gør klienterne passive og det fremgår jo også af det seminar, der er blevet afholdt for nyligt, som borgerne konkret har fremsat, hvor det fremgår, at det eksisterende regelsæt gør, at det måske endda er bedre at stå uden arbejde og det har så gjort, at jeg har måtte tage ordet, som Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og at sammenhængen mellem disse regler skal gøres bedre og at det er Landsstyrets og Landstingets opgave, at gøre det.

Derfor vil det være nødvendigt med nye forhandlinger med kommunerne omkring finansiering, såfremt disse tiltag skal indeholde incitamentet til at tage arbejde. J

Jeg vil heller ikke undlade, at bemærke Atassuts ordførerindlæg, også m.h.t. vejanlæg i bygderne, således at man kan vende tilbage til mandetimeordningen omkring vejanlæggene i bygderne.

Før i tiden har man brugt mandetimerne, men efter ændringen af disse regler, så er det meget begrænset, hvor meget man kan bruge disse ting. I dag er det sådan, at man kun kan bruge mandetimer til vejarbejde, såfremt kommunen vil bekoste udgifterne 100 %. Derfor regner vi med i Landsstyret, at vi vil lave et forsøgsprojekt i kommunerne m.h.p. genindførelse af mandetimeordningen til etablering af vejanlæg i bygderne. Så jeg mener ikke, at der er nogle punkter vi kan være uenig i, at man også kan medtage anlæggelse af veje i bygderne.

M.h.t. bemærkningerne omkring arbejdsmarkedsområdet fra Inuit Ataqatigiit og de andre, der forstod jeg bemærkningen derhen, at man må passe på, at man nedbringer antallet af tilkaldt arbejdskraft udefra, så vi må gøre os dygtigere til at bruge tilkaldt arbejdskraft i mindre omfang.

Debatten herom pågår, vi har også været inde på, hvilke ansættelsesformer, der skal bruges fremover her i Grønland. Og der bliver sagt, at kravene når man opslår ledige stillinger er for strikse, således at man ikke kan ansætte hjemmehørende arbejdskraft.

Det er en af de ting som man vil komme nærmere ind på i forbindelse med arbejdsmarkedsreformen. Vi må også tilpasse reglerne efter de opgaver og de krav, der må stilles herom.

M.h.t. Socialreformkommissionens arbejde, så har Maliinannguaq Markussen Mølgaard været inde på et område, som jeg godt forstår, det er omkring de ældre og de handicappede. At vores bestræbelser på at udforme f.eks. familiepolitikken og handicappolitikken har pågået for langsomt. Selvfølgelig kan det gøres hurtige, men lovgivningen og ændringen af lovgivningen kræver sommetider, at man ikke forhaster sig og haster tingene igennem, hvorfor man må tænke på, at der er grænser for, hvor meget vi kan nå med den arbejdskraft vi har i dag, og så må vi så gøre vores bedste, måske med bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer.

Vi følger nøje med i reformarbejdet inden for det sociale område, hvor vi altid retter blikket tilbage, og arbejder pågår efter de retningslinier som er udstukket her i Landstinget. Da Landstinget behandlede Socialreformkommissionens betænkning i 1997 er der udstukket nogle retningslinier, og såfremt vi ønsker at få ændret disse retningslinier, må vi også fremsætte det her i Landstinget.

Men Landstinget følger de retningslinier, der er udstukket omkring dette arbejde.

Til sidst et spørgsmål fra Kandidatforbundet, om hvad man mener omkring indførelse af ungdomstjenesten. Det er vist det der har været igangsat tidligere og i den forbindelse kan jeg sige, ligesom Landsstyreformanden har været inde på, at den landsdækkende ungdomstjeneste, at Landsstyret agter at nedsætte en arbejdsgruppe m.h.p. undersøgelse af mulighederne af landsdækkende ungdomstjeneste.

Kommunerne har deres ungdomstjeneste i dag, så godt som alle kommuner og i visse kommuner, har der jo været vellykkede initiativer, f.eks. i Nanortalik. Og ud af 40 unge, der gik igang, er der 38, der har fået anvist enten uddannelse eller arbejde. Sådanne positive tiltage skal pågå, men den landsdækkende ungdomstjeneste og udformningen deraf, skal der nedsættes en arbejdsgruppe til.

Den vil have rigeligt at se til, hvor man i samarbejde med konsulenttjenesten for fåreholderne er igang med at registrere, hvilke arbejdsopgaver der ligger, f.eks. udvidelse af markeder og udvidelse af veje, og måske endda tage anlæg af veje i bygderne. Det er disse ting, som Landstingets initiativer rettes til.

Og Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel kommer også med sin besvarelse.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.

Landstings- og landsstyrearbejdet gælder for alvor når vi har åbningsdebat ud fra Landsstyreformandens åbningstale, og det er også helt på sin plads.

Når vi nu kun er 7 landsstyremedlemmer, så kan vi jo komme til at overse noget, at det der sker ude i samfundet og der er det jo kun glædeligt, at vi bliver mindet om det igen, således at vi kan tage dette op, og det er helt på sin plads, det skal jo ikke være sådan at vi som landsstyremedlemmer skal drive rund, som en lille jolle uden årer, som blot driver med strømmen, men vi skal være åbne overfor. At høre de meldinger, der kommer fra samfundet og bruge talerstolen, således til at føre disse ud i virkeligheden.

Flere talere var inde på en eventuelt forhøjelse af el- og vandpriserne og især Kandidatforbundet har en melding om, at de ikke kan være med til det, men Landsstyret fungerer jo som den der godkender priser eller tilbageviser eventuelle forhøjelser.

Og jeg skal lige understrege, at flere virksomheder i Grønland, flere fiskeindustrier, værfterne og plastikfabrikken heroppe, får en mindre vandpris og el. Istedet for 2.15 kr., så koster det kun 58 øre pr. kilo wattime og vi betaler 16 kr. pr. kubikmetervand, hvor fiskefabrikkerne kun betaler lidt over 2 kr. men vi mener, at priserne bør tilpasses, vi tænker på, at de kan forhøjes en lille smule, og forslaget bliver Landsstyret sandsynligvis færdige med under denne samling.

Og det man skal være vågen overfor er alle de ønsker som Landstinget har ønsket sig, og såfremt alle skal realiseres, så koster det omkring 500 mio. kr.

Og såfremt vi skal have råd til vandrørene, elledningerne med meget mere, så må vi de have et større budget på 50 mio. kr., hvor de kun bruger 50 mio. kr. og såfremt vi skal undvære tilsvarende katastrofer, som den der skete i Sisimiut for et par år siden, så er det nødvendigt, at der bliver tildelt flere midler til det.

Men såfremt man ikke går ind for en forhøjelse af priserne, så vil vi gerne høre, på hvilken måde man kan gøre det på.

Og Atassut var inde på fiskeriområdet, hvor Atassut var inde på fiskere og fangere og fåreholderne og deres alderspensioner. Og Landsstyret har intentioner om, at man åbner op for denne pensionsopsparing og KNAPK og De Samvirkende Fåreholderforeningers bestyrelser, dem skal man tage kontakt til, således at såfremt det offentlige skal have et tilskud til det, så skal man komme til en forståelse om, hvor stor et selv indskud de skal have.

Og Atassut var inde på, at mineralerne blot har været set på en eventuelt stor lottegevinst. Og det er jo et forhenværende medlem af Råstofudvalget. Mon ikke han selv har været med til at skabe det billede, når han selv harm været medlem. Det er meget vigtigt, at samfundet også selv har et stort medansvar i samfundsudviklingen og derfor må vi også se på, at det ikke kun er de helt store internationale selskaber, der forestår mineraludvindingen og efterforskningen og det såkaldte "smallscale" mineralefterforskning og udvinding er jo også en mulighed, såfremt vi ikke blot skal være tilskuere.

