Dagsordenes punkt 44-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder der fremlægger forslaget.
Landsstyret fremsætter hermed forslag til landstingsforordning om ændring af gældende landstingsforordning om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.
Forslaget fremsættes på baggrund af tidligere forslag og drøftelser i Landstinget vedrørende en forlængelse af barselsorloven, herunder en forbedring af forholdene for forældre til tvillinger og flere samtidigt fødte børn.
Forældre med tvillinger m.fl. er alt andet lige mere belastet end andre familier. Der er behov for særligt gode vilkår for disse familier.
Orlovsretten er i gældende lovgivning delt op i fire orlovstyper: graviditetsorlov, restitutionsorlov, fædreorlov og forældreorlov.
Landsstyret har med dette forslag lagt vægt på, at moderen gives mulighed for en længere restitutionsperiode, fra de nuværende 14 uger til 18 uger. Endvidere foreslås forældreorloven forlænget fra seks uger til ti uger. Denne ordning giver familierne den største flxibilitet med hensyn til hvem af forældrene, som ønsker at afholde orlov. Forældrene kan dog ikke holde orlov samtidigt. Retten til forældreorlov indtræder i umiddelbar forlængelse af restitutionsorlovsretten.
De økonomiske udgifter forbundne med forslaget er beskedne. De seneste år har der været i gennemsnit 11 tvillingefødsler årligt og der har ikke været fødsel af flere samtidigt fødte børn. De samlede udgifter til den foreslåede forlængelse vil kunne holdes indenfor bevillingen.
Landsstyret skal gøre opmærksom på, at lovgivningen vedrører orlovsretten. Om orlovsperioden kan afholdes med løndækning eller ej er et forhandlingsanliggende mellem arbejdsmarkedets parter.
Med disse ord fremlægger Landsstyret dette forslag om ændring af landstingsforordning om orlov og dagpenge, graviditet og adoption til Landstingets behandling.
Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Laannguak Lynge, Siumut.
Vi skal fra Siumut knytte følgende bemærkninger til det forelagte forordningsforslag om forlængelse af barselsorloven fra 14 til 18 uger for såvidt angår forældre til tvillinger og flere samtidigt fødte børn.
Fra Siumut er vi glade for, at forslaget fra Kristine Raahauge, Siumut i 1995 om forlængelse af barselsorloven for forældre der får tvillinger og flere samtidigt fødte børn som Landstinget allerede dengang gik ind for nu følges op med klare forslag på området.
Fra Siumut støtter vi fuldt ud Landsstyrets forslag om forlængelse af barselsorloven for forældre med tvillinger eller flere samtidigt født børn. Forældre til tvillinger eller flere samtidigt fødte børn bliver belastet mere end andre forældre.
Fra Siumut skal vi på forhånd sige tak på vegne af forældrene og ikke mindst på vegne af mødrene for, at de ifølge forslaget nu får mulighed for en længere rekonstitutionsperiode. Derudover forlænges begge forældres barselsorlov fra 6 til 10 uger, og denne mulighed hilser vi varmt velkommen fra Siumut.
Endelig støtter vi at forslaget til tvillinger der fødtes ultimum 1998 får mulighed for forlængelse af barselsorloven efter forordningens ikrafttrædelse pr. 1. januar 1999. Fra Siumut ligger vi vægt på, at forældrenes muligheder for at være sammen med deres nyfødte børn søges forbedret igennem forslaget.
Med disse få bemærkninger støtter vi forslaget fuldt ud og anbefaler at forslaget overgives til behandling i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget forinden 2. behandlingen i denne sal.
Jakob Sivertsen, Atassut.
Atassut har følgende bemærkninger til forslag til ændring af landstingsforordning om orlov m.v., dagpenge, graviditet, barsel og adoption.
Alle nybagte forældre ved, at når et nyfødt barn er ved godt helbred, hvor meget lykke og kærlighed man har for barnet og glæden vokser under barnets opvækst, så man har livsglæden og overskuddet dertil, derfor er det meget vigtigt lige efter fødslen, at forældrene og i særdeleshed moderen har den fornødne tid til pasning og for pleje, da det vil få stor betydning for den videre udvikling.
Forlængelsen af barselsorloven fra 14 til 18 uger for forældre der får tvillinger eller flere samtidigt fødte, som forslaget til landstingsforordningen foreskriver, samt forlængelse for begge forældre fra 6 til 10 uger er vi fra Atassut enige i.
Således vil nybagte forældre få længere tid med de nyfødte, kan vi fra Atassut fuldt ud tilslutte os, fordi vi ved, hvor vigtigt det er for barnets opvækst, at have forældrene omkring sig.
