Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenes punkt 43-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Tirsdag den 27. oktober 1998

 

Dagsordenens punkt 43 

Forslag til landstingsforordning om ældreinstitutioner mv. Og det er formanden for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget der foreligger betænkning.

(2. behandling)

 

Finn Karlsen, Atassut, formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalg.

 

Betænkning afgivet af Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg vedrørende Forslag til landstingsforordning om ældreinstitutioner m.v. afgivet til 2. behandlingen af forslaget.

 

Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg har efter Landstingets 1. behandling gennemgået ovennævnte forslag med bemærkninger.

 


Et enigt Social- og Arbejdsmarkedsudvalget skal indledningsvis bemærke, at udvalget fuldt ud tilslutter sig formålet med at indsætte bestemmelserne om ældreinstitutioner i en separat landstingsforordning for at gøre lovgivningen mere overskuelig og tidssvarende. Nærværende forordningsforslag regulerer således kun pensionisternes fysiske rammer.

 

Endvidere finder udvalget det positivt, at forslaget er en opfølgning på Socialreformkommissionens betænkning, som Landstinget tog til efterretning samt et udtryk for en højere prioritering af ældres levevilkår.

 

Et enigt udvalg finder det positivt, at der i forordningsforslaget er indsat bestemmelser om kommunale forsøgsordninger, således at der relativt hurtigt og smidigt kan iværksættes nye aktivitetstilbud m.m. Dette åbner blandt andet mulighed for, at visitationsudvalget kan sammensættes på en måde så ældres interesser i højere grad varetages.

 

Med forslaget lægges der op til et tættere samarbejde mellem sundhedssektoren og socialvæsenet. I den forbindelse henstiller udvalget, at et sådant samarbejde styrkes dels for at forbedre ældres levevilkår, og dels for at nå frem til nogle mere økonomiske holdbare løsninger inden for ældresektoren.

 

Udvalget har  sin behandling af forslaget diskuteret med fornyet vurdering af den nugældende finnsieringsordning, hvor Hjemmestyret betaler 50 % og kommunerne 50 % af udgifter til opførelse af ældreinstitutioner.

 

Mange kommuner har problemer med at påtage sig den økonomiske byrde, hvorfor nødvendige investeringer i ældre institutioner ofte udskydes. Udvalget skal i den forbindelse anbefale, at en ny finansieringsform tilrettelægges på en måde, så den i højere grad beror på en vurdering af den enkelte kommunes økonomiske formåen.

 

Landstingsmedlem Anthon Frederiksen fremkom under 1. behandlingen med en opfordring til, at der skabes klarhed om anvendelsen af ordet Apensionist”. Udvalget har drøftet dette forhold og skal her opfordre til, at der i offentlige institutioner m.m. udvises øget opmærksomhed omkring sprogbrugen.

 

Med disse bemærkninger indstiller et enigt udvalg, at forslag til landstingsforordning om ældreinstitutioner m.v. overlades til Landstingets videre behandling i den foreliggende form.

 

Følgende medlemmer er i udvalget: Ruth Heilmann og Laanguaq Lynge Siumut, Jakob Sivertsen og Finn Karlsen Atassut og Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder, der kommer med en besvarelse.

 

Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg har behandlet forslag om landstingsforordning om ældre institutioner og herefter afgivet betænkning.

 

Udvalget henstiller til en styrkelse af det tætte samarbejde mellem sundhedssektoren og socialvæsenet som forslaget ligger op til, dels for at forbedre de ældres levevilkår og dels for at nå frem til nogle mere økonomisk holdbare løsninger inden for ældresektoren.

 


Landsstyret er enig i Udvalgets bemærkninger, i opfølgningsarbejdet vil der blive op til at også KANUKOKA inddrages i samarbejdet, f.eks. m.h.t. forsøgsordninger i henhold de foreslåede forsøgsbestemmelser.

 

Udvalget har diskuteret en fornyet vurdering af den gældende finansieringsform for anlæggelse af ældreinstitutioner. Udvalget anbefaler, at finansieringsformen tilrettelægges, at der indgår en vurdering af den enkelte kommunes økonomiske formåen.

 

Større af Landskassens tilskud til anlæg af ældreinstitutioner fastlæggelse i forbindelse med Landstingets årlige vedtagelse af Landstingsfinansloven. Den gældende finansieringsform består af en 50 % - 50 % ordning.