Hvorfor vi også m.h.p. uddannelse også er kommet frem med tv-spot, hvorfor jeg mener, at det er beklageligt, at Otto Steenholdt ser negativt på det.

Men jeg er glad for og rørt over, at man ser positivt på en eventuelt budget lovgivning. Og efter at have rost det, så siger medlemmet, de i gåseøjne "katastrofer" med Disko og de ubetalte regninger i sundhedsvæsenet og samtidigt også været inde på uddannelsesstøtte og kalder dem som skandaler og katastrofer og også har påpeget de udveje, vi har peget på igennem budgetlovgivningen. Jeg synes ikke at det hænger helt sammen med de bemærkninger.

Men m.h.t. at man skal bruge Landskassens midler på den bedst mulige måde, det er vi selvfølgelig vågen overfor og Landskassen har en likviditet på ca. 740 mio. kr. og det er nu fordelt på 320 mio. kr. til de daglige driftsudgifter som er placeret på meget lav rente og som også kan udleveres til kommunerne som tilskud og de har 2,5 %, så er der nogle andre midler til ca. 3 % forrentning, som har en opsigelsesperiode og så er der obligationer på ca. 200 mio. kr. som har en rente på 5-6 % pr. anno.

Og til Siumuts ordfører, så skal jeg nævne, at disse fortløbende skal vurderes, således at man får det størst mulige afkast fra det. Og Økonomidirektoratet har nu vejledere fra banker og udenlandske konsulenter, således at pengene til stadighed bliver placeret til den højest mulige rente forskellige steder.

Og m.h.t. forsøgene med SIKU-blokken, som nu er ved at være færdige. Der skal Landsstyret afholde et seminar vedrørende handel og der er det så igangsættere, virksomheder, der skal de animeres, og de forskellige problemstillinger skal afdækkes og man skal drøfte hvilke eksportmuligheder man har, og en af de ting man der skal snakke om er SIKU-blokkene.

Siumuts ordfører var inde på bloktilskuddene, hvor man var inde på førtidspensionerne og der tager jeg hans henstilling til efterretning, fordi vi kan jo ikke suverænt bestemme, hvor stort et bloktilskud kommunerne skal have, fordi det er noget vi skal forhandle om, og man kan have nogle regionale tilskud til de forskellige landsdele, det er jo ikke en ny tanke.

Allerede i begyndelsen af 90'erne havde jeg selv et forslag omkring dette og denne tanke bliver jo serveret overfor KANUKOKA, så det kan jo godt være, at kommunerne tager det som et forvarsel til, at kommunerne måske i fremtiden skal lægges sammen.

Men som Landsstyremedlem for Handel, så siger Siumut at returflaskesystemet er alt for dyrt og som en understregning af det, skal jeg blot nævne, at ensprissystemet inden for fragt, til, fra og interne i Grønland, og der er det 50 mio. kr. af fragten til Grønland vi har og ca. 12 mio. kr. fra Grønland man får ind. Og interne i Grønland, der er det tilsvarende beløb ca. 10.3 mio. kr. og deraf er de 45 % ca. 4,6 mio. kr., der alene kommer som en betaling for returflaskerne og heraf kan man se hvor dyrt det er, at have denne ordning. Ensfragtsystemet der fik man 74,9 mio. kr. ind i Landskassen på den konto i 1998.

Og m.h.t. gratis bil og telefon til nogle landsstyremedlemmer og andre embedsmænd, der har jeg svært ved at se, om det er helt korrekt. Det er op til det enkelte menneske om det vil have fri bil og hidtil har det forhenværende Landsstyre fastsat, at det koster 20.000 kr. at have en fri bil over skatten. Det er ikke helt at have en gratis bil, men det skal drøftes om det skal koste en større indtægt, at have en fri bil.

Men landstingsmedlemmerne har jo også fri telefon under deres samlinger, og derudover får landstingsmedlemmerne skattefrit 4.100 kr. til betaling af telefoner og andre kontorholdsudgifter, det vil siger, at de får ca. 50.000 kr. til nedbringelse af deres egen telefonregninger, fordi man mener, at de bør have adgang til en telefon, hvorfor Landstinget selv har fastsat dette beløb.

M.h.t. Inuit Ataqatigiits ordfører indlæg, er der kun en ting jeg skal understrege, idet jeg anser det for at have vigtighed for som bygdebeboer og som en del bybeboere vil nikke genkende til, nemlig at der er for lidt samarbejde.

Jeg kan huske, da vi som nye landstingsmedlemmer i Landstings sammenhæng, hvor vi nogle gange etablerede produktionssteder uden at det blev koordineret med elværkernes kapacitet. Men vi er ved at komme ind i et nyt årtusinde, og det vil være underligt, hvis vi ikke har lært af vores fejltagelser dengang.

Der har været planer om etablering af fryseanlæg i forskellige bygder og der har det så betydet, at man har måtte udvide bygdeanlæggene og så p.g.a. af de alt for tynde kabler, der har været i bygderne, det har været et problem, men problemet eksisterer ikke mere og det samme gælder så for en ismaskine, som skulle anlægges en bygd m.m. og efter at ismaskinen forårsagede, at bygdeelværket brød sammen, så blev det afmonteret og sendt til en anden bygd.

Men sådanne nogle ting er noget som vi som samlet Landsting og Landsting, skal være med til at afværge. Tak.

Og vi fortsætter. Og den næste der har bedt om ordet er Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Kirke, Alfred Jakobsen.

Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Kirke.

Tak. Det vil jeg komme frem med er tilføjelser til Landsstyreformandens og andre landsstyremedlemmers besvarelse.

Først skal jeg til Atassuts Otto Steenholdt understrege, at Landsstyret ikke betragter det som en skandale, at man eventuelt må give yderligere bevillinger til sundhedsområdet, og jeg vil ikke komme med nærmere ind på det, fordi der har være redegørelse herom.

Vi følger med i hvilket forbrug der er både på SANA og på kysten og såfremt forbruget fortsætter i den bane, så vil man komme til at mangle disse midler og netop er disse midler, som Landsstyret har søgt om som tillægsbevilling når vi skal til at behandle tillægsbevillingsloven.

Hidtil har man ikke misbr8igt midlerne, men det er forbruget indtil nu, der har gjort, at man estimerer, at man vil have behov for yderligere midler.

M.h.t 8,5 mio. kr. som Landsstyremedlemmet for Økonomi har været inde på. Selvfølgelig er det beklageligt, at de lige pludselig dukkede op, fordi de skulle have været betalt allerede sidste år, men det skyldes flere personers fejl.

Vi i Landsstyret , vil meget servicere de syge, som har behov for behandling og det vil da ikke være en skandale, at have behov for midler, for at kunne behandle disse.

Vi ligger vægt på, at der til stadighed er behov for behandling af vores syge og vi kan ikke planlægge vores sundhed, så vi på forhånd kan afsætte de og de midler til de og de evakueringer. Det er en del af vores liv, at vi selv er ansvarlige for vores eget liv, men vi kan ikke planlægge, hvornår vi bliver syge.

Fra Landsstyret har vi til hensigt, at regionssygehusene skal være de, der skal være med til at afhjælpe den store lægemangel, der er i øjeblikket. På den måde, der kan vi få de nødvendige læger med de og de specialer, såfremt vi regionaliserer sygehusene. Det vil og kan få den konsekvens, at man kan gennemføre mindre komplekse operationer.

Der bliver sagt, at ventelisten vokser og vokse, men tallene som blev samlet i foråret, er der 3.440 på venteliste, og deraf er 40 % af dem placeret som nogle, der kan opereres i løbet af 1 dag. Og for at kunne gennemføre, så har man også ved yderligere bevillinger, igang med en udvidelse af operationsstuen på SANA og vi regner med, at den vil stå færdig maj eller juni i foråret, således at mange af disse 1-dags operation kan gennemføres der.

