|
Dagsordenes punkt 43-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og offentlige arbejder.
Dette Landstingsforordningsforslag indeholder bestemmelser vedrørende ældreinstitutioner m.v., som hermed udskilles i en Landstingsforordning fra den gældende Landstingsforordning om pensioner og ældreinstitutioner m.v. Formålet med at indsætte bestemmelserne om ældre institutioner i en separat Landstingsforordning er at gøre lovgivningen mere overskuelig. Det findes hensigtsmæssigt i en Landstingsforordning at kunne regulere et område, hvilket i dette forordningsforslag er pensionisternes fysiske rammer.
Forslaget fremsætte på baggrund af den høje prioritering af forbedring af ældres vilkår, og som opfølgning på Socialreformkommisionens betænkning. Landsstyrets målsætning er at sikre gode fysiske omsorgsmæssige rammer for en aktiv og tryg alderdom. Endvidere er målsætningen, at ældre skal have mulighed for at forblive længst muligt i eget hjem. Sidstnævnte målsætning er præciseret i dette forordningsforslag.
Gældende lovgivning er fra 1990 og selvom der er ændret i bestemmelserne flere gange og senest i 1995, ønsker Landsstyret med forordningsforslaget at påpege behovet for en tidssvarende lovgivning. Det er blevet præciseret i dette forordningsforslag, at pensionister midlertidig kan tage ophold på kommunale ældreinsstitutioner eller institutioner under sundhedsvæsenet.
Dette kan blive aktuelt i forbindelse med forbigående sygdomstilfælde eller tilskadekomst, samt når personlige forhold ægtefællens død bevirker, at pensionisten i en kortere periode har behov for en større støtte, end der er mulighed for i hjemmet. Der er i forordningsforslaget indarbejdet en bestemmelse om Socialdirektoratets forpligtelse til at videreformidle ansøgninger fra pensionister i områder udenfor kommunal inddeling om optagelse på kommunal ældreinstitution eller institution under Sundhedsvæsenet til den kommune som pensionisten søger om flytning til.
Der kan forventes et stigende antal ældre i Kangerlussuaq og Pituffik, som kan få behov for ophold på en ældreinstitution eller en institution under Sundhedsvæsenet. Der er i forordningsforslaget indsat bestemmelser om kommunale forsøgsordninger, således at der gives mulighed for en hurtig og smidig proces i forbindelse med iværksættelse af forsøgsordninger. Eksempelvis kan en nyordning om visitationsudvalgets sammensætning og kompetence tænkes afprøvet i en forsøgsordning.
Landsstyret ser gerne, KANUKOKA medvirker ved udformningen af bestemmelserne. Endvidere kan nye aktivitetstilbud til pensionister indgå i en forsøgsordning, mulighederne er mange. Generelt har der været lagt vægt på at forordningen skal fremstå læsevenlig og forståelig. Som opfølgning på denne forordning vil der blive udarbejdet følgelovgivning og vejledningsmateriale. Det skal nævnes, at der allerede er udarbejdet et forslag til bekendtgørelse om ældreinstitutioner indeholdende detaljerede bestemmelser om bl.a oprettelse af ældreinstitutioner, indretningskrav, personalemæssige forhold og beboerindflydelse.
Bekendtgørelsesforslaget vil forholdsvis hurtigt kunne færdigbehandles efter en vedtagelse af dette forordningsforslag. Landsstyret skal gøre opmærksom på, at det på grund af det stigende antal ældre, og især det stigende antal psykisk syge eller demente ældre er et øget behov for samarbejde mellem hjemmestyre og kommuner samt mellem Sundhedsvæsen og Socialvæsen for at skabe gode fysiske og omsorgsmæssige rammer for ældre.
Der må udvikles flere typer af botilbud til ældre og flere aktivitetstilbud. Nogle kommuner har åbnet dagcentre for de ældre. Aktivitetstilbudene kan dog også foregå i lokaler på ældreinstitutionen, i festsale eller i kirker, således at de lokale muligheder udnyttes bedst muligt. Endvidere kan aktivitetstilbudene omfatte forskellige typer af aktiviteter som husflid, håndarbejde, foredrag og besøgsture. Landsstyret lægger vægt på, at de ældre inddrages i udformningen af aktivitetstilbudene. Der forventes ingen økonomiske eller administrative konsekvenser af forslaget.