Landstinget har ved Landstingsforordning af 22. oktober 1990 om orlov ved graviditet, barsel og adoption vedtaget forordningen, og siden da er forordningen indtil dato været ændret 5 gange med nærværende nye forslag og hvergang ved ændringen har vi fra Atassut været seriøst, da det efter vores mening er meget vigtigt for det nyfødte børn, at have begge forældre omkring sig, som vi plejer at sige, børn og unge er vores fremtid.
Med disse bemærkninger er Atassut enige i forslaget til ændringen af forordningen.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit er glad for, at forslaget til ændring af landstingsforordning om orlov mv., og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption er bearbejdet ud fra vores indstillinger og drøftelser under Landstingets efterårssamling 1995 og ud fra Socialreformkommissionens indstillinger om at forlænge orloven for forældre med tvillinger og flere samtidigt fødte børn fra 14 uge til 18 uger.
Inuit Ataqatigiit har altid fundet det vigtigt, at nybagte forældre får et nært forhold til deres nyfødte barn og derfor er vi tilfredse med Landsstyrets forslag til ændring af landstingsforordningen generelt.
På baggrund af forlængelsen af orloven med 1 uge nu i 3 år vil orlov ved graviditet, barsel og adoption alt i alt blive 22 uger med virkning fra 1999. Selvom disse orlovsforlængelser vil være forbedringer til forældrenes vilkår, vil Inuit Ataqatigiit nævne, at forlængelse af orlov til graviditet, barsel og adoption i forhold til det der gælder i andre lande bør fortsat forbedres fremover og Inuit Ataqatigiit vil være med til at fortsætte forbedringer i samarbejde med organisationerne i erhvervslivet.
På trods af forlængelsen af orloven igennem 3 år vil Inuit Ataqatigiit finde det alvorligt, at forældre der skal komme på arbejde igen efter orloven ofte har store problemer med at finde pasning til deres børn. Grunden hertil er at der er ca. 1400 på venteliste til børneinstitutionspladser. Idet Inuit Ataqatigiit altid går ind for forbedringer af vilkårene til børnefamilier og forsvarlige vilkår for børn under opvækst, vil vi opfordre andre partier til at være med til at finde veje til Landstingets medfinansiering til opførelse af børneinstitutioner som svarer til kommunernes ansøgninger i de kommende år, idet det ikke kan accepteres, at Landsstyret foreslår, at kun finansiere 5,5 mio. kr. til opførelse af børneinstitutioner i Finanslovsforslaget for 1999, selvom kommunerne har ansøgt om ca. 30 mio. kr.
Heri viser kommunerne at de er klar til at tage fat for at løse deres problemer og derfor ønsker Inuit Ataqatigiit før overgang til 2. behandling, at sagen undersøges af Landstingets Socialudvalg ud fra kommunernes ansøgninger og prioriteringer om socialt byggeri.
Til slut vil Inuit Ataqatigiit igen opfordre de nybagte fædre, at udnytte denne orlovsmulighed, idet undersøgelserne viser, at kun ca. 30 % af nybagte fædre benytter sig af denne orlovsmulighed.
Med disse ord vil vi acceptere, at punktet behandles af Landstingets Socialudvalg inden overgang til 2. behandlingen.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Fra Kandidatforbundet støtter jeg forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om orlov m.v., og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.
Vi plejer at sige, at børnene er vores fremtid. Men når der drøftes og skal tages politiske beslutninger f.eks. spørgsmål af lovteknisk art der ganske vist også er meget vigtige sker der det efter min mening desværre, at børnene bliver stillet i baggrunden.
Derfor er det nødvendigt, at den nugældende forordning bliver ændret for der er ingen tvivl om, at der her ligger et problem for forældre der får tvillinger eller flere børn samtidigt, og at de derfor har mere behov for støtte m.v.
Selvom der ikke skulle være problemer i nogle af ændringsforslagene vil jeg dog vedrørende § 9 stk. 2 uanset at intentionen i sig selv er i orden fra Kandidatforbundet henstille, at udvalget drøfter sprogbrug i den grønlandske sætning og jeg citerer .................................../børn der fødes på engang, da børn jo ikke fødes på engang af en kvinde. Kandidatforbundet anmoder om at overveje om det ikke skal forelægges for Sprognævnet. Det ene barn kommer jo altid først og bagefter det andet barn m.v.
Derfor vil jeg fra Kandidatforbundet henstille, at sætningen bliver korrigeret for at opnå korrekt sprogbrug i forordningen.