M.h.t. placeringen af regionssygehuse i Disko-bugten, og beslutningen om i hvilken by den skal være, så er man igang med et oplæg til Landsstyret om grundlaget for beslutningen om, hvor den skal placeres, men jeg håber, at dette beslutningsgrundlag kan stå færdig i midten af oktober.

Så har vi fornyet vores aftale med Vordingborgs Amtshospital, således at bevillingerne dertil 3, 4, 5 mio. kr. deraf klan hentes tilbage til Grønland, således at distriktspsykiatrien kan igangsættes.

M.h.t. forbrændingsanlæg, ligesom Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender har været inde på, så har man indgået aftale med kommunerne om, at man eventuelt kan lave vejanlæg til disse forbrændingsanlæg. Jeg mener at arbejdet netop på det område, pågår for øjeblikket.

Og m.h.t. affaldshåndtering vil jeg understrege, at det er kommunernes ansvarsområde, og det er kommunerne, der står 100 % for affaldssorteringen. Vi i Landsstyret er parate til, at hjælpe til omkring specialaffald, og der har for nylig været en affaldssorterer fra Danmark for at se, hvilke muligheder der er, for at gennemføre en affaldssortering heroppe.

De bemærkninger der er fra Siumut og Inuit Ataqatigiits ordførere, at man bakker om de initiativer der er, og specielt har jeg bemærket, at Inuit Ataqatigiit, at visse byer eller bygder kan gøres mere rentable og det skal vi være opmærksomme på, her i denne sammenhæng.

Og den næste er Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning, hvorefter Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur og der er jo en mængde andre talere fra partierne og nogle der har ønsket , at få ordet uden om partiernes ordfører, men nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning, værsgo.

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning.

Tak. Som tilføjelse til Landsstyreformandens bemærkninger til partiernes ordfører har jeg nogle bemærkninger. Jeg skal prøve på, at gøre det kort.

Samtlige partier og Kandidatforbundet har haft nogle bemærkninger vedrørende sprog som jeg skal komme med tilføjelse om.

Man efterlyser et samfund, et 3-sproget samfund efterlyser man mere og mere, og vi kan mærke, at det bliver mere og mere nødvendigt, hvor man under Kangerlussuaq konferencen under ......., hvor både forældre og skoleledere og bestyrelsesmedlemmer og de forskellige Kulturudvalgsmedlemmer samtlige nævnte, hvor vigtigt det er, at man hurtigst muligt gør samfundet 3-sproget.

Og jeg mener også at vi kan tage opgaven alvorligt op, hvor man på GU i de højere uddannelsesinstitutioner, allerede kan bruge disse 3 sprog, ligesom vores konference også kan gøre disse konference flere sproglige, ligesom vi gjorde det i Kangerlussuaq, næsten uden problemer.

Men så længe vores forbindelse til omverdenen bliver mere og mere udbredt, så ved vi, at en stor del af informationerne sker på engelsk. Såfremt vi skal gøre det nyttigt, at bruge disse informationer, så må vi udvikle vores engelsk kundskaber og efter etableringen af Sprogcenteret, så har vi udvidet vores indlæring af fremmedsprog, ligesom indlæringen af det grønlandske sprog også er blevet en mulighed, ikke bare som modersmål, men som en indlæring i grønlandsk som et fremmedsprog, og det er lykkedes.

Set under et går det godt med Sprogcenteret, og ligesom det er glædeligt at man er glad for at lære det grønlandske sprog på stedet, ligesom det også går godt med at lære engelsk og tysk, både der og i andre lande.

M.h.t. arktisk teknologi som flere var inde på, der er arktisk teknologi og oprettelse af et videnscenter er blevet igangsat og målet er, at det sker ud fra samfundets behov og på en bæredygtig måde for miljøet og her. Og det skal ske igennem at samle den viden der er i arktisk, ligesom man også skal indsamle ny viden og forskningsresultater.

Man er allerede påbegyndt en efteruddannelse af ingeniører og teknikere og en stor del af elementet er, at man på bolig, miljø, vand og varme, renoveringsbehovet, ligesom man også kan bruge mere teknologi på udviklingen af byerne.

Videnscenteret har givet et kursus for folkeskolelærer og ingeninørstuderende og det er så sket igennem Danmarks tekniske universitets ingeniørsstuderende og i 1999 i august måned blev det påbegyndt for denne gruppe, og her i søger man at opnå, at flere grønlændere uddannelser sig som ingeniører.

Og til det som Siumut efterlyser, nemlig musikundervisning. Landsstyret ligger vægt på musikkundskaber, hvorfor det er glædeligt, at kommunerne har opstartet sådanne ting, der er opstartet en musikskole i Illulissat, i Narsaq og Maniitsoq og i Nuuk er man i færd med at oprette sådanne skoler, hvorfor det er glædeligt med sådanne kommunale initiativer, som man har taget alvorligt op. I andre skoler bruger man fritidsundervisningen, hvor der gives undervisning i musik.

Og derudover er der en anden ting som Siumut efter, nemlig en ny teaterlov. Og her er der en redegørelse vedrørende teatrets fremtid og såfremt vi kan afse ressourcer til det i direktoratet, vil vi fremkomme med en sådan en.

Og den indeholder 3 indstillinger som skal bruges i det videre arbejde. Og det indeholder for det første en lovgivning vedrørende teater, oprettelse af et nastionalteater og for det tredje en skuespilsundervisning og det skal så prioriteres således, at man vurderer status for skuespil og skuespillere i Grønland, forud for, at man vedtager en lovgivning.

Og ved modtagelsen af redegørelsen er der allerede gået 3 år, og forholdene har ændret sig ved etableringen af kulturhuset Katuaq, hvorfor man igen bør tage en revurdering af indstilling p.g.a. af de nye forhold. Og først efter det, vil der blive udarbejdet en teaterlov og bliver taget stilling til det, når forholdene er blevet revurderet.

Og det næste jeg skal kommentere er KNR Tv, hvor der er nogle klare efterlysninger, således tanken om Tv-undervisning også er noget støtteværdigt, men det kræver ekstra bevillinger. Video undervisningsmateriale bliver distribueret fra ...... og tv kan være et supplement til det kan sagtens vurderes.

Og m.h.t. efteruddannelser og kurser, så har man ikke nævnt sundhedsmedhjælperuddannelsen, som ingen har været inde på. Det er en ny uddannelse som er en del af Landstingets lovforordning vedrørende sygeplejeruddannelsen, hvor det så er hensigten, at den bliver igangsat i år 2001.

Og m.h.t. folkeskolereformen som partierne og Kandidatforbundet også har kommenteret. Folkeskolereformen pågår efter planerne. Konferencen i Kangerlussuaq præsenterede nye mål og indhold, hvor samtlige deltagere aktivt deltog og jeg har så nedsat 4 særskilte arbejdsgrupper og dette arbejde er blevet udarbejdet som en beretning til Landstinget, som også vil blive omdelt til andre deltagere af Kangerlussuaq.

Og det understreger lige den aktive deltagelse under Kangerlussuaq konferencen og jeres støtte har gives os nye kræfter til at arbejde videre på, hvilket jeg takker for.

Og den næste taler er Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Steffen Ulrich-Lynge, Værsgo.

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Tak. Jeg skal ikke gentage Landsstyreformandens og Landsstyremedlemmet for Økonomis besvarelser, fordi de vedrører mit område, men jeg vil blot komme med mindre tilføjelser. Jeg har med glæde bemærket, at Landsstyrets forslag om, at lejerne kan købe deres egne boliger, og man kan omdanne disse til andelslejerforeninger, det er jeg glad for.

Og jeg kan forstå fra Siumut, at man tager vurderingen op om mulighederne for at etablere landingsbaner både i Qaqortoq, Nanortalik og Ittoqqortoormiit.