Med disse ord fremlægges Landsstyrets forslag om Landstingsforordning om ældreinstitutioner m.v. til Landstingets behandling.
Andreas Andreassen, Landstingets formand
Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere
Lannguak Lynge, Siumut
I Siumut er vi glade for, at man gennem det forelagte forslag går bort fra den gældende Landstingsforordning om pensioner og ældreinstitutioner ved at disse udskilles i en Landstingsforordning, således en sådan operation gør lovgivningen mere overskuelig.
I Siumut lægger vi afgørende vægt på, at vore ældre, som fortsat vil stige i antal, får de bedste levevilkår i alle henseender. I Siumut er vi glade for, at forslaget bygger på Socialreformkommissionens betænkning, og er således opfølgning af Landstingets ønsker prioritering i forhold til betænkningen.
Selvom det er Siumuts politik, at de ældre skal have lov til at bo hjemme i deres mangeårige omgivelser, er vi klar over, at der er ældre, som trænger til forskellige hjælpeforanstaltninger som følge af sygdom og andre dårligdomme. Og Siumut lægger afgørende vægt på, at de ældre i sådanne tilfælde får muligheder for døgninstitution enten i ældreinstitutioner eller i Sundhedsvæsenets regi. Forordningsforslaget indeholder helt klart krav til kommunalbestyrelserne om at stille plads til rådighed for de ældre i institutionerne, ligesom der er klare krav om aktivitetstilbud.
Fra Siumut skal vi minde om, at vi i forbindelse med vore bemærkninger til Socialreformkommissionens betænkning lagde vægt på, at de ældres organisationer inddrages i relation til ældreforsorgen som sådan samt aktivitetstilbudene. Forordningsforslaget kræver bl.a. at kommunalbestyrelsen træffer aftale med Sundhedsvæsenet vedrørende et bestemt antal pladser til særlig plejekrævende pensionister.
Ihukommende mangel på personale i Sundhedsvæsenet kan Siumut befrygte, at en sådan ordning ikke vil kunne anvendes i praksis i visse kommuner. Derfor lægger Siumut vægt på, at de vedkommende kommuner og lokale sundhedsmyndigheder i øvrigt træffer klare aftaler til bedste for de ældre. Selvom vi besidder nogle gode erfaringer med hensyn til ældreforsorgen er det nødvendigt fortsat at oparbejde nye arbejdsmetoder og fornyelser i lyset af det fortsat stigende antal ældre i vort samfund.
Derfor er vi i Siumut glade for, at kommunerne ifølge forslaget gives mulighed for sådanne operationer. Og vi skal opfordre Landsstyret til at være åbne overfor økonomiske støtteordninger i forbindelse med sådanne initiativer fra kommunernes side. Fra Siumut skal vi i øvrigt opfordre til, at initiativer, der vurderes som lettelse og forbedringer straks udbredes til hele Kysten. Man kan på den måde opnå mere ensartet administration fra kommune til kommune. Fra Siumut lægger vi vægt på, at enhver ældre person, som er rask og rørig, ikke føler sig tvunget til anbringelse i en ældreinstitution. Derfor støtter Siumut forslaget om midlertidige anbringelser. Der findes ældre, som ikke kan hejsendes umiddelbart efter hospitalsophold, men kan trænge til midlertidigt ophold i et hvilehjem for at samle kræfter.