Og med disse korte bemærkninger vil jeg henstille, at sagen inden 2. behandlingen går til drøftelse i udvalget.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder der kommer med en besvarelse.
Først vil jeg gerne sige tak for samtlige partiers og Kandidatforbundets positive modtagelse af Landsstyrets ændringsforslag. Jeg siger også tak til de bemærkninger der kommer fra de enkelte partier og Kandidatforbundet, idet det viser, at alle har den hensigt, at børn og unge forældre skal være sammen længst muligt efter barnets fødsel og denne politiske målsætning som vi jo har opnået resultater med hvert år vil så gå videre.
Inuit Ataqatigiits ordfører vil jeg kommentere på nogle punkter, selvom jeg ikke er tvivl om, at disse ting bliver medtaget i udvalgsarbejdet, og selvom det ikke specielt vedrører dette ændringsforslag, så vedrører det daginstitutioner, og det kan også blive medtaget i forbindelse med udvalgsbehandlingen af Finanslovsforslaget. Selvfølgelig kan man diskutere det i udvalget, det er op til udvalget at bestemme.
Inuit Ataqatigiit kom ind på daginstitutioner der kan jeg oplyse, at dialogen pågår mellem kommunerne og Landsstyret omkring daginstitutioner, der blev nævnt 30 mio. kr. her i denne sammenhæng, men vi må huske på, at der måske kan være forskel mellem ønsker og realiteter.
Kommunerne fremsætter mange ønsker, men vi skal også huske på om der ligger økonomi bag ved disse ønsker. Fra landsstyret er vi altid parate til at forhandle med kommunerne selvom visse beløb kan rokeres. Der sker somme tider ændringer indenfor dagsinstitutionsområdet bare i løbet af et år, således at man måske omrokere flere planlagte daginstitutioner. Og når sker ændringer indenfor daginstitutionsområdet, så lader vi det fra Landsstyret gå videre til Finansudvalget for disse ændringer berører jo også både Landskassen og kommunernes økonomi.
De ting der blev nævnt fra Kandidatforbundet kan det selvfølgelig drøftes i udvalget, men jeg skal lige minde om, at tvillinger og samtidigt fødte børn, at det er forældrene det drejer sig om. Selvfølgelig kan udvalget som sagt drøfte det i behandlingen, men jeg håber at man undgår a forplumre de klare signaler der ligger i.
Og afslutningsvis kan jeg også lige oplyse, at vi stadig er tilbage i forhold til de nordiske lande som vi jo også sommer tider sammenligner os med. I forbindelse med forhandlingerne i de nordiske lande ligges meget vægt på bl.a. orlovsordninger, som vi måske her i Grønland måske mere er lempelige i sådanne forhandlinger.
Derfor vil vi fra Landsstyrets side fremhæve, at det også skal indgå i forhandlingerne mellem arbejdsmarkedsparter, det vil nok også være nemmere at tage politiske beslutninger når der ligger helt klare aftaler på disse områder.
Med disse bemærkninger siger jeg tak til de faldne bemærkninger, og jeg er ikke i tvivl om, at de ting der er nævnt her vil indgå i forbindelse med behandlingen i udvalget.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit har bedt om ordet igen.
Det er ikke for at modsige Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, men i og med, at forslaget vedrører tilbagevendelse til arbejdsmarkedet efter orloven har vi prøvet at understrege, at der findes mange forældre her i Grønland som p.g.a. mangel på daginstitution ikke har kunne genoptage deres arbejde efter orlovsperioden, og derfor har vi fra Inuit Ataqatigiit ønsket at man ikke kan forbigå disse ting i forbindelse med forhandlingerne omkring disse ting.
Det vil være meget spændende i udvalget, at få konstateret, at det kun er ønsker uden realitet bagved der kommer fra kommunerne. Selvfølgelig må sådanne ønsker fra kommunerne bunde i noget så vi må i fremtiden være meget vågen på disse områder.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Det er ikke for at skabe tvivl at jeg har sagt, i ændringsforslaget fremgår det selvfølgelig klart hvad det drejer sig om, men det er selve sprogbruget der står ..............................., det er disse ord jeg gerne vil have kikket på i udvalget, og vi kan heller ikke sammenligne os som værende tilbage i forhold til Skandinavien. Vi ved jo at børnene ikke kommer ud af kvinden på engang, det er fysisk umuligt. De kommer efter tur, først det andet og det tredje og hvis der er flere af dem så kommer de efter tur, det er bare det jeg taler om. Derfor synes jeg, at udvalget bør se på denne sprogbrug. Vi lægger jo vægt på, at alle regler vi vedtager er sprogligt klare. Tak.