Siumuts ordfører Jørgen Væver Johansen og Per Rosing Petersen kom ind på, at statens ansvarsområde indenfor luftfartsområdet undersøges om det kan flyttes til Grønland, således at regelfastsættelser omkring lufthavne og lufttrafik i det hele taget, kan flyttes op til Grønland.

Det er så mine korte bemærkninger.

Vi siger tak til Steffen Ulrich-Lynge. Og den næste der ønsker ordet er ikke til stede, hvorfor Ole Lynge kommer med sin bemærkninger uden om partiordførerrunden, værsgo.

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Vi kan selvfølgelig komme ind på de forskellige ting, der er berørt i åbningstalen, men en af de spørgsmål, som Landsstyret har besvaret, der synes jeg, at der mangler specielt et område, og det er, at fabrikkerne lukker p.g.a. arbejdskraftsmangel. Det har man været inde på. Det er ikke kun tilfældet i Nordgrønland, men både i Syd- og Midtgrønland. Og efter nyvalget i foråret, hvor man har været inde på det i flere omgange i forbindelse med vælgermøderne.

Og der har været et seminar om rejefiskeri i Qeqertarsuaq, hvor der også har været et møde med lokale fisker- og fangerforeninger, der har man fra alle sider sagt, at man må tage det op til ny vurdering og der er ingen tvivl om, at Landsstyremedlemmet for erhvervs planlagte konference 16.-17. oktober vil blive fremsat også disse ting.

Jeg vil da gerne bemærke, at vores forgængere i Landstinget har taget beslutninger man følger i dag og det må vi også respekterer. Men man kan tydelig mærke, at forholdene ændrer sig meget hurtigt, og der må tages nye vurderinger omkring bestandene i de forskellige regioner.

I hvilke regioner er der arbejdskraftsmanglen og hvor er der behov for yderligere udvikling indenfor fiskerierhvervet. På disse områder satser man på flere fiskearter, selvom der kan være arbejdskraftsmangel.

Og spørgsmålet om arbejdskraftens mobilitet, det vil kun afhjælpe problemet i visse perioder og såfremt man flytter arbejdskraften i en periode, der må man også tage f.eks. dagsinstitutionspladser og mange andre ting med i betragtning, hvorfor jeg anmoder Landsstyret om, at tage op til eventuelt til forårssamlingen om flytning af arbejdskraft.

Afslutningsvis er jeg glad for, at Landsstyremedlemmet for erhverv kommer ind på i sin besvarelse, at hellehellefiskerne i Illulissat, at der er mulighed for at dispensere for brugen af garn efter 1. januar år 2000.

Det er ikke fordi man ikke ønsker udvikling af fiskeriet , men at man ønsker en overgangsperiode.

Jeg skal minde om, at man i forbindelse med åbningsdebatten og i henhold til forretningsorden, så har man 5 minutter til 2. runde.

Den næste er Jørgen Wæver Johansen, Siumuts ordfører.

Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

Tak. Jeg vil kort kommentere de andres partier, Kandidatforbundets og enkeltkandidatens bemærkninger.

Først mener jeg, at det er vigtigt, at huske budskabet i forbindelse med Kangerlussuaq konferencen. Der bliver udtrykt, at der er behov for fremadrettede politikere. Politikere der ønsker at arbejde for fremtiden, det er det samfundet har behov for.

Selvfølgelig kan vi tale om alle de gode og skæve forhold, der er sket, men vores fokus må ligge i, hvordan vi kan gøre tingene bedre i fremtiden.

Vi har i den tid der er gået talt om, at man bør indføre en højere teknikkeruddannelse i Grønland. Man arbejder på indførelse af HTX i Sisimiut. Men Atassut advarer igennem Otto Steenholdt, om indførelse og det har jeg svært ved at forstå,

Vi har brug for uddannede grønlændere, hvorfor der også er behov for forbedring på området, uddannelsesmæssigt. Hvis Otto bare ved at gentage sig selv ikke ønsker at tage ansvaret, så vil jeg påtage mig det. Såfremt vi skal bekæmpe arbejdsløsheden totalt, så er der behov for omkring 7.000 arbejdspladser.

Såfremt vi har målsætninger, og det har vi i Siumut, så vil vi opnå, at bekæmpe arbejdsløsheden og såvidt muligt få etablerede de arbejdspladser, der er mulighed for at etablere.

Andres af Otto Steenholdts bemærkninger bliver besvaret fra landsstyremedlemmerne, men vi har med glæde konstateret, at vi er fuldstændigt enig i omkring trafikområdet, nemlig at lufttrafikken skal have 1. prioritet og det er Siumut og Atassut fuldstændigt enig i. Det er korrekt at vi ikke har råd til en 2-strenget model, hvad trafikken angår, så vi må satse på den billigst mulige model.

Og m.h.t. bemærkninger fra IA, så er der et korrekt budskab om, at man ikke skal misbruge boligmanglen i så stor omfang, hvorfor vi er interesseret i, at sætte et loft for priserne.

Og det er jo også korrekt, at vi må væk fra selvmedlidenhed og det at kunne skyde skylden på andre. Vi må selv være ansvarlige for de initiativer, vi selv tager.

Det jeg mangler mest er at man ikke harm taget stilling til, hvordan man forholder sig til trafik, og det er spændende at høre, hvilken stillingtagen Inuit Ataqatigiit har til det.-

Fra Kandidatforbundet mener man, at man ikke kan komme uden om Illulissat m.h.t. distriktssygehuset, og her mener jeg efter min mening, at når man ser på hele landets udvikling, så må vi huske på, at Illulissat har andre store muligheder - turistmæssigt og erhvervsmæssigt, hvorfor det er nødvendigt, at være solidariske i den sammenhæng også.

Jeg er lige som Landsstyreformanden opvokset i en bygd. Derfor må vi også sige helt klart fakta, også når det drejer sig om bygder og byer, der er mindre rentable.

Der er gået 5 minutter, og tak til Jørgen. Og vi må så lige ændre på rækkefølgen. Og nu er det så Otto Steenholdt og ligeledes 5 minutter. Og dermed ikke være sagt, at det skal udnyttes.

Otto Steenholdt, Atassut.

Først er jeg så ked af, at da Landsstyreformanden skrev sin åbningstale, så må han have kontaktet de andre landsstyremedlemmer og jeg mener at det svar han så har givet på vegne af de andre landsstyremedlemmer, som han selv har udpeget, hvorfor alle de små forklaringer blot er tidskrævende, forklaringer kan udføres skriftligt, det er der plads til, i stedet for, at de siger alle tingene oven på hinanden. Jeg mener, at Landsstyreformanden til næste møde bør sørge for det.

Når jeg prøver på at besvare de andres partiers ordførere, får jeg kun stillet 5 minutter til rådighed, og såfremt det skal besvares, så er det Landsstyreformandens opgave af det, nu har jeg snart brugt min taletid.

De er meget glade for, at 2 gange at påpege, at Atassut har været med i landsstyrekoalitionen. Først under Økonomi og Kultur og Tuusi kommer ovenikøbet med et smil i munden, og siger at det ikke er deres ansvar og det samme gælder for Jonathan Motzfeldt.

Man skal ikke give skylden på nogle andre, men dengang Atassut var landsstyrekoalitionsmedlem, så var Jonathan Motzfeldt også den ansvarlige Landsstyreformand og dermed også havde ansvaret for sine andre ministre.

Oh det at man så har brugt nogle anlægspenge uden at pengene var bevilget, så lyder det som om, at der ikke havde været nogen øverst politisk myndighed, ligesom en statsminister eller en Landsstyreformand.

Men når man så siger, at samtlige tilstedeværende har godkendt det, med udgangspunkt til det, der lå til grund for det, og da det så kom frem igen, så er det en slags misinformation, man så har givet, og dermed fået Landstinget til at vedtage noget, så kan det være en ansvarlig politiker største fejltagelser, der kan være.