Fra Siumut er vi også glade for, at kommunerne ifølge forslaget klart pålægges krav om at udrede udgifter til ophold gennem personligt tillæg. Vi lægger også mærke til, at ældre psykisk syge gennem forslaget gives mulighed for at blive anbragt separat, selvom de er egnede til at blive anbragt i forskellige ældreinstitutioner. I sådanne tilfælde drejer det sig om ældre svagelige, som Siumut mener har behov for særlig beskyttelse fra samfundets side. Ifølge forslaget lægges der op til visitationsudvalg vedrørende anbringelse af ældre i ældreboliger eller ældreinstitutioner i øvrigt bemandet med personer, der virker for de ældre. Dette forslag støtter vi fuld ud fra Siumut, omend dette allerede praktiseres i visse kommuner. Siumut har ikke noget imod forslaget om, at forordningen træder i kraft 1. marts 1999, idet Siumut lægger vægt på, at de af forslaget følgende meddelelser og øvrige regelsæt udarbejdes grundigt.
Til slut skal vi fra Siumuts side ikke undlade at nævne som noget meget vigtigt, at det er bydende nødvendigt med løbende dygtiggørelse af medarbejderne. Kun ved hjælp af dygtige medarbejdere kan forordningens smukke intentioner realiseres. Med disse bemærkninger skal vi anbefale, forslaget til Landstingsforordning om ældreinstitutioner m.v. undergives behandling i social- og arbejdsmarkedsudvalget forinden 2. behandlingen i denne sal.
Jakob Sivertsen, Atassut
Atassut har følgende bemærkninger til forslag til Landstingsforordning om ældreinstitutioner m.v.
Atassut har altid gået ind for, at de ældre i samfundet har frie forhold at leve under, derfor er det vigtigt, at de ældre i deres sidste dage har betryggende omgivelser at leve under. Derfor er det ligeledes meget vigtigt, at de ældre selv bestemmer, hvornår de vil flytte ind i alderdomshjemmene.
Der er i dagens Grønland mange ældre mennesker, der selv efter et meget langt liv med mange udfordringer og har tjent samfundet så godt som muligt, er ved at efterlade den næste generation en arv, som ikke kan gøres op i penge. Derfor skal de ældre medborgere have trygge omgivelser og trygge levevilkår at leve under, som samfundet må tage del i og ved, at der er mange ældre mennesker, der bor under eget tag. Deres levevilkår samt deres udgifter til livets opretholdelse må det offentlige samtidig være opmærksomme på, så deres vilkår i forhold til dem der bor på alderdomshjemmene ikke er ringere.
Der findes ældre i Grønland, der aldrig har haft deres hænder på spydet, selvom også dem, der stadig har arbejde, eller dem der er gået på pension, derfor er det nødvendigt ved anlæg af ældreinsstitutioner, at der samtidig bygges et værksted til de ældre, som Atassut det nødvendigt. Således at de ældre, der bor i eget hus, kan være sammen med de andre i deres fritid, så samholdet kan styrkes de ældre imellem.
Atassut noterer ligeledes, at ved sygdom, uheld eller ved ændring af levevilkårene samt ved ægtefællens dødsfald, at forordningen vil give forbedret vilkår for de ældre som det fremgår. Det er Atassut enig i. Det er mentalt og psykisk belastende for de ældre, når den ene part afgår ved døden. Så Atassut finder det betryggende, at der ved forordningen åbnes mulighed for der ydes øjeblikkelig hjælp til den efterladte, især når det drejer sig om økonomiskhjælp. For at forbedre indsatsen overfor de ældre i samfundet, må der åbnes en mulighed i forordningen, og vi finder det fra Atassut ligeledes positivt, som det fremgår, at der inden forordningen træder i kraft, skal der være forhandlinger med Kanukoka.
Med hensyn til anvars- og byrdefordeling, som Landsstyret lægger op til. Det kan Atassut kun være enige i.
Vi ved allesammen, at der i de seneste år blevet flere og flere medborgere, og de er et glædeligt tegn på, at levstandarden og sundheden er blevet bedre. Med deraf til følge, at der bygges flere ældreinstitutioner fremover, og samtidig må man åbne mulighed for at undersøge konsekvenserne ved opførelse af selvbyggerhuse på for ældre, således at der bliver en ordning med 80/20 fordeling, som det nuværende, ligeledes også kan gælde for de ældre, det ønsker Atassut undersøgt grundigt.