 

Landsstyret vil lade udvalgets forslag indgå i de fremtidige overvejelser. Det indgår i Landsstyrets politiske planer nærmere at vurdere ældre institutionsbyggerier, herunder finansieringen af den.

 

Landsstyret er enig i udvalgets øvrige betragtninger.

 

Landsstyret skal med de ovennævnte bemærkninger foreslår, at forslag til lanstingsforordning om ældre institutioner m.v. går videre til 3. behandlingen.

 

Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.

 

Ruth Heilmann, Siumut.

 

Tak. Fra Siumut har vi medvirket ved udarbejdelse af betænkning afgivet af Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg vedrørende forslag til Landstingsforordning om ældreinstitutioner m.v.

 

Fra Siumut ligger vi meget vægt på, at Socialreformkommissionens arbejde opfølges, koordinering og smidiggøres på ældreområdet.

 

Fra Siumut finder vi det tilfredsstillende, at man igennem nærværende forslag har igangsat bestræbelserne på, at gøre lovgivningen på ældreområdet, så letforståelig som muligt.

 

Fra Siumut mener vi, at det sikre, at finansieringen, driften og tilsynet med ældreinstitutioner som i dag varetages 100 % af kommunerne er god og betryggende. Fra Siumut skal vi også bede Landsstyret om at være opmærksom på, at plejehjemsfunktionen i samarbejde med sundhedsvæsenet er en bekostelig  affære som er betydelig økonomisk belastning for kommunerne.

 

Eftersom alderdom ikke er en sygdom i sig selv, så må man betragte det som en menneskeret, at de ældre fortsat bor i deres eget hjem.

 

Vi finder det på sin plads, at man dels om udgifterne og man skal i forbindelse med anlægsprojekter være åbent for samarbejde med kommunerne om ligelig fordeling af finansieringen, således at man kan forhandle med hinanden, når der opstår finansieringsproblemer..

 


Fra Siumut ved vi, at der er betydeligt behov for aldersdomshjem, og at behovet vil være stigende i de kommende år, og da vi ved, at nogle af alderdomshjemmene er af ældre dato og meget nedslidte, skal vi fra Siumut kræve, at man også er opmærksom på dette problem. Det er nødvendigt at alderdomshjemmene og betryggende. Derfor er det vigtigt at have faglært personale og ikke mindst skal vi fra Siumut vigtigheden af, at de ældre tilses jævnligt af sygeplejersker eller at der ansættes sygeplejersker på stedet. De ældre har ikke for vane at sidde med hænderne i skødet, derfor er det vigtigt, at man i forbindelse med opførelse af alderdomshjem medtager lokaler til kunsthåndværk m.v. ligesom dette også fremgår af betænkningen.

 

Vi finder det naturligt, at der tages med på råd gennem medlemsskab i visitationsudvalgene, og vi skal betegne det som en smidig løsning, at visitationsudvalgene også skal føre tilsyn med alderdomshjem og ældreinstitutioner, således at de får mulighed for at komme med indstillinger til socialudvalgene. Med disse supplerende bemærkninger skal vi fra Siumut henstille forslagets overgang til 3. behandling.

 

Jakob Sivertsen, Atassut:

 

Atassut er tilhænger af, at vore ældre medborgere har frihed, derfor er det meget vigtigt for at de ældre kan have trygge omgivelser, at deres vilkår med hensyn til boligsituationen er så gode som mulige, og at der er i dag mange ældre, der bor i eget hus, og deres levevilkår samt deres udgifter til livets opretholdelse må det offentlige samtidig være opmærksom på, så deres vilkår i forhold til dem der bor på alderdomshjemmene ikke er ringere, hvilket Atassut er tilhænger af.

 

Dagens ældre i Grønland lever længere, og bliver flere og flere, og på baggrund af det forlanger Atassut, at man som følge af tilgangen af tilgangen af flere ældre bygger flere ældreinstitutioner mens tid er, således at man undgår i fremtiden at vore ældre ikke har tag over hovedet.

 

Atassut ønskede undersøgt ved 1. behandlingen af forordningsforslaget de økonomiske konsekvenser ved ældre selvbyggerhuse. På baggrund af det forannævnte er Atassut enige i udvalgets indstilling om, at institutionsbyggerier skal tilpasses de enkelte kommuners formåen hvad økonomien angår ved nybyggeri.