Og såfremt det havde været en Atassut politikere, der havde lagt det frem, så burde det have været Landsstyreformandens opgave, at bremse det, og at så noget passer ikke sammen, såfremt man havde brugt de politiske muligheder, der ligger til grund for det arbejde.

Og Mikael Petersen lykønsker dem der lige har fået nye landingsbaner, jeg troede, at det var Landsstyremedlemmet for Trafik, der skulle sige det, og så kommer han så op på talerstolen, d.v.s. Landsstyremedlemmet for Trafik og kommer med den selv samme lykønskning til de samme personer.

Men jeg kan kun sige, at jeg er glad for IA's ordførertale. Jeg har lavet nogle strege ude i margen. Det er ikke første gang det sker, jeg plejer altid at være glad for IA's bevægelser henimod midten, selv privatiseringen af bygninger, vi kan kun være glade for denne flytten ind mod midten.

Nå vi så uanset et hvilket som helst forslag kommer det som et hold kæft bolsche og spørger os, om vi så har råd til det.

Og fordi der ikke skal være skænderi om det, så har vi en forretningsorden for Grønlands Landsting af 3. juli 1993 med tilføjelser af 13. maj 1996 og 1. november 1996, der er der fastsat nogle taletider, som vi i Landstinget bør respekterer.

Og den næste taler er Anthon Frederiksen og efterfølgende er det så Ruth Heilmann, Hans Enoksen og Godmand Rasmussen- Værsgo Anthon. Også 5 minutter.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Jeg er også glad for et af svarene fra landsstyremedlemmerne, specielt Landsstyremedlemmet for Erhverv, fordi det fremgår, at de har vurdere tingene i samarbejde med fiskerne og hørt deres meninger.

Jeg mener at Landsstyremedlemmet for Erhverv viser noget smukt og godt, at man hører fiskerne og ikke tager beslutningerne henover hovedet på dem, og har meddelt at han ønsker betænkningstid, det er glædeligt at høre.

Og jeg mener også at vi bør komme ind på 20 år, selvom nogle ikke er særlige glade for at kikke tilbage.

Det jeg blot vil komme ind på i den forbindelse, er der gået, 20 år siden Hjemmestyrets indførelse og at der ikke har været nogen speciel markering heraf, men at man til næste år vil fejre årtusindet for nordboernes ankomst her til Grønland. Det er ligesom den eneste anledning til at festligholde begivenheden. Det er jeg lidt skuffet over, jeg havde ellers forestillet mig, at man ville fejre 20 års jubilæet for Hjemmestyrets indførelse på en lidt mere markant måde, men lad det være det, det er nok på forhånd bestemt.

Vi har på et tidligere tidspunkt også været inde på videnscentre, hvor man også her fra talerstolen har nævnt, at man blandt andet kan bruge arktisk station i Qeqertarsuaq til sådanne formål. Vi ved jo, at tidligere landstingsmedlemmer har været inde på, samle viden og at man går mere og mere væk fra, at tage beslutningerne fra centralt plan.

M.h.t. fri telefon under vores møder er et gode, som er nødvendigt, men grunden til at jeg sætter spørgsmålstegn ved det, at landsstyremedlemmerne virkelig har behov for at have fri telefon hele året rundt. Det vil være på sin plads, at visse, også opgiver det, i forbindelse med deres selvangivelse. Der har jo været stor mediebevågenhed omkring disse ting, og også omkring fri biler.

Jeg nævner disse ting ikke mindst for at mindske den store kløft mellem folkevalgte og borgerne. Disse beslutninger er taget på et tidligere tidspunkt, hvor vi ikke deltog og jeg mener, at vi må vende tilbage til disse forhold, når vi begynder, at drøfte aflønningsforholdene, fordi jeg ikke mener, at vi lønmæssigt set bør placeres bedre.

Og jeg er glad for at Landsstyremedlemmet for Fiskeri har meddelt tilbage på et tidligere tidspunkt, hvad det angår.

Så er det Ruth Heilmann uden for ordførerrækken og derefter er det Hans Enoksen.

Ruth Heilmann, Siumut.

Tak. Der er en ting jeg skal understrege, at det Atassut har været inde på, at Siumut ikke har kunne skabe 7.000 arbejdspladser. Jeg mener at Jørgen Væver Johansen Siumuts ordfører har nævnt det meget korrekt. Vi vil påtage os ansvaret, og det vil vi gøre, og såfremt vi hjælper hinanden, og gennem samarbejde, der mener jeg så, at vi kan skabe disse arbejdspladser.

Man siger også, at i Sisimiut er arbejdsløsheden faldet så meget, at der kun er ca. 100 arbejdsløse, selvom der har været rigtigt mange arbejdsløse i de foregående år. Og i Ilulissat siger man, at der ikke er arbejdsløshed, hvor man henter arbejdsløse fra andre byer, hvor der er arbejdsløshed.

Jeg ved ikke, hvor mange varige arbejdspladser si har fået, og jeg tror, at Landsstyremedlemmet for Arbejdsmarked også vil fremkomme med disse tal.

Jeg sætter stor vægt på, at turismen er rubriceret som den tredje sølje i erhvervsudviklingen, i de steder, hvor der har været tilbagegang i fiskeriet, både i byer og bygder, der skal der skabes udvikling og såfremt de bliver vejledt af Greenland Tourism på en positiv måde, så mener jeg, at også gennem bygdebeboernes egen deltagelse, der kan man få sat gang i udviklingen af turismen, hvor man ovenikøbet kan standse affolkningen af bygderne, og her er det nødvendigt, at man også finder nogle trafikmæssige løsninger og i trit med udbygningen af lufthavnene, der er det også nødvendigt, at lufthavnene også kommer, at kunne løse en del af problemet.

Jeg tror ikke at det blot er en del af løsningen, fordi der bør være en helhedsløsning. Og jeg tror også, at Siumuts ordfører sagde det meget klart, fordi man kan komme til, at tjene penge på det, og såfremt vi så sætter pengene i arbejdet, så vil det så betyde, at vi kan komme til, at skabe arbejdspladser, hvilket også betyder, at Grønland på den måde bliver rigere.

Og jeg tror også, at vi bør støtte SULISA i højere grad, under hensyntagen til, at SULISA udfører sit arbejde på en god måde.

Og den næste taler er Hans Enoksen Siumut uden om partiordførerne.

Hans Enoksen, Siumut.

Jeg mener, at incitamentet til at have arbejde går i den forkerte retning. F.eks. sætter man begrænsninger i indtjeningen. Hvis du har under 128.000 kr. så får du boligsikring og nogle der ellers gerne vil have arbejde, stopper blot for at opnå boligsikring. Man må kunne lave en ordning, således at den siger, at såfremt du opnår så og så mange, at såfremt du opnå 170.000, så opnår du nogle goder, og derved kan man lade indgå incitamentet for at arbejde i dette. Fordi jeg på den måde, selv hjælper mig selv.

Det er meget positivt, at tale om ungdomstjenester, men den skal omorganiseres. Der er ellers gode muligheder for udvikling inden for kommunen, men der må ikke laves konkurrence for .... ordninger, og det har så kostet mange penge for samfundet.

I og med, at disse ungdomstjenester ikke må konkurrere så udliciterer man arbejdet til meget dyre priser.

Og derudover er der m.h.t. NUKA A/S , så kan man ikke indhandle havkat, ørreder, torsk, selvom der er mange jollefiskere ude i bygderne, det må vi have lavet om på - snarest muligt.

Og eksempelvis forstår jeg det derhen, at man prøver at begrænse indhandlingsmulighederne i bygderne. Jeg kommer til et indhandlingssted og vil købe ørreder, så bliver der sagt, ja du kan købe disse ting, men kun hvis du køber for 150 kr., fordi så går jeg bare hjem, fordi jeg kan jo ikke købe så mange ørreder, bare for at skaffe til aftensmaden.