De øvrige ved forslaget har vi ingen kommentarer til, da vi er enige heri. Med disse bemærkninger skal vi fra Atassut tilslutte os forslaget til forordningen.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit
Inuit Ataqatigiit stiler mod sikring af ældres vilkår gennem gode fysiske rammer og omsorg for en aktiv og tryg alderdom. Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt at gældende lovbestemmelser gøres tidssvarende, og at lovbestemmelserne gøres mere overskuelige overfor administrative personale, og ikke mindst over for brugerne.
Ligesom det er målet med nærværende forslag til Landstingsforordning gennem udskillelse i een Landstingsforordning. Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at ældre og handicappede så vidt muligt forbliver i deres eget hjem, og her er det også vigtigt at forbedre den sociale servicering. Der findes jo mange ældre, som følger sig ensomme, og disse bør have større muligheder for at få længere tid med deres hjemmehjælpere. Inuit Ataqatigiit ønsker, at de kontinuerlige kurser fortsættes effektivt over for de sociale arbejdere i ældreinstitutioner og ældres private hjem. Det er også vigtigt at gøre denne service attraktiv, idet vi ved, at den store udskiftning af hjemmehjælpere gør de ældre utrygge.
Man må ikke glemme, at antallet af ældre demente stiger, og at der er behov for et beredskab for at servicere disse. Inuit Ataqatigiit er tilfredse med, at man i forordningsforslaget stiler mod større samarbejde mellem de offentlige, og især er det helt vigtigt med et tættere samarbejde mellem Sundhedsvæsen og Socialvæsen.
Man må holde op med at skændes om, hvilke offentlige skal betale hvornår og hvor meget. Inuit Ataqatigiit ønsker at man finder frem til en ny finansieringsmåde til ældre, som har behov for ophold i Sundhedsvæsenet. I dag koster omsorg af en ældre 2 mio.kr. pr. år pr. kommune. Man må endnu mere støtte aktiviteter som arrangeres af de ældres foreninger, nu også af landorganisation for ældreforeninger. Det er sundt for ældre at være sammen. Nogle kommuner har oprettet dagcentre til ældre, og vi vil opfordre til, at flere dagcentre oprettes ved hjælp af eksisterende lokalefaciliteter. Med disse ord vil vi acceptere, at forslag til Landstingsforordning om ældreinstitutioner m.v. behandles af udvalget inden overgang til 2. behandling.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet
I Kandidatforbundet har vi stor interesse i, at vore ældre tilbringer deres liv i glæde, under trygge forhold og uden alt for store bekymringer, og derfor bruger jeg denne talerstol ofte, måske til fortrydelse for en del af landstingsmedlemmerne, til i forbindelse med drøftelserne af finanslovsforslaget til udtalelser om forholdene her i landet.
Da jeg jo bl.a. mener, at mange ældre i dag lever trygget af mange problemer, og en del af dem med følelse af at være blevet straffet. Derfor er jeg glad for, at nærværende forordningsforslag er blevet forelagt. Man må stærkt håbe på, at forordningen vil være medvirkende til, at vore ældre derefter reelt vil kunne opleve forbedringer i deres levevilkår. Som bekendt tilbydes de ældre også vidt forskellige boligforhold, og dels er det ikke noget særsyn, at ikke så få ældre klager over, at de betaler så meget for deres små værelser, at resten af deres penge end ikke kan række til lommepenge for resten af måneden.
Der findes jo mange ældre, der ønsker at ofre lidt godt til deres børnebørn, men som af pengenød ikke ser sig i stand til at gøre det. Derfor vil jeg under henvisning til det forannævnte samt mine tidligere bemærkninger om ønskelige forbedringer i levevilkårene for de ældre, på Kandidatforbundets vegne i princippet støtte forordningsforslaget.
Da Landsstyret i deres forelæggelsesnotat ikke mindst anfører, f.eks. at deres mål bl.a. er, at de ældre længst muligt kan forblive i egen bolig, selvfølgelig efter den ældres eget fremsatte ønske, vil vi fra Kandidatforbundet minde om igen.