 

Der er blandt ældre medborgere, som er under opsyn fra sundhedsvæsenet, og jo flere ældre der er, kan det ikke undgås at der etableres et tæt samarbejde mellem Sundhedsvæsenet og Socialvæsenet, og det skal Atassut hermed gøre opmærksom på, og det er nødvendigt og med hensyn til ligelig fordeling af den økonomiske byrde direktoraterne imellem. Med disse korte bemærkninger tilslutter Atassut sig forordningsforslaget som det foreligger, således at det overgår til 3. behandling.

 

Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit:

 

Med henvisning til vore bemærkninger i forbindelse med 1. behandlingen af forslaget til Landstingsforordning om ældre institutioner m.v. skal jeg på vegne af Inuit Ataqatigiit udtale, at vi fuldt ud støtter betænkningen fra Landstingets social- og arbejdsmarkedsudvalg.

 


Vi er ligeledes tilfredse med besvarelse fra Landsstyret. Vi skal meddele, at vi vil stemme for at forordningsforslaget overgår til 3. behandling i den foreliggende form. Tak.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

 

Med henvisning til mine bemærkninger under 1. behandlingen er det glædeligt for mig, at høre, at alle lægger vægt på, at ældre har betryggende boligforhold også ved deres alderdom, og det er også helt på sin plads, at ældre, der f.eks. har problemer f.eks. ældre der er gået i stå på grund af for stor gæld, bl.a. ældre enlige og andre, som f.eks. har fået førtidspension, og disse grupper bør man heller ikke glemme.

 

Når man får henvendelser fra de ældre og dermed også snakker med dem, så er det meget klart, at de ældres problemer dels boligproblemer, dem er kommunerne ikke helt vågne over for. Jeg har nogle eksempler.

 

En enlig ældre person, som har et boligstøttehus, og som har fået restancer på grund af forskellige årsager. Vedkommende overbebyrdes til stadighed af sine restancer, fordi vedkommende kun har sin lille pension at leve for. Selvom der står i en af forordningerne, at ved ældre og handicappede der skal kommunerne sørge for, at disse grupper ikke får restancer. Og derfor er det så også vigtigt, at Landsstyret skal være vågen over for, at disse forordninger følges, og med hensyn til at oppebære pension, det jeg har påpeget under 1. behandlingen, der siger udvalget, at man skal være vågen overfor dette problem, og det er godt at udvalget vurderer at man bør vågne over for dem.

 

Jeg mener, at det også bør stå i den kommende forordning, også i den grønlandske udgave, og jeg er sikker på, at den nye forordning kommer til at få en gavnlig virkning fordi ældre, hvorfor jeg også vil stemme for det.

 

Anders Andreassen, Landstingets formand

 

Så er det Mikael M. Petersen, landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder. Og jeg skal også lige minde om, at vi snart har en afstemning.

 

Mikael M. Petersen, landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder.

 

Jeg vil også her takke samtlige partier for det helt klare budskab om, at de støtter forslaget, og de ting, som udvalget har behandlet ligesom Landsstyret også har været opmærksom på, at man er enige i de ting.

 

Jeg skal lige komme med en understregning vedrørende forslag til Landstingsforordning om ældre institutioner m.v. Overholdelsen af disse regler er vi opmærksomme på fra Landsstyrets side, og driften af de enkelte kommunale alderdomshjem står kommunerne for, og jeg håber at vi kommer til forståelse med hinanden, således at det daglige arbejde i ældreinstitutionerne er det kommunerne der fører det daglige arbejde.

 


Og afslutningsvis skal jeg understrege, at der kommer en opfølgning til nærværende forordning med bekendtgørelse og cirkulærer, således at de krav, der stilles vedrørende behandling af de ældre og lign. bliver understreget ved disse. Med hensyn til de anbefalinger som Socialreformkommissionen har, så vil disse være med til at ældres vilkår bliver mærkbart bedre, hvis man er opmærksom på det. Tak for den støtte som har fået. Tak.

 

Anders Andreassen, Landstingets formand:

 

De, der stemmer for at forslaget går videre til 3. behandling sådan som et enigt social- og arbejdsmarkedsudvalg har indstillet bedes rejse sig. 30, det vil sige samtlige tilstedeværende, har stemt for, ingen har stemt imod, og heller ingen har undladt at stemme.