Mindstemålet er 1 kilo ørreder og derved begrænser man også indhandlingsmulighederne, det er ligesom om man sætter begrænsninger for indhandlingen for bygdebeboerne.

Selskabet udvikler sig på en god måde, men der er for mange unødige begrænsninger. Her kan vi blot tænke på NUKA A/S, Royal Greenland, KNI Pilersuisoq forholdene omkring disse ting, som mærkes kedeligt, f.eks. har NUKA A/S ikke mulighed for at låne fiskekasser, selvom det hele ejes af samfundet.

Sådanne forhold bør der rette op på snarest muligt fra Landsstyret. Jeg er også glad for, at Landsstyremedlemmet for Økonomi siger, at de er lydhøre, så må vi sige til dem, at de skal være mere lydhøre f, for at få rettet op på de skæve forhold i samfundet. Tak.

Og den næste taler er Godmand Rasmussen. Og efter Godmand Rasmussen så er der Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, værsgo.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Det bliver ganske kort for mit vedkommende. Og jeg vil gerne lige melde, at man skal ikke kunne tale til sig selv, fordi jeg hører selv lidt dårligt, så har jeg svært ved at høre talerne fra talerstolen.

Det er jo første gang jeg er med i sådan en åbningsdebat og jeg troede ellers, at det I har taget som en vane, jeg mener ikke, at man bør have sådan en åbningsdebat, fordi der er mange ting, vi vil vende tilbage i vores behandling af de forskellige forslag. Vi kunne have brugt meget af tiden på en meget nemmere måde, men lad os nu komme til sagen.

Først. Landsstyreformanden sagde i sin åbningstale og kom med sådan en slags løftede pegefingre, men heldigvis kom Inuit Ataqatigiit ind på det kort, nemlig hash. Ungdommen i dag er i dag af hashen.

IA brugte svage mennesker, så må hele ungdommen, i hele Grønland blevet svag. Hashen bliver solgt åbent, lad os gøre noget ved sagen. Vi må ikke sætte vores lid til dem der kommer ude fra, lad os hjælpe hinanden og støtte hinanden, såfremt vi ikke skal miste alt form mange unge mennesker.

Og man kom også ind på en anden ting, nemlig arbejdsmarked og uddannelse, hvor man ligesom er kommet 20 år tilbage. For nylig så vi Qanaroq, at den øverste direktør, der sagde, at Hjemmestyrets administration og grønlandiseringen af det er et af de største problemer.

Jeg tror ikke på det, fordi vi må indrømme, hvem er det der ikke har bestået sin uddannelse. Man har ikke udnyttet sine forpligtigelser fuldt ud, og det er sådanne nogle ting, vi skal være vågne overfor. Når man siger, at der er nogle, der ikke kan arbejde, og at der er nogle, der er dovne, det er ikke tilfældet. Jeg har et eksempel. Der er ca. 1.500 skibbere med uddannelsesbevis, hvor mange bliver brugt. Hvor mange HK-uddannede bliver ikke brugt i Danmark. Vi må komme væk fra denne laden stå til og manglende støtte, den må vi komme væk fra, såfremt vi skal gøre noget ved grønlandiseringen.

Under debatten her kom man også frem med Disco. Og der skal jeg sige det kort. Første gang jeg kom til talerstolen, sagde jeg, at jeg ærer dem mennesker, der kan indrømme deres fejltagelser. Såfremt du har taget fejl, så må du indrømme det, eller måske også har overset nogle fejl, det kan godt være, at man så har overset nogle fejl.

Men m.h.t. KNR TV, der er jeg fuldstændigt enig med dig her i, og til en anden Siumutter, skal jeg lige komme med en besvarelse. Hun ligger vægt på skabelsen af arbejdspladser, det tror jeg ikke er rigtigt. Når man ligger vægt på, at skabe arbejdspladser, så skal man også støtte bestræbelserne på det.

Jeg husker hvad der skete, da vi havde taxavognmændene på dagsordenen, du støttede ikke punktet. En anden ting er Katuaq, som Landsstyreformanden var inde på det. Det er rigtigt nok, at nye oplevelser også giver noget nyt, men etableringen af Katuaq, giver også fejl, og der blev det også nævnt, at Katuaq også skulle være for resten af borgerne i Grønland, men det er ikke tilfældet.

Men jeg skal lige minde om, at det vi nu drøfter er åbningsdebatten og hvilke politiske mål der er, hvorfor jeg ikke mener, at det er på sin plads, at enkelte partier begynder, at kommentere hinanden.

Den næste taler er Maliinannguaq Markussen Mølgaard.

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Vi har ikke været inde på trafikforholdene, og vi har selvfølgelige nogle overvejelser omkring disse ting og vi kommer tilbage til det.

Der er flere ting som vi ikke har været inde på, hvor blandt andet omkring miljø og affaldshåndteringen. Jeg skal minde om i forbindelse med lufttrafikken, så er det ligesom om, at såfremt man skal vurdere om lufttrafikken, skal være den eneste måde man skal bygge bro, så må man nøje vurdere specielt i forbindelse med sommertrafikken, så er det sådan at skibene simpelthen er booket op, og der er lange venteliste, at mange ikke kan tage med.

Det er spørgsmålet om lufttrafikken virkelig kan dække hele dette store behov, og det er en af de ting man også må nærmere undersøges og fra Inuit Ataqatigiit ligger vi vægt på, at såfremt man vil tage en beslutning, så må man også se på de konsekvenser, der kommer efter en sådan beslutning.

M.h.t. udskydelsen af landingsbanen i Paamiut, så må vi også sige, at vi i Inuit Ataqatigiit ligger vægt på, at der igangsættes undersøgelser omkring, hvor vi kan hente midlerne, for at opnå, at man ikke udskyder landingsbaneanlæggelsen i Paamiut.

Og i forbindelse med koordineringen af landingsbaneanlæggene og såfremt vi vil udskyde nogle af planerne, vil det også have en økonomisk konsekvens og Inuit Ataqatigiit vil gerne have det med i undersøgelserne.

Vi er fuldstændigt enig i Siumuts ordfører omkring NATO, omkring Færøerne har anmodet om, hvor meget den danske stat får ind med NATO medlemsskabet og Inuit Ataqatigiit vil gerne have undersøgelsen igangsat omkring det.

Og afslutningsvis vil jeg blot medtage, at de byer, der er arbejdskraftsmangel, så er boligmanglen også stor, uanset hvor meget man bygger nyt, så bliver det ædt om af andre der mangler bolig, hvorfor vi gerne vil have vurderet, om visse fabrikker, der er beliggende i byer, hvor der er boligmangel, kan flyttes til byer, hvor der er boliger nok i forvejen. Tak.

Og den næste er uden for partiordførerne, og det er Olga Poulsen, og efter Olga er det Vittus Mikaelsen og Ruth Heilmann, der har bedt om ordet.

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Jeg vil komme ind på Landsstyremedlemmet for Uddannelses bemærkninger, omkring vigtigheden af 3-sprogethed, det støtter vi fra Inuit Ataqatigiit, men påpeger kraftigt, at vores eget sprog skal vedligeholdes, værnes om, og vi skal have undersøgt om de undervisningsmaterialer, hvor meget af det er på grønlandske og hvor mange grønlandske bøger, der er i de forskellige biblioteker og hvor mange bøger af grønlandske forfattere bliver sendt til de forskellige biblioteker.

Og vi skal jo også støtte vores forfattere mere, således at vi også kan bruge det til udbredelsen af forståelsen for vores eget sprog.

Og m.h.t. Otto Steenholdt og Atassut, han siger til Inuit Ataqatigiit, at Inuit Ataqatigiit har fået en højredrejning omkring muligheden for at købe boliger. Jeg mener ikke, at man kan sige det på den måde, men her i fremgår Inuit Ataqatigiits evne til at tage tingene op til vurdering og det er nødvendigt, at samfundet også tager den vurdering, der er mange, der er i stand til at købe deres egne boliger, og dem må man også udnytte.