Da jeg har forstået, at man vil søge at sikre sig, at de ældre skal kunne tilbringe deres alderdom under trygge og rolige boligforhold og med god omsorg, vil jeg her udtrykke min glæde over det. Jeg vil endvidere anmode socialudvalget om at overveje, om ordet pensionsmodtagere, der ikke er et grønlandsk ord, ikke vil kunne erstattes med et grønlandsk ord, hvilken ændring jeg vil anbefale.
Vi har allerede ord for pensionmodtagere, vi vil kunne bruge såsom aldersrentemodtagere utoqqaliunnarsiutit og deslige. Jeg fremsætter dette krav, da det vil være rimeligt, at vort grønlandske sprog også anvendes i offentlige kontorer. Efter hvad jeg har forstået, er der flere former for pension, og derfor synes det ikke hensigtsmæssigt at kalde alle og enhver for pensionsmodtagere. Bemærkningen gælder også det dagsordenspunkt forud for nærværende.
Med disse ganske vist korte bemærkninger vil jeg henstille, at sagen inden 2. behandlingen går til drøftelse i socialudvalget.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Direktoratet for Sociale Anliggender
Ligesom det forrige punkt er jeg glad for, at forslag til Landstingsforordning om ældreinstitutioner m.v. får en så positiv modtagelse, og det fremgår også, at alle generelt er enige om de forskellige intentioner i forslaget, og der er enkelte punkter, som jeg lige vil knytte nogle bemærkninger til.
De forskellige ting, som kommer fra Siumut omkring de ting, som Landsstyret og kommunerne indbyrdes kan tale om, det vil vi prøve at gennemføre, og fra Siumut er et af de punkter nævnt, at personalet i de forskellige ældreinstitutioner og ældreboliger og ældrehjem er nødvendig.
Jeg skal understrege, at man arbejder med et kursus for hjemmehjælpere, og man vil også kunne indlede kursusaktiviteter for ufaglært personale, der arbejder i ældreinstitutioner, gennem uddannelsesinstituioner vedrørende det sociale område. Jeg skal ikke knytte nærmere bemærkninger til de andre punkter. Jeg kan dog sige, at det formål, der vedrører servicering af de gamle, at der vil blive udarbejdet bekendtgørelser og cirkulære som opfølgning til denne forordning, således at man også fornyer de forskellige regelsæt inden for det daglige arbejde.
Atassuts ordfører kom også ind på en fornyet vurdering omkring bevilling til ældreinstitutioner. I dag har vi den finansieringsform, der hedder 50/50, det vil sige hjemmestyret 50 og kommunen 50%. Såfremt alle krav skal indfries af kommunerne, så vil det også kommunernes økonomi, og det sker sommetider, at planlagte anlæg udskydes p.g.a økonomien.
Jeg mener, at man også bør undersøge finansieringsmulighederne. Det offentliges andel er sikret, og man kan eventuelt undersøge mulighederne for, om man også kan benytte sig af andre kreditinstitutioner, og jeg regner med, at socialudvalget også vil fremkomme med noget omkring dette punkt. Jeg har bemærket, at Inuit Ataqatigiit kommer ind på, at de ældre, der anbringes i ældreinstitution på grund af alderdom. Er de plejekrævende så anbringes de i Sundhedsvæsenets plejeafdeling. Det er jo meget dyrt, og landstyreområderne imellem, det vil sige Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Landsstyreområdet for Sundhed vil vi drøfte disse ting med.
Uden yderligere bemærkninger til Inuit Ataqatigiits bemærkninger regner jeg med, at udvalget også medtager disse ting.
Kandidatforbundet kom ind på, at man også tager en vurdering omkring de anvendte begreber op. Der sker jo hele tiden udvikling inden for det sociale område, især indenfor handicapområdet, og på ældreområdet. Derfor kan det være interessant at undersøge nøjere, hvilke begreber man kan bruge indenfor f.eks. ældreområdet, og det bør medtages i forbindelse med socialudvalgets arbejde, og med disse bemærkninger takker jeg for den positive modtagelse af forslaget og indstiller hermed, at forslaget går videre til behandling i socialudvalget inden 2. behandlingen.