M.h.t. teaterloven, så har det længe været et ønske fra teaterfolk, at denne lov træder i kraft, og jeg mener, at man eventuelt kan placere en teaterskolen ude på kysten. Jeg er enig i, at Katuaq kun er for meget beregnet for Nuuk-borgerne. Katuaq må i større omfang benytte de forskellige skuespil fra andre steder.

Og dernæst er det så Vittus Mikaelsen, værsgo.

Vittus Mikaelsen, Siumut.

Her under debatten i forbindelse med åbningsdebatten, der mener jeg, at jeg bør komme med mit indskud. Vi er allesammen interesseret i, at børnene får den bedst mulige skolegang, her under debatten er der ingen, der har været inde på manglen på lærere i yderdistrtikter og bygder.

Som et eksempel kan jeg nævne, at jeg plejer ikke, at være rundt omkring på kysten, men ser man på bygderne i Amassalik kommune, der har vi 5 kommuner, og fra 90'erne, så var der 3 af dem helt uden uddannede lærere, hvorfor vi sagtens kan forestille os, at de forældre der bor der, ligesom mig og dig, de har også behov for, at deres børn bliver undervist, og derfor mener jeg, at man bør undersøge bygdeforholdene mere omfattende.

Man har flere gange været inde på, at landets fremtidige ressource er børnene, hvorfor skal vi blive ved med at overse dem, når det er os der er landets største lovgivende myndighed. Tak.

Og nu uden om partiernes ordførere, Ruth Heilmann, værsgo.

Ruth Heilmann, Siumut.

Jeg er lidt i vildrede m.h.t. Godmand Rasmussens bemærkninger omkring taxavogmændene. Så vidt jeg husker, at vi respekterer, at Landsstyret siger, at dialogen med taxavognmændene er gået igang, hvorfor vi håber Landsstyret fremkommer herom, her i Landstinget.

At jeg ikke skulle støttet hans bestræbelser på, at etablere arbejdspladser, der vil jeg afvise, for jeg støtter skabelsen af arbejdspladser på alle områder. Jeg anser at skabelse indenfor turisterhvervet er vigtigt, fordi der fra Kandidatforbundet bliver sagt, ar man ligesom har lagt mere vægt på festligholdelsen af 1000-året for Leif den Lykkeliges ankomst til Grønland og at man eventuelt kan bruge midlerne til forøgelse af bestræbelserne indenfor turistområdet.

Men det er jo netop formålet, for de mange turister, der vil se disse begivenheder vil komme og det er derfor at man har planlagt det, såfremt vi begynder at beskylde hinanden for sådanne ting, så vil løbe fra vores valgløfter.

Vi må hjælpe hinanden, der er mange gode forslag, f.eks. elementbyggeri, der bliver lavet en reklame om, at vi skal købe grønlandsk, og der er flere områder, hvor vi kan samarbejde og fremme disse ting.

Og jeg vil benytte lejligheden til at sige, at Atassuts bemærkninger omkring råstoffer, ligesom man er træt af at vente på, at der skal ske noget, det vil jeg modsige. Og Otto, du har været politiker i mange år, og skal man arbejde som politiker, så skal man være tålmodigt, og man må blive ved med at reklame for råstofområdet, og arbejde for at flere ønsker, at få en teknikker- eller ingeniøruddannelse for en fremtidig uddannelse indenfor råstofområdet og jeg håber, at Atassut vil være med til disse bestræbelser.

Og således må vi afslutte vores debat i dag, der er ikke flere, der har ønsket ordet, nå Landsstyreformanden har ønsket at komme med afsluttende bemærkninger, værsgo.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Jeg mener, at jeg må benytte muligheden for at komme med afsluttende bemærkninger, og der er flere ting, som jeg ikke har kunne komme ind på.

Jeg har aldrig meddelt, at jeg ville skabe 7000 arbejdspladser, og det blev medtaget her, og jeg vil heller ikke stoppe åbningsdebatten og det har jeg heller ikke foreslået.

Omkring de ting omkring NATO, det har jeg ikke svaret på, fordi der blev ønsket, at man undersøger disse ting nøjere. Jeg skal meddele, at NATO ikke har nogen base her i Grønland, militærbaserne er a,merikanske, i og med, at vi ikke har nogle natobaser, så er de eneste vi kan indgå dialog med - er amerikanerne, og vi har jo store problemer med dem.

Arrangementerne omkring Leif den Lykkelige er Grønland ikke alene om at arrangere, det er Island og færøerne, der også har bekostet til disse ting. Vi har også med Landstingets godkendelse givet tilskud. I Greenland Tourism, så er det Benedicte Thorsteinsson, der står for dette projekt, og får udmærkede resultater, som vil komme frem næste år, og som satser på turisme.

Grønland bliver jo også bakket op som turistland fra de nordiske lande, og det er en stor glædelig ting og det vil jeg så lige bemærke i forhold til Anthon.

Og lad mig også lige bemærke, at vores samarbejdspartnere inden for forskningen, så er det Arktisk Station og Københavns Universitet. Den ejes af København Universitet, hvorfor man har henvist til samarbejde med Arktisk Station i forståelse med Københavns Universitet, og opnå gode resultater.

Og jeg skal til Otto Steenholdt lige bemærke, omkring forskerpark og nogle taler om universitetspark, dette arbejde har pågået, og det er en pålagt i Landsstyret. Det blev fremsat af Konrad Steenholdt for 2 år siden, hvorfor den har figureret på de finanslove der har været, og såfremt man er imod, så har de der er imod dette projekt, at gøre deres indsigelser i forbindelse med behandlingen af Finansloven.

Og vi håber at behovet, der er fremkommet her, bliver opbakket i forbindelse med behandlingen af Finansloven og jeg mener, at det vil skabe gode tilbud til vores unge.

Jeg vil afslutningsvis bemærke, at jeg har deltaget i en sådan debat i 20 år, og det har så været mærkbart, at såfremt det skal bruges som et termometer, hvordan situationen ligger, og på den måde se, hvordan situationen er, og der er behov for en sådan debat, som vi ikke kan undvære.

Vi har i dag allerede bemærket, hvor interesserne og partiernes interesser ligger, hvorfor vi skal bruge den næste måned til forhandlinger, og i og med, at vi skal bruge den til forhandlinger, så har den været et fingerpeg om, hvordan situationen ligger, både for mig og for de forskellige udvalg, som kommer til at arbejde, hvorfor sådan en debat er nødvendigt, derfor vil jeg rette en tak til Jer allesammen, for Jeres deltagelse og lyttere og ikke mindst aktive deltagere.

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Tak. Således er vi igennem vores åbningsdebat og i morgen tirsdag den 28. september, så starter mødet kl. 13.00 her i Landstingssalen, hvor vi skal behandle punkt 14 "Forslag til Landstingsfinanslov år 2000", 1. behandling.

Og før vi afslutter mødet helt, at m.h.t. udvalgsmøderne, så henviser jeg til de omdelte skrivelser, hvor det fremgår på hvilke tidspunkter, de forskellige udvalg holder møder.

Og således har vi været igennem dagsordenen for i dag.

bevilges midler til renovering af veje i de enkelte byer.

Jeg håber, at forslaget vil blive modtaget positivt i Finansudvalget.

Og den næste er Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Forslag i forbindelse med Finansloven år 2000 konto 00001. I det vedlagte papir fremgår det, at jeg foreslår, at der ansættes 2 direktører i Landstingets Bureau, begge placeret i lønramme 40.

Landstingets formand meddelte 28 april 1999, meddelte til Landstinget, og efterfølgende mediebehandling fremgår det, at en sådan udformning er betænkelig. Det har samtlige partier og Kandidatforbundet, hvis man sidestiller personaleoplæggene, så er det betænkeligt, fordi man under valgkampen har fremsat ting, der ligger omkring, at vi skal have bedre ordninger omkring disse ting.

Med dette i mente ved vi, at Landsstyret har bestræbelser på, at nedbringe administrationsudgifterne og har igangsat en undersøgelse heraf. Og det er meget passende tiltag, i de år, hvor Grønland har ...

Vi er bekendt med, at Landstingets Bureau trods sit lille personale, søger at løse sine opgaver på bedste vis og det gør de da også. Derfor synes det unødvendigt og også fuldstændigt upassende, at have 2 direktører ansat i Bureauet, der endda er normeret i vores lands højest betalte lønrammer, mens landet er igang med store besparelsesforanstaltninger på en og samme tid.

På baggrund heraf, skal jeg foreslå, at der ikke bliver normeret 2 sidestillede stillinger i Landstingets Bureau i lønramme 40 i Finansloven. Sagt med andre ord, Landstingets Bureau bør kun have en direktør, der er ansat i lønramme 40, ligesom det er tilfældet med at Grønlands Hjemmestyre kun har en administrerende direktør.

Efter som Landstinget er øverste lovgivende forsamling i vores land, vil det være naturligt, såfremt Landstingets direktør også behersker vores grønlandske sprog og at der ud over direktøren er ansat en kontorchef eller afdelingschef i lønramme 37, som tidligere.

Jeg skal understrege, at jeg igennem dette forslag på ingen måde siger hen i mod en svækkelse af serviceringen af det samlede Landsting. Men derimod, at der indføres rationaliseringer i en periode, hvor der skal spares samt, at der findes frem til en koordineret struktur i Bureauet.

Dette synes, at være tiltrængt, idet opgavefordelingen for nuværende er sådan, at udvalgsbetjeningen er henført under direktørens ansvarsområde, mens aktiviteter i tilknytning til Landstingssalen er henført til landstingssekretæren.

Denne opgavefordeling er uhensigtsmæssigt, den vil ikke alene gøre tingene mere komplicerede, men vil blot føre til kompetencestridigheder mellem 2 direktører, dette bør undgås. Tak.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, der fremlægger forslag til Finanslov 2000 på Landsstyrets vegne.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.

Som Landstingsformanden sagde, skal jeg på Landsstyrets vegne hermed fremlægge Forslag til Finanslov for år 2000.

Finanslovsforslaget bærer præg af, at vi i dag står overfor en økonomisk situation, der nødvendiggør en opbremsning i Landskassens udgifter. Vi skal foretage en stram prioritering af hvilke nye initiativer, vi kan igangsætte.

Vi oplever i dag en voksende gældsætning i nogle af de hjemmestyreejede selskaber, en begrænset udvikling indenfor vores hovederhverv fiskeriet og en stadig faldende andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Det er derfor vigtigt, at vi holder igen på udgifterne og er opmærksomme på nye indtægtsmuligheder.

Finanslovsforslaget indeholder balance mellem indtægter og udgifter og er således et udtryk for en fastholdelse af det tidligere Landsstyrets overordnede finanspolitiske målsætninger. Men finanslovsforslaget er samtidig første skridt på vejen mod en række reformer, der vil præge den politiske dagsorden i denne valgperiode.

Jeg vil nu opsummere hovedpunkterne i finanslovforslaget på både indtægts- og udgiftssiden. Herefter vil jeg kort fortælle om nogle af Landsstyrets reformplaner.

Indtægterne i år 2000 forventes i alt at udgøre 4,458 mia. kr. Heraf udgør bloktilskud fra staten og fiskeriaftalen med EU omkring to tredjedel og skatter og afgifter omkring en tredjedel.

Landsstyret og den danske regering har som bekendt indgået en aftale, som sikrer Landskassen et bidrag fra den danske stat til renoveringer af bygningsmassen i Grønland. Aftalen sikrer, at Grønland i hvert af de næste 4 år modtager en ekstra bevilling på 50 mio. kr.

På skatteområdet har Landsstyret fremlagt forslag om en ændring af landstingslov om indkomstskat, som skal behandles i morgen. Forslaget indeholder bl.a. en forhøjelse af beskatningen af fribil, som forventes at kunne indbringe et årligt provenu på 4 mio. kr. til Landskassen og 12 mio. kr. til kommunerne. De økonomiske konsekvenser for Landskassen af den foreslåede lovændring er indarbejdet i finanslovsforslaget.

Nu vil jeg fremhæve en række hovedpunkter på udgiftssiden i finanslovsforslaget.

Til anlæg og anlægsudlån foreslås afsat i alt 793 mio. kr. Heraf foreslås de 452 mio. kr. anvendt til nyanlæg, mens de resterende 341 mio. kr. foreslås anvendt til renoveringsopgaver.

I forhold til de tidligere års finanslove har landsstyret valgt at opprioritere renoveringsindsatsen. Dette sker bl.a. på den baggrund af den rapport, som Renoveringsudvalg vedrørende Bygningsrenovering i grønland har udarbejdet. Rapporten vurderer, at der er behov for at afsætte op til 4 mia. kr. til renovering i løbet af de næste 15 år.

Til tydeliggørelse af den særlige renoveringsindsats har Landsstyret valgt at oprette en særlig renoveringsfond. En del af renoveringsmidlerne i denne fond er endnu ikke udmøntet på konkrete projekter.

Det er en forudsætning for statens medfinansiering af renoveringer, at Hjemmestyret udarbejder et sektorprogram, der bl.a. skal dokumentere, at renoveringsplanerne levet op til visse miljømæssige krav. Midlerne i renoveringsfonden foreslås derfor først udmøntet i forbindelse med, at Hjemmestyret udarbejder dette sektorprogram til forelæggelse for Miljøstyrelsen.

Landsstyret forventer dog til 2. behandlingen af finanslovforslaget at stille forslag om, at der fra renoveringspuljen udmøntes midler til voksenuddannelse og specialarbejderkurser, for at uddanne hjemmehørende arbejdskraft til renoveringsopgaverne. En forøget uddannelsesindsats skal bidrage til, at vi selv kan besætte mange af de ekstra job, som renoveringsarbejdet vil kræve,

Byggeriet af 1. etape af de regionale landingsbaner er nu ved at være færdigt, hvilket betyder, at behovet for anlægsbevillinger til trafikområdet falder. Det har derfor været muligt for Landsstyret, at foreslå en række andre anlægsprojekter gennemført.

Landsstyret foreslår således, at der igangsættes en forundersøgelser af mulighederne for fremover at kunne forsyne Narsaq og Qaqortoq med energi fra et vandkraftsværk i Qorlortorsuaq.

Desuden foreslås etableret en universitetspark, som kan samle flere af de eksisterende uddannelser i Nuuk på en lokalitet. Det er Landsstyrets forventning, at der kan findes eksterne bidragsydere til en væsentlig del af den samlede byggesum på ca. 150 mio. kr.

Bygningen af landingsbanen i Paamiut foreslås udskudt indtil videre. Landsstyret finder det vigtigere, at fremme erhvervsmæssige aktiviteter i Paamiut kommune. Det foreslås derfor, at der oprettes en reserve på samlet 30 mio. kr. i perioden 2000-2003 til fremme af nye aktiviteter i Paamiut kommune, herunder et etablering af et handicapcenter. En forbedring af trafikbetjeningen i Paamiut i den mellemliggende periode, ligger ligeledes til grund for Landsstyrets stillingtagen.

Nu vil jeg overgå til at kommentere driftsudgifterne i finanslovsforslaget.

De samlede driftsudgifter i finanslovsforslaget beløber sig til 3,982 mio. kr. Landsstyrets har på driftssiden valgt især at satse på at fremme undervisningsområdet og sundhedsområdet. For at skaffe midler til disse nye initiativer, har Landsstyret valgt at spare på erhvervsområdet, bl.a. på erhvervsstøtteordningen, tilskuddet til vareforsyning og tilskuddet til Greenland Tourism A